Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

KEN nr 10189 af 15/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 25-7308

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling under sin hustrus graviditet.

Afskedigelsen af klager den 30. januar 2024 var begrundet i besparelser i virksomheden. Det var kun klager, der på dette tidspunkt blev afskediget.

Det var nævnets vurdering, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers forestående orlov efter barselsloven.

Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke nærmere havde uddybet eller dokumenteret, hvorfor det netop var klager, der skulle afskediges i forbindelse med, at indklagede ønskede at foretage besparelser i virksomheden. Det, indklagede havde anført om klagers højere løn, og at der skulle have været problemer med klager i ansættelsesforholdet, hvilket var bestridt af klager og ikke underbygget af sagens oplysninger, ændrede ikke herpå.

Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 305.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 305.000 kr. med procesrente fra den 8. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. juni 2016 blev klager ansat i en stilling som Teknisk Designer hos indklagede.

Indklagede har fremlagt en chatbesked fra klager af 8. september 2022, hvoraf fremgår:

”Hej d’herrer.

Tak for samtalen i mandags, det var rigtigt godt at få taget den. Og det har gjort noget rigtigt godt for mig og forholdet til [indklagede]. Der er en hvis chance for at [navn] har kunne se en noget kun forbedret motivation i mig i denne uge. ”

Den 13. november 2023 sendte klager følgende besked i indklagedes chatgruppe:

”Vi laver små gamere på [vejnavn] :)

[Billede af ultralydsbillede]”

Klager har oplyst, at klager i januar 2024 ved et møde oplyste indklagede, hvornår han ønskede at afholde sit fravær efter barselsloven. Indklagede har bestridt dette.

Den 31. januar 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsesbrevet fremgår:

”…

Vi ser os desværre nødsaget til at opsige din stilling.

Opsigelsen er begrundet i besparelser i virksomheden

I henhold til din ansættelseskontrakt har du 3 mdr. opsigelse + 2 mdr. ud fra din anciennitet og fratræder derfor pr. 30. Juni 2024

I opsigelsesperioden vil du modtage din sædvanlige løn, og du skal fortsætte dit arbejde som sædvanlig

…”

Klager har fremlagt korrespondance med indklagede af 1. februar 2024, hvoraf fremgår:

Klager

”…

Læs alt

Da vi talte barsel fandt du lyn hurtigt en funktionær kontakt.

Er det muligt at du kan finde min?

Jeg mindes nemlig at vi skrev detaljer på i forhold til mine feriefridage.

eller rettere.

Det må vi have skrevet ind.

…”

Indklagede:

”den var lige hurtigt her.

[Vedhæftet ansættelseskontrakt]”

Klager:

”Tak for det. ”

Klager har fremlagt en avisartikel af 28. februar 2024, hvoraf fremgår, at indklagede var i vækst.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 315.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.

Afskedigelsen blev begrundet i besparelser i indklagede, men det er klagers overbevisning, at afskedigelsen udelukkende skyldes det forhold, at han havde ønsket at afholde barsel.

Indklagede blev bekendt med klagers ægtefælles graviditet den 13. november 2023, hvor klager sendte scanningsbilleder via chatbesked. Der blev efterfølgende afholdt to møder i januar 2024, hvor klager tilkendegav ønske om at udnytte sin barselsret.

Indklagede har gjort gældende, at klager ikke oplyste indklagede om sine barselsplaner. Klager har fremlagt chatbesked af 1. februar 2024, hvoraf det tydeligt fremgår, at en samtale omkring ønske om barsel har fundet sted mellem klager og ledelsen, og at det skete umiddelbart i tæt tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem, at indklagede blev bekendt med, at klager skulle på barsel og tidspunktet for opsigelsen af klager, er særlig bemærkelsesværdig. Det gøres dermed gældende, at der er en klar årsagssammenhæng mellem afskedigelsen af klager og det forhold, at klager meddelte ønske om barsel.

Indklagede har anført, at afskedigelsen udelukkende skyldtes interne besparelser og derfor intet havde med barslen at gøre.

Det bestrides, at afskedigelsen af klager skyldtes besparelser i indklagede, dels fordi indklagede de seneste år havde oplevet en eksplosiv økonomisk vækst, sådan at de ingenlunde befandt sig i en position, der nødvendiggjorde besparelser, og dels fordi klager gennem sin ansættelse har vist sig som en loyal, erfaren og værdifuld medarbejder.

