Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 1/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
1/2000
En mand, direktør [K], har ved advokat K. L.
Németh klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist
at bringe et genmæle i anledning af en artikel bragt i Ekstra Bladet
den 6. december 1999.
Ekstra Bladet bragte den 6. december 1999 artiklen med
overskriften "Børshajer Scorer Kassen", hvoraf bl.a.
følgende fremgik:
"Danmarks tre største guldflippere er blevet
styrtende rige på spekulation i Internet-aktie.
Tre af Danmarks mest omstridte guldflippere og
børshajer har ramt en veritabel guldmine, der på rekordtid har
gjort dem styrtende rige.
Det drejer sig om finansmændene Ole Abildgaard,
Peter Forchhammer og [K], der er hovedaktionærer i det lille danske
Internet-firma Telepartner, som under navnet euro909.com er noteret på
den amerikanske Nasdaq-børs.
Kursen på aktien er gået helt amok i USA.
Fredag aften steg den i løbet af et par timer under voldsom
omsætning med hele 42 procent.
Stigningen på 5,8 dollar betyder, at selskabert nu
omregnet til danske kroner er intet mindre end 1,8 milliarder kr.
værd.
Den 38-årige børsspekulant har i forvejen
scoret et to-cifret millionbeløb på sine aktier i FC
København, hvor han er største private aktionær, og et
magtfuldt medlem af bestyrelsen. Her fik [K] lov til at købe aktier
til discount-pris kort tid før børsintroduktionen.
[K] indledte sin karriere som spekulant allerede som
Læs alt
24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det på kort tid lykkedes
ham og hans daværende bagmand Peter Forchhammer at sætte
næsten 200 mio. kr. over styr. Mens deres kunder således led
meget store tab, scorede [K] og Forchhammer selv 5 mio. kr. på at
sælge administrationen af de sørgelige rester videre.
Ole Abildgaard ejer ti procent af aktierne i
Telepartner, så hans formue kunne efter fredagens kurshop i USA
opgøres til ca. 180 mio. kr."
Klageren krævede ved brev af 8. december 1999, at
Ekstra Bladet skulle trykke følgende genmæle:
"I en artikel den 6. december 1999 under overskriften
"Børshajer scorer kassen" omtaler Ekstra Bladet v/journalist Jan
Michaelsen Euro909.Com A/S' og direktør [K]s forhold.
I den forbindelse anføres bl.a.: "Her fik [K] lov
til at købe aktier til discount-pris kort tid før
børsintroduktionen". Det er urigtigt når det anføres, at
direktør [K] har fået lov til at købe aktier til
discountpris kort tid før børsintroduktionen.
Det anføres endvidere: "[K] indledte sin karriere
som spekulant allerede som 24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det
på kort tid lykkedes ham og hans daværende bagmand Peter
Forchhammer at sætte næsten 200 mio. kr. over styr".
Oplysningen er urigtig, idet det er urigtigt, at der er
sat næsten 200 mio. kr. over styr.
Det er ligeledes urigtigt, når det bl.a. i artiklen
anføres: " Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i Telepartner
". Ole Abildgaard ejer ikke aktier i selskabet."
Klageren har anført, at det er ukorrekt, når
det i Ekstra Bladet anføres, at klageren har haft adgang til at
købe aktier i FC København til "discountpris" kort tid
før børsintroduktionen. Klageren købte aktierne til
gældende markedspris. Når bladet skriver, at klageren
købte aktierne til discountpris, ligger der heri en antydning af
uredelige forhold, nemlig at klageren via sin tilknytning til FCK A/S har
erhvervet aktierne på særligt gunstige vilkår. Aktierne er
imidlertid erhvervet på fuldt legal vis og er erhvervet til
markedsprisen, som bestyrelsen og aktionærerne var blevet enige om. Det
forhold, at aktikursen efterfølgende udvikler sig positivt, kan
på ingen måde gøres odiøst. Udviklingen kunne lige
så godt være gået den modsatte vej.
Klageren har endvidere anført, at for så vidt
angår klagers involvering i Dansk Formueforvaltning, er bladets
oplysninger positivt urigtige. Det er et udokumenteret postulat at
påstå, at det er lykkedes klageren at sætte 200 mill.
kroner over styr. Forholdet er det, at der var opstået tab for
investorerne i forbindelse med Dansk Formueforvaltning, men at tabet på
ingen måde kunne fastsættes til 200 mill. kroner. Tabet ligger
snarere i en størrelsesorden på samlet 80 mill. kroner.
Når bladet henviser til et tab af en eksakt størrelse, må
bladet kunne dokumentere, hvor oplysningen kommer fra. Journalisten, der
skrev artiklen, har løbende fulgt udviklingen omkring Dansk
Formueforvaltning, og har haft mange drøftelser med klageren.
Klageren anfører endvidere, at det er på
vegne af Ole Abildgaard, at han kræver genmæle over for
oplysningen om, at Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i
Telepartner. Ole Abildgaard har således bemyndiget advokat
Németh til på sine vegne at oplyse Pressenævnet om, at
bladets meddelelser er urigtige, idet han ikke er og aldrig har været
aktionær i Euro909.Com A/S.
