Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den
af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne
konvention om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter (* 1)
Ved kgl. resolution af 22. juli 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte
konvention hvis tekst lyder som følger:
Konvention (nr. 94) om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejderbureaus styrelsesråd, og
som er trådt sammen til sit 32. møde den 8. juni 1949,
som har truffet beslutning om vedtagelsen af visse forslag om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, der er optaget som 6. punkt på
mødets dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager idag den 29. juni 1949 følgende konvention, der benævnes
konventionen af 1949 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter:
Artikel 1.
1. Nærværende konvention finder anvendelse på
kontrakter, der opfylder følgende betingelser:
a) at mindst en af kontraktens parter er en offentlig myndighed;
b) at kontraktens opfyldelse medfører
i) forbrug af midler fra en offentlig myndigheds side; og
ii) beskæftigelse af arbejdere fra en anden parts side;
c) at kontrakten er en kontrakt om
i) bygning, ombygning, reparation eller nedrivning for det offentlige;
ii) fabrikation, samling, behandling eller afskibning af materialer,
tilbehør eller udstyr; eller
iii) udførelse eller ydelse af tjenester; og
d) at kontrakten tildeles af en central myndighed i en af Den
internationale Arbejdsorganisations medlemsstater, for hvilken konventionen
Læs alt
gælder.
2. Den kompetente myndighed skal bestemme, i hvilket
omfang og på hvilken måde konventionen skal finde anvendelse på kontrakter,
der tildeles af andre end centrale myndigheder.
3. Nærværende konvention finder anvendelse på arbejde,
der udføres af underentreprenører eller personer, der har fået overdraget
kontrakten; den kompetente myndighed skal træffe egnede forholdsregler med
henblik på at sikre konventionens anvendelse på sådant arbejde.
4. Kontrakter, der medfører forbrug af offentlige
midler af et beløb, der ikke overstiger en af den kompetente myndighed efter
forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor
sådanne findes, fastsat grænse, kan undtages fra anvendelsen af nærværende
konvention.
5. Den kompetente myndighed kan efter forhandling med
vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes,
udelukke fra nærværende konventions område personer, der indtager ledende
stillinger af teknisk eller videnskabelig karakter, hvis arbejdsforhold ikke
reguleres ved nationale love eller administrative forskrifter, kollektiv
overenskomst eller voldgiftskendelse, og som normalt ikke udfører manuelt
arbejde.
Artikel 2.
1. Kontrakter, på hvilke nærværende konvention finder
anvendelse, skal indeholde bestemmelser, der tilsikrer vedkommende arbejdere
en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som
ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden
for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres,
a) i henhold til kollektiv overenskomst eller anden anerkendt
forhandlingsform mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, der
repræsenterer en væsentlig del af henholdsvis arbejdsgiverne og arbejderne i
vedkommende fag eller industri; eller
b) i henhold til voldgiftskendelse; eller
c) i henhold til nationale love eller administrative forskrifter.
2. I tilfælde, hvor de i foregående stykke omhandlede
arbejdsforhold ikke reguleres på den deri omhandlede måde på den egn, hvor
arbejdet udføres, skal de bestemmelser, der bør optages i kontrakterne, sikre
vedkommende arbejdere en løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre
arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end
a) dem, der er fastsat ved kollektiv overenskomst eller anden anerkendt
forhandlingsform, ved voldgift eller ved nationale love eller administrative
forskrifter, for arbejde af samme art i vedkommende fag eller industri på den
nærmeste tilsvarende egn; eller
b) de vilkår, som i almindelighed bydes af arbejdsgivere indenfor det fag
eller den industri, i hvilken entreprenøren er beskæftiget, og hvis
almindelige forhold er af lignende art.
3. Betingelserne i de klausuler, der skal optages i
kontrakter, eller afvigelser herfra, skal fastsættes af den kompetente
myndighed på den måde, der anses for mest hensigtsmæssig under hensyntagen
til de nationale forhold, efter forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og
arbejderorganisationer, hvor sådanne findes.
4. Den kompetente myndighed skal træffe egnede
forholdsregler, f.eks. ved offentliggørelse af licitationsbetingelser eller
på anden måde, for at sikre, at personer, der ønsker at deltage i
licitationen, er klar over betingelserne i klausulerne.
Artikel 3
I tilfælde, hvor der ikke i forvejen i nationale love eller administrative
forskrifter, kollektiv overenskomst eller voldgiftskendelse findes
bestemmelser vedrørende sundheds-, sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger
for de arbejdere, der er beskæftiget ved opfyldelse af kontrakter, skal den
kompetente myndighed træffe egnede forholdsregler for at sikre de pågældende
arbejdere gode og rimelige sundheds-, sikkerheds- og velfærdsforhold.
Artikel 4
De love, administrative bestemmelser eller andre forskrifter, der sætter
nærværende konventions bestemmelser i kraft,
a) skal
i) bringes til alle vedkommendes kundskab;
ii) angive de personer, der har ansvaret for deres overholdelse; og
iii) kræve, at der ophænges plakater på iøjnefaldende steder i
vedkommende virksomheder og arbejdssteder, for at arbejderne kan få
underretning om deres arbejdsvilkår; og
b) skal, såfremt der ikke består andre ordninger til sikring af en
effektiv håndhævelse, indeholde bestemmelser om
i) førelse af en dertil egnet protokol over vedkommende arbejderes
faktiske arbejdstid og den løn, der er udbetalt dem;
ii) indførelse af en tilsynsordning, der er egnet til at sikre en
effektiv håndhævelse.
Artikel 5
1. Der skal indføres passende straffebestemmelser,
f.eks. undladelse af at give entrepriser eller lignende, for undladelse af at
overholde og gennemføre bestemmelserne i arbejdsklausuler i offentlige
kontrakter.
2. Der skal træffes egnede forholdsregler, f.eks. ved
tilbageholdelse af udbetalinger i henhold til kontrakten eller på anden måde,
for at gøre det muligt for vedkommende arbejdere at få udbetalt den løn, de
har ret til.
Artikel 6
De årlige rapporter, der skal aflægges i henhold til artikel 22 i Den
internationale Arbejdsorganisations statut, skal indeholde udførlige
oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre
nærværende konventions bestemmelser.
Artikel 7
1. Hvis en medlemsstat omfatter store områder, hvor
den kompetente myndighed på grund af områdets ringe befolkningstæthed eller
dets udviklingstrin anser det for umuligt at gennemføre konventionens
bestemmelser, kan den pågældende myndighed efter forhandling med vedkommende
arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, undtage disse
områder fra konventionens gyldighedsområde enten generelt eller med de
undtagelser, som den anser for hensigtsmæssige forsåvidt angår særlige
virksomheder eller faglige områder.
2. Enhver medlemsstat skal i sin første årlige rapport
om gennemførelsen af nærværende konvention, som afgives i henhold til artikel
22 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, angive de områder, med
hensyn til hvilke den påtænker at bringe nærværende artikels bestemmelser i
anvendelse, og skal anføre grundene herfor; ingen medlemsstat må efter at
have afgivet sin første årlige rapport bringe nærværende artikels
bestemmelser i anvendelse på andre end de således angivne områder.
3. Enhver medlemsstat, der bringer nærværende artikels
bestemmelser i anvendelse, skal med højst 3 års mellemrum tage spørgsmålet op
til fornyet overvejelse i samråd med de pågældende arbejdsgiver- og
arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, med henblik på muligheden af at
udvide konventionens gennemførelse til områder, der er undtaget i henhold til
stk. 1.
4. Enhver medlemsstat der bringer nærværende artikels
bestemmelser i anvendelse, skal i senere årlige rapporter angive de områder,
med hensyn til hvilke den giver afkald på retten til at bringe nærværende
artikels bestemmelser i anvendelse, samt oplyse, hvad den måtte have
foretaget sig med henblik på en gradvis gennemførelse af konventionen i disse
områder.
Artikel 8
Nærværende konventions bestemmelser kan i tilfælde af force majeure eller
i en nødsituation, der bringer den nationale velfærd eller sikkerhed i fare,
midlertidigt ophæves af den kompetente myndighed efter forhandling med
vedkommende arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes.
Artikel 9
1. Nærværende konvention gælder ikke for kontrakter,
der er indgået før konventionens ikrafttræden for vedkommende medlemsstat.