Klager bestrider, at indklagedes økonomiske forhold har foranlediget afskedigelse af medarbejdere, herunder klager, som følge af nødvendige besparelser. Det er indklagede, der skal bevise, at afskedigelsen helt konkret skyldtes besparelser og ikke barslen.

Tal fra CVR og Proff.dk for indklagede påviser særdeles gode regnskabstal, hvor der særligt for 2023 – det regnskabsår, hvorudfra klager blev afskediget – var tale om en bruttofortjeneste på 9.870.000 kr. Til sammenligning var bruttofortjenesten fra 2019 til 2022 mellem 4.000.000 og 6.000.000 kr. Og fra 2014 til 2018 var bruttofortjenesten mellem 1.000.000 og 1.500.000 kr.

Det fremgår konkret af indklagedes senest offentliggjorte regnskab, at bruttofortjenesten var 9.869.951 kr., og at der var personaleomkostninger for 6.608.377 kr. Der er således intet, der antyder, at personaleomkostninger udgør et problem eller påkræver handling.

Indklagede påstår, at afskedigelsen af klager skyldtes reduceringer, fordi indklagede var og er økonomisk nødlidende. Det forekommer misvisende, at indklagede hævder at være økonomisk nødlidende.

Indklagedes regnskabstal viser, at indklagede ligger stabilt på, hvad der kan siges at være den gennemsnitlige bruttofortjeneste. Indklagede har haft værre regnskabsår, ligesom indklagede har haft bedre regnskabsår.

Fælles for de angivne regnskabsår gælder, at det ikke førhen har berørt medarbejderstaben. Siden 2020/2021 har indklagede haft over 17 ansatte kontinuerligt, uagtet om bruttofortjenesten var over eller under 5.000.000 kr. I 2022 var bruttofortjenesten markant lavere end 2024, men i 2022 blev der faktisk hyret flere medarbejdere.

Det er derfor betænkeligt, at et regnskabsår som 2024, der var bedre end flere af de forgangne år, pludselig påkræver nedskæringer, og at indklagede nu betegnes som økonomisk nødlidende.

Tallene taler ikke blot for sig selv. Indklagede har selv været i medierne med netop dette rekordregnskab. Det fremgår af en artikel udgivet den 28. februar 2024. Her beskrives indklagedes succes, og der henvises til, at seneste regnskabsår viser et overskud på 6.000.000 kr.

Det synes derfor uforklarligt, at regnskabsåret 2023, der fremviser en eksplosiv økonomisk vækst og deraf et større økonomisk råderum, kan bevirke, at man er nødsaget til at afskedige medarbejdere grundet besparelser. Det følger bl.a. af U. 2021.3084V, at det indgår i vurderingen af, hvorvidt en afskedigelse rent faktisk medfører en besparelse, at arbejdsgiver foretager beregninger eller fremlægger øvrig dokumentation for den besparelse, som afskedigelsen af en medarbejder vil medføre. Baseret på de seneste regnskabstal synes det upåviseligt for indklagede.

Klager havde været ansat hos indklagede siden 1. juni 2016. Klager har under hele ansættelsen udført sit arbejde upåklageligt og problemfrit, både fagligt såvel som socialt.

Klager har oparbejdet sig omtrent 6,5 års anciennitet, og hans faglighed, erfaring og gode medarbejderkvaliteter afspejles bl.a. i det faktum, at han ad flere omgange fik lønforhøjelse, senest den 1. september 2022, såvel som han har fået hele tre royaltykontrakter.

Særligt lønforhøjelsen vidner om indklagedes anerkendelse af klagers færdigheder og betydning, eftersom der samlet er givet lønforhøjelse for 12.000 kr. pr. måned. Når bruttolønnen fra ansættelsesdatoen udgjorde 23.000 kr., er der således tale om et væsentligt lønspring inden for et relativt kort tidsrum.

Det skal bemærkes, at lønforhøjelserne til sidst bevirkede, at klager var indklagedes højst betalte medarbejder. Det var ledelsen selv, der valgte at give disse lønforhøjelser så hyppigt og i denne størrelsesorden.

