Bekendtgørelse af International Konvention af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af International Konvention af
1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening
I henhold til kgl. resolution af 2. oktober 1996 har Danmark ratificeret
den i London den 30. november 1990 undertegnede Konvention af 1990 om
Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening.
Konventionen har følgende ordlyd:
INTERNATIONAL KONVENTION AF 1990 OM BEREDSKAB, BEKÆMPELSE OG
SAMARBEJDE VEDRØRENDE OLIEFORURENING
NÆRVÆRENDE KONVENTIONS PARTER er
I BEVIDSTHEDEN OM nødvendigheden af at bevare det menneskelige miljø i
almindelighed og havmiljøet i særdeleshed,
I ERKENDELSE AF den alvorlige trussel, som forureningsulykker med
deltagelse af skibe, offshoreenheder, havnebyer og olieterminalanlæg udgør
for havmiljøet,
I BEVIDSTHEDEN OM hvor vigtigt det er at træffe sikkerhedsforanstaltninger
til at forebygge og undgå olieforurening i første række, og at det er
nødvendigt strengt at overholde eksisterende internationale aftaler om
sikkerhed til søs og forebyggelse af havforurening, navnlig den
internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen med
senere ændringer, samt den internationale konvention af 1973 om forebyggelse
af forurening fra skibe, som ændret ved den tilhørende protokol af 1978, med
senere ændringer, samt endvidere den hurtige udarbejdelse af skærpede normer
for konstruktion, drift og vedligeholdelse af olietankskibe og for
offshoreenheder,
ENDVIDERE I BEVIDSTHEDEN OM, at punktlig og effektiv indsats er bydende
nødvendig i tilfælde af en olieforureningsulykke for at minimere den skade,
der måtte være en følge af en sådan ulykke,
IDET DE UNDERSTREGER betydningen af effektiv forberedelse til bekæmpelse
af olieforureningsulykker og den vigtige rolle, som olie- og søfartserhvervet
spiller i denne sammenhæng,
Læs alt
ENDVIDERE I ERKENDELSE AF vigtigheden af gensidig bistand og
internationalt samarbejde vedrørende forhold, der omfatter udveksling af
oplysninger om staternes muligheder for at gribe ind ved
olieforureningsulykker, udarbejdelse af beredskabsplaner for olieforurening,
udveksling af oplysninger om omfattende ulykker, der kan berøre havmiljøet
eller staternes kystlinie og dertil hørende interesser, samt forskning og
udvikling med hensyn til metoder til bekæmpelse af olieforurening i
havmiljøet,
UNDER HENSYNTAGEN TIL princippet om at »forureneren betaler« som
et grundlæggende princip i den internationale miljøret,
ENDVIDERE UNDER HENSYNTAGEN TIL vigtigheden af internationale regler om
ansvar og erstatning for skader fra olieforurening, herunder den
internationale konvention af 1969 om civilretligt ansvar for skader fra
olieforurening (CLC), og den internationale konvention af 1971 om oprettelse
af en international fond for erstatning for skader fra olieforurening (FUND),
samt hvor bydende nødvendigt det er, at Protokollerne af 1984 til CLC- og
FUND-konventionerne snarligt træder i kraft,
ENDVIDERE UNDER HENSYNTAGEN TIL vigtigheden af bilaterale og multilaterale
aftaler og ordninger, herunder regionale konventioner og aftaler,
I ERINDRING OM de relevante bestemmelser i De forenede Nationers
konvention om havretten, navnlig dennes Kap. XII,
I ERKENDELSE AF behovet for at fremme internationalt samarbejde og at
forbedre de nuværende nationale, regionale og globale muligheder for
beredskab og indsats over for olieforurening, under hensyntagen til
udviklingslandenes, og navnlig de små østaters, særlige behov,
I BETRAGTNING AF, at disse mål bedst kan nås ved at vedtage en
international konvention om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende
olieforurening,
BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Generelle bestemmelser
(1) Parterne påtager sig, hver især eller i fællesskab, at tage alle
behørige skridt i henhold til bestemmelserne i nærværende konvention og
tillægget til denne med henblik på at træffe foranstaltninger mod og gribe
ind over for en olieforureningsulykke.
(2) Tillægget til nærværende konvention udgør en integrerende del af
konventionen, og en henvisning til denne konvention udgør samtidig en
henvisning til tillægget.
(3) Nærværende konvention finder ikke anvendelse på krigsskibe, militære
hjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller sejles af en stat og som for
øjeblikket kun anvendes i statslig, ikke-kommerciel drift. Hver af parterne
skal dog gennem vedtagelse af passende foranstaltninger, der ikke er til
hinder for driften af eller de operative muligheder for sådanne af dem ejede
eller drevne skibe, sikre, at disse skibe optræder på en måde, der så vidt
det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med denne
konvention.
Artikel 2
Definitioner
I nærværende konventions forstand har nedennævnte udtryk de herunder
angivne betydninger:
(1) olie betyder enhver form for mineralolie, herunder råolie,
brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter.
(2) olieforureningsulykke betyder en begivenhed eller række af
begivenheder med samme oprindelse, som medfører eller kan medføre en
udtømning af olie og som indebærer eller kan indebære en trussel for
havmiljøet eller for en eller flere staters kystlinie eller dertil hørende
interesser og som kræver hasteindgreb eller anden omgående indsats.
(3) skib betyder et fartøj af en hvilken som helst type, som
bruges i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer,
undervandsfartøjer, og enhver form for flydende fartøjer.
(4) Offshoreenhed betyder enhver fast eller flydende
offshoreinstallation eller -konstruktion, der benyttes til udforskning,
udvinding eller produktion af gas eller olie, eller til lastning eller
losning af olie.
(5) søhavne og olieterminalanlæg betyder sådanne anlæg, som
frembyder en risiko for en olieforureningsulykke, og omfatter bl.a. søhavne,
olieterminaler, rørledninger og andre olieterminalanlæg.
(6) Organisation betyder Den Internationale Søfartsorganisation
(IMO).
(7) Generalsekretær betyder Organisationens generalsekretær.
Artikel 3
Beredskabsplaner for olieforurening
(1) (a) Enhver kontraherende part skal kræve, at skibe, der er berettiget
til at føre dennes flag skal have en beredskabsplan for skibsbaserede
olieforureninger om bord, således som det forlanges af og i henhold til de
bestemmelser, som Organisationen har vedtaget i dette øjemed. (* 1)
(b) Et skib, der i henhold til pkt. (a) skal have en
olieforureningsberedskabsplan om bord, skal medens det befinder sig i havn
eller ved en offshoreterminal, der falder under en parts jurisdiktion,
underkaste sig inspektion af embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af denne
part, i henhold til den praksis, der er fastlagt i eksisterende
internationale aftaler (* 2) eller dens nationale lovgivning.
(2) Hver part skal forlange, at brugere af offshoreenheder under dens
jurisdiktion skal have beredskabsplaner for olieforurening, som er
koordineret med det nationale system, der er oprettet i henhold til artikel
6, og som er godkendt i medfør af procedurer, der er tilvejebragt af den
kompetente nationale myndighed.
(3) Hver part skal forlange, at myndigheder eller brugere, der har
ansvaret for sådanne søhavne eller olieterminalanlæg under dens jurisdiktion
efter dennes skøn har olieforureningsberedskabsplaner eller lignende
ordninger, som er koordineret med det nationale system, der er oprettet i
henhold til artikel 6 og som er godkendt i medfør af procedurer, der er
tilvejebragt af den kompetente nationale myndighed.
