Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

BKI nr 78 af 20/12/1960Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet23. januar 1961

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til

mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Ved kgl. resolution af 10. juni 1969, og efter at folketinget den 26.

april 1960 dertil har meddelt sit samtykke, har Danmark ratificeret den af

Den internationale Arbejdskonference i Geneve i året 1951 vedtagne konvention

nr. 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme

værdi. Konventionens ordlyd er som følger:

Konvention (nr. 100) vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige

arbejdere for arbejde af samme værdi.

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

Der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 34. møde den 6. juni 1951, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til princippet om

lige løn for mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi, der

er opført som 7. punkt på mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 29. juni 1951 følgende konvention, der benævnes

ligelønskonvention af 1951:

Artikel 1.

For nærværende konventions vedkommende

a) omfatter udtrykket »løn« den almindelige løn, grundløn eller

minimumsløn samt alle andre former for vederlag herudover, som ydes direkte

eller indirekte, kontant eller in natura, af arbejdsgiveren til arbejderen

for hans arbejde;

b) tager udtrykket »lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere

for arbejde af samme værdi« sigte på lønsatser, der er fastsat uden

forskelsbehandling på grundlag af køn.

Artikel 2.

1. Ethvert medlem skal i overensstemmelse med de

Læs alt

fremgangsmåder, der anvendes ved fastsættelse af lønsatser, fremme og, for så

vidt det er foreneligt med disse fremgangsmåder, sikre gennemførelsen for

samtlige arbejderes vedkommende af princippet om lige løn for mandlige og

kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi.

2. Dette princip kan gennemføres ved

a) nationale love eller administrative forskrifter;

b) et ved lovgivning oprettet eller anerkendt organ for fastsættelse af

lønninger;

c) kollektive overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdere; eller

d) anvendelse af disse forskellige fremgangsmåder i forening.

Artikel 3.

1. Dersom gennemførelsen af nærværende konventions

bestemmelser derved kan lettes, skal der træffes foranstaltninger, som

tilskynder til foretagelse af en objektiv vurdering af beskæftigelser på

grundlag af de arbejdspræstationer, der skal udføres.

2. De fremgangsmåder, der skal følges ved denne

vurdering, kan fastsættes af de myndigheder, hvorunder fastsættelse af

lønsatser henhører, eller, hvor disse satser fastsættes ved kollektive

overenskomster, af overenskomsternes parter.

3. De forskelle i lønsatser, som uden hensyn til køn

svarer til forskelle i det arbejde, der skal udføres, og som er konstateret

ved en sådan objektiv vurdering, anses ikke som stridende mod princippet om

lige løn for mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi.

Artikel 4.

Ethvert medlem skal på dertil egnet måde samarbejde med vedkommende

arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer med henblik på gennemførelsen af

nærværende konventions bestemmelser.

Artikel 5.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 6.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to

medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

ethvert medlem et år efter, at dets ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 7.

1. De erklæringer, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør i overensstemmelse med artikel

35, stk. 2, i Den internationale Arbejdsorganisations statut, skal angive

a) de landområder, for hvis vedkommende det pågældende medlem forpligter

sig til at gennemføre konventionens bestemmelser uden modifikationer;

b) de landområder, for hvis vedkommende det forpligter sig til at

gennemføre konventionens bestemmelser med modifikationer, tilligemed nærmere

angivelse af disse;

c) de landområder, for hvis vedkommende konventionen ikke kan

gennemføres, og i så fald motiveringen for, at den ikke kan gennemføres;

d) de landområder, for hvis vedkommende det forholder sig sin stilling,

indtil spørgsmålet har været gjort til genstand for yderligere overvejelser.

2. De i nærværende artikels stk. 1, a) og b),

omhandlede forpligtelser skal anses som en integrerende del af ratifikationen

og skal have virkning som ratifikation.

3. Ethvert medlem kan til enhver tid ved en senere

erklæring helt eller delvis ophæve de forbehold, det har taget i sin

oprindelige erklæring i medfør af nærværende artikels stk. 1, b) og c) eller

d).

4. Ethvert medlem kan på et tidspunkt, da konventionen

kan opsiges i medfør af bestemmelserne i artikel 9, til generaldirektøren

afgive en erklæring, som i enhver anden henseende modificerer indholdet af en

tidligere erklæring og angiver den nuværende stilling, for så vidt angår de

angivne landområder.

Artikel 8.

1. De erklæringer, der i overensstemmelse med artikel

35, stk. 4 og 5, i Den internationale Arbejdsorganisations statut fremsendes

til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, skal indeholde

oplysninger om, hvorvidt konventionens bestemmelser vil blive gennemført i

det pågældende landområde med eller uden modifikationer; såfremt det angives

i erklæringen, at konventionens bestemmelser vil blive gennemført med

modifikationer, skal der gøres nærmere rede for disse.

2. Vedkommende medlem, medlemmer eller internationale

myndigheder kan til enhver tid ved en senere erklæring helt eller delvis give

afkald på retten til at påberåbe sig de i en tidligere erklæring anførte

modifikationer.

3. Vedkommende medlem, medlemmer eller internationale

myndigheder kan på et tidspunkt, da nærværende konvention kan opsiges i

medfør af bestemmelserne i artikel 9, til generaldirektøren afgive en

erklæring, som i andre henseender modificerer indholdet af en tidligere

erklæring og angiver den nuværende stilling med hensyn til konventionens

gennemførelse.

Artikel 9.

1. Et medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra dagen for konventionens

første ikrafttræden at regne ved en erklæring, der fremsendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan

opsigelse træder først i kraft et år efter dagen for dens indregistrering.

2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående

stykke omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter

opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i nærværende

artikel foreskrevne betingelser.

Artikel 10.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om

indregistrering af alle de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, han

modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at underrette organisationens

medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal generaldirektøren

henlede deres opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i overensstemmelse

med artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende fuldstændige

oplysninger om alle de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som han har

indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De

forenede Nationers generalsekretær til registrering.

Artikel 12.

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en beretning om

gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention,

a) et medlems ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure

medfører omgående opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i

artikel 9 ovenfor, såfremt og så snart den nye ændrede konvention træder i

kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne

fra den dag at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger i henseende til form og

indhold, for de medlemmer, der har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den nye ændrede konvention.

Artikel 14.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har

samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

Internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 34. møde,

der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 29. juni 1951.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi undertegnet denne konvention i dag den 2.

august 1951.

Konferencens præsident

Rappard.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

David A. Morse.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 22. juni 1960, hvorefter

konventionen i medfør af art. 6, stk. 3, for Danmarks vedkommende træder i

kraft den 22. juni 1961.

Ved deponeringen blev det tilkendegivet, at der senere vil blive taget

stilling til, om konventionen skal have gyldighed for Grønland, samt at

spørgsmålet om konventionens gyldighed for Færøerne vil blive forelagt

Færøernes landsstyre.

Udenrigsministeriet, den 20. december

1960.

J. O. Krag.

Lignende dokumenter