Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 1/2000

KEN nr 11091 af 01/03/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

1/2000

En mand, direktør [K], har ved advokat K. L.

Németh klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist

at bringe et genmæle i anledning af en artikel bragt i Ekstra Bladet

den 6. december 1999.

Ekstra Bladet bragte den 6. december 1999 artiklen med

overskriften "Børshajer Scorer Kassen", hvoraf bl.a.

følgende fremgik:

"Danmarks tre største guldflippere er blevet

styrtende rige på spekulation i Internet-aktie.

Tre af Danmarks mest omstridte guldflippere og

børshajer har ramt en veritabel guldmine, der på rekordtid har

gjort dem styrtende rige.

Det drejer sig om finansmændene Ole Abildgaard,

Peter Forchhammer og [K], der er hovedaktionærer i det lille danske

Internet-firma Telepartner, som under navnet euro909.com er noteret på

den amerikanske Nasdaq-børs.

Kursen på aktien er gået helt amok i USA.

Fredag aften steg den i løbet af et par timer under voldsom

omsætning med hele 42 procent.

Stigningen på 5,8 dollar betyder, at selskabert nu

omregnet til danske kroner er intet mindre end 1,8 milliarder kr.

værd.

Den 38-årige børsspekulant har i forvejen

scoret et to-cifret millionbeløb på sine aktier i FC

København, hvor han er største private aktionær, og et

magtfuldt medlem af bestyrelsen. Her fik [K] lov til at købe aktier

til discount-pris kort tid før børsintroduktionen.

[K] indledte sin karriere som spekulant allerede som

Læs alt

24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det på kort tid lykkedes

ham og hans daværende bagmand Peter Forchhammer at sætte

næsten 200 mio. kr. over styr. Mens deres kunder således led

meget store tab, scorede [K] og Forchhammer selv 5 mio. kr. på at

sælge administrationen af de sørgelige rester videre.

Ole Abildgaard ejer ti procent af aktierne i

Telepartner, så hans formue kunne efter fredagens kurshop i USA

opgøres til ca. 180 mio. kr."

Klageren krævede ved brev af 8. december 1999, at

Ekstra Bladet skulle trykke følgende genmæle:

"I en artikel den 6. december 1999 under overskriften

"Børshajer scorer kassen" omtaler Ekstra Bladet v/journalist Jan

Michaelsen Euro909.Com A/S' og direktør [K]s forhold.

I den forbindelse anføres bl.a.: "Her fik [K] lov

til at købe aktier til discount-pris kort tid før

børsintroduktionen". Det er urigtigt når det anføres, at

direktør [K] har fået lov til at købe aktier til

discountpris kort tid før børsintroduktionen.

Det anføres endvidere: "[K] indledte sin karriere

som spekulant allerede som 24-årig i Dansk Formueforvaltning, hvor det

på kort tid lykkedes ham og hans daværende bagmand Peter

Forchhammer at sætte næsten 200 mio. kr. over styr".

Oplysningen er urigtig, idet det er urigtigt, at der er

sat næsten 200 mio. kr. over styr.

Det er ligeledes urigtigt, når det bl.a. i artiklen

anføres: " Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i Telepartner

". Ole Abildgaard ejer ikke aktier i selskabet."

Klageren har anført, at det er ukorrekt, når

det i Ekstra Bladet anføres, at klageren har haft adgang til at

købe aktier i FC København til "discountpris" kort tid

før børsintroduktionen. Klageren købte aktierne til

gældende markedspris. Når bladet skriver, at klageren

købte aktierne til discountpris, ligger der heri en antydning af

uredelige forhold, nemlig at klageren via sin tilknytning til FCK A/S har

erhvervet aktierne på særligt gunstige vilkår. Aktierne er

imidlertid erhvervet på fuldt legal vis og er erhvervet til

markedsprisen, som bestyrelsen og aktionærerne var blevet enige om. Det

forhold, at aktikursen efterfølgende udvikler sig positivt, kan

på ingen måde gøres odiøst. Udviklingen kunne lige

så godt være gået den modsatte vej.

Klageren har endvidere anført, at for så vidt

angår klagers involvering i Dansk Formueforvaltning, er bladets

oplysninger positivt urigtige. Det er et udokumenteret postulat at

påstå, at det er lykkedes klageren at sætte 200 mill.

kroner over styr. Forholdet er det, at der var opstået tab for

investorerne i forbindelse med Dansk Formueforvaltning, men at tabet på

ingen måde kunne fastsættes til 200 mill. kroner. Tabet ligger

snarere i en størrelsesorden på samlet 80 mill. kroner.

Når bladet henviser til et tab af en eksakt størrelse, må

bladet kunne dokumentere, hvor oplysningen kommer fra. Journalisten, der

skrev artiklen, har løbende fulgt udviklingen omkring Dansk

Formueforvaltning, og har haft mange drøftelser med klageren.

Klageren anfører endvidere, at det er på

vegne af Ole Abildgaard, at han kræver genmæle over for

oplysningen om, at Ole Abildgaard ejer 10 procent af aktierne i

Telepartner. Ole Abildgaard har således bemyndiget advokat

Németh til på sine vegne at oplyse Pressenævnet om, at

bladets meddelelser er urigtige, idet han ikke er og aldrig har været

aktionær i Euro909.Com A/S.

