Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af
tvangsarbejde. (* 1)
Ved kgl. resolution af 21. december 1957 har Danmark ratificeret den af
Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1957 vedtagne konvention
om afskaffelse af tvangsarbejde. Konventionens tekst, hvis franske ordlyd
udelades her, lyder som følger:
KONVENTION (NR. 105) OM AFSKAFFELSE AF TVANGSARBEJDE
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og
som er trådt sammen til sit 40. møde den 5. juni 1957,
som har overvejet spørgsmålet om tvangsarbejde, der er opført som 4. punkt
på mødets dagsorden,
som er opmærksom på bestemmelserne i konventionen om tvangsarbejde af
1930,
som er opmærksom på, at der ifølge konventionen om slaveri af 1926 skal
træffes alle fornødne foranstaltninger for at forhindre, at tvunget eller
pligtmæssigt arbejde udvikler sig til forhold, der svarer til slaveri, og at
det i den supplerende konvention af 1956 om afskaffelse af slaveri,
slavehandel samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, er
bestemt, at gældstrældom og livegenskab fuldstændigt skal afskaffes,
som er opmærksom på, at det i konventionen om lønbeskyttelse af 1949 er
bestemt, at løn skal udbetales med regelmæssige mellemrum, og at der ikke må
benyttes aflønningsmetoder, der fratager arbejderen en reel mulighed for at
bringe sit arbejdsforhold til ophør,
som er blevet enig om vedtagelsen af yderligere forslag med hensyn til
afskaffelse af visse former for tvungent eller pligtmæssigt arbejde, der
udgør en krænkelse af de menneskerettigheder, der er omhandlet i De forenede
Nationers pagt og kundgjort i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention, vedtager i dag den 25. juni 1957 følgende konvention, der
Læs alt
benævnes konvention om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957:
Artikel 1.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer
nærværende konvention, forpligter sig til at undertrykke og til ikke at gøre
brug af nogen form for tvungent eller pligtmæssigt arbejde
(a) som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at
have eller give udtryk for politiske synspunkter eller synspunkter, der
ideologisk strider mod den bestående politiske, sociale eller økonomiske
ordning;
(b) som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på
økonomisk udvikling;
(c) som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin;
(d) som straf for at have deltaget i strejker;
(e) som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling,
nationalitet eller religion.
Artikel 2.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer
nærværende konvention, forpligter sig til at træffe effektive
foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig og fuldstændig ophævelse af
tvungent eller pligtmæssigt arbejde, som nærmere angivet i nærværende
konventions artikel 1.
Artikel 3.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 4.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 5.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb regnet fra tidspunktet for
konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der
fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til
indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen
for dens indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående
stykke omhandlede 10 års-periode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesfrist, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter
opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i nærværende
artikel anførte betingelser.
Artikel 6.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 7.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til
artikel 102 i De forenende Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om
de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 8.
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 9.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre andet
måtte være bestemt i den nye konvention,
(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso
jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset
bestemmelserne i artikel 5 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede
konvention træder i kraft;
(b) nærværende konvention ikke længer kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder
i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og
indhold for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 10.
Den engelske og franske gengivelse af nærværende konventions tekst har
samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, således som den behørigt
blev vedtaget at Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference
under dens 40. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 27.
juni 1957.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den
4. juli 1957.
Konferencens præsident
Harald Holt.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
David A. Morse.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 17. januar 1958,
hvorefter konventionen i medfør af artikel 4 vil træde i kraft for Danmarks
vedkommende den 17. januar 1959.
Udenrigsministeriet, den 7. november
1958.
J.O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse af konventionen af 26. juni 1961 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner. (* 1) Retsinformation · 5. februar 1964
- Bekendtgørelse af konvention om ugentlig fritid i handels- og kontorvirksomheder. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (* 1) Retsinformation · 13. marts 1957
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Retsinformation · 15. maj 1961