2. Nærværende konventions opsigelse skal ikke berøre
dens anvendelse på kontrakter, der er indgået, medens konventionen var i
kraft.
Artikel 10
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 11
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret af generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2
medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
enhver medlemsstat 1 år efter datoen for indregistreringen af dens
ratifikation.
Artikel 12
1. De erklæringer, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 2,
i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive
a) de territorier, for hvis vedkommende den pågældende medlemsstat
forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden
modifikationer;
b) de territorier, for hvis vedkommende den forpligter sig til at
gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tillige med en
nærmere redegørelse for disse modifikationer;
c) de territorier, hvor konventionen ikke kan gennemføres, og i disse
tilfælde motiveringen for, at den ikke kan gennemføres;
d) de territorier, med hensyn til hvilke den forbeholder sig sin
stilling, indtil spørgsmålet er blevet nærmere overvejet.
2. De i nærværende artikels stk. 1, a) og b),
omhandlede forpligtelser skal betragtes som en integrerende del af
ratifikationen og skal have gyldighed som ratifikation.
3. Enhver medlemsstat kan til enhver tid ved afgivelse
af en senere erklæring helt eller delvis tilbagekalde de i dens oprindelige
erklæring i henhold til nærværende artikels stk. 1, b), c) eller d), tagne
forbehold.
4. Enhver medlemsstat kan i de perioder, hvor
konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 kan opsiges,
til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i andre henseender
modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og som angiver den
nuværende stilling med hensyn til de deri omhandlede territorier.
Artikel 13.
1. De erklæringer, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 4
eller 5, i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive, om
konventionens bestemmelser vil blive gennemført på territoriet med eller uden
modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at konventionens
bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal de nævnte
modifikationer nærmere angives.
2. Vedkommende medlemsstat(er eller internationale
myndighed kan til enhver tid ved afgivelse af en senere erklæring helt eller
delvis give afkald på retten til at bringe de i en tidligere afgivet
erklæring anførte modifikationer i anvendelse.
3. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale
myndighed kan i de perioder, hvor konventionen i medfør af bestemmelserne i
artikel 14 kan opsiges, til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i
andre henseender modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og
som angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens
gennemførelse.
Artikel 14.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering, opsige den
efter 10 års forløb fra den dato at regne, da konventionen første gang træder
i kraft. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens
indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i foregående stykke
omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede
opsigelsesret, er forpligtet i endnu et tidsrum af 10 år og kan derefter
opsige nærværende konvention ved udløbet af hver 10-års periode i
overensstemmelse med de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser.
Artikel 15.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, der
tilsendes ham af organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han henlede
medlemmernes opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 16.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De forenede Nationers pagt give De forenede Nationers generalsekretær
detaillerede oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som
indregistreres af ham i medfør af bestemmelserne i de foregående artikler.
Artikel 17.
Ved udløbet af hver 10-års periode efter nærværende konventions
ikrafttrædelse skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forelægge
en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention for generalkonferencen
og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller
delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 18.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye
konvention bestemmer andet,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso
jure medføre en øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset
bestemmelserne i artikel 14 ovenfor, såfremt og så snart den nye, reviderede
konvention træder i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention
træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger men hensyn til form og
indhold, for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den reviderede konvention.
Artikel 19.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har
samme gyldighed.
Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrument deponeres den 15. august
1955, er konventionen ratificeret af følgende lande: Belgien, Bulgarien,
Cuba, Finland, Frankrig, Guatemala, Israel, Italien; Nederlandene,
Philippinerne, Storbritannien, Uruguay og Østrig.
Konventionen er i medfør af art. 11, stk. 3, for Danmarks vedkommende
trådt i kraft den 15. august 1956.
Udenrigsministeriet, den 4. januar 1957.
H.C. Hansen.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter Retsinformation · 8. april 2015
- Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter Retsinformation · 2. juli 2014
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af konventionen af 26. juni 1961 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner. (* 1) Retsinformation · 5. februar 1964
- Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 151 af 27. juni 1978 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den offentlige sektor (* 1) Retsinformation · 7. september 1982