Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Ligebehandlingsloven)

Ikke gældende siden 1. september 1997 LBK nr 572 af 28/08/1986LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet13. september 1986

Gældende udgave: LBK nr 942 af 19/07/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 528 afgørelser

Retsinformation 448, Domsdatabasen 31, Arbejdsretten m.fl. 24, Landsskatteretten 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 10, Huslejenævnene 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om ligebehandling af mænd

og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

(Ligebehandlingsloven)

Hermed bekendtgøres lov nr. 161 af 12. april 1978 om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. med de

ændringer, der følger af lov nr. 117 af 28. marts 1984.

§ 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i

denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette

gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling,

navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller

familiemæssig stilling.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om

beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang en

tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst.

§ 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og

kvinder lige ved ansættelse i stillinger. Dette gælder også ved forflyttelser

og forfremmelser.

§ 3. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og

kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til

erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og

omskoling.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver,

der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.

§ 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og

kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder

også ved afskedigelse.

§ 5. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der

fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til udøvelse af et

selvstændigt erhverv. Dette gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser

Læs alt

og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og om vilkår for udøvelse af

et sådant erhverv.

§ 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til

ansættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af

et bestemt køn.

§ 7. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders

reglementer m.v., som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også

bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.

Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders

reglementer m.v., som vedrører mere end een arbejdsgiver, er ligeledes

ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i

§§ 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for

selvstændige erhverv.

§ 8. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved

overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 9. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har

fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, skal arbejdsgiveren betale

godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan

overstige 26 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens

ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor

pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke

i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for

afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller

virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 10. Afkald på rettigheder efter denne lov er

ugyldige.

§ 11. Såfremt det ved visse former for

erhvervsudøvelse og de dertil hørende uddannelser er afgørende, at udøveren

er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den

pågældende virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren

og ligestillingsrådet, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra ligestillingsrådet og det ministerium, hvorunder spørgsmålet hører,

tillade foranstaltninger, der fraviger §§ 2-6, med henblik på at fremme lige

muligheder for mænd og kvinder, navnlig ved at afhjælpe de faktiske

uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, erhvervsuddannelse m.v.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan inden for nærmere

afgrænsede områder bestemme, at afgørelse i henhold til stk. 2 træffes af den

minister, hvorunder det pågældende område hører.

§ 12. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 1978.

Stk. 2. Såfremt ansøgning om dispensation efter § 11,

stk. 1, indsendes til vedkommende minister inden 1. august 1978, finder §§

2-6 først anvendelse på det pågældende område fra det tidspunkt, ansøgningen

afslås.

Stk. 3. § 7 (* 1) finder også anvendelse på aftaler,

reglementer og vedtægter m.v., som er indgået eller oprettet inden lovens

ikrafttræden.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne.

---------

Lov nr. 117 af 28. marts 1984 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1984.

ARBEJDSMINISTERIET, DEN 28. AUGUST 1986

HENNING DYREMOSE

/E. Edelberg

Officielle noter

(* 1) vedrører § 7, stk. 1.

Lignende dokumenter