Klageren anfører endelig, at det ikke er korrekt,
at bladet har forsøgt at kontakte klageren eller hans
informationschef, idet klageren ikke er blevet kontaktet, og idet der ikke er
ansat en informationschef i Euro909.Com A/S. Bertel Jensen har
således aldrig været informationschef i Euro909.Com A/S, og
hverken Bertel Jensen eller [K] har modtaget henvendelser fra bladet.
Bladet har heller ikke som påstået skriftligt forsøgt at
forelægge oplysninger for klageren, og Bertel Jensen har ikke den
e-mail adresse, som bladet henviser til. Bladets tilbud om, at klageren frit
i et interview kan redegøre for sine synspunkter, har klageren afvist.
Det kan ikke være hensigten, at bladet først skal have lov til
at svine klageren til, hvorefter den tilsvinede person herefter i et
interview "får lov" til at redegøre for sine synspunkter. Det
kan således ikke bebrejdes klageren, at han ikke ønsker at
deltage i et interview.
Bladet har anført, at klageren købte sine
aktier i sommeren 1997 til kurs 22,3, og at FC København blev
børsnoteret nogle få måneder senere, samt at aktierne i
denne forbindelse blev solgt til investorerne til kurs 150. Forskellen
på kurs 22,3 og kurs 150 er så markant, at udtrykket
"discountpris" er rimeligt at anvende.
Bladet har endvidere anført, at omtalen af Dansk
Formueforvaltning, og at tabet var på 200 mill. kroner, fremgår
af artikler i Politiken den 5. august 1999 og i Morgenavisen Jyllandsposten
den 20. september 1998, men erkender, at tabet er vanskeligt at
opgøre. Dette skyldes bl.a., at investorenes tab var væsentligt
større end det beløb, som den enkelte investor havde indskudt i
selskabet formentlig mindst det dobbelte. Bladet anser det imidlertid for
at være af uomtvistelig offentlig interesse at beskrive klagerens
adfærd med investorenes indskud. Hvis klageren har et bud på,
hvor stort tabet i Dansk Formueforvaltning var, er bladet rede til at
offentliggøre det.
Bladet anfører videre, at oplysningen om, at Ole
Abildgaard ejer 10% af aktiekapitalen i selskabet Euro 999.com A/S, er en
oplysning, som denne selv har givet bladet, og at han må være
den, der har bedst kendskab til sin egen aktieportefølje.
Bladet har endelig anført, at man såvel
mundtligt som skriftligt har forsøgt at forelægge oplysningerne
for klageren og for hans informationschef Bertel Jensen, men at ingen af
disse har besvaret bladets henvendelser. Bladets journalist har pr. e-mail
rettet henvendelse til [K] og Bertel Jensen, men uden at få svar.
Bladet har endvidere tilbudt klageren, at han frit i et interview kan
redegøre for sine synspunkter herunder forhold, som han mener, at
bladet har gengivet forkert, men at klageren ikke har ønsket
dette.
Bladet fastholder på denne baggrund, at man ikke har
bragt faktisk forkerte oplysninger om klageren, over for hvilke denne har
krav på at få bragt et genmæle.
Pressenævnet har modtaget skrivelse af 18. februar
2000 fra klageren og skrivelse af 22. februar 2000 fra Ekstra Bladet, men har
ikke fundet det nødvendigt at fremsende de to skrivelser til
henholdsvis Ekstra Bladet og klageren med henblik på at indhente
yderligere kommentarer.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Det forhold, at bladet har bragt oplysning om, at klageren
havde købt aktier i FC København til "discountpris", kan ikke
betragtes som en faktisk forkert oplysning, der berettiger klageren til at
få bragt et genmæle, idet klageren købte aktierne til kurs
22,3, og idet aktierne nogle få måneder senere blev solgt til
kurs 150.
Oplysningen i bladet om, at tabet i Dansk
Formueforvaltning var på 200 mill. kroner, bestrides af klageren, der
anfører, at tabet nok nærmere var på 80 mill. kroner.
Klagerens forslag til genmæle, hvoraf alene fremgår, at tabet
ikke var på 200 mill. kroner, ville imidlertid kunne opfattes
således, at læseren fik det urigtige indtryk, at der ikke havde
været lidt noget tab i Dansk Formueforvaltning. Under henvisning hertil
samt under henvisning til, at bladet har tilkendegivet, at hvis klageren har
et bud på størrelsen af tabet i Dansk Formueforvaltning,
så er man rede til at offentliggøre dette, finder
Pressenævnet, at klageren ikke har krav på yderligere
genmæle om dette spørgsmål.
Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 2, skal
anmodning om genmæle fremsættes af den, som oplysningen
vedrører. Klageren er således efter loven ikke berettiget til at
fremsætte krav om genmæle for Ole Abildgaard, og anmodningen
herom tages derfor ikke til følge.
Afsagt den 1. marts 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 52/2000 Retsinformation · 11. august 2000
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0983 Retsinformation · 23. juni 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297 Retsinformation · 8. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0618 Retsinformation · 21. august 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-667 Retsinformation · 27. juni 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 94/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002