Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-297
[K] har ved advokat Johan
Schlüter klaget til Pressenævnet over en artikelserie den 6.-8. december 2005
i
Ekstra Bladet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har
endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
1.1. Ekstra Bladet, den 6. december 2005
Ekstra Bladet bragte den 6.
december 2005 på plakaten overskriften
”Million-fup
med julekort”.
Ekstra Bladet bragte samme
dag på lederpladsen under overskriften
”Plat
for millioner”
følgende artikel:
”
JULEKORT
er en kilde til glæde for modtageren, men de kan også
glæde andre. Mange af os vælger at købe kort, hvor indtægten går til et godt
formål. Hvorfor glæde Bilka, der ser ud til at have pænt med indtægter i
forvejen, hvis du kan glæde en handicappet i stedet?
Nogle af de mest solgte kort i Danmark kommer fra [K]. Vi køber kort af
forlaget for omkring 18 millioner kroner om året.
Kortene er nydelige - ikke mindst i betragtning af de vilkår, de er
fremstillet
under - og så er der jo det med det gode formål.
I DEN RÅ
Læs alt
virkelighed
er det imidlertid behersket, hvor meget du
gavner de handicappede ved dit valg af julekort.
Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K], og det er ikke læsning, som
får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod
menneskene
bag julekortene som kyniske plattenslagere.
Mennesker, som ved, at der er penge i at appellere til vores trang til at
gøre
godt.
HVIS DU køber for 100 kroner julekort, så går der lige akkurat to kroner og
65
øre til de handicappede kunstnere i Danmark...
Vi lader tallet stå lidt.
Resten af din indbetaling - 97 kroner og 35 øre, altså - går til tryk,
administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.
SVINERI er vel et ord, som passende kan finde anvendelse her. Ulækkert et
andet.
Forbrugerombudsmanden vil ikke gøre noget ved foretagendet, og det er
egentlig
lidt underligt. Men det kan du heldigvis.
Lad være med at købe julekort fra platten-slagerne. Der er mange pæne kort
andre steder, også i Bilka. Og har du stadig trang til at dele ud af din
overflod, så er det heller ikke vanskeligt at finde organisationer, hvor
størstedelen af de beløb, du giver, faktisk går til de formål, der skiltes
med.
”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Tjener
millioner på julefup”
og underoverskriften
”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og
fodmalere:”
følgende artikel:
”Køb et bundt julekort og gør
livet lidt bedre for de handicappede.
Sådan lyder tilbuddet fra [K],
der står bag de mest solgte julekort i Danmark.
Men pas på! Når du køber de
farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler
begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte
forretningsfolk.
Køber for 18 mio. kr.
Hvert år køber danskere mund-
og fodmalede kort for omkring atten millioner kroner.
Men nu kan Ekstra Bladet
afsløre, at under tre procent af pengene kommer handicappede til gavn.
Bag forretningen står et
lille forlag i Roskilde, der kalder sig [K].
Kun tre handicappede
kunstnere er tilknyttet forlaget, og deres samlede løn ligger kun på knap en
halv million kroner om året.
Det viser forlagets egne tal,
som Ekstra Bladet har kigget på.
Pengetanke i skattely
Til gengæld går store
pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af
kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i
skattely
i Liechtenstein og Panama.
Det viser interne dokumenter
og regnskaber, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Sammen med journalister fra
DR Kontant har Ekstra Bladets reportere set forlaget MFK i Roskilde efter i
sømmene.
Der er tale om professionelle
folk, der ved, hvordan man får danskerne til at åbne tegnebogen i
velgørenhedens navn.
To gange om året sender
direktør Randi Viereck de handicappede kunstneres 'personlige' tiggerbreve ud
til hundred tusinder privatadresser i Danmark. Hendes kolleger i 45 andre
lande
gør det samme.
Svindel og humbug
Brevene er udstyret med
billede af en handicappet kunstner og mundskrevne opfordringer til at købe de
vedlagte kort.
De indeholder til gengæld
ikke et ord om pengetanke i Liechtenstein og høje lønninger til de mystiske
bagmænd, der tilsyneladende kun kæmper med deres handicap, når de er på
golfbanen.
- Det er svindel og humbug og
i værste fald strafbart efter dansk ret. Folk bliver tilsyneladende vildledt
til at tro, at de betaler til et agtværdigt formål, vurderer jurist i
Forbrugerrådet, Sonny Christoffersen, der igennem længere tid har fulgt
forretningsmetoderne i [K].
- Etisk er de virkelig ude på
et skråplan, og jeg mener, at danskerne bør overveje, om de vil være med til
at
støtte deres sag, når nu 97-98 pct. af pengene havner i de forkerte lommer,
advarer Sonny Christoffersen.”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Direktøren:
Det er jo ikke velgørenhed”
følgende artikel:
”Ekstra Bladet har i flere
dage forgæves bedt om et interview med direktøren i den danske afdeling af
[K],
Randi Viereck.
Vi ville gerne vide, hvorfor
det danske forlag i Roskilde hvert år overfører millionbeløb til
Liechtenstein
og London. Og hvorfor så få penge går til handicappede kunstnere?
Men Randi Viereck har hele
tiden afvist at svare på vores spørgsmål.
Til sidst opsøger vi hende på
hendes kontor i Roskilde.
-
I fortæller folk, at hele overskuddet fra de mundmalede kort går til
handicappede?
- Ja. Det siger vi. Det er
også korrekt.
- Vi har set dokumentation for, at adskillige topchefer modtage meget
store beløb, selv om de ikke er handicappede?
- (Pause). Så er det ikke mig
bekendt.”
Blander mig ikke
-
Hvordan kan det være, at du ikke ved, hvad der sker med jeres
millionoverskud, når pengene bliver sendt ud af landet?
- Det blander jeg mig ikke i.
-
Jeg har talt med mange mennesker, som tror, at overskuddet fra jeres
kort går til at skabe bedre forhold for handicappede generelt. Hvordan kan de
få det indtryk?
- Det tør jeg ikke sige. Vi
skriver jo i vores breve, at det ikke er velgørenhed.
- Men I omsætter for små tyve millioner kroner om året, og der er kun
tre aktive handicappede kunstnere i Danmark, der modtaget et mindre beløb?
- Jamen, der er jo
handicappede kunstnere over hele verden, der skal hjælpes. Vi lægger ikke
skjul
på, at vi er en international forening.
- I siger, at det er de handicappede kunstnere, der styrer det danske forlag
og har ansat jer på kontoret til at ”være deres arme og ben”.
- Ja, men det er også
rigtigt.
- Hvilken handicappet kunstner har ansat dig?
- Det er der ikke nogen, der
har gjort.
Her slutter interviewet’
- Randi Viereck lukker nemlig
døren.
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Under tre
kroner til de handicappede”
følgende artikel:
”Før du køber et bundt
mundmalede julekort for at støtte de handicappede, så kast et blik på dette
regnestykke, der er baseret på mund- og fodmalernes egne tal.
Ekstra Bladet har fremlagt
regnestykket for direktør Randy Viereck i den danske afdeling af MFK.
Hun har ikke afvist tallene.
Når danskere køber julekort
fra mund- og fodmalerne for 100 kr., fordeler udgifterne sig sådan her:
75 kroner bliver ædt op af
udgifter i Danmark til tryk, administration og porto.
En ikke handicappet konsulent
i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet
er
i besiddelse af, 40 procent af overskuddet.
Tilbage er 15 kroner.
Og så breder mystikken sig.
12 kroner og 35 øre
forsvinder nemlig ud i Liechtensteins iltfattige bjergluft.
Tilbage er blot to kroner og
65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark.”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Han udnytter
566 handicapkunstnere”
og underoverskriften
”I skattely: Milliardæren i Liechtenstein har selv arme og ben i
behold”
følgende artikel:
”Den absolutte topfigur hos
mund- og fodmalerne er ikke selv handicappet. Til gengæld har han en
personlig
formue på flere milliarder kroner.
Fra sit velhaverpalæ i
skattelyet Liechtenstein styrer Herbert Batliner sit verdensomspændende
netværk
af handicappede kunstnere.
I 46 lande maler 566
handicappede kunstnere for rigmanden Batliner.
Alene tjansen som konsulent
for mundmalerne sikrer ifølge Ekstra Bladets oplysninger Herbert Batliner
millioner af kroner.
Hvert år.
Skuffeselskaber i Panama
Men det er slet ikke nok for
den opfindsomme milliardær.
Ekstra Bladet er besiddelse
af interne dokumenter, der viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende
malker
mund- og fodmalerne for kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte
store summer rundt mellem de skuffeselskaber, som han kontrollerer.
Sig intet til de handicappede
Pengene bliver fra malernes
hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage
til
Batliner og vennernes bankkonto. Herbert Batliner har forsynet bankpapirerne
med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må informeres om de
hemmelige
pengeoverførsler.
På trods af at det formelt er
de handicappede kunstnere selv, der kontrollerer den internationale forening
af
mund- og fodmalere.
”[K]”
nicht informieren!”, står der på papirerne
med henvisning til mundmalernes internationale firmanavn, som er Vereinigung
Mund- und Fussmalender Künstler.
At score formuer på handicappede
er dog langtfra det eneste, Herbert Batliner har fået tiden til at gå med.
Hvidvasker penge for gangstere
Han er mistænkt for at have
vasket penge for colombianske narkogangstere og have hjulpet den filippinske
diktator Marcos med at trække millioner af kroner ud af landet, da Marcos
måtte
flygte fra Filippinerne. På billedet nyder Herbert Batliner en solid frokost
med vennen Helmuth Kohl.
Herbert Batliner selv er
aldrig blevet dømt for nogle ulovligheder.
Hvidvaskning af sorte penge
var nemlig indtil for få år siden lovligt i Liechtenstein.
Og det er under alle
omstændigheder ikke en disciplin, der plager Batliners samvittighed.
Konen arver rettighederne
Jeg er ligeglad med, om penge
er sorte, svarede han, da en tv-reporter fra DR engang spurgte ham direkte.
Den 78-årige Batliner har
ikke bare placeret sin familie i toppen af mund- og fodmalernes organisation.
Interne dokumenter, som
Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har
”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der
sælger
handicapkort til 42 lande verden over.
I tilfælde af hans død
overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Ekstra Bladet
smidt på porten”
følgende artikel:
”Hver gang du køber julekort,
går der flere penge til rigmænd i Liechtenstein og London end til de
handicappede.
Men det er øjensynlig ikke
oplysninger, som topfolkene hos mundmalerne ønsker at dele med
offentligheden.
Ekstra Bladet og DR Kontant
blev nemlig smidt på gaden, da vi rejste til milliardærparadiset i
fyrstendømmet
Liechtenstein for at finde de lyssky bagmænd, der lever fedt af millionerne
fra
de mundmalede julekort.
Han sidder i møde
Vi opsøgte først mundmalernes
øverste chef, professor Dr. Dr. Herbert Batliner i hans private hjem i
hovedstaden Vaduz.
Men ingen åbner, da vi banker
på døren til det brune og grønne bindingsværkshus
Derefter gør vi endnu et
forsøg på det advokatkontor, hvor Herbert Batliner arbejder.
- Vi vil meget gerne tale med Dr. Dr. Herbert Batliner, er det muligt?
- Nej, ikke i øjeblikket. Han
er her. Men han har et møde med en klient, fortæller receptionisten.
Pludselig kommer en meget
bestemt herre farende. Han fortæller os i meget direkte vendinger, at Herbert
Batliner alligevel ikke er på kontoret, og at han under ingen omstændigheder
vil mødes med os.
To millioner til London
Men Herbert Batliner er
langtfra den eneste, der skummer fløden af de handicappedes arbejde.
I London får Heinz
Abletshauser som konsulent på det engelske kontor således et millionbeløb
udbetalt for en meget lille indsats.
Ekstra Bladet er i besiddelse
af en intern ansættelseskontrakt mellem Heinz Abletshauser i London og [K] i
Roskilde.
Kontrakten fra 1992 sikrer
Heinz Abletshauser 40 pct. af overskuddet fra de danske julekort.
Alene sidste år er der tale
om et beløb på to millioner kroner.
Heinz Abletshauser gemmer sig
på en hemmelig adresse i en herskabslejlighed i Iverness Place.
Ekstra Bladet har forgæves
forsøgt at få ham til at forklare, hvilken indsats han yder for de svimlende
beløb, han modtager.
Men heller ikke Heinz
Abletshauser ønsker at tale med pressen om sine indtægter fra
julekortsalget.”
1.2. Ekstra Bladet, den 7. december 2005
Ekstra Bladet bragte den 7.
december 2005 på plakaten sammen med et billede af prinsesse Alexandra
overskriften
”Misbrugt af
julekortmafiaen”
, og inde i bladet under overskriften
”Misbruger Alex”
og underoverskriften
”Fod-fupperne har ingen skam i livet:”
følgende artikel:
”Prinsesse Alexandra og
Danmarks forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen er endt om
intetanende ofre for [K] (MFK) i Roskilde.
De er nemlig begge blevet
misbrugt som trækplaster for at øge salget af de julekort, som handicappede
kunstnere maler med munden eller fødderne.
Kortene er populære blandt
gavmilde danskere, der gerne vil hjælpe handicappede her i den søde juletid.
Sidste år solgte MFK julekort i Danmark for 18 millioner kroner.
Men i år kunne Ekstra Bladet
afsløre, at de tre handicappede kunstnere, der maler kortene i Danmark, kun
får
krummerne fra de riges bord. Eller helt præcist 2 kroner og 65 øre hver gang,
at du køber julekort for hundrede kroner.
Til gengæld forsvinder enorme
summer hvert år ned i mystiske pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden
Herbert Batliner og hans familie ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt
af indtægterne.
Det danske forlag i Roskilde
er nemlig blot en lille filial af Batliners multinationale imperium, der
bruger
handicappede til at sælge julekort i 46 lande.
Kongehuset i tænkeboks
Firmaet har i årevis brugt
kendte ansigter til at blåstemple den ”gode sag”.
I England bruger firmaet
således prins Charles som blikfang, og i USA er den tidligere vicepræsident
Al
Gore blevet overtalt til at lægge navn og ansigt til de amerikanske
fodmalere.
For et par år siden
blåstemplede prinsesse Alexandra mundmalerne, da hun åbnede en
kunstudstilling
i Jylland. Prinsessens hensigt var naturligvis at støtte en sag, der skaber
bedre forhold for handicappede.
Men efter Ekstra Bladets
afsløringer ser kongehuset anderledes på MFK.
Det bekræfter kongehusets
informationschef Lis M. Frederiksen, der udtaler sig, fordi prinsesse
Alexandra
i disse dage er i Kina i forbindelse med et erhvervsfremstød.
- Jeg kan bekræfte, at
prinsesse Alexandra har deltaget i et arrangement for mund- og fodmalerne.
Ved
en udstilling i Jylland deltog hun. Hun overværede her kunstnerne arbejde. I
den forbindelse blev der taget pressefotos med hende, der blev bragt i
ugepressen.
-
Får Ekstra Bladets afsløring om mundmalerne nogen konsekvenser?
- Vi har ikke være vidende om
de ting, før I har bragt det frem, siger informationschefen, der nu vil
drøfte
sagen med prinsessen, når hun er tilbage fra Kina.
- Og så må vi tage den
derfra. Mere kan jeg desværre ikke sige lige nu, lyder beskeden fra
kongehuset.”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”At de vil være
det bekendt”
følgende artikel:
”I ti år har ægteparret [A og
A1] trofast købt julekort fra [K].
Det har de gjort, fordi de
følte sig overbevist om, at pengene kom handicappede til gavn.
- Vi har altid troet, at kun
en meget lille del af pengene gik til administration, og at resten havnede
hos
de handicappede kunstnere og blev brugt til at skabe bedre forhold for
handicappede i det hele taget, forklarer [A1].
Ægteparret er dybt skuffede
over at høre, at kun to til tre procent af deres penge er nået frem til dem,
det hele ellers skulle handle om: De handicappede.
- Hvis vi havde vidst, at
vores penge i virkeligheden havnede hos rige forretningsmænd i Liechtenstein,
havde vi aldrig købt et eneste af deres julekort. Så er der så mange gode
formål, vi hellere vil støtte, siger [A], der i mange år har hæklet tøj til
Dansk Indisk Børnehjælp og også betaler til et barn i Afrika.
- Tænk, at folkene bag de her
julekort vil være bekendt at snyde os på den måde, siger [A].”
Under et billede af
julekortene under overskriften ”
Køb ikke
kortene”
var følgende tekst indsat:
”- De slår plat på
handicappede. Det er grov vildledning, og jeg advarer alle mod at støtte det
her foretagende med så meget som en krone.
Formanden for Dansk Handicap
Forbund, Jan Jørgensen, bliver vred, når talen falder på de farvestrålende
julekort fra danske Mund- og Fodmalende Kunstners Forlag.
- Folk tror, at pengene går
til at skabe bedre forhold for handicappede generelt, men sådan hænger det
ikke
sammen. Det er ganske enkelt snyd, siger Jan Jørgensen.”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
” Nyrup fuppet:
Troede jeg hjalp handicappede”
følgende artikel:
”Sidste år mødte Poul Nyrup
Rasmussen op med en tale i inderlommen, da Mund- og Fodmalende Kunstnere
holdt
50-års jubilæum ved en udstilling på Frederiksberg.
Det gør han ikke igen efter
at have læst Ekstra Bladet i går.
Dengang ved jubilæet stillede
han beredvilligt op til foto med de handicappede kunstnere.
De billeder har [K] siden
brugt i det salgsmateriale, de udsender til danske privatadresser, når de
skal
overtale danskerne til at købe kortene.
Det har gjort Danmarks
tidligere statsminister vred.
Stopper samarbejdet
- De oplysninger, Ekstra
Bladet har bragt frem, er helt nye for mig. Jeg vil nu øjeblikkeligt meddele,
at de ikke længere kan bruge mit navn og billede. Ethvert samarbejde med dem
ophører omgående, lyder det fra en skuffet Poul Nyrup.
Som tusindvis af danskere
troede Poul Nyrup, at pengene fra julekortene gavnede handicappede generelt
–
og ikke blot tre kunstnere i Danmark, der oven i købet må nøjes med at få
procent af det samlede overskud.
- Havde jeg vidst, at pengene
ikke gik til at hjælpe handicappede i al almindelighed, ville jeg aldrig have
lagt navn til. Der er så mange andre mennesker i Danmark, der har brug for,
at
nogen støtter dem, siger Poul Nyrup, der nu vil følge sagen helt til dørs.
- Om det så skal blive på
EU-niveau. Det skal nødigt blive sådan, at jeg eller andre ikke tør støtte
gode
sociale projekter af frygt for, at der er misbrug indblandet, siger Poul
Nyrup
Rasmussen.”
1.3. Ekstra Bladet, den 8. december 2005
Ekstra Bladet bragte den 8.
december 2005 under overskriften
”Barfod
blåstempler julekort”
og underoverskriften
”Minister vasker hænder: Giver fod-fupperne fortsat frit spil”
følgende artikel:
”Den konservative
forbrugerminister Lars Barfod afviser at skride ind over for organisationen
for
mund- og fodmalende kunstnere, selvom Ekstra Bladet har afsløret
pengemagerne, der
slår plat på de handicappede mund- og fodmalere.
Ministeren henviser til
forbrugerombudsmanden, som tidligere har indskærpet over for organisationen,
at
de i deres håndskrevne og stærk følelsesladede materiale skal gøre opmærksom
på, at de ikke er en velgørende organisation.
Men det er ikke godt nok,
mener flere af Folketingets politikere.
Køb ikke kortene
- Organisationen bag
kunstnerne misbruger danskernes dårlige samvittighed. Man føler jo, at man
gør
noget godt for de handicappede ved at købe julekortene. Det er simpelt hen
flosset forretningsmoral af værste skuffe. Jeg vil appellere til, at man ikke
køber kortene, siger venstres forbrugerordfører Inger Støjberg, der allerede
i
går bad Lars Barfod (K) om igen at kigge på, hvilke muligheder der findes for
at stoppe den slags uetisk markedsføring.
De skal stoppes
Også de radikales
forbrugerordfører, Elisabeth Geday, er på kogepunktet over fod-fuppernes
forretningsmetoder.
- Når folk føler sig
manipuleret med, må det være en fælles sag at gøre op med vildledende
reklamer.
Folk tror jo, at de giver penge til noget andet, end de rent faktisk gør. Men
det er et regulært dilemma at finde ud, hvordan vi juridisk skal formulere os
ud af det her i den nye markedsføringslov uden at ramme seriøse
nødhjælpsorganisationer,
siger hun bestemt.
Men da markedsføringsloven
endnu ikke er vedtaget, er det stadig muligt at få indført bemærkninger i
lovteksten. Det vil Karen Hækkerup hos Socialdemokraterne, gøre sit til at få
gjort.
- Jeg synes, at det skal
stoppes. Det er fup og hører ingen steder hjemme, siger hun.”
På baggrund af Sonny
Christoffersens udtalelser til Ekstra Bladet har der efterfølgende været en
brevkorrespondance mellem parterne og Forbrugerrådet. Af Forbrugerrådets brev
af 6. januar 2006 til advokat Johan Schlüter fremgår bl.a. følgende:
”
I den anledning vil vi gøre
opmærksom på, at Forbrugerrådet i denne sag har kommenteret ud fra den
kortlægning af virkeligheden, som medierne har foretaget for egen regning og
på
eget ansvar.
Forbrugerrådets bedømmelse i
sådanne tilfælde sker ud fra den forudsætning, at det faktuelle grundlag, som
vi bliver præsenteret for, er korrekt.
”
Af Forbrugerrådets brev af 2.
februar 2006 til Ekstra Bladet fremgår følgende:
”I forbindelse med vedlagte
korrespondance med advokat Johan Schlüter vedr. artiklen den 6. december 2005
om [K], herunder nye oplysninger om regnskaber m.v. må vi bede Ekstra Bladet
om
ikke at bringe det tidligere citat igen, da advokaten rejser tvivl om hvor
mange af Forlagets indtægter der tilgår de handicappede kunstnere.”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K]s synspunkter
[K] har indledningsvis
anført, at Ekstra Bladets artikelserie er i strid med god presseskik og bør
berettige til et genmæle.
[K] har vedrørende god
presseskik anført, at overskrifterne og citaterne i lederen den 6. december
2005 er udokumenterede og skadelige for [K], og at navnlig følgende udsagn i
lederen er krænkende:
·
”Plat for millioner”.
·
”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne
fra [K] og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede
sig.
Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske
plattenslagere.”
·
”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så
går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i
Danmark.” og ”Resten af din indbetaling – 97 kroner og 35 øre,
altså – går til
tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i
Liechtenstein” er misvisende, idet det fremstår som om, [K] kun
udbetaler ca. 3
% af omsætningen til de handicappede kunstnere. [K] oplyser, at 80 % af
indtægterne går til kunstnerne eller kunstnerrelaterede aktiviteter.
[K] har anført, at navnlig
følgende udsagn i artiklerne den 6. december 2005 er krænkende:
·
Overskriften ”Pas på julekortene:
Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere: Tjener millioner på
julefup”.
·
”Men pas på! Når du køber de farvestrålende
kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så
havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd.”[K]
har
anført, at ingen midler tilgår uvedkommende.
·
”Til gengæld går store pengesummer til at
belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år
placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i Liechtenstein og
Panama.”[K] har anført, at [K]s normale forretningsmæssige dispositioner
på
baggrund af skattelovgivningen i Liechtenstein indebærer, at midler i
perioder
er placeret på oversøiske konti for at opnå den bedst mulige forrentning.
·
Underoverskriften ”Svindel og humbug” er
injurierende.
·
Sonny Christoffersens udtalelse: ”Det er
svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret” er
skadelig for [K]
og ukorrekt.
·
”En ikke handicappet konsulent i London,
Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i
besiddelse
af 40 % af overskuddet.” [K] afviser en hemmelig kontrakt og aflønning i
procentsatser og oplyser videre, at Abletshauser er ansat af [K].
·
Overskriften ”Han udnytter 566
handicapkunstnere”, ”Ekstra Bladet er i besiddelse af interne
dokumenter, der
viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende malker mund- og fodmalerne for
kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte store summer rundt
mellem
de skuffeselskaber, som han kontrollerer” og ”Pengene bliver fra
malernes
hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage
til
Batliner og vennernes bankkonti.” Udsagnet om, ”at Herbert Batliner
har
forsynet bankpapirerne med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må
informeres om de hemmelige pengeoverførsler” er udokumenterede
oplysninger. [K]
har videre anført, at papirerne var forsynet med ”nicht
informieren”, idet
fonden Lapislazuli var indsat som mulig bidragsmodtager. [K] har herudover
oplyst, at fonden blev opløst i 1995.
·
”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i
besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og
fri ret
til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande
verden
over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita
Batliner.” Hverken Batliner eller dennes kone har uindskrænket og fri
ret til
alle midler.
[K] har herudover anført, at
navnlig følgende udsagn den 7. december 2005 er krænkende:
·
Plakaten den 7. december 2005 ”Misbrugt af
julekort-mafiaen” og overskriften ”Fod-fupperne har ingen skam i
livet:
Misbruger Alex”, sammenholdt med oplysninger om, at Alexandra med åbning
”af en
kunstudstilling i Jylland” har blåstemplet foreningen, fremstår, som om
[K] har
benyttet prinsesse Alexandra i sin markedsføring. [K] har afvist, at
foreningen
har været sammen med prinsessen. [K] har videre anført, at Ekstra Bladet
kunne
have efterprøvet disse oplysninger ved forelæggelse for [K] inden
offentliggørelsen.
·
Gentagelsen af udsagnet ” mystiske
pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden Herbert Batliner og hans familie
ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt af indtægterne.”
·
Endvidere fremgår det ikke, på hvilket
grundlag Poul Nyrup Rasmussen og andre føler sig fuppet.
[K] har videre anført, at
bl.a. følgende udsagn den 8. december 2005 er krænkende:
·
”Minister vasker hænder: Giver fodfupperne
fortsat frit spil” og ”Den konservative forbrugerminister Lars
Barfod afviser
at skride ind over for organisationen Mund- og Fodmalende Kunstnere, selvom
Ekstra Bladet har afsløret pengemagere, der slår plat på de handicappede
mund-
og fodmalere.” [K] mener, at Ekstra Bladet for at få en kvalificeret
markedsføringsvurdering af salgsmaterialet burde have henvendt sig til en
advokat eller universitetsjurist.
[K] har herudover anført, at
ovenstående udokumenterede oplysninger skulle have været efterprøvet ved
forelæggelse for [K], inden de blev bragt. Oplysningerne har vist sig
skadelige
for [K], idet MFK (den danske afdeling af [K]) har oplevet en
omsætningsnedgang
på 30 % i forhold til tidligere.
[K] har afvist, at direktør
Randi Vierick er blevet tilbudt en gennemgang af artiklerne, ligesom hun
heller
ikke har bekræftet Ekstra Bladets beregninger.
[K] har anført, at Ekstra Bladet burde have rettet henvendelse til
ProCo Consulting v/Ronny Zuckermann, der er talsmand for [K].
[K] har videre anført, at
bestyrelsesmedlem Ruth Christensen kunne have afkræftet Ekstra Bladets
ukorrekte oplysninger og beskyldninger, og at Ruth Christensen tidligere har
været villig til at deltage i interviews. [K] har herudover anført, at det må
være underordnet, hvad der i 2004 angiveligt er blevet drøftet med Ruth
Christensen ved et tv-indslag på TV 2, ligesom indslaget fra 2004 ikke var af
samme grove karakter.
[K] har endelig anført, at de
anførte klagepunkter endvidere berettiger til et genmæle.
2.2. Ekstra Bladets synspunkter
Ekstra Bladet har til
klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at beregningerne i lederen
den
6. december 2005, hvoraf det fremgår at blot 2,65 kroner ud af hver 100
tilfalder danske
handicappede
kunstnere og ”Resten går til tryk, administration, porto, en konsulent i
London
og en rigmand i Liechtenstein”, er baseret på velunderrettede kilder og
interne
dokumenter. Ekstra Bladet har afvist, at der er tale om fiktive beregninger.
Ekstra Bladet har til
artiklerne den 6. december 2005 anført følgende:
·
At Ekstra Bladet kan dokumentere, at der er
foretaget pengeoverførsler fra [K] til oversøiske konti og videre til Herbert
Batliner og en personkreds omkring denne.
·
At Sonny Christoffersen, jurist i
Forbrugerrådet og ekstern universitetslektor, udtalte sig om [K]s
salgsmetoder
på baggrund af dokumenter fra [K]s danske afdeling.
·
At [K] har erkendt, at der eksisterer en
kontrakt mellem Heinz Abletshauser og det danske salgsselskab. Ekstra Bladet
har
videre anført, at det af en ansættelseskontrakt fremgår, at Abletshauser
modtager 40 % af de danske indtægter.
·
Ekstra Bladet bemærker, at fonden
Lapislazuli ikke er nævnt i avisen.
Ekstra Bladet har til
artiklerne den 7. december 2005 anført følgende:
·
At hoffets pressechef, Lis M. Frederiksen,
har bekræftet, at prinsesse Alexandra tidligere har åbnet en af FMKs (Mund-
og
Fodmalende Kunstnere, den danske afdeling af VMFDK) udstillinger.
·
At Poul Nyrup Rasmussen ligesom andre var
af den overbevisning, at pengene fra kortene gik til at hjælpe handicappede.
Ekstra Bladet har herudover
oplyst, at man adskillige gange fremlagde beregningerne for [K]s danske
direktør, Randi Vierick, men at hun ikke ønskede at korrigere beregningerne,
tværtimod udtalte hun: ”Hvis det er det, I er nået frem til, så må det
være
rigtigt.” Ekstra Bladet har videre anført, at man tilbød Randi Vierick
et
interview samt gennemgang af artiklerne, hvilket hun afslog.
Ekstra Bladet har endvidere
oplyst, at man forsøgte at gennemføre et interview med bestyrelsesmedlem Ruth
Christensen, men hun var bortrejst, og at Ruth Christensen ved et tidligere
interview til TV 2-programmet ”Dags Dato” den 30. november 2004
ikke
korrigerede beregningerne, men udtalte, at hun ikke var ”så meget inde i
økonomien i FMK.” Ekstra Bladet har videre anført, at man kontaktede
Heinz
Abletshauser, men uden, at han reagerede.
Ekstra Bladet har endelig
afvist at bringe et genmæle.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R.
Skou og Ole Askvig.
Til klagepunkterne vedrørende
god presseskik udtaler Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende
forklaringer vedrørende, Herbert Batliner og dennes omgangskreds’ adgang
til
midlerne i organisationen, Heinz Abletshausers ansættelsesforhold og
prinsesse
Alexandras færden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for
Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der er
de
rigtige vedrørende de forhold, hvorom parterne er uenige.
Overskrifterne ”Plat for
millioner”, ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på
handicappede mund- og
fodmalere: Tjener millioner på julefup”, ”Han udnytter 566
handicapkunstnere”
og ”Misbrugt af julekort-mafiaen” fremtræder som Ekstra Bladets
vurdering af
klagers adfærd på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gælder for
udsagnene ”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K] og det er
ikke
læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne
afslører
tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.” og
”Fod-fupperne har ingen skam i livet: Misbruger Alex”. Pressenævnet
finder på
denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik
på
dette punkt.
Pressenævnet finder, at
udsagnet ”Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der
ikke er
handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke
på diskrete adresser i Liechtenstein og Panama.” og underoverskriften
”Svindel
og humbug” har dækning i henholdsvis [K]s skattemæssige forretningsgange
og
Sonny Christoffersens udtalelser. Pressenævnet finder, at der ikke er
grundlag
for at udtale kritik heraf.
Pressenævnet finder, at Sonny
Christoffersens udtalelse ”Det er svindel og humbug og i værste fald
strafbart
efter dansk ret” fremstår som hans vurdering af [K] på baggrund af
Ekstra Bladets
oplysninger. Ekstra Bladet har gengivet vurderingen korrekt. Pressenævnet
finder, at det samme er tilfældet med Poul Nyrup Rasmussens vurdering.
Pressenævnet finder videre, at Ekstra Bladets omtale vedrørende
forbrugerministerens mening som ansvarlig på området er relevant, og
Pressenævnet
udtaler ikke kritik heraf.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren
berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, finder
Pressenævnet,
at udsagnet ”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så går der lige
akkurat to
kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark” er fremkommet
på
baggrund af konkrete beregninger og ligger inden for rammerne af den
redaktionelle formuleringsfrihed. Pressenævnet har herved lagt vægt på, at
der
gøres opmærksom på, at procentdelen viser andelen af midlerne, som tilgår
danske kunstnere, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
For så vidt angår artiklerne
den 6. december 2005, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet i tilstrækkeligt
omfang har forsøgt at efterprøve de oplysninger, som er bragt i artiklerne.
Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen
forsøgte at få kommentarer fra flere forskellige kilder. Fremgangsmåden ved
artiklernes tilblivelse kan på denne baggrund ikke give Pressenævnet
anledning
til kritik.
Det fremgår af
medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger
af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden
skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til
følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at
nedenstående udsagn er af faktisk karakter og må forstås som oplysninger om,
at
[K]s bagmænd beriger sig på de handicappedes bekostning, hvilket ikke er
dokumenteret som utvivlsomt rigtigt:
·
”Resten af din indbetaling – 97 kroner og
35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i
London og
en rigmand i Liechtenstein.”
·
”Men pas på! Når du køber de farvestrålende
kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så
havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd”
·
”En ikke handicappet konsulent i London,
Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i
besiddelse af 40 % af overskuddet.”
·
”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i
Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og
vennernes bankkonti.”
·
”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i
besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og
fri ret
til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande
verden
over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita
Batliner.”
Pressenævnet finder, at
oplysningerne kan være egnet til at skade [K]s omdømme og dermed muligheden
for
at tiltrække kunder. Oplysningerne må derfor anses for egnet til at påføre
virksomheden skade af betydning. [K] har derfor krav på genmæle i medfør af
medieansvarslovens § 36, stk. 1.
[K] er berettiget til efter
påkrav at få bragt følgende genmæle i Ekstra Bladet, jf. medieansvarsloven §
39:
”Genmæle:
Ekstra Bladet bragte den
6.-8. december 2005 en artikelserie om de [K], [K], og økonomien bag
selskabet.
Af artiklerne fremgik bl.a. følgende oplysninger:
”Resten af din indbetaling på
100 kroner – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk,
administration, porto,
en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.”,
”Men pas på! Når du køber de
farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler
begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte
forretningsmænd”,
”En ikke handicappet
konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt,
Ekstra
Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.”,
”Pengene bliver fra malernes
hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage
til
Batliner og vennernes bankkonti.” og
”Interne dokumenter, som
Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har
”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der
sælger
handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse
rettigheder til hans kone, Rita Batliner.”
[K] bestrider rigtigheden af
udsagnene.
Vereinigung der Mund- und
Fussmalende Künstler in aller Welt E.V.”
Afgjort den 14. juni 2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-613 Retsinformation · 26. februar 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-498 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-288 Retsinformation · 8. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-364 Retsinformation · 3. oktober 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-116 Retsinformation · 21. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-667 Retsinformation · 27. juni 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01142 Retsinformation · 14. september 2017
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-140 Retsinformation · 5. juli 2005