Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger (* 1)

BKI nr 2 af 04/01/1957Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet13. marts 1957

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den

af den Internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne

konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger

(* 1)

Ved kgl. resolution af 22. juli 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte

konvention, hvis tekst lyder som følger:

Oversættelse.

Konvention (nr. 98) om retten til at organisere sig og føre kollektive

forhandlinger.

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og

som er trådt sammen til sit 32. møde den 8. juni 1949,

som har truffet beslutning om vedtagelsen af visse forslag om

gennemførelsen af principperne for retten til at organisere sig og føre

kollektive forhandlinger, der er optaget som fjerde punkt på mødets

dagsorden, og som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en

international konvention,

vedtager i dag den 1. juli 1949 følgende benævnes konventionen af 1949 om

retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger:

Artikel 1.

1. Arbejderne skal på fyldestgørende måde med hensyn

til deres beskæftigelse beskyttes mod foranstaltninger, der går ud på at

modarbejde fagforeninger.

Den beskyttelse skal i særdeleshed ydes mod foranstaltninger, der går ud

på

a) at gøre beskæftigelsen af en arbejder betinget af, at han ikke melder

sig ind i en fagforening, eller at han ophører med at være medlem af en sådan

forening;

b) at afskedige eller på anden måde skade en arbejder på grund af hans

medlemsskab af fagforening eller som følge af deltagelse i

Læs alt

fagforeningsvirksomhed uden for arbejdstiden eller - med arbejdsgiverens

samtykke - i arbejdstiden.

Artikel 2.

Arbejder- og arbejdsgiverforeninger skal med hensyn til deres oprettelse,

drift eller administration på fyldestgørende måde beskyttes mod hinandens

indblanding, hvad enten denne sker direkte eller gennem repræsentanter eller

medlemmer.

2. I særdeleshed skal foranstaltninger, der går ud på

at fremme oprettelse af arbejdsorganisationer, der beherskes af arbejdsgivere

eller arbejdsgiverorganisationer, eller at støtte arbejderorganisationer

økonomisk eller på anden måde, med det formål at bringe disse organisationer

under arbejdsgivernes eller arbejdsgiverorganisationernes kontrol, anses for

indblanding i den i nærværende artikel omhandlede forstand.

Artikel 3.

Der skal om nødvendigt oprettes et organ, tilpasset efter forholdene i det

enkelte land, til at sikre gennemførelsen af retten til at organisere sig,

som defineret i de foregående artikler.

Artikel 4.

Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger, tilpasset efter

forholdene i det enkelte land, til at opmuntre og fremme fuld udvikling og

benyttelse af et organ for frivillige forhandlinger mellem arbejdsgivere

eller arbejdsgiverorganisationer og arbejderorganisationer med henblik på

regulering af arbejdsvilkårene gennem kollektive overenskomster.

Artikel 5.

1. Der skal ved nationale love eller administrative

forskrifter træffes bestemmelser om, i hvilket omfang de ved nærværende

konvention hjemlede garantier finder anvendelse på de væbnede styrker og

politiet.

2. I medfør af de i artikel 19, stk. 8, i Den

internationale Arbejdsorganisations statut indeholdte princip skal en

medlemsstats ratifikation af nærværende konvention ikke anses for at berøre

nogen gældende lov, retsafgørelse, sædvane eller overenskomst, hvorefter

medlemmer af de væbnede styrker eller politiet nyder en ved nærværende

konvention garanteret ret.

Artikel 6.

Nærværende konvention omfatter ikke de i statens tjeneste beskæftigede

personer og skal ejheller på nogen måde kunne fortolkes til skade for deres

rettigheder eller stilling.

Artikel 7.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret af generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2

medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret af generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

enhver medlemsstat 1 år efter datoen for indregistreringen af dens

ratifikation.

Artikel 9.

1. De erklæringer, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 2,

i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive:

a) de territorier, for hvis vedkommende den pågældende medlemsstat

forpligter sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden

modifikationer;

b) de territorier, for hvis vedkommende den forpligter sig til at

gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tilligemed en

nærmere redegørelse for disse modifikationer;

c) de territorier, for hvis vedkommende konventionen ikke kan

gennemføres, og i disse tilfælde motiveringen for, at den ikke kan

gennemføres;

d) de territorier, med hensyn til hvilke den forbeholder sig sin

stilling, indtil spørgsmålet er blevet nærmere overvejet.

2. De i nærværende artikels stk. 1, a) og b)

omhandlede forpligtelser skal betragtes som en integrerende del at

ratifikationen og skal have virkning som ratifikation.

3. Enhver medlemsstat kan til enhver tid ved afgivelse

af en senere erklæring helt eller delvis ophæve de forbehold, den i henhold

til b), c) eller d) i nærværende artikels stk. 1 har taget i sin oprindelige

erklæring.

4. Enhver medlemsstat kan i de perioder, hvor

konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 kan opsiges,

til generaldirektøren fremsende den erklæring, der i andre henseender

modificerer indholdet af en tidlige afgivet erklæring, og som angiver den

nuværende stilling med hensyn til de deri omhandlede territorier.

Artikel 10.

1. De erklæringer, der fremsendes til *Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i medfør af artikel 35, stk. 4

eller 5 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive, om

konventionens bestemmelser vil blive gennemført på det pågældende territorium

med eller uden modifikationer; såfremt det angives i erklæringen, at

konventionens bestemmelser vil blive gennemført med modifikationer, skal de

nævnte modifikationer nærmere angives.

2. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale

myndighed kan til enhver tid ved afgivelse af en senere erklæring helt eller

delvis give afkald på retten til at påråbe sig de i en tidligere afgivet

erklæring anførte modifikationer.

3. Vedkommende medlemsstat(er) eller internationale

myndighed kan på et tidspunkt, hvor konventionen i medfør af bestemmelserne i

artikel 11 kan opsiges, til generaldirektøren fremsende en erklæring, der i

andre henseender modificerer indholdet af en tidligere afgivet erklæring, og

som angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens

gennemførelse.

Artikel 11.

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering, opsige den

efter 10 års forløb fra den dato at regne, da konventionen første gang træder

i kraft. en sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens

indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i foregående stykke

omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede

opsigelsesret, er forpligtet i endnu et tidsrum af 10 år og kan derefter

opsige nærværende konvention ved udløbet af hver 10-års periode i

overensstemmelse med de i nærværende artikel fastsatte bestemmelser.

Artikel 12.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, der

tilsendes ham af organisationens medlemmer.

2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han henlede

medlemmernes opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 13.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De Forenede Nationers pagt give De Forenede Nationers generalsekretær

detaillerede oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som

indregistreres af ham i medfør af bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 14.

Ved udløbet af her 10-års periode efter nærværende konventions

ikrafttrædelse skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forelægge

en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention for generalkonferencen

og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en fuldstændig eller

delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 15.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye

konvention bestemmer andet,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso

jure medføre en øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset

bestemmelserne i artikel 11 ovenfor, såfremt og så snart den nye, reviderede

konvention træder i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye reviderede konvention

træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og

indhold, for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 16.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har

samme gyldighed.

Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrument deponeredes den 15.

august 1955, er konventionen ratificeret af følgende lande: Argentina,

Belgien, Brasilien, Cuba, Den dominikanske Republik, Finland, Frankrig,

Forbundsrepubliken Tyskland, Guatemala, Honduras, Island, Irland, Japan,

Norge, Pakistan, Philippinerne, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet, Den

ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, Unionen af Socialistiske

Sovjetrepubliker, Uruguay, Ægypten og Østrig.

Konventionen er i medfør af art. 8, stk. 3, for Danmarks vedkommende trådt

i kraft den 15. august 1956.

Udenrigsministeriet, den 4. januar 1957.

H.C.Hansen.

Lignende dokumenter