Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

KEN nr 10204 af 17/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

J.nr. 25-9506

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Afskedigelsen af klager den 29. oktober 2024 var begrundet i, at aktivitetsniveauet hos indklagede var faldet, hvorfor indklagede nedlagde stillingen som HR-Manager, som klager efter aftale af 19. april 2024 skulle indtræde i efter endt barsel.

Sagen blev afgjort med dissens.

To nævnsmedlemmer vurderede, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers fravær efter barselsloven.

Nævnsmedlemmerne lagde vægt på, at indklagede afskedigede fire medarbejdere i forbindelse med indklagedes behov for besparelser, og at klager blev valgt til afskedigelse, da hendes kommende stilling som HR-Manager, ligesom de andre tre afskedigede medarbejdere, var en administrativ stilling.

Disse nævnsmedlemmer stemte derfor for, at klager ikke skulle have medhold.

Et nævnsmedlem vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagers barselsorlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende. Dette nævnsmedlem stemte derfor for, at klager skulle have medhold.

Efter stemmeflertallet fik klager herefter ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling under sin barsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Den 11. september 2023 blev klager ansat i en stilling som Recruitment Manager hos indklagede.

I februar 2024 ansatte indklagede medarbejder 1 i en stilling som Recruiter.

Den 22. marts 2024 begyndte klagers fravær efter barselsloven. Klager har oplyst, at hendes fravær efter barselsloven skulle vare indtil den 6. februar 2025.

Den 19. april 2024 indgik klager og indklagede en ny ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår:

”…

Medarbejderen blev ansat den 11.09.2023 som Recruitment Manager. Medarbejderen overgår til titlen som HR Manager fra og med opstartsdatoen efter endt barsel – forventeligt primo 2025.

…”

Indklagede har oplyst, at medarbejder 1 opsagde sin stilling i juli 2024 med fratræden i august 2024.

Indklagede har også oplyst, at indklagede i september 2024 ansatte medarbejder 2 til at overtage medarbejder 1’s stilling. Medarbejder 2 skulle tiltræde stillingen i oktober 2024.

Den 25. oktober 2024 blev der afholdt direktionsmøde i indklagede. Af referat af mødet fremgår:

”…

1. Bemandingssituationen

Med henvisning til bestyrelsesmødet af 23. oktober er Direktionen blevet pålagt at finde en række betydende besparelser på vares lønomkostninger.

Årsagen er, at vares prognose for Q4-24 tegner til underskudgivende måneder – særligt i november og december. Dernæst er der nu udsigt til, at budgettet for 2025 viser løbende underskud, hvilket ikke er bæredygtigt fremadrettet. Fokus for besparelserne bør primært ligge på de administrative stillinger - men er dog ikke begrænset hertil.

Efter en række drøftelser og præsentationer af forskellige scenarier samt disses afledte økonomiske konsekvenser, blev nedenstående besluttet i Direktionen.

Følgende funktioner opsiges og fritstilles ved udgangen af oktober måned.

Læs alt

Projektchef Vest – [navn]

Key Account Manager - [navn]

HR Manager – [klager]

Konsulent – [navn], fritstilles dog ikke, men forbliver til rådighed i opsigelsesperioden.

De tre administrative funktioner nedlægges herefter.

…”

Den 29. oktober 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsesbrevet fremgår:

”…

Jeg skal herved meddele, at vi desværre har set os nødsaget til at opsige dit ansættelsesforhold som Recruitment Manager / HR Manager hos [indklagede].

Som du er blevet orienteret om, så har aktivitetsniveauet hos [indklagede] været væsentligt faldende de seneste måneder og vi oplever derfor en vigende indtjening i selskabet. Prognosen lige nu viser underskudsgivende måneder i slutningen af året - og i særdeleshed for næste budgetår. Vi er derfor nødsaget til at justere vores omkostninger i væsentlig grad, for derved at balancere selskabets indtjening og udgifter. Vi har derfor besluttet at reducere omkostningerne på vores administrative stillinger. Således nedlægges din stilling i forbindelse med denne besparelsesrunde.

Du har været ansat i [indklagede] siden 11. september 2023. Ifølge din kontrakt har du således krav på 3 måneders opsigelse, hvormed ansættelsesforholdet ophører den 31. januar 2025.

…”

Den 29. oktober 2024 sendte indklagede en mail til indklagedes medarbejdere, hvoraf fremgår:

”…

Som flere af jer sikkert har fulgt med i, så er der sket en væsentlig nedgang i antallet af opgaver hos [indklagede] - særligt på Maskin-segmentet i [landsdel].

Markedet for nye energiprojekter, [forkortelse] og hertil hørende underleverandører i den tekniske industri er stagneret og sågar i flere tilfælde stoppet op. Aktivitetsniveauet hos [indklagede] har derfor de seneste måneder været for nedadgående og vi oplever en vigende indtjening i selskabet. Prognosen lige nu tegner til underskudsgivende måneder i slutningen af året - og i særdeleshed for næste budgetår. Vi er derfor nødsaget til at justere vores omkostningsniveau i væsentlig grad, for derved at balancere selskabets indtjening og udgifter i fremtiden.

Ledelsen har således besluttet at reducere lønomkostningerne – primært på vores administrative stillinger. Følgende stillinger vil som en konsekvens af denne besparelsesrunde blive fritstillet ved udgangen af oktober måned:

Projektchef Vest [navn] - Key Account Manager [navn] - HR Manager [klager] samt Konsulent [navn]

Vi forventer, at vi med denne tilpasning af lønomkostningerne over en periode kan genetablere selskabets rentabilitet og dermed klare os igennem 2025 på et overskudsgivende niveau.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at vise min medfølelse for de medarbejdere, som bliver berørt heraf. Det er aldrig nemt eller behageligt, at skulle gennemføre disse besparelser med de konsekvenser, som det i sagens natur har for den enkelte medarbejder. Jeg vil derfor gerne sige tak for et fantastisk samarbejde med de berørte kolleger og ønsker jer alle og én mest muligt held og lykke med at komme videre herfra. [Indklagede] vil gøre sit bedste for at støtte jer i den videre proces.

…”

Den 6. november 2024 sendte klagers partsrepræsentant et brev til indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Jeg retter henvendelse som advokat for [klager] i anledningen af opsigelsen af min klient fra hendes stilling som Recruitment Manager i [indklagede].

Jeg henviser i den forbindelse til opsigelsesskrivelse af 29. oktober 2024, hvor det bl.a. fremgår, at min klient opsiges grundet faldende aktivitetsniveau, hvorfor min klients stilling nedlægges.

Imidlertid kan det lægges til grund, at der samtidig med opsigelsen af min klient ansættes en ny medarbejder, der skal sidde med rekruttering, ligesom der tidligere i august 2024 ligeledes er ansat en ny Sales Manager, der også sidder med rekruttering.

Da min klient på opsigelsestidspunktet er på barsel, er det min opfattelse, at der i forbindelse med opsigelsen er sket en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, da det må lægges til grund, at den reelle baggrund for opsigelsen skyldes min klients barsel.

Selvom det var aftalt, at min klient engang i 2025 skulle sidde mere med HR, burde min klient blot have vendt tilbage til hendes nuværende stilling. Hertil bemærkes, at det er forholdende på opsigelsestidspunktet der er afgørende ved vurderingen af, om ligebehandlingsloven er overtrådt, hvilket altså betyder, at virksomheden har valgt at erstatte min klient med flere nyansættelser, hvilket bl.a. er sket senest ved ansættelsen af den nye rekrutteringsmedarbejder 29. oktober 2024.

Det kan derfor heller ikke lægges til grund, at min klients stilling er nedlagt, hvorfor opsigelsen ikke er sagligt begrundet.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 446.148 kr. svarende til ni måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling under barsel.

Det er som baggrund for indklagedes opsigelse anført, at det skyldes faldende aktivitetsniveau, hvorfor klagers stilling blev nedlagt. Imidlertid er det ikke dokumenteret, at der skulle være tale om et faldende aktivitetsniveau, og indklagede har ikke fremlagt dokumentation i form af økonomiske nøgletal eller andet faktuel dokumentation, der understøtter dette.

Tværtimod kan det lægges til grund, at indklagede i året 2024 havde et rigtigt godt år rent økonomisk, hvilket bl.a. fremgår af indklagedes video fra LinkedIn, hvor selskabets direktør oplyser, at det er det bedste regnskab nogensinde.

Derudover kan det lægges til grund, at der samtidig med opsigelsen af klager blev ansat en ny medarbejder, der skulle sidde med rekruttering, ligesom der tidligere i august 2024 ligeledes blev ansat en ny Sales Manager, der også sidder med rekruttering.

Indklagede har anført, at indklagede ansatte medarbejder 1 inden for klagers arbejdsområde (rekruttering) i februar 2024. Det er derfor ikke korrekt, når indklagede i den forbindelse anfører, at den pågældende medarbejder blev ansat, fordi klager skulle overgå til stillingen som HR-Manager. Dette blev først aftalt med klager i april 2024, og dette var først med virkning, når klager returnerede fra barsel i februar 2025, og selvfølgelig forudsat, at der fandtes en HR-stilling på dette tidspunkt.

Det må derfor lægges til grund, at indklagede derimod ansatte medarbejder 1, da der var behov for yderligere medarbejdere indenfor klagers arbejdsområde med rekruttering, og ikke fordi klager potentielt skulle starte i en HR-stilling.

Det kan derfor også lægges til grund, at klager indtil februar 2025 var ansat indenfor rekruttering i henhold til ansættelseskontrakten, og at det selvfølgelig er denne stilling og ansættelse, der skal danne baggrund for opsigelsesvurderingen på opsigelsestidspunktet.

Selvom det var aftalt i april 2024, at klager engang i februar 2025 skulle sidde mere med HR, burde klager blot have vendt tilbage til hendes nuværende stilling, og det kan derfor heller ikke anerkendes, at indklagede skulle have ”indrettet driften på den måde, at klager var HR-Manager”. Der var således intet til hinder for, at klager i forbindelse med sin tilbagevenden fra barsel blot kunne have fortsat med hendes rekrutteringsopgaver. Indklagede har på intet tidspunkt haft nogen dialog med klager omkring dette.

Hertil bemærkes, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er væsentlige ved vurderingen af, om ligebehandlingsloven er overtrådt, hvilket betyder, at virksomheden dels ved ansættelsen af medarbejder 1 og efterfølgende ved ansættelsen af medarbejder 2 som medarbejder 1’s afløser med virkning fra oktober 2024 derved har valgt at erstatte klager og fratage hende den på opsigelsestidspunktet gældende ansættelse med rekruttering.

Det kan derfor heller ikke lægges til grund, at klagers stilling er nedlagt, da arbejdsopgaverne faktuelt blot er blevet overtaget af en anden medarbejder, hvorfor opsigelsesbegrundelsen ikke er saglig.

Derudover kan det yderligere som en skærpende omstændighed lægges til grund, at det må have stået indklagede klart allerede i september og senest primo oktober 2024, at indklagede i forbindelse med ansættelsen af medarbejder 1 med virkning fra oktober 2024 ville ansætte sig ind i en overkapacitet, da indklagede på dette tidspunkt var klar over, at der var behov for de påståede besparelser på medarbejderområdet. I den forbindelse bemærkes, at en opsigelse grundet selvforskyldt overkapacitet er en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9.

Da klager på opsigelsestidspunktet var på barsel, gøres det gældende, at der i forbindelse med opsigelsen er sket en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, da det må lægges til grund, at den reelle baggrund for opsigelsen skyldes klagers barsel.

Såfremt nævnet finder, at klagers stilling er blevet nedlagt, gøres det subsidiært gældende, at indklagede ved opsigelsen af klager har tilsidesat sin omplaceringspligt i strid med den forpligtelse, der gælder i forbindelse med vurderingen af, om opsigelsen er sket i strid med ligebehandlingsloven § 9.

I forhold til omplacering gøres det gældende, at klager helt oplagt kunne have bestridt den samme stilling som medarbejder 2 eller en anden medarbejder indenfor rekruttering, og derfor burde hun have været tilbudt denne stilling, inden indklagede anså det for nødvendigt at opsige klager. I den forbindelse har det også væsentlig betydning, at tidspunktet for opsigelsen af klager og ansættelsen af medarbejder 2 er sammenfaldende.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager blev ansat som Recruitment Manager hos indklagede den 11. september 2023. I februar-marts 2024 drøftede klager og indklagede muligheden for, at klager kunne overgå til en stilling som HR Manager, når hun vendte tilbage efter barsel.

På baggrund af ovennævnte drøftelser sammenholdt med, at der var et behov for at udvide kapaciteten inden for rekruttering, blev medarbejder 1 ansat hos indklagede i februar 2024 som Recruiter, idet der var en forventning om, at aktivitetsniveauet ville blive forøget i 2024.

Medarbejder 1 blev ansat i februar 2024, dels fordi indklagede på dette tidspunkt forventede, at der var behov for kapaciteten, og dels fordi klager skulle overgå til stillingen som HR-manager. Dette hænger sammen med, at parterne allerede i starten af 2024 drøftede muligheden for, at klager kunne overgå til stillingen som HR-manager efter endt barsel. Denne dialog var initieret af klager, fordi hun i længere tid havde haft et ønske om at overgå til denne stilling og ikke havde meget interesse for rollen som Recruitment Manager.

Den 22. marts 2024 gik klager på barsel, og i april 2024 indgik hun en aftale med indklagede om, at hun skulle overgå til stillingen som HR-Manager efter endt barsel.

I juli 2024 opsagde medarbejder 1 imidlertid sin stilling hos indklagede med fratræden i august 2024.

På dette tidspunkt var det endnu ikke besluttet om og hvem, der skulle opsiges på grund af de økonomiske udfordringer. Der var dog behov for

at erstatte medarbejder 1, da stillingen som Recruiter var essentiel for indklagede, da medarbejdere i denne rolle sørger for blandt andet at finde de rette kandidater til de ledige stillinger, som virksomheden havde.

I den forbindelse blev medarbejder 2 ansat i september 2024 med tiltræden i oktober 2024. Heller ikke på dette tidspunkt blev det besluttet, om indklagede var nødsaget til at opsige nogle medarbejdere grundet de økonomiske udfordringer som følge af de negative budgetmål. Det bestrides således, at medarbejder 2 var en erstatning for klager.

Som følge af en prognose for det 4. kvartal i 2024, som blev udarbejdet i oktober 2024, og som viste, at virksomheden ville være i underskud i november og december 2024 samt i 2025, var indklagede nødsaget til at foretage nogle drastiske ændringer i deres organisation.

På baggrund af en beslutning fra indklagedes bestyrelse den 23. oktober 2024 skulle virksomheden reducere sine lønomkostninger. Ved et direktionsmøde den 25. oktober 2024 blev ovennævnte drøftet nærmere, hvorefter det blev besluttet, at der skulle nedlægges tre administrative stillinger, herunder stillingerne som Projektchef Vest, Key Account Manager og HR-Manager. Derudover skulle der opsiges en konsulent.

Som følge heraf skulle der opsiges i alt fire medarbejdere,

herunder klager. Ved ovennævnte beslutning blev det tillagt afgørende betydning at beholde medarbejdere og stillinger, som havde fakturerbare opgaver, og som kunne sikre virksomheden et overskud.

Det bestrides, at det ikke er dokumenteret, at der var et behov for nedskæringer på grund af de økonomiske udfordringer hos indklagede.

Indklagede har fremlagt månedsrapporterne for september og oktober 2024, hvoraf det fremgår, at indklagedes budget lå under virksomhedens mål for de pågældende måneder.

Det er på baggrund af de ovennævnte rapporter, at bestyrelsen endte med at træffe beslutningen om at opsige klager og de øvrige tre medarbejdere med henblik på at justere de negative resultater og ende med et positivt resultat i årsregnskaberne. Det er således muligt, at årsregnskaberne viste et positivt resultat, men dette var begrundet i de justeringer i omkostningerne og lønudgifterne, som indklagede foretog løbende i perioden.

I tilknytning hertil skal det nævnes, at årsresultatet for indklagede endte med at være 23 pct. under budgettet for 2024, hvilket alene var forårsaget af udviklingen i 2. halvår af 2024.

Det gøres gældende, at opsigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i klagers barsel.

Det følger af sagens oplysninger, at opsigelsen af klager og de øvrige medarbejdere var begrundet i et forventet underskud hos indklagede i november og december 2024 samt 2025, som skulle afhjælpes hurtigt, så det ikke udviklede sig yderligere.

I den forbindelse lagde indklagede udelukkende vægt på, hvilke stillinger der havde de færreste fakturerbare opgaver, hvorfor der var en del administrative stillinger, som blev nedlagt.

Klager skulle vende tilbage som HR-Manager og ikke som Recruiter eller Recruitment Manager. Dette var efter eget ønske og et udtryk fra indklagedes side om at beholde hende ved at tilbyde hende en stilling, som hun bedst kunne udvikle sig og trives i.

Det bestrides, at rollen som HR-Manager ikke var oprettet og aktuel på opsigelsestidspunktet. Klager underskrev en ansættelseskontrakt, hvor det klart og tydeligt fremgik, at hun skulle vende tilbage som HR Manager efter endt barsel. På baggrund af dette har indklagede også

tilrettet driften på den måde, at klager ikke længere blev betragtet som Recruitment Manager.

Det forhold, at medarbejder 1 blev ansat som Recruiter i februar 2024, fordi klager skulle overgå til stillingen som HR Manager, og at der efterfølgende blev ansat en erstatning for medarbejder 1 straks efter, hun fratrådte sin stilling, understøtter, at indklagede havde indrettet driften på den måde, at klager var HR-Manager.

