Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra skibe (* 1)

BKI nr 96 af 08/10/1984Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet14. februar 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 2. november 1973

med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra

skibe (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 19. november 1980 har Danmark tiltrådt en

i London den 17. februar 1978 udfærdiget protokol om forebyggelse af

forurening fra skibe. Ved at tiltræde protokollen forpligtede Danmark sig i

henhold til protokollens artikel 1, stk. 1 b, til at gennemføre

bestemmelserne i den internationale konvention af 2. november 1973 om

forebyggelse af forurening fra skibe.

Konventionens og protokollens ordlyd er som følger:

INTERNATIONAL KONVENTION

om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973

DELTAGERNE I DENNE KONVENTION,

SOM ER KLARE OVER nødvendigheden af at bevare det menneskelige miljø i

almindelighed og havmiljøet i særdeleshed,

SOM ERKENDER, at forsætlig, uagtsom eller hændelig udtømning af olie og

andre skadelige stoffer fra skibe udgør en alvorlig kilde til forurening,

SOM OGSÅ ERKENDER betydningen af den internationale konvention til

undgåelse af forurening af havet med olie, 1954, som den første multilaterale

aftale, der er blevet indgået med det hovedmål at beskytte miljøet, og som er

klare over det betydende bidrag, som den konvention har ydet til bevarelse af

havene og kystmiljøet mod forurening,

SOM ØNSKER at nå til en fuldstændig eliminering af forsætlig forurening af

havmiljøet med olie og andre skadelige stoffer og en begrænsning af hændelig

udtømning af sådanne stoffer til det mindst mulige,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at dette mål bedst kan nås ved at opstille

regler, som har global gyldighed, og som ikke er begrænset til kun at omfatte

olieforurening,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Læs alt

Almindelige forpligtelser i henhold til

konventionen

1. De kontraherende parter forpligter sig til at

gennemføre bestemmelserne i denne konvention og de bilag til den, som de er

bundet af, for at forebygge forurening af havmiljøet ved udtømning af

skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer i strid med

konventionen.

2. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, er en

henvisning til denne konvention samtidig en henvisning til dens protokoller

og til dens bilag.

Artikel 2

Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, betyder i denne konvention:

1. Regler' - de regler, som er indeholdt i bilagene

til denne konvention.

2. Skadeligt stof' - et hvilket som helst stof, som,

hvis det tilføres havet, kan fremkalde fare for den menneskelige sundhed,

være skadeligt for levende ressourcer og livet i havet, volde skade på

rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af

havet, og omfatter ethvert stof, som er underkastet kontrol i henhold til

denne konvention. 3. a) »Udtømning«, for så vidt angår skadelige

stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer - enhver udledning fra et

skib uanset årsag og omfatter ethvert tilfælde af udstrømning, bortskaffelse,

slid, lækage, pumpning, emission eller tømning.

b) Betegnelsen »udtømning« omfatter ikke:

1) dumpning som defineret i konventionen om forebyggelse af havforurening

ved dumpning af affald og andre stoffer, udfærdiget i London den 29. december

1972, eller

2) udledning af skadelige stoffer, som stammer direkte fra undersøgelse,

udnyttelse og lignende behandling til søs af havbundens mineralforekomster,

eller

3) udledning af skadelige stoffer med henblik på retmæssig videnskabelig

forskning af forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol.

4. Skib' - et fartøj af en hvilken som helst type, som

bruges i havmiljøet, og omfatter hydrofoilbåde, luftpudefartøjer,

undervandsfartøjer, flydende fartøjer og faste eller flydende platforme.

5. Administration' - den stats regering, under hvis

myndighed skibet drives. For et skib, som er berettiget til at føre en

hvilken som helst stats flag, er administrationen denne stats regering. For

faste eller flydende platforme, som er beskæftiget med undersøgelse og

udnyttelse af den del af havbunden og dennes undergrund, som støder op til en

kyststrækning, over hvilken kyststaten udøver højhedsret med hensyn til

undersøgelse og udnyttelse af deres naturressourcer, er administrationen

denne kyststats regering.

6. Hændelse' - en begivenhed, der indebærer faktisk

eller sandsynlig udtømning i havet af et skadeligt stof eller af udløb, der

indeholder et sådant stof.

7. Organisation' - Den mellemstatlige rådgivende

Søfartsorganisation, (IMCO).

Artikel 3

Anvendelse

1. Denne konvention finder anvendelse på:

a) skibe, som er berettiget til at føre en kontraherende parts flag, og

b) skibe, som ikke er berettiget til at føre en kontraherende parts flag,

men som drives under en kontraherende parts myndighed.

2. Intet i denne artikel skal tolkes som en

indskrænkning eller en udvidelse af de kontraherende parters suveræne

rettigheder i henhold til international ret med hensyn til undersøgelse og

udnyttelse af naturressourcerne i den del af havbunden og dennes undergrund,

som støder op til deres kyster.

3. Denne konvention finder ikke anvendelse på noget

krigsskib, marinehjælpeskib eller andet skib, som ejes eller drives af en

stat, så længe det udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste. Hver

kontraherende part skal imidlertid gennem vedtagelse af egnede

forholdsregler, som ikke forringer sådanne af den ejede eller anvendte skibes

drift eller driftssikkerhed, sikre, at sådanne skibe handler på en måde, som,

så vidt det er rimeligt og muligt, er i overensstemmelse med denne

konvention.

Artikel 4

Overtrædelser

1. Enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne

konvention er forbudt, og der skal af det pågældende skibs administration ved

lov gennemføres straffebestemmelser herom, uanset hvor overtrædelsen sker.

Hvis administrationen modtager oplysning om en sådan overtrædelse og finder

det godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at

retsforfølge gerningsmanden til den påståede overtrædelse, skal den drage

omsorg for, at sådan retsforfølgning indledes så hurtigt som muligt i henhold

til dens egen lovgivning.

2. Enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne

konvention inden for en kontraherende parts højhedsområde er forbudt, og der

skal i den pågældende parts lovgivning gennemføres straffebestemmelser herom.

Når som helst en sådan overtrædelse finder sted, skal den pågældende

kontraherende part enten

a) drage omsorg for, at der indledes retsforfølgning i henhold til dens

egen lovgivning, eller

b) tilstille skibets administration sådanne oplysninger og bevismateriale

i dens besiddelse, som godtgør, at en overtrædelse har fundet sted.

3. Såfremt oplysninger eller bevismateriale vedrørende

et skibs overtrædelse af denne konvention tilstilles det pågældende skibs

administration, skal administrationen straks underrette den part, som har

fremsendt oplysningerne eller bevismaterialet, og organisationen om de trufne

foranstaltninger.

4. Straffebestemmelserne i en kontraherende parts

lovgivning i medfør af denne artikel skal være tilstrækkelig strenge til at

modvirke overtrædelse af denne konvention og skal være lige strenge, uanset

hvor overtrædelserne sker.

Artikel 5

Certifikater og særlige regler om inspektion af skibe

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels

stk. 2 skal et certifikat, som er udstedt af en kontraherende part i

overensstemmelse med reglerne, godkendes af de andre kontraherende parter og

for alle formål, som omfattes af denne konvention, anses for at have samme

gyldighed som et certifikat udstedt af dem.

2. Et skib, for hvilket der kræves certifikat i

overensstemmelse med bestemmelserne i reglerne, er, medens det befinder sig i

havne eller offshore-terminaler under en kontraherende parts jurisdiktion,

undergivet inspektion af personer, som er behørigt bemyndiget af denne

kontraherende part. Ethvert sådant eftersyn skal være begrænset til en

konstatering af, at der forefindes et gyldigt certifikat om bord, medmindre

der findes klare grunde til at tro, at skibets eller dets udstyrs stand ikke

i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet. I så fald, eller

hvis skibet ikke er forsynet med gyldigt certifikat, skal den part, som

udfører eftersynet, træffe foranstaltninger, der sikrer, at skibet ikke

afsejler, før det kan gå til søs uden at frembyde en urimelig trussel om

skade på havmiljøet. Denne part kan imidlertid meddele et sådant skib

tilladelse til at forlade havnen eller offshore-terminalen med det formål at

sejle til nærmeste egnede reparationsværft, som er ledigt.

3. Hvis en kontraherende part nægter et udenlandsk

skib adgang til havnene eller offshore-terminalerne under dens jurisdiktion

eller træffer foranstaltninger mod et sådant skib, fordi skibet ikke opfylder

bestemmelserne i denne konvention, skal den straks underrette konsulen eller

den diplomatiske repræsentant for den part, hvis flag skibet er berettiget

til at føre, eller hvis dette ikke er muligt, det pågældende skibs

administration. Inden adgang nægtes, eller sådanne foranstaltninger træffes,

kan den kontraherende part anmode om samråd med det pågældende skibs

administration. Administrationen skal også underrettes, når et skib ikke er

forsynet med gyldigt certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i

reglerne.

4. For så vidt angår skibe fra ikke-kontraherende

stater skal de kontraherende parter bringe bestemmelserne i denne konvention

i anvendelse i det omfang, som måtte være nødvendigt for at sikre, at sådanne

skibe ikke behandles gunstigere.

Artikel 6

Opdagelse af overtrædelser og håndhævelse af konventionen

1. De kontraherende parter skal samarbejde om

opdagelse af overtrædelser og håndhævelse af bestemmelserne i denne

konvention og herunder benytte alle egnede og anvendelige foranstaltninger i

efterforskningsarbejdet og til miljøovervågning, passende metoder til

indberetning og indsamling af bevismateriale.

2. Et skib, som omfattes af denne konvention, kan i en

hvilken som helst havn eller offshore-terminal under en kontraherende part

underkastes eftersyn af personer, som er udnævnt eller bemyndiget af den

pågældende part, for at undersøge, om skibet har udtømt skadelige stoffer i

strid med bestemmelserne i reglerne. Hvis et eftersyn viser, at overtrædelse

af konventionen har fundet sted, skal en indberetning tilstilles

administrationen til eventuel videre foranstaltning.

3. Enhver kontraherende part skal til administrationen

fremsende eventuelle beviser på, at skibet i strid med bestemmelserne i

reglerne har udtømt skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne

stoffer. Hvis det er muligt, skal førstnævnte parts kompetente myndighed

underrette føreren af skibet om den påståede overtrædelse.

4. Efter modtagelsen af sådanne beviser skal den

således underrettede administration undersøge sagen og kan anmode den anden

part om at fremsende yderligere eller bedre bevismateriale vedrørende den

påståede overtrædelse. Hvis administrationen finder det godtgjort, at der

foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til, at der kan indledes

retsforfølgning af den påståede overtrædelse, skal den drage omsorg for, at

sådan retsforfølgning indledes i henhold til dens egen lovgivning så hurtigt

som muligt. Administrationen skal omgående underrette den part, som har

indberettet den påståede overtrædelse, og organisationen om de trufne

foranstaltninger.

5. En kontraherende part kan også foretage eftersyn af

et skib, som omfattes af konventionen, når det anløber havnene eller

offshore-terminalerne under dens jurisdiktion, såfremt den fra en

kontraherende part har modtaget anmodning om en undersøgelse tillige med

tilstrækkelige beviser på, at skibet har udtømt skadelige stoffer eller udløb

med indhold af sådanne stoffer. Rapporten vedrørende en sådan undersøgelse

skal sendes til den kontraherende part, som anmodede om undersøgelsen, og til

administrationen, således at passende foranstaltninger kan træffes i henhold

til denne konvention.

Artikel 7

Unødig forsinkelse af skibe

1. Alle mulige bestræbelser skal gøres for at undgå,

at et skib tilbageholdes eller forsinkes unødigt i henhold til artikel 4, 5

eller 6 i denne konvention.

2. Såfremt et skib tilbageholdes eller forsinkes

unødigt i henhold til artikel 4, 5 eller 6 i denne konvention, er det

berettiget til erstatning for eventuelt tab eller skade.

Artikel 8

Indberetninger om hændelser i forbindelse med skadelige stoffer

1. En indberetning om en hændelse skal uden ophold

foretages så fyldestgørende som muligt i overensstemmelse med bestemmelserne

i protokol I til denne konvention.

2. Hver kontraherende part skal:

a) træffe alle nødvendige foranstaltninger til, at en behørig person

eller et behørigt organ modtager og behandler alle indberetninger om

hændelser, og

b) give organisationen udførlige oplysninger om sådanne foranstaltninger,

således at den kan underrette andre kontraherende parter og organisationens

medlemsstater.

3. Når som helst en kontraherende part modtager en

indberetning i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal den

pågældende part uden ophold videresende indberetningen til:

a) det pågældende skibs administration, og

b) enhver anden stat, som måtte være berørt af hændelsen.

4. Enhver kontraherende part forpligter sig til at

udstede instrukser til sine søinspektionsskibe og -luftfartøjer og til andre

relevante tjenestegrene om til deres myndigheder at indberette en hvilken som

helst hændelse, som angivet i protokol I til denne konvention. Den pågældende

part skal, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, indberette på tilsvarende

vis til organisationen og alle andre relevante parter.

Artikel 9

Andre traktater og fortolkninger

1. Denne konvention afløser ved sin ikrafttræden den

internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie

(1954) med senere ændringer for så vidt angår forholdet mellem denne

konventions parter.

2. Intet i denne konvention skal præjudicere den i

medfør af De forenede Nationers generalforsamlings resolution 2750 C (XXV)

sammenkaldte havretskonferences kodificering og udformning af havretten eller

af nogen stats nuværende eller fremtidige krav og juridiske synspunkter

vedrørende havretten og kyst- og flagstatsjurisdiktionens art og udstrækning.

3. Betegnelsen »jurisdiktion« i denne

konvention skal fortolkes på baggrund af den internationale ret, som gælder

på det tidspunkt, hvor denne konvention bringes i anvendelse eller fortolkes.

Artikel 10

Bilæggelse af tvister

Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal, hvis en bilæggelse

ikke har været mulig ved forhandling mellem de berørte parter, og hvis de

ikke på anden måde bliver enige, på begæring af en af dem henvises til

voldgift som anført i protokol II til denne konvention.

Artikel 11

Kommunikation af oplysninger

1. De kontraherende parter forpligter sig til at

meddele organisationen:

a) teksten til love, bekendtgørelser, anordninger samt reglementer og

andre bestemmelser, som bekendtgøres vedrørende de forskellige sager, der

ligger inden for denne konventions rammer,

b) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at

handle på deres vegne i sager vedrørende udformning, konstruktion og

udrustning af skibe, som fører skadelige stoffer i overensstemmelse med

bestemmelserne i reglerne,

c) et tilstrækkeligt antal prøveeksemplarer af de certifikater, som er

udformet i henhold til bestemmelserne i reglerne,

d) en fortegnelse over modtageanlæg omfattende deres beliggenhed,

kapacitet samt disponibelt udstyr og andre karakteristika,

e) officielle rapporter eller sammendrag af officielle rapporter, for så

vidt de viser resultaterne af anvendelsen af denne konvention, og

f) en årlig statistisk indberetning, i en af organisationen

standardiseret form, vedrørende de for overtrædelse af denne konvention

faktisk idømte straffe.

2. Organisationen skal underrette de kontraherende

parter om modtagelsen af enhver meddelelse i henhold til denne artikel og

videresende til alle kontraherende parter enhver oplysning, som er tilstillet

den i henhold til stk. 1, pkt. b)-f), i denne artikel.

Artikel 12

Søulykker

1. Enhver administration forpligter sig til at

foretage en undersøgelse af enhver ulykke, som tilstøder et hvilket som helst

af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i reglerne, såfremt sådan

ulykke har fremkaldt alvorlig skadelig virkning på havmiljøet.

2. Enhver kontraherende part forpligter sig til at

forsyne organisationen med oplysninger vedrørende resultatet af en sådan

undersøgelse, såfremt den mener, at sådanne oplysninger kan bidrage til at

afgøre, hvilke ændringer i denne konvention, der måtte være ønskelige.

Artikel 13

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse i

organisationens hovedsæde fra 15. januar 1974 indtil 31. december 1974 og

skal derefter stå åben for tiltrædelse. Stater kan blive kontraherende parter

ved:

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse, eller

b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

c) tiltrædelse.

2. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

skal ske ved deponering hos organisationens generalsekretær af et instrument

herom.

3. Organisationens generalsekretær skal underrette

alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om enhver

undertegnelse eller om deponeringen af ethvert nyt ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument og datoen for dets deponering.

Artikel 14

Fakultative bilag

1. En stat kan, når den undertegner, ratificerer,

accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention, erklære, at den ikke

accepterer et af eller alle bilagene III, IV og V (i det følgende benævnt

»fakultative bilag«) i denne konvention. Med forbehold af

ovenstående skal de kontraherende parter være bundet af ethvert bilag i sin

helhed.

2. En stat, som har erklæret, at den ikke er bundet af

et fakultativt bilag, kan når som helst acceptere et sådant bilag ved hos

organisationen at deponere et instrument af den i artikel 13, stk. 2,

omhandlede art.

3. En stat, som afgiver erklæring i henhold til stk. 1

i denne artikel med hensyn til et fakultativt bilag, og som ikke siden har

accepteret det pågældende bilag i overensstemmelse med stk. 2 i denne

artikel, skal i spørgsmål vedrørende et sådant bilag, ikke have nogen

forpligtelser eller kunne påberåbe sig rettigheder i henhold til denne

konvention, og alle henvisninger i denne konvention til kontraherende parter

omfatter ikke den pågældende stat for så vidt angår spørgsmål vedrørende et

sådant bilag.

4. Organisationen skal underrette de stater, som har

undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om enhver erklæring i henhold

til denne artikel og om modtagelsen af ethvert instrument, som deponeres i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 2.

Artikel 15

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft tolv måneder efter

den dato, hvor mindst 15 stater, hvis handelsflåder tilsammen udgør mindst

halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, er blevet

kontraherende parter i overensstemmelse med artikel 13.

2. Et fakultativt bilag træder i kraft tolv måneder

efter den dato, hvor de i denne artikels stk. 1 fastsatte betingelser er

blevet opfyldt for så vidt angår det pågældende bilag.

3. Organisationen skal underrette de stater, som har

undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om den dato, på hvilken den

træder i kraft, og om den dato, på hvilken et fakultativt bilag træder i

kraft i henhold til stk. 2 i denne artikel.

4. For stater, der har deponeret et ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument vedrørende denne konvention

eller et af dets fakultative bilag, efter at kravene for ikrafttræden er

opfyldt men før ikrafttrædelsesdatoen, skal ratifikationen, accepten,

godkendelsen eller tiltrædelsen have virkning fra datoen for konventionens

eller et sådant bilags ikrafttræden eller tre måneder efter datoen for

instrumentets deponering, hvis dette sker senere.

5. For stater, der har deponeret et ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter datoen, på hvilken

konventionen eller et fakultativt bilag trådte i kraft, træder konventionen

eller det fakultative bilag i kraft tre måneder efter datoen for

instrumentets deponering.

6. Efter den dato, hvor alle de i artikel 16 krævede

betingelser for ikrafttræden af en ændring til denne konvention eller et

fakultativt bilag er blevet opfyldt, gælder ethvert ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument konventionen eller bilaget som

ændret.

Artikel 16

Ændringer

1. Denne konvention kan ændres i overensstemmelse med

en hvilken som helst af de fremgangsmåder, som er fastsat i de følgende

stykker.

2. Ændringer efter behandling i organisationen:

a) enhver ændring, som foreslås af en kontraherende part, skal indsendes

til organisationen og af dennes generalsekretær rundsendes til alle medlemmer

af organisationen og alle kontraherende parter mindst seks måneder før dens

behandling,

b) enhver ændring, der er foreslået og rundsendt som anført ovenfor, skal

af organisationen behandles i et særligt organ,

c) kontraherende parter er, uanset om de er medlemmer af organisationen

eller ej, berettiget til at deltage i dette organs forhandlinger,

d) ændringer skal vedtages med et flertal på mindst to tredjedele af de

kontraherende parter, som er til stede og afgiver deres stemme,

e) hvis ændringer vedtages i overensstemmelse med pkt. d) ovenfor, skal

de af organisationens generalsekretær videresendes til alle kontraherende

parter til accept,

f) en ændring skal anses for at være blevet accepteret i følgende

tilfælde:

1) en ændring til en artikel i konventionen skal anses for at være blevet

accepteret på den dato, da den er accepteret af to tredjedele af de

kontraherende parter, såfremt disses samlede handelsflåder udgør mindst

halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage,

2) en ændring til et bilag til konventionen skal anses for at være blevet

accepteret i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i pkt. f)

3), medmindre det særlige organ på tidspunktet for dens vedtagelse bestemmer,

at ændringen skal anses for at være blevet accepteret på den dato, da den er

accepteret af to tredjedele af de kontraherende parter, såfremt disses

samlede handelsflåder udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens

bruttotonnage. Ikke desto mindre kan en kontraherende part på et hvilket som

helst tidspunkt før ikrafttrædelsen af en ændring til et bilag til

konventionen meddele organisationens generalsekretær, at dens udtrykkelige

godkendelse vil være nødvendig, før ændringen træder i kraft for dens

vedkommende. Generalsekretæren skal underrette de kontraherende parter om

sådan meddelelse og om datoen for modtagelsen af den,

3) en ændring til et tillæg til et bilag til konventionen skal anses for

at være blevet accepteret ved udløbet af et tidsrum, som skal fastsættes af

det særlige organ på tidspunktet for vedtagelsen og være på mindst 10

måneder, medmindre der inden for den periode tilgår organisationen en

indsigelse enten fra mindst en tredjedel af de kontraherende parter eller fra

kontraherende parter, hvis samlede handelsflåder udgør mindst halvtreds

procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, alt efter hvilken betingelse

der er opfyldt,

4) en ændring til protokol I til konventionen skal være undergivet de

samme fremgangsmåder som ændringerne til konventionens bilag som bestemt i

pkt. f) 2) eller 3), ovenfor,

5) en ændring til protokol II til konventionen skal være undergivet de

samme fremgangsmåder som ændringerne til en artikel i konventionen, som

bestemt i pkt. f) 1), ovenfor,

g) ændringen træder i kraft på følgende betingelser:

1) når det drejer sig om en ændring til en artikel i konventionen, til

protokol II eller til protokol I eller til et bilag til konventionen, som

ikke behandles i henhold til den i pkt. f) 3), nærmere angivne fremgangsmåde,

træder ændringen, når den er accepteret i overensstemmelse med foranstående

bestemmelser, i kraft seks måneder efter datoen for dens accept for så vidt

angår de kontraherende parter, som har afgivet erklæring om, at de har

accepteret den,

2) når det drejer sig om en ændring til protokol I, til et tillæg til et

bilag eller til et bilag til konventionen, som behandles i henhold til den i

pkt. f) 3), nærmere angivne fremgangsmåde, træder ændringen, når den anses

for at være blevet accepteret i overensstemmelse med foranstående

betingelser, i kraft seks måneder efter dens accept for alle kontraherende

parter med undtagelse af dem, der før den dato har afgivet en erklæring om,

at de ikke accepterer ændringen, eller en erklæring i henhold til pkt. f) 2),

om, at deres udtrykkelige godkendelse er nødvendig. 3. Ændring ved en

konference:

a) På begæring af en kontraherende part skal organisationen, såfremt

begæringen tiltrædes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter,

sammenkalde en konference af kontraherende parter til at behandle ændringer

til denne konvention.

b) Enhver ændring, som vedtages af en sådan konference med et flertal på

mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver

stemme, skal af organisationens generalsekretær videresendes til alle

kontraherende parter til accept.

c) Medmindre konferencen træffer beslutning om andet, skal ændringen

anses for at være blevet accepteret og trådt i kraft i overensstemmelse med

de til dette formål i stk. 2, punkterne f) og g) ovenfor nærmere angivne

fremgangsmåder.

4. a) Når det drejer sig om en ændring til et

fakultativt bilag, skal en henvisning i denne artikel til »en

kontraherende part« anses for at betyde en henvisning til en

kontraherende part, som er bundet af det pågældende bilag.

b) Enhver kontraherende part, som ikke har kunnet acceptere en ændring

til et bilag, betragtes kun som ikke-kontraherende for så vidt angår

anvendelsen af den pågældende ændring.

5. Vedtagelsen og ikrafttrædelsen af et nyt bilag skal

være undergivet de samme fremgangsmåder som vedtagelsen og ikrafttrædelsen af

en ændring til en artikel i konventionen.

6. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt skal enhver

ændring i denne konvention foretaget i henhold til denne artikel, som

vedrører et skibs konstruktion, kun gælde for skibe, for hvilke byggekontrakt

oprettes, eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis køl lægges på

eller efter den dato, da ændringen træder i kraft.

7) Enhver ændring til en protokol eller til et bilag skal vedrøre det

materielle indhold i den pågældende protokol eller bilag og skal være

forenelig med artiklerne i denne konvention.

8. Organisationens generalsekretær skal underrette

alle kontraherende parter om alle ændringer, som træder i kraft i henhold til

denne artikel, sammen med datoen, på hvilken hver sådan ændring træder i

kraft.

9. Enhver erklæring om accept eller om indsigelse mod

en ændring i henhold til denne artikel skal meddeles skriftligt til

organisationens generalsekretær. Denne skal underrette de kontraherende

parter om sådan meddelelse og om datoen for modtagelsen.

Artikel 17

Fremme af teknisk samarbejde

De kontraherende parter skal i samråd med organisationen og andre

internationale organer, med bistand fra og under samordning af den

administrerende direktør for De forenede Nationers miljøprogram, arbejde for

støtte til de kontraherende parter, der anmoder om teknisk bistand til:

a) uddannelse af videnskabeligt og teknisk personel,

b) forsyning med nødvendigt udstyr og anlæg til modtagelse og

overvågning,

c) fremme af andre foranstaltninger og arrangementer til at forebygge

eller formindske skibes forurening af havmiljøet, og

d) fremme af forskning,

fortrinsvis i de pågældende lande og således fremme denne konventions

hensigt og formål.

Artikel 18

Opsigelse

1. Denne konvention eller et hvilket som helst

fakultativt bilag kan opsiges af enhver kontraherende part når som helst

efter udløbet af fem år fra den dato, hvor konventionen eller et sådant bilag

træder i kraft for den pågældende kontraherende part.

2. Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til

organisationens generalsekretær, som skal underrette alle de andre

kontraherende parter om enhver sådan meddelelse, der modtages, og om datoen

for modtagelsen såvel som datoen, hvor en sådan opsigelse får virkning.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter, at

organisationens generalsekretær har modtaget opsigelsen, eller efter udløbet

af ethvert andet længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen.

Artikel 19

Deponering og registrering

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens

generalsekretær, som skal tilstille alle stater, som har undertegnet eller

tiltrådt denne konvention, bekræftede genparter deraf.

2. Så snart denne konvention træder i kraft, skal

teksten af organisationens generalsekretær tilstilles De forenede Nationers

generalsekretær til registering og offentliggørelse i overensstemmelse med

artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel 20

Sprog

Denne konvention er udfærdiget i et eksemplar på engelsk, fransk, russisk

og spansk, hvis tekster er af lige gyldighed. Officielle oversættelser til

arabisk, tysk, italiensk og japansk skal udarbejdes og deponeres sammen med

det undertegnede originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I LONDON den anden november nittenhundrede og treoghalvfjerds.

PROTOKOL I

Bestemmelser vedrørende indberetninger om hændelser i forbindelse med

farlige stoffer

(i henhold til konventionens artikel 8)

Artikel I

Indberetningspligt

1. En skibsfører eller en anden person, som har

kommando over et skib, der er impliceret i en hændelse som anført i artikel

III i denne protokol, skal straks og så fyldestgørende som muligt indberette

hændelsen som angivet i denne protokol.

2. Såfremt det i denne artikels stk. 1 omhandlede skib

forlades, eller såfremt en indberetning fra et sådant skib er ufuldstændig

eller ikke kan fremskaffes, skal skibets reder, befragter, korresponderende

reder eller den, der har ledelsen af skibets drift, eller disses agenter, i

så vid udstrækning som muligt overtage de forpligtelser, som i henhold til

denne protokol er pålagt skibsføreren.

Artikel II

Indberetningsmåde

1. Enhver indberetning skal ske over radio, når dette

er muligt, men i alle tilfælde ad den vej, som er hurtigst på tidspunktet for

indberetningen. Indberetninger, som sendes over radio, skal gives højest

mulig prioritet.

2. Indberetninger skal adresseres til vedkommende

person eller myndighed som anført i konventionens artikel 8, stk. 2 a).

Artikel III

Hændelser, som skal indberettes

Der skal foretages indberetning, når en hændelse medfører:

a) en udtømning, som ikke er tilladt i henhold til denne konvention,

eller

b) en udtømning, som er tilladt i henhold til denne konvention i kraft

af, at:

1) den finder sted af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde

menneskelig på havet, eller

2) den finder sted som følge af skade på skibet eller dets udstyr, eller

c) en udtømning af et farligt stof for at bekæmpe en bestemt

forureningshændelse eller for at muliggøre lovlig videnskabelig forskning af

forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol, eller

d) sandsynlighed for en udtømning som anført i denne artikel, pkt. a), b)

eller c).

Artikel IV

Indberetningens indhold

1. Enhver indberetning skal i almindelighed indeholde

følgende oplysninger:

a) skibets identitet,

b) tidspunktet og datoen for hændelsen,

c) skibets geografiske position, da hændelsen indtraf,

d) de herskende vind-, sø- og strømforhold på tidspunktet for hændelsen,

og

e) relevante oplysninger om skibets tilstand.

2) Enhver indberetning skal især indeholde følgende oplysninger:

a) en tydelig angivelse eller beskrivelse af de omhandlede farlige

stoffer, herunder, om muligt, den korrekte tekniske betegnelse på stofferne

(handelsnavne bør ikke anvendes i stedet for den korrekte tekniske

betegnelse),

b) en angivelse af eller et skøn over mængder, koncentrationer og

sandsynlige tilstande af de farlige stoffer, som er udtømt eller som

sandsynligvis vil blive udtømt i havet,

c) såfremt det er relevant, en beskrivelse af emballage og af

identifikationsmærker, og

d) om muligt navn på afskiber, modtager eller fabrikant.

3. Enhver indberetning skal tydeligt angive, om det

farlige stof, som er udtømt, eller som sandsynligvis vil blive udtømt, er

olie, et skadeligt flydende stof, et skadeligt fast stof eller et skadeligt

luftformigt stof, og om stoffet blev ført eller føres i bulk eller i

emballeret form, containere, transportable tanke, automobiltankvogne eller

jernbanetankvogne.

4. Enhver indberetning skal om nødvendigt suppleres

med enhver anden relevant oplysning, som modtageren af indberetningen anmoder

om, eller som af indberetningens udfærdiger skønnes relevant.

Artikel V

Supplerende indberetning

Enhver, som i henhold til bestemmelserne i denne protokol er forpligtet

til at indsende indberetning, skal, når det er muligt:

a) supplere den første indberetning med nødvendige oplysninger om den

videre udvikling, og

b) svare så fyldestgørende som muligt, såfremt berørte lande anmoder om

supplerende oplysninger om hændelsen.

PROTOKOL II

Voldgift

(i henhold til konventionens artikel 10)

Artikel I

Medmindre parterne i konflikten træffer anden bestemmelse, skal proceduren

ved voldgift være overensstemmende med de regler, der er angivet i denne

protokol.

Artikel II

1. Efter begæring herom fra en kontraherende part til

en anden skal der nedsættes en voldgiftsdomstol i henhold til artikel 10 i

denne konvention. Begæringen om voldgift skal bestå af en redegørelse for

sagen sammen med eventuelle dokumenter til støtte herfor.

2. Den part, der begærer voldgift, skal underrette

organisationens generalsekretær om, at den har begæret en domstol nedsat,

samt meddele navnene på parterne i konflikten og de artikler i konventionen

eller de regler, om hvis fortolkning eller anvendelse der efter dens

opfattelse er uoverensstemmelse. Generalsekretæren skal videresende disse

oplysninger til alle parter.

Artikel III

Domstolen skal bestå af tre medlemmer: en voldgiftsmand, udpeget af hver

af parterne i konflikten, samt en tredje voldgiftsmand, som skal udpeges

efter aftale mellem de to først udnævnte, og som skal fungere som dens

formand.

Artikel IV

1. Hvis voldgiftsdomstolens formand ikke er blevet

udnævnt ved afslutningen af en periode på tres dage fra udnævnelsen af den

anden voldgiftsmand, skal organisationens generalsekretær efter begæring fra

en af parterne inden for en yderligere periode på tres dage foretage en sådan

udnævnelse og vælge ham fra en af organisationens råd i forvejen udfærdiget

fortegnelse over kvalificerede personer.

2. Hvis den ene af parterne ikke inden for en periode

af tres dage fra modtagelsen af anmodningen har udnævnt det medlem af

domstolen, for hvis udnævnelse den er ansvarlig, kan den anden part

umiddelbart underrette organisationens generalsekretær, som skal udnævne

formanden for domstolen inden for en periode af tres dage og vælge ham fra

den fortegnelse, der er foreskrevet i stk. 1 i denne artikel.

3. Efter udnævnelsen skal formanden for domstolen

anmode den part, der ikke har stillet en voldgiftsmand, om at gøre dette på

samme måde og på samme betingelser. Hvis den pågældende part ikke foretager

den krævede udnævnelse, skal formanden for domstolen anmode organisationens

generalsekretær om at foretage udnævnelsen på den måde og på de betingelser,

der er foreskrevet i foregående stykke.

4. Hvis formanden for domstolen er udnævnt i henhold

til bestemmelserne i denne artikel, må han ikke være eller have været af

samme nationalitet som den ene af de pågældende parter, medmindre den anden

part billiger dette.

5. Hvis en voldgiftsmand, for hvis udnævnelse en af

parterne er ansvarlig, afgår ved døden eller får forfald, skal den pågældende

part udnævne en stedfortræder inden for en periode på tres dage fra den dato,

da den pågældende voldgiftsmand afgik ved døden eller fik forfald. Skulle

nævnte part ikke foretage udnævnelsen, skal voldgiften fortsætte under de

tilbageværende voldgiftsmænd. Hvis formanden for domstolen afgår ved døden

eller får forfald, skal en stedfortræder udnævnes i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel III ovenfor, eller hvis der ikke er enighed mellem

domstolens medlemmer inden for en periode på tres dage fra den dato, da den

pågældende formand afgik ved døden eller fik forfald, i henhold til

bestemmelserne i denne artikel.

Artikel V

Domstolen kan behandle og træffe afgørelse vedrørende modkrav, der opstår

direkte af konfliktens genstand.

Artikel VI

Hver part er ansvarlig for vederlag til sin voldgiftsmand og for udgifter

i forbindelse med voldgiften samt for udgifter, der hidrører fra

forberedelsen af dens egen sag. Vederlaget til formanden for domstolen og

alle almindelige udgifter, der påløber som følge af voldgiften, skal bæres

ligeligt af parterne. Domstolen skal føre regnskab over alle udgifter og skal

afgive en endelig opgørelse over dem.

Artikel VII

Enhver kontraherende part, som har juridisk interesse i sagen, og som

kunne blive berørt af dens afgørelse, kan efter at have givet skriftlig

meddelelse til de parter, der oprindelig iværksatte proceduren, deltage i

voldgiftsproceduren med domstolens billigelse.

Artikel VIII

Enhver voldgiftsdomstol, som er nedsat i henhold til bestemmelserne i

denne protokol, fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel IX

1. Domstolens afgørelser både med hensyn til

forretningsorden og mødested samt med hensyn til ethvert spørgsmål, der

forelægges den, skal træffes ved flertalsafgørelse af dens medlemmer; at et

af domstolens medlemmer, for hvis udnævnelse parterne var ansvarlige, er

fraværende eller undlader at stemme er ikke til hinder for, at domstolen når

en afgørelse. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

2. Parterne skal lette domstolens arbejde og i

særdeleshed, i overensstemmelse med deres lovgivning, samt ved benyttelse af

alle til deres rådighed stående midler:

a) forsyne domstolen med de nødvendige dokumenter og oplysninger, b)

lade domstolen få adgang til deres territorium, til at afhøre vidner eller

eksperter og til at bese stedet for hændelsen.

3. Hvis den ene part udebliver eller får forfald, er

dette ikke til hinder for sagens gennemførelse.

Artikel X

1. Domstolen afsiger sin kendelse inden for en periode

af fem måneder fra det tidspunkt, da den blev nedsat, medmindre den ser sig

nødsaget til at forlænge tidsrummet for yderligere en periode på ikke over

tre måneder. Domstolens kendelse skal være ledsaget af en redegørelse for

dens begrundelser. Den skal være endelig og inappellabel og skal tilstilles

Organisationens generalsekretær. Parterne skal straks rette sig efter

kendelsen.

2. Enhver uoverensstemmelse, der måtte opstå mellem

parterne med hensyn til fortolkning eller eksekution af kendelsen, kan af

hver af parterne forelægges den domstol, som afsagde kendelsen, til

afgørelse, eller hvis den ikke er til rådighed en anden domstol, som er

nedsat til formålet på samme måde som den oprindelige domstol.

1978-PROTOKOL

til international konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973

DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL,

SOM ERKENDER det betydelige bidrag, som den internationale konvention om

forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, kan yde til beskyttelse af

havmiljøet mod forurening fra skibe,

SOM OGSÅ ERKENDER behovet for yderligere at forbedre forebyggelsen af og

kontrollen med havforurening fra skibe, især olietankskibe,

SOM ENDVIDERE ERKENDER behovet for at gennemføre reglerne til forebyggelse

af olieforurening i konventionens bilag I så hurtigt og i så vidt omfang som

muligt,

SOM IMIDLERTID ANERKENDER behovet for at udskyde iværksættelsen af den

pågældende konventions Bilag II, indtil visse tekniske problemer er blevet

løst tilfredsstillende,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at disse mål bedst kan nås ved at udfærdige en

protokol til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra

skibe, 1973,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel I

Almindelige forpligtelser

1. De kontraherende parter i denne protokol forpligter

sig til at gennemføre bestemmelserne i:

a) denne protokol og bilaget til den, som udgør en integrerende del af

denne protokol, og

b) den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe,

1973 (i det følgende betegnet »konventionen«) med de ændringer og

tilføjelser, som er anført i denne protokol.

2. Bestemmelserne i konventionen og denne protokol

skal læses og fortolkes som et enkelt instrument.

3. Enhver henvisning til denne protokol er samtidig en

henvisning til dens bilag.

Artikel II

Gennemførelse af konventionens bilag II

1. Uanset bestemmelserne i konventionens artikel 14

1), er deltagerne i denne protokol enige om, at de ikke skal være bundet af

bestemmelserne i Bilag II til konventionen i en periode på tre år fra datoen

for denne protokols ikrafttræden eller i en sådan længere periode, som i Den

mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisations (i det følgende benævnt

»organisationen«) komite vedrørende beskyttelse af Havmiljøet (i

det følgende benævnt »komiteen«) besluttes af et flertal bestående

af to tredjedele af deltagerne i denne protokol.

2. I den i denne artikels stk. 1 nærmere angivne

periode er deltagerne i denne protokol ikke forpligtet af og (heller) ikke

berettiget til at påberåbe sig rettigheder i henhold til konventionen for så

vidt angår sager vedrørende Bilag II til konventionen, og alle henvisninger

til »parter« i konventionen omfatter ikke deltagerne i denne

protokol for så vidt angår sager vedrørende det pågældende bilag.

Artikel III

Kommunikationen af oplysninger

Teksten til artikel 11, stk. 1, pkt. b, i konventionen erstattes af

følgende:

»en fortegnelse over udnævnte synsmænd eller anerkendte

organisationer, som er bemyndiget til at handle på deres vegne ved

behandlingen af sager vedrørende udformning, konstruktion, udrustning og

drift af skibe, som fører skadelige stoffer i overensstemmelse med reglerne.

Fortegnelsen videresendes til parterne til underretning for deres embedsmænd.

Administrationen skal derfor underrette organisationen om de konkrete opgaver

og de beføjelser, som er delegeret til udnævnte synsmænd eller anerkendte

organisationer«.

Artikel IV

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse i

organisationens hovedsæde fra 1. januar 1978 indtil 31. maj 1979 og skal

derefter stå åben for tiltrædelse. Stater kan blive part i denne protokol

ved:

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse, eller

b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller

godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

c) tiltrædelse.

2. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

skal ske ved deponering af et instrument herom hos organisationens

generalsekretær.

Artikel V

Ikrafttræden

1. Denne protokol træder i kraft tolv måneder efter

den dato, hvor mindst 15 stater, hvis handelsflåder tilsammen udgør mindst

halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, er blevet parter i

overensstemmelse med denne protokols artikel IV.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter den dato, hvor denne

protokol træder i kraft, skal have virkning fra tre måneder efter datoen for

deponeringen.

3. Efter den dato, da en ændring til denne protokol

anses for at være blevet accepteret i overensstemmelse med konventionens

artikel 16, finder ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, som er deponeret, anvendelse på denne protokol som

ændret.

Artikel VI

Ændringer

De i konventionens artikel 16 anførte fremgangsmåder ved ændringer af

konventionens artikler, bilag og tillæg til bilag finder anvendelse på

ændringer til henholdsvis denne protokols artikler, bilag og tillæg til

bilag.

Artikel VII

Opsigelse

1. Denne protokol kan opsiges af enhver part når som

helst efter udløbet af fem år fra den dato, hvor protokollen træder i kraft

for den pågældende part.

2. Opsigelse sker ved deponering af et

opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter, at

organisationens generalsekretær har modtaget opsigelsen, eller efter udløbet

af ethvert andet længere tidsrum, som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel VIII

Depositar

1. Denne protokol skal deponeres hos organisationens

generalsekretær (i det følgende benævnt »depositaren«).

2. Depositaren skal:

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne

protokol, om:

1) hver ny undertegnelse eller deponering af et ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument sammen med datoen herfor,

2) datoen for denne protokols ikrafttræden,

3) deponeringen af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol

sammen med datoen for modtagelsen og datoen, hvor opsigelsen får virkning,

4) enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med artikel II, stk.

1, i denne protokol,

b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, der

har undertegnet eller tiltrådt denne protokol.

3. Så snart denne protokol træder i kraft, skal en

bekræftet genpart af den af depositaren tilstilles De forenede Nationers

sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med

artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel IX

Sprog

Denne protokol er udfærdiget i et originaleksemplar på engelsk, fransk,

russisk og spansk, hvis tekst er af lige gyldighed. Officielle oversættelser

til arabisk, tysk, italiensk og japansk skal udarbejdes og deponeres sammen

med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I LONDON den syttende februar nittenhundrede og

otteoghalvfjerds. Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos IMCO den

27. november 1980. Protokollen trådte i medfør af artikel 5, stk. 1, i kraft

den 2. oktober 1983. I forbindelse med tiltrædelsen afgav Danmark en

erklæring om, at protokollen indtil videre ikke vil blive bragt til

anvendelse på Færøerne og Grønland. Foruden Danmark har følgende lande

tiltrådt protokollen: Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Belgien,

Colombia, Finland, Frankrig, Gabon, Grækenland, Israel, Italien, Japan,

Jugoslavien, Kina, Libanon, Liberia, Nederlandene, Norge, Oman, Peru, De

socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland, Sverige, Tunesien, Forbundsrepublikken Tyskland, Uruguay samt

St. Vincent og Grenadinerne. Der er afgivet følgende erklæringer og

forbehold: Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Belgien, Israel, Kina,

Liberia, Nederlandene (incl. De nederlandske Antiller), De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland har afgivet erklæring om, at man ikke er omfattet af konventionens

bilag III, IV og V. Norge har afgivet erklæring om, at dets tiltrædelse ikke

omfatter konventionens bilag IV. Belgien har afgivet erklæring om, at

bestemmelserne i konventionens bilag I vil blive gennemført i

overensstemmelse med rekommandationerne i rundskrivelserne fra Den

internationale Søfartsorganisations komite vedrørende beskyttelse af

havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99). Frankrig har erklæret, at i

Middelhavsområdet kan bestemmelserne i konventionens bilag I, regel 10, stk.

2, kun finde anvendelse på olietankskibe, som besejler Middelhavet, såfremt

de sejler videre til en havn, der er udstyret med de modtagefaciliteter, som

er forlangt i henhold til konventionens regel 12. Nederlandene har afgivet

erklæring om, at protokollen også finder anvendelse for De nederlandske

Antiller, samt at bestemmelserne i konventionens bilag I vil blive gennemført

i overensstemmelse med rekommandationerne i rundskrivelserne fra Den

internationale Søfartsorganisations komite vedrørende beskyttelse af

havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99). Herudover har den nederlandske

regering ledsaget sin tiltrædelse med en erklæring om, at en konsekvent

efterleven af udtømningsbestemmelserne i konventionens bilag I er betinget af

tilstedeværelsen af de nødvendige oliemodtageanlæg, således som der stilles

krav om i omhandlede bilag, og udtrykt sin dybeste bekymring med hensyn til

den utilstrækkelighed, hvormed mange havne i verden er forsynet med sådanne

faciliteter. Oman har afgivet følgende erklæring: 1) Betegnelsen

»jurisdiktion« skal i denne konvention fortolkes som værende

identisk med den jurisdiktion, som for tiden håndhæves af Omans regering i

henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet, 1974, og som strækker sig 50

sømil ud fra de basislinier, fra hvilke territorialfarvandets bredde måles.

2) Under henvisning til forpligtelsen indeholdt i regel 10, stk. 7, pkt. b 1,

eller regel 12, stk. 4, i konventionens bilag I vedrørende de kontraherende

landes etablering af modtageanlæg agter Omans regering at opfylde denne

forpligtelse, men på grund af de meget store omkostninger forbundet hermed,

er det usandsynligt, at den vil være i stand til at gennemføre denne

bestemmelse førend om fire til fem år. Storbritannien har erklæret, at det

forbeholder sig retten til ikke at anvende nærværende protokol for så vidt

angår ethvert territorium, for hvis internationale relationer Storbritanniens

regering er ansvarlig, indtil tre måneder efter den dato, hvor

Storbritanniens regering har notificeret IMO's generalsekretær om, at

nærværende protokol skal finde anvendelse herfor. Forbundsrepublikken

Tyskland har afgivet erklæring om, at protokollen også finder anvendelse for

Land Berlin. Japans tiltrædelsesinstrument var ledsaget af et forbehold af

følgende indhold: Ved gennemførelsen af bestemmelserne i protokollen

reserverer Japan sig retten til: 1) at opfylde sine forpligtelser i henhold

til bestemmelserne i konventionens bilag I i overensstemmelse med de

rekommandationer om gennemførelsen af nævnte bestemmelser, der er fremsat i

rundskrivelserne fra Den internationale Søfartsorganisations omite vedrørende

beskyttelse af havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99), 2) at opfylde

sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i regel 13, stk. 3, tillæg II

og V til konventionens bilag II i overensstemmelse med rekommandationerne i

de dokumenter af samme art som de cirkulæreskrivelser, der henvises til i

ovenstående pkt. 1), og som vil blive vedtaget af komiteen vedrørende

beskyttelse af havmiljøet med henblik på gennemførelsen af nævnte

bestemmelser og tillæg. Protokollens og konventionens bilag, hvoraf alene de

til protokollen hørende bilag samt konventionens bilag I trådte i kraft ved

protokollens ikrafttræden, bekendtgøres ved deres ikrafttræden i

Skibstilsynets Meddelelser »B«, forskrifter for skibes bygning og

udstyr m.v.

8. oktober 1984

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter