Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om
forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen
forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den
interntionale Arbejdskonference i Geneve i 1974 vedtagne konvention nr. 139
om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen
forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
nr. 139 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på
arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og
som den 5. juni 1974 er trådt sammen til sin 59. samling, og
som henviser til bestemmelserne i konventionen og henstillingen af 1960 om
beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling og i konventionen og
henstillingen af 1971 om beskyttelse mod faren for forgiftning ved anvendelse
af benzen, og
som anser det for ønskeligt at fastsætte internationale bestemmelser om
beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer eller midler, og
som henviser til det arbejde, der udføres på dette område af andre
internationale organisationer, navnlig af verdenssundhedsorganisationen og
det internationale organ for kræftforskning, med hvilke Den internationale
Arbejdsorganisation samarbejder, og
som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til kontrol
med og forebyggelse af sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af
kræftfremkaldende stoffer og midler, hvilket spørgsmål er opført som 5. punkt
på mødets dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
Læs alt
vedtager i dag den 24. juni 1974 følgende konvention, der betegnes
konventionen om kræft som erhvervssygdom af 1974:
Artikel 1
1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne
konvention, skal periodisk træffe afgørelse om, hvilke kræftfremkaldende
stoffer og midler det skal være forbudt at anvende på arbejdspladsen eller
hvis anvendelse skal være betinget af en særlig tilladelse eller være
undergivet kontrol, samt hvilke der er omfattet af andre bestemmelser i denne
konvention.
2. Der kan kun dispenseres fra et sådant forbud ved
udstedelse af en tilladelse med angivelse i hvert enkelt tilfælde af de
betingelser, der skal opfyldes.
3. Ved de afgørelser, der skal træffes i henhold til
stk. 1, skal der tages hensyn til de seneste oplysninger i de samlinger af
praktiske anvisninger eller vejledninger, som måtte blive udarbejdet af Det
internationale Arbejdsbureau, samt til oplysninger hidrørende fra andre
kompetente organer.
Artikel 2
1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne
konvention, skal på enhver måde søge at erstatte de kræftfremkaldende stoffer
og midler, som arbejderne kan være udsat for under deres arbejde, med
ikke-kræftfremkaldende stoffer eller midler eller med mindre skadelige
stoffer eller midler; ved valget af sådanne andre stoffer eller midler skal
der tages hensyn til deres kræftfremkaldende, giftige eller andre egenskaber.
2. Antallet af arbejdere, der udsættes for
kræftfremkaldende stoffer eller midler, samt varigheden og graden af denne
påvirkning skal nedsættes til det med sikkerheden forenelige minimum.
Artikel 3
Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal foreskrive,
hvilke foranstaltninger der skal træffes for at beskytte arbejderne mod
risikoen for påvirkning af kræftfremkaldende stoffer eller midler, og skal
oprette et system til registrering af oplysninger.
Artikel 4
Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at
der gives arbejdere, som har været, er eller må antages at blive udsat for
kræftfremkaldende stoffer eller midler, alle til rådighed stående oplysninger
om de dermed forbundne farer og om de foranstaltninger, der skal træffes.
Artikel 5
Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at
de pågældende arbejdere under eller efter deres beskæftigelse underkastes
sådanne lægeundersøgelser eller biologiske eller andre prøver eller
undersøgelser, der er nødvendige for at bedømme, i hvilket omfang de er udsat
for påvirkning, og for at kontrollere deres sundhedstilstand i relation til
den risiko, de er udsat for på arbejdspladsen.
Artikel 6
Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention,
a) skal ved lov eller administrative forskrifter eller på anden med
national praksis og nationale forhold stemmende måde og i samarbejde med de
mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer træffe de
fornødne foranstaltninger til gennemførelse af denne konventions
bestemmelser;
b) skal i overensstemmelse med national praksis angive de personer eller
organer, som har ansvaret for, at denne konventions bestemmelser overholdes;
c) forpligter sig til at tilvejebringe et fyldestgørende tilsyn til at
føre kontrol med denne konventions gennemførelse eller sikre sig, at der
udøves et sådant tilsyn.
Artikel 7
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 8
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer
af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet
indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver
medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 9
1. En medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens
første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen
får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede
10-års periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er
forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet
af hver 10-års periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 10
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på koventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 11
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foranstående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 12
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.
Artikel 13
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være
bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso
jure medfører øjeblikkelig opsigelse af denne kovention, uanset
bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention
træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra
den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle
omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende
indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 14
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme
gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 59. møde,
der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den femogtyvende juni 1974.
Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den
seksogtyvende juni 1974.
(underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 10. juni 1976.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978,
hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, træder i kraft for
Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring
om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:
Argentina, Ecuador, Finland, Guinea, Japan, Jugoslavien, Norge, Peru,
Schweiz, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Ungarn.
Udenrigsministeriet, den 1. juni 1979.
Lise Østergaard
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af ILO-konvention nr. 139 af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler Retsinformation · 11. august 1983
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 167 af 20. juni 1988 om sikkerhed og sundhed indenfor bygge- og anlægssektoren (* 1) Retsinformation · 15. maj 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1) Retsinformation · 15. maj 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1) Retsinformation · 14. februar 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1960 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling. (* 1) Retsinformation · 9. januar 1975
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982