Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention om ugentlig fritid i handels- og kontorvirksomheder. (* 1)

BKI nr 64 af 07/11/1958Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. februar 1959

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention om ugentlig fritid

i handels- og kontorvirksomheder. (* 1)

Ved kongelig resolution af 21. december 1957 har Danmark ratificeret den

af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1957 vedtagne

konvention om ugentlig fritid i hendels- og kontorvirksomheder. Konventionens

tekst, hvis franske ordlyd udelades her, lyder som følger:

KONVENTION (NR. 106) OM UGENTLIG FRITID I HANDELS- OG KONTORVIRKSOMHEDER

Den internationale Arbejderorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 40. møde den 5. juni 1957, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til ugentlig

fritid i handels- og kontorvirksomheder, der er opført som 5. punkt på mødets

dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 26. juni 1957 følgende konvention, der benævnes

konvention om ugentlig fritid (handels- og kontorvirksomheder), 1957:

Artikel 1.

Nærværende konventions bestemmelser skal gennemføres ved nationale love

eller administrative forskrifter, for så vidt de ikke på anden måde

gennemføres ved en lovbestemt fremgangsmåde til lønfastsættelse, ved

kollektive overenskomster, voldgiftskendelser eller på sådan anden med det

enkelte lands praksis stemmende måde, som måtte anses for egnet under

hensyntagen til de der bestående forhold.

Artikel 2.

Nærværende konvention finder anvendelse på alle personer, herunder

lærlinge, der er beskæftiget i følgende virksomheder, institutioner eller

administrative organer, såvel offentlige som private:

(a) handelsvirksomheder;

(b) virksomheder, institutioner og administrative organer, hvor

Læs alt

personalet hovedsageligt er beskæftiget ved kontorarbejde, herunder kontorer

inden for de liberale erhverv;

(c) for så vidt de pågældende ikke er beskæftiget i nogen af de i artikel

3 omhandlede virksomheder og ikke er omfattet af nationale forskrifter eller

andre ordninger om en ugentlig fritid i industrielle virksomheder, miner,

transportvirksomheder eller landbrug,

(i) alle andre virksomheders handelsafdelinger;

(ii) alle andre virksomheders afdelinger, i hvilke personalet

hovedsageligt er beskæftiget ved kontorarbejde;

(iii) blandede handels- og industrivirksomheder.

Artikel 3.

1. Nærværende konvention finder endvidere anvendelse

på personer, der er beskæftiget i sådanne af de neden for nævnte

virksomheder, som den ratificerende medlemsstat måtte angive i en erklæring,

der vedlægges dens ratifikation:

(a) virksomheder, institutioner og administrative organer, der udfører

personlige tjenesteydelser;

(b) post- og telegrafvæsener;

(c) bladvirksomheder; samt

(d) teatre og offentlige forlystelsessteder.

2. Enhver medlemsstat, der har ratificeret nærværende

konvention, kan senere til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

fremsende en erklæring, hvorved den påtager sig de af konventionen følgende

forpligtelser med hensyn til sådanne i foregående stykke anførte

virksomheder, som ikke allerede er nævnt i en tidligere afgivet erklæring.

3. Enhver medlemsstat, der har ratificeret nærværende

konvention, skal i sine årlige rapporter i henhold til artikel 22 i Den

internationale Arbejdsorganisations statut angive, i hvilket omfang

konventionens bestemmelser er gennemført eller agtes gennemført med hensyn

til sådanne af de i stk. 1 nævnte virksomheder, som ikke er omfattet af en i

medfør af stk. 1 og 2 afgivet erklæring, samt de fremskridt, der måtte være

gjort med henblik på en gradvis gennemførelse af konventionen i sådanne

virksomheder.

Artikel 4.

1. Hvor det er nødvendigt, skal der træffes egnede

foranstaltninger til at fastsætte afgrænsninger mellem de af nærværende

konvention omfattede virksomheder og andre virksomheder.

2. I ethvert tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om en

virksomhed, en institution eller et administrativt organ er omfattet af

nærværende konvention, skal spørgsmålet afgøres enten af den vedkommende

myndighed efter samråd med vedkommende arbejdsgiveres og arbejderes

respektive organisationer, hvor sådanne findes, eller på anden med national

lovgivning og praksis stemmende måde.

Artikel 5.

Vedkommende myndighed eller det dertil oprettede organ kan i hvert enkelt

land tage skridt til fra konventionens bestemmelser at udelukke:

(a) virksomheder, hvor kun medlemmer af arbejdsgiverens familie, som ikke

er og ikke kan betragtes som lønmodtagere, er beskæftiget;

(b) personer, der indtager høje ledende stillinger.

Artikel 6.

1. Alle personer, der er omfattet af nærværende

konvention, er, medmindre andet bestemmes i de følgende artikler, berettiget

til en uafbrudt ugentlig fritid på mindst 24 timer i løbet af hver periode på

7 dage.

2. Den ugentlige fritid skal så vidt muligt gives til

alle vedkommende personer i hver enkelt virksomhed.

3. Den ugentlige fritid skal så vidt muligt falde

sammen med den ugedag, der ved tradition eller sædvane i det pågældende land

eller område er fastsat som hviledag.

4. Religiøse mindretals traditioner og sædvaner skal

så vidt muligt respekteres.

Artikel 7.

1. Hvor arten af det arbejde eller af de

tjenesteydelser, der udføres af virksomheden, størrelsen af den

befolkningsgruppe, der skal betjenes, eller antallet af beskæftigede personer

ikke tillader gennemførelse af bestemmelserne i artikel 6, kan der af

vedkommende myndighed eller ad anden i det enkelte land egnet vej tages

skridt til at indføre særlige ordninger af den ugentlige fritid for nærmere

angivne kategorier af personer eller arter af virksomheder, som er omfattet

af nærværende konvention under hensyntagen til alle rimelige sociale og

økonomiske interesser.

2. Alle personer, der er omfattet af sådanne særlige

ordninger, skal for hver periode på 7 dage være berettiget til fritid af en

samlet varighed, der mindst svarer til den i artikel 6 fastsatte periode.

3. Bestemmelserne i artikel 6 finder anvendelse på

personer, der er beskæftiget i afdelinger af virksomheder med særlige

ordninger, dersom afdelingerne ville være omfattet af nævnte artikels

bestemmelser, såfremt de havde været selvstændige.

4. Alle foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af

bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3 skal træffes i samråd med

de vedkommende repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor

sådanne findes.

Artikel 8.

1. Midlertidige, fuldstændige eller partielle

dispensationer fra bestemmelserne i artiklerne 6 og 7 (herunder udsættelse

eller formindskelse af fritiden) kan i hvert enkelt land bevilges af den

vedkommende myndighed eller på enhver anden af denne vedkommende myndighed

godkendt og med national lov og praksis stemmende måde

(a) i tilfælde af indtruffet eller truende ulykkestilfælde, force

majeure eller uopsætteligt arbejde på anlæg og maskiner, men kun i det

omfang, hvori det måtte være nødvendigt for at undgå alvorlige forstyrrelser

i virksomhedens daglige drift;

(b) i tilfælde af ekstraordinær travlhed som følge af særlige forhold,

for så vidt arbejdsgiveren ikke normalt kan forventes at gøre brug af andre

foranstaltninger;

(c) for at forhindre tab af let fordærvelige varer.

2. Ved afgørelsen af, under hvilke omstændigheder der

kan gives midlertidige dispensationer i overensstemmelse med bestemmelserne i

foregående stykkes pkt. b) og c), skal der indhentes en udtalelse fra

vedkommende repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor

sådanne findes.

3. Hvor der gives tilladelse til midlertidige

dispensationer i overensstemmelse med nærværende artikels bestemmelser, skal

der som erstatning gives vedkommende personer fritid af en samlet varighed,

der mindst svarer til den i artikel 6 fastsatte periode.

Artikel 9.

For så vidt arbejdslønninger reguleres ved love og administrative

forskrifter eller er undergivet administrative myndigheders kontrol, må der

ikke ske nogen nedsættelse af lønnen for de af nærværende konvention

omfattede personer som følge af gennemførelse af foranstaltninger truffet i

medfør af konventionen.

Artikel 10.

1. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at

sikre en betryggende administration af forskrifter eller bestemmelser

vedrørende den ugentlige fritid gennem effektivt tilsyn eller på anden måde.

2. Såfremt den måde, hvorpå nærværende konventions

bestemmelser gennemføres, tillader det, skal der træffes de nødvendige

foranstaltninger i form af straffesanktioner for at sikre bestemmelsernes

overholdelse.

Artikel 11.

Enhver medlemsstat, som ratificerer nærværende konvention, skal i sine

årlige rapporter i medfør af artikel 22 i Den internationale

Arbejdsorganisations statut medtage

(a) fortegnelser over de kategorier af personer og arter af virksomheder,

for hvilke der er indført de særlige i artikel 7 nævnte ordninger om ugentlig

fritid, og

(b) oplysning om de omstændigheder, hvorunder der i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 8, kan gives tilladelse til midlertidige

dispensationer.

Artikel 12.

Ingen af nærværende konventions bestemmelser skal have indflydelse på

nogen lov, kendelse, sædvane eller overenskomst, der sikrer vedkommende

arbejdere mere gunstige forhold end de i konventionens bestemmelser

omhandlede.

Artikel 13.

Nærværende konventions bestemmelser kan i hvert enkelt land midlertidigt

sættes ud af kraft af regeringen i tilfælde af krig eller anden nødsituation,

der udgør en trusel for landets sikkerhed.

Artikel 14.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 15.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 16.

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra tidspunktet for

konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der

fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til

indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen

for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående

stykke omhandlede 10 års-periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter

opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i nærværende

artikel anførte betingelser.

Artikel 17.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 18.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til

artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om

de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 19.Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse

det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 20.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention,

(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso

jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset

bestemmelserne i artikel 16 ovenfor, såfremt og såsnart den nye, ændrede

konvention træder i kraft;

(b) nærværende konvention ikke længer kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye ændrede konvention træder i

kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og

indhold, for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 21.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har

samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, således som den behørigt

blev vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference

under dens 40. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 27.

juni 1957.

TIL BEKRÆFTELSE heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 4.

juli 1957.

Konferencens præsident

Harold Holt.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

David A. Morse.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 17. januar 1958,

hvorefter konventionen i medfør af artikel 15 vil træde i kraft for Danmarks

vedkommende den 4. marts 1959.

Udenrigsministeriet, den 7. november

1958.

J.O. Krag.

Lignende dokumenter