Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention om
forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)
Ved kgl. resolution af 10. juni 1960, og efter at folketinget den 26.
april 1960 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den af
Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1958 vedtagne konvention
nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
Konventionens ordlyd er som følger:
Konvention (nr. 111) vedrørende forskelsbehandling med hensyn til
beskæftigelse og erhverv.
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og
som er trådt sammen til sit 42. møde den 4. juni 1958, og
som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til
forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv, der er opført som 4. punkt på
mødets dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention, og
som tager i betragtning, at det i Philadelphia-deklarationen er udtalt, at
alle mennesker uanset race, tro eller køn har ret til at stræbe efter
materiel fremgang og åndelig udvikling under frie og værdige forhold med
økonomisk tryghed og lige muligheder for alle, og
som endvidere betænker, at forskelsbehandling er en krænkelse af de
rettigheder, der er kommet til udtryk i verdenserklæringen vedrørende
menneskerettigheder,
vedtaget i dag den 25. juni 1958 følgende konvention, der benævnes
konventionen af 1958 vedrørende forskelsbehandling (beskæftigelse og
erhverv).
Artikel 1.
1. For nærværende konventions vedkommende omfatter
udtrykket »forskelsbehandling«.
Læs alt
a) enhver adskillelse, udelukkes eller fortrinsbehandling på grund af
race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social
oprindelse, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i
henseende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv;
b) enhver anden adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling, som
medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i henseende til
muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv, som nærmere
angivet af vedkommende medlem efter forhandling med repræsentative
arbejdsgivere- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, og med andre
dertil egnede organer.
2. Enhver adskillelse, udelukkelse eller
fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i de for en bestemt beskæftigelse
udkrævede kvalifikationer, anses ikke som forskelsbehandling.
3. For nærværende konventions vedkommende omfatter
udtrykkene »beskæftigelse« og »erhverv« adgang til faglig
oplæring, adgang til beskæftigelse og til bestemte erhverv såvel som
arbejdsvilkårene.
Artikel 2.
Ethvert medlem, som er bundet af nærværende konvention, forpligter sig til
at udforme og følge en politik, der tager sigte på, med de efter de nationale
forhold og sædvaner afpassede midler, at fremme ligestilling i henseende til
muligheder og behandling for så vidt angår beskæftigelse og erhverv i det
øjemed at fjerne enhver forskelsbehandling på dette område.
Artikel 3.
Ethvert medlem, der er bundet af nærværende konvention, forpligter sig,
med de efter de nationale forhold og sædvaner afpassede midler, til
a) at søge arbejdsgiver- og arbejdsorganisationers og andre dertil egnede
organers medvirken til fremme af godkendelse og gennemførelsen af denne
politik;
b) at gennemføre en sådan lovgivning og fremme en sådan
oplysningsvirksomhed, som kan påregnes at være egnet til at sikre
godkendelsen og gennemførelsen af denne politik;
c) at ophæve enhver lovbestemmelse og ændre enhver administrativ
forskrift eller sædvane, som er uforenelig med denne politik;
d) at følge denne politik for så vidt angår beskæftigelse, der er
underkastet direkte tilsyn af en national myndighed;
e) at sikre gennemførelsen af denne politik i virksomhed, som udøves af
institutioner, der er undergivet tilsyn af en national myndighed, i form af
erhvervsvejledning, faglig oplæring og anvisning af beskæftigelse;
f) i sine årlige beretninger om konventionens gennemførelse at angive de
foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne politik, samt
de derved opnåede resultater.
Artikel 4.
Foranstaltninger, der berører en person, som med føje mistænkes for
virksomhed, der kan bringe statens sikkerhed i fare, eller for hvis
vedkommende det er godtgjort, at han udøver en sådan virksomhed, anses ikke
som forskelsbehandling, forudsat at den pågældende har adgang til at indanke
sagen for en i overensstemmelse med national praksis oprettet kompetent
instans.
Artikel 5.
1. De særlige beskyttelses- eller
hjælpeforanstaltninger, der er foreskrevet ved andre af den internationale
arbejdskonference vedtagne konventioner eller rekommandationer, anses ikke
som forskelsbehandling.
2. Ethvert medlem kan efter forhandling med
repræsentative arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer, hvor sådanne findes,
bestemme, at andre særlige foranstaltninger, der tager sigte på at imødekomme
særlige behov hos personer, for hvis vedkommende særlig beskyttelse eller
hjælp efter almindelig opfattelse er fornøden, eksempelvis på grund af køn,
alder, invaliditet, pligter af familiemæssig karakter, eller social eller
kulturel stilling, ikke skal betragtes som forskelsbehandling.
Artikel 6.
Ethvert medlem, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til
at bringe den i anvendelse på landområder uden for moderlandet i
overensstemmelse med bestemmelserne i Den internationale Arbejdsorganisations
statut.
Artikel 7.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 8.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to
medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
ethvert medlem et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 9.
1. Et medlem, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra dagen for konventionens
første ikrafttræden at regne ved en erklæring, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan
opsigelse træder først i kraft et år efter dagen for dens indregistrering.
2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående
stykke omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter
opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i nærværende
artikel foreskrevne betingelser.
Artikel 10.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om
indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at underrette organisationens
medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2 skal generaldirektøren
henlede deres opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 11.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i overensstemmelse
med artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende fuldstændige
oplysninger om alle de ratifikationer og opsigelser, som han har
indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De
forenede Nationers generalsekretær til registrering.
Artikel 12.
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en beretning om
gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 13.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention,
a) et medlems ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure
medføre omgående opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i
artikel 9 ovenfor, såfremt og så snart den nye ændrede konvention træder i
kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne
fra den dag at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger i henseende til form og
indhold, for de medlemmer der har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den nye ændrede konvention.
Artikel 14.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har
samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 42. møde,
der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 26. juni 1958.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi undertegnet denne konvention i dag den 5.
juli 1958.
Konferencens præsident
B. K. Das.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
David A. Morse.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 22. juni 1960, hvorefter
konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, for Danmarks vedkommende træder i
kraft den 22. juni 1961.
Ved deponeringen blev det tilkendegivet, at der senere vil blive taget
stilling til, om konventionen skal have gyldighed for Grønland, samt at
spørgsmål om konventionens gyldighed for Færøerne vil blive forelagt
Færøernes landsstyre.
Udenrigsministeriet, den 3. februar
1961.
J. O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Retsinformation · 23. januar 1961
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979