Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om
landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling
(* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den
internationale Arbejdskonference i Geneve i 1975 vedtagne konvention nr. 141
om lnadbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale
udvikling.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
nr. 141 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og
sociale udvikling
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd og som
den 4. juni 1975 er trådt sammen til sin 60. samling, og
som erkender, at landbrugsmæssigt beskæftigedes betydning i verden gør det
presserende at inddrage dem i det økonomiske og sociale udviklingsarbejde,
hvis deres arbejds- og levevilkår skal kunne forberedes varigt og effektivt,
og
som har bemærket sig, at jorden og arbejdskraften i mange lande, navnlig i
udviklingslandene, udnyttes i et helt utilstrækkeligt omfang, og at dette
nødvendiggør, at man på enhver måde tilskynder landbrugsmæssigt beskæftigede
til at oprette frie og levedygtige organisationer, som kan beskytte og fremme
deres medlemmers interesser og sikre deres effektive bidrag til de økonomiske
og sociale udvikling, og
som finder, at sådanne organisationer kan og bør medvirke til afhjælpning
af den vedvarende mangel på levnedsmidler i forskellige dele af verden, og
som erkender, at jordreformen i mange udviklingslande er en væsentlig
faktor til forbedring af landbrugsmæssigt beskæftigedes arbejds- og
levevilkår, og at disse landbrugsmæssigt beskæftigedes organisationer derfor
aktivt bør medvirke til og deltage i gennemførelsen af denne reform, og
Læs alt
som henviser til bestemmelserne i bestående ILO-konventioner og
-henstillinger, navnlig konvention om landbrugsmæssigt beskæftigedes
forenings- og organisationsret af 1921,konvention om foreningsfrihed og
beskyttelse af retten til at organisere sig af 1948 og konvention om retten
til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger af 1949, som bekræfter
alle arbejderes, også landbrugsmæssigt beskæftigedes, ret til at oprette frie
og uafhængige organisationer, samt bestemmelserne i mangfoldige
ILO-konventioner og -henstillinger, der finder anvendelse på landbrugsmæssigt
beskæftigede og som blandt andet kræver, at arbejderorganisationerne deltager
i deres gennemførelse, og
som har bemærket sig den interesse, som både FN og de særlige
organisationer, især ILO og FAO, har udvist for jordreformer og udviklingen i
landdistrikter, og
som endvidere har bemærket sig, at følgende normer er udarbejdet i
samarbejde med FAO. og at der - for at undgå overlapning - med henblik på at
fremme og sikre gennemførelsen af disse normer vil finde et løbende
samarbejde sted med denne organisation og med FN, og
som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til
landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling,
hvilket spørgsmål er opført som 4. punkt på mødets dagsorden, og
som har vedtaget, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 23. juni 1975 følgende konvention, der betegnes
konventionen om landbrugsorganisationer af 1975:
Artikel 1
Denne konvention finder anvendelse på alle former for
landbrugsorganisationer, også organisationer, som ikke er begrænset til
landbrugsmæssigt beskæftigede, men som repræsenterer dem.
Artikel 2
1. I denne konvention betyder udtrykket
»landbrugsmæssigt beskæftigede« enhver, som i et landdistrikt er
beskæftiget ved landbrug, håndværk eller et dermed beslægtet erhverv, hvad
enten han er arbejdstager eller, under iagttagelse af bestemmelserne i stk.
2, selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. forpagter, herunder forpagter med
andel i afgrøden, eller mindre landbruger.
2. Denne konvention finder kun anvendelse på sådanne
forpagtere, herunder forpagtere med andel i afgrøden, og mindre landbrugere,
som hovedsagelig ernærer sig ved landbrug, som selv dyrker jorden kun med
bistand af deres familie eller lejlighedsvis med bistand af fremmed
arbejdskraft, og som ikke:
a) til stadighed beskæftiger fremmed arbejdskraft, eller
b) beskæftiger sæsonarbejdere i større omfang, eller
c) har jord, som dyrkes af forpagtere, herunder forpagtere med andel i
afgrøden.
Artikel 3
1. Alle kategorier af landbrugsmæssigt beskæftigede,
hvad enten det drejer sig om arbejdstagere eller selvstændige
erhvervsdrivende, har uden forudgående tilladelse ret til at oprette og,
under iagttagelse af den pågældende organisations vedtægter, tilslutte sig
organisationer efter eget valg.
2. Principperne om foreningsfrihed skal respekteres
fuldtud; landbrugsorganisationer skal være uafhængige og af frivillig
karakter og må ikke udsættes for nogen indblanding, tvang eller
undertrykkelse.
3. Landbrugsorganisationernes adgang til at opnå
status som juridisk person kan ikke underkastes sådanne betingelser, som
ville indskrænke gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 indeholdte bestemmelser.
4. Under deres udøvelse af de i denne artikel
fastsatte rettigheder skal landbrugsmæssigt beskæftigede og deres
organisationer, i lighed med andre personer eller organiserede
sammenslutninger, overholde landets love.
5. Den nationale lovgivning må hverken være udformet
eller administreres på en sådan måde, at den indskrænker de i denne artikel
omhandlede garantier.
Artikel 4
Et mål for den nationale politik for udvikling i landdistrikterne skal
være at lette oprettelse og styrkelse på frivillig basis af stærke og
uafhængige landbrugsorganisationer som et effektivt middel til at sikre
landbrugsmæssigt beskæftigedes deltagelse i den økonomiske og sociale
udvikling og i de dermed forbundne fordele, uden forskelsbehandling, således
som dette begreb er defineret i konventionen om forskelsbehandling med hensyn
til beskæftigelse og erhverv af 1958.
Artikel 5
1. For at sætte landbrugsorganisationerne i stand til
at udfylde deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling skal enhver
medlemsstat, som ratificerer denne konvention, vedtage og gennemføre en
politik, der tager sigte på en aktiv støtte af disse organisationer, specielt
med henblik på at fjerne hindringer for deres oprettelse, udvikling og
gennemførelse af deres lovlige virksomhed, samt sådan diskrimination af
landbrugsorganisationer eller deres medlemmer, som måtte finde sted ved
lovgivning og administrative forskrifter.
2. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne
konvention, skal sikre, at national lovgivning eller administrative
forskrifter ikke, i betragtning af de specielle forhold, der gør sig gældende
indenfor landbrugssektoren, hæmmer oprettelse og udvikling af
landbrugsorganisationer.
Artikel 6
Der skal træffes foranstaltninger til i videst muligt omfang at udbrede
forståelse af nødvendigheden af at fremme udviklingen af
landbrugsorganisationer og af det bidrag, de kan yde til en forbedring af
beskæftigelsesmulighederne og de almindelige arbejds- og levevilkår i
landdistrikterne samt til en forøgelse af nationalindkomsten og en bedre
fordeling af den.
Artikel 7
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 8
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer
af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver
medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 9
1. En medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb efter datoen for konventionens
første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
internationale Arbejdsburesus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen
træder først i kraft 1 år efter datoen for indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede
10 års-periode benytter sig af den hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i
yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10
års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 10
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 11
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 12
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.
Artikel 13
1. Dersom generalkonferencen vedtager en ny
konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, med mindre
andet måtte være bestemt i den nye konvention, a) en medlemsstats
ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre
øjeblikkelig opsigelse af denne konvention uanset bestemmelserne i artikel 9,
såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra
den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention skal under alle omstændigheder
forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for
de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den
ændrede konvention.
Artikel 14
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme
gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 60. møde,
der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 25. juni 1975.
Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 26.
juni 1975.
(underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 24. november 1977.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeres hos ILO den 6. juni 1978,
hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, trådte i kraft for
Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring
om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:
Cuba, Cypern, Ecuador, Finland, Indien, Mexico, Nederlandene, Norge,
Schweiz, Spanien, Storbritannien og Sverige.
Udenrigsministeriet, den 5. juli 1979
Lise Østergaard
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 142 af 23. juni 1975 om erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 150 af 26. juni 1978 om arbejdsmarkedsadministration: rolle, funktioner og organisation (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 159 af 22. juni 1983 om erhvervsmæssig revalidering og beskæftigelse af handicappede (* 1) Retsinformation · 11. maj 1988
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 151 af 27. juni 1978 om beskyttelse af organisationsretten og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den offentlige sektor (* 1) Retsinformation · 7. september 1982