Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - ej medhold
J.nr. 25-8207
En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.
Afskedigelsen af klager den 6. november 2023 var begrundet i nedskæringer som resultat af faldende indskrivninger på indklagede. Indklagede oplyste, at indklagede lukkede afdeling 1, hvor klager udførte sine primære opgaver, og at indklagede i den forbindelse afskedigede alle fire medarbejdere, som var tilknyttet afdeling 1.
På baggrund af sagens oplysninger, og uanset at klager blev fastansat kort tid inden lukning af afdeling 1, var det nævnets vurdering, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var helt eller delvist begrundet i klagers graviditet.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Sagsfremstilling
Den 22. august 2022 blev klager ansat som vikar hos indklagede.
Den 21. september 2023 blev klager fastansat i en stilling som pædagogisk personale hos indklagede.
Klager har oplyst, at hun den 30. oktober 2023 informerede indklagede om, at hun var gravid.
Klager har også oplyst, at hun på personalemøde den 31. oktober 2023 informerede sine kollegaer om sin graviditet.
Klager har desuden oplyst, at indklagede den 2. november 2023 sendte en mail ud til alle medarbejdere om behovet for at reducere personaleressourcerne.
Den 6. november 2023 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsen fremgår:
”…
Som du er blevet orienteret om dags dato den 6. november 2023, er det med beklagelse, at [indklagede] ser sig nødsaget til at opsige dig i din funktion som pædagogisk personale på krisecenter [navn].
Opsigelsen er begrundet i nedskæringer som resultat af faldende indskrivninger på krisecenter [navn].
Opsigelsesvarsel
Opsigelsen sker jævnfør opsigelsesvilkårene i din ansættelseskontrakt, med 14 dages varsel til fratræden den 20. november 2023.
Såfremt vi opnår tilstrækkelige indskrivninger til at gen-etablere driften i [afdeling 1] i din opsigelsesperiode - vil din opsigelse trækkes tilbage.
…”
Den 21. november 2023 sendte klagers partsrepræsentant en mail til indklagede og gjorde forskelsbehandling på grund af køn gældende.
Klagers partsrepræsentant og indklagede havde herefter en mailkorrespondance om afskedigelsen af klager.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. januar 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 195.445,44 kr. svarende til seks måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.
Klager arbejdede som socialpædagog med rådgivning, støtte og praktiske opgaver for kvinder og børn. I klagers ansættelseskontrakt står, at arbejdet omfattede alle fondens afdelinger, men klager blev primært tilknyttet afdeling 1 ved fastansættelsen.
Læs alt
Klager oplyste den 30. oktober 2023 indklagede om sin graviditet. Få dage senere, den 6. november 2023, blev hun afskediget sammen med tre andre medarbejdere, hvoraf endnu en ligeledes havde oplyst om sin graviditet. Tidsmæssigt er der dermed en umiddelbar og nærliggende sammenhæng mellem graviditetsoplysningen og afskedigelsen, hvilket udløser en formodning for, at graviditeten kan have haft en betydning for beslutningen.
På personalemøde den 31. oktober 2023 oplyste klager om sin graviditet til kollegerne. På mødet informerede den pædagogiske leder om, at der fremover ville være fokus på ansættelse af flere vikarer for at aflaste de fastansatte. Der nævntes ikke planer om personalereduktioner.
Klager og de øvrige tre fastansatte i afdeling 1 blev opsagt med begrundelsen, at der var for få indskrivninger. To af de opsagte, herunder klager, havde kort forinden oplyst om deres graviditet.
Indklagede har gjort gældende, at klagers kontrakt først blev underskrevet den 30. oktober 2023, samme dag, som klager orienterede om sin graviditet, og at der derfor ikke er sket forskelsbehandling i forbindelse med selve ansættelsen.
Det bemærkes dog, at klager allerede havde været ansat som vikar i over et år, siden den 22. august 2022. Der var indgået en aftale om fastansættelse pr. 21. september 2023, hvilket også er angivet i ansættelseskontrakten. Klager har dokumenteret, at ansættelsen blev aftalt og trådte i kraft før oplysningen om graviditeten, hvorfor tidspunktet for underskrift er uden betydning for vurderingen af ligebehandlingsspørgsmålet.
Det afgørende er, at klager var ansat som fast medarbejder, og at hun først orienterede om sin graviditet efter ansættelsesforholdets begyndelse – en omstændighed, der yderligere understøtter, at opsigelsen ikke kan forklares sagligt.
Indklagede har anført, at afskedigelsen skete af økonomiske grunde, og at samtlige medarbejdere i afdeling 1 blev afskediget. Det er dog ikke dokumenteret, at der er foretaget en konkret vurdering af klagers ansættelsesforhold i lyset af ligebehandlingslovens skærpede beskyttelse.
I sager om afskedigelse af gravide kan det udledes af retspraksis, at der skal foretages en vurdering af, om der er mulighed for omplacering til ledige eller forventet ledige stillinger.
Indklagede har tidligere haft praksis for omplacering af personale mellem afdelingerne. At der i denne sag ikke blev taget initiativ til en sådan omplacering – netop i en situation, hvor klager var gravid og derfor under særlig beskyttelse – fremstår kritisabelt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af klagers ansættelseskontrakt, at hun er ansat til at udføre arbejde i alle fondens afdelinger og ikke udelukkende knyttet til afdeling 1. Alle afdelinger drives under samme CVR-nummer, og der er således ikke tale om adskilte juridiske enheder, hvilket yderligere understøtter, at indklagede burde have undersøgt mulighederne for omplacering på tværs af organisationen.
Endelig skal det fremhæves, at det forhold, at en omplacering måtte indebære væsentlige ændringer i stillingen, ikke fritager arbejdsgiveren for pligten til at forsøge omplacering.
Det skal tillige bemærkes, at indklagedes egne fremlagte dokumenter viser, at økonomien allerede var presset forud for klagers fastansættelse. Alligevel valgte indklagede at indgå en fastansættelsesaftale pr. 21. september 2023. Når der herefter blot gik seks uger, før opsigelsen
meddeltes – efter at klager har oplyst om sin graviditet – svækkes begrundelsen om økonomi yderligere.
I opsigelsesperioden blev der rettet henvendelser fra borgere med
ønske om optagelse i afdeling 1, men disse blev afvist, selvom afdelingen stod tom. Dette peger på, at fonden aktivt valgte
ikke at forsøge at videreføre afdelingen, hvilket i sig selv kan være sagligt, men ikke fritager indklagede fra at vurdere og dokumentere klagers omplaceringsmuligheder.
Såfremt dette er korrekt, peger det på, at ledelsen traf en aktiv beslutning om ikke at udnytte afdelingens kapacitet selv i en situation, hvor der var potentiel efterspørgsel. En sådan adfærd underminerer indklagedes begrundelse om nødvendighedsbaseret lukning og peger i retning af, at opsigelsen af klager – som var gravid – muligvis havde et andet motiv.
Der er intet i det fremlagte materiale, som dokumenterer, at indklagede har foretaget en reel og konkret vurdering af omplaceringsmuligheder for klager – til trods for, at der har eksisteret en tidligere praksis for dette.
Klager havde gennem sin ansættelsesperiode haft adskillige vagter i afdeling 2, hvilket taler for, at hun var kvalificeret til at arbejde der. Det bestrides, at klager ikke skulle have haft de fornødne kvalifikationer til at arbejde i afdeling 2. Tværtimod har hun konkret udført arbejde i denne afdeling
Ligebehandlingslovens § 9 forbyder opsigelse begrundet i graviditet. Den tidsmæssige sammenhæng mellem meddelelsen om graviditet og opsigelsen rejser en formodning for, at graviditeten kan have været en medvirkende årsag til beslutningen.
Indklagede bærer bevisbyrden for, at afskedigelsen hverken helt eller delvist skyldtes klagers graviditet. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det forhold, at alle ansatte i afdeling 1 blev opsagt, fritager ikke indklagede for at løfte bevisbyrden specifikt i forhold til klager – særligt når der foreligger et beskyttelsesværdigt forhold som graviditet.
Indklagedes forklaring om økonomisk begrundet masseopsigelse dokumenterer ikke, at klagers graviditet ikke har spillet en rolle i beslutningen. Tidsmæssig sammenhæng, manglende undersøgelse af
omplacering og modstridende adfærd fra ledelsens side understøtter formodningen for, at graviditeten helt eller delvist har haft betydning for opsigelsen.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede er ved det offentlige tilsyn, som krisecenteret er underlagt, godkendt til samlet 16 pladser fordelt på to afdelinger, afdeling 1 og afdeling 2.
Afdelingerne ligger ikke i umiddelbar nærhed af hinanden. Desuden køres afdelingerne administrativt separat med hver sin journaliseringsvagtplan og arkiveringssystem mv. Det faste personale i de respektive afdelinger er således alene tilknyttet én af afdelingerne.
Når en borger indskrives, er det ved visitationen ikke lige meget, om indskrivningen skal ske hos afdeling 1 og afdeling 2. De borgere, der indskrives i afdeling 1, er borgere som har ressourcerne og overskuddet til at indgå i fælles madlavning, rengøring og aktiviteter, hvorimod borgere der indskrives i afdeling 2, ikke nødvendigvis har de samme ressourcer og overskud til at indgå i fælles aktiviteter. Afdeling 2 råder over selvstændige lejligheder til de borgere, der indskrives, og borgerne har ikke nødvendigvis noget at gøre med de andre indskrevne i denne afdeling.
Ved visitationen lægges der også vægt på, om den indskrevne har børn og i det omfang, at disse også indskrives, bliver der lagt meget vægt på, hvor det er bedst for børnene, at disse opholder sig.
I forhold til placeringerne af de faste medarbejdere foretages der selvsagt også en vurdering af, hvor disse bedst passer ind.
Dette indebærer, at de fastansatte medarbejdere alene er beskæftiget i enten afdeling 1 eller afdeling 2. Der lægges meget vægt på, at det faste personale ikke veksler mellem afdelingerne, eftersom det har stor betydning for de indskrevne borgere, at de møder det samme faste personale i hverdagen.
Indklagede blev oprettet i oktober måned 2018, og kendetegnet for driften er - og har været - at antallet af indskrevne borgere svinger, hvilket generelt også gælder for andre krisecentre i Danmark.
Dette skal sammenholdes med, at udskrivning af borgere kan ske dag for dag, uden varsel, hvilket indebærer, at indklagedes økonomi meget hurtigt kan blive udsat for økonomiske svingninger, som indklagedes ledelse kan være nødt til at forholde sig til. Det gælder navnlig i de tilfælde, hvor der er flere indskrevne borgere med mere end to børn, hvor udskrivninger af en familie medfører tab af to eller flere pladser
med øjeblikkelig virkning.
Af samme årsag er indklagede nødsaget til at gøre brug af vikarer udover det faste personale.
Til trods for den fleksibilitet, som vikarordningen medfører, kan indklagede være nødt til at skille sig af med faste medarbejdere på grund af svigtende indskrivninger for at opretholde en økonomisk forsvarlig drift.
Baggrunden for opsigelsen af klager var udelukkende økonomiske dårlige resultater.
Indklagede har fremlagt sin balance, hvoraf fremgår, at indklagede havde underskud igennem flere måneder forud for ansættelsen. I august og september måned 2023 havde indklagede et samlet underskud på henholdsvis 392.255 kr. og 365.150 kr. Udgifter til lønninger udgjorde næsten samme niveau som de samlede indtægter. For oktober måned var der umiddelbart en lille stigning i indtægterne, men det hang sammen med, at denne måned havde fem uger i stedet for fem uger.
November 2023 gav et underskud på 353.153 kr. December måned samme år gav et mindre overskud, men dette skyldtes kun, at to større forsikringserstatninger blev udbetalt.
Det kan desuden tilføjes, at indklagede i januar 2024 alene havde indskrevne til fem pladser ud af de 16.
På opsigelsestidspunktet var det helt åbenbart, at det var økonomisk nødvendigt at lukke afdeling 1, hvorfor samtlige medarbejdere inklusiv klager blev afskediget.
I forbindelse med opsigelsen blev det meddelt samtlige medarbejdere i afdeling 1, at hvis der kom flere indskrivninger i opsigelsesperioden, og den økonomiske situation derved kunne ændre sig for indklagede, var indklagede indstillet på at ansætte personalet igen, hvis dette havde medarbejdernes interesse.
Der opstod desværre ikke flere muligheder for nye indskrivninger, og som anført ovenfor havde indklagede alene fem indskrivninger i januar måned 2024. Ingen af de afskedigede fra afdeling 1 blev ansat igen.
Ved opsigelsen var det ikke en økonomisk mulighed at ansætte medarbejderne i afdeling 2.
Det var ikke muligt at omplacere klager, da der ikke var nogen ledig stilling hos indklagede, hvilket også dokumenteres af, at det var samtlige medarbejdere i afdeling 1, som blev afskediget. Ud fra en faglig vurdering var det ikke en mulighed at placere klager i afdeling 2 som fast medarbejder.
Det blev vurderet, at omplacering ikke var en mulighed, da der ikke var ledige stillinger i afdeling 2, hvor der alene var syv borgere indskrevet på opsigelsestidspunktet, og der var en begrundet forventning om yderligere udskrivninger, hvilket også kom til at holde stik, da afdeling 2 alene havde fem indskrevne i januar måned 2024.
I det omfang, at indklagede havde valgt at omplacere klager, ville dette indebære, at der var en fastansat på afdeling 2 med fast tilknytning til borgerne, som skulle afskediges.
Det forekommer efter omstændighederne ikke rimeligt, at indklagede skulle afskedige en fastansat på afdeling 2 for at få plads til klager som følge af, at hun var gravid.
Det er indklagede som arbejdsgiver, der kan foretage en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for indklagede, når der skal foretages nedskæringer. Indklagede vurderede, at det ville være bedst, at dem der arbejdede på afdeling 2, og som havde en tilknytning til borgerne, fortsatte med at arbejde på afdelingen. Der opstår normalt en rimelig tæt forbindelse mellem borgerne og de fastansatte.
Det er korrekt, at økonomien var presset hos indklagede ved klagers fastansættelse, men det skal i den forbindelse fremhæves, at balancerne for indklagede typisk udarbejdes med 1½ måneds forsinkelse, hvorfor det først var muligt for indklagede at konstatere, hvor galt det egentlig
stod til, da indklagede så sig nødsaget til at lukke afdelingen. Denne beslutning blev truffet på et bestyrelsesmøde hos indklagede.
Klager har oplyst, at hun den 30. oktober 2023 informerede den daglige leder om sin graviditet. Det skal fremhæves, at den gældende kontrakt mellem parterne først blev underskrevet på denne dato, hvilket efter indklagedes opfattelse klart dokumenterer, at uanset om klager var gravid, så har der ikke været taget hensyn hertil ved underskriften af kontrakten fra indklagedes side.
Til det af klager anførte om anciennitet kan det oplyses, at klager havde en kort anciennitet i forhold til de fastansatte, der var på afdeling 2.
Det gøres gældende, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med ligebehandlingsloven, eftersom samtlige medarbejdere i afdeling 1 blev afskediget på grund af de økonomiske forhold, hvilket er dokumenteret ved den vedlagte balance.
Der var ikke en praksis hos indklagede for at omplacere det faste personale fra afdeling 1 til afdeling 2, da målgruppen af borgere var forskellig, ligesom dette heller ikke var en økonomisk mulighed, da der på tidspunktet for afskedigelserne på afdeling 1 kun var syv indskrevne på afdeling 2. Desuden var der en meget stor og aktuel risiko for yderligere udskrivninger af flere borgere på afdeling 2, der typisk havde kvinder med børn i lejlighederne.
Lukningen af afdeling 1 og afskedigelsen af personalet var alene rettidig omhu og en nødvendighed af hensyn til indklagedes økonomiske eksistens, hvorfor det var berettiget at afskedige klager på lige fod med de øvrige medarbejdere på afdeling 1.
Klagers gældende kontrakt blev underskrevet samme dag, hvor klager havde oplyst, at hun var gravid, hvilket dokumenterer, at indklagede ikke forskelsbehandler sit personale på grund af graviditet.
Det skal desuden anføres, at det var samtlige medarbejdere og herunder fastansatte på afdeling 1, der blev afskediget på grund af indklagedes dårlige økonomi, og ingen af de afskedigede medarbejder er siden blevet ansat igen hos indklagede.
Det kan i øvrigt oplyses, at samtlige medarbejdere på afdeling 1 blev orienteret om årsagen til nedlukningen af afdeling 1, ligesom AMO-gruppen blev inddraget.
Afdeling 1 er på nuværende tidspunkt fortsat ikke genåbnet på grund af indklagedes samlede økonomi.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.
Det er ubestridt, at klager var gravid på afskedigelsestidspunktet. Det er således den omvendte bevisbyrde, der finder anvendelse.
Det påhviler derfor indklagede at bevise, at klagers graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.
Afskedigelsen af klager den 6. november 2023 var begrundet i nedskæringer som resultat af faldende indskrivninger på indklagede.
Indklagede har oplyst, at indklagede lukkede afdeling 1, hvor klager udførte sine primære opgaver, og at indklagede i den forbindelse afskedigede alle fire medarbejdere, som var tilknyttet afdeling 1. Af afskedigelsen fremgår, at opsigelsen ville blive trukket tilbage, hvis der blev opnået tilstrækkelige indskrivninger til at genetablere driften i afdeling 1 i opsigelsesperioden.
Indklagede har desuden oplyst, at der ikke var ledige stillinger i afdeling 2, hvorfor det ikke var muligt at fastholde klager på afskedigelsestidspunktet.
På baggrund af sagens oplysninger, og uanset at klager blev fastansat kort tid inden lukning af afdeling 1, er det nævnets vurdering, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager ikke var helt eller delvist begrundet i klagers graviditet.
Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at alle medarbejdere i afdeling 1 blev afskediget som følge af indklagedes økonomiske vanskeligheder og den deraf følgende lukning af afdeling 1.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde
• § 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov
• § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret ændrer landsrettens dom og tager appellants påstand om betaling af 150.000 kr. i sag om krav vedr. forskelsbehandling i medfør af ligebehandlingslovens § 9 i forbindelse med afskedigelse til følge Domsdatabasen · 15. april 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom, og frifinder arbejdsgiver, appellant A/S, i sag om, hvorvidt lønmodtager, appelindstævnte, har krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven § 16 stk. 2 og 3 fra sin tidligere arbejdsgiver, appellant A/S Domsdatabasen · 7. december 2023
- Sag om, hvorvidt sagsøgte arbejdsgiver uberettiget har afskediget den ansatte sagsøger Domsdatabasen · 6. marts 2008
- Højesteret ændrede Landsrettens dom, således at en gravid lønmodtager, hvis ansættelsesvilkår var blevet forringet som følge af graviditeten, havde krav på godtgørelse Domsdatabasen · 18. januar 2024
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
- I sag om manglende betaling af bl.a. pension fik appellanten medhold i sit krav om pension, men tabte kravet om yderligere godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Byrettens omkostningsafgørelse blev stadfæstet Domsdatabasen · 23. marts 2023
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - kommuner - ej medhold Retsinformation · 27. november 2014
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold Retsinformation · 27. november 2014
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold Retsinformation · 12. maj 2022
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - afskedigelse før orlov - medhold Retsinformation · 17. juni 2025
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 15-0864564 Landsskatteretten · 16. juni 2016
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – afskedigelse under orlov - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026