Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 94/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
94/2002
[En kvinde og hendes datter] har ved advokat Stig
Nielsen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 11.
september 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften "Føl diede hos
sin døde mor" hed det i en brødtekst:
""Det var forfærdeligt. Der findes
simpelthen ikke nogen undskyldning for en så meningsløs
vanrøgt. Det tangerer mishandling"."
I artiklen hed det:
" Axel Sørensen, Alle Dyrs Ret, var chokeret,
da han i går eftermiddag nåede frem til en mark på [vejnavn
udeladt] ved Kalundborg. Et føl skubbede til den livløse hoppe
og søgte forgæves næring i patterne.
Andre steder på marken var flere heste enten styrtet
om af udmattelse, underernæring og misrøgt eller gik vaklende
i en desperat søgen efter vand og foder.
Det var Kirsten Hildebrand, der ved 11-tiden kontaktede
Kalundborg politi og anmeldte ejeren, en mor og hendes datter, for
vanrøgt. Men der gik næsten fem timer, før politi og
myndigheder mødte op på marken, som kvinden og hendes datter har
lejet.
"Jeg var ude at ride en tur, da jeg opdagede en
død hest på marken.
Jeg var harm, og det er ikke første gang, jeg har
anmeldt de pågældende for vanrøgt. Det har stået
på i en årrække, men hver eneste gang er de smuttet uden om
en retssag.
Der går 10-12 heste på den her mark, hvor
Læs alt
baljen, der er stillet med vand, måske rummer nok vand til kun tre
heste. Jeg så yderligere to heste, de var styrtet om på grund af
væskemangel," fortæller Kirsten Hildebrand, der også
slog alarm til Axel Sørensen fra Alle Dyrs Ret.
"Jeg har rekvireret en dyrlæge, og han
vurderer, at de øvrige heste kan reddes.
De er behandlet med indsprøjtninger mod
forgiftning, fordi det ser ud til, at vandet i baljen var forgiftet af
alger.
Måske har de også ædt noget
fordærvet korn, jægere har udlagt til fasaner," siger Axel
Sørensen og tilføjer:
"Jeg finder politiets indsats uprofessionel de
sendte en betjent uden dyrlæge. En betjent har ikke den fornødne
kendskab til heste, det er udelukkende dyrlæger, der kan vurdere
hestens tilstand. Jeg ved, at kredsdyrlægen tidligere har tilset
hestene, uden der skete noget. Vi må konstatere, at uden døde
dyr ingen sag."
Ikke vanrøgt sygdom
Ifølge Torben Martinsen, vagthavende på
Kalundborg politistation, fører sagen heller ikke denne gang til en
straffesag mod hesteejerne:
"Ifølge det korte referat, jeg har fået
fra kollegaen på stedet, er hesten ikke død som følge af
vanrøgt, men af sygdom"."
Artiklen var ledsaget af et stort billede af føllet
og dets døde mor. Billedet var ledsaget af følgende tekst:
"Moderløs: Da myndighederne blev kaldt til
marken ved Kalundborg lå en hoppe død, mens flere andre heste
angiveligt var styrtet om af udmattelse."
Endvidere var der i artiklen indsat en faktaboks med
følgende indhold:
"Hesteejere tidligere meldt til politiet for
vanrøgt, uden de blev straffet. Det gør de formentlig heller
ikke denne gang."
Klagerne har oplyst, at de tilkaldte dyrlægen
så snart, de var blevet gjort opmærksom på, at deres dyr
var syge. Dyrlægen var til stede i ca. 30-40 minutter, mens både
B.T.’s og Ekstra Bladets fotografer var til stede. Dyrlægen
konstaterede, at der ikke forelå vanrøgt, og at sygdom og
dødsfald skyldtes, at hestene var brudt ind i en fold og havde
forspist sig på korn, som befandt sig der. Dyrene var således
blevet syge af "overspisning". Dyrlægen gik hen til klagerne
og fortalte det, mens begge fotografer overhørte dette. Klagerne anser
det for helt usandsynligt, at B.T.’s fotograf ikke også har
hørt dyrlægens udsagn. Eventuelt har fotografen holdt sig i
bevidst uvidenhed, men dette er også kritisabelt, idet fotografen
naturligvis burde have spurgt dyrlægen for at få kendskab til,
hvad dyrene fejlede, inden man valgte at bringe artiklen. Ekstra Bladet
undlod at omtale episoden, da der var tale om "et banalt
sygdomstilfælde". På trods af, at dette burde stå B.T.
klart efter at have hørt dyrlægen, valgte bladet at bringe
artiklen, hvori der bringes en række grove injurierende udsagn fra
Axel Sørensen og Kirsten Hildebrand mod klagerne, blandt andet det
i brødteksten anførte.
Med hensyn til det i faktaboksen anførte har
klagerne gjort gældende, at de aldrig dem bekendt har været
anmeldt for vanrøgt. Udsagnet "Jeg så yderligere 2 heste,
de var styrtet om på grund af væskemangel" er ligeledes
ukorrekt, idet ingen af dyrene har været syge på grund af
væskemangel. Ingen af dyrene var blevet syge på grund af forhold,
som klagerne har ansvaret for eller i øvrigt kunne være
undgået.
Klagerne har i øvrigt bestridt, at bladets fotograf
på stedet rettede henvendelse til moderen. Det er korrekt, at moderen
efterfølgende kontaktede journalisten bag artiklen, der tilbød
at bringe hendes side af historien, hvis hun ville stå frem med billede
og navn. Der var ikke tale om, at man ville bringe noget dementi af de
tidligere afgivne oplysninger, idet artiklen skulle handle om, at
føllet ville overleve uden sin mor. Datteren oplyste til fotografen
på stedet, at hun ville udtale sig på et senere tidspunkt,
når hun havde fået et overblik over situationen. Fotografen
vendte imidlertid ikke tilbage. Klagerne har ligeledes bestridt, at moderen
skulle have udtalt, at hestene var forgiftet, idet hun alene på
baggrund af oplysninger fra dyrlægen har udtalt, at de havde
forædt sig. Endelig har klagerne bestridt, at politiet på stedet
skulle være kommet med en bemærkning om en tidligere
dyreværnssag.
Klagerne har sammenfattende anført, at bladet ved
at bringe artiklen har overtrådt god presseskik, idet bladet har
viderebragt injurier vel vidende (eller idet man i det mindste burde have
vidst), at udsagnene var ukorrekte, og at der ikke var tale om
vanrøgt.
Bladet har oplyst, at bladets fotograf ankom sammen med
dyrlægen. Dyrlægen udtalte sig ikke på noget tidspunkt i
fotografens nærvær om årsagen til hestenes tilstand,
herunder om dødsårsagen til den afdøde hest. Bladets
fotograf anmodede under opholdet ved hestefolden den ene af klagerne,
moderen, om en udtalelse vedrørende politianmeldelsen om
vanrøgt. Ifølge fotografen gav hun over for ham og de
øvrige tilstedeværende udtryk for, at der ikke var tale om
dyremishandling, men at hesten formentlig havde spist noget, den ikke kunne
tåle. En politibetjent anmodede herefter klageren om at tie stille
under henvisning til, at det ikke var første gang, at politiet var
derude. Herefter ønskede klageren ikke at udtale sig til bladet. Ej
heller den anden klager, datteren, ønskede at udtale sig trods bladets
gentagne opfordringer dertil.
Bladet har videre oplyst, at bladet den 13. september 2002
blev kontaktet af den ene af klagerne, moderen, der gav udtryk for, at hesten
ikke var død af vanrøgt, men angiveligt af at spise noget
forgiftet korn. Klager fik tilbudt at blive interviewet til en artikel, der
skulle bygge på hendes syn på sagen. Klager afslog dette i
første omgang, idet hun først ville tale med sin advokat, men
hun er efterfølgende ikke vendt tilbage.
Bladet har afvist at have handlet i strid med god
presseskik. Klagerne er blevet forelagt Kirsten Hildebrand og Axel
Sørensens påstande om vanrøgt med henblik på at
kommentere disse inden offentliggørelsen af artiklen, men de afslog
begge at udtale sig.
Bladet har videre anført, at der intet grundlag er
for at antage, at bladet har videregivet Kirsten Hildebrand og Axel
Sørensens udtalelser om vanrøgt mod bedrevidende, idet det
særskilt bemærkes, at bladets fotograf ikke som hævdet af
klagerne modtog oplysninger fra den tilstedeværende dyrlæge om
årsagen til dyrenes tilstand. Klagernes påstand om, at
dyrlægen allerede ved hestefolden skulle have givet udtryk for, at
hestene var blevet syge efter at have forspist sig på korn, stemmer
ikke med, at den ene af klagerne både den 10. september 2002 ved
hestefolden og den 13. september 2002 telefonisk over for bladet gav udtryk
for, at hestene havde spist forgiftet korn.
Bladet har videre anført, at bladet havde fuldt
tilstrækkeligt grundlag for at videregive Kirsten Hildebrands
udtalelser om tidligere anmeldelser for vanrøgt, da hun oplyste, at
det var hende selv, der havde indgivet denne anmeldelse, og da Kirsten
Hildebrands udtalelse i øvrigt støttedes af en udtalelse fra
en politibetjent om, at politiet tidligere havde været på
ejendommen i forbindelse med hestenes sundhedstilstand.
Bladet har endelig anført, at man i artiklen gennem
et citat fra Kalundborg Politi oplyste, at der ikke ville blive rejst sag mod
hesteejerne, idet der efter politiets opfattelse ikke var tale om
vanrøgt, men sygdom.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder ikke på baggrund af sagens
oplysninger at kunne vurdere, hvorvidt der er bragt forkerte oplysninger med
hensyn til årsagen til hestens død, tidligere anmeldelser for
vanrøgt eller hvorvidt to andre heste var styrtet om på grund af
væskemangel. Nævnet finder heller ikke at kunne vurdere, om
bladet af dyrlægen blev gjort bekendt med årsagen til hestens
død.
Nævnet finder imidlertid, at bladet
selvstændigt burde have indhentet oplysninger hos den
tilstedeværende dyrlæge om årsagen til hestens død.
Ved at undlade dette og i stedet i det væsentlige lade artiklen bygge
på Axel Sørensens og Kirsten Hildebrands udsagn har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af B.T.
at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 11. september 2002 bragte B.T. en artikel, hvori man
omtalte, at en hest var fundet død på en mark. I den forbindelse
udtalte en repræsentant for Alle Dyrs Ret og den person, som havde
fundet den døde hest, at der var tale om vanrøgt. Herudover var
indsat en udtalelse fra vagthavende ved Kalundborg Politi om, at hesten efter
hans oplysninger ikke var død som følge af vanrøgt, men
af sygdom.
Hestens ejere har klaget til Pressenævnet, idet de
finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at bladet selvstændigt
burde have indhentet oplysninger hos den tilstedeværende dyrlæge
om årsagen til hestens død. Ved at undlade dette og i stedet i
det væsentlige lade artiklen bygge på udsagnene fra
repræsentanten fra Alle Dyrs Ret og fra personen, der fandt hesten, har
bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
København, den 23. oktober 2002.
Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 23. oktober 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0462 Retsinformation · 26. august 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 87/2002 Retsinformation · 22. november 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-114 Retsinformation · 26. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0912 Retsinformation · 25. marts 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01127 Retsinformation · 30. juni 2017