Klageren anfører endelig, at det ikke er korrekt,

at bladet har forsøgt at kontakte klageren eller hans

informationschef, idet klageren ikke er blevet kontaktet, og idet der ikke er

ansat en informationschef i Euro909.Com A/S. Bertel Jensen har

således aldrig været informationschef i Euro909.Com A/S, og

hverken Bertel Jensen eller [K] har modtaget henvendelser fra bladet.

Bladet har heller ikke som påstået skriftligt forsøgt at

forelægge oplysninger for klageren, og Bertel Jensen har ikke den

e-mail adresse, som bladet henviser til. Bladets tilbud om, at klageren frit

i et interview kan redegøre for sine synspunkter, har klageren afvist.

Det kan ikke være hensigten, at bladet først skal have lov til

at svine klageren til, hvorefter den tilsvinede person herefter i et

interview "får lov" til at redegøre for sine synspunkter. Det

kan således ikke bebrejdes klageren, at han ikke ønsker at

deltage i et interview.

Bladet har anført, at klageren købte sine

aktier i sommeren 1997 til kurs 22,3, og at FC København blev

børsnoteret nogle få måneder senere, samt at aktierne i

denne forbindelse blev solgt til investorerne til kurs 150. Forskellen

på kurs 22,3 og kurs 150 er så markant, at udtrykket

"discountpris" er rimeligt at anvende.

Bladet har endvidere anført, at omtalen af Dansk

Formueforvaltning, og at tabet var på 200 mill. kroner, fremgår

af artikler i Politiken den 5. august 1999 og i Morgenavisen Jyllandsposten

den 20. september 1998, men erkender, at tabet er vanskeligt at

opgøre. Dette skyldes bl.a., at investorenes tab var væsentligt

større end det beløb, som den enkelte investor havde indskudt i

selskabet formentlig mindst det dobbelte. Bladet anser det imidlertid for

at være af uomtvistelig offentlig interesse at beskrive klagerens

adfærd med investorenes indskud. Hvis klageren har et bud på,

hvor stort tabet i Dansk Formueforvaltning var, er bladet rede til at

offentliggøre det.

Bladet anfører videre, at oplysningen om, at Ole

Abildgaard ejer 10% af aktiekapitalen i selskabet Euro 999.com A/S, er en

oplysning, som denne selv har givet bladet, og at han må være

den, der har bedst kendskab til sin egen aktieportefølje.

Bladet har endelig anført, at man såvel

mundtligt som skriftligt har forsøgt at forelægge oplysningerne

for klageren og for hans informationschef Bertel Jensen, men at ingen af

disse har besvaret bladets henvendelser. Bladets journalist har pr. e-mail

rettet henvendelse til [K] og Bertel Jensen, men uden at få svar.

Bladet har endvidere tilbudt klageren, at han frit i et interview kan

redegøre for sine synspunkter herunder forhold, som han mener, at

bladet har gengivet forkert, men at klageren ikke har ønsket

dette.

Bladet fastholder på denne baggrund, at man ikke har

bragt faktisk forkerte oplysninger om klageren, over for hvilke denne har

krav på at få bragt et genmæle.

Pressenævnet har modtaget skrivelse af 18. februar

2000 fra klageren og skrivelse af 22. februar 2000 fra Ekstra Bladet, men har

ikke fundet det nødvendigt at fremsende de to skrivelser til

henholdsvis Ekstra Bladet og klageren med henblik på at indhente

yderligere kommentarer.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det forhold, at bladet har bragt oplysning om, at klageren

havde købt aktier i FC København til "discountpris", kan ikke

betragtes som en faktisk forkert oplysning, der berettiger klageren til at

få bragt et genmæle, idet klageren købte aktierne til kurs

22,3, og idet aktierne nogle få måneder senere blev solgt til

kurs 150.

Oplysningen i bladet om, at tabet i Dansk

Formueforvaltning var på 200 mill. kroner, bestrides af klageren, der

anfører, at tabet nok nærmere var på 80 mill. kroner.

Klagerens forslag til genmæle, hvoraf alene fremgår, at tabet

ikke var på 200 mill. kroner, ville imidlertid kunne opfattes

således, at læseren fik det urigtige indtryk, at der ikke havde

været lidt noget tab i Dansk Formueforvaltning. Under henvisning hertil

samt under henvisning til, at bladet har tilkendegivet, at hvis klageren har

et bud på størrelsen af tabet i Dansk Formueforvaltning,

så er man rede til at offentliggøre dette, finder

Pressenævnet, at klageren ikke har krav på yderligere

genmæle om dette spørgsmål.

Ifølge medieansvarslovens § 36, stk. 2, skal

anmodning om genmæle fremsættes af den, som oplysningen

vedrører. Klageren er således efter loven ikke berettiget til at

fremsætte krav om genmæle for Ole Abildgaard, og anmodningen

herom tages derfor ikke til følge.

Afsagt den 1. marts 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter