Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den
af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne
konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger
(* 1)
Ved kgl. resolution af 22. juli 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte
konvention, hvis tekst lyder som følger:
Oversættelse.
Konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og føre kollektive
forhandlinger.
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og
som er trådt sammen til sit 32. møde den 8. juni 1949,
som har truffet beslutning om vedtagelsen af visse forslag om
gennemførelsen af principperne for retten til at organisere sig og føre
kollektive forhandlinger, der er optaget som fjerde punkt på mødets
dagsorden, og som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en
international konvention,
vedtager i dag den 1. juli 1949 følgende benævnes konventionen af 1949 om
retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger:
Artikel 1.
1. Arbejderne skal på fyldestgørende måde med hensyn
til deres beskæftigelse beskyttes mod foranstaltninger, der går ud på at
modarbejde fagforeninger.
Den beskyttelse skal i særdeleshed ydes mod foranstaltninger, der går ud
på
a) at gøre beskæftigelsen af en arbejder betinget af, at han ikke melder
sig ind i en fagforening, eller at han ophører med at være medlem af en sådan
forening;
b) at afskedige eller på anden måde skade en arbejder på grund af hans
medlemsskab af fagforening eller som følge af deltagelse i
Læs alt
fagforeningsvirksomhed uden for arbejdstiden eller - med arbejdsgiverens
samtykke - i arbejdstiden.
Artikel 2.
Arbejder- og arbejdsgiverforeninger skal med hensyn til deres oprettelse,
drift eller administration på fyldestgørende måde beskyttes mod hinandens
indblanding, hvad enten denne sker direkte eller gennem repræsentanter eller
medlemmer.
2. I særdeleshed skal foranstaltninger, der går ud på
at fremme oprettelse af arbejdsorganisationer, der beherskes af arbejdsgivere
eller arbejdsgiverorganisationer, eller at støtte arbejderorganisationer
økonomisk eller på anden måde, med det formål at bringe disse organisationer
under arbejdsgivernes eller arbejdsgiverorganisationernes kontrol, anses for
indblanding i den i nærværende artikel omhandlede forstand.
Artikel 3.
Der skal om nødvendigt oprettes et organ, tilpasset efter forholdene i det
enkelte land, til at sikre gennemførelsen af retten til at organisere sig,
som defineret i de foregående artikler.
Artikel 4.
Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger, tilpasset efter
forholdene i det enkelte land, til at opmuntre og fremme fuld udvikling og
benyttelse af et organ for frivillige forhandlinger mellem arbejdsgivere
eller arbejdsgiverorganisationer og arbejderorganisationer med henblik på
regulering af arbejdsvilkårene gennem kollektive overenskomster.
Artikel 5.
1. Der skal ved nationale love eller administrative
forskrifter træffes bestemmelser om, i hvilket omfang de ved nærværende
konvention hjemlede garantier finder anvendelse på de væbnede styrker og
politiet.
2. I medfør af de i artikel 19, stk. 8, i Den
internationale Arbejdsorganisations statut indeholdte princip skal en
medlemsstats ratifikation af nærværende konvention ikke anses for at berøre
nogen gældende lov, retsafgørelse, sædvane eller overenskomst, hvorefter
medlemmer af de væbnede styrker eller politiet nyder en ved nærværende
konvention garanteret ret.
Artikel 6.
Nærværende konvention omfatter ikke de i statens tjeneste beskæftigede
personer og skal ejheller på nogen måde kunne fortolkes til skade for deres
rettigheder eller stilling.
Artikel 7.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 8.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret af generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2
medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
enhver medlemsstat 1 år efter datoen for indregistreringen af dens
ratifikation.
Artikel 9.
1. De erklæringer, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 2,
i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive:
a) de territorier, for hvis vedkommende den pågældende medlemsstat
forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden
modifikationer;
b) de territorier, for hvis vedkommende den forpligter sig til at
gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tilligemed en
nærmere redegørelse for disse modifikationer;
c) de territorier, for hvis vedkommende konventionen ikke kan
gennemføres, og i disse tilfælde motiveringen for, at den ikke kan
gennemføres;
d) de territorier, med hensyn til hvilke den forbeholder sig sin
stilling, indtil spørgsmålet er blevet nærmere overvejet.
2. De i nærværende artikels stk. 1, a) og b)
omhandlede forpligtelser skal betragtes som en integrerende del at
ratifikationen og skal have virkning som ratifikation.
3. Enhver medlemsstat kan til enhver tid ved afgivelse
af en senere erklæring helt eller delvis ophæve de forbehold, den i henhold
til b), c) eller d) i nærværende artikels stk. 1 har taget i sin oprindelige
erklæring.
4. Enhver medlemsstat kan i de perioder, hvor
konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 kan opsiges,
til generaldirektøren fremsende den erklæring, der i andre henseender
modificerer indholdet af en tidlige afgivet erklæring, og som angiver den
nuværende stilling med hensyn til de deri omhandlede territorier.
Artikel 10.
1. De erklæringer, der fremsendes til *Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 4
eller 5 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive, om
konventionens bestemmelser vil blive gennemført på det pågældende territorium
med eller uden modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at
konventionens bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal de
nævnte modifikationer nærmere angives.
2. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale
myndighed kan til enhver tid ved afgivelse af en senere erklæring helt eller
delvis give afkald på retten til at påråbe sig de i en tidligere afgivet
erklæring anførte modifikationer.
3. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale
myndighed kan på et tidspunkt, hvor konventionen i medfør af bestemmelserne i
artikel 11 kan opsiges, til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i
andre henseender modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og
som angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens
gennemførelse.
Artikel 11.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering, opsige den
efter 10 års forløb fra den dato at regne, da konventionen første gang træder
i kraft. en sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens
indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i foregående stykke
omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede
opsigelsesret, er forpligtet i endnu et tidsrum af 10 år og kan derefter
opsige nærværende konvention ved udløbet af hver 10-års periode i
overensstemmelse med de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser.
Artikel 12.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, der
tilsendes ham af organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han henlede
medlemmernes opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 13.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De Forenede Nationers pagt give De Forenede Nationers generalsekretær
detaillerede oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som
indregistreres af ham i medfør af bestemmelserne i de foregående artikler.
Artikel 14.
Ved udløbet af her 10-års periode efter nærværende konventions
ikrafttrædelse skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forelægge
en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention for generalkonferencen
og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller
delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 15.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye
konvention bestemmer andet,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso
jure medføre en øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset
bestemmelserne i artikel 11 ovenfor, såfremt og så snart den nye, reviderede
konvention træder i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye reviderede konvention
træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og
indhold, for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den reviderede konvention.
Artikel 16.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har
samme gyldighed.
Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrument deponeredes den 15.
august 1955, er konventionen ratificeret af følgende lande: Argentina,
Belgien, Brasilien, Cuba, Den dominikanske Republik, Finland, Frankrig,
Forbundsrepubliken Tyskland, Guatemala, Honduras, Island, Irland, Japan,
Norge, Pakistan, Philippinerne, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet, Den
ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, Unionen af Socialistiske
Sovjetrepubliker, Uruguay, Ægypten og Østrig.
Konventionen er i medfør af art. 8, stk. 3, for Danmarks vedkommende trådt
i kraft den 15. august 1956.
Udenrigsministeriet, den 4. januar 1957.
H.C.Hansen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 151 af 27. juni 1978 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den offentlige sektor (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 150 af 26. juni 1978 om arbejdsmarkedsadministration: rolle, funktioner og organisation (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979