Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-297

KEN nr 9597 af 14/06/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet8. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2006-6-297

[K] har ved advokat Johan

Schlüter klaget til Pressenævnet over en artikelserie den 6.-8. december 2005

i

Ekstra Bladet, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har

endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

1.1. Ekstra Bladet, den 6. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 6.

december 2005 på plakaten overskriften

”Million-fup

med julekort”.

Ekstra Bladet bragte samme

dag på lederpladsen under overskriften

”Plat

for millioner”

følgende artikel:

”

JULEKORT

er en kilde til glæde for modtageren, men de kan også

glæde andre. Mange af os vælger at købe kort, hvor indtægten går til et godt

formål. Hvorfor glæde Bilka, der ser ud til at have pænt med indtægter i

forvejen, hvis du kan glæde en handicappet i stedet?

Nogle af de mest solgte kort i Danmark kommer fra [K]. Vi køber kort af

forlaget for omkring 18 millioner kroner om året.

Kortene er nydelige - ikke mindst i betragtning af de vilkår, de er

fremstillet

under - og så er der jo det med det gode formål.

I DEN RÅ

Læs alt

virkelighed

er det imidlertid behersket, hvor meget du

gavner de handicappede ved dit valg af julekort.

Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K], og det er ikke læsning, som

får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne afslører tværtimod

menneskene

bag julekortene som kyniske plattenslagere.

Mennesker, som ved, at der er penge i at appellere til vores trang til at

gøre

godt.

HVIS DU køber for 100 kroner julekort, så går der lige akkurat to kroner og

65

øre til de handicappede kunstnere i Danmark...

Vi lader tallet stå lidt.

Resten af din indbetaling - 97 kroner og 35 øre, altså - går til tryk,

administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.

SVINERI er vel et ord, som passende kan finde anvendelse her. Ulækkert et

andet.

Forbrugerombudsmanden vil ikke gøre noget ved foretagendet, og det er

egentlig

lidt underligt. Men det kan du heldigvis.

Lad være med at købe julekort fra platten-slagerne. Der er mange pæne kort

andre steder, også i Bilka. Og har du stadig trang til at dele ud af din

overflod, så er det heller ikke vanskeligt at finde organisationer, hvor

størstedelen af de beløb, du giver, faktisk går til de formål, der skiltes

med.

”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Tjener

millioner på julefup”

og underoverskriften

”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på handicappede mund- og

fodmalere:”

følgende artikel:

”Køb et bundt julekort og gør

livet lidt bedre for de handicappede.

Sådan lyder tilbuddet fra [K],

der står bag de mest solgte julekort i Danmark.

Men pas på! Når du køber de

farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler

begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte

forretningsfolk.

Køber for 18 mio. kr.

Hvert år køber danskere mund-

og fodmalede kort for omkring atten millioner kroner.

Men nu kan Ekstra Bladet

afsløre, at under tre procent af pengene kommer handicappede til gavn.

Bag forretningen står et

lille forlag i Roskilde, der kalder sig [K].

Kun tre handicappede

kunstnere er tilknyttet forlaget, og deres samlede løn ligger kun på knap en

halv million kroner om året.

Det viser forlagets egne tal,

som Ekstra Bladet har kigget på.

Pengetanke i skattely

Til gengæld går store

pengesummer til at belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af

kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i

skattely

i Liechtenstein og Panama.

Det viser interne dokumenter

og regnskaber, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Sammen med journalister fra

DR Kontant har Ekstra Bladets reportere set forlaget MFK i Roskilde efter i

sømmene.

Der er tale om professionelle

folk, der ved, hvordan man får danskerne til at åbne tegnebogen i

velgørenhedens navn.

To gange om året sender

direktør Randi Viereck de handicappede kunstneres 'personlige' tiggerbreve ud

til hundred tusinder privatadresser i Danmark. Hendes kolleger i 45 andre

lande

gør det samme.

Svindel og humbug

Brevene er udstyret med

billede af en handicappet kunstner og mundskrevne opfordringer til at købe de

vedlagte kort.

De indeholder til gengæld

ikke et ord om pengetanke i Liechtenstein og høje lønninger til de mystiske

bagmænd, der tilsyneladende kun kæmper med deres handicap, når de er på

golfbanen.

- Det er svindel og humbug og

i værste fald strafbart efter dansk ret. Folk bliver tilsyneladende vildledt

til at tro, at de betaler til et agtværdigt formål, vurderer jurist i

Forbrugerrådet, Sonny Christoffersen, der igennem længere tid har fulgt

forretningsmetoderne i [K].

- Etisk er de virkelig ude på

et skråplan, og jeg mener, at danskerne bør overveje, om de vil være med til

at

støtte deres sag, når nu 97-98 pct. af pengene havner i de forkerte lommer,

advarer Sonny Christoffersen.”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Direktøren:

Det er jo ikke velgørenhed”

følgende artikel:

”Ekstra Bladet har i flere

dage forgæves bedt om et interview med direktøren i den danske afdeling af

[K],

Randi Viereck.

