Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)

BKI nr 75 af 01/06/1979Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. oktober 1979

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om

forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen

forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den

interntionale Arbejdskonference i Geneve i 1974 vedtagne konvention nr. 139

om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen

forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

nr. 139 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på

arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og

som den 5. juni 1974 er trådt sammen til sin 59. samling, og

som henviser til bestemmelserne i konventionen og henstillingen af 1960 om

beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling og i konventionen og

henstillingen af 1971 om beskyttelse mod faren for forgiftning ved anvendelse

af benzen, og

som anser det for ønskeligt at fastsætte internationale bestemmelser om

beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer eller midler, og

som henviser til det arbejde, der udføres på dette område af andre

internationale organisationer, navnlig af verdenssundhedsorganisationen og

det internationale organ for kræftforskning, med hvilke Den internationale

Arbejdsorganisation samarbejder, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til kontrol

med og forebyggelse af sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af

kræftfremkaldende stoffer og midler, hvilket spørgsmål er opført som 5. punkt

på mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

Læs alt

vedtager i dag den 24. juni 1974 følgende konvention, der betegnes

konventionen om kræft som erhvervssygdom af 1974:

Artikel 1

1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal periodisk træffe afgørelse om, hvilke kræftfremkaldende

stoffer og midler det skal være forbudt at anvende på arbejdspladsen eller

hvis anvendelse skal være betinget af en særlig tilladelse eller være

undergivet kontrol, samt hvilke der er omfattet af andre bestemmelser i denne

konvention.

2. Der kan kun dispenseres fra et sådant forbud ved

udstedelse af en tilladelse med angivelse i hvert enkelt tilfælde af de

betingelser, der skal opfyldes.

3. Ved de afgørelser, der skal træffes i henhold til

stk. 1, skal der tages hensyn til de seneste oplysninger i de samlinger af

praktiske anvisninger eller vejledninger, som måtte blive udarbejdet af Det

internationale Arbejdsbureau, samt til oplysninger hidrørende fra andre

kompetente organer.

Artikel 2

1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal på enhver måde søge at erstatte de kræftfremkaldende stoffer

og midler, som arbejderne kan være udsat for under deres arbejde, med

ikke-kræftfremkaldende stoffer eller midler eller med mindre skadelige

stoffer eller midler; ved valget af sådanne andre stoffer eller midler skal

der tages hensyn til deres kræftfremkaldende, giftige eller andre egenskaber.

2. Antallet af arbejdere, der udsættes for

kræftfremkaldende stoffer eller midler, samt varigheden og graden af denne

påvirkning skal nedsættes til det med sikkerheden forenelige minimum.

Artikel 3

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal foreskrive,

hvilke foranstaltninger der skal træffes for at beskytte arbejderne mod

risikoen for påvirkning af kræftfremkaldende stoffer eller midler, og skal

oprette et system til registrering af oplysninger.

Artikel 4

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at

der gives arbejdere, som har været, er eller må antages at blive udsat for

kræftfremkaldende stoffer eller midler, alle til rådighed stående oplysninger

om de dermed forbundne farer og om de foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 5

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at

de pågældende arbejdere under eller efter deres beskæftigelse underkastes

sådanne lægeundersøgelser eller biologiske eller andre prøver eller

undersøgelser, der er nødvendige for at bedømme, i hvilket omfang de er udsat

for påvirkning, og for at kontrollere deres sundhedstilstand i relation til

den risiko, de er udsat for på arbejdspladsen.

Artikel 6

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention,

a) skal ved lov eller administrative forskrifter eller på anden med

national praksis og nationale forhold stemmende måde og i samarbejde med de

mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer træffe de

fornødne foranstaltninger til gennemførelse af denne konventions

bestemmelser;

b) skal i overensstemmelse med national praksis angive de personer eller

organer, som har ansvaret for, at denne konventions bestemmelser overholdes;

c) forpligter sig til at tilvejebringe et fyldestgørende tilsyn til at

føre kontrol med denne konventions gennemførelse eller sikre sig, at der

udøves et sådant tilsyn.

Artikel 7

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer

af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet

indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver

medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens

første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen

får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede

10-års periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er

forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet

af hver 10-års periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på koventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foranstående artikler, til De forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være

bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso

jure medfører øjeblikkelig opsigelse af denne kovention, uanset

bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention

træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra

den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle

omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende

indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme

gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 59. møde,

der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den femogtyvende juni 1974.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den

seksogtyvende juni 1974.

(underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 10. juni 1976.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978,

hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, træder i kraft for

Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring

om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:

Argentina, Ecuador, Finland, Guinea, Japan, Jugoslavien, Norge, Peru,

Schweiz, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Ungarn.

Udenrigsministeriet, den 1. juni 1979.

Lise Østergaard

Lignende dokumenter