Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1)

BKI nr 1 af 04/01/1957Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet13. marts 1957

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den

af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne

konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1)

Ved kgl. resolution af 22. juli 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte

konvention hvis tekst lyder som følger:

Konvention (nr. 94) om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejderbureaus styrelsesråd, og

som er trådt sammen til sit 32. møde den 8. juni 1949,

som har truffet beslutning om vedtagelsen af visse forslag om

arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, der er optaget som 6. punkt på

mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager idag den 29. juni 1949 følgende konvention, der benævnes

konventionen af 1949 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter:

Artikel 1.

1. Nærværende konvention finder anvendelse på

kontrakter, der opfylder følgende betingelser:

a) at mindst en af kontraktens parter er en offentlig myndighed;

b) at kontraktens opfyldelse medfører

i) forbrug af midler fra en offentlig myndigheds side; og

ii) beskæftigelse af arbejdere fra en anden parts side;

c) at kontrakten er en kontrakt om

i) bygning, ombygning, reparation eller nedrivning for det offentlige;

ii) fabrikation, samling, behandling eller afskibning af materialer,

tilbehør eller udstyr; eller

iii) udførelse eller ydelse af tjenester; og

d) at kontrakten tildeles af en central myndighed i en af Den

internationale Arbejdsorganisations medlemsstater, for hvilken konventionen

Læs alt

gælder.

2. Den kompetente myndighed skal bestemme, i hvilket

omfang og på hvilken måde konventionen skal finde anvendelse på kontrakter,

der tildeles af andre end centrale myndigheder.

3. Nærværende konvention finder anvendelse på arbejde,

der udføres af underentreprenører eller personer, der har fået overdraget

kontrakten; den kompetente myndighed skal træffe egnede forholdsregler med

henblik på at sikre konventionens anvendelse på sådant arbejde.

4. Kontrakter, der medfører forbrug af offentlige

midler af et beløb, der ikke overstiger en af den kompetente myndighed efter

forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor

sådanne findes, fastsat grænse, kan undtages fra anvendelsen af nærværende

konvention.

5. Den kompetente myndighed kan efter forhandling med

vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes,

udelukke fra nærværende konventions område personer, der indtager ledende

stillinger af teknisk eller videnskabelig karakter, hvis arbejdsforhold ikke

reguleres ved nationale love eller administrative forskrifter, kollektiv

overenskomst eller voldgiftskendelse, og som normalt ikke udfører manuelt

arbejde.

Artikel 2.

1. Kontrakter, på hvilke nærværende konvention finder

anvendelse, skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere

en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som

ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden

for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres,

a) i henhold til kollektiv overenskomst eller anden anerkendt

forhandlingsform mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, der

repræsenterer en væsentlig del af henholdsvis arbejdsgiverne og arbejderne i

vedkommende fag eller industri; eller

b) i henhold til voldgiftskendelse; eller

c) i henhold til nationale love eller administrative forskrifter.

2. I tilfælde, hvor de i foregående stykke omhandlede

arbejdsforhold ikke reguleres på den deri omhandlede måde på den egn, hvor

arbejdet udføres, skal de bestemmelser, der bør optages i kontrakterne, sikre

vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre

arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end

a) dem, der er fastsat ved kollektiv overenskomst eller anden anerkendt

forhandlingsform, ved voldgift eller ved nationale love eller administrative

forskrifter, for arbejde af samme art i vedkommende fag eller industri på den

nærmeste tilsvarende egn; eller

b) de vilkår, som i almindelighed bydes af arbejdsgivere indenfor det fag

eller den industri, i hvilken entreprenøren er beskæftiget, og hvis

almindelige forhold er af lignende art.

3. Betingelserne i de klausuler, der skal optages i

kontrakter, eller afvigelser herfra, skal fastsættes af den kompetente

myndighed på den måde, der anses for mest hensigtsmæssig under hensyntagen

til de nationale forhold, efter forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og

arbejderorganisationer, hvor sådanne findes.

4. Den kompetente myndighed skal træffe egnede

forholdsregler, f.eks. ved offentliggørelse af licitationsbetingelser eller

på anden måde, for at sikre, at personer, der ønsker at deltage i

licitationen, er klar over betingelserne i klausulerne.

Artikel 3

I tilfælde, hvor der ikke i forvejen i nationale love eller administrative

forskrifter, kollektiv overenskomst eller voldgiftskendelse findes

bestemmelser vedrørende sundheds-, sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger

for de arbejdere, der er beskæftiget ved opfyldelse af kontrakter, skal den

kompetente myndighed træffe egnede forholdsregler for at sikre de pågældende

arbejdere gode og rimelige sundheds-, sikkerheds- og velfærdsforhold.

Artikel 4

De love, administrative bestemmelser eller andre forskrifter, der sætter

nærværende konventions bestemmelser i kraft,

a) skal

i) bringes til alle vedkommendes kundskab;

ii) angive de personer, der har ansvaret for deres overholdelse; og

iii) kræve, at der ophænges plakater på iøjnefaldende steder i

vedkommende virksomheder og arbejdssteder, for at arbejderne kan få

underretning om deres arbejdsvilkår; og

b) skal, såfremt der ikke består andre ordninger til sikring af en

effektiv håndhævelse, indeholde bestemmelser om

i) førelse af en dertil egnet protokol over vedkommende arbejderes

faktiske arbejdstid og den løn, der er udbetalt dem;

ii) indførelse af en tilsynsordning, der er egnet til at sikre en

effektiv håndhævelse.

Artikel 5

1. Der skal indføres passende straffebestemmelser,

f.eks. undladelse af at give entrepriser eller lignende, for undladelse af at

overholde og gennemføre bestemmelserne i arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter.

2. Der skal træffes egnede forholdsregler, f.eks. ved

tilbageholdelse af udbetalinger i henhold til kontrakten eller på anden måde,

for at gøre det muligt for vedkommende arbejdere at få udbetalt den løn, de

har ret til.

Artikel 6

De årlige rapporter, der skal aflægges i henhold til artikel 22 i Den

internationale Arbejdsorganisations statut, skal indeholde udførlige

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre

nærværende konventions bestemmelser.

Artikel 7

1. Hvis en medlemsstat omfatter store områder, hvor

den kompetente myndighed på grund af områdets ringe befolkningstæthed eller

dets udviklingstrin anser det for umuligt at gennemføre konventionens

bestemmelser, kan den pågældende myndighed efter forhandling med vedkommende

arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, undtage disse

områder fra konventionens gyldighedsområde enten generelt eller med de

undtagelser, som den anser for hensigtsmæssige forsåvidt angår særlige

virksomheder eller faglige områder.

2. Enhver medlemsstat skal i sin første årlige rapport

om gennemførelsen af nærværende konvention, som afgives i henhold til artikel

22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, angive de områder, med

hensyn til hvilke den påtænker at bringe nærværende artikels bestemmelser i

anvendelse, og skal anføre grundene herfor; ingen medlemsstat må efter at

have afgivet sin første årlige rapport bringe nærværende artikels

bestemmelser i anvendelse på andre end de således angivne områder.

3. Enhver medlemsstat, der bringer nærværende artikels

bestemmelser i anvendelse, skal med højst 3 års mellemrum tage spørgsmålet op

til fornyet overvejelse i samråd med de pågældende arbejdsgiver- og

arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, med henblik på muligheden af at

udvide konventionens gennemførelse til områder, der er undtaget i henhold til

stk. 1.

4. Enhver medlemsstat der bringer nærværende artikels

bestemmelser i anvendelse, skal i senere årlige rapporter angive de områder,

med hensyn til hvilke den giver afkald på retten til at bringe nærværende

artikels bestemmelser i anvendelse, samt oplyse, hvad den måtte have

foretaget sig med henblik på en gradvis gennemførelse af konventionen i disse

områder.

Artikel 8

Nærværende konventions bestemmelser kan i tilfælde af force majeure eller

i en nødsituation, der bringer den nationale velfærd eller sikkerhed i fare,

midlertidigt ophæves af den kompetente myndighed efter forhandling med

vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes.

Artikel 9

1. Nærværende konvention gælder ikke for kontrakter,

der er indgået før konventionens ikrafttræden for vedkommende medlemsstat.

2. Nærværende konventions opsigelse skal ikke berøre

dens anvendelse på kontrakter, der er indgået, medens konventionen var i

kraft.

Artikel 10

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 11

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret af generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2

medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

enhver medlemsstat 1 år efter datoen for indregistreringen af dens

ratifikation.

Artikel 12

1. De erklæringer, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 2,

i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive

a) de territorier, for hvis vedkommende den pågældende medlemsstat

forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden

modifikationer;

b) de territorier, for hvis vedkommende den forpligter sig til at

gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tillige med en

nærmere redegørelse for disse modifikationer;

c) de territorier, hvor konventionen ikke kan gennemføres, og i disse

tilfælde motiveringen for, at den ikke kan gennemføres;

d) de territorier, med hensyn til hvilke den forbeholder sig sin

stilling, indtil spørgsmålet er blevet nærmere overvejet.

2. De i nærværende artikels stk. 1, a) og b),

omhandlede forpligtelser skal betragtes som en integrerende del af

ratifikationen og skal have gyldighed som ratifikation.

3. Enhver medlemsstat kan til enhver tid ved afgivelse

af en senere erklæring helt eller delvis tilbagekalde de i dens oprindelige

erklæring i henhold til nærværende artikels stk. 1, b), c) eller d), tagne

forbehold.

4. Enhver medlemsstat kan i de perioder, hvor

konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 kan opsiges,

til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i andre henseender

modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og som angiver den

nuværende stilling med hensyn til de deri omhandlede territorier.

Artikel 13.

1. De erklæringer, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 4

eller 5, i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive, om

konventionens bestemmelser vil blive gennemført på territoriet med eller uden

modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at konventionens

bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal de nævnte

modifikationer nærmere angives.

2. Vedkommende medlemsstat(er eller internationale

myndighed kan til enhver tid ved afgivelse af en senere erklæring helt eller

delvis give afkald på retten til at bringe de i en tidligere afgivet

erklæring anførte modifikationer i anvendelse.

3. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale

myndighed kan i de perioder, hvor konventionen i medfør af bestemmelserne i

artikel 14 kan opsiges, til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i

andre henseender modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og

som angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens

gennemførelse.

Artikel 14.

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering, opsige den

efter 10 års forløb fra den dato at regne, da konventionen første gang træder

i kraft. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens

indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i foregående stykke

omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede

opsigelsesret, er forpligtet i endnu et tidsrum af 10 år og kan derefter

opsige nærværende konvention ved udløbet af hver 10-års periode i

overensstemmelse med de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser.

Artikel 15.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, der

tilsendes ham af organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han henlede

medlemmernes opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 16.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt give De forenede Nationers generalsekretær

detaillerede oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som

indregistreres af ham i medfør af bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 17.

Ved udløbet af hver 10-års periode efter nærværende konventions

ikrafttrædelse skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forelægge

en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention for generalkonferencen

og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller

delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 18.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye

konvention bestemmer andet,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso

jure medføre en øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset

bestemmelserne i artikel 14 ovenfor, såfremt og så snart den nye, reviderede

konvention træder i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention

træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger men hensyn til form og

indhold, for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 19.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har

samme gyldighed.

Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrument deponeres den 15. august

1955, er konventionen ratificeret af følgende lande: Belgien, Bulgarien,

Cuba, Finland, Frankrig, Guatemala, Israel, Italien; Nederlandene,

Philippinerne, Storbritannien, Uruguay og Østrig.

Konventionen er i medfør af art. 11, stk. 3, for Danmarks vedkommende

trådt i kraft den 15. august 1956.

Udenrigsministeriet, den 4. januar 1957.

H.C. Hansen.

Lignende dokumenter