Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2)

BKI nr 86 af 05/07/1979Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. oktober 1979

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om

landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling

(* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den

internationale Arbejdskonference i Geneve i 1975 vedtagne konvention nr. 141

om lnadbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale

udvikling.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

nr. 141 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og

sociale udvikling

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd og som

den 4. juni 1975 er trådt sammen til sin 60. samling, og

som erkender, at landbrugsmæssigt beskæftigedes betydning i verden gør det

presserende at inddrage dem i det økonomiske og sociale udviklingsarbejde,

hvis deres arbejds- og levevilkår skal kunne forberedes varigt og effektivt,

og

som har bemærket sig, at jorden og arbejdskraften i mange lande, navnlig i

udviklingslandene, udnyttes i et helt utilstrækkeligt omfang, og at dette

nødvendiggør, at man på enhver måde tilskynder landbrugsmæssigt beskæftigede

til at oprette frie og levedygtige organisationer, som kan beskytte og fremme

deres medlemmers interesser og sikre deres effektive bidrag til de økonomiske

og sociale udvikling, og

som finder, at sådanne organisationer kan og bør medvirke til afhjælpning

af den vedvarende mangel på levnedsmidler i forskellige dele af verden, og

som erkender, at jordreformen i mange udviklingslande er en væsentlig

faktor til forbedring af landbrugsmæssigt beskæftigedes arbejds- og

levevilkår, og at disse landbrugsmæssigt beskæftigedes organisationer derfor

aktivt bør medvirke til og deltage i gennemførelsen af denne reform, og

Læs alt

som henviser til bestemmelserne i bestående ILO-konventioner og

-henstillinger, navnlig konvention om landbrugsmæssigt beskæftigedes

forenings- og organisationsret af 1921,konvention om foreningsfrihed og

beskyttelse af retten til at organisere sig af 1948 og konvention om retten

til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger af 1949, som bekræfter

alle arbejderes, også landbrugsmæssigt beskæftigedes, ret til at oprette frie

og uafhængige organisationer, samt bestemmelserne i mangfoldige

ILO-konventioner og -henstillinger, der finder anvendelse på landbrugsmæssigt

beskæftigede og som blandt andet kræver, at arbejderorganisationerne deltager

i deres gennemførelse, og

som har bemærket sig den interesse, som både FN og de særlige

organisationer, især ILO og FAO, har udvist for jordreformer og udviklingen i

landdistrikter, og

som endvidere har bemærket sig, at følgende normer er udarbejdet i

samarbejde med FAO. og at der - for at undgå overlapning - med henblik på at

fremme og sikre gennemførelsen af disse normer vil finde et løbende

samarbejde sted med denne organisation og med FN, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til

landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling,

hvilket spørgsmål er opført som 4. punkt på mødets dagsorden, og

som har vedtaget, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 23. juni 1975 følgende konvention, der betegnes

konventionen om landbrugsorganisationer af 1975:

Artikel 1

Denne konvention finder anvendelse på alle former for

landbrugsorganisationer, også organisationer, som ikke er begrænset til

landbrugsmæssigt beskæftigede, men som repræsenterer dem.

Artikel 2

1. I denne konvention betyder udtrykket

»landbrugsmæssigt beskæftigede« enhver, som i et landdistrikt er

beskæftiget ved landbrug, håndværk eller et dermed beslægtet erhverv, hvad

enten han er arbejdstager eller, under iagttagelse af bestemmelserne i stk.

2, selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. forpagter, herunder forpagter med

andel i afgrøden, eller mindre landbruger.

2. Denne konvention finder kun anvendelse på sådanne

forpagtere, herunder forpagtere med andel i afgrøden, og mindre landbrugere,

som hovedsagelig ernærer sig ved landbrug, som selv dyrker jorden kun med

bistand af deres familie eller lejlighedsvis med bistand af fremmed

arbejdskraft, og som ikke:

a) til stadighed beskæftiger fremmed arbejdskraft, eller

b) beskæftiger sæsonarbejdere i større omfang, eller

c) har jord, som dyrkes af forpagtere, herunder forpagtere med andel i

afgrøden.

