Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - medhold
J.nr. 25-7295
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget under sit fravær efter barselsloven.
Afskedigelsen af klager var begrundet i arbejdsmangel. Klager havde på tidspunktet for opsigelsen omkring otte års anciennitet hos indklagede, og han havde arbejdet som maskinmontage og sluttester. Indklagede havde oplyst, at tre medarbejdere blev omplaceret til andre stillinger. Indklagede havde videre oplyst, at ingen medarbejdere længere alene beskæftigede sig med sluttests. De udførte tillige andre opgaver i virksomheden. Der blev ansat en vikar i klagers stilling.
Det var nævnets vurdering, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at klagers barselsorlov ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige klager.
Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på, at vikaren fortsatte i virksomheden. Indklagede havde videre ikke godtgjort, hvorfor klager ikke var en af de medarbejdere, der blev omplaceret.
Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 360.000 kr. svarende til ni måneders løn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager under sit fravær efter barselsloven blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 360.000 kr. med procesrente fra den 8. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Den 1. december 2016 blev klager ansat i en stilling som maskinmontage hos indklagede.
Den 1. juni 2021 overgik klager til en stilling som sluttester.
Den 2. september 2024 blev klagers barn født.
Den 23. september 2024 sendte klager følgende sms til indklagedes løn- og regnskabsmedarbejder:
”Barsel
Fra 2 september til nytår
…”
Den 1. oktober 2024 modtog klager et brev fra Udbetaling Danmark, hvoraf fremgår:
”…
Vi skriver til dig for at fortælle, at [indklagede] har oplyst, at du holder dine 2 ugers orlov ved fødslen fulgt af mere orlov i perioden:
2. september 2024 til 31. december 2024.
…”
Den 31. oktober 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsen fremgår:
”…
Du opsiges hermed fra din stilling som Sluttester.
Ansættelsesforholdet opsiges i medfør af funktionærlovens § 2 med 5 måneders varsel til fratræden den 31. marts 2025.
Opsigelsen er begrundet i arbejdsmangel.
I opsigelsesperioden vil du modtage din sædvanlige løn, og du skal fortsætte dit arbejde som sædvanligt.
Læs alt
…”
Den 1. november 2024 sendte indklagedes CEO en mail til klager, hvoraf fremgår:
”…
Det er svære tider for tiden. Vi oplever nedgang i vores ordre, så der er simpelthen ikke nok at lave.
Dette er en svær beslutning for os, men desværre nødvendig.
Hvis du skal bruge en anbefaling eller anden hjælp, så sig endelig til.
…”
Den 5. november 2024 sendte indklagedes HR Business Partner en mail til klager, hvoraf fremgår:
”…
Først og fremmest vil jeg gerne takke dig for din indsats og
engagement. Du har ydet et stærkt stykke arbejde, og det har betydet meget for virksomheden.
Desværre står vi over for nogle økonomiske udfordringer, som tvinger os til at tage svære beslutninger for at sikre virksomhedens fremtid.
Efter nøje overvejelser er vi desværre kommet frem til, at vi måtte reducere bemandingen, hvilket desværre også involverede din stilling.
Jeg vil gerne understrege, at dette på ingen måde er en refleksion af din præstation eller indsats
.
Det er udelukkende en økonomisk beslutning, som vi var tvunget til at træffe i denne situation.
Endnu engang tak for din indsats, og vi ønsker dig alt det bedste fremover.
Vi kan snakke videre sammen, når du kommer tilbage på arbejde.
…”
Den 19. december 2024 blev klager fritstillet fra sin stilling.
Indklagede har fremlagt disse oplysninger om forskellen mellem klagers stilling og den stilling, som vikaren blev fastansat i:
”…
Område
Før barselsvikariat (oprindelig stilling)
Finishing
Efter barselsvikariat (nyoprettet stilling)
Printed Electronics
Uddannelseskrav
Ingen formelle uddannelseskrav (ufaglært stilling)
Videregående teknisk uddannelse (ingeniør, datalog, o.l.) påkrævet
Primære opgaver
Praktiske og rutineprægede opgaver i produktionen
Udviklingsopgaver, softwareopsætning, teknisk koordinering
Faglige kompetencekrav
Basis IT-kendskab, oplæring i interne systemer
Erfaring med softwareudvikling, teknisk dokumentation og PLC-styring
Selvstændighed i
opgaveløsning
Arbejde efter instruktion
Høj grad af selvstændighed og ansvar
for egne projekter
Tværfagligt samarbejde
Begrænset kontakt med øvrige
afdelinger
Indgår aktivt i udviklingsteams med
R&D, produktion og ledelse
Sprog og dokumentation
Dansk mundtligt
Krav om teknisk engelsk i skriftlig dokumentation
og systembeskrivelser
Projektansvar
Ikke relevant
Deltagelse i og koordinering af tekniske
delprojekter
Konklusion:
Som det fremgår, har stillingen gennemgået en betydelig faglig opgradering, som har gjort det nødvendigt at ansætte en person med teknisk videregående uddannelse og erfaring med software og udviklingsarbejde. Stillingen er derfor ikke sammenlignelig med [klagers] tidligere funktion.
Den nyoprettede stilling og rekrutteringsprocessen
Den stilling, som sagen vedrører, er nyoprettet og adskiller sig grundlæggende fra de funktioner, [klager] tidligere har varetaget. Der er tale om en teknisk specialiseret rolle med fokus på softwaretest og projektdeltagelse inden for produktudvikling. Stillingen blev oprettet som led i en strategisk styrkelse af vores udviklingskapacitet, og kravene til faglighed, selvstændighed og teknisk dybde er høje.
Ved rekruttering lagde vi vægt på følgende kriterier:
• Relevant videregående uddannelse (f.eks. ingeniør eller datalog)
• Minimum 3–5 års dokumenteret erfaring med softwareudvikling
• Erfaring med tekniske udviklingsprojekter og projektledelse
• Evne til at arbejde selvstændigt i tværfaglige teams
[Klager] opfyldte ikke disse kriterier og blev derfor ikke betragtet som en kvalificeret kandidat til stillingen. På baggrund af en faglig helhedsvurdering blev stillingen i stedet besat med en elektroingeniør med solid erfaring inden for netop softwareudvikling og tekniske projekter – en profil, der præcist matcher stillingens krav.
Valget af den nye medarbejder er alene baseret på objektive og saglige kriterier om kvalifikationer og erfaring.
Det er vigtigt for os at understrege, at beslutningen ikke har været motiveret af andet end virksomhedens behov for specialiseret viden.
Evt. efteruddannelse af [klager]:
Det blev vurderet som uhensigtsmæssigt at efteruddanne [klager] af følgende årsager:
– Tidsforbrug og implementering:
Den nødvendige opkvalificering ville kræve et længerevarende efteruddannelsesforløb, hvilket ville medføre en betydelig forsinkelse i forhold til at få dækket vores akutte behov for de pågældende kompetencer.
– Omkostninger:
Den nødvendige efteruddannelse ville indebære en væsentlig økonomisk investering i kurser, certificeringer samt frigivelse af [klager] fra daglige opgaver i en længere periode. Disse omkostninger stod ikke mål med den forventede gevinst.
– Ressourceforbrug internt:
En opkvalificering ville desuden kræve betydelige ressourcer i form af intern oplæring, mentorstøtte og tæt opfølgning fra ledelse og kolleger – ressourcer, som ikke var realistisk tilgængelige i den givne periode.
– Ingen garanti for det ønskede resultat:
Selvom efteruddannelse kunne gennemføres, var der ingen sikkerhed for, at [klager] ville opnå det faglige niveau, som stillingen reelt krævede, hverken på kort eller mellemlang sigt.
– Hurtigere onboarding af ny medarbejder:
Ved at ansætte en ny medarbejder med de rette kompetencer fra starten kunne vi sikre en hurtig og effektiv indsats uden længere oplæring og uden risiko for yderligere forsinkelser i opgaveløsningen.
På denne baggrund blev det vurderet, at det både økonomisk og driftsmæssigt var mere ansvarligt og effektivt at rekruttere en ny medarbejder frem for at forsøge en omfattende efteruddannelse af [klager].
…”
Klager har oplyst, at han skulle holde yderligere orlov efter barselsloven fra den 1. april 2025 til den 14. maj 2025.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. januar 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 9-12 måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.
Klager var på barsel, da han blev opsagt begrundet i ”arbejdsmangel”. Opsigelsen blev meddelt med fem måneders varsel, hvilket betød, at klagers sidste arbejdsdag var den 31. marts 2025.
Opsigelsen angav arbejdsmangel som årsag, men klager har kendskab til, at en vikar skulle overtage klagers arbejdsopgaver, hvilket tyder på, at der fortsat var behov for klagers stilling.
Klager havde været ansat hos indklagede i over otte år, heraf fem år som tekniker, og klager var en af de medarbejdere, der kendte maskinerne bedst. Klagers erfaring og anciennitet burde have været en fordel i en situation, hvor indklagede måtte foretage personalereduktioner.
Sluttestarbejdet eksisterer stadig hos indklagede, men stillingen som sluttester blev fjernet. Det virker inkonsekvent, at der stadig er behov for sluttestarbejde, men at klager ikke blev tilbudt en deltidsstilling eller en alternativ funktion. Det tyder dermed på, at der ikke var tale om en reel nedlæggelse af klagers stilling, og at begrundelsen om økonomiske hensyn ikke stemmer overens med de faktiske forhold.
Indklagede har fremhævet, at indklagede oplevede økonomiske udfordringer i 2024, hvilket førte til nedskæringer. Samtidig blev der dog ansat en vikar til at varetage klagers job, mens han var på barsel. Efterfølgende blev denne vikar tilbudt en fast stilling som elektriker. En anden medarbejder blev tilbudt periodiske opgaver i Democenteret. Dette skaber tvivl om, hvorvidt beslutningen om klagers opsigelse udelukkende var økonomisk motiveret.
Klagers faglige profil og kompetencer var stærkere end nyansatte medarbejdere. Klager har en uddannelse som maskiningeniør samt betydelig erfaring som maskinmontør. Klager har stærke kompetencer inden for mekanik, el og software.
Klagers brede viden og erfaring giver klager en mere alsidig og værdifuld profil end nyansatte medarbejdere, hvilket gør det svært at forstå, hvorfor klager ikke blev tilbudt en anden relevant stilling i indklagede.
Indklagede har nævnt, at en anden medarbejder blev tilbudt en stilling som elektriker, fordi hun havde en baggrund som elektroingeniør. Klager har også en elektroteknisk baggrund, men klager blev ikke tilbudt en lignende mulighed. Klager blev slet ikke kontaktet af sin arbejdsplads, før klager fik besked om, at han var blevet opsagt.
I forhold til indklagedes økonomiske situation tvivler klager ikke på, at indklagede var nødt til at spare og dermed også nødt til at afskedige et antal medarbejdere.
Virksomheden består dog stadig, og det fremgår af CVR-registret, at der er reduceret med et antal medarbejdere, der ligger mellem minus fire og 24 årsværk inden for det sidste års tid. Hovedparten af medarbejderne og stillingerne er der altså fortsat.
Når der er så mange stillinger og medarbejdere tilbage, burde indklagede have overvejet, om klagers kompetencer og erfaring gjorde, at klager kunne have været omplaceret til en anden stilling i stedet for at blive afskediget, hvis indklagede havde besluttet, at lige netop klagers stilling skulle nedlægges. En sådan overvejelse ville have været i overensstemmelse med de tre objektive kriterier, som indklagede henviser til som baggrund for afskedigelsen.
At indklagede skulle spare, betød ikke automatisk, heller ikke ud fra kriterierne, at netop klager skulle afskediges. Det forhold, at klager ikke blev kontaktet i løbet af processen, understreger for klager, at indklagede slet ikke var interesseret i at beholde klager ved at omplacere klager, hvilket tilsyneladende alene skyldtes, at klager var på barsel og dermed var fraværende.
Indklagede nævner flere steder direkte i sine bemærkninger, at klagers fravær/barsel havde betydning i forhold til indklagede. Indklagede har angivet, at klager ikke blev tilbudt periodiske opgaver, da klager var på barsel. Indklagede har også angivet, at klager ikke blev involveret i processen, da han var på barsel.
Indklagede påstår, at barselsvikaren ikke overtog klagers opgaver. Det gjorde hun dog i praksis. Hun arbejdede som sluttester og testede maskiner, ligesom klager gjorde. At give stillingen et andet navn, ændrer ikke på, at opgaverne i praksis var de samme. Samtidig fremhæver indklagede, at kvalitet og effektivitet blev forbedret efter vikarens ansættelse. Dette styrker netop klagers pointe, da det ikke giver mening for indklagede at fremhæve forbedringer i klagers tidligere arbejdsområde, hvis vikaren ikke erstattede klager.
Indklagede har skrevet, at klager ikke opfyldte kravene til den nye stilling. Klager bestrider dette.
Det er korrekt, at klager ønskede at blive fritstillet. Det gjorde klager, fordi han var skuffet over opsigelsen og over, at han ikke var blevet kontaktet, før klager fik brevet om, at klager blev opsagt. Klager havde ikke længere tillid til indklagede.
Indklagede har tidligere klart tilkendegivet, at opsigelsen af klager udelukkende skyldtes økonomiske hensyn og ikke havde noget med klagers faglige kompetencer at gøre. Klagers daværende chef skrev endda, at han var tilfreds med klagers indsats og tilbød klager en anbefaling. Det fremstår derfor som selvmodsigende og usagligt, at indklagede nu ændrer forklaring og fremfører, at opsigelsen skyldtes klagers manglende kompetencer.
Klagers bestrider indklagedes oplysninger om, at klager ikke gennemførte korrekt kvalitetssikring. Klager har aldrig fået nogen skriftlig eller mundtlig advarsel, påtale eller kritik af sin arbejdsindsats. Tværtimod fik klager ofte ros fra sine ledere. Det er derfor usagligt og bagudrettet at fremføre kritik, som aldrig blev drøftet med klager, mens han var ansat.
Klager afviser indklagedes påstand om brud på interne regler for databehandling og it-sikkerhed. Påstanden om ustabilt fremmøde og samarbejdsvanskeligheder stemmer heller ikke med virkeligheden.
Klager mener, at opsigelsen er en skjult form for forskelsbehandling, idet klagers barselsperiode blev brugt som en indirekte årsag til opsigelsen.
Klager mener ikke, at indklagede har dokumenteret eller bevist, at opsigelsen af klager ikke var begrundet i, at klager holdt barselsorlov.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede havde et økonomisk svært år i 2024. Der var svigtende salg af indklagedes maskiner. Indklagede havde et underskud på 10 mio. kr.
Som følge af underskuddet var indklagede nødsaget til at træffe økonomisk nødvendige beslutninger for at sikre virksomhedens bæredygtighed og fremtidige drift.
I denne sammenhæng har indklagede gennemført en række tilpasninger, hvoraf personalereduktion har været en uundgåelig faktor. Det er vigtigt at understrege, at de opsigelser, der er foretaget, udelukkende har været økonomisk begrundet og ikke baseret på individuelle præstationer eller relationer.
Den 31. oktober 2024 opsagde indklagede 12 medarbejdere i hele indklagede. Klager var en af dem, og klagers vikars kontrakt udløb samtidig ved årets udgang. En tredje sluttester blev tilbudt periodiske opgaver i indklagedes Democenter.
For at sikre en retfærdig og saglig proces blev opsigelserne baseret på en helhedsvurdering af virksomhedens behov, hvor der blev taget hensyn til behovet for at reducere faste omkostninger, afdelingens aktuelle og fremtidige bemandingsbehov og muligheder for at omstrukturere arbejdsopgaver.
I efteråret 2024 begyndte klager sin orlov efter barselsloven, og indklagede ansatte en vikar til at varetage hans job, indtil han var tilbage.
Indklagede oplevede i efteråret 2024, at en af indklagedes større kunder udskød sine ordre hos indklagede. Produktionen faldt derefter drastisk, og behovet for sluttestere faldt. Det bemærkes imidlertid, at vikarens funktion og arbejdsområde var tiltænkt sig at adskille sig væsentligt fra klagers oprindelige stilling.
Mens klagers hovedansvar var sluttests af maskiner samt kvalitetssikring forud for levering, blev barselsvikaren tilknyttet opgaver relateret til testudvikling og procesoptimering med et mere analytisk og systemudviklende fokus. Stillingen havde således en anden jobprofil og var tilpasset et ændret forretningsbehov i en periode, hvor virksomheden havde planlagt større strategiske ændringer i produktionsflowet rettet mod det amerikanske marked.
Det job, som klager bestred, eksisterer ikke mere, og stillingen blev ikke genbesat af en vikar eller nogen anden. Der er i indklagede ikke fuldtidsansat nogle medarbejdere som sluttester. Sluttests foretages i indklagede nu af medarbejdere, som også har et andet job i virksomheden.
I november og december 2024 forsøgte indklagede at finde plads andre steder i indklagede til de medarbejdere, der var blevet afskediget. Dette lykkedes i tre tilfælde.
Det er vigtigt at understrege, at de opsigelser, indklagede har foretaget, var en konsekvens af den økonomiske situation og en strukturel tilpasning af virksomheden. At indklagede i begrænset omfang har benyttet vikarer til kritiske opgaver ændrer ikke på, at fastansættelserne ikke kunne opretholdes. Vikarer erstatter ikke de opsagte stillinger, men anvendes derimod som en midlertidig løsning på specifikke og nødvendige arbejdsopgaver.
Brugen af vikarer er en nødvendig foranstaltning for at sikre virksomhedens drift i en økonomisk udfordrende tid. Det giver indklagede den fleksibilitet, der er påkrævet for at kunne
håndtere kritiske opgaver uden at påtage sig faste økonomiske forpligtelser, der kan forværre situationen.
Indklagede modtog i samme periode en opsigelse fra en elektriker, som indklagede havde brug for. Indklagede fandt i den forbindelse ud af, at klagers vikar havde en uddannelse som elektroingeniør. Indklagede tilbød derfor hende jobbet som elektriker hos indklagede. I dag arbejder hun primært som elektriker og periodisk som sluttester på en type af indklagedes maskiner.
Da opsigelsen skabte et akut behov, var det nødvendigt at handle hurtigt for at undgå driftsforstyrrelser. I første omgang blev en vikar anvendt for at sikre en hurtig løsning, men da behovet for en elektriker i funktionen er varigt, var det en naturlig beslutning at fastansætte vikaren, som allerede havde vist sig kompetent og kvalificeret til opgaven.
Beslutningen om at tilbyde en anden medarbejder periodiske opgaver i Democenteret var baseret på driftsmæssige og organisatoriske hensyn.
De opgaver, der opstod i Democenteret, var af midlertidig karakter og krævede ikke en fast stilling. Da der var tale om et midlertidigt behov, var det ikke relevant at overveje en fast stilling. Tilbuddet om periodiske opgaver var således en pragmatisk løsning, der både sikrede den nødvendige arbejdskraft og samtidig tog højde for de økonomiske begrænsninger, virksomheden opererer under.
Klager blev ikke tilbudt opgaven, da klager på det tidspunkt, hvor behovet for periodiske opgaver opstod, var på barsel. Ifølge
gældende lovgivning og virksomhedens interne praksis tilbyder indklagede ikke midlertidige eller periodiske opgaver til medarbejdere, der er på barsel, da de har ret til fravær og ikke forventes at stå til rådighed for arbejdsopgaver.
Efter sin barsel og opsigelse anmodede klager selv om at blive fritstillet. En fritstilling betyder, at medarbejderen ikke længere står til rådighed for virksomheden, hvilket naturligvis også udelukkede ham fra at blive tilbudt opgaver i Democenteret.
Klagers skuffelse over, at han ikke blev kontaktet før opsigelsen, skyldes sandsynligvis, at han ikke var klar over, at han var under opsigelse, og han følte sig måske uforberedt på beslutningen. Dog skal det fremhæves, at opsigelsen blev gennemført som led i en overordnet økonomisk vurdering og ikke som følge af individuelle samtaler eller forudgående drøftelser med klager, da han på tidspunktet for beslutningen var på barsel.
I forbindelse med klagers opsigelse skal indklagede oplyse, at det har været overvejet, om der var mulighed for at tilbyde klager anden beskæftigelse i virksomheden.
Efter en konkret vurdering af hans kvalifikationer og erfaringer i forhold til de tilgængelige stillinger har det desværre ikke været muligt at finde en relevant eller passende alternativ funktion, hvor hans kompetencer kunne bringes i anvendelse.
Indklagede er naturligvis opmærksomme på forpligtelsen til at søge omplacering som alternativ til opsigelse, men i dette tilfælde fandtes der ikke realistiske muligheder herfor.
Klager var i sin stilling ansvarlig for gennemførelse af sluttests på virksomhedens maskiner forud for levering til kunder. Sluttesten omfattede funktionalitetstest samt tilhørende dokumentation i overensstemmelse med virksomhedens interne kvalitetsprocedurer.
Det blev i gentagne tilfælde konstateret, at maskiner, som ifølge dokumentation var blevet testet og godkendt af klager, ikke fungerede efter hensigten ved levering til kunden. Dette viste sig at skyldes, at testprocedurerne ikke var blevet gennemført korrekt – eller slet ikke – til trods for, at dokumentationen var udfyldt som gennemført.
Disse fejl medførte væsentlige negative konsekvenser for virksomheden, herunder konkrete økonomiske tab som følge af reklamationer, udkald og udsendelse af teknikere, omleveringer og tab af kundetillid på internationale markeder.
Derudover blev der anvendt betydelige interne ressourcer på at rette op på konsekvenserne af utilstrækkelig kvalitetssikring.
Virksomheden konstaterede desuden væsentlige brud på interne regler for databehandling og it-sikkerhed.
Han blev skriftligt instrueret i korrekt praksis, men ændrede ikke adfærd i tilstrækkeligt omfang.
Derudover blev der i en længere periode før barselsorloven registreret samarbejdsvanskeligheder, herunder ustabilt fremmøde og manglende overholdelse af daglig planlægning, hvilket påvirkede den samlede produktionsafvikling og teamets effektivitet.
Disse forhold blev håndteret gennem dialog og ledelsesmæssige tiltag, som dog ikke førte til varig forbedring.
Efterfølgende ansatte indklagede en ny medarbejder (barselsvikaren) i afdelingen med henblik på at styrke de projekt- og kvalitetsmæssige kompetencer, der er nødvendige i virksomhedens nye retning. Der var tale om en strategisk rekruttering, som ikke havde nogen sammenhæng med det tidligere ansættelsesforhold, men udelukkende handlede om at imødekomme fremtidige forretningsmæssige krav. Indklagede har fremlagt oversigt over forskellen på klagers stilling og den nye stilling samt argumenteret for, hvorfor klager ikke var egnet til stillingen, herunder hvorfor det var uhensigtsmæssigt at efteruddanne klager, så han kunne være egnet til stillingen.
Efter omstruktureringen – herunder afskedigelsen af klager og ansættelsen af en ny medarbejder med højere faglig specialisering – har indklagede opnået dokumenterbare forbedringer, såsom færre fejl i sluttests, der har reduceret omarbejdning, spild og teknisk support. Gennemløbstiden per maskine er forkortet, hvilket har frigjort produktionskapacitet. Antallet af reklamationer og garantiomkostninger er faldet, og ressourceforbruget pr. produceret enhed er reduceret, hvilket direkte bidrager til lavere omkostninger.
De samlede økonomiske besparelser er betydelige og vurderes allerede at overstige de samlede personaleomkostninger til klagers stilling.
Klager har i sine bemærkninger henvist til antal samlede ansatte. Indklagede skal i den forbindelse bemærke, at de tal, klager henviser til, er baseret på statiske opgørelser, som ikke tager højde for opsagte vikarer og freelancere. Disse grupper udgør en væsentlig andel af den samlede arbejdsstyrke, men er ikke nødvendigvis repræsentative for det reelle antal aktive ansatte på opsigelsestidspunktet. De statiske tal kan derfor ikke stå alene og giver ikke et retvisende billede af den faktiske personalemæssige situation.
Samtidig vil en del af de opsagte medarbejdere stadig være i deres
Opsigelsesperiode, og derfor fremgår de stadig af de fremsendte tal.
Klager har udtrykt bekymring for, om hans opsigelse var begrundet i hans barsel. Det er dog veldokumenteret, at opsigelsen udelukkende var et resultat af virksomhedens økonomiske situation og ikke relateret til hans barselsperiode.
Virksomheden havde et underskud på 10 millioner kroner, hvilket nødvendiggjorde en reduktion i omkostninger, herunder personale. Flere medarbejdere blev opsagt som led i denne økonomiske tilpasning, uanset deres individuelle omstændigheder. Opsigelserne blev foretaget ud fra en samlet vurdering af virksomhedens økonomiske behov, og klagers opsigelse var en del af denne proces.
På tidspunktet for opsigelsen var klager på barsel, men dette var ikke en faktor i beslutningen. Opsigelsesgrundlaget var økonomisk nødvendighed, ikke medarbejderens fraværsstatus. Barsel er en beskyttet rettighed, og virksomheden er fuldt bekendt med reglerne for beskyttelse af medarbejdere på barsel.
Det understreges, at opsigelsen af klager ikke var udtryk for utilfredshed med klagers præstationer. Klagers kvalifikationer og arbejdsindsats indtil opsigelsestidspunktet har været tilfredsstillende, indenfor de fagområder han kunne bestride.
Opsigelserne blev gennemført som led i en samlet tilpasning og blev truffet på baggrund af saglige, på forhånd fastlagte kriterier samt konkrete forhold vedrørende virksomhedens fremtidige drift og strategiske behov.
En stærk indikator for, at opsigelsen var økonomisk motiveret, er, at virksomheden ikke har genbesat klagers stilling med en ny fast medarbejder. Hvis opsigelsen havde været begrundet i barsel og et ønske om at fjerne klager fra organisationen, ville man forvente, at stillingen blev genbesat af en anden medarbejder. Dette er ikke tilfældet.
På baggrund af ovenstående gøres derfor gældende, at opsigelsen af klager ikke på nogen måde var begrundet i hans barsel.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barselsloven eller i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 4, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.
Klager blev far den 2. september 2024. Den 23. september 2024 oplyste han til indklagede, at han var fraværende efter barselsloven fra den 2. september 2024 til nytår.
Da afskedigelsen af klager fandt sted efter, at klager rettidigt havde varslet afholdelse af fravær efter reglerne i barselslovens § 9, og mens klager afviklede sin planlagte forældreorlov, er det den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, der finder anvendelse.
Det påhviler herefter indklagede at bevise, at afskedigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers ønske om at afholde orlov efter barselsloven.
Afskedigelsen af klager var begrundet i arbejdsmangel.
Nævnet lægger som ubestridt til grund, at indklagede i slutningen af 2024 på grund af økonomiske forhold valgte at afskedige 12 medarbejdere, herunder klager. Nævnet lægger til grund, at der var godt 100 medarbejdere hos indklagede.
Klager havde på tidspunktet for opsigelsen omkring otte års anciennitet hos indklagede, og han havde arbejdet som maskinmontage og sluttester. Indklagede har oplyst, at tre medarbejdere blev omplaceret til andre stillinger. Indklagede har videre oplyst, at ingen medarbejdere i dag alene beskæftiger sig med sluttests. De udfører tillige andre opgaver i virksomheden. Der blev ansat en vikar i klagers stilling.
Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde for, at klagers barselsorlov ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige klager.
Ved denne vurdering lægger nævnet særlig vægt på, at vikaren fortsatte i virksomheden. Indklagede har videre ikke godtgjort, hvorfor klager ikke var en af de medarbejdere, der blev omplaceret.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 360.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.
Indklagede skal herefter betale 360.000 kr. til klager med procesrente fra den 8. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1 om lovens anvendelsesområde
• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
• § 16, stk. 2 og 3, om godtgørelse
• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Sag om, hvorvidt der i forbindelse med en afskedigelse kan rejses krav om godtgørelse for afsked i strid med ligebehandlingsloven, herunder om afskedigelsen er omfattet af reglen om omvendt bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 Domsdatabasen · 18. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - kommuner - ej medhold Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - kommuner - ej medhold Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse inden orlov - ej medhold Retsinformation · 25. november 2025
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt der i forbindelse med en afskedigelse kan rejses krav om godtgørelse for afsked i strid med ligebehandlingsloven, herunder om afskedigelsen er omfattet af reglen om omvendt bevisbyrde i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 Domsdatabasen · 18. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold Retsinformation · 14. januar 2026
- Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn Domsdatabasen · 15. oktober 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - afskedigelse før orlov - medhold Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - afskedigelse - afskedigelse efter orlov - uanset handicap - kommuner - ej medhold Retsinformation · 8. oktober 2020