Derudover har klager været ansat lige så længe og i flere tilfælde længere tid end flere af indklagedes øvrige ansatte. Her kan bl.a. nævnes produceren, kollega 1, og spildesigneren, kollega 2, sidstnævnte hvilken klager endda skulle stå for at omskole.

Det forholder sig således, at klagers status som kernemedarbejder understøttes af det faktum, at han var indklagedes højst betalte medarbejder. Dette i sig selv er en ubetinget anerkendelse af de resultater, han leverede. Det er også en ubetinget anerkendelse af, at han i den årrække, han var ansat, har været en loyal og ”problemfri” medarbejder, der har bevaret sin plads i indklagede og gradvist er steget i rang og anciennitet gennem stærke resultater.

Ydermere forekommer det, at der for indklagede er andre medarbejdere, der kunne eller burde have været afskediget i stedet for klager. Dette blandt andet ud fra hensyn til resultater, anciennitet, erfaring, uddannelse og eventuelle omplaceringsmuligheder. Klager kunne f.eks. sagtens varetage design, content/UI eller agere producer på lige fod med de andre ansatte, dels grundet uddannelsesbaggrund og dels grundet erhvervsmæssig erfaring.

Klager har i over 10 år arbejdet intensivt med den spilmotor, der anvendes i indklagede. Dette betyder, at han har designet og implementeret UI-systemer, der sikrer en intuitiv og strømlinet brugeroplevelse. Med andre ord så er det netop ansatte som klager, der sikrer spilmotorens udvikling og det endelige output, som gør indklagede i stand til at levere moderne spil af høj kvalitet, der er eftertragtet af brugerne.

Klager har også tilegnet sig stærke ledelseskompetencer, hvor han kan lede og koordinere projekter, samtidig med at han har praktisk og teknisk erfaring og forståelse for arbejdsopgaverne, så han nemt kan træde ind og ud af de forskellige funktioner.

På baggrund af ovenstående kan der navnlig men ikke nødvendigvis udtømmende nævnes tre andre medarbejdere i indklagede, som på et både objektivt og subjektivt grundlag kunne eller burde være blevet afskediget i stedet for klager. Klager har været ansat lige så længe og i flere tilfælde længere tid end flere af indklagedes øvrige ansatte, herunder spildesigneren, kollega 2, Content/UI-programmøren, kollega 3, og produceren, kollega 1.

Spildesigneren, kollega 2, har arbejdet på samme produktion som klager. Klager har været på produktionen i 7 år, og kollega 2 har været på produktionen i et halvt år. Klager har i løbet af sine sidste to måneders ansættelse brugt tid på at overdrage sin viden til kollega 2 om produktionens sammensætning og den intenderede funktionalitet.

Det forekommer betænkeligt, at man vælger at beholde kollega 2 med dennes objektive mindre erfaring på produktionen frem for at beholde klager, der har 7 års erfaring med den pågældende produktion, og som generelt besidder en enorm ekspertise inden for produktionen og faget som helhed.

Content/UI-programmøren, kollega 3, varetager de samme opgaver med programmering som klager. De har samme færdigheder inden for feltet, og klager kan løse de samme opgaver, som kollega 3 udfører. Klager løste allerede sådanne opgaver, inden kollega 3 blev ansat, og rollen som content/UI-programmør blev dengang overdraget til kollega 3, så klager kunne fokusere på gameplay, spiludvikling og senere hen ledelsesopgaver. Her foreligger også et objektivt erfaringsmæssigt skel og deraf en teknisk og praktisk fordel ved at beholde klager i indklagede.

Produceren, kollega 1, har en kandidatgrad i Medialogi. Produceren fokuserer på tekniske systemer og prototyping. Producerrollen indebærer som nævnt koordination af projekter og ledelse af ”teams”. Klager kan varetage nøjagtig samme funktioner som kollega 1. Det skyldes for det første hans kandidatgrad i Interaktive Digitale Medier og for det andet hans praktiske erfaring fra bl.a. sin tidligere ansættelse som Event Manager og senere rollen som Tech Lead i indklagede. Klager har således de samme forudsætninger for at varetage producerrollen som kollega 1, antageligvis bedre forudsætninger på baggrund af sin uddannelse og praktiske og tekniske erfaring.

Sidst men ikke mindst har klager været ansat i indklagede i 5 år mere end kollega 1, hvorfor han selvsagt har mere anciennitet, der isoleret set taler imod afskedigelse, men også utvivlsomt medfører, at klager har mere erfaring med indklagedes konkrete processer og behov, hvilket alt i alt taler for, at netop klager er et vigtigt aktiv.

Det forekommer yderst bemærkelsesværdigt, at indklagede henviser til at have beviser for det forhold, som påstås med følgende formulering i indklagedes bemærkninger: ”(…) endvidere skal det bemærkes, at ansættelsesforholdet mellem klager og Indklagede har været

problematisk i en længere periode (…). ”

Såfremt dette element måtte være lagt til grund for afskedigelsen, må det forventes, at indklagede havde oplyst klager om dette på et langt tidligere tidspunkt i forløbet. Det er påfaldende, at indklagede ikke er fremkommet med beviser, der understøtter synspunktet.

I forlængelse heraf må det nævnes, at såfremt klager har udvist den adfærd, som indklagede påstår, måtte indklagede have indkaldt klager til samtaler og/eller meddelt klager en skriftlig advarsel. Dette har indklagede ikke gjort på noget tidspunkt, hvorfor forholdet fuldstændigt må tilsidesættes.

Den af indklagede fremlagte besked af 8. september 2022 anses ikke at være bevis for ovenstående påstand. Der er udelukkende tale om et udklip af en besked, som klager sendte til indklagede.

Den fulde besked indeholdt udelukkende ros til indklagede om, at denne efter flere forsømmelser endelig havde afholdt en lønsamtale med klager. Det kan derfor bestrides, at der har været afholdt en række møder mellem klager og indklagede. Det er videre et faktum, at klager ikke har modtaget advarsler om ustabilitet, samarbejdsvanskeligheder og lav produktion.

Den fremlagte besked kan under ingen omstændigheder være bevis for, at klager har modtaget flere varsler på baggrund af manglende samarbejdsvilje, lav produktivitet og ustabilitet, som indklagede ellers gør gældende. Indklagedes angivelse herom kan ikke engang udledes af beskeden uden kontekst. Dette er en uberettiget og udokumenteret påstand.

Såfremt indklagede havde overvejelser om at afskedige klager, findes

det modstridende med, at klager modtog lønforhøjelse på ikke mindre end 16,6 pct. Det vil også være ulogisk at give lønforhøjelse til en medarbejder, der opleves at præstere dårligt.

Det er korrekt, at det står virksomheder relativt frit at sammensætte økonomiske og personalemæssige forhold, men ved afskedigelse i umiddelbar forbindelse med barsel som i denne sag, pålægges indklagede omvendt bevisbyrde, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Indklagede har ikke fremlagt beviser for, at afskedigelsen af klager var saglig i denne sammenhæng. Indklagede har alene gjort gældende, at reduceringerne har været nødvendige tilpasninger, men dette er endnu ikke blevet understøttet af konkrete forhold.

Økonomiske forhold kan være en saglig begrundelse for afskedigelse, men indklagede skal kunne dokumentere, at afskedigelsen ikke har forbindelse med medarbejderens barsel.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at klager er blevet afskediget i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at han i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, har krav på godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager har anført, at klager oplyste indklagede om sine barselsplaner i januar 2024. Indklagede bestrider, at klager forud for afskedigelsen skulle have meddelt virksomheden ønske om barsel. Indklagede var allerede i november 2023 blevet bekendt med, at klager skulle være far, hvorfor det indirekte blev klart, at klager på et tidspunkt ville gå på barselsorlov.

Afskedigelsen fandt således ikke sted i umiddelbar forlængelse heraf, og der er derfor ingen tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet, hvor indklagede fik viden om en forestående barsel, og tidspunktet for

afskedigelsen af klager.

Det bemærkes, at et isoleret overskud ikke udelukker efterfølgende økonomiske udfordringer eller nødvendige besparelser. Virksomheden havde på tidspunktet for opsigelsen månedlige udgifter for over 500.000 kr. og månedlige indtægter på blot 200.000–300.000 kr., hvilket resulterede i et underskud på 200.000–300.000 kr. hver måned.

Denne situation fremgår også af seneste offentliggjorte regnskab. Det ses, at bruttofortjenesten var 4.415.082 kr., mens personaleomkostningerne beløb sig til 5.556.582 kr. Dette medførte et underskud på 1.141.500 kr. og understreger nødvendigheden af at reducere personaleomkostningerne. Herudover fremgår det tydeligt af regnskabet, at likviditetsgraden er under 1, idet gældsforpligtelserne i alt udgjorde 18.970.412 kr., mens omsætningsaktiverne alene beløb sig til 13.855.079 kr. Dertil kommer, at indklagedes aktiver stammer fra tilknyttede selskaber, hvilket yderligere understreger, at der er tale om en nødlidende økonomi. Endvidere bemærkes det, at indklagedes antal ansatte fra opsigelsen af klager alene har været nedadgående. Ved opsigelsen i januar 2024 var der i indklagede ansat 17 medarbejdere, og ved udgangen af 2024 var tallet af medarbejdere reduceret yderligere til 12.

At indklagede samlet set har haft en positiv økonomisk udvikling over en årrække er ikke ensbetydende med, at der ikke kan foretages driftsmæssige justeringer, herunder tilpasninger i personaleomkostninger.

Et regnskab med høj bruttofortjeneste kan indeholde betydelige udgifter, herunder investeringer i nye projekter, licenser, teknologi eller omkostninger forbundet med produktudvikling, der ikke fremgår isoleret af overskrifterne i de vedlagte bilag. Ligeledes kan igangværende eller fremtidige projekter kræve omstrukturering, så indklagede løbende sikrer den rette personalesammensætning.

Det skal endelig bemærkes, at en virksomheds omsætning ikke nødvendigvis udelukker muligheden for at opsige medarbejdere som led i en besparelsesstrategi. Det er dokumenteret, at virksomheden har foretaget en væsentlig reduktion af medarbejderstaben. Denne beslutning kan med den saglige begrundelse om at forbedre virksomhedens samlede økonomi anses som tilstrækkelig. Det er dog væsentligt at påpege, at virksomheden på tidspunktet for beslutningen stod over for et valg mellem at opsige medarbejdere eller risikere konkurs.

Udvælgelsen af, hvilke medarbejdere der bedst opfylder indklagedes fremadrettede behov, er en arbejdsgiverbeføjelse, som alene skal baseres på saglige kriterier.

Det er ikke arbejdsgiverens bevisbyrdemæssige pligt at påvise, hvorfor visse medarbejdere blev beholdt, mens andre blev afskediget, når afskedigelsen i øvrigt hviler på reelle, forretningsmæssige hensyn.

I den forbindelse er en medarbejders anciennitet eller historiske lønforhøjelser ikke automatisk afgørende. Indklagede kan lægge vægt på aktuelle og fremadrettede kompetencebehov, projekternes karakter eller strategiske prioriteringer, der gør, at man fx prioriterer specialiserede roller eller har behov for ny teknisk kompetence inden for andre områder.

Klager var den højestlønnede medarbejder, og ansættelsesforholdet mellem klager og indklagede har været problematisk i en længere periode, da klager efter øvrige medarbejders oplysninger blev vurderet ustabil, vanskelig at samarbejde med og mindre produktiv end de andre ansatte i sammenlignelige funktioner. Dette er tillige dokumenteret ved en række møder afholdt mellem klager og indklagede, hvor der er givet gentagne advarsler om netop ustabilitet, samarbejdsvanskeligheder og lav produktion. Et forløb, der strækker sig tilbage til slutningen af 2022.

Endeligt bemærkes det, at klagers opfattelse af at være en problemfri medarbejder, en af de bedste, mest erfarne og alsidige medarbejdere alene er en subjektiv opfattelse, som ikke kan genkendes af indklagede. Opfattelsen må i det hele anses for værende irrelevant. Klager har som anført modtaget flere varsler på baggrund af manglende samarbejdsvilje, lav produktivitet og ustabilitet.

At klager ikke tidligere formelt har modtaget skriftlige advarsler, ændrer ikke ved, at indklagede internt kan vurdere og handle på en medarbejders præstationer og samarbejdsforhold.

Det forhold, at klager tidligere har opnået en lønforhøjelse og ekstra ferie, kan ikke fortolkes som accept af vedvarende god performance, men kan ligeledes være udtryk for en strategisk personalepolitisk beslutning, herunder fastholdelsesstrategi på det tidspunkt, som ikke udelukker efterfølgende nødvendige tilpasninger.

Der er således en klar sammenhæng mellem indklagedes besparelser og valget om at afskedige klager.

Endvidere skal det bemærkes, at klagers stilling som teknisk designer blev nedlagt efter afskedigelsen, og at der ikke er andre ansatte i samme funktion. De øvrige medarbejdere besidder titler og funktioner som programmør, level designer og projektleder, hvilket adskiller sig væsentligt fra klagers hidtidige opgaver.

At klager finder, at bestemte kolleger burde have været afskediget først, er ikke retligt styrende for indklagedes dispositioner. Det kan alene kræves, at indklagede skal kunne bevise saglighed men ikke, at man skal gennemgå hver enkelt kollega og begrunde, hvorfor den pågældende kollega blev skånet.

Hver enkelt medarbejder har unikke kompetencer, og indklagede må vurdere, hvem der bedst matcher det fremadrettede behov. Indklagede er ikke forpligtet til at foretage en ”ranking”, som klager henviser til, af alle medarbejdere på tværs af funktioner, men alene til at godtgøre, at der ikke er usaglig forskelsbehandling eller i øvrigt usaglige begrundelser i forbindelse med afskedigelsen.

At klager gennem tiden har opnået lønforhøjelser, royaltykontrakter og har haft en bred faglig profil, betyder ikke, at man ikke kan blive berørt af en omstrukturering.

Det bestrides, at klagers mangeårige erfaring bevirker, at der ikke kan være fornuftige og reelle driftsmæssige grunde til at afbryde samarbejdet. Tværtimod kan en relativ høj løn og et ændret kompetencefokus i fremtidige projekter være udslagsgivende for, at man vælger at opsige netop denne medarbejder.

Klager henviser til en artikel fra en avis til støtte for, at indklagede skulle være økonomisk velstillet. Denne kilde kan ikke tillægges væsentlig betydning, idet der er tale om en tabloidavis, der bringer personlige historier uden den fornødne kritiske tilgang. Dertil kommer, at det af artiklen fremgår, at ”alt overskud bliver investeret i den næste store satsning”.

Det fremgår desuden af ansættelseskontrakten, at klager ikke har ret til løn under barselsorlov, hvorfor den forestående orlov ville være blevet finansieret af det offentlige og dermed ikke udgjorde en økonomisk byrde for indklagede. Dertil kommer, at klagers ansættelseskontrakt i øvrigt indeholdt særdeles gunstige vilkår, herunder en god løn, favorable arbejdsvilkår og 15 feriefridage. Det må således antages, at en eventuel barselsvikar til stillingen ville kunne findes uden større besvær for indklagede, hvorfor barselsorloven ikke ville have medført væsentlige gener.

Det må således lægges til grund, at klager er blevet opsagt på et sagligt grundlag, herunder af økonomiske årsager og med tydelig dokumentation for, hvorfor klager blev afskediget.

Det gøres derfor gældende, at afskedigelsen ikke er sket i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at klager derfor ikke har krav på godtgørelse i henhold til lovens § 16, stk. 2. Indklagede har anført saglige, forretningsmæssige årsager til at opsige medarbejderen, der ingenlunde er relateret til graviditet, barsel eller varslingsperioder.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Den 13. november 2023 oplyste klager indklagede om, at hans hustru var gravid. Den 30. januar 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

Det er ubestridt, at klagers hustru var gravid med klagers barn på afskedigelsestidspunktet. Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers forestående orlov efter barselsloven

Afskedigelsen af klager den 30. januar 2024 var begrundet i besparelser i virksomheden. Det var kun klager, der på dette tidspunkt blev afskediget.

Indklagede har oplyst, at klager blev valgt til afskedigelse, da han var den højestlønnede medarbejder, og da der havde været problemer med klager under ansættelsesforholdet.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers forestående orlov efter barselsloven.

Nævnet har lægt vægt på, at indklagede ikke nærmere har uddybet eller dokumenteret, hvorfor det netop var klager, der skulle afskediges i forbindelse med, at indklagede ønskede at foretage besparelser i virksomheden. Det, indklagede har anført om klagers højere løn, og at der skulle have været problemer med klager i ansættelsesforholdet, hvilket er bestridt af klager og ikke underbygget af sagens oplysninger, ændrer ikke herpå.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 305.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 305.000 kr. til klager med procesrente fra den 8. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

• § 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse

• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter