Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

BKI nr 8 af 03/02/1961Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. maj 1961

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention om

forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Ved kgl. resolution af 10. juni 1960, og efter at folketinget den 26.

april 1960 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den af

Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1958 vedtagne konvention

nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Konventionens ordlyd er som følger:

Konvention (nr. 111) vedrørende forskelsbehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv.

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og

som er trådt sammen til sit 42. møde den 4. juni 1958, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til

forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv, der er opført som 4. punkt på

mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention, og

som tager i betragtning, at det i Philadelphia-deklarationen er udtalt, at

alle mennesker uanset race, tro eller køn har ret til at stræbe efter

materiel fremgang og åndelig udvikling under frie og værdige forhold med

økonomisk tryghed og lige muligheder for alle, og

som endvidere betænker, at forskelsbehandling er en krænkelse af de

rettigheder, der er kommet til udtryk i verdenserklæringen vedrørende

menneskerettigheder,

vedtaget i dag den 25. juni 1958 følgende konvention, der benævnes

konventionen af 1958 vedrørende forskelsbehandling (beskæftigelse og

erhverv).

Artikel 1.

1. For nærværende konventions vedkommende omfatter

udtrykket »forskelsbehandling«.

Læs alt

a) enhver adskillelse, udelukkes eller fortrinsbehandling på grund af

race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social

oprindelse, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i

henseende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv;

b) enhver anden adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling, som

medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i henseende til

muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv, som nærmere

angivet af vedkommende medlem efter forhandling med repræsentative

arbejdsgivere- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, og med andre

dertil egnede organer.

2. Enhver adskillelse, udelukkelse eller

fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i de for en bestemt beskæftigelse

udkrævede kvalifikationer, anses ikke som forskelsbehandling.

3. For nærværende konventions vedkommende omfatter

udtrykkene »beskæftigelse« og »erhverv« adgang til faglig

oplæring, adgang til beskæftigelse og til bestemte erhverv såvel som

arbejdsvilkårene.

Artikel 2.

Ethvert medlem, som er bundet af nærværende konvention, forpligter sig til

at udforme og følge en politik, der tager sigte på, med de efter de nationale

forhold og sædvaner afpassede midler, at fremme ligestilling i henseende til

muligheder og behandling for så vidt angår beskæftigelse og erhverv i det

øjemed at fjerne enhver forskelsbehandling på dette område.

Artikel 3.

Ethvert medlem, der er bundet af nærværende konvention, forpligter sig,

med de efter de nationale forhold og sædvaner afpassede midler, til

a) at søge arbejdsgiver- og arbejdsorganisationers og andre dertil egnede

organers medvirken til fremme af godkendelse og gennemførelsen af denne

politik;

b) at gennemføre en sådan lovgivning og fremme en sådan

oplysningsvirksomhed, som kan påregnes at være egnet til at sikre

godkendelsen og gennemførelsen af denne politik;

c) at ophæve enhver lovbestemmelse og ændre enhver administrativ

forskrift eller sædvane, som er uforenelig med denne politik;

d) at følge denne politik for så vidt angår beskæftigelse, der er

underkastet direkte tilsyn af en national myndighed;

e) at sikre gennemførelsen af denne politik i virksomhed, som udøves af

institutioner, der er undergivet tilsyn af en national myndighed, i form af

erhvervsvejledning, faglig oplæring og anvisning af beskæftigelse;

f) i sine årlige beretninger om konventionens gennemførelse at angive de

foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne politik, samt

de derved opnåede resultater.

Artikel 4.

Foranstaltninger, der berører en person, som med føje mistænkes for

virksomhed, der kan bringe statens sikkerhed i fare, eller for hvis

vedkommende det er godtgjort, at han udøver en sådan virksomhed, anses ikke

som forskelsbehandling, forudsat at den pågældende har adgang til at indanke

sagen for en i overensstemmelse med national praksis oprettet kompetent

instans.

Artikel 5.

1. De særlige beskyttelses- eller

hjælpeforanstaltninger, der er foreskrevet ved andre af den internationale

arbejdskonference vedtagne konventioner eller rekommandationer, anses ikke

som forskelsbehandling.

2. Ethvert medlem kan efter forhandling med

repræsentative arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer, hvor sådanne findes,

bestemme, at andre særlige foranstaltninger, der tager sigte på at imødekomme

særlige behov hos personer, for hvis vedkommende særlig beskyttelse eller

hjælp efter almindelig opfattelse er fornøden, eksempelvis på grund af køn,

alder, invaliditet, pligter af familiemæssig karakter, eller social eller

kulturel stilling, ikke skal betragtes som forskelsbehandling.

Artikel 6.

Ethvert medlem, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til

at bringe den i anvendelse på landområder uden for moderlandet i

overensstemmelse med bestemmelserne i Den internationale Arbejdsorganisations

statut.

Artikel 7.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to

medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

ethvert medlem et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9.

1. Et medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra dagen for konventionens

første ikrafttræden at regne ved en erklæring, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan

opsigelse træder først i kraft et år efter dagen for dens indregistrering.

2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående

stykke omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter

opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i nærværende

artikel foreskrevne betingelser.

Artikel 10.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om

indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at underrette organisationens

medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2 skal generaldirektøren

henlede deres opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i overensstemmelse

med artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende fuldstændige

oplysninger om alle de ratifikationer og opsigelser, som han har

indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De

forenede Nationers generalsekretær til registrering.

Artikel 12.

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en beretning om

gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention,

a) et medlems ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure

medføre omgående opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i

artikel 9 ovenfor, såfremt og så snart den nye ændrede konvention træder i

kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne

fra den dag at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger i henseende til form og

indhold, for de medlemmer der har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den nye ændrede konvention.

Artikel 14.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har

samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 42. møde,

der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 26. juni 1958.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi undertegnet denne konvention i dag den 5.

juli 1958.

Konferencens præsident

B. K. Das.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

David A. Morse.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 22. juni 1960, hvorefter

konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, for Danmarks vedkommende træder i

kraft den 22. juni 1961.

Ved deponeringen blev det tilkendegivet, at der senere vil blive taget

stilling til, om konventionen skal have gyldighed for Grønland, samt at

spørgsmål om konventionens gyldighed for Færøerne vil blive forelagt

Færøernes landsstyre.

Udenrigsministeriet, den 3. februar

1961.

J. O. Krag.

Lignende dokumenter