Bekendtgørelse vedrørende international konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse vedrørende international
konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader
ved olieforurening (* 1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 20. marts 1975 har Danmark tiltrådt den i Bruxelles
den 18. december 1971 udfærdigede internationale konvention om oprettelse af
en international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Danmarks
tiltrædelsesinstrument blev den 2. april 1975 deponeret hos IMCO's
generalsekretær.
(Konventionens ordlyd er offentliggjort i Lovtidende A som bilag til
bekendtgørelse nr. 450 af 29. august 1978 om den internationale fond for
erstatning af skader ved olieforurening).
Konventionen trådte i medfør af artikel 40, stk. 1, i kraft den 16.
oktober 1978 mellem følgende lande:
Algeriet, Bahama-øerne, Danmark, Frankrig, Ghana, Japan, Jugoslavien,
Liberia, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige,
Syrien, Tunesien og Forbundsrepublikken Tyskland.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering har meddelt,
at dens ratifikation også omfatter Guernsey, Jersey og Man samt en række
områder, for hvis internationale forbindelser Storbritannien er ansvarlig.
Udenrigsministeriet, den 27. oktober
1978
HENNING CHRISTOPHERSEN.
Bilag.
International konvention om oprettelse af en international fond for
erstatning af skader ved olieforurening.
(Tillæg til den internationale konvention om det privatretlige ansvar for
skader ved olieforurening)
De stater, som er deltagere i denne konvention, og som ligeledes er
deltager i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for
skader ved olieforurening, som vedtoges i Bryssel den 29. november 1969, er
Læs alt
i erkendelse af de farer for forurening, som den
verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,
i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende
erstatning kan ydes til personer, der lider skade ved forurening hidrørende
fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,
under hensyn til at den internationale konvention af 29. november
1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening udgør et
betydeligt fremskridt mod opnåelsen af dette mål ved at skabe et system for
erstatning for skader ved olieforurening i de kontraherende stater og for
udgifter ved forholdsregler til at forhindre eller formindske sådan skade,
uanset hvor sådanne forholdsregler er taget,
i betragtning af at dette system imidlertid ikke i alle tilfælde
sikrer fuld erstatning til den, der lider skade ved olieforurening, hvorimod
den påfører skibsrederne en yderligere økonomisk byrde,
udfra den formening at de økonomiske følger af skade ved
forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af olie, der
transporteres til søs i bulk, ikke udelukkende bør bæres af
skibsfartserhvervet, men at de delvis bør bæres af olieladningsinteresserne,
i den overbevisning at det er nødvendigt at indføre et
erstatningssystem som tillæg til den internationale konvention om det
privatretlige ansvar for skader ved olieforurening med det formål at sikre,
at fuld erstatning vil være til rådighed for skadelidte i tilfælde af
olieforurening, og at skibsrederne samtidigt aflastes med hensyn til de øgede
økonomiske byrder, som er pålagt dem ved den nævnte konvention,
under iagttagelse af den resolution om oprettelse af en
international erstatningsfond for olieforureningsskader, der vedtoges den 29.
november 1969 af den internationale juridiske konference vedrørende skader
ved forurening af havet,
blevet enige om følgende:
Almindelige bestemmelser Artikel 1
I denne konvention betyder:
1. Ansvarskonventionen': den internationale konvention
om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, som vedtoges i
Bryssel den 29. november 1969.
2. Skib', »person«, »ejer«,
»olie«, »forureningsskade«, »forebyggende
forholdsregler«, »hændelse« og »organisationen« det
samme som i artikel 1 i ansvarskonventionen, idet dog »olie« skal
være begrænset til bestandige mineralolier, der indeholder kulhydrat.
3. Afgiftspligtig olie' råolie og brændselsolie
således som defineret under a) og b) neden for:
a) »Råolie« enhver blanding af flydende kulhydrater, der
forekommer i naturlig tilstand i jorden, uanset om den er behandlet med
henblik på at gøre den egnet til transport. Udtrykket omfatter også råolier,
hvorfra visse destillationsprodukter er blevet fjernet (undertiden benævnt
»topped crudes« eller »reconstituted crudes«).
b) »Brændselolie«: tunge destillater eller rester af råolie
eller blandinger af sådanne produkter bestemt til brug som brændsel med
henblik på frembringelse af varme eller kraft og af en kvalitet svarende til
»American Society for Testing and Materials Specification for Number
Four Fuel Oil (Designation D 396-69)» eller tungere.
4. Franc«: den enhed, som omhandles i
ansvarskonventionens artikel V. stk. 9.
5. Skibets drægtighed': det samme som angivet i
ansvarskonventionens artikel V. stk. 10.
6. Ton' når det anvendes i forbindelse med olie, en
metrisk ton.
7. Garant': enhver person, som yder forsikring eller
stiller inden økonomisk sikkerhed til dækning af ejerens ansvar i henhold til
ansvarskonventionens artikel VII. stk. 1.
8. Terminal' ethvert anlæg for oplagring af olie i
bulk, som kan modtage olie, der er transporteret ad søvejen, herunder enhver
ikke- landbaseret installation, der er forbundet med et sådant anlæg.
9. Hvor en hændelse består af en række af
begivenheder, skal den anses for at være indtruffet på tidspunktet for den
første af disse begivenheder.
Artikel 2
1. Hermed oprettes en international fond for
erstatning for forureningskade, kaldet »Den internationale fond for
erstatning for skade ved olieforurening« og i det følgende betegnet som
»fonden«. Den skal have følgende formål:
a) at yde erstatning for forureningsskade i det omfang den beskyttelse,
som gives ved ansvarskonventionen, er utilstrækkelig,
b) aflaste skibsrederne for den øgede økonomiske byrde, som er pålagt dem
ved ansvarskonventionen, idet sådan aflastning skal være undergivet vilkår,
der tilsigter, at konventioner vedrørende sikkerheden til søs og andre
konventioner bliver overholdt.
c) at virke for de beslægtede formål, som anføres i denne konvention.
2. Fonden skal i hver af de kontraherende stater
anerkendes som en juridisk person, der i henhold til statens love kan
erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt optræde som part i
retssager for statens domstole.
Enhver kontraherende stat skal anerkende fondens direktør (i det følgende
kaldet »direktøren« som fondens lovlige repræsentant.
Artikel 3
Denne konvention finder anvendelse
1. for så vidt angår erstatning i henhold til artikel
4 udelukkende på forureningsskade, som er indtruffet på en kontraherende
stats territorium, herunder søterritoriet, og på forebyggende forholdsregler,
som er taget for at forhindre eller formindske sådan skade,
2. for så vidt angår godtgørelse til skibsredere og
deres garanter i henhold til artikel 5 udelukkende på forureningsskade, som
er indtruffet på territoriet, herunder søterritoriet, i en stat, som har
tiltrådt ansvarskonventionen, og som hidrører fra et skib, der er registreret
i en kontraherende stat, eller som fører en sådan stats flag, samt på
forebyggende forholdsregler, som er taget for at forhindre eller formindske
sådan skade.
Erstatning og godtgørelse
Artikel 4
1. Til opfyldelse af det i artikel 2, stk. 1, a)
angivne formål skal fonden betale erstatning til enhver person, der har lidt
forureningsskade, såfremt denne ikke har kunnet opnå fuld erstatning for
skaden i henhold til ansvarskonventionen
a) på grund af at ansvar for skaden ikke foreligger inden for
ansvarskonventionen,
b) på grund af at den ejer, der ifølge ansvarskonventionen er ansvarlig
for skaden, af økonomiske årsager er ude af stand til fuldt ud at opfylde
sine forpligtelser, og økonomisk sikkerhed, som måtte være stillet i henhold
til nævnte konventions artikel VII ikke dækker eller er utilstrækkelig til at
imødekomme kravet om erstatning for skaden. Ejeren skal anses som ude af
stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, og økonomisk sikkerhed
skal anses som utilstrækkelig såfremt den skadelidte efter at have taget alle
rimelige skridt for at udnytte de retslige midler, han har til rådighed, ikke
har været i stand til at inddrive hele det erstatningsbeløb, som han har krav
på ifølge ansvarskonventionen,
c) på grund af at skaden overstiger ejerens ansvar ifølge
ansvarskonventionen, således som dette er begrænset ifølge denne konventions
artikel V, stk. 1, eller ifølge enhver anden international konvention, som er
i kraft eller åben for undertegnede, ratifikation eller tiltrædelse på datoen
for denne konvention. Udgifter og tab, som ejeren frivilligt har pådraget sig
for at forhindre eller formindske forureningsskade, skal, i det omfang de er
rimelige, anses som forureningsskade ved anvendelsen af denne artikel.
Fonden er uden ansvar i henhold til det foregående stykke, såfremt
a) den beviser, at forureningsskaden skyldtes krigshandlinger,
krigslignende operationer, borgerkrig eller oprør eller hidrørte fra olie,
der var udflydt eller udtømt fra et krigsskib eller andet skib, som ejes
eller drives af en stat og på tidspunktet for hændelsen udelukkende blev
benyttet i statsligt ikke kommercielt øjemed, eller
b) fordringshaveren ikke kan bevise, at skaden skyldes en hændelse, der
berører et eller flere skibe.
3. Såfremt fonden beviser, at forureningsskaden helt
eller delvis hidrører fra en handling eller undladelse, hvorved skade har
været tilsigtet og som kan henføres til den person, som har lidt skaden,
eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan fonden fritages helt
eller delvis fra sin erstatningsforpligtelse over for denne person. Sådan
fritagelse skal dog ikke gives med hensyn til sådanne forebyggende
forholdsregler som erstattes ifølge 1. stk. Fonden er under alle
omstændigheder fritaget for ansvar i samme omfang som skibsrederen måtte være
fritaget ifølge ansvarskonventionens artikel III, stk. 3.
4. a) Med mindre andet følger af bestemmelserne
nedenfor. under b), er det samlede erstatningsbeløb, som skal betales af
fonden ifølge denne artikel, for hver enkelt hændelse begrænset således, at
summen af dette beløb og det erstatningsbeløb, som faktisk er betalt i
henhold til ansvarskonventionen for forureningsskade forvoldt på den
kontraherende stats område, heri indbefattet ethvert beløb, som fonden skal
godtgøre ejeren ifølge denne konventions artikel 5, stk. 1, ikke kan
overstige 450 millioner francs.
b) Det samlede erstatningsbeløb, som fonden ifølge denne artikel skal
betale for forureningsskade, der skyldes en naturbegivenhed af usædvanlig,
uundgåelig og uafværgerlig karakter, kan ikke overstige 450 millioner francs.
5. Såfremt summen af de anerkendte krav mod fonden
overstiger det samlede erstatningsbeløb, som skal betales ifølge stk. 4, skal
det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan måde, at forholdet mellem
hvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som fordringshaveren faktisk
modtager i henhold til ansvarskonventionen og denne konvention, skal være det
samme for alle fordringshavere.
6. Fondens forsamling (i det følgende benævnt
»forsamlingen«) kan under hensyn til de erfaringer, som indvindes
ved indtrufne hændelser i særdeleshed hvad angår størrelsen af de skader, der
forårsages herved, og til ændringer i pengeværdierne beslutte, at det i stk.
4, a) og b) omhandlede beløb på 450 millioner francs ændres. Dette beløb skal
dog ikke i noget tilfælde kunne overstige 900 millioner francs eller være
mindre end 450 millioner francs. Det ændrede beløb skal være gældende for
hændelser, som indtræffer efter den dag, da beslutning om ændringen er
truffet.
7. På begæring af en kontraherende stat skal fonden
yde bistand i det omfang, det er nødvendigt for at hjælpe denne stat til
hurtigt at råde over sådant personale, materiel og tjenesteydelser, som
staten har brug for for at kunne træffe forholdsregler til at forhindre eller
begrænse forureningsskade som følge af en hændelse, for hvilken fonden kan
blive erstatningspligtig efter denne konvention.
8. På betingelser som foreskrives i fondens interne
reglement kan fonden tilvejebringe kreditmuligheder med henblik på, at der
kan træffes forebyggende forholdsregler mod forureningsskade fra en bestemt
hændelse, for hvilken fonden kan blive erstatningspligtig efter denne
konvention.
Artikel 5
1. For at opfylde sin opgave i henhold til artikel 2,
stk. 1, b) skal fonden godtgøre rederen og dennes garant den del af det
samlede ansvarsbeløb efter ansvarskonventionen, som
a) overstiger et beløb svarende til 1.500 francs pr. ton af skibets
drægtighed eller et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere, og
b) ikke overstiger et beløb svarende til 2.000 francs pr. ton af skibets
drægtighed eller et beløb på 210 millioner francs, hvis dette er lavere,
dog at fonden ikke skal være ansvarlig efter bestemmelserne i dette
stykke, såfremt skaden er forårsaget af rederens forsætlige fejl.
2. På betingelser, som foreskrives i fondens interne
reglement, kan forsamlingen beslutte, at fonden for de i artikel 3, stk. 2,
omhandlede skibe skal påtage sig forpligtelser som garant med hensyn til den
del af ansvaret, der omhandles i denne artikels 1. stk. Fonden skal
imidlertid kun påtage sig sådanne forpligtelser, såfremt det begæres af
rederen og kun, såfremt denne opretholder fyldestgørende forsikring eller
anden økonomisk sikkerhed, som dækker hans ansvar ifølge ansvarskonventionen
indtil et beløb svarende til 1.500 francs pr. ton af skibets drægtighed eller
et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere. Når fonden har
påtaget sig sådanne forpligtelser, skal rederen i enhver kontraherende stat
anses at have opfyldt bestemmelserne i ansvarskonventionens artikel VII med
hensyn til den del af hans ansvar, der er nævnt foran.
3. Fonden kan helt eller delvis fritages for sine
forpligtelser over for rederen og dennes garant ifølge stk. 1, såfremt fonden
beviser, at på grund af rederens egen fejl eller forsømmelse:
a) skibet, hvorfra den olie, som har forårsaget forureningsskade, ikke
opfyldte forskrifterne:
1) den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med
olie, 1934, som ændret i 1962, eller
2) den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen,
1960, eller
3) den internationale lasteliniekonvention, 1966, eller
4) de internationale søvejsregler, 1960, eller
5) de ændringer i ovennævnte konventioner, der er blevet anset som
værende af vigtig karakter, jf. artikel XVI, stk. 3, i den under 1) nævnte
konvention, artikel IX (e) i den under 2) nævnte konvention eller artikel 29,
stk. 3 (d) eller stk. 4 (d) i den under 3) nævnte konvention, dog under
forudsætning af, at sådanne ændringer har været i kraft mindst tolv måneder
forud for hændelsen, og
b) hændelsen eller skaden helt eller delvis skyldtes, at disse
forskrifter ikke var opfyldt.
Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse, uden hensyn til om den
kontraherende stat, hvori skibet var registreret eller hvis flag det førte,
er tilsluttet den pågældende konvention.
4. Når en ny konvention, der er bestemt til helt eller
delvis at erstatte nogen af de i stk. 3 opregnede konventioner, træder i
kraft, kan forsamlingen mindst seks måneder forud fastsætte en dato, på
hvilken den nye konvention skal erstatte den tidligere konvention eller en
del af denne ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3. Dog kan før denne
dato enhver stat, der har tiltrådt nærværende konvention, over for fondens
direktør erklære, at den ikke godkender sådan ændring. I dette tilfælde er
forsamlingens beslutning uden virkning for skibe, der på hændelsens tidspunkt
var registreret i denne stat eller førte dens flag. En sådan erklæring kan
senere når som helst tilbagekaldes og vil i alle tilfælde ophøre at have
virkning, når den pågældende stat tilslutter sig den nye konvention.
5. Et skib, der opfylder forskrifterne i en ændring
til en af de i stk. 3 nævnte konventioner eller forskrifter i en ny
konvention, skal, når ændringen eller den nye konvention tilsigte helt eller
delvis at erstatte en af de nævnte konventioner, ved anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 3 anses for at opfylde forskrifterne i den nævnte
konvention.
6. Såfremt fonden i egenskab af garant i medfør af
stk. 2 har udbetalt erstatning for forureningsskade i overensstemmelse med
ansvarskonventionen, har den regres mod rederen i tilfælde af og i det
omfang, fonden i medfør af stk. 3 ville være blevet fritaget for at yde
godtgørelse til rederen ifølge stk. 1.
7. Udgifter og tab, som rederen frivilligt har
pådraget sig for at forhindre eller begrænse forureningsskade, anses i det
omfang, de har været rimelige, som omfattet af rederens ansvar ved
anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 6
1. Krav på erstatning ifølge artikel 4 eller
godtgørelse ifølge artikel 5 forældes, såfremt sag ikke er anlagt eller
underretning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7, stk. 6, er
givet inden tre år fra den dag, skaden indtraf. Dog kan sag i intet tilfælde
anlægges, efter at seks år er forløbet efter datoen for den hændelse, som
forvoldte skaden.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 forældes rederens
eller hans garants krav på godtgørelse fra fonden i henhold til artikel 5,
stk. 1, ikke før udløbet af en frist på seks måneder fra den dag, på hvilken
rederen eller hans garant fik kundskab om, at der var anlagt sag mod ham i
henhold til ansvarskonventionen.
Artikel 7
1. Medmindre andet følger af bestemmelserne i denne
artikel, kan sag mod fonden om erstatning ifølge artikel 4 eller godtgørelse
ifølge artikel 5 i denne konvention alene rejses ved en domstol, og som
ifølge ansvarskonventionens artikel IX er kompetent til at behandle sagsanlæg
mod den reder, som er eller som i mangel af denne konventions artikel III
stk. 2, ville have været ansvarlig for den af den pågældende hændelse
forvoldte forureningsskade.
2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens
domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne sager mod
fonden, som omhandlet i stk. 1.
3. Når krav om erstatning for forureningsskade er
rejst mod en skibsreder eller hans garant ved en ifølge ansvarskonventionens
artikel IX kompetent domstol, er alene denne domstol kompetent til at
behandle noget krav mod fonden om erstatning eller godtgørelse i henhold til
artikel 4 eller 5 i denne konvention i anledning af samme skade. Er
imidlertid et erstatningskrav for forureningsskade i henhold til
ansvarskonventionen blevet indbragt for en domstol i en stat, der har
tiltrådt ansvarskonventionen, men ikke denne konvention, kan krav mod fonden
i henhold til artikel 4 eller artikel 3, stk. 1, i denne konvention efter
sagsøgerens valg rejses enten ved en domstol i den stat, hvori fonden har sit
hovedsæde, eller ved en hvilken som helst af de kontraherende staters
domstole, som er kompetent ifølge ansvarskonventionens artikel IX.
4. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at fonden
har ret til at indtræde som part i en retssag, som i henhold til
ansvarskonventionens artikel IX føres mod skibsrederen eller hans garant ved
en kompetent domstol i vedkommende stat.
5. Bortset fra hvad der herom er bestemt i stk. 6, er
fonden ikke bundet af nogen dom eller afgørelse i retssager, hvori den ikke
har været part eller af noget forlig, hvori den ikke har deltaget.
6. Er der i henhold til ansvarskonventionen rejst sag
om erstatning for forureningsskade mod en reder eller hans garant ved en
kompetent domstol i en kontraherende stat, er hver af sagens parter
berettiget til i overensstemmelse med denne stats nationale lovgivning at
underrette fonden om retssagen, uden at dette berører, hvad der i stk. 4 er
bestemt. Når sådan underretning er sket i de former, som kræves af
lovgivningen på stedet og til sådan tid og på sådan måde, at fonden har haft
reel mulighed for at indtræde som part i sagen, skal den af retten i en sådan
sag afsagt dom, når den er endelig og eksigibel i den stat, hvori dommen er
afsagt, være bindende for fonden i den forstand, at de ved dommen antagne
forudsætninger ikke kan bestrides af fonden, selv om denne faktisk ikke har
indtrådt i retssagen.
Artikel 8
Med forbehold af beslutninger angående fordelingen som omhandlet i artikel
4, stk. 5, skal enhver dom, der afsiges mod fonden af en domstol med
kompetence i henhold til artikel 7, stk. 1 og 3, når den er blevet eksigibel
i den stat, hvori den er afsagt, og i denne stat ikke længere kan anfægtes
ved de ordinære retsmidler, anerkendes og være eksigibel i enhver
kontraherende stat på samme betingelser som foreskrevet i
ansvarskonventionens artikel X.
Artikel 9
1. Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 5
indtræder fonden med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for
forureningsskade, som fonden har betalt i henhold til denne konventions
artikel 4, stk. 1, i de rettigheder som den person, der således har modtaget
erstatning, måtte have mod rederen eller dennes garant ifølge
ansvarskonventionen.
2. Bestemmelserne i denne konvention indskrænker ikke
den ret til regres eller indtræden i rettigheder, som fonden måtte have mod
andre end de i det foregående stykke omhandlede personer. Under alle
omstændigheder skal fondens ret til indtræden i rettigheder over for sådanne
personer ikke være mindre gunstig end den ret, som tilkommer en assurandør
for den person, som har modtaget erstatning eller godtgørelse.
3. Uden at dette skal medføre indskrænkning i anden
eksisterende ret til indtræden eller regres mod fonden, indtræder en
kontraherende stat, som har betalt erstatning for forureningsskade i henhold
til bestemmelser i egen national lovgivning, i de rettigheder som den person,
der således har modtaget erstatning, ville have haft i henhold til denne
konvention.
Afgifter
Artikel 10
1. Afgifter til fonden skal for så vidt angår hver
kontraherende stat betales af enhver person, som i det kalenderår, der
omhandles i artikel 11, stk. 1, med hensyn til begyndelsesafgifter og i
artikel 12, stk. 2a) eller b) med hensyn til de årlie afgifter, i mængder,
der tilsammen overstiger 150.000 tons. har modtaget:
a) afgiftspligtig olie, der har været transporteret til søs til havne
eller terminaler på denne stats område,
og
b) afgiftspligtig olie i noget anlæg beliggende på den kontraherende
stats område, når denne olie har været transporteret til søs og er blevet
losset i en havn eller terminal i en ikke kontraherende stat, dog at sådan
olie kun medtages i beregningen ifølge dette stykke, når den første gang
modtages i en kontraherende stat efter losning i en sådan ikke kontraherende
stat.
2. a) Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 skal
en person, såfremt mængden af afgiftspligtig olie, han i et kalenderår har
modtaget på en kontraherende stats område, sammenlagt med den mængde
afgiftspligtig olie, der i dette år er modtaget i samme kontraherende stat af
en eller flere personer, med hvilke han har interessefællesskab, overstiger
150.000 tons, betale afgift af den mængde, han faktisk har modtaget, uanset
om denne mængde ikke har oversteget 150.000 tons.
b) »Person med hvilken han har interessefællesskab« betyder
ethvert datterselskab eller en fælles kontrolleret enhed. Spørgsmålet om,
hvorvidt en person omfattes af denne definition, skal afgøres i henhold til
vedkommende stats nationale lovgivning.
Artikel 11
1. For så vidt angår hver kontraherende stat skal der
betales en begyndelsesafgift, som for hver af de i artikel 10 omhandlede
personer beregnes på grundlag af et bestemt beløb pr. ton afgiftspligtig
olie, der er modtaget af ham i løbet af det kalenderår, der ligger nærmest
forud for det, i hvilket denne konvention er trådt i kraft for denne stat.
2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fastsættes af
forsamlingen senest 2 måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft.
Forsamlingen skal herved, så vidt det er mulig, fastsætte beløbet på en sådan
måde, at de samlede begyndelsesafgifter ville udgøre 75 millioner franc,
såfremt afgift skulle betales for 90 procent af den mængde afgiftspligtig
olie, der transporteres til søs i verden.
3. For så vidt angår hver kontraherende stat, skal
begyndelsesafgifterne betales inden tre måneder efter den dag, da
konventionen trådte i kraft for vedkommende stat.
Artikel 12
1. Med henblik på for hver af de i artikel 10
omhandlede personer at fastsætte den årsafgift, der skal betales, såfremt
sådanne skal opkræves samt under hensyntagen til nødvendigheden af at
opretholde tilstrækkelige likvide midler, skal forsamlingen for hvert
kalenderår gøre et overslag i form af et budget over:
I) Udgifter
a) omkostninger og udgifter ved fondens administration i det pågældende
år samt eventuelt underskud fra driften i de forudgående år,
b) udbetalinger fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod
fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der
tidligere er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den
udstrækning de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse ikke
overstiger et beløb på 15 millioner francs,
c) udbetalinger fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod
fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der
tidliger er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den
udstrækning, de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse overstiger
et beløb på 15 millioner francs.
II) Indtægter
a) overskud af driften i de forudgående år herunder eventuelle renter.
b) begyndelsesafgifter, som skal betales i årets løb.
c) årlige afgifter, hvis nødvendigt for budgettets balance.
d) andre indtægter.
2. For hver af de i artikel 10 omhandlede personer
fastsættes størrelsen af den årlige afgift af forsamlingen, og beregnes for
så vidt angår hver kontraherende stat:
a) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1,
I, a) og b) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af
afgiftspligtig olie, der er modtaget i den pågældende stat af sådanne
personer i det forudgående kalenderår, og
b) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1,
I, c) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af
afgiftspligtig olie, der er modtaget af en sådan person i kalenderåret forud
for det, i hvilket den pågældende hændelse indtraf, såfremt vedkommende stat
på hændelsens tidspunkt havde tiltrådt denne konvention.
3. De i stk. 2 omhandlede beløb fremkommer ved at
dividere det samlede afgiftsbeløb, som kræves, med den samlede mængde af
afgiftspligtig olie, der er modtaget i alle de kontraherende stater i det
pågældende år.
4. Forsamlingen beslutter, hvilken del af den årlige
afgift, der straks skal betales kontant, og fastsætter betalingsdatoen. Den
resterende del af hver årlig afgift skal betales ved påkrav fra direktøren.
5. I sådanne tilfælde og i overensstemmelse med
sådanne betingelser, som fastsættes i fondens interne reglement, kan
direktøren forlange, at en afgiftspligtig person stiller økonomisk sikkerhed
for beløb, som han er pligtig at betale.
6. Ethvert krav om betaling i henhold til stk. 4 skal
for hver enkelt af de afgiftspligtige udgøre samme andel af afgiften.
Artikel 13
1. Afgiftsbeløb, som skyldes i henhold til artikel 12
og som er i restance, skal forrentes med en rentesats, der fastsættes af
forsamlingen for hvert kalenderår, idet forskellige rentesatser kan
fastsættes for forskellige forhold.
2. Enhver kontraherende stat sørger for, at pligten
til at betale afgift til fonden i henhold til denne konvention med hensyn til
olie, som modtages på statens område, bliver opfyldt og i sin lovgivning
indfører passende regler, herunder om sådanne tvangsmidler, som den finder
nødvendige for en effektiv opfyldelse af sådanne forpligtelser. Sådanne
forholdsregler skal dog kun rettes mod personer, der er pligtige at betale
afgift til fonden.
3. Når en person, som i henhold til artiklerne 10 og
11 skal betale afgift til fonden, ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn
til sådan afgift eller nogen del deraf, og betalingen er mere end 3 måneder
forsinket, skal direktøren på fondens vegne tage ethvert fornødent skridt mod
en sådan person for at inddrive det forfaldne beløb. Hvis imidlertid den
afgiftspligtige, som ikke har betalt, er åbenbart insolvent, eller
omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan forsamlingen efter forslag af
direktøren beslutte, at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod
den afgiftspligtige.
Artikel 14
1. Enhver kontraherende stat kan, når den deponerer
sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst derefter,
erklære, at den påtager sig de forpligtelser, som i henhold til denne
konvention påhviler enhver person, der ifølge artikel 10, stk. 1, er
afgiftspligtig til fonden af olie, der er modtaget inden for denne stats
område. Sådan erklæring skal afgives skriftligt og skal angive, hvilke
forpligtelser staten påtager sig.
2. Såfremt en erklæring som omhandlet i stk. 1
afgives, før denne konvention i henhold til artikel 40 træder i kraft,
deponeres erklæringen hos organisationens generalsekretær, der, når
konventionen er trådt i kraft, videregiver erklæringen til direktøren.
3. En erklæring som omhandlet i stk. 1, der afgives,
efter at denne konvention er trådt i kraft, deponeres hos direktøren.
4. En erklæring, der afgives i henhold til denne
artikel, kan tilbagekaldes af den pågældende stat ved skriftlig meddelelse
til direktøren. Sådan meddelelse får virkning tre måneder efter, at den er
modtaget af direktøren.
5. Enhver stat, der er bundet ved en i henhold til
denne artikel afgivet erklæring, skal under enhver sag, som rejses imod den
ved en kompetent domstol med hensyn til nogen af de i deklarationen angivne
forpligtelser, frafalde enhver immunitet, som den ellers ville kunne påberåbe
sig.
Artikel 15
1. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at enhver
person, der modtager afgiftspligtig olie inden for dens område i sådanne
mængder, at han er afgiftspligtig til fonden, bliver optaget på en liste, der
oprettes og holdes a jour af fondens direktør i overensstemmelse med de
efterfølgende bestemmelser i denne artikel.
2. Til det i stk. 1 angivne formål meddeler hver
kontraherende stat på det tidspunkt og på den måde, der foreskrives i fondens
interne reglement, til direktøren navn og adresse på enhver person, som i
denne stat er afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10 såvel som
oplysninger om de mængder af afgiftspligtig olie, der i det forudgående
kalenderår er modtaget af hver sådan person.
3. Ved afgørelsen af, hvilke personer der på et givet
tidspunkt er afgiftspligtige til fonden i henhold til artikel 10, stk. 1, og,
i påkommende tilfælde, ved fastsættelsen af de mængder olie, der skal
medtages i beregningen for hver sådan person ved beregningen af afgiftens
størrelse, skal de på listen optagne oplysninger anses som rigtige, indtil
andet bevises.
Organisation og administration
Artikel 16
Fonden skal have en forsamling, et sekretariat forestået af en direktør og
i henhold til bestemmelserne i artikel 21 en eksekutivkomite.
Forsamlingen
Artikel 17
Forsamlingen består af alle de kontraherende stater.
Artikel 18
Bortset fra, hvad der følger af bestemmelserne i artikel 26, skal
forsamlingens opgaver være:
1. at ved hvert ordinært møde vælge en formand og to
viceformænd, som skal fungere indtil det næste ordinære møde,
2. at fastsætte sin egen forretningsorden bortset fra
sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,
3. at vedtage det interne reglement, som kræves, for
at fonden på behørig måde kan udføre sine funktioner,
4. at udnævne direktøren og udfærdige forskrifter om
ansættelse af andet nødvendigt personale samt fastsætte ansættelsesvilkår for
direktøren og andet personale,
5. at vedtage det årlige budget og fastsætte de årlige
afgifter,
6. at udpege revisorer og godkende fondens regnskaber,
7. at godkende opgørelser af krav mod fonden, at
træffe beslutninger om fordelingen mellem fordringshavere i henhold til
artikel 4, stk. 5, af det erstatningsbeløb, som er til rådighed, og at
fastsætte de vilkår under hvilke forskudsvise udbetalinger skal finde sted
med henblik på at sikre, at de der har lidt forureningsskade modtager
erstatning så hurtigt som muligt,
8. at vælge de af forsamlingens medlemmer, der ifølge
artiklerne 21, 22 og 23 skal være repræsenteret i eksekutivkomiteen,
9. at oprette de midlertidige eller permanente
underorganer, som den anser for nødvendige
10. at bestemme hvilke ikke-kontraherende stater og
hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der
skal have adgang til, uden stemmeret, at deltage i forsamlingens,
eksekutivkomiteens og underorganernes møder.
11. at give instruktioner angående fondens
administration til direktøren, eksekutivkomiteen og underorganerne,
12. at overveje og godkende eksekutivkomiteens
rapporter og virksomhed,
13. at overvåge den rette gennemførelse af
konventionens bestemmelser og forsamlingens egne beslutninger,
14. at varetage de andre opgaver, som påhviler den
ifølge konventionen eller som iøvrigt er nødvendige for, at fonden kan
fungere på rette måde.
Artikel 19
1. Forsamlingen afholder ordinære samlinger een gang i
hvert kalenderår efter indkaldelse af direktøren. Har imidlertid forsamlingen
overladt de i artikel 18, stk. 5, omhandlede funktioner til
eksekutivkomiteen, afholder forsamlingen kun ordinære samlinger hvert andet
år.
2. På begæring af eksekutivkomiteen eller af mindst en
trediedel af forsamlingens medlemmer indkalder direktøren forsamlingen til
ekstraordinære samlinger. Sådanne samlinger kan også indkaldes på direktørens
eget initiativ efter samråd med forsamlingens formand. Direktøren skal give
medlemmerne mindst 30 dages varsel om sådanne møder.
Artikel 20
Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til
stede.
Eksekutivkomiteen
Artikel 21
Eksekutivkomiten skal oprettes på forsamlingens første ordinære samling
efter den dag, da antallet af kontraherende stater har nået femten.
Artikel 22
1. Eksekutivkomiteen består af en tredjedel af
forsamlingens medlemmer, dog ikke af mindre end syv eller mere end femten
medlemmer. Hvis antallet af forsamlingens medlemmer ikke er deleligt med tre,
beregnes den nævnte trediedel af det nærmest højere tal, der er deleligt med
tre.
2. Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal
forsamlingen:
a) sikre en retfærdig geografisk fordeling af pladserne i komiten på
grundlag af en passende repræsentation af kontraherende stater, der er særlig
udsat for risikoen for olieforurening, samt af kontraherende stater, der har
store tankskibsflåder, og
b) vælge halvdelen af medlemmerne til komiteen eller, hvis det samlede
antal medlemmer, der skal vælges, er ulige, det antal medlemmer, der er lig
med halvdelen af det samlede antal minus een, mellem de kontraherende stater,
på hvis område de største mængder olie, der skal medtages i beregningen
ifølge artikel 10, blev modtaget i det forudgående kalenderår, dog at
antallet af stater, der er valgbare efter denne bestemmelse, begrænses som
vist i følgende tabel:
Samlet antal Antal stater Antal stater
medlemmer i valgbare som vælger
komiteen under b) under b)
7 5 3
8 6 4
9 6 4
10 8 5
11 8 5
12 9 6
13 9 6
14 11 7
15 11 7
3. Medlemmer af forsamlingen, som var valgbare, men
som ikke bliver valgt ifølge bestemmelserne under b), er ikke valgbare til
nogen anden plads i eksekutivkomiteen.
Artikel 23
1. Medlemmerne af eksekutivkomiteen fungerer indtil
afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling.
2. Undtagen i den udstrækning, som det måtte være
nødvendigt for overholdelsen af bestemmelserne i artikel 22, kan ingen stat,
som er medlem af forsamlingen, være medlem af eksekutivkomiteen i mere end to
på hinanden følgende valgperioder.
Artikel 24
Eksekutivkomiteen afholder møde mindst een gang i hvert kalenderår og
sammenkaldes med tredive dages varsel af direktøren, enten på dennes eget
initiativ eller på forlangende af dens formand eller af mindst en trediedel
af dens medlemmer. Den afholder sine møder, hvor det måtte findes
hensigtsmæssigt.
Artikel 25
Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når mindst to trediedele af dens
medlemmer er til stede.
Artikel 26
1. Eksekutivkomiteen har følgende opgaver:
a) at vælge sin formand og fastsætte sin egen forretningsorden, bortset
fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,
b) at påtage sig og i forsamlingens sted udføre følgende funktioner:
(i) at give bestemmelser angående ansættelse af det personale udover
direktøren, som måtte være nødvendigt samt fastsætte ansættelsesvilkårene for
dette personale,
(ii) at godkende opgørelse af krav mod fonden samt tage ethvert andet af
de i artikel 18, stk. 7, omhandlede skridt i anledning af sådanne krav,
(iii) at give instruktioner til direktøren angående fondens
administration samt overvåge, at direktøren på rette måde gennemfører
konventionens bestemmelser, forsamlingens beslutninger og komiteens egne
beslutninger, og
c) at udføre sådanne andre opgaver, som tildeles den af forsamlingen.
2. Eksekutivkomiteen skal hvert år udarbejde og
offentliggøre en rapport om fondens virksomhed i det forudgående kalenderår.
Artikel 27
De medlemmer af forsamlingen, der ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen,
har ret til at deltage i komiteens møder som observatører.
Sekretariatet
Artikel 28
1. Sekretariatet består af direktøren og det for
fondens administration nødvendige personale.
2. Direktøren er fondens lovlige repræsentant.
Artikel 29
1. Direktøren er fondens øverste administrative
embedsmand og skal under iagttagelse af de ham af forsamlingen og
eksekutivkomiteen givne instruktioner udføre de opgaver, der er tillagt ham i
denne konvention, i fondens interne reglement eller af forsamlingen eller
eksekutivkomiteen.
2. Direktøren skal særlig:
a) ansætte det til fondens administration nødvendige personale,
b) træffe alle fornødne forholdsregler med henblik på passende
forvaltning af fondens midler,
c) inddrive de ved denne konvention påbudte afgifter, idet han særligt
iagttager bestemmelserne i artikel 13, stk. 3,
d) gøre brug af juridisk, økonomisk og anden sagkundskaber i den
udstrækning, det er nødvendigt for at tage stilling til krav mod fonden og
udføre fondens andre opgaver,
e) tage alle passende forholdsregler til afgørelse af krav mod fonden
inden for de grænser og på de betingelser, der fastlægges i de interne
regulativer, heri indbefattet den endelige betaling af krav uden forudgående
godkendelse af forsamlingen og eksekutivkomiteen, når dette bestemmes i
regulativerne,
f) udarbejde og for forsamlingen, henholdsvis eksekutivkomiteen,
forelægge regnskabsoversigt og budgetoverslag for hvert kalenderår,
g) bistå eksekutivkomiteen ved udarbejdelsen af den i artikel 26, stk. 2,
omhandlede rapport,
h) udarbejde, indsamle og distribuere de skrivelser, dokumenter,
dagsordener, referater og oplysninger, som måtte være nødvendige for arbejdet
i forsamlingen, eksekutivkomiteen og underorganerne.
Artikel 30
Ved udforelsen af deres pligter skal direktøren, det af ham ansatte
personale og de antagne sagkyndige ikke søge eller modtage instruktioner fra
nogen regering eller fra nogen myndighed uden for fonden. De skal afholde sig
fra enhver handling, der kan anfægte deres stilling som internationale
tjenestemænd. Hver kontraherende stat påtager sig for sit vedkommende at
respektere den udelukkende internationale karakter af det ansvar som påhviler
direktøren, hans personale og sagkyndige og ikke at søge at påvirke dem i
opfyldelsen af deres pligter.
Økonomi
Artikel 31
1. Hver af de kontraherende stater afholder vederlag,
rejseudgifter og andre udgifter for dens egen delegation til forsamlingen
samt til dens repræsentanter i eksekutivkomiteen og i underorganerne.
2. Alle andre udgifter, som fondens virksomhed
medfører afholdes af fonden.
Afstemning
Artikel 32
Følgende bestemmelser gælder for afstemning i forsamlingen og
eksekutivkomiteen.
a) ethvert medlem har een stemme,
b) med mindre andet er bestemt i artikel 33, skal beslutninger i
forsamlingen og eksekutivkomiteen vedtages med stemmeflerhed af de medlemmer,
som er til stede og som afgiver stemme,
c) beslutninger, hvortil kræves tre fjerdedele eller to trediedeles
flertal kræves, skal vedtages med tre fjerdedeles henholdsvis to trediedeles
flertal af de medlemmer, som er til stede.
d) I denne artikel betyder udtrykket »medlemmer, som er til
stede« »medlemmer, som er til stede ved mødet på tidspunktet for
afstemningen« og udtrykket »medlemmer, som er til stede og som
afgiver stemme«, »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer
for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes
som ikke stemmende.
Artikel 33
1. Følgende beslutninger i forsamlingen kræver tre
fjerdedeles flertal:
a) forhøjelse i henhold til artikel 4, stk. 6, af det højeste
erstatnnigsbeløb, som fonden udbetaler,
b) beslutning i henhold til artikel 5, stk. 4, angående ændring af de i
nævnte bestemmelse omhandlede konventioner,
c) overladelse til eksekutivkomiteen af de i artikel 18, stk. 5, nævnte
funktioner.
2. følgende beslutninger i forsamlingen kræver to
trediedeles flertal:
a) beslutning i henhold til artikel 13, stk. 3, om at forholdsregler ikke
skal tages eller fortsættes mod den afgiftspligtige,
b) udnævnelse af direktøren i henhold til artikel 18, stk. 4,
c) oprettelse af underorganer i henhold til artikel 18, stk. 9.
Artikel 34
1. Fonden, dens beholdninger, indkomster, herunder
afgifter, og anden ejendom skal i alle de kontraherende stater være fritaget
for enhver direkte beskatning.
2. Foretager fonden større indkøb af løsøre eller fast
ejendom, får den større arbejder udført, som er nødvendige for udøvelsen af
sin officielle virksomhed, og der i omkostningerne herved indgår indirekte
skatter eller omsætningsskatter, skal medlemsstaternes regeringer tage mulige
og egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af
sådanne afgifter og skatter.
3. Fritagelsen skal ikke tilstås for afgifter, skatter
eller gebyrer, der alene udgør betaling for offentlige tjenester.
4. Fonden skal være fritaget for told, skatter og
lignende afgifter på varer, som indføres eller udføres til tjenestebrug af
fonden eller på dennes vegne. Varer, som således er indført, må ikke
overdrages hverken mod betaling eller gratis i indførselslandet undtagen på
betingelser, som er godkendt af dette lands regering.
5. Personer, der betaler afgift til fonden samt
skadelidte og skibsredere, der modtager erstatning fra fonden, er undergivet
skattelovgivningen i den stat, hvori de er skattepligtige, og nyder ingen
særlig fritagelse eller anden fordel i denne henseende.
6. Oplysninger angående afgiftspligtige personer, der
er meddelt i henhold til denne konvention, må ikke videregives uden for
fonden undtagen i den udstrækning, det måtte være absolut nødvendigt for at
sætte fonden i stand til at gennemføre sin virksomhed, herunder som sagsøger
eller sagsøgt i retssager.
7. De kontraherende stater vil uafhængigt af
eksisterende eller fremtidige bestemmelser om valutakontrol og overførsel af
kapital tillade uindskrænket overførsel og betaling af afgiftsbeløb til
fonden og af erstatning, som fonden betaler.
Overgangsbestemmelser
Artikel 35
1. Fonden er ikke i nogen henseende ansvarlig ifølge
artiklerne 4 eller 5 for så vidt angår hændelser, der indtræffer inden for en
frist af et hundrede og tyve dage efter denne konventions ikrafttræden.
2. Erstatningskrav i henhold til artikel 4 og krav på
godtgørelse i henhold til artikel 5, der vedrører hændelser, som indtræffer
senere end et hundrede og tyve dage, men ikke senere end to hundrede og fyrre
dage efter denne konventions ikrafttræden, kan ikke rejses mod fonden, før to
hundrede og fyrre dage er forløbet efter denne konventions ikrafttræden.
Artikel 36
Organisationens generalsekretær indkalder til forsamlingens første
samling. Denne samling skal finde sted snarest mulig efter denne konventions
ikrafttræden og i hvert fald ikke senere end tredive dage efter
ikrafttrædelsen.
Slutningsbestemmelser
Artikel 37
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af de
stater, der har undertegnet eller som tilslutter sig ansvarskonventionen og
af enhver stat, som var repræsenteret ved konferencen om oprettelse af en
international erstatningsfond for skader ved olieforurening, 1971.
Konventionen er åben for undertegnelse indtil den 31. december 1972.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 skal
denne konvention ratificeres, antages eller godkendes af de stater, som har
undertegnet den.
3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 er
denne konvention åben for tiltrædelse af stater, som ikke har undertegnet
den.
4. Denne konvention kan kun ratificeres, antages,
godkendes eller tiltrædes af de stater, der har ratificeret, antaget,
godkendt eller tiltrådt ansvarskonventionen.
Artikel 38
1. Ratifikation, antagelse, godkendelse eller
tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et
formelt instrument herom.
2. Ethvert ratifikations-, antagelses-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring til denne
konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater,
eller efter at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de
berørte stater er afsluttet, vil blive anset for at gælde den således ændrede
konvention.
Artikel 39
Inden denne konvention træder i kraft. skal en stat, når den deponerer et
sådant instrument, som omhandles i artikel 38, stk. 1, og derefter årlig på
det tidspunkt, som fastsættes af organisationens generalsekretær, underrette
om navn og adresse på enhver person, som i denne stat ville være
afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10, såvel som oplysninger om
de mængder af afgiftspligtig olie, som på denne stats område er modtaget af
enhver person i løbet af det forudgående kalenderår.
Artikel 40
1. Denne konvention træder kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken følgende betingelser er
opfyldt:
a) mindst otte stater hos organisationens generalsekretær har deponeret
instrument angående ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse,
og
b) organisationens generalsekretær i overensstemmelse med artikel 39 har
modtaget oplysning om, at de personer i disse stater, som ville være
afgiftspligtige i henhold til artikel 10, i løbet af det forudgående
kalenderår har modtaget en samlet mængde af mindst 750 millioner tons
afgiftspligtig olie.
2. Denne konvention træder dog ikke i kraft forinden
ansvarskonventionen er trådt i kraft.
3. For hver stat, som senere ratificerer, antager,
godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende
instrument.
Artikel 41
1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de
kontraherende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på
hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.
2. Opsigelse sker ved deponering af et
opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.
3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant
længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter at
den er deponeret hos organisationens generalsekretær
4. Opsigelse af ansvarskonventionen skal anses som
opsigelse af denne konvention. En sådan opsigelse træder i kraft samme dag,
som opsigelsen af ansvarskonventionen træder i kraft i henhold til
sidstnævnte konventions artikel XVI, stk. 3.
5. Uanset en kontraherende stats opsigelse i henhold
til denne artikel skal bestemmelserne i denne konvention angående
afgiftspligt ifølge artikel 10, for så vidt angår en sådan hændelse som
omhandlet i artikel 12, stk. 2, b), og som indtræffer inden opsigelsen er
trådt i kraft, fortsat finde anvendelse.
Artikel 42
1. Inden halvfemsindstyve dage efter deponeringen af
et opsigelsesinstrument kan enhver kontraherende stat, som mener, at
opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de andre
kontraherende stater, anmode direktøren om at indkalde forsamlingen til en
ekstraordinær samling. Direktøren skal indkalde forsamlingen til at mødes
inden tresindstyve dage, efter at en sådan anmodning er modtaget.
2. Direktøren kan på eget initiativ indkalde
forsamlingen til en ekstraordinær samling, som afholdes inden tresindstyve
dage efter deponering af et opsigelsesdokument, såfremt han mener, at sådan
opsigelse vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige
kontraherende stater.
3. Dersom forsamlingen på en ekstraordinær samling,
indkaldt i henhold til stk. 1 eller 2, beslutter, at opsigelsen vil medføre
en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater, kan
enhver sådan stat inden et hundrede og tyve dage før den dag, da opsigelsen
træder i kraft, opsige denne konvention med virkning fra samme dag.
Artikel 43
1. Denne konvention ophører at gælde fra den dag,
antallet af kontraherende stater er mindre end tre.
2. De kontraherende stater, der er bundet af denne
konvention dagen før den dag, den ophører at gælde, skal træffe fornødne
forholdsregler for at sikre, at fonden kan udøve de i artikel 44 omhandlede
funktioner, og forbliver alene med dette formål bundet af denne konvention.
Artikel 44
1. Såfremt denne konvention ophører at gælde, skal
fonden dog
a) opfylde sine forpligtelser i anledning af enhver hændelse, der er
indtruffet, før konventionen ophørte at gælde,
b) kunne udøve sine rettigheder vedrørende afgifter i den udstrækning,
disse afgifter er nødvendige til opfyldelse af de under a) nævnte
forpligtelser, herunder de udgifter til fondens administration, som er
nødvendige til dette formål.
2. Forsamlingen skal tage alle nødvendige skridt for
at afslutte fondens likvidation, herunder en retfærdig fordeling af de
resterende beholdninger mellem de personer, der har betalt afgifter til
fonden.
3. Med henblik på opfyldelsen af sine opgaver ifølge
denne artikel beholder fonden sin egenskab af juridisk person.
Artikel 45
1. Organisationen kan indkalde en konference med det
formål at revidere eller ændre denne konvention.
2. Organisationen skal indkalde de kontraherende
stater til en konference om revision eller ændring af denne konvention, når
begæring herom fremkommer fra mindst en trediedel af de kontraherende stater.
Artikel 46
1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens
generalsekretær.
2. Organisationens generalsekretær skal
a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt
konventionen, om:
i) hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af
datoen herfor,
ii) datoen for konventionens ikrafttræden,
iii) enhver opsigelse af konventionen og datoen på hvilken opsigelsen
træder i kraft,
b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater,
som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder konventionen.
Artikel 47
Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet afskrift af
konventionen af organisationens generalsekretær overgives til De Forenede
Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse
med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.
Artikel 48
Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk,
hvilke to tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til russisk og
spansk udarbejdes af organisationens sekretariat og deponeres sammen med den
underskrevne original.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtigede
hertil, underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i Bryssel den attende december 1971.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969 Retsinformation · 25. september 1996
- Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. (* 1) Retsinformation · 6. december 1975
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader ved olieforurening, 1971 Retsinformation · 9. juli 1996
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention af 18. december 1971 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening Retsinformation · 9. juni 1999
- Bekendtgørelse af International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening Retsinformation · 22. oktober 1997
- Bekendtgørelse af konvention af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra skibe (* 1) Retsinformation · 14. februar 1985