Vi ville gerne vide, hvorfor

det danske forlag i Roskilde hvert år overfører millionbeløb til

Liechtenstein

og London. Og hvorfor så få penge går til handicappede kunstnere?

Men Randi Viereck har hele

tiden afvist at svare på vores spørgsmål.

Til sidst opsøger vi hende på

hendes kontor i Roskilde.

-

I fortæller folk, at hele overskuddet fra de mundmalede kort går til

handicappede?

- Ja. Det siger vi. Det er

også korrekt.

- Vi har set dokumentation for, at adskillige topchefer modtage meget

store beløb, selv om de ikke er handicappede?

- (Pause). Så er det ikke mig

bekendt.”

Blander mig ikke

-

Hvordan kan det være, at du ikke ved, hvad der sker med jeres

millionoverskud, når pengene bliver sendt ud af landet?

- Det blander jeg mig ikke i.

-

Jeg har talt med mange mennesker, som tror, at overskuddet fra jeres

kort går til at skabe bedre forhold for handicappede generelt. Hvordan kan de

få det indtryk?

- Det tør jeg ikke sige. Vi

skriver jo i vores breve, at det ikke er velgørenhed.

- Men I omsætter for små tyve millioner kroner om året, og der er kun

tre aktive handicappede kunstnere i Danmark, der modtaget et mindre beløb?

- Jamen, der er jo

handicappede kunstnere over hele verden, der skal hjælpes. Vi lægger ikke

skjul

på, at vi er en international forening.

- I siger, at det er de handicappede kunstnere, der styrer det danske forlag

og har ansat jer på kontoret til at ”være deres arme og ben”.

- Ja, men det er også

rigtigt.

- Hvilken handicappet kunstner har ansat dig?

- Det er der ikke nogen, der

har gjort.

Her slutter interviewet’

- Randi Viereck lukker nemlig

døren.

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Under tre

kroner til de handicappede”

følgende artikel:

”Før du køber et bundt

mundmalede julekort for at støtte de handicappede, så kast et blik på dette

regnestykke, der er baseret på mund- og fodmalernes egne tal.

Ekstra Bladet har fremlagt

regnestykket for direktør Randy Viereck i den danske afdeling af MFK.

Hun har ikke afvist tallene.

Når danskere køber julekort

fra mund- og fodmalerne for 100 kr., fordeler udgifterne sig sådan her:

75 kroner bliver ædt op af

udgifter i Danmark til tryk, administration og porto.

En ikke handicappet konsulent

i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet

er

i besiddelse af, 40 procent af overskuddet.

Tilbage er 15 kroner.

Og så breder mystikken sig.

12 kroner og 35 øre

forsvinder nemlig ud i Liechtensteins iltfattige bjergluft.

Tilbage er blot to kroner og

65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark.”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Han udnytter

566 handicapkunstnere”

og underoverskriften

”I skattely: Milliardæren i Liechtenstein har selv arme og ben i

behold”

følgende artikel:

”Den absolutte topfigur hos

mund- og fodmalerne er ikke selv handicappet. Til gengæld har han en

personlig

formue på flere milliarder kroner.

Fra sit velhaverpalæ i

skattelyet Liechtenstein styrer Herbert Batliner sit verdensomspændende

netværk

af handicappede kunstnere.

I 46 lande maler 566

handicappede kunstnere for rigmanden Batliner.

Alene tjansen som konsulent

for mundmalerne sikrer ifølge Ekstra Bladets oplysninger Herbert Batliner

millioner af kroner.

Hvert år.

Skuffeselskaber i Panama

Men det er slet ikke nok for

den opfindsomme milliardær.

Ekstra Bladet er besiddelse

af interne dokumenter, der viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende

malker

mund- og fodmalerne for kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte

store summer rundt mellem de skuffeselskaber, som han kontrollerer.

Sig intet til de handicappede

Pengene bliver fra malernes

hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage

til

Batliner og vennernes bankkonto. Herbert Batliner har forsynet bankpapirerne

med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må informeres om de

hemmelige

pengeoverførsler.

På trods af at det formelt er

de handicappede kunstnere selv, der kontrollerer den internationale forening

af

mund- og fodmalere.

”[K]”

nicht informieren!”, står der på papirerne

med henvisning til mundmalernes internationale firmanavn, som er Vereinigung

Mund- und Fussmalender Künstler.

At score formuer på handicappede

er dog langtfra det eneste, Herbert Batliner har fået tiden til at gå med.