Artikel 3

1. Alle kategorier af landbrugsmæssigt beskæftigede,

hvad enten det drejer sig om arbejdstagere eller selvstændige

erhvervsdrivende, har uden forudgående tilladelse ret til at oprette og,

under iagttagelse af den pågældende organisations vedtægter, tilslutte sig

organisationer efter eget valg.

2. Principperne om foreningsfrihed skal respekteres

fuldtud; landbrugsorganisationer skal være uafhængige og af frivillig

karakter og må ikke udsættes for nogen indblanding, tvang eller

undertrykkelse.

3. Landbrugsorganisationernes adgang til at opnå

status som juridisk person kan ikke underkastes sådanne betingelser, som

ville indskrænke gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 indeholdte bestemmelser.

4. Under deres udøvelse af de i denne artikel

fastsatte rettigheder skal landbrugsmæssigt beskæftigede og deres

organisationer, i lighed med andre personer eller organiserede

sammenslutninger, overholde landets love.

5. Den nationale lovgivning må hverken være udformet

eller administreres på en sådan måde, at den indskrænker de i denne artikel

omhandlede garantier.

Artikel 4

Et mål for den nationale politik for udvikling i landdistrikterne skal

være at lette oprettelse og styrkelse på frivillig basis af stærke og

uafhængige landbrugsorganisationer som et effektivt middel til at sikre

landbrugsmæssigt beskæftigedes deltagelse i den økonomiske og sociale

udvikling og i de dermed forbundne fordele, uden forskelsbehandling, således

som dette begreb er defineret i konventionen om forskelsbehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv af 1958.

Artikel 5

1. For at sætte landbrugsorganisationerne i stand til

at udfylde deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling skal enhver

medlemsstat, som ratificerer denne konvention, vedtage og gennemføre en

politik, der tager sigte på en aktiv støtte af disse organisationer, specielt

med henblik på at fjerne hindringer for deres oprettelse, udvikling og

gennemførelse af deres lovlige virksomhed, samt sådan diskrimination af

landbrugsorganisationer eller deres medlemmer, som måtte finde sted ved

lovgivning og administrative forskrifter.

2. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal sikre, at national lovgivning eller administrative

forskrifter ikke, i betragtning af de specielle forhold, der gør sig gældende

indenfor landbrugssektoren, hæmmer oprettelse og udvikling af

landbrugsorganisationer.

Artikel 6

Der skal træffes foranstaltninger til i videst muligt omfang at udbrede

forståelse af nødvendigheden af at fremme udviklingen af

landbrugsorganisationer og af det bidrag, de kan yde til en forbedring af

beskæftigelsesmulighederne og de almindelige arbejds- og levevilkår i

landdistrikterne samt til en forøgelse af nationalindkomsten og en bedre

fordeling af den.

Artikel 7

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer

af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver

medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb efter datoen for konventionens

første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det

internationale Arbejdsburesus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen

træder først i kraft 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede

10 års-periode benytter sig af den hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i

yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10

års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Dersom generalkonferencen vedtager en ny

konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, med mindre

andet måtte være bestemt i den nye konvention, a) en medlemsstats

ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre

øjeblikkelig opsigelse af denne konvention uanset bestemmelserne i artikel 9,

såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra

den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder

forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for

de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den

ændrede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme

gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 60. møde,

der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 25. juni 1975.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 26.

juni 1975.

(underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 24. november 1977.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeres hos ILO den 6. juni 1978,

hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, trådte i kraft for

Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring

om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:

Cuba, Cypern, Ecuador, Finland, Indien, Mexico, Nederlandene, Norge,

Schweiz, Spanien, Storbritannien og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 5. juli 1979

Lise Østergaard

Lignende dokumenter