Artikel 4
Fremgangsmåde ved indberetning om olieforurening
(1) Enhver kontraherende part skal:
(a) kræve, at kaptajner eller andre personer, der har ansvaret for skibe,
der fører dens flag, og personer, der har ansvaret for offshoreenheder under
dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver begivenhed på deres skib
eller offshoreenhed, der medfører eller vil kunne medføre en udtømning af
olie:
(i) når det drejer sig om et skib, til den nærmeste kyststat,
(ii) når det drejer sig om en offshoreenhed, til den kyststat, under hvis
jurisdiktion enheden er beskæftiget,
(b) kræve, at kaptajner eller andre personer, der har ansvaret for skibe,
der fører dens flag, og personer, der har ansvaret for offshoreenheder under
dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver observeret begivenhed til
søs, der medfører eller vil kunne medføre en udtømmelse af olie:
(i) når det drejer sig om et skib, til den nærmeste kyststat,
(ii) når det drejer sig om en offshoreenhed, til den kyststat, under hvis
jurisdiktion enheden er beskæftiget,
(c) kræve, at personer, der har ansvaret for søhavne og olieterminalanlæg
under dens jurisdiktion, ufortøvet skal indberette enhver begivenhed, der
medfører eller vil kunne medføre en udtømmelse af olie eller tilstedeværelsen
af olie, til den kompetente nationale myndighed,
(d) instruere dens søinspektionsskibe eller -luftfartøjer og andre
relevante tjenester eller embedsmænd ufortøvet at indberette om enhver
observeret begivenhed til søs eller i en søhavn eller ved et
olieterminalanlæg, der medfører en udtømning af olie eller tilstedeværelsen
af olie, til den kompetente nationale myndighed eller eventuelt til den
nærmeste kyststat,
(e) anmode piloterne på civile fly om ufortøvet at indberette om enhver
observeret begivenhed til søs, der medfører en udtømmelse af olie eller
tilstedeværelsen af olie, til den nærmeste kyststat.
(2) Indberetning i medfør af stk. (1) (a) (i) skal ske i henhold til de
krav, der er udarbejdet af Organisationen (* 3) og være baseret på de
retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen (*
4). Indberetning i medfør af stk. (1) (a) (ii), (b), (c) og (d) skal ske i
henhold til de retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af
Organisationen, i det omfang dette er muligt (* 4).
Artikel 5
Foranstaltninger ved modtagelse af indberetning om olieforurening
(1) Når en part modtager en indberetning som omtalt i artikel 4 eller
forureningsoplysninger fra andre kilder, skal denne:
(a) vurdere begivenheden for at afgøre, om der foreligger en
olieforureningsulykke,
(b) vurdere arten, omfanget og de mulige konsekvenser af
olieforureningsulykken, og
(c) derefter ufortøvet underrette alle stater, hvis interesser er berørt
eller sandsynligvis vil blive berørt af den pågældende olieforureningsulykke,
ledsaget af
(i) enkeltheder om dens vurdering og eventuelle foranstaltninger, den har
truffet eller agter at træffe i forbindelse med ulykken, og
(ii) eventuelle yderligere oplysninger,
indtil de foranstaltninger, der er truffet for at gribe ind over for
ulykken, er afsluttet, eller indtil der af disse stater er truffet beslutning
om fælles indsats.
(2) Når en sådan olieforureningsulykkes alvor tilsiger det, bør den
pågældende part direkte eller - efter omstændighederne - via den relevante
regionale organisation eller ordning forsyne Organisationen med de i stk. (1)
(b) og (c) nævnte oplysninger.
(3) Når en sådan olieforureningsulykkes alvor tilsiger det, opfordres
andre stater, der er berørt af ulykken, indtrængende til direkte eller -
efter omstændighederne - via den relevante regionale organisation eller
ordning at underrette Organisationen om deres vurdering af truslens omfang
med hensyn til deres interesser, og eventuelle foranstaltninger, der er eller
agtes truffet.
(4) Parterne bør i videst muligt omfang benytte det rapporteringssystem
for olieforurening, der er udarbejdet af Organisationen (* 5) ved udveksling
af oplysninger og kommunikation med andre stater og med Organisationen.
Artikel 6
Nationale og regionale systemer for beredskab og indsats
(1) Hver af parterne skal tilvejebringe et nationalt system for prompte
og effektiv indsats over for olieforureningsulykker. Dette system skal som
minimum bestå af:
(a) Udpegning af:
(i) de(n) kompetente nationale myndighed(er), der skal have ansvaret for
beredskab og indsats ved olieforurening,
(ii) de(t) nationale operative kontaktsted(er), som skal have ansvaret
for modtagelse og videregivelse af indberetninger om olieforurening som nævnt
i artikel 4, og
(iii) en myndighed, der er berettiget til at optræde på statens vegne ved
anmodning om assistance eller ved beslutning om at yde den assistance, der er
anmodet om,
(b) En national nødplan for beredskab og insats, som omfatter det
organisatoriske forhold mellem de forskellige involverede organer, det være
sig offentlige eller private, under hensyntagen til de af Organisationen
udarbejdede retningslinier. (* 6)
(2) Endvidere skal hver part inden for sine muligheder, enten hver for
sig eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde, og efter
omstændighederne i samarbejde med olie- og rederibranchen, havnemyndigheder
og andre relevante organer, etablere:
(a) et mindstemål af forud anbragt udstyr til bekæmpelse af olieudslip
afmålt efter den relevante risiko, samt planer for dets anvendelse,
(b) et øvelsesprogram for de organisationer, der skal gribe ind over for
olieforurening, samt en plan for uddannelse af det relevante personale,
(c) detaljerede planer og kommunikationsmuligheder ved indsats over for
en olieforureningsulykke. Sådanne muligheder skal være til rådighed på alle
tidspunkter, og
(d) en mekanisme eller ordning til koordinering af indsats over for en
olieforureningsulykke, efter omstændighederne med muligheder for at
mobilisere de nødvendige ressourcer.
(3) Hver part skal drage omsorg for, at der løbende leveres oplysninger
til Organisationen, enten direkte eller via de relevante organisationer eller
ordninger, vedrørende:
(a) beliggenheden, telekommunikationsdata og efter omstændighederne
ansvarsområder for de myndigheder og organer, der er nævnt i stk. (1) (a),
(b) oplysninger vedrørende bekæmpelsesudstyr og ekspertise inden for
områder, der har forbindelse med indsats over for olieforurening og
bjærgning, som på anmodning kan stilles til rådighed for andre stater, og
(c) dens nationale beredskabsplan.
Artikel 7
Internationalt samarbejde om indsats mod forurening
(1) De kontraherende parter erklærer, at de - med forbehold for deres
muligheder og de til rådighed værende ressourcer - vil samarbejde og yde
rådgivning, teknisk bistand og udstyr med henblik på indsats over for en
olieforureningsulykke, når ulykkens alvor tilsiger det, på anmodning fra
enhver kontraherende part, der er eller sandsynligvis vil blive berørt af
ulykken. Finansieringen af omkostningerne ved en sådan bistand sker på
grundlag af de bestemmelser, der er indeholdt i bilaget til nærværende
konvention.
(2) En kontraherende part, der har anmodet om assistance, kan bede
Organisationen om at hjælpe med til at finde frem til foreløbige
finansieringskilder til de i stk. (1) nævnte omkostninger.
(3) I overensstemmelse med gældende internationale aftaler skal hver part
tage de nødvendige retlige og administrative skridt til at lette:
(a) ankomst til og anvendelse i samt afrejse fra dets territorium af
skibe, fly og andre transportmidler, der benyttes i forbindelse med indsats
over for en olieforureningsulykke, eller som befordrer personel, last,
materialer og udstyr, der er nødvendigt for at klare en sådan ulykke, og
(b) den hurtige overførsel ind igennem og ud af dets territorium af
personel, last, materialer og udstyr, der er nævnt i pkt. (a).
Artikel 8
Forskning og udvikling
(1) De kontraherende parter påtager sig at samarbejde direkte eller,
efter omstændighederne, via Organisationen eller relevante regionale
organisationer eller ordninger om fremme og udveksling af resultaterne af
forsknings- og udviklingsprogrammer vedrørende højnelse af det tekniske stade
for beredskab og indsats over for olieforurening, herunder teknologi og
teknik til overvågning, inddæmning, opsamling, dispergering, oprensning og
andre metoder til at minimere og afbøde virkningerne af olieforurening, og
til retablering.
(2) Med dette for øje påtager parterne sig - direkte eller, efter
omstændighederne, via Organisationen eller relevante regionale organisationer
eller ordninger - at tilvejebringe de nødvendige forbindelser mellem
parternes forskningsinstitutter.
(3) Parterne påtager sig at samarbejde direkte eller via Organisationen
eller relevante regionale organisationer eller ordninger for, efter
omstændighederne, at fremme en regelmæssig afholdelse af internationale
symposier om relevante emner, herunder teknologiske fremskridt inden for
metoder og udstyr til bekæmpelse af olieforurening.
(4) Parterne er enige om, via Organisationen eller andre kompetente
internationale organisationer, at fremme udviklingen af normer og standarder,
der muliggør samarbejde af metoder og udstyr til bekæmpelse af
olieforurening.
Artikel 9
Teknisk samarbejde
(1) Parterne påtager sig at yde støtte - direkte eller via Organisationen
og, efter omstændighederne, andre internationale organer med hensyn til
beredskab og indsats over for olieforurening - til de parter, der anmoder om
teknisk bistand:
(a) til uddannelse af personel,
(b) til at sikre, at relevant teknologi, udstyr og anlæg er til rådighed,
(c) til at lette andre foranstaltninger og ordninger for at forberede sig
på og gribe ind over for olieforureningsulykker, og
(d) til iværksættelse af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer.
(2) Parterne påtager sig at samarbejde aktivt - med forbehold for deres
nationale lovgivning, forordninger og politik - om overdragelse af teknologi
med hensyn til beredskab og indsats over for olieforurening.
Artikel 10
Fremme af bilateralt og multilateralt samarbejde om beredskab og
indsats
Parterne skal bestræbe sig for at indgå bilaterale eller multilaterale
aftaler om beredskab og indsats over for olieforurening. Kopier af sådanne
aftaler skal fremsendes til Organisationen, som på anmodning skal stille
disse til rådighed for parterne.
Artikel 11
Forholdet til andre konventioner og internationale aftaler
Ingen af nærværende konventions bestemmelser skal kunne fortolkes på en
sådan måde, at de ændrer nogen parts rettigheder eller pligter i medfør af
nogen anden konvention eller international aftale.
Artikel 12
Institutionelle ordninger
(1) Parterne udpeger Organisationen - med forbehold for dennes samtykke
og tilstedeværelsen af de nødvendige ressourcer til at opretholde aktiviteten
- til at udføre følgende funktioner og aktiviteter:
(a) Informationstjeneste:
(i) at modtage, indsamle og på anmodning udbrede de af parterne leverede
oplysninger (jf. f.eks. artikel 5 (2) og (3), 6 (3) og 10), samt relevante
oplysninger ydet af andre kilder, og
(ii) at yde bistand til at finde frem til kilder til foreløbig
finansiering af omkostninger (jf. f.eks. artikel 7 (2)),
(b) uddannelse og træning:
(i) at fremme uddannelsen inden for beredskab og indsats over for
olieforurening (jf. f.eks. artikel 9), og
(ii) at fremme afholdelsen af internationale symposier (jf. f.eks.
artikel 8 (3)),
(c) tekniske tjenester:
(i) at lette samarbejdet inden for forskning og udvikling (jf. f.eks.
artikel 8 (1), (2) og (4) og artikel 9 (1) (d)),
(ii) at rådgive stater, der er ved at etablere nationale eller regionale
beredskabsordninger, og
(iii) at analysere de af parterne leverede oplysninger (jf. f.eks.
artikel 5 (2) og (3), artikel 6 (3) og artikel 8 (1)) samt relevante
oplysninger leveret af andre kilder, og yde rådgivning og information til
staterne,
(d) teknisk bistand:
(i) at lette ydelsen af teknisk bistand til stater, der er ved at
etablere nationale eller regionale beredskabsordninger, og
(ii) at lette ydelsen af teknisk bistand og rådgivning på anmodning fra
stater, der er ramt af større olieforureningsulykker.
(2) Under udførelsen af de i nærværende artikel anførte aktiviteter skal
Organisationen bestræbe sig på at styrke staternes evne til, hver for sig
eller via regionale ordninger, at forberede sig på og bekæmpe
olieforureningsulykker, idet den trækker på andre staters regionale aftaler
og industriordningers erfaring og især har opmærksomheden henledt på
udviklingslandenes behov.
(3) Bestemmelserne i nærværende artikel skal gennemføres i henhold til et
program, der udarbejdes og ajourføres af Organisationen.
Artikel 13
Vurdering af konventionen
Parterne skal inden for Organisationen vurdere konventionens effektivitet
i lyset af dens mål, navnlig med henblik på de principper, der ligger til
grund for samarbejde og bistand.
Artikel 14
Ændringer
(1) Denne konvention kan ændres i overensstemmelse med en hvilken som
helst af de fremgangsmåder, som er fastsat i de følgende stykker.
(2) Ændringer efter behandling i Organisationen:
(a) Enhver ændring, som foreslås af en kontraherende part, skal indsendes
til Organisationen og af dennes generalsekretær rundsendes til alle medlemmer
af Organisationen og alle kontraherende parter mindst seks måneder før dens
behandling.
(b) Enhver ændring, der er foreslået og rundsendt som anført ovenfor,
skal forelægges Organisationens miljøkomite.
(c) Kontraherende parter er, uanset om de er medlemmer af Organisationen
eller ej, berettiget til at deltage i miljøkomiteens forhandlinger.
(d) Ændringer skal vedtages med et flertal på mindst to tredjedele af de
kontraherende parter, som er til stede og afgiver deres stemme.
(e) Hvis ændringer vedtages i overensstemmelse med pkt. d) ovenfor, skal
de af Organisationens generalsekretær videresendes til alle kontraherende
parter til accept.
(f) (i) En ændring til en artikel i konventionen skal anses for at være
accepteret på den dato, da den er accepteret af to tredjedele af de
kontraherende parter.
(ii) En ændring til et tillæg skal anses for at være blevet accepteret
ved udløbet af et tidsrum, som skal fastsættes af miljøkomiteen på
tidspunktet for vedtagelsen og være mindst 10 (ti) måneder, medmindre der
inden for denne periode tilgår generalsekretæren en indsigelse fra mindst en
tredjedel af de kontraherende parter.
(g) (i) En ændring til en artikel i konventionen eller til bilaget til
konventionen, som er accepteret i overensstemmelse med punkt (f) (i), træder
i kraft 6 (seks) måneder efter datoen for dens accept for så vidt angår de
kontraherende parter, der har afgivet erklæring til generalsekretæren om, at
de har accepteret den.
(ii) En ændring til et tillæg, som behandles i henhold til den i pkt. (f)
(ii) nærmere angivne fremgangsmåde træder i kraft 6 (seks) måneder efter dens
accept for alle kontraherende parter med undtagelse af dem, der før den dato
har afgivet erklæring om, at de ikke accepterer ændringen. En kontraherende
part kan til enhver tid annullere en tidligere meddelt reservation ved
fremsendelse af en note til generalsekretæren derom.
(3) Ændring ved en konference:
(a) På begæring af en kontraherende part skal generalsekretæren, såfremt
begæringen tiltrædes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter,
sammenkalde en konference af kontraherende parter til at behandle ændringer
til denne konvention.
(b) Enhver ændring, som vedtages af en sådan konference med et flertal på
mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver
stemme, skal af generalsekretæren videresendes til alle kontraherende parter
til accept.
(c) Medmindre konferencen træffer beslutning om andet, skal ændringen
anses for at være accepteret og trådt i kraft i overensstemmelse med de til
dette formål i stk. (2) (f) og (g) ovenfor nærmere angivne fremgangsmåder.
(4) For vedtagelse og ikrafttræden af en ændring, der indebærer en
tilføjelse til et tillæg eller et appendiks, gælder den procedure, der finder
anvendelse på en ændring til tillægget.
(5) En part, der ikke har accepteret en ændring til en artikel eller til
tillægget i medfør af stk. (2) (f) (i) eller en ændring, der udgør en
tilføjelse til et tillæg eller et appendiks i medfør af stk. (4) eller har
fremsendt en indsigelse mod en ændring til et appendiks i medfør af stk. (2)
(f) (ii), skal kun behandles som ikke-part for så vidt angår anvendelse af
denne ændring. Denne behandling skal ophøre, når der fremsendes en meddelelse
om accept i medfør af stk. (2) (f) (i) eller en tilbagekaldelse af
indsigelsen i medfør af stk. (2) (g) (ii).
(6) Generalsekretæren skal underrette alle parter om enhver ændring, der
måtte træde i kraft i henhold til nærværende artikel, samt om datoen, hvor
ændringen træder i kraft.
(7) Enhver meddelelse om accept af, indsigelse mod, eller tilbagekaldelse
af indsigelse mod en ændring i medfør af nærværende artikel skal meddeles
generalsekretæren skriftligt, og denne skal underrette parterne om
meddelelsen og datoen for dens modtagelse.
(8) Et appendiks til nærværende konvention må kun indeholde bestemmelser
af teknisk art.
Artikel 15
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
(1) Nærværende konvention står åben for undertegnelse i Organisationens
hovedkontor fra 30. november 1990 til 29. november 1991, og forbliver
derefter åben for tiltrædelse. Enhver stat kan blive kontraherende part i
nærværende konvention ved
(a) undertegnelse uden forbehold ved ratifikation, accept eller
godkendelse, eller
(b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller
godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller
(c) tiltrædelse.
(2) Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved
deponering af et instrument herom hos generalsekretæren.
Artikel 16
Ikrafttræden
(1) Denne konvention træder i kraft 12 (tolv) måneder efter den dato,
hvor mindst 15 (femten) stater enten har undertegnet den uden forbehold med
hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller har deponeret de
behørige instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
i henhold til artikel 15.
(2) For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende denne konvention efter
at kravene til konventionens ikrafttræden er opfyldt, men før
ikrafttrædelsesdatoen, skal ratifikationen, accepten, godkendelsen eller
tiltrædelsen have virkning fra det seneste af følgende tidspunkter:
Konventionens ikrafttrædelsesdato, eller 3 (tre) måneder efter instrumentets
deponeringsdato, hvis dette sker senere.
(3) For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter datoen, på hvilken
konventionen trådte i kraft, træder konventionen i kraft 3 (tre) måneder
efter instrumentets deponering.
(4) Efter den dato, hvor en ændring til nærværende konvention anses for
at være accepteret i henhold til artikel 14, gælder ethvert instrument om
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse for konventionen i den
ændrede form.
Artikel 17
Opsigelse
(1) Denne konvention kan opsiges af enhver kontraherende part når som
helst efter udløbet af 5 (fem) år fra den dato, hvor konventionen træder i
kraft for den pågældende kontraherende part.
(2) Opsigelse skal ske ved skriftlig meddelelse til generalsekretæren.
(3) En opsigelse får virkning 12 (tolv) måneder efter, at
generalsekretæren har modtaget opsigelsen eller efter udløbet af en evt.
længere periode, der måtte være angivet i meddelelsen.
Artikel 18
Depositar
(1) Nærværende konvention skal deponeres hos generalsekretæren.
(2) Generalsekretæren skal:
(a) give alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne
konvention, meddelelse om:
(i) hver ny undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument med angivelse af datoen derfor;
(ii) datoen for denne konventions ikrafttræden; og
(iii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne
konvention med angivelse af datoen for modtagelsen samt datoen for
opsigelsens ikrafttræden;
(b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til regeringerne
for alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt den.
(3) Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet genpart
af denne fremsendes af depositaren til De forenede Nationers generalsekretær
til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De
forenede Nationers pagt.
Artikel 19
Sprog
(1) Denne konvention er udfærdiget i et enkelt orginalt eksemplar på
arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, således at hver tekst
har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede*, behørigt befuldmægtigede dertil
af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i London den 30. november 1990.
*) underskrifter udeladt.
TILLÆG
REFUSION AF UDGIFTER TIL ASSISTANCE
(1) (a) Medmindre der forud for olieforureningsulykken på bilateral eller
multilateral basis er indgået en aftale vedrørende den økonomiske ordning af
parternes indsats til bekæmpelse af olieforureningsulykker, bærer parterne
udgifterne ved deres respektive indsats til bekæmpelse af forurening i
henhold til pkt. (i) og (ii).
(i) Dersom indsatsen er foretaget af en af parterne på udtrykkelig
anmodning fra en anden part, skal den anmodende part refundere den
assisterende parts udgifter til indsatsen. Den anmodende part kan til enhver
tid tilbagekalde sin anmodning, men skal i så fald bære de udgifter, som den
assisterende part allerede har afholdt eller påtaget sig.
(ii) Dersom indsatsen blev foretaget af en part på eget initiativ, skal
denne part bære udgifterne ved indsatsen.
(b) De i pkt. (a) fastlagte principper finder anvendelse, medmindre de
pågældende parter i hvert enkelt tilfælde træffer aftale om andet.
(2) Medmindre andet er aftalt, skal udgifterne ved en indsats, der
foretages af en part på en anden parts anmodning, beregnes retfærdigt i
henhold til den assisterende parts lovgivning og gældende praksis for
refusion af sådanne udgifter.
(3) Den part, der anmoder om assistance, og den assisterende part skal
efter omstændighederne samarbejde om at afslutte enhver sag, der er
resultatet af et erstatningskrav. Med dette for øje skal de tage behørigt
hensyn til eksisterende lovreguleringer. Dersom den således afsluttede sag
ikke yder fuld erstatning for udgifter, der er afholdt ved
bistandsoperationen, kan den part, der anmoder om assistance, anmode den
assisterende part om at give afkald på refusion for de udgifter, der
overstiger de erstattede beløb, eller om at reducere de udgifter, der er
beregnet i henhold til stk. (2). Den kan også anmode om en udsættelse med
refusionen for disse udgifter. Ved behandling af en sådan anmodning skal de
assisterende parter tage behørigt hensyn til udviklingslandenes behov.
(4) Konventionens bestemmelser skal ikke fortolkes som på nogen måde
værende til præjudice for parternes ret til fra tredjemand at kræve
erstatning for udgifterne ved en indsats til bekæmpelse af forurening eller
truslen om forurening i medfør af gældende bestemmelser og den nationale
lovgivnings og folkerettens regler. Opmærksomheden henledes især på den
internationale konvention af 1969 om civilretligt ansvar for skade ved
olieforurening samt den internationale konvention af 1971 om oprettelse af en
international fond for erstatning for skade ved olieforurening, og senere
ændringer til disse konventioner.
Tillæg til slutakten
RESOLUTIONER VEDTAGET AF KONFERENCEN
Resolution 1
Henvisninger til instrumenter og andre dokumenter, der er udarbejdet
af den internationale søfartsorganisation (IMO) i henhold til artikler i den
internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde
vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER, at de foranstaltninger, der er truffet ved
OPRC-konventionen, tager hensyn til bestemmelserne i andre vigtige
konventioner, der er udarbejdet af IMO, navnlig den internationale konvention
af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, med de justeringer, der
fremgår af den dertil hørende protokol af 1978, med senere ændringer (MARPOL
73/78),
DER LIGELEDES ERKENDER nødvendigheden af, at OPRC-konventionen supplerer
og ikke er en gentagelse af de vigtige bestemmelser, der er vedtaget af
Organisationen eller i dennes regi, som f.eks. de bestemmelser, der er
indeholdt i MARPOL 73/78, retningslinier og håndbøger,
DER BEMÆRKER, at navnlig artikel 3, 4, 5 og 6 i OPRC-konventionen
refererer til visse bestemmelser i MARPOL 73/78 og andre af Organisationen
udarbejdede dokumenter,
1. VEDTAGER den liste, der indeholder henvisninger til
de instrumenter og andre dokumenter, der er udarbejdet af Organisationen i
medfør af de relevante artikler i OPRC-konventionen, som fastlagt i tillægget
til konventionen,
2. OPFORDRER miljøkomiteen til at holde denne liste
ajourført,
3. ANMODER Organisationens generalsekretær om at
indføje disse henvisninger - med nødvendige ajourføringer - i fremtidige
udgaver af OPRC-konventionens publikationer i form af fodnoter til de
pågældende artikler.
TILLÆG
HENVISNINGER TIL OPRC-KONVENTIONEN
Artikel 3 (1)(a)
De af Organtionisationen vedtagne bestemmelser refererer til forordning 26
i Bilag I til MARPOL 73/78.
Artikel 3 (1)(b)
Eksisterende internationale aftaler refererer til artikel 5 og 7 i MARPOL
73/78.
Artikel 4 (2)
Krav, der er udarbejdet af Organisationen, refererer til artikel 8 og
Protokol I til MARPOL 73/78.
Retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af
Organisationen refererer til »Almindelige principper for
skibsrapporteringssystemer og skibsrapporteringskrav, herunder retningslinier
for indberetning om ulykker, der omfatter farligt gods, skadelige stoffer
og/eller havforurenende stoffer« som vedtaget af Organisationen ved
resolution A.648(16).
Artikel 5(4)
Det rapporteringssystem for olieforurening, der er udviklet af
Organisationen, er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II -
Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der er udarbejdet af Organisationens
miljøkomite.
Artikel 6 (1)(b)
De af Organisationen udarbejdede retningslinier er indeholdt i Håndbog
for Olieforurening, Afsnit II - Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der
er udarbejdet af Organisationens miljøkomite.
Resolution 2
Iværksættelse af den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsats og samarbejde vedrørende olieforurening, indtil denne træder i
kraft
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER den fortsatte risiko for større olieforureningsulykker og de
alvorlige miljømæssige følger, som de kan afstedkomme,
DER ER OVERBEVIST om betydningen af samarbejde mellem staterne om
udveksling af oplysninger og bistand med hensyn til beredskab og indsats over
for olieforurening,
DER ER BEVIDST om den særlige sårbarhed hos de lande, der ikke har
umiddelbar adgang til oplysninger og rådgivning om beredskab og indsats over
for olieforurening.
DER ENDVIDERE ERKENDER, at det er ønskeligt, at hvert land, der er udsat
for olieforureningsulykker, etablerer et nationalt system til bekæmpelse af
olieforurening,
DER ØNSKER, at bestemmelserne i OPRC-konventionen skal træde i kraft så
snart som muligt, således at det internationale samarbejde om beredskab og
indsats over for olieforurening lettes,
1. OPFORDRER alle stater - også stater, der ikke har
deltaget i denne konference - til at undertegne og blive parter i
OPRC-konventionen og at iværksætte dens bestemmelser så snart som muligt,
2. ANMODER INDTRÆNGENDE alle stater om, så snart og så
vidt som det er muligt, at etablere nationale systemer til bekæmpelse af
olieforurening,
3. ANMODER ENDVIDERE INDTRÆNGENDE alle stater om,
indtil OPRC-konventionen træder i kraft for deres vedkommende, at samarbejde
indbyrdes og efter omstændighederne med IMO om udveksling af oplysninger
vedrørende bekæmpelse af olieforurening og om at lette hurtig bistand i
tilfælde af en større olieforureningsulykke.
Resolution 3
Snarlig iværksættelse af bestemmelser i artikel 12 i den
internationale konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde
vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER, at bestemmelserne i IMO's forsamlings resolution A.448 (XI)
om regionale ordninger for bekæmpelse af større havforureningsulykker eller
truslen derom, og endvidere forsamlingens resolution om teknisk bistand inden
for beskyttelsen af havmiljøet (A.349 (IX), A.677 (16)),
DER OGSÅ BEMÆRKER især artikel 12 i OPRC-konventionen, hvorved parterne
udpegede IMO til - efter aftale og med forbehold for tilstedeværelsen af
tilstrækkelige ressourcer til at opretholde aktiviteten - at udføre visse
funktioner og aktiviteter og at opfylde visse af OPRC-konventionens
målsætninger,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER vigtigheden af at tage hensyn til den erfaring, der
er høstet inden for regionale ordninger om bekæmpelse af olieforurening, som
omtalt i forsamlingens resolution A.674(16),
DER ERKENDER vigtigheden af snarlig iværksættelse af målsætningerne i
artikel 12 i OPRC-konventionen,
1. OPFORDRER Organisationens generalsekretær til,
indtil OPRC-konventionen træder i kraft, at påbegynde en snarlig
iværksættelse af funktioner og aktiviteter med henblik på at opfylde
målsætningerne i artikel 12 (1) (a)) og (b) i OPRC-konventionen i den
udstrækning, ressourcerne tillader det,
2. OPFORDRER Organisationen til at tilvejebringe et
forum for drøftelse af erfaringer, der er høstet inden for rammerne af
regionale konventioner og aftaler vedrørende bekæmpelse af
olieforureningsulykker,
3. ANMODER generalsekretæren om senest 1 (et) år efter
konferencen at forelægge Organisationen et program, der angiver den måde,
hvorpå Organisationen agter at udføre de opgaver, der er nævnt i denne
konvention, og som kunne omfatte sådanne bestanddele som omfordeling af
rådige ressourcer, undersøgelse og udvikling af alternative organisatoriske
ordninger samt fastlæggelse af de økonomiske konsekvenser og mulige
støttekilder,
4. OPFORDRER ENDVIDERE Organisationen til regelmæssigt
at undersøge hvilke fremskridt, der er gjort med henblik på iværksættelse af
artikel 12 i OPRC-konventionen.
Resolution 4
Iværksættelse af bestemmelserne i artikel 6 i den internationale
konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende
olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER ERKENDER vigtigheden af princippet om at »forureneren
betaler«,
DER BEMÆRKER, at artikel 6 i OPRC-konventionen bestemmer, at parterne skal
etablere et nationalt system omfattende en nødplan, og enten individuelt
eller i samarbejde med andre parter skal oprette ordninger, der især omfatter
indsatsudstyr og et uddannelsesprogram,
DER ER KLAR OVER, at de foranstaltninger, der i tilfælde af en
olieforureningsulykke straks træffes af den truede stat, er særdeles vigtige
og, i indledningsfasen, sandsynligvis de mest effektive til at beskytte
kysterne og minimere de mulige skader som følge af en sådan ulykke,
DER UNDERSTREGER, at når der af den truede stat anmodes om international
assistance, kan der på grund af afstanden gå nogen tid med afsendelsen af
personel og udrustning,
DER YDERLIGERE UNDERSTREGER, at assistancens effektivitet afhænger af
foranstaltninger, der er truffet for at forberede en indsats og uddanne
personel for at sætte den truede stats nationale nødplan i værk,
DER ERINDRER, at visse udviklingslandes økonomiske ressourcer er
begrænsede,
DER OGSÅ ERKENDER, at foranstaltninger, der træffes som forberedelse for
en indsats, nødvendiggør særlig økonomisk bistand, der stilles til rådighed
til dette formål, til fordel for udviklingslandene,
1. OPFORDRER parterne til i deres bilaterale og
multilaterale samarbejdsprogrammer og på retfærdige vilkår at tage behørigt
hensyn til udviklingslandenes behov ved iværksættelse af OPRC-konventionen,
2. OPFORDRER LIGELEDES Organisationens generalsekretær
til at yde støtte til at finde frem til internationale organer, der kunne
stille særlige finansieringskilder til rådighed til hjælp for
udviklingslandenes opfyldelse af de forpligtelser, der følger af
OPRC-konventionen.
Resolution 5
Etablering af lagre af udstyr til bekæmpelse af olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER artikel 6 (2) (a) i OPRC-konventionen, som bestemmer, at hver
part inden for sine muligheder, enten hver for sig eller gennem bilateralt
eller multilateralt samarbejde, og efter omstændighederne i samarbejde med
olie- og rederibranchen og andre organer, skal etablere et system, der
omfatter et mindstemål af forud anbragt udstyr til bekæmpelse af olieudslip,
samt programmer for dets anvendelse,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER, at en af de grundlæggende komponenter i IMO's
strategi for beskyttelsen af havmiljøet er at styrke mulighederne for
national og international indsats til bekæmpelse af havforurening og at
fremme teknisk samarbejde med dette for øje,
DER ERKENDER, at der i tilfælde af et olieudslip eller truslen derom i
første række på nationalt plan bør tages hurtige og effektive skridt til at
organisere og koordinere de forebyggende, afbødende og oprensende
foranstaltninger,
DER OGSÅ ERKENDER, at et af de grundlæggende principper, der anvendes for
at tilvejebringe midler efter forureningsskader er princippet om at
»forureneren betaler«,
DER ENDVIDERE ERKENDER vigtigheden af gensidigt samarbejde og assistance
ved bekæmpelsen af større olieforureningsulykker, der måtte overstige de
enkelte landes muligheder, og nødvendigheden af at forøge og forbedre det
udstyr, der er til rådighed for bekæmpelse af olieudslip i visse egne af
verden, der er særligt sårbare over for en større olieforureningsulykke -
enten på grund af den meget tætte skibstrafik eller særligt følsomme
økologiske forhold,
DER ANERKENDER Organisationens arbejde - i samarbejde med giverlande og
-brancher - for at etablere lagre af eller centrer for udstyr til bekæmpelse
af olieudslip i områder, hvor navnlig udviklingslande er sårbare over for
eller udsat for større olieforureningsulykker,
OPFORDRER Organisationens generalsekretær til, i samråd med direktøren for
De forenede Nationers miljøprogram, at henvende sig til olie- og
rederibranchen med henblik på:
(a) at opmuntre til yderligere samarbejde for at hjælpe udviklingslandene
med at implementere artikel 6 i OPRC-konventionen, herunder en vurdering af
behovet for lagre af udstyr til bekæmpelse af olieudslip på regional eller
lokal basis udover dem, der allerede er etableret,
(b) at udarbejde en plan for etablering af lagre af udstyr til bekæmpelse
af olieudslip på regional eller lokal basis med henblik på at hjælpe
udviklingslandene med at implementere artikel 6 (2) (a) i OPRC-konventionen.
Resolution 6
Fremme af teknisk bistand
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER, at de vigtigste forudsætninger for en heldig indsats ved
bekæmpelsen af havforurening er en hensigtsmæssig administrativ organisation
på dette område i de berørte lande og i hvert fald et minimum af teknisk
forberedelse,
DER ER KLAR OVER de vanskeligheder, som visse udviklingslande kan stå over
for ved etablering af en sådan organisation og forberedelse på grundlag af
egne ressourcer,
DER ERKENDER den rolle, som IMO, de regionale aftaler, det bilaterale
samarbejde og industriprogrammer spiller i denne sammenhæng,
DER OGSÅ ANERKENDER det bidrag, der leveres af Organisationens tekniske
samarbejdsprogram, De forenede Nationers udviklingsprogram, De forenede
Nationers miljøprogram og de nationale hjælpeorganisationer i så henseende,
DER OGSÅ BEMÆRKER SIG resolution A.677(16), der opfordrer Organisationens
generelsekretær til at prioritere en vurdering af de problemer, som
udviklingslandene står over for med henblik på at formulere de langsigtede
målsætninger for Organisationens tekniske bistandsprogram på miljøområdet, og
at aflægge beretning om resultatet af den 17. samling af Organisationens
forsamling,
DER ENDVIDERE BEMÆRKER, at generalsekretæren sammenkalder en
rådgivningsgruppe til dette formål,
1. ANMODER Organisationens medlemsstater om - i
samarbejde med, efter omstændighederne, Organisationen, andre interesserede
stater, de kompetente internationale eller regionale organisationer og
industriprogrammer - at styrke indsatsen for at bistå udviklingslandene
navnlig med:
(a) uddannelse af personel,
(b) sikring af tilstedeværelsen af den relevante teknologi, udstyr og
faciliteter,
der er nødvendige for beredskabet og indsatsen over for olieforurening,
således at de sættes i stand til at etablere i hvert fald det mindstemål af
strukturer og ressourcer til bekæmpelse af olieforureningsulykker, som den
skønnede risiko for sådanne ulykker tilsiger,
2. ANMODER OGSÅ medlemsstaterne om - i samarbejde med,
efter omstændighederne, Organisationen, andre interesserede stater, de
kompetente internationale eller regionale organisationer og
industriprogrammer - at styrke indsatsen for at bistå udviklingslandene med
at iværksætte fælles forsknings- og udviklingsprogrammer,
3. OPFORDRER INDTRÆNGENDE medlemsstaterne til at
bidrage til sådanne initiativer, bl.a. gennem bilateralt eller multilateralt
samarbejde,
4. ANMODER ENDVIDERE Organisationen om atter at
vurdere de principper, der ligger til grund for samarbejdet og assistancen i
artikel 7, 8 og 9 i OPRC-konventionen, i lyset af de De forenede Nationers
konference om miljø og udvikling i 1992.
Resolution 7
Udvikling og iværksættelse af et uddannelsesprogram for beredskab og
indsats vedrørende olieforurening
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening,
DER BEMÆRKER, at en vigtig bestanddel af IMO's strategi for beskyttelse af
havmiljøet er en forbedring af mulighederne for national og regional indsats
for at forebygge, styre, bekæmpe og afbøde havforurening og for at fremme
teknisk samarbejde med dette formål,
DER ER KLAR OVER, at staternes muligheder for at reagere over for en
olieforureningsulykke afhænger af, hvorvidt der er udstyr til
olieudslipsbekæmpelse samt uddannet bekæmpelsesmandskab til rådighed,
DER ANERKENDER Organisationens rolle i afholdelsen af nationale, regionale
og verdensomspændende uddannelseskurser og i udviklingen af
uddannelsesmidler, der sigter på at tilvejebringe den nødvendige tekniske
ekspertise - især for udviklingslandene - inden for bekæmpelsen af
havforureningsulykker,
DER OGSÅ ANERKENDER den rolle, som World Marine University og dets
afdelinger spiller ved tilvejebringelsen af førsteklasses
uddannelsesfaciliteter for personel, navnlig fra udviklingslande,
DER ENDVIDERE ANERKENDER støtten fra De forenede Nationers
udviklingsprogram, De forenede Nationers milljøprogram og flere af
Organisationens medlemsstater til uddannelsesaspektet af Organisationens
tekniske samarbejdsprogram,
DER TAGER HENSYN TIL behovet for en forøget global indsats af alle dem,
der beskæftiger sig med søtransport af olie og dens indvirkning på miljøet,
for udvikling af et globalt uddannelsesprogram inden for beredskab og indsats
over for olieforurening,
1. OPFORDRER Organisationens generalsekretær til - i
samarbejde med de berørte regeringer, relevante internationale og regionale
organisationer samt olie- og rederibranchen - at søge at udvikle et
omfattende uddannelsesprogram inden for beredskab og indsats over for
olieforurening,
2. OPFORDRER OGSÅ Organisationens miljøkomite til - på
grundlag af forslag udarbejdet af generalsekretæren - til at overveje og,
efter omstændighederne, tilslutte sig et sådant uddannelsesprogram inden for
beredskab og indsats over for olieforurening,
3. OPFORDRER ENDVIDERE Organisationens medlemsstater
til at søge at stille den nødvendige ekspertise til rådighed for udvikling og
iværksættelse af uddannelsesprogrammet.
Resolution 8
Forbedring af bjærningstjenesterne
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening,
DER TAGER HENSYN TIL nødvendigheden af at sikre, at der på verdensplan er
tilstrækkelig bjærgningskapacitet til rådighed, og at værdsætte og belønne
bjærgerens forebyggende funktion med hensyn til havforurening,
DER ERINDRER, at den internationale konvention af 1989 om bjærgning,
hvorved der indførtes incitamenter for bjærgerne til at forhindre
havforurening ved deres bjærgningsoperationer, endnu ikke er trådt i kraft,
DER NOTERER med interesse, at den 3. internationale konference om
beskyttelse af Nordsøen den 8. marts 1990 besluttede at gøre en fælles
indsats inden for IMO med det formål at sikre tilstrækkelig
bjærgningskapacitet på verdensplan,
DER ANERKENDER bjærgernes ekspertise og erfaring inden for effektiv
udførelse af bjærgningsoperationer på internationalt plan,
DER YDERLIGERE ANERKENDER bjærgernes vigtige rolle ved indsats i
forbindelse med forlis, der vil eller kan give anledning til forurening af
havene,
DER ER BEVIDST OM, at der er tegn på, at en betydelig procentdel af den
egnede bjærgningskapacitet muligvis ikke længere er til rådighed for
bjærgninsformål,
DER ER KLAR OVER behovet for tilstrækkelig bjærgningskapacitet langs de
vigtigste besejlingsruter for international trafik med olie og andre
skadelige stoffer,
1. OPFORDRER INDTRÆNGENDE staterne om at ratificere
eller tiltræde den internationale konvention af 1989 om bjærgning så snart
som muligt,
2. ANMODER Organisationens medlemsstater om at
gennemgå den bjærgningskapacitet, de har til rådighed, og senest 1 år efter
konferencen indberette til Organisationen om deres offentlige og private
bjærgningsmuligheder, som er egnede til at udføre bjærgningsoperationer med
henblik på at forhindre eller minimere skade på havmiljøet,
3. ANMODER de medlemsstater, hvis kyststrækninger har
været truet af eller har lidt skade ved olieforureningsulykker, om at
indberette til Organisationen om de behørige foranstaltninger, de har truffet
med henblik på at bringe bjærgningsfaciliteter i anvendelse ved indsatsen
over for sådanne ulykker,
4. ANMODER Organisationens generalsekretær om at
rådføre sig med den internationale bjærgningsforening, bjærgerne,
forsikringsselskaberne, rederierne og oliebranchen om, hvilken
bjærgningskapacitet der vil være til rådighed nu og i fremtiden og at
indberette resultatet deraf til Organisationens miljøkomite.
Resolution 9
Samarbejde mellem staterne og forsikringsselskaberne
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsats og samarbejde vedrørende olieforurening,
DER ER KLAR OVER de vanskeligheder, som en stat, der rammes af en
forureningsulykke, kan komme ud for i forbindelse med indhentning af nyttige
og nødvendige oplysninger til bekæmpelse af forureningen,
DER ANERKENDER den rolle, som forsikringsselskabernes rådgivere og
tekniske eksperter ville kunne spille ved fremskaffelsen af disse
oplysninger,
DER ER OVERBEVIST OM, at det er ønskeligt at etablere et snævert
samarbejde mellem den stat, der er ramt af forurening, og
forsikringsselskaberne,
ANMODER forsikringsselskabernes rådgivere og tekniske eksperter om at
samarbejde med staterne med henblik på udveksling af tekniske oplysninger for
at give mulighed for en effektiv indsats i tilfælde af en
olieforureningsulykke.
Resolution 10
Udvidelse af anvendelsesområdet for den internationale konvention af
1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende olieforurening til også
at omfatte farlige og giftlige stoffer
KONFERENCEN,
DER HAR VEDTAGET den internationale konvention af 1990 om beredskab,
indsatsog samarbejde vedrørende olieforurening (OPRC-konventionen),
DER BEMÆRKER SIG artikel 38(a) i konventionen om den internationale
søfartsorganisation vedrørende Organisationens miljøkomites funktion i
forbindelse med udøvelsen af de funktioner, der er eller måtte blive tillagt
Organisationen ved eller i medfør af internationale konventioner,
DER ERKENDER, at forurening af havene ved tilfældigt udslip af farlige og
giftige stoffer i farvandene kan frembyde en trussel for havmiljøet og
kyststaternes interesser,
DER OGSÅ ANERKENDER tilstedeværelsen af internationale dokumenter, der
beskæftiger sig med transport af farlige materialer, samt forsamlingens
resolution A.676(16) om grænseoverskridende flytning af farligt affald,
DER OGSÅ ERINDRER, at mange af de nuværende regionale konventioner og
aftaler om samarbejde vedrørende bekæmpelse af havforureningsulykker gælder
for olie såvel som for andre skadelige stoffer,
DER ANSER det for ønskeligt, at anvendelsesområdet for den internationale
konvention af 1990 om beredskab, indsats og samarbejde vedrørende
olieforurening til også at omfatte farlige og giftige stoffer,
DER OGSÅ ANSER det for ønskeligt, at OPRC-konventionen - i det omfang, det
er gennemførligt, og efter omstændighederne - af parterne anvendes på
havforureningsulykker, der omfatter andre farlige og giftige stoffer end
olie,
DER MENER, at metoder og midler til indsats over for en
havforureningsulykke, der omfatter farlige og giftige stoffer, i visse
vigtige henseender er forskellige fra dem, der står til rådighed for
beredskabet og indsatsen over for olieforurening,
DER YDERLIGERE ANERKENDER Organisationens igangværende arbejde vedrørende
udvikling af en international lovregulering af ansvar og erstatning i
forbindelse med søtransport af farlige og giftige stoffer, samt
nødvendigheden af en snarlig vedtagelse af en konvention om dette emne,
1. OPFORDRER IMO til at påbegynde arbejde med
udarbejdelse af et passende instrument, der skal udvide anvendelsesområdet
for OPRC-konventionen til helt eller delvis at gælde for forureningsulykker,
der omfatter andre farlige stoffer end olie, og at udarbejde et forslag i
dette øjemed,
2. OPFORDRER INDTRÆNGENDE OPRC-konventionens parter
til - i det omfang, det er gennemførligt, og efter omstændighederne - at
anvende konventionens relevante bestemmelser på farlige og giftige stofffer,
indtil et instrument, der dækker disse stoffer, er blevet vedtaget og trådt i
kraft.
1) The "provisions adopted by the Organization . . ." refers to
regulation 26 of Annex I of the International Convention for the Prevention
of Pollution from Ships, 1973 as modified by the Protocol of 1978 relating
thereto, as amended (MARPOL 73/78).
2) "Existing international agreements" refers to articles 5 and
7 of MARPOL 73/78.
3) The "requirements developed by the Organization" refers to
article 8 and Protocol I of MARPOL 73/78.
4) "Guidelines and general principles adopted by the
Organization" refers to "General principles for ship reporting
systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting
incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine
pollutants" adopted by the Organization by resolution A.648(16).
(Secretariat note: For ease of reference, see IMO publication Provisions
concerning the Reporting of Incidents Involving Harmful Substances under
MARPOL 73/78.)
5) The "oil reporting system developed by the Organization" is
contained in the Manual on Oil Pollution, Section II - Contingency
Planning, appendix 2, developed by the Marine Environment Protection
Committee of the Organization.
6) The "guidelines developed by the Organization" are contained
in the Manual on Oil Pollution, Section II - Contingency Planning,
developed by the Marine Environment Protection Committee of the Organization.
Konventionen trådte i medfør af artikel 16, stk. 1, i kraft den 13. maj
1995.
For Danmarks vedkommende trådte konventionen i kraft den 22. januar 1997.
Konventionen er herudover trådt i kraft for følgende lande på de anførte
datoer:
Amerikas Forenede Stater ............................ 13. maj 1995
Argentina ........................................... 13. maj 1995
Australien .......................................... 13. maj 1995
Canada .............................................. 13. maj 1995
Egypten ............................................. 13. maj 1995
Finland ............................................. 13. maj 1995
Frankrig ............................................ 13. maj 1995
Island .............................................. 13. maj 1995
Mexico .............................................. 13. maj 1995
Nederlandene ........................................ 13. maj 1995
Nigeria ............................................. 13. maj 1995
Norge ............................................... 13. maj 1995
Pakistan ............................................ 13. maj 1995
Senegal ............................................. 13. maj 1995
Seychellerne ........................................ 13. maj 1995
Spanien ............................................. 13. maj 1995
Sverige ............................................. 13. maj 1995
Uruguay ............................................. 13. maj 1995
Venezuela ........................................... 13. maj 1995
Tyskland ............................................ 15. maj 1995
Grækenland .......................................... 7. juni 1995
Liberia ............................................. 5. januar 1996
El Salvador ......................................... 9. januar 1996
Marshall-øerne ...................................... 16. januar 1996
Japan ............................................... 17. januar 1996
Tunesien ............................................ 23. januar 1996
Der er afgivet følgende forbehold:
Danmark: Konventionen finder ikke anvendelse på Færøerne.
Argentina: Forbeholder sig hermed udtrykkeligt suverænitet samt
territorial og havretlig jurisdiktion over Malvinerne (Falklandsøerne),
Sydgeorgien og Sydsandwichøerne med tilhørende havområder, således som det er
fastslået og defineret i argentisk lov nr. 23.968 af 14. august 1991, og
afviser enhver udvidelse af anvendelsesområdet for International Konvention
af 1990 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Olieforurening, som
andre stater måtte foretage i henseende til de nævnte argentinske øer
og/eller havområder.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
(* 1) De »af Organisationen vedtagne bestemmelser« refererer til
§ 26 i Bilag I til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af
forurening fra skibe, som ændret ved den tilhørende Protokol af 1978, med
senere ændringer (MARPOL 73/78).
(* 2) »eksisterende internationale aftaler« refererer til
artikel 5 og 7 i MARPOL 73/78.
(* 3) »krav, der er udarbejdet af Organisationen« refererer til
artikel 8 og til Protokol I til MARPOL 73/78.
(* 4) »retningslinier og generelle principper, der er vedtaget af
Organisationen« refererer til »Almindelige principper for
skibsrapporteringssystemer og skibsrapporteringskrav, herunder retningslinier
for indberetning om ulykker, der omfatter farligt gods, skadelige stoffer
og/eller havforurenende stoffer«, der vedtoges af Organisationen ved
resolution A.648 (16). (Sekretariatsanmærkning: Henvisninger lettes ved brug
af IMO's publikation Bestemmelser vedrørende indberetning om ulykker, der
omfatter skadelige stoffer i medfør af MARPOL 73/78).
(* 5) Det »rapporteringssystem for olieforurening, der er udarbejdet
af Organisationen« er indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit
II - Beredskabsplanlægning, appendiks 2, der er udarbejdet af
Organisationens havmiljøbeskyttelsesudvalg.
(* 6) De »af Organisationen udarbejdede retningslinier« er
indeholdt i Håndbog for Olieforurening, Afsnit II -
Beredskabsplanlægning, der er udarbejdet af Organisationens miljøkomite.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 15. marts 2000 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer til konvention af 30. november 1990 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening Retsinformation · 3. december 2008
- Bekendtgørelse om teknisk forskrift om skibsberedskabsplaner ved forureningsulykker forårsaget af farlige eller giftige stoffer Retsinformation · 24. juli 2009
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2008 1 Sag C-188/07 EU-domme · 13. marts 2008
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af international konvention af 30. november 1990 om beredskab, bekæmpelse og samarbejde vedrørende olieforurening Retsinformation · 27. juni 2001
- 1992 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET Retsinformation · 2. juli 1993
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1727 af 7. oktober 2019 om fastlæggelsen af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på Bonnoverenskomstens andet ministermøde vedrørende ministererklæringen og Bonnoverenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025, der er knyttet dertil UDKAST til ministererklæring Bonn, Tyskland, den 11. oktober 2019 UDKAST til Bonnoverenskomstens strategiske handlingsplan (BASAP) 2019-2025 EU-lovgivning · 7. oktober 2019