I den forbindelse skal det understreges, at ingen af de nyansatte Recruitere udgjorde en erstatning for klager. Medarbejder 1 blev ansat allerede før, klager gik på barsel, fordi der var et behov for kapaciteten, særligt fordi klager skulle overgå til stillingen som HR-Manager efter endt barsel.

Derudover bestrides det, at medarbejder 2 blev ansat, da klager blev opsagt. Medarbejder 2 blev ansat allerede i september 2024, hvilket var før, direktionen blev bekendt med, at der var et besparelsesbehov, og at de administrative stillinger skulle nedlægges.

Det gøres gældende, at der ikke gælder en positiv særbehandling af barslende eller gravide medarbejdere. Såfremt klager skulle omplaceres til en stilling som Recruiter på opsigelsestidspunktet, så ville indklagede skulle opsige medarbejder 2, som havde rollen som

Recruiter på dette tidspunkt, hvilket ikke er formålet med beskyttelsen i ligebehandlingsloven.

Endeligt er det forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, hvorvidt en opsigelse er saglig. I den forbindelse må det lægges til grund, at indklagede i en længere periode havde opereret ud fra den betragtning, at klager var HR-Manager og havde tilrettelagt sin forretning ud fra dette synspunkt. På opsigelsestidspunktet var der i øvrigt ikke en ledig stilling, som klager kunne omplaceres til, da stillingen som Recruiter i en lang periode blev varetaget af andre medarbejdere end hende, og da denne var besat på opsigelsestidspunktet.

Det forhold, at klager blev opsagt samtidigt med en del øvrige medarbejdere, understøtter ligeledes, at opsigelsen ikke var begrundet i hendes barsel.

Det bestrides desuden, at indklagede har tilsidesat sin omplaceringspligt. Der var ingen ledige stillinger på opsigelsestidspunktet, og en eventuel omplacering ville have udløst en usaglig opsigelse af medarbejder 1, som allerede bestred stillingen som Recruiter, hvilket ikke er formålet med beskyttelsen i ligebehandlingsloven.

Som følge af ovenstående betragtning gøres det gældende, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var begrundet i klagers barsel, og dermed ikke var i strid med ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Såfremt en afskedigelse finder sted under afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Det er ubestridt, at klager var fraværende efter barselsloven på tidspunktet for afskedigelsen den 29. oktober 2024. Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i, at klager var fraværende efter barselsloven.

Afskedigelsen af klager den 29. oktober 2024 var begrundet i, at aktivitetsniveauet hos indklagede var faldet, hvorfor indklagede nedlagde stillingen som HR-Manager, som klager efter aftale af 19. april 2024 skulle indtræde i efter endt barsel.

Indklagede har oplyst, at indklagede i forbindelse med behovet for besparelser afskedigede fire medarbejdere, herunder klager, og at indklagede primært nedlagde administrative stillinger.

To nævnsmedlemmer udtaler:

Vi har lagt vægt på, at indklagede efter det oplyste lagde vægt på at beholde de medarbejdere og stillinger, der havde fakturerbare opgaver, og som kunne sikre virksomheden et overskud.

Klager har gjort gældende, at klager skulle være blevet omplaceret til stillingen som Recruiter. Indklagede har oplyst, at klager ikke kunne omplaceres, da der ingen ledige stillinger var hos indklagede på tidspunktet for afskedigelsen.

Efter en samlet vurdering finder vi, at indklagede har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers fravær efter barselsloven.

Vi har lagt vægt på, at indklagede afskedigede fire medarbejdere i forbindelse med indklagedes behov for besparelser, og at klager blev valgt til afskedigelse, da hendes kommende stilling som HR-Manager, ligesom de andre afskedigede medarbejdere, var en administrativ stilling.

Det forhold, at klager først skulle tiltræde stillingen, når hun vendte tilbage fra barsel, kan efter vores opfattelse ikke føre til en anden vurdering.

Vi stemmer derfor for, at klager ikke får medhold i klagen.

Et nævnsmedlem udtaler:

Det er min vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers barselsorlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende.

Jeg vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at det var nødvendigt at afskedige netop klager ved alene at have oplyst, at klagers stilling blev nedlagt, da der var tale om en administrativ stilling. Jeg har i den forbindelse tillagt det vægt, at indklagede ikke nærmere har uddybet, hvordan klagers stilling som HR-Manager adskilte sig fra blandt andet stillingen som Recruiter, der ikke blev nedlagt i forbindelse med besparelserne.

Jeg stemmer derfor for, at klager får medhold i klagen.

Efter stemmeflertallet får klager herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1 om lovens anvendelsesområde

• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter