Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse vedrørende international konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (* 1) (* 2)

BKI nr 88 af 27/10/1978Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. januar 1978

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse vedrørende international

konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader

ved olieforurening (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 20. marts 1975 har Danmark tiltrådt den i Bruxelles

den 18. december 1971 udfærdigede internationale konvention om oprettelse af

en international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Danmarks

tiltrædelsesinstrument blev den 2. april 1975 deponeret hos IMCO's

generalsekretær.

(Konventionens ordlyd er offentliggjort i Lovtidende A som bilag til

bekendtgørelse nr. 450 af 29. august 1978 om den internationale fond for

erstatning af skader ved olieforurening).

Konventionen trådte i medfør af artikel 40, stk. 1, i kraft den 16.

oktober 1978 mellem følgende lande:

Algeriet, Bahama-øerne, Danmark, Frankrig, Ghana, Japan, Jugoslavien,

Liberia, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige,

Syrien, Tunesien og Forbundsrepublikken Tyskland.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering har meddelt,

at dens ratifikation også omfatter Guernsey, Jersey og Man samt en række

områder, for hvis internationale forbindelser Storbritannien er ansvarlig.

Udenrigsministeriet, den 27. oktober

1978

HENNING CHRISTOPHERSEN.

Bilag.

International konvention om oprettelse af en international fond for

erstatning af skader ved olieforurening.

(Tillæg til den internationale konvention om det privatretlige ansvar for

skader ved olieforurening)

De stater, som er deltagere i denne konvention, og som ligeledes er

deltager i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for

skader ved olieforurening, som vedtoges i Bryssel den 29. november 1969, er

Læs alt

i erkendelse af de farer for forurening, som den

verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,

i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende

erstatning kan ydes til personer, der lider skade ved forurening hidrørende

fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,

under hensyn til at den internationale konvention af 29. november

1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening udgør et

betydeligt fremskridt mod opnåelsen af dette mål ved at skabe et system for

erstatning for skader ved olieforurening i de kontraherende stater og for

udgifter ved forholdsregler til at forhindre eller formindske sådan skade,

uanset hvor sådanne forholdsregler er taget,

i betragtning af at dette system imidlertid ikke i alle tilfælde

sikrer fuld erstatning til den, der lider skade ved olieforurening, hvorimod

den påfører skibsrederne en yderligere økonomisk byrde,

udfra den formening at de økonomiske følger af skade ved

forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af olie, der

transporteres til søs i bulk, ikke udelukkende bør bæres af

skibsfartserhvervet, men at de delvis bør bæres af olieladningsinteresserne,

i den overbevisning at det er nødvendigt at indføre et

erstatningssystem som tillæg til den internationale konvention om det

privatretlige ansvar for skader ved olieforurening med det formål at sikre,

at fuld erstatning vil være til rådighed for skadelidte i tilfælde af

olieforurening, og at skibsrederne samtidigt aflastes med hensyn til de øgede

økonomiske byrder, som er pålagt dem ved den nævnte konvention,

under iagttagelse af den resolution om oprettelse af en

international erstatningsfond for olieforureningsskader, der vedtoges den 29.

november 1969 af den internationale juridiske konference vedrørende skader

ved forurening af havet,

blevet enige om følgende:

Almindelige bestemmelser Artikel 1

I denne konvention betyder:

1. Ansvarskonventionen': den internationale konvention

om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, som vedtoges i

Bryssel den 29. november 1969.

2. Skib', »person«, »ejer«,

»olie«, »forureningsskade«, »forebyggende

forholdsregler«, »hændelse« og »organisationen« det

samme som i artikel 1 i ansvarskonventionen, idet dog »olie« skal

være begrænset til bestandige mineralolier, der indeholder kulhydrat.

3. Afgiftspligtig olie' råolie og brændselsolie

således som defineret under a) og b) neden for:

a) »Råolie« enhver blanding af flydende kulhydrater, der

forekommer i naturlig tilstand i jorden, uanset om den er behandlet med

henblik på at gøre den egnet til transport. Udtrykket omfatter også råolier,

hvorfra visse destillationsprodukter er blevet fjernet (undertiden benævnt

»topped crudes« eller »reconstituted crudes«).

b) »Brændselolie«: tunge destillater eller rester af råolie

eller blandinger af sådanne produkter bestemt til brug som brændsel med

henblik på frembringelse af varme eller kraft og af en kvalitet svarende til

»American Society for Testing and Materials Specification for Number

Four Fuel Oil (Designation D 396-69)» eller tungere.

4. Franc«: den enhed, som omhandles i

ansvarskonventionens artikel V. stk. 9.

5. Skibets drægtighed': det samme som angivet i

ansvarskonventionens artikel V. stk. 10.

6. Ton' når det anvendes i forbindelse med olie, en

metrisk ton.

7. Garant': enhver person, som yder forsikring eller

stiller inden økonomisk sikkerhed til dækning af ejerens ansvar i henhold til

ansvarskonventionens artikel VII. stk. 1.

8. Terminal' ethvert anlæg for oplagring af olie i

bulk, som kan modtage olie, der er transporteret ad søvejen, herunder enhver

ikke- landbaseret installation, der er forbundet med et sådant anlæg.

9. Hvor en hændelse består af en række af

begivenheder, skal den anses for at være indtruffet på tidspunktet for den

første af disse begivenheder.

Artikel 2

1. Hermed oprettes en international fond for

erstatning for forureningskade, kaldet »Den internationale fond for

erstatning for skade ved olieforurening« og i det følgende betegnet som

»fonden«. Den skal have følgende formål:

a) at yde erstatning for forureningsskade i det omfang den beskyttelse,

som gives ved ansvarskonventionen, er utilstrækkelig,

b) aflaste skibsrederne for den øgede økonomiske byrde, som er pålagt dem

ved ansvarskonventionen, idet sådan aflastning skal være undergivet vilkår,

der tilsigter, at konventioner vedrørende sikkerheden til søs og andre

konventioner bliver overholdt.

c) at virke for de beslægtede formål, som anføres i denne konvention.

2. Fonden skal i hver af de kontraherende stater

anerkendes som en juridisk person, der i henhold til statens love kan

erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt optræde som part i

retssager for statens domstole.

Enhver kontraherende stat skal anerkende fondens direktør (i det følgende

kaldet »direktøren« som fondens lovlige repræsentant.

Artikel 3

Denne konvention finder anvendelse

1. for så vidt angår erstatning i henhold til artikel

4 udelukkende på forureningsskade, som er indtruffet på en kontraherende

stats territorium, herunder søterritoriet, og på forebyggende forholdsregler,

som er taget for at forhindre eller formindske sådan skade,

2. for så vidt angår godtgørelse til skibsredere og

deres garanter i henhold til artikel 5 udelukkende på forureningsskade, som

er indtruffet på territoriet, herunder søterritoriet, i en stat, som har

tiltrådt ansvarskonventionen, og som hidrører fra et skib, der er registreret

i en kontraherende stat, eller som fører en sådan stats flag, samt på

forebyggende forholdsregler, som er taget for at forhindre eller formindske

sådan skade.

Erstatning og godtgørelse

Artikel 4

1. Til opfyldelse af det i artikel 2, stk. 1, a)

angivne formål skal fonden betale erstatning til enhver person, der har lidt

forureningsskade, såfremt denne ikke har kunnet opnå fuld erstatning for

skaden i henhold til ansvarskonventionen

a) på grund af at ansvar for skaden ikke foreligger inden for

ansvarskonventionen,

b) på grund af at den ejer, der ifølge ansvarskonventionen er ansvarlig

for skaden, af økonomiske årsager er ude af stand til fuldt ud at opfylde

sine forpligtelser, og økonomisk sikkerhed, som måtte være stillet i henhold

til nævnte konventions artikel VII ikke dækker eller er utilstrækkelig til at

imødekomme kravet om erstatning for skaden. Ejeren skal anses som ude af

stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, og økonomisk sikkerhed

skal anses som utilstrækkelig såfremt den skadelidte efter at have taget alle

rimelige skridt for at udnytte de retslige midler, han har til rådighed, ikke

har været i stand til at inddrive hele det erstatningsbeløb, som han har krav

på ifølge ansvarskonventionen,

c) på grund af at skaden overstiger ejerens ansvar ifølge

ansvarskonventionen, således som dette er begrænset ifølge denne konventions

artikel V, stk. 1, eller ifølge enhver anden international konvention, som er

i kraft eller åben for undertegnede, ratifikation eller tiltrædelse på datoen

for denne konvention. Udgifter og tab, som ejeren frivilligt har pådraget sig

for at forhindre eller formindske forureningsskade, skal, i det omfang de er

rimelige, anses som forureningsskade ved anvendelsen af denne artikel.

Fonden er uden ansvar i henhold til det foregående stykke, såfremt

a) den beviser, at forureningsskaden skyldtes krigshandlinger,

krigslignende operationer, borgerkrig eller oprør eller hidrørte fra olie,

der var udflydt eller udtømt fra et krigsskib eller andet skib, som ejes

eller drives af en stat og på tidspunktet for hændelsen udelukkende blev

benyttet i statsligt ikke kommercielt øjemed, eller

b) fordringshaveren ikke kan bevise, at skaden skyldes en hændelse, der

berører et eller flere skibe.

3. Såfremt fonden beviser, at forureningsskaden helt

eller delvis hidrører fra en handling eller undladelse, hvorved skade har

været tilsigtet og som kan henføres til den person, som har lidt skaden,

eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan fonden fritages helt

eller delvis fra sin erstatningsforpligtelse over for denne person. Sådan

fritagelse skal dog ikke gives med hensyn til sådanne forebyggende

forholdsregler som erstattes ifølge 1. stk. Fonden er under alle

omstændigheder fritaget for ansvar i samme omfang som skibsrederen måtte være

fritaget ifølge ansvarskonventionens artikel III, stk. 3.

4. a) Med mindre andet følger af bestemmelserne

nedenfor. under b), er det samlede erstatningsbeløb, som skal betales af

fonden ifølge denne artikel, for hver enkelt hændelse begrænset således, at

summen af dette beløb og det erstatningsbeløb, som faktisk er betalt i

henhold til ansvarskonventionen for forureningsskade forvoldt på den

kontraherende stats område, heri indbefattet ethvert beløb, som fonden skal

godtgøre ejeren ifølge denne konventions artikel 5, stk. 1, ikke kan

overstige 450 millioner francs.

b) Det samlede erstatningsbeløb, som fonden ifølge denne artikel skal

betale for forureningsskade, der skyldes en naturbegivenhed af usædvanlig,

uundgåelig og uafværgerlig karakter, kan ikke overstige 450 millioner francs.

5. Såfremt summen af de anerkendte krav mod fonden

overstiger det samlede erstatningsbeløb, som skal betales ifølge stk. 4, skal

det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan måde, at forholdet mellem

hvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som fordringshaveren faktisk

modtager i henhold til ansvarskonventionen og denne konvention, skal være det

samme for alle fordringshavere.

6. Fondens forsamling (i det følgende benævnt

»forsamlingen«) kan under hensyn til de erfaringer, som indvindes

ved indtrufne hændelser i særdeleshed hvad angår størrelsen af de skader, der

forårsages herved, og til ændringer i pengeværdierne beslutte, at det i stk.

4, a) og b) omhandlede beløb på 450 millioner francs ændres. Dette beløb skal

dog ikke i noget tilfælde kunne overstige 900 millioner francs eller være

mindre end 450 millioner francs. Det ændrede beløb skal være gældende for

hændelser, som indtræffer efter den dag, da beslutning om ændringen er

truffet.

7. På begæring af en kontraherende stat skal fonden

yde bistand i det omfang, det er nødvendigt for at hjælpe denne stat til

hurtigt at råde over sådant personale, materiel og tjenesteydelser, som

staten har brug for for at kunne træffe forholdsregler til at forhindre eller

begrænse forureningsskade som følge af en hændelse, for hvilken fonden kan

blive erstatningspligtig efter denne konvention.

8. På betingelser som foreskrives i fondens interne

reglement kan fonden tilvejebringe kreditmuligheder med henblik på, at der

kan træffes forebyggende forholdsregler mod forureningsskade fra en bestemt

hændelse, for hvilken fonden kan blive erstatningspligtig efter denne

konvention.

Artikel 5

1. For at opfylde sin opgave i henhold til artikel 2,

stk. 1, b) skal fonden godtgøre rederen og dennes garant den del af det

samlede ansvarsbeløb efter ansvarskonventionen, som

a) overstiger et beløb svarende til 1.500 francs pr. ton af skibets

drægtighed eller et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere, og

b) ikke overstiger et beløb svarende til 2.000 francs pr. ton af skibets

drægtighed eller et beløb på 210 millioner francs, hvis dette er lavere,

dog at fonden ikke skal være ansvarlig efter bestemmelserne i dette

stykke, såfremt skaden er forårsaget af rederens forsætlige fejl.

2. På betingelser, som foreskrives i fondens interne

reglement, kan forsamlingen beslutte, at fonden for de i artikel 3, stk. 2,

omhandlede skibe skal påtage sig forpligtelser som garant med hensyn til den

del af ansvaret, der omhandles i denne artikels 1. stk. Fonden skal

imidlertid kun påtage sig sådanne forpligtelser, såfremt det begæres af

rederen og kun, såfremt denne opretholder fyldestgørende forsikring eller

anden økonomisk sikkerhed, som dækker hans ansvar ifølge ansvarskonventionen

indtil et beløb svarende til 1.500 francs pr. ton af skibets drægtighed eller

et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere. Når fonden har

påtaget sig sådanne forpligtelser, skal rederen i enhver kontraherende stat

anses at have opfyldt bestemmelserne i ansvarskonventionens artikel VII med

hensyn til den del af hans ansvar, der er nævnt foran.

3. Fonden kan helt eller delvis fritages for sine

forpligtelser over for rederen og dennes garant ifølge stk. 1, såfremt fonden

beviser, at på grund af rederens egen fejl eller forsømmelse:

a) skibet, hvorfra den olie, som har forårsaget forureningsskade, ikke

opfyldte forskrifterne:

1) den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med

olie, 1934, som ændret i 1962, eller

2) den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen,

1960, eller

3) den internationale lasteliniekonvention, 1966, eller

4) de internationale søvejsregler, 1960, eller

5) de ændringer i ovennævnte konventioner, der er blevet anset som

værende af vigtig karakter, jf. artikel XVI, stk. 3, i den under 1) nævnte

konvention, artikel IX (e) i den under 2) nævnte konvention eller artikel 29,

stk. 3 (d) eller stk. 4 (d) i den under 3) nævnte konvention, dog under

forudsætning af, at sådanne ændringer har været i kraft mindst tolv måneder

forud for hændelsen, og

b) hændelsen eller skaden helt eller delvis skyldtes, at disse

forskrifter ikke var opfyldt.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse, uden hensyn til om den

kontraherende stat, hvori skibet var registreret eller hvis flag det førte,

er tilsluttet den pågældende konvention.

4. Når en ny konvention, der er bestemt til helt eller

delvis at erstatte nogen af de i stk. 3 opregnede konventioner, træder i

kraft, kan forsamlingen mindst seks måneder forud fastsætte en dato, på

hvilken den nye konvention skal erstatte den tidligere konvention eller en

del af denne ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3. Dog kan før denne

dato enhver stat, der har tiltrådt nærværende konvention, over for fondens

direktør erklære, at den ikke godkender sådan ændring. I dette tilfælde er

forsamlingens beslutning uden virkning for skibe, der på hændelsens tidspunkt

var registreret i denne stat eller førte dens flag. En sådan erklæring kan

senere når som helst tilbagekaldes og vil i alle tilfælde ophøre at have

virkning, når den pågældende stat tilslutter sig den nye konvention.

5. Et skib, der opfylder forskrifterne i en ændring

til en af de i stk. 3 nævnte konventioner eller forskrifter i en ny

konvention, skal, når ændringen eller den nye konvention tilsigte helt eller

delvis at erstatte en af de nævnte konventioner, ved anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 3 anses for at opfylde forskrifterne i den nævnte

konvention.

6. Såfremt fonden i egenskab af garant i medfør af

stk. 2 har udbetalt erstatning for forureningsskade i overensstemmelse med

ansvarskonventionen, har den regres mod rederen i tilfælde af og i det

omfang, fonden i medfør af stk. 3 ville være blevet fritaget for at yde

godtgørelse til rederen ifølge stk. 1.

7. Udgifter og tab, som rederen frivilligt har

pådraget sig for at forhindre eller begrænse forureningsskade, anses i det

omfang, de har været rimelige, som omfattet af rederens ansvar ved

anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 6

1. Krav på erstatning ifølge artikel 4 eller

godtgørelse ifølge artikel 5 forældes, såfremt sag ikke er anlagt eller

underretning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7, stk. 6, er

givet inden tre år fra den dag, skaden indtraf. Dog kan sag i intet tilfælde

anlægges, efter at seks år er forløbet efter datoen for den hændelse, som

forvoldte skaden.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 forældes rederens

eller hans garants krav på godtgørelse fra fonden i henhold til artikel 5,

stk. 1, ikke før udløbet af en frist på seks måneder fra den dag, på hvilken

rederen eller hans garant fik kundskab om, at der var anlagt sag mod ham i

henhold til ansvarskonventionen.

Artikel 7

1. Medmindre andet følger af bestemmelserne i denne

artikel, kan sag mod fonden om erstatning ifølge artikel 4 eller godtgørelse

ifølge artikel 5 i denne konvention alene rejses ved en domstol, og som

ifølge ansvarskonventionens artikel IX er kompetent til at behandle sagsanlæg

mod den reder, som er eller som i mangel af denne konventions artikel III

stk. 2, ville have været ansvarlig for den af den pågældende hændelse

forvoldte forureningsskade.

2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens

domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne sager mod

fonden, som omhandlet i stk. 1.

3. Når krav om erstatning for forureningsskade er

rejst mod en skibsreder eller hans garant ved en ifølge ansvarskonventionens

artikel IX kompetent domstol, er alene denne domstol kompetent til at

behandle noget krav mod fonden om erstatning eller godtgørelse i henhold til

artikel 4 eller 5 i denne konvention i anledning af samme skade. Er

imidlertid et erstatningskrav for forureningsskade i henhold til

ansvarskonventionen blevet indbragt for en domstol i en stat, der har

tiltrådt ansvarskonventionen, men ikke denne konvention, kan krav mod fonden

i henhold til artikel 4 eller artikel 3, stk. 1, i denne konvention efter

sagsøgerens valg rejses enten ved en domstol i den stat, hvori fonden har sit

hovedsæde, eller ved en hvilken som helst af de kontraherende staters

domstole, som er kompetent ifølge ansvarskonventionens artikel IX.

4. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at fonden

har ret til at indtræde som part i en retssag, som i henhold til

ansvarskonventionens artikel IX føres mod skibsrederen eller hans garant ved

en kompetent domstol i vedkommende stat.

5. Bortset fra hvad der herom er bestemt i stk. 6, er

fonden ikke bundet af nogen dom eller afgørelse i retssager, hvori den ikke

har været part eller af noget forlig, hvori den ikke har deltaget.

6. Er der i henhold til ansvarskonventionen rejst sag

om erstatning for forureningsskade mod en reder eller hans garant ved en

kompetent domstol i en kontraherende stat, er hver af sagens parter

berettiget til i overensstemmelse med denne stats nationale lovgivning at

underrette fonden om retssagen, uden at dette berører, hvad der i stk. 4 er

bestemt. Når sådan underretning er sket i de former, som kræves af

lovgivningen på stedet og til sådan tid og på sådan måde, at fonden har haft

reel mulighed for at indtræde som part i sagen, skal den af retten i en sådan

sag afsagt dom, når den er endelig og eksigibel i den stat, hvori dommen er

afsagt, være bindende for fonden i den forstand, at de ved dommen antagne

forudsætninger ikke kan bestrides af fonden, selv om denne faktisk ikke har

indtrådt i retssagen.

Artikel 8

Med forbehold af beslutninger angående fordelingen som omhandlet i artikel

4, stk. 5, skal enhver dom, der afsiges mod fonden af en domstol med

kompetence i henhold til artikel 7, stk. 1 og 3, når den er blevet eksigibel

i den stat, hvori den er afsagt, og i denne stat ikke længere kan anfægtes

ved de ordinære retsmidler, anerkendes og være eksigibel i enhver

kontraherende stat på samme betingelser som foreskrevet i

ansvarskonventionens artikel X.

Artikel 9

1. Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 5

indtræder fonden med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for

forureningsskade, som fonden har betalt i henhold til denne konventions

artikel 4, stk. 1, i de rettigheder som den person, der således har modtaget

erstatning, måtte have mod rederen eller dennes garant ifølge

ansvarskonventionen.

2. Bestemmelserne i denne konvention indskrænker ikke

den ret til regres eller indtræden i rettigheder, som fonden måtte have mod

andre end de i det foregående stykke omhandlede personer. Under alle

omstændigheder skal fondens ret til indtræden i rettigheder over for sådanne

personer ikke være mindre gunstig end den ret, som tilkommer en assurandør

for den person, som har modtaget erstatning eller godtgørelse.

3. Uden at dette skal medføre indskrænkning i anden

eksisterende ret til indtræden eller regres mod fonden, indtræder en

kontraherende stat, som har betalt erstatning for forureningsskade i henhold

til bestemmelser i egen national lovgivning, i de rettigheder som den person,

der således har modtaget erstatning, ville have haft i henhold til denne

konvention.

Afgifter

Artikel 10

1. Afgifter til fonden skal for så vidt angår hver

kontraherende stat betales af enhver person, som i det kalenderår, der

omhandles i artikel 11, stk. 1, med hensyn til begyndelsesafgifter og i

artikel 12, stk. 2a) eller b) med hensyn til de årlie afgifter, i mængder,

der tilsammen overstiger 150.000 tons. har modtaget:

a) afgiftspligtig olie, der har været transporteret til søs til havne

eller terminaler på denne stats område,

og

b) afgiftspligtig olie i noget anlæg beliggende på den kontraherende

stats område, når denne olie har været transporteret til søs og er blevet

losset i en havn eller terminal i en ikke kontraherende stat, dog at sådan

olie kun medtages i beregningen ifølge dette stykke, når den første gang

modtages i en kontraherende stat efter losning i en sådan ikke kontraherende

stat.

2. a) Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 skal

en person, såfremt mængden af afgiftspligtig olie, han i et kalenderår har

modtaget på en kontraherende stats område, sammenlagt med den mængde

afgiftspligtig olie, der i dette år er modtaget i samme kontraherende stat af

en eller flere personer, med hvilke han har interessefællesskab, overstiger

150.000 tons, betale afgift af den mængde, han faktisk har modtaget, uanset

om denne mængde ikke har oversteget 150.000 tons.

b) »Person med hvilken han har interessefællesskab« betyder

ethvert datterselskab eller en fælles kontrolleret enhed. Spørgsmålet om,

hvorvidt en person omfattes af denne definition, skal afgøres i henhold til

vedkommende stats nationale lovgivning.

Artikel 11

1. For så vidt angår hver kontraherende stat skal der

betales en begyndelsesafgift, som for hver af de i artikel 10 omhandlede

personer beregnes på grundlag af et bestemt beløb pr. ton afgiftspligtig

olie, der er modtaget af ham i løbet af det kalenderår, der ligger nærmest

forud for det, i hvilket denne konvention er trådt i kraft for denne stat.

2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fastsættes af

forsamlingen senest 2 måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft.

Forsamlingen skal herved, så vidt det er mulig, fastsætte beløbet på en sådan

måde, at de samlede begyndelsesafgifter ville udgøre 75 millioner franc,

såfremt afgift skulle betales for 90 procent af den mængde afgiftspligtig

olie, der transporteres til søs i verden.

3. For så vidt angår hver kontraherende stat, skal

begyndelsesafgifterne betales inden tre måneder efter den dag, da

konventionen trådte i kraft for vedkommende stat.

Artikel 12

1. Med henblik på for hver af de i artikel 10

omhandlede personer at fastsætte den årsafgift, der skal betales, såfremt

sådanne skal opkræves samt under hensyntagen til nødvendigheden af at

opretholde tilstrækkelige likvide midler, skal forsamlingen for hvert

kalenderår gøre et overslag i form af et budget over:

I) Udgifter

a) omkostninger og udgifter ved fondens administration i det pågældende

år samt eventuelt underskud fra driften i de forudgående år,

b) udbetalinger fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod

fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der

tidligere er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den

udstrækning de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse ikke

overstiger et beløb på 15 millioner francs,

c) udbetalinger fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod

fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der

tidliger er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den

udstrækning, de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse overstiger

et beløb på 15 millioner francs.

II) Indtægter

a) overskud af driften i de forudgående år herunder eventuelle renter.

b) begyndelsesafgifter, som skal betales i årets løb.

c) årlige afgifter, hvis nødvendigt for budgettets balance.

d) andre indtægter.

2. For hver af de i artikel 10 omhandlede personer

fastsættes størrelsen af den årlige afgift af forsamlingen, og beregnes for

så vidt angår hver kontraherende stat:

a) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1,

I, a) og b) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af

afgiftspligtig olie, der er modtaget i den pågældende stat af sådanne

personer i det forudgående kalenderår, og

b) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1,

I, c) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af

afgiftspligtig olie, der er modtaget af en sådan person i kalenderåret forud

for det, i hvilket den pågældende hændelse indtraf, såfremt vedkommende stat

på hændelsens tidspunkt havde tiltrådt denne konvention.

3. De i stk. 2 omhandlede beløb fremkommer ved at

dividere det samlede afgiftsbeløb, som kræves, med den samlede mængde af

afgiftspligtig olie, der er modtaget i alle de kontraherende stater i det

pågældende år.

4. Forsamlingen beslutter, hvilken del af den årlige

afgift, der straks skal betales kontant, og fastsætter betalingsdatoen. Den

resterende del af hver årlig afgift skal betales ved påkrav fra direktøren.

5. I sådanne tilfælde og i overensstemmelse med

sådanne betingelser, som fastsættes i fondens interne reglement, kan

direktøren forlange, at en afgiftspligtig person stiller økonomisk sikkerhed

for beløb, som han er pligtig at betale.

6. Ethvert krav om betaling i henhold til stk. 4 skal

for hver enkelt af de afgiftspligtige udgøre samme andel af afgiften.

Artikel 13

1. Afgiftsbeløb, som skyldes i henhold til artikel 12

og som er i restance, skal forrentes med en rentesats, der fastsættes af

forsamlingen for hvert kalenderår, idet forskellige rentesatser kan

fastsættes for forskellige forhold.

2. Enhver kontraherende stat sørger for, at pligten

til at betale afgift til fonden i henhold til denne konvention med hensyn til

olie, som modtages på statens område, bliver opfyldt og i sin lovgivning

indfører passende regler, herunder om sådanne tvangsmidler, som den finder

nødvendige for en effektiv opfyldelse af sådanne forpligtelser. Sådanne

forholdsregler skal dog kun rettes mod personer, der er pligtige at betale

afgift til fonden.

3. Når en person, som i henhold til artiklerne 10 og

11 skal betale afgift til fonden, ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn

til sådan afgift eller nogen del deraf, og betalingen er mere end 3 måneder

forsinket, skal direktøren på fondens vegne tage ethvert fornødent skridt mod

en sådan person for at inddrive det forfaldne beløb. Hvis imidlertid den

afgiftspligtige, som ikke har betalt, er åbenbart insolvent, eller

omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan forsamlingen efter forslag af

direktøren beslutte, at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod

den afgiftspligtige.

Artikel 14

1. Enhver kontraherende stat kan, når den deponerer

sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst derefter,

erklære, at den påtager sig de forpligtelser, som i henhold til denne

konvention påhviler enhver person, der ifølge artikel 10, stk. 1, er

afgiftspligtig til fonden af olie, der er modtaget inden for denne stats

område. Sådan erklæring skal afgives skriftligt og skal angive, hvilke

forpligtelser staten påtager sig.

2. Såfremt en erklæring som omhandlet i stk. 1

afgives, før denne konvention i henhold til artikel 40 træder i kraft,

deponeres erklæringen hos organisationens generalsekretær, der, når

konventionen er trådt i kraft, videregiver erklæringen til direktøren.

3. En erklæring som omhandlet i stk. 1, der afgives,

efter at denne konvention er trådt i kraft, deponeres hos direktøren.

4. En erklæring, der afgives i henhold til denne

artikel, kan tilbagekaldes af den pågældende stat ved skriftlig meddelelse

til direktøren. Sådan meddelelse får virkning tre måneder efter, at den er

modtaget af direktøren.

5. Enhver stat, der er bundet ved en i henhold til

denne artikel afgivet erklæring, skal under enhver sag, som rejses imod den

ved en kompetent domstol med hensyn til nogen af de i deklarationen angivne

forpligtelser, frafalde enhver immunitet, som den ellers ville kunne påberåbe

sig.

Artikel 15

1. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at enhver

person, der modtager afgiftspligtig olie inden for dens område i sådanne

mængder, at han er afgiftspligtig til fonden, bliver optaget på en liste, der

oprettes og holdes a jour af fondens direktør i overensstemmelse med de

efterfølgende bestemmelser i denne artikel.

2. Til det i stk. 1 angivne formål meddeler hver

kontraherende stat på det tidspunkt og på den måde, der foreskrives i fondens

interne reglement, til direktøren navn og adresse på enhver person, som i

denne stat er afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10 såvel som

oplysninger om de mængder af afgiftspligtig olie, der i det forudgående

kalenderår er modtaget af hver sådan person.

3. Ved afgørelsen af, hvilke personer der på et givet

tidspunkt er afgiftspligtige til fonden i henhold til artikel 10, stk. 1, og,

i påkommende tilfælde, ved fastsættelsen af de mængder olie, der skal

medtages i beregningen for hver sådan person ved beregningen af afgiftens

størrelse, skal de på listen optagne oplysninger anses som rigtige, indtil

andet bevises.

Organisation og administration

Artikel 16

Fonden skal have en forsamling, et sekretariat forestået af en direktør og

i henhold til bestemmelserne i artikel 21 en eksekutivkomite.

Forsamlingen

Artikel 17

Forsamlingen består af alle de kontraherende stater.

Artikel 18

Bortset fra, hvad der følger af bestemmelserne i artikel 26, skal

forsamlingens opgaver være:

1. at ved hvert ordinært møde vælge en formand og to

viceformænd, som skal fungere indtil det næste ordinære møde,

2. at fastsætte sin egen forretningsorden bortset fra

sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,

3. at vedtage det interne reglement, som kræves, for

at fonden på behørig måde kan udføre sine funktioner,

4. at udnævne direktøren og udfærdige forskrifter om

ansættelse af andet nødvendigt personale samt fastsætte ansættelsesvilkår for

direktøren og andet personale,

5. at vedtage det årlige budget og fastsætte de årlige

afgifter,

6. at udpege revisorer og godkende fondens regnskaber,

7. at godkende opgørelser af krav mod fonden, at

træffe beslutninger om fordelingen mellem fordringshavere i henhold til

artikel 4, stk. 5, af det erstatningsbeløb, som er til rådighed, og at

fastsætte de vilkår under hvilke forskudsvise udbetalinger skal finde sted

med henblik på at sikre, at de der har lidt forureningsskade modtager

erstatning så hurtigt som muligt,

8. at vælge de af forsamlingens medlemmer, der ifølge

artiklerne 21, 22 og 23 skal være repræsenteret i eksekutivkomiteen,

9. at oprette de midlertidige eller permanente

underorganer, som den anser for nødvendige

10. at bestemme hvilke ikke-kontraherende stater og

hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der

skal have adgang til, uden stemmeret, at deltage i forsamlingens,

eksekutivkomiteens og underorganernes møder.

11. at give instruktioner angående fondens

administration til direktøren, eksekutivkomiteen og underorganerne,

12. at overveje og godkende eksekutivkomiteens

rapporter og virksomhed,

13. at overvåge den rette gennemførelse af

konventionens bestemmelser og forsamlingens egne beslutninger,

14. at varetage de andre opgaver, som påhviler den

ifølge konventionen eller som iøvrigt er nødvendige for, at fonden kan

fungere på rette måde.

Artikel 19

1. Forsamlingen afholder ordinære samlinger een gang i

hvert kalenderår efter indkaldelse af direktøren. Har imidlertid forsamlingen

overladt de i artikel 18, stk. 5, omhandlede funktioner til

eksekutivkomiteen, afholder forsamlingen kun ordinære samlinger hvert andet

år.

2. På begæring af eksekutivkomiteen eller af mindst en

trediedel af forsamlingens medlemmer indkalder direktøren forsamlingen til

ekstraordinære samlinger. Sådanne samlinger kan også indkaldes på direktørens

eget initiativ efter samråd med forsamlingens formand. Direktøren skal give

medlemmerne mindst 30 dages varsel om sådanne møder.

Artikel 20

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til

stede.

Eksekutivkomiteen

Artikel 21

Eksekutivkomiten skal oprettes på forsamlingens første ordinære samling

efter den dag, da antallet af kontraherende stater har nået femten.

Artikel 22

1. Eksekutivkomiteen består af en tredjedel af

forsamlingens medlemmer, dog ikke af mindre end syv eller mere end femten

medlemmer. Hvis antallet af forsamlingens medlemmer ikke er deleligt med tre,

beregnes den nævnte trediedel af det nærmest højere tal, der er deleligt med

tre.

2. Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal

forsamlingen:

a) sikre en retfærdig geografisk fordeling af pladserne i komiten på

grundlag af en passende repræsentation af kontraherende stater, der er særlig

udsat for risikoen for olieforurening, samt af kontraherende stater, der har

store tankskibsflåder, og

b) vælge halvdelen af medlemmerne til komiteen eller, hvis det samlede

antal medlemmer, der skal vælges, er ulige, det antal medlemmer, der er lig

med halvdelen af det samlede antal minus een, mellem de kontraherende stater,

på hvis område de største mængder olie, der skal medtages i beregningen

ifølge artikel 10, blev modtaget i det forudgående kalenderår, dog at

antallet af stater, der er valgbare efter denne bestemmelse, begrænses som

vist i følgende tabel:

Samlet antal Antal stater Antal stater

medlemmer i valgbare som vælger

komiteen under b) under b)

7 5 3

8 6 4

9 6 4

10 8 5

11 8 5

12 9 6

13 9 6

14 11 7

15 11 7

3. Medlemmer af forsamlingen, som var valgbare, men

som ikke bliver valgt ifølge bestemmelserne under b), er ikke valgbare til

nogen anden plads i eksekutivkomiteen.

Artikel 23

1. Medlemmerne af eksekutivkomiteen fungerer indtil

afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling.

2. Undtagen i den udstrækning, som det måtte være

nødvendigt for overholdelsen af bestemmelserne i artikel 22, kan ingen stat,

som er medlem af forsamlingen, være medlem af eksekutivkomiteen i mere end to

på hinanden følgende valgperioder.

Artikel 24

Eksekutivkomiteen afholder møde mindst een gang i hvert kalenderår og

sammenkaldes med tredive dages varsel af direktøren, enten på dennes eget

initiativ eller på forlangende af dens formand eller af mindst en trediedel

af dens medlemmer. Den afholder sine møder, hvor det måtte findes

hensigtsmæssigt.

Artikel 25

Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når mindst to trediedele af dens

medlemmer er til stede.

Artikel 26

1. Eksekutivkomiteen har følgende opgaver:

a) at vælge sin formand og fastsætte sin egen forretningsorden, bortset

fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,

b) at påtage sig og i forsamlingens sted udføre følgende funktioner:

(i) at give bestemmelser angående ansættelse af det personale udover

direktøren, som måtte være nødvendigt samt fastsætte ansættelsesvilkårene for

dette personale,

(ii) at godkende opgørelse af krav mod fonden samt tage ethvert andet af

de i artikel 18, stk. 7, omhandlede skridt i anledning af sådanne krav,

(iii) at give instruktioner til direktøren angående fondens

administration samt overvåge, at direktøren på rette måde gennemfører

konventionens bestemmelser, forsamlingens beslutninger og komiteens egne

beslutninger, og

c) at udføre sådanne andre opgaver, som tildeles den af forsamlingen.

2. Eksekutivkomiteen skal hvert år udarbejde og

offentliggøre en rapport om fondens virksomhed i det forudgående kalenderår.

Artikel 27

De medlemmer af forsamlingen, der ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen,

har ret til at deltage i komiteens møder som observatører.

Sekretariatet

Artikel 28

1. Sekretariatet består af direktøren og det for

fondens administration nødvendige personale.

2. Direktøren er fondens lovlige repræsentant.

Artikel 29

1. Direktøren er fondens øverste administrative

embedsmand og skal under iagttagelse af de ham af forsamlingen og

eksekutivkomiteen givne instruktioner udføre de opgaver, der er tillagt ham i

denne konvention, i fondens interne reglement eller af forsamlingen eller

eksekutivkomiteen.

2. Direktøren skal særlig:

a) ansætte det til fondens administration nødvendige personale,

b) træffe alle fornødne forholdsregler med henblik på passende

forvaltning af fondens midler,

c) inddrive de ved denne konvention påbudte afgifter, idet han særligt

iagttager bestemmelserne i artikel 13, stk. 3,

d) gøre brug af juridisk, økonomisk og anden sagkundskaber i den

udstrækning, det er nødvendigt for at tage stilling til krav mod fonden og

udføre fondens andre opgaver,

e) tage alle passende forholdsregler til afgørelse af krav mod fonden

inden for de grænser og på de betingelser, der fastlægges i de interne

regulativer, heri indbefattet den endelige betaling af krav uden forudgående

godkendelse af forsamlingen og eksekutivkomiteen, når dette bestemmes i

regulativerne,

f) udarbejde og for forsamlingen, henholdsvis eksekutivkomiteen,

forelægge regnskabsoversigt og budgetoverslag for hvert kalenderår,

g) bistå eksekutivkomiteen ved udarbejdelsen af den i artikel 26, stk. 2,

omhandlede rapport,

h) udarbejde, indsamle og distribuere de skrivelser, dokumenter,

dagsordener, referater og oplysninger, som måtte være nødvendige for arbejdet

i forsamlingen, eksekutivkomiteen og underorganerne.

Artikel 30

Ved udforelsen af deres pligter skal direktøren, det af ham ansatte

personale og de antagne sagkyndige ikke søge eller modtage instruktioner fra

nogen regering eller fra nogen myndighed uden for fonden. De skal afholde sig

fra enhver handling, der kan anfægte deres stilling som internationale

tjenestemænd. Hver kontraherende stat påtager sig for sit vedkommende at

respektere den udelukkende internationale karakter af det ansvar som påhviler

direktøren, hans personale og sagkyndige og ikke at søge at påvirke dem i

opfyldelsen af deres pligter.

Økonomi

Artikel 31

1. Hver af de kontraherende stater afholder vederlag,

rejseudgifter og andre udgifter for dens egen delegation til forsamlingen

samt til dens repræsentanter i eksekutivkomiteen og i underorganerne.

2. Alle andre udgifter, som fondens virksomhed

medfører afholdes af fonden.

Afstemning

Artikel 32

Følgende bestemmelser gælder for afstemning i forsamlingen og

eksekutivkomiteen.

a) ethvert medlem har een stemme,

b) med mindre andet er bestemt i artikel 33, skal beslutninger i

forsamlingen og eksekutivkomiteen vedtages med stemmeflerhed af de medlemmer,

som er til stede og som afgiver stemme,

c) beslutninger, hvortil kræves tre fjerdedele eller to trediedeles

flertal kræves, skal vedtages med tre fjerdedeles henholdsvis to trediedeles

flertal af de medlemmer, som er til stede.

d) I denne artikel betyder udtrykket »medlemmer, som er til

stede« »medlemmer, som er til stede ved mødet på tidspunktet for

afstemningen« og udtrykket »medlemmer, som er til stede og som

afgiver stemme«, »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer

for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes

som ikke stemmende.

Artikel 33

1. Følgende beslutninger i forsamlingen kræver tre

fjerdedeles flertal:

a) forhøjelse i henhold til artikel 4, stk. 6, af det højeste

erstatnnigsbeløb, som fonden udbetaler,

b) beslutning i henhold til artikel 5, stk. 4, angående ændring af de i

nævnte bestemmelse omhandlede konventioner,

c) overladelse til eksekutivkomiteen af de i artikel 18, stk. 5, nævnte

funktioner.

2. følgende beslutninger i forsamlingen kræver to

trediedeles flertal:

a) beslutning i henhold til artikel 13, stk. 3, om at forholdsregler ikke

skal tages eller fortsættes mod den afgiftspligtige,

b) udnævnelse af direktøren i henhold til artikel 18, stk. 4,

c) oprettelse af underorganer i henhold til artikel 18, stk. 9.

Artikel 34

1. Fonden, dens beholdninger, indkomster, herunder

afgifter, og anden ejendom skal i alle de kontraherende stater være fritaget

for enhver direkte beskatning.

2. Foretager fonden større indkøb af løsøre eller fast

ejendom, får den større arbejder udført, som er nødvendige for udøvelsen af

sin officielle virksomhed, og der i omkostningerne herved indgår indirekte

skatter eller omsætningsskatter, skal medlemsstaternes regeringer tage mulige

og egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af

sådanne afgifter og skatter.

3. Fritagelsen skal ikke tilstås for afgifter, skatter

eller gebyrer, der alene udgør betaling for offentlige tjenester.

4. Fonden skal være fritaget for told, skatter og

lignende afgifter på varer, som indføres eller udføres til tjenestebrug af

fonden eller på dennes vegne. Varer, som således er indført, må ikke

overdrages hverken mod betaling eller gratis i indførselslandet undtagen på

betingelser, som er godkendt af dette lands regering.

5. Personer, der betaler afgift til fonden samt

skadelidte og skibsredere, der modtager erstatning fra fonden, er undergivet

skattelovgivningen i den stat, hvori de er skattepligtige, og nyder ingen

særlig fritagelse eller anden fordel i denne henseende.

6. Oplysninger angående afgiftspligtige personer, der

er meddelt i henhold til denne konvention, må ikke videregives uden for

fonden undtagen i den udstrækning, det måtte være absolut nødvendigt for at

sætte fonden i stand til at gennemføre sin virksomhed, herunder som sagsøger

eller sagsøgt i retssager.

7. De kontraherende stater vil uafhængigt af

eksisterende eller fremtidige bestemmelser om valutakontrol og overførsel af

kapital tillade uindskrænket overførsel og betaling af afgiftsbeløb til

fonden og af erstatning, som fonden betaler.

Overgangsbestemmelser

Artikel 35

1. Fonden er ikke i nogen henseende ansvarlig ifølge

artiklerne 4 eller 5 for så vidt angår hændelser, der indtræffer inden for en

frist af et hundrede og tyve dage efter denne konventions ikrafttræden.

2. Erstatningskrav i henhold til artikel 4 og krav på

godtgørelse i henhold til artikel 5, der vedrører hændelser, som indtræffer

senere end et hundrede og tyve dage, men ikke senere end to hundrede og fyrre

dage efter denne konventions ikrafttræden, kan ikke rejses mod fonden, før to

hundrede og fyrre dage er forløbet efter denne konventions ikrafttræden.

Artikel 36

Organisationens generalsekretær indkalder til forsamlingens første

samling. Denne samling skal finde sted snarest mulig efter denne konventions

ikrafttræden og i hvert fald ikke senere end tredive dage efter

ikrafttrædelsen.

Slutningsbestemmelser

Artikel 37

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af de

stater, der har undertegnet eller som tilslutter sig ansvarskonventionen og

af enhver stat, som var repræsenteret ved konferencen om oprettelse af en

international erstatningsfond for skader ved olieforurening, 1971.

Konventionen er åben for undertegnelse indtil den 31. december 1972.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 skal

denne konvention ratificeres, antages eller godkendes af de stater, som har

undertegnet den.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 er

denne konvention åben for tiltrædelse af stater, som ikke har undertegnet

den.

4. Denne konvention kan kun ratificeres, antages,

godkendes eller tiltrædes af de stater, der har ratificeret, antaget,

godkendt eller tiltrådt ansvarskonventionen.

Artikel 38

1. Ratifikation, antagelse, godkendelse eller

tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et

formelt instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, antagelses-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring til denne

konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater,

eller efter at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de

berørte stater er afsluttet, vil blive anset for at gælde den således ændrede

konvention.

Artikel 39

Inden denne konvention træder i kraft. skal en stat, når den deponerer et

sådant instrument, som omhandles i artikel 38, stk. 1, og derefter årlig på

det tidspunkt, som fastsættes af organisationens generalsekretær, underrette

om navn og adresse på enhver person, som i denne stat ville være

afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10, såvel som oplysninger om

de mængder af afgiftspligtig olie, som på denne stats område er modtaget af

enhver person i løbet af det forudgående kalenderår.

Artikel 40

1. Denne konvention træder kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken følgende betingelser er

opfyldt:

a) mindst otte stater hos organisationens generalsekretær har deponeret

instrument angående ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse,

og

b) organisationens generalsekretær i overensstemmelse med artikel 39 har

modtaget oplysning om, at de personer i disse stater, som ville være

afgiftspligtige i henhold til artikel 10, i løbet af det forudgående

kalenderår har modtaget en samlet mængde af mindst 750 millioner tons

afgiftspligtig olie.

2. Denne konvention træder dog ikke i kraft forinden

ansvarskonventionen er trådt i kraft.

3. For hver stat, som senere ratificerer, antager,

godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende

instrument.

Artikel 41

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de

kontraherende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på

hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et

opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant

længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter at

den er deponeret hos organisationens generalsekretær

4. Opsigelse af ansvarskonventionen skal anses som

opsigelse af denne konvention. En sådan opsigelse træder i kraft samme dag,

som opsigelsen af ansvarskonventionen træder i kraft i henhold til

sidstnævnte konventions artikel XVI, stk. 3.

5. Uanset en kontraherende stats opsigelse i henhold

til denne artikel skal bestemmelserne i denne konvention angående

afgiftspligt ifølge artikel 10, for så vidt angår en sådan hændelse som

omhandlet i artikel 12, stk. 2, b), og som indtræffer inden opsigelsen er

trådt i kraft, fortsat finde anvendelse.

Artikel 42

1. Inden halvfemsindstyve dage efter deponeringen af

et opsigelsesinstrument kan enhver kontraherende stat, som mener, at

opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de andre

kontraherende stater, anmode direktøren om at indkalde forsamlingen til en

ekstraordinær samling. Direktøren skal indkalde forsamlingen til at mødes

inden tresindstyve dage, efter at en sådan anmodning er modtaget.

2. Direktøren kan på eget initiativ indkalde

forsamlingen til en ekstraordinær samling, som afholdes inden tresindstyve

dage efter deponering af et opsigelsesdokument, såfremt han mener, at sådan

opsigelse vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige

kontraherende stater.

3. Dersom forsamlingen på en ekstraordinær samling,

indkaldt i henhold til stk. 1 eller 2, beslutter, at opsigelsen vil medføre

en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater, kan

enhver sådan stat inden et hundrede og tyve dage før den dag, da opsigelsen

træder i kraft, opsige denne konvention med virkning fra samme dag.

Artikel 43

1. Denne konvention ophører at gælde fra den dag,

antallet af kontraherende stater er mindre end tre.

2. De kontraherende stater, der er bundet af denne

konvention dagen før den dag, den ophører at gælde, skal træffe fornødne

forholdsregler for at sikre, at fonden kan udøve de i artikel 44 omhandlede

funktioner, og forbliver alene med dette formål bundet af denne konvention.

Artikel 44

1. Såfremt denne konvention ophører at gælde, skal

fonden dog

a) opfylde sine forpligtelser i anledning af enhver hændelse, der er

indtruffet, før konventionen ophørte at gælde,

b) kunne udøve sine rettigheder vedrørende afgifter i den udstrækning,

disse afgifter er nødvendige til opfyldelse af de under a) nævnte

forpligtelser, herunder de udgifter til fondens administration, som er

nødvendige til dette formål.

2. Forsamlingen skal tage alle nødvendige skridt for

at afslutte fondens likvidation, herunder en retfærdig fordeling af de

resterende beholdninger mellem de personer, der har betalt afgifter til

fonden.

3. Med henblik på opfyldelsen af sine opgaver ifølge

denne artikel beholder fonden sin egenskab af juridisk person.

Artikel 45

1. Organisationen kan indkalde en konference med det

formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde de kontraherende

stater til en konference om revision eller ændring af denne konvention, når

begæring herom fremkommer fra mindst en trediedel af de kontraherende stater.

Artikel 46

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens

generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt

konventionen, om:

i) hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af

datoen herfor,

ii) datoen for konventionens ikrafttræden,

iii) enhver opsigelse af konventionen og datoen på hvilken opsigelsen

træder i kraft,

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater,

som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder konventionen.

Artikel 47

Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet afskrift af

konventionen af organisationens generalsekretær overgives til De Forenede

Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse

med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

Artikel 48

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk,

hvilke to tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til russisk og

spansk udarbejdes af organisationens sekretariat og deponeres sammen med den

underskrevne original.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtigede

hertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Bryssel den attende december 1971.

Lignende dokumenter