Bekendtgørelse af konvention om ugentlig fritid i handels- og kontorvirksomheder. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention om ugentlig fritid
i handels- og kontorvirksomheder. (* 1)
Ved kongelig resolution af 21. december 1957 har Danmark ratificeret den
af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1957 vedtagne
konvention om ugentlig fritid i hendels- og kontorvirksomheder. Konventionens
tekst, hvis franske ordlyd udelades her, lyder som følger:
KONVENTION (NR. 106) OM UGENTLIG FRITID I HANDELS- OG KONTORVIRKSOMHEDER
Den internationale Arbejderorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 40. møde den 5. juni 1957, og
som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til ugentlig
fritid i handels- og kontorvirksomheder, der er opført som 5. punkt på mødets
dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 26. juni 1957 følgende konvention, der benævnes
konvention om ugentlig fritid (handels- og kontorvirksomheder), 1957:
Artikel 1.
Nærværende konventions bestemmelser skal gennemføres ved nationale love
eller administrative forskrifter, for så vidt de ikke på anden måde
gennemføres ved en lovbestemt fremgangsmåde til lønfastsættelse, ved
kollektive overenskomster, voldgiftskendelser eller på sådan anden med det
enkelte lands praksis stemmende måde, som måtte anses for egnet under
hensyntagen til de der bestående forhold.
Artikel 2.
Nærværende konvention finder anvendelse på alle personer, herunder
lærlinge, der er beskæftiget i følgende virksomheder, institutioner eller
administrative organer, såvel offentlige som private:
(a) handelsvirksomheder;
(b) virksomheder, institutioner og administrative organer, hvor
Læs alt
personalet hovedsageligt er beskæftiget ved kontorarbejde, herunder kontorer
inden for de liberale erhverv;
(c) for så vidt de pågældende ikke er beskæftiget i nogen af de i artikel
3 omhandlede virksomheder og ikke er omfattet af nationale forskrifter eller
andre ordninger om en ugentlig fritid i industrielle virksomheder, miner,
transportvirksomheder eller landbrug,
(i) alle andre virksomheders handelsafdelinger;
(ii) alle andre virksomheders afdelinger, i hvilke personalet
hovedsageligt er beskæftiget ved kontorarbejde;
(iii) blandede handels- og industrivirksomheder.
Artikel 3.
1. Nærværende konvention finder endvidere anvendelse
på personer, der er beskæftiget i sådanne af de neden for nævnte
virksomheder, som den ratificerende medlemsstat måtte angive i en erklæring,
der vedlægges dens ratifikation:
(a) virksomheder, institutioner og administrative organer, der udfører
personlige tjenesteydelser;
(b) post- og telegrafvæsener;
(c) bladvirksomheder; samt
(d) teatre og offentlige forlystelsessteder.
2. Enhver medlemsstat, der har ratificeret nærværende
konvention, kan senere til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
fremsende en erklæring, hvorved den påtager sig de af konventionen følgende
forpligtelser med hensyn til sådanne i foregående stykke anførte
virksomheder, som ikke allerede er nævnt i en tidligere afgivet erklæring.
3. Enhver medlemsstat, der har ratificeret nærværende
konvention, skal i sine årlige rapporter i henhold til artikel 22 i Den
internationale Arbejdsorganisations statut angive, i hvilket omfang
konventionens bestemmelser er gennemført eller agtes gennemført med hensyn
til sådanne af de i stk. 1 nævnte virksomheder, som ikke er omfattet af en i
medfør af stk. 1 og 2 afgivet erklæring, samt de fremskridt, der måtte være
gjort med henblik på en gradvis gennemførelse af konventionen i sådanne
virksomheder.
Artikel 4.
1. Hvor det er nødvendigt, skal der træffes egnede
foranstaltninger til at fastsætte afgrænsninger mellem de af nærværende
konvention omfattede virksomheder og andre virksomheder.
2. I ethvert tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om en
virksomhed, en institution eller et administrativt organ er omfattet af
nærværende konvention, skal spørgsmålet afgøres enten af den vedkommende
myndighed efter samråd med vedkommende arbejdsgiveres og arbejderes
respektive organisationer, hvor sådanne findes, eller på anden med national
lovgivning og praksis stemmende måde.
Artikel 5.
Vedkommende myndighed eller det dertil oprettede organ kan i hvert enkelt
land tage skridt til fra konventionens bestemmelser at udelukke:
(a) virksomheder, hvor kun medlemmer af arbejdsgiverens familie, som ikke
er og ikke kan betragtes som lønmodtagere, er beskæftiget;
(b) personer, der indtager høje ledende stillinger.
Artikel 6.
1. Alle personer, der er omfattet af nærværende
konvention, er, medmindre andet bestemmes i de følgende artikler, berettiget
til en uafbrudt ugentlig fritid på mindst 24 timer i løbet af hver periode på
7 dage.
2. Den ugentlige fritid skal så vidt muligt gives til
alle vedkommende personer i hver enkelt virksomhed.
3. Den ugentlige fritid skal så vidt muligt falde
sammen med den ugedag, der ved tradition eller sædvane i det pågældende land
eller område er fastsat som hviledag.
4. Religiøse mindretals traditioner og sædvaner skal
så vidt muligt respekteres.
Artikel 7.
1. Hvor arten af det arbejde eller af de
tjenesteydelser, der udføres af virksomheden, størrelsen af den
befolkningsgruppe, der skal betjenes, eller antallet af beskæftigede personer
ikke tillader gennemførelse af bestemmelserne i artikel 6, kan der af
vedkommende myndighed eller ad anden i det enkelte land egnet vej tages
skridt til at indføre særlige ordninger af den ugentlige fritid for nærmere
angivne kategorier af personer eller arter af virksomheder, som er omfattet
af nærværende konvention under hensyntagen til alle rimelige sociale og
økonomiske interesser.
2. Alle personer, der er omfattet af sådanne særlige
ordninger, skal for hver periode på 7 dage være berettiget til fritid af en
samlet varighed, der mindst svarer til den i artikel 6 fastsatte periode.
3. Bestemmelserne i artikel 6 finder anvendelse på
personer, der er beskæftiget i afdelinger af virksomheder med særlige
ordninger, dersom afdelingerne ville være omfattet af nævnte artikels
bestemmelser, såfremt de havde været selvstændige.
4. Alle foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af
bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3 skal træffes i samråd med
de vedkommende repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor
sådanne findes.
Artikel 8.
1. Midlertidige, fuldstændige eller partielle
dispensationer fra bestemmelserne i artiklerne 6 og 7 (herunder udsættelse
eller formindskelse af fritiden) kan i hvert enkelt land bevilges af den
vedkommende myndighed eller på enhver anden af denne vedkommende myndighed
godkendt og med national lov og praksis stemmende måde
(a) i tilfælde af indtruffet eller truende ulykkestilfælde, force
majeure eller uopsætteligt arbejde på anlæg og maskiner, men kun i det
omfang, hvori det måtte være nødvendigt for at undgå alvorlige forstyrrelser
i virksomhedens daglige drift;
(b) i tilfælde af ekstraordinær travlhed som følge af særlige forhold,
for så vidt arbejdsgiveren ikke normalt kan forventes at gøre brug af andre
foranstaltninger;
(c) for at forhindre tab af let fordærvelige varer.
2. Ved afgørelsen af, under hvilke omstændigheder der
kan gives midlertidige dispensationer i overensstemmelse med bestemmelserne i
foregående stykkes pkt. b) og c), skal der indhentes en udtalelse fra
vedkommende repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor
sådanne findes.
3. Hvor der gives tilladelse til midlertidige
dispensationer i overensstemmelse med nærværende artikels bestemmelser, skal
der som erstatning gives vedkommende personer fritid af en samlet varighed,
der mindst svarer til den i artikel 6 fastsatte periode.
Artikel 9.
For så vidt arbejdslønninger reguleres ved love og administrative
forskrifter eller er undergivet administrative myndigheders kontrol, må der
ikke ske nogen nedsættelse af lønnen for de af nærværende konvention
omfattede personer som følge af gennemførelse af foranstaltninger truffet i
medfør af konventionen.
Artikel 10.
1. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at
sikre en betryggende administration af forskrifter eller bestemmelser
vedrørende den ugentlige fritid gennem effektivt tilsyn eller på anden måde.
2. Såfremt den måde, hvorpå nærværende konventions
bestemmelser gennemføres, tillader det, skal der træffes de nødvendige
foranstaltninger i form af straffesanktioner for at sikre bestemmelsernes
overholdelse.
Artikel 11.
Enhver medlemsstat, som ratificerer nærværende konvention, skal i sine
årlige rapporter i medfør af artikel 22 i Den internationale
Arbejdsorganisations statut medtage
(a) fortegnelser over de kategorier af personer og arter af virksomheder,
for hvilke der er indført de særlige i artikel 7 nævnte ordninger om ugentlig
fritid, og
(b) oplysning om de omstændigheder, hvorunder der i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 8, kan gives tilladelse til midlertidige
dispensationer.
Artikel 12.
Ingen af nærværende konventions bestemmelser skal have indflydelse på
nogen lov, kendelse, sædvane eller overenskomst, der sikrer vedkommende
arbejdere mere gunstige forhold end de i konventionens bestemmelser
omhandlede.
Artikel 13.
Nærværende konventions bestemmelser kan i hvert enkelt land midlertidigt
sættes ud af kraft af regeringen i tilfælde af krig eller anden nødsituation,
der udgør en trusel for landets sikkerhed.
Artikel 14.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 15.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 16.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra tidspunktet for
konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der
fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til
indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen
for dens indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående
stykke omhandlede 10 års-periode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter
opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i nærværende
artikel anførte betingelser.
Artikel 17.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 18.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til
artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om
de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 19.Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse
det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 20.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention,
(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso
jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset
bestemmelserne i artikel 16 ovenfor, såfremt og såsnart den nye, ændrede
konvention træder i kraft;
(b) nærværende konvention ikke længer kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye ændrede konvention træder i
kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og
indhold, for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 21.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har
samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, således som den behørigt
blev vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference
under dens 40. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 27.
juni 1957.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 4.
juli 1957.
Konferencens præsident
Harold Holt.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
David A. Morse.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 17. januar 1958,
hvorefter konventionen i medfør af artikel 15 vil træde i kraft for Danmarks
vedkommende den 4. marts 1959.
Udenrigsministeriet, den 7. november
1958.
J.O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (* 1) Retsinformation · 13. marts 1957
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om hygiejne i handels- og kontorvirksomheder (* 1) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1) Retsinformation · 13. marts 1957
- Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Retsinformation · 15. maj 1961
- Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959