Hvidvasker penge for gangstere

Han er mistænkt for at have

vasket penge for colombianske narkogangstere og have hjulpet den filippinske

diktator Marcos med at trække millioner af kroner ud af landet, da Marcos

måtte

flygte fra Filippinerne. På billedet nyder Herbert Batliner en solid frokost

med vennen Helmuth Kohl.

Herbert Batliner selv er

aldrig blevet dømt for nogle ulovligheder.

Hvidvaskning af sorte penge

var nemlig indtil for få år siden lovligt i Liechtenstein.

Og det er under alle

omstændigheder ikke en disciplin, der plager Batliners samvittighed.

Konen arver rettighederne

Jeg er ligeglad med, om penge

er sorte, svarede han, da en tv-reporter fra DR engang spurgte ham direkte.

Den 78-årige Batliner har

ikke bare placeret sin familie i toppen af mund- og fodmalernes organisation.

Interne dokumenter, som

Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har

”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der

sælger

handicapkort til 42 lande verden over.

I tilfælde af hans død

overgår disse rettigheder til hans kone, Rita Batliner.

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Ekstra Bladet

smidt på porten”

følgende artikel:

”Hver gang du køber julekort,

går der flere penge til rigmænd i Liechtenstein og London end til de

handicappede.

Men det er øjensynlig ikke

oplysninger, som topfolkene hos mundmalerne ønsker at dele med

offentligheden.

Ekstra Bladet og DR Kontant

blev nemlig smidt på gaden, da vi rejste til milliardærparadiset i

fyrstendømmet

Liechtenstein for at finde de lyssky bagmænd, der lever fedt af millionerne

fra

de mundmalede julekort.

Han sidder i møde

Vi opsøgte først mundmalernes

øverste chef, professor Dr. Dr. Herbert Batliner i hans private hjem i

hovedstaden Vaduz.

Men ingen åbner, da vi banker

på døren til det brune og grønne bindingsværkshus

Derefter gør vi endnu et

forsøg på det advokatkontor, hvor Herbert Batliner arbejder.

- Vi vil meget gerne tale med Dr. Dr. Herbert Batliner, er det muligt?

- Nej, ikke i øjeblikket. Han

er her. Men han har et møde med en klient, fortæller receptionisten.

Pludselig kommer en meget

bestemt herre farende. Han fortæller os i meget direkte vendinger, at Herbert

Batliner alligevel ikke er på kontoret, og at han under ingen omstændigheder

vil mødes med os.

To millioner til London

Men Herbert Batliner er

langtfra den eneste, der skummer fløden af de handicappedes arbejde.

I London får Heinz

Abletshauser som konsulent på det engelske kontor således et millionbeløb

udbetalt for en meget lille indsats.

Ekstra Bladet er i besiddelse

af en intern ansættelseskontrakt mellem Heinz Abletshauser i London og [K] i

Roskilde.

Kontrakten fra 1992 sikrer

Heinz Abletshauser 40 pct. af overskuddet fra de danske julekort.

Alene sidste år er der tale

om et beløb på to millioner kroner.

Heinz Abletshauser gemmer sig

på en hemmelig adresse i en herskabslejlighed i Iverness Place.

Ekstra Bladet har forgæves

forsøgt at få ham til at forklare, hvilken indsats han yder for de svimlende

beløb, han modtager.

Men heller ikke Heinz

Abletshauser ønsker at tale med pressen om sine indtægter fra

julekortsalget.”

1.2. Ekstra Bladet, den 7. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 7.

december 2005 på plakaten sammen med et billede af prinsesse Alexandra

overskriften

”Misbrugt af

julekortmafiaen”

, og inde i bladet under overskriften

”Misbruger Alex”

og underoverskriften

”Fod-fupperne har ingen skam i livet:”

følgende artikel:

”Prinsesse Alexandra og

Danmarks forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen er endt om

intetanende ofre for [K] (MFK) i Roskilde.

De er nemlig begge blevet

misbrugt som trækplaster for at øge salget af de julekort, som handicappede

kunstnere maler med munden eller fødderne.

Kortene er populære blandt

gavmilde danskere, der gerne vil hjælpe handicappede her i den søde juletid.

Sidste år solgte MFK julekort i Danmark for 18 millioner kroner.

Men i år kunne Ekstra Bladet

afsløre, at de tre handicappede kunstnere, der maler kortene i Danmark, kun

får

krummerne fra de riges bord. Eller helt præcist 2 kroner og 65 øre hver gang,

at du køber julekort for hundrede kroner.

Til gengæld forsvinder enorme

summer hvert år ned i mystiske pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden

Herbert Batliner og hans familie ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt

af indtægterne.

Det danske forlag i Roskilde

er nemlig blot en lille filial af Batliners multinationale imperium, der

bruger

handicappede til at sælge julekort i 46 lande.

Kongehuset i tænkeboks

Firmaet har i årevis brugt

kendte ansigter til at blåstemple den ”gode sag”.

I England bruger firmaet

således prins Charles som blikfang, og i USA er den tidligere vicepræsident

Al

Gore blevet overtalt til at lægge navn og ansigt til de amerikanske

fodmalere.

For et par år siden

blåstemplede prinsesse Alexandra mundmalerne, da hun åbnede en

kunstudstilling

i Jylland. Prinsessens hensigt var naturligvis at støtte en sag, der skaber

bedre forhold for handicappede.

Men efter Ekstra Bladets

afsløringer ser kongehuset anderledes på MFK.

Det bekræfter kongehusets

informationschef Lis M. Frederiksen, der udtaler sig, fordi prinsesse

Alexandra

i disse dage er i Kina i forbindelse med et erhvervsfremstød.

- Jeg kan bekræfte, at

prinsesse Alexandra har deltaget i et arrangement for mund- og fodmalerne.

Ved

en udstilling i Jylland deltog hun. Hun overværede her kunstnerne arbejde. I

den forbindelse blev der taget pressefotos med hende, der blev bragt i

ugepressen.

-

Får Ekstra Bladets afsløring om mundmalerne nogen konsekvenser?

- Vi har ikke være vidende om

de ting, før I har bragt det frem, siger informationschefen, der nu vil

drøfte

sagen med prinsessen, når hun er tilbage fra Kina.

- Og så må vi tage den

derfra. Mere kan jeg desværre ikke sige lige nu, lyder beskeden fra

kongehuset.”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”At de vil være

det bekendt”

følgende artikel:

”I ti år har ægteparret [A og

A1] trofast købt julekort fra [K].

Det har de gjort, fordi de

følte sig overbevist om, at pengene kom handicappede til gavn.

- Vi har altid troet, at kun

en meget lille del af pengene gik til administration, og at resten havnede

hos

de handicappede kunstnere og blev brugt til at skabe bedre forhold for

handicappede i det hele taget, forklarer [A1].

Ægteparret er dybt skuffede

over at høre, at kun to til tre procent af deres penge er nået frem til dem,

det hele ellers skulle handle om: De handicappede.

- Hvis vi havde vidst, at

vores penge i virkeligheden havnede hos rige forretningsmænd i Liechtenstein,

havde vi aldrig købt et eneste af deres julekort. Så er der så mange gode

formål, vi hellere vil støtte, siger [A], der i mange år har hæklet tøj til

Dansk Indisk Børnehjælp og også betaler til et barn i Afrika.

- Tænk, at folkene bag de her

julekort vil være bekendt at snyde os på den måde, siger [A].”

Under et billede af

julekortene under overskriften ”

Køb ikke

kortene”

var følgende tekst indsat:

”- De slår plat på

handicappede. Det er grov vildledning, og jeg advarer alle mod at støtte det

her foretagende med så meget som en krone.

Formanden for Dansk Handicap

Forbund, Jan Jørgensen, bliver vred, når talen falder på de farvestrålende

julekort fra danske Mund- og Fodmalende Kunstners Forlag.

- Folk tror, at pengene går

til at skabe bedre forhold for handicappede generelt, men sådan hænger det

ikke

sammen. Det er ganske enkelt snyd, siger Jan Jørgensen.”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

” Nyrup fuppet:

Troede jeg hjalp handicappede”

følgende artikel:

”Sidste år mødte Poul Nyrup

Rasmussen op med en tale i inderlommen, da Mund- og Fodmalende Kunstnere

holdt

50-års jubilæum ved en udstilling på Frederiksberg.

Det gør han ikke igen efter

at have læst Ekstra Bladet i går.

Dengang ved jubilæet stillede

han beredvilligt op til foto med de handicappede kunstnere.

De billeder har [K] siden

brugt i det salgsmateriale, de udsender til danske privatadresser, når de

skal

overtale danskerne til at købe kortene.

Det har gjort Danmarks

tidligere statsminister vred.

Stopper samarbejdet

- De oplysninger, Ekstra

Bladet har bragt frem, er helt nye for mig. Jeg vil nu øjeblikkeligt meddele,

at de ikke længere kan bruge mit navn og billede. Ethvert samarbejde med dem

ophører omgående, lyder det fra en skuffet Poul Nyrup.

Som tusindvis af danskere

troede Poul Nyrup, at pengene fra julekortene gavnede handicappede generelt

–

og ikke blot tre kunstnere i Danmark, der oven i købet må nøjes med at få

procent af det samlede overskud.

- Havde jeg vidst, at pengene

ikke gik til at hjælpe handicappede i al almindelighed, ville jeg aldrig have

lagt navn til. Der er så mange andre mennesker i Danmark, der har brug for,

at

nogen støtter dem, siger Poul Nyrup, der nu vil følge sagen helt til dørs.

- Om det så skal blive på

EU-niveau. Det skal nødigt blive sådan, at jeg eller andre ikke tør støtte

gode

sociale projekter af frygt for, at der er misbrug indblandet, siger Poul

Nyrup

Rasmussen.”

1.3. Ekstra Bladet, den 8. december 2005

Ekstra Bladet bragte den 8.

december 2005 under overskriften

”Barfod

blåstempler julekort”

og underoverskriften

”Minister vasker hænder: Giver fod-fupperne fortsat frit spil”

følgende artikel:

”Den konservative

forbrugerminister Lars Barfod afviser at skride ind over for organisationen

for

mund- og fodmalende kunstnere, selvom Ekstra Bladet har afsløret

pengemagerne, der

slår plat på de handicappede mund- og fodmalere.

Ministeren henviser til

forbrugerombudsmanden, som tidligere har indskærpet over for organisationen,

at

de i deres håndskrevne og stærk følelsesladede materiale skal gøre opmærksom

på, at de ikke er en velgørende organisation.

Men det er ikke godt nok,

mener flere af Folketingets politikere.

Køb ikke kortene

- Organisationen bag

kunstnerne misbruger danskernes dårlige samvittighed. Man føler jo, at man

gør

noget godt for de handicappede ved at købe julekortene. Det er simpelt hen

flosset forretningsmoral af værste skuffe. Jeg vil appellere til, at man ikke

køber kortene, siger venstres forbrugerordfører Inger Støjberg, der allerede

i

går bad Lars Barfod (K) om igen at kigge på, hvilke muligheder der findes for

at stoppe den slags uetisk markedsføring.

De skal stoppes

Også de radikales

forbrugerordfører, Elisabeth Geday, er på kogepunktet over fod-fuppernes

forretningsmetoder.

- Når folk føler sig

manipuleret med, må det være en fælles sag at gøre op med vildledende

reklamer.

Folk tror jo, at de giver penge til noget andet, end de rent faktisk gør. Men

det er et regulært dilemma at finde ud, hvordan vi juridisk skal formulere os

ud af det her i den nye markedsføringslov uden at ramme seriøse

nødhjælpsorganisationer,

siger hun bestemt.

Men da markedsføringsloven

endnu ikke er vedtaget, er det stadig muligt at få indført bemærkninger i

lovteksten. Det vil Karen Hækkerup hos Socialdemokraterne, gøre sit til at få

gjort.

- Jeg synes, at det skal

stoppes. Det er fup og hører ingen steder hjemme, siger hun.”

På baggrund af Sonny

Christoffersens udtalelser til Ekstra Bladet har der efterfølgende været en

brevkorrespondance mellem parterne og Forbrugerrådet. Af Forbrugerrådets brev

af 6. januar 2006 til advokat Johan Schlüter fremgår bl.a. følgende:

”

I den anledning vil vi gøre

opmærksom på, at Forbrugerrådet i denne sag har kommenteret ud fra den

kortlægning af virkeligheden, som medierne har foretaget for egen regning og

på

eget ansvar.

Forbrugerrådets bedømmelse i

sådanne tilfælde sker ud fra den forudsætning, at det faktuelle grundlag, som

vi bliver præsenteret for, er korrekt.

”

Af Forbrugerrådets brev af 2.

februar 2006 til Ekstra Bladet fremgår følgende:

”I forbindelse med vedlagte

korrespondance med advokat Johan Schlüter vedr. artiklen den 6. december 2005

om [K], herunder nye oplysninger om regnskaber m.v. må vi bede Ekstra Bladet

om

ikke at bringe det tidligere citat igen, da advokaten rejser tvivl om hvor

mange af Forlagets indtægter der tilgår de handicappede kunstnere.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har indledningsvis

anført, at Ekstra Bladets artikelserie er i strid med god presseskik og bør

berettige til et genmæle.

[K] har vedrørende god

presseskik anført, at overskrifterne og citaterne i lederen den 6. december

2005 er udokumenterede og skadelige for [K], og at navnlig følgende udsagn i

lederen er krænkende:

·

”Plat for millioner”.

·

”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne

fra [K] og det er ikke læsning, som får den søde julestemning til at brede

sig.

Regnskaberne afslører tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske

plattenslagere.”

·

”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så

går der lige akkurat to kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i

Danmark.” og ”Resten af din indbetaling – 97 kroner og 35 øre,

altså – går til

tryk, administration, porto, en konsulent i London og en rigmand i

Liechtenstein” er misvisende, idet det fremstår som om, [K] kun

udbetaler ca. 3

% af omsætningen til de handicappede kunstnere. [K] oplyser, at 80 % af

indtægterne går til kunstnerne eller kunstnerrelaterede aktiviteter.

[K] har anført, at navnlig

følgende udsagn i artiklerne den 6. december 2005 er krænkende:

·

Overskriften ”Pas på julekortene:

Pengemagere slår plat på handicappede mund- og fodmalere: Tjener millioner på

julefup”.

·

”Men pas på! Når du køber de farvestrålende

kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så

havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd.”[K]

har

anført, at ingen midler tilgår uvedkommende.

·

”Til gengæld går store pengesummer til at

belønne folk, der ikke er handicappede, når millioner af kroner hvert år

placeres i bugnende pengetanke på diskrete adresser i Liechtenstein og

Panama.”[K] har anført, at [K]s normale forretningsmæssige dispositioner

på

baggrund af skattelovgivningen i Liechtenstein indebærer, at midler i

perioder

er placeret på oversøiske konti for at opnå den bedst mulige forrentning.

·

Underoverskriften ”Svindel og humbug” er

injurierende.

·

Sonny Christoffersens udtalelse: ”Det er

svindel og humbug og i værste fald strafbart efter dansk ret” er

skadelig for [K]

og ukorrekt.

·

”En ikke handicappet konsulent i London,

Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i

besiddelse

af 40 % af overskuddet.” [K] afviser en hemmelig kontrakt og aflønning i

procentsatser og oplyser videre, at Abletshauser er ansat af [K].

·

Overskriften ”Han udnytter 566

handicapkunstnere”, ”Ekstra Bladet er i besiddelse af interne

dokumenter, der

viser, hvordan Herbert Batliner tilsyneladende malker mund- og fodmalerne for

kolossale millionbeløb ved i al hemmelighed at flytte store summer rundt

mellem

de skuffeselskaber, som han kontrollerer” og ”Pengene bliver fra

malernes

hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage

til

Batliner og vennernes bankkonti.” Udsagnet om, ”at Herbert Batliner

har

forsynet bankpapirerne med en note om, at de handicappede kunstnere ikke må

informeres om de hemmelige pengeoverførsler” er udokumenterede

oplysninger. [K]

har videre anført, at papirerne var forsynet med ”nicht

informieren”, idet

fonden Lapislazuli var indsat som mulig bidragsmodtager. [K] har herudover

oplyst, at fonden blev opløst i 1995.

·

”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i

besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og

fri ret

til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande

verden

over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita

Batliner.” Hverken Batliner eller dennes kone har uindskrænket og fri

ret til

alle midler.

[K] har herudover anført, at

navnlig følgende udsagn den 7. december 2005 er krænkende:

·

Plakaten den 7. december 2005 ”Misbrugt af

julekort-mafiaen” og overskriften ”Fod-fupperne har ingen skam i

livet:

Misbruger Alex”, sammenholdt med oplysninger om, at Alexandra med åbning

”af en

kunstudstilling i Jylland” har blåstemplet foreningen, fremstår, som om

[K] har

benyttet prinsesse Alexandra i sin markedsføring. [K] har afvist, at

foreningen

har været sammen med prinsessen. [K] har videre anført, at Ekstra Bladet

kunne

have efterprøvet disse oplysninger ved forelæggelse for [K] inden

offentliggørelsen.

·

Gentagelsen af udsagnet ” mystiske

pengetanke i Liechtenstein, hvor bagmanden Herbert Batliner og hans familie

ifølge Ekstra Bladets oplysninger nyder godt af indtægterne.”

·

Endvidere fremgår det ikke, på hvilket

grundlag Poul Nyrup Rasmussen og andre føler sig fuppet.

[K] har videre anført, at

bl.a. følgende udsagn den 8. december 2005 er krænkende:

·

”Minister vasker hænder: Giver fodfupperne

fortsat frit spil” og ”Den konservative forbrugerminister Lars

Barfod afviser

at skride ind over for organisationen Mund- og Fodmalende Kunstnere, selvom

Ekstra Bladet har afsløret pengemagere, der slår plat på de handicappede

mund-

og fodmalere.” [K] mener, at Ekstra Bladet for at få en kvalificeret

markedsføringsvurdering af salgsmaterialet burde have henvendt sig til en

advokat eller universitetsjurist.

[K] har herudover anført, at

ovenstående udokumenterede oplysninger skulle have været efterprøvet ved

forelæggelse for [K], inden de blev bragt. Oplysningerne har vist sig

skadelige

for [K], idet MFK (den danske afdeling af [K]) har oplevet en

omsætningsnedgang

på 30 % i forhold til tidligere.

[K] har afvist, at direktør

Randi Vierick er blevet tilbudt en gennemgang af artiklerne, ligesom hun

heller

ikke har bekræftet Ekstra Bladets beregninger.

[K] har anført, at Ekstra Bladet burde have rettet henvendelse til

ProCo Consulting v/Ronny Zuckermann, der er talsmand for [K].

[K] har videre anført, at

bestyrelsesmedlem Ruth Christensen kunne have afkræftet Ekstra Bladets

ukorrekte oplysninger og beskyldninger, og at Ruth Christensen tidligere har

været villig til at deltage i interviews. [K] har herudover anført, at det må

være underordnet, hvad der i 2004 angiveligt er blevet drøftet med Ruth

Christensen ved et tv-indslag på TV 2, ligesom indslaget fra 2004 ikke var af

samme grove karakter.

[K] har endelig anført, at de

anførte klagepunkter endvidere berettiger til et genmæle.

2.2. Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har til

klagepunkterne vedrørende god presseskik anført, at beregningerne i lederen

den

6. december 2005, hvoraf det fremgår at blot 2,65 kroner ud af hver 100

tilfalder danske

handicappede

kunstnere og ”Resten går til tryk, administration, porto, en konsulent i

London

og en rigmand i Liechtenstein”, er baseret på velunderrettede kilder og

interne

dokumenter. Ekstra Bladet har afvist, at der er tale om fiktive beregninger.

Ekstra Bladet har til

artiklerne den 6. december 2005 anført følgende:

·

At Ekstra Bladet kan dokumentere, at der er

foretaget pengeoverførsler fra [K] til oversøiske konti og videre til Herbert

Batliner og en personkreds omkring denne.

·

At Sonny Christoffersen, jurist i

Forbrugerrådet og ekstern universitetslektor, udtalte sig om [K]s

salgsmetoder

på baggrund af dokumenter fra [K]s danske afdeling.

·

At [K] har erkendt, at der eksisterer en

kontrakt mellem Heinz Abletshauser og det danske salgsselskab. Ekstra Bladet

har

videre anført, at det af en ansættelseskontrakt fremgår, at Abletshauser

modtager 40 % af de danske indtægter.

·

Ekstra Bladet bemærker, at fonden

Lapislazuli ikke er nævnt i avisen.

Ekstra Bladet har til

artiklerne den 7. december 2005 anført følgende:

·

At hoffets pressechef, Lis M. Frederiksen,

har bekræftet, at prinsesse Alexandra tidligere har åbnet en af FMKs (Mund-

og

Fodmalende Kunstnere, den danske afdeling af VMFDK) udstillinger.

·

At Poul Nyrup Rasmussen ligesom andre var

af den overbevisning, at pengene fra kortene gik til at hjælpe handicappede.

Ekstra Bladet har herudover

oplyst, at man adskillige gange fremlagde beregningerne for [K]s danske

direktør, Randi Vierick, men at hun ikke ønskede at korrigere beregningerne,

tværtimod udtalte hun: ”Hvis det er det, I er nået frem til, så må det

være

rigtigt.” Ekstra Bladet har videre anført, at man tilbød Randi Vierick

et

interview samt gennemgang af artiklerne, hvilket hun afslog.

Ekstra Bladet har endvidere

oplyst, at man forsøgte at gennemføre et interview med bestyrelsesmedlem Ruth

Christensen, men hun var bortrejst, og at Ruth Christensen ved et tidligere

interview til TV 2-programmet ”Dags Dato” den 30. november 2004

ikke

korrigerede beregningerne, men udtalte, at hun ikke var ”så meget inde i

økonomien i FMK.” Ekstra Bladet har videre anført, at man kontaktede

Heinz

Abletshauser, men uden, at han reagerede.

Ekstra Bladet har endelig

afvist at bringe et genmæle.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Ole Askvig.

Til klagepunkterne vedrørende

god presseskik udtaler Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende

forklaringer vedrørende, Herbert Batliner og dennes omgangskreds’ adgang

til

midlerne i organisationen, Heinz Abletshausers ansættelsesforhold og

prinsesse

Alexandras færden. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for

Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til hvilke forklaringer, der er

de

rigtige vedrørende de forhold, hvorom parterne er uenige.

Overskrifterne ”Plat for

millioner”, ”Pas på julekortene: Pengemagere slår plat på

handicappede mund- og

fodmalere: Tjener millioner på julefup”, ”Han udnytter 566

handicapkunstnere”

og ”Misbrugt af julekort-mafiaen” fremtræder som Ekstra Bladets

vurdering af

klagers adfærd på baggrund af de fremkomne oplysninger. Det samme gælder for

udsagnene ”Ekstra Bladet har studeret regnskaberne fra [K] og det er

ikke

læsning, som får den søde julestemning til at brede sig. Regnskaberne

afslører

tværtimod menneskene bag julekortene som kyniske plattenslagere.” og

”Fod-fupperne har ingen skam i livet: Misbruger Alex”. Pressenævnet

finder på

denne baggrund, at Ekstra Bladet ikke har handlet i strid med god presseskik

på

dette punkt.

Pressenævnet finder, at

udsagnet ”Til gengæld går store pengesummer til at belønne folk, der

ikke er

handicappede, når millioner af kroner hvert år placeres i bugnende pengetanke

på diskrete adresser i Liechtenstein og Panama.” og underoverskriften

”Svindel

og humbug” har dækning i henholdsvis [K]s skattemæssige forretningsgange

og

Sonny Christoffersens udtalelser. Pressenævnet finder, at der ikke er

grundlag

for at udtale kritik heraf.

Pressenævnet finder, at Sonny

Christoffersens udtalelse ”Det er svindel og humbug og i værste fald

strafbart

efter dansk ret” fremstår som hans vurdering af [K] på baggrund af

Ekstra Bladets

oplysninger. Ekstra Bladet har gengivet vurderingen korrekt. Pressenævnet

finder, at det samme er tilfældet med Poul Nyrup Rasmussens vurdering.

Pressenævnet finder videre, at Ekstra Bladets omtale vedrørende

forbrugerministerens mening som ansvarlig på området er relevant, og

Pressenævnet

udtaler ikke kritik heraf.

I overensstemmelse med det

almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren

berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, finder

Pressenævnet,

at udsagnet ”Hvis du køber julekort for 100 kroner, så går der lige

akkurat to

kroner og 65 øre til de handicappede kunstnere i Danmark” er fremkommet

på

baggrund af konkrete beregninger og ligger inden for rammerne af den

redaktionelle formuleringsfrihed. Pressenævnet har herved lagt vægt på, at

der

gøres opmærksom på, at procentdelen viser andelen af midlerne, som tilgår

danske kunstnere, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

For så vidt angår artiklerne

den 6. december 2005, finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet i tilstrækkeligt

omfang har forsøgt at efterprøve de oplysninger, som er bragt i artiklerne.

Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden offentliggørelsen

forsøgte at få kommentarer fra flere forskellige kilder. Fremgangsmåden ved

artiklernes tilblivelse kan på denne baggrund ikke give Pressenævnet

anledning

til kritik.

Det fremgår af

medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger

af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til

følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at

nedenstående udsagn er af faktisk karakter og må forstås som oplysninger om,

at

[K]s bagmænd beriger sig på de handicappedes bekostning, hvilket ikke er

dokumenteret som utvivlsomt rigtigt:

·

”Resten af din indbetaling – 97 kroner og

35 øre, altså – går til tryk, administration, porto, en konsulent i

London og

en rigmand i Liechtenstein.”

·

”Men pas på! Når du køber de farvestrålende

kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler begge arme, så

havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte forretningsmænd”

·

”En ikke handicappet konsulent i London,

Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt, Ekstra Bladet er i

besiddelse af 40 % af overskuddet.”

·

”Pengene bliver fra malernes hovedselskab i

Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage til Batliner og

vennernes bankkonti.”

·

”Interne dokumenter, som Ekstra Bladet er i

besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har ”uindskrænket og

fri ret

til alle midler” i organisationen, der sælger handicapkort i 42 lande

verden

over. I tilfælde af hans død overgår disse rettigheder til hans kone, Rita

Batliner.”

Pressenævnet finder, at

oplysningerne kan være egnet til at skade [K]s omdømme og dermed muligheden

for

at tiltrække kunder. Oplysningerne må derfor anses for egnet til at påføre

virksomheden skade af betydning. [K] har derfor krav på genmæle i medfør af

medieansvarslovens § 36, stk. 1.

[K] er berettiget til efter

påkrav at få bragt følgende genmæle i Ekstra Bladet, jf. medieansvarsloven §

39:

”Genmæle:

Ekstra Bladet bragte den

6.-8. december 2005 en artikelserie om de [K], [K], og økonomien bag

selskabet.

Af artiklerne fremgik bl.a. følgende oplysninger:

”Resten af din indbetaling på

100 kroner – 97 kroner og 35 øre, altså – går til tryk,

administration, porto,

en konsulent i London og en rigmand i Liechtenstein.”,

”Men pas på! Når du køber de

farvestrålende kort malet af kunstnere, som er spastisk lammede eller mangler

begge arme, så havner de fleste af dine penge i lommerne på smarte

forretningsmænd”,

”En ikke handicappet

konsulent i London, Heinz Abletshauser, får ifølge en hemmelig kontrakt,

Ekstra

Bladet er i besiddelse af 40 % af overskuddet.”,

”Pengene bliver fra malernes

hovedselskab i Liechtenstein sendt et smut til Panama – og så tilbage

til

Batliner og vennernes bankkonti.” og

”Interne dokumenter, som

Ekstra Bladet er i besiddelse af, dokumenterer, at Herbert Batliner har

”uindskrænket og fri ret til alle midler” i organisationen, der

sælger

handicapkort i 42 lande verden over. I tilfælde af hans død overgår disse

rettigheder til hans kone, Rita Batliner.”

[K] bestrider rigtigheden af

udsagnene.

Vereinigung der Mund- und

Fussmalende Künstler in aller Welt E.V.”

Afgjort den 14. juni 2006.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter