Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. (* 1)

BKI nr 99 af 09/09/1975Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. december 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af

29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.

(* 1)

Ved kgl. resolution af 20. marts 1975 har Danmark den 2. april samme år

tiltrådt den i Bruxelles den 29. november 1969 udfærdigede internationale

konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.

Konventionen har følgende ordlyd:

INTERNATIONAL KONVENTION

om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening

De stater, som er deltagere i denne konvention, er

i erkendelse af de farer for forurening, som den

verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,

i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende erstatning

kan ydes til personer, der lider skade forårsaget af forurening hidrørende

fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,

i ønsket om at tilvejebringe ensartede internationale regler og

fremgangsmåder til afgørelse af spørgsmål om erstatningsansvar og for at

sikre passende erstatning i sådanne tilfælde,

blevet enige om følgende:

Artikel I

I denne konvention betyder:

1. Skib' ethvert søgående fartøj eller anden flydende

indretning af en hvilken som helst type, der i det givne tilfælde

transporterer olie i bulk som last.

2. Person' enhver fysisk person eller sammenslutning

af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller

privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske

underafdelinger.

3. Ejer' den eller de personer, der er registreret som

ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der

Læs alt

ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et

selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal

dog med »ejer« forstås dette selskab.

4. Skibets registreringsstat' for registrerede skibe

den stat, hvori skibet er registreret, og for uregistrerede skibe den stat,

hvis flag skibet fører.

5. Olie' enhver bestandig olie, såsom råolie,

brændselsolie, tung dieselolie, smøreolie og hvalolie, hvad enten den

modtages om bord i skibet som last eller i skibets brændselstank.

6. Forureningsskade' tab eller skade forårsaget uden

for det skib, som transporterer olie, ved forurening hidrørende fra

udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan udflydning

eller udtømning måtte ske, og indbefatter udgifterne ved forebyggende

forholdsregler samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende

forholdsregler.

7. Forebyggende forholdsregler' alle rimelige

forholdsregler taget af nogen person, efter at en hændelse er indtruffet, med

det formål at forhindre eller formindske forureningsskade.

8. Hændelse' enhver begivenhed eller række af

begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade.

9. Organisationen' Den mellemstatlige rådgivende

Søfartsorganisation.

Artikel II

Denne konvention finder udelukkende anvendelse på forureningsskade

indtruffet på en kontraherende stats territorium, herunder dens

søterritorium, samt på forebyggende forholdsregler, der er taget for at

forhindre eller formindske sådan skade.

Artikel III

1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte

undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen, eller, hvor hændelsen

består af en række begivenheder, på tidspunktet for den første af disse

begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade

fremkaldt af olie, som er udflydt eller udtømt fra skibet som følge af

hændelsen.

2. Ejeren er fritaget for ansvar, såfremt han beviser,

at forureningsskaden

a) hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig,

oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig

karakter, eller

b) i det hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller en

undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller

c) i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået

af nogen regering eller anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr

eller andre hjælpemidler for navigationen, for hvilke den er ansvarlig.

3 .Såfremt ejeren beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører

enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og

som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne

person udvist uagtsomhed, kan ejeren fritages helt eller delvis for sit

ansvar over for denne person.

4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke

rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Krav om

erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod personer, som er ansat i

ejerens tjeneste, eller ejerens agenter, hverken i henhold til denne

konvention eller på andet grundlag.

5. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære

ejerens ret til regres mod tredjemand.

Artikel IV

I tilfælde, hvor olie er udflydt eller udtømt fra to eller flere skibe med

forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, medmindre de er

fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk

ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et

bestemt skib.

Artikel V

1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit

ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet

beløb af 2.000 francs pr. ton af skibets drægtighed. Dette samlede beløb kan

dog ikke i noget tilfælde overstige 210 mill. francs.

2. Såfremt hændelsen er indtruffet som følge af

ejerens egen fejl eller forsømmelse, er han ikke berettiget til at begrænse

sit ansvar i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1.

3. For at kunne benytte sig af den ret til

begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en

fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol

eller anden kompetent myndighed i hvilken som helst af de kontraherende

stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX. Fonden kan oprettes

enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles en bankgaranti

eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i den

kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller anden

kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.

4. Fonden fordeles mellem fordringshaverne i forhold

til størrelsen af deres anerkendte krav.

5. Såfremt ejeren eller nogen, som er ansat i hans

tjeneste eller hans agent eller nogen, som har ydet ham forsikring eller

anden økonomisk sikkerhed som følge af den pågældende hændelse, før fondens

fordeling har udbetalt erstatning for forureningsskade, indtræder den

pågældende for det beløb, han har betalt, i de rettigheder, som i henhold til

denne konvention tilkom den person, som har modtaget beløbet.

6. Den i denne artikels stk. 5 omhandlede ret til

indtrædelse i skadelidtes ret tilkommer også andre personer end de nævnte med

hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som sådanne

personer måtte have udbetalt, men kun i det omfang indtrædelsen er hjemlet i

vedkommende nationale lovgivning.

7. Såfremt ejeren eller nogen anden person godtgør, at

han på et senere tidspunkt kan blive forpligtet til at betale helt eller

delvis et erstatningsbeløb, med hensyn til hvilket han ville have haft ret

til indtrædelse i skadelidtes rettigheder i henhold til denne artikels stk. 5

eller 6, såfremt erstatningen var blevet betalt før fondens fordeling, kan

domstolen eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor fonden er

oprettet, bestemme, at der midlertidigt tilbageholdes et beløb, som er

tilstrækkeligt til, at den pågældende person på det senere tidspunkt kan

gennemføre sit krav mod fonden.

8. Krav, som støttes på rimelige udgifter eller

opofrelser, som ejeren frivilligt har påtaget sig for at forhindre eller

formindske forureningsskade, er sidestillet med andre krav imod fonden.

9. Ved den i denne artikel omhandlede franc forstås en

møntenhed, som består af 65 1/2 milligram guld af ni hundrede tusindedels

finhed. Det i denne artikels stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den

nationale valuta i den stat, hvori fonden oprettes, på grundlag af denne

valutas officielle værdi i forhold til den ovenfor definerede møntenhed på

den dag, ejeren har oprettet begrænsningsfonden.

10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets

drægtighed forstås som skibets nettotonnage med tillæg af det rum for

maskineriet, der ved beregningen af nettotonnagen er trukket fra

bruttotonnagen. Kan et skib ikke måles ved anvendelse af de normale regler om

måling af skibe, skal skibets drægtighed anses at være 40 pct. af vægten i

tons (a 2240 lbs) af den olie, som skibet kan laste.

11. Assurandøren eller anden person, som har stillet

økonomisk sikkerhed, er berettiget til at oprette en fond i overensstemmelse

med denne artikel på samme betingelser og med samme virkning, som om fonden

var oprettet af ejeren. En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at der

er udvist fejl eller forsømmelse af ejeren, men i så fald skal dens

oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen fordringshaver

har over for ejeren.

Artikel VI

1. Har ejeren efter en hændelse oprettet en fond i

overensstemmelse med artikel V, og har han ret til at begrænse sit ansvar,

a) kan krav om erstatning for forureningsskade hidrørende fra den

pågældende hændelse ikke søges fyldestgjort i ejerens øvrige formue;

b) skal domstolen eller anden kompetent myndighed i en kontraherende stat

beordre frigivelse af et skib eller anden ejendom tilhørende ejeren, som er

blevet arresteret til sikkerhed for erstatningskrav for forureningsskade

forårsaget af denne hændelse, og skal på tilsvarende måde frigive enhver

kaution eller anden sikkerhed, der er stillet for at undgå sådan arrest.

2. Foranstående bestemmelser finder dog kun

anvendelse, såfremt fordringshaveren har adgang til den domstol, der

administrerer fonden, og fonden faktisk er tilgængelig for hans krav.

Artikel VII

1. Til dækning af sit ansvar for forureningsskade i

henhold til denne konvention er ejeren af et skib, der er registreret i en

kontraherende stat, og som befordrer mere end 2.000 tons olie i bulk som

last, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed,

såsom en bankgaranti eller et certifikat udstedt af en international

erstatningsfond, på et beløb svarende til de i artikel V, stk. 1 fastsatte

ansvarsgrænser.

2. Til hvert skib udstedes et certifikat til

bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Certifikatet udstedes

eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat, når

denne har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt.

Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i tillægget viste

model og skal indeholde følgende oplysninger:

a) skibets navn og hjemsted;

b) ejerens navn og hovedforretningssæde;

c) sikkerhedens art;

d) navn og hoved-forretningssæde for assurandøren eller anden, som har

stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor

forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet;

e) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end

gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.

3. Certifikatet udfærdiges på det eller de officielle

sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk

eller fransk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog.

4. Certifikatet skal medføres om bord i skibet, og en

kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed

5. En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed

opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end

udløbet af den i denne artikels stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre at

have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse

om dens ophør er givet til den i denne artikels stk. 4 nævnte myndighed,

medmindre certifikatet er tilbagegivet til denne myndighed eller et nyt

certifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De

foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring,

som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i

denne artikel indeholdte krav.

6. Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af

bestemmelserne i denne artikel betingelserne for certifikatets udstedelse og

gyldighed.

7. Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af

myndigheden i en kontraherende stat, skal anerkendes af de andre

kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og

skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed

som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater.En kontraherende stat

kan når som helst udbede sig forhandling med et skibs registreringsstat,

såfremt den har formodning om, at den i certifikatet nævnte assurandør eller

garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold

til denne konvention.

8. Krav om erstatning for forureningsskade kan rejses

direkte over for assurandøren eller anden person, der har ydet økonomisk

sikkerhed for ejerens ansvar for forureningsskade. I et sådant tilfælde kan

den sagsøgte, uanset om ejeren har gjort sig skyldig i fejl eller

forsømmelse, påberåbe sig de i artikel V, stk. 1 foreskrevne ansvarsgrænser.

Han kan yderligere gøre sådanne indsigelser gældende, som ejeren selv ville

have kunnet fremføre, bortset fra sådanne, som grundes på ejerens konkurs

eller likvidation. Sagsøgte kan endvidere som fritagelsesgrund anføre, at

forureningsskaden skyldes ejerens forsætlige fejl, men han kan ikke benytte

andre indsigelser, som han ville have været berettiget til at fremføre i en

mod ham af ejeren anlagt sag. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve,

at ejeren indtræder i retssagen.

9. Beløb, der hidrører fra forsikring eller anden

økonomisk sikkerhed tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels stk.

1, kan udelukkende anvendes til opfyldelse af krav i henhold til denne

konvention.

10. En kontraherende stat må ikke tillade, at et skib.

der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, bruges

til transport, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til denne

artikels stk. 2 eller 12.

11. Enhver kontraherende stat skal i sin nationale

lovgivning, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage

omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i denne artikels

stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib, uanset hvor dette er

registreret, som indkommer til eller forlader en havn på dens territorium

eller indkommer til eller forlader en ikke-landbaseret anløbsplads på dens

søterritorium, såfremt skibet i det pågældende tilfælde medfører mere end

2.000 tons olie i bulk som last.

12. Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende

stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder

bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog

skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets

registreringsstat udstedt certifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af

den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for de i artikel V,

stk. 1 foreskrevne grænser. Et sådant certifikat skal i det omfang, det er

praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i denne artikels stk 2

foreskrevne model.

Artikel VIII

Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, medmindre en

sag i henhold til konventionens bestemmelser er anlagt inden tre år efter

dagen for skadens indtræden. Dog kan en sag i intet tilfælde anlægges, når

der er forløbet seks år efter den dag, på hvilken den hændelse indtraf, som

har forårsaget skaden. Når hændelsen udgøres af en række af begivenheder,

regnes seksårsfristen fra dagen for den første af disse begivenheder.

Artikel IX

1. Har en hændelse medført forureningsskade på en

eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller

er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske

forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet, kan krav

om erstatning kun rejses ved domstolene i en sådan kontraherende stat eller

stater. Der skal i rimelig tid gives sagsøgte underretning om kravets

fremsættelse.

2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens

domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne erstatningskrav.

3. Efter oprettelsen af fonden i henhold til artikel V

er alene domstolene i den stat, hvori fonden er oprettet, kompetente til at

afgøre ethvert spørgsmål om fordeling af og udbetaling fra fonden.

Artikel X

1. Enhver afgørelse truffet af en domstol med

kompetence i henhold til artikel IX, som er eksigibel i oprindelseslandet, og

der ikke længere med sædvanlige retsmidler kan indbringes for en højere

instans, skal anerkendes i enhver anden kontraherende stat undtagen:

a) hvor afgørelsen er opnået ved svig, eller

b) hvor der ikke er givet sagsøgte passende frist og rimelig mulighed for

at føre sin sag.

2. En afgørelse, som anerkendes ifølge denne artikels

stk. 1, kan eksekveres i hver af de kontraherende stater, så snart de i

staten krævede formaliteter er iagttaget. Den formelle behandling må ikke

medføre en genoptagelse af sagens realitet.

Artikel XI

1. Bestemmelserne i denne konvention finder ikke

anvendelse på krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat,

og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke

kommercielt øjemed.

2. Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende

stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives

retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel IX, og

staten skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som

suveræn stat.

Artikel XII

Denne konvention træder i stedet for enhver international konvention, som

er i kraft eller åben for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse den

dag, på hvilken konventionen åbnes for undertegnelse, men kun i det omfang

sådanne konventioner måtte være i modstrid med den. Intet i denne artikel

skal dog ændre kontraherende staters forpligtelser over for ikkekontraherende

stater i henhold til sådanne internationale konventioner.

Artikel XIII

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil

den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.

2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer

eller af nogen af særorganisationerne eller af Den internationale

Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den

internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved:

a) underskrift uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;

b) underskrift med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller

c) tiltrædelse.

Artikel XIV

1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt

instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring af denne

konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater eller

efter, at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de berørte

medlemsstater er afsluttet vil blive anset for at gælde den således ændrede

konvention.

Artikel XV

1. Denne konvention træder i kraft på den 90. dag

efter den dato, på hvilken regeringer for otte lande, herunder fem lande hver

med en tankskibstonnage på ikke under 1.000.000 tons brutto, enten har

undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse

eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses eller

tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer,

godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den 90. dag

efter denne stats deponering af det pågældende instrument.

Artikel XVI

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de

deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på

hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et

opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant

længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at

den er deponeret hos organisationens generalsekretær.

Artikel XVII

1. I tilfælde, hvor De forenede Nationer er den

administrerende myndighed for et område, eller hvor en kontraherende stat er

ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal De forenede

Nationer eller vedkommende stat snarest muligt rådføre sig med områdets

myndigheder eller træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være

passende for at udstrække denne konventions bestemmelser til dette

territorium og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationens

generalsekretær erklære, at denne konvention skal gælde for et sådant område.

2. Denne konvention gælder fra datoen for meddelelsens

modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet heri, for

det område, som meddelelsen vedrører.

3. De forenede Nationer eller en kontraherende stat,

der har afgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. 1, kan når som

helst fra den dato, på hvilken konventionen er blevet udstrakt til at gælde

for et område, ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær

erklære, at konventionen ikke længere skal gælde for det område, som nævnes i

meddelelsen.

4. Konventionen ophører med at gælde for det i en

sådan meddelelse omhandlede territorium et år efter den dato, på hvilken

organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan

længere periode som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel XVIII

1. Organisationen kan indkalde til en konference med

det formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde til en konference

mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af

denne konvention, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af de

kontraherende stater.

Artikel XIX

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens

generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt

konventionen, om:

i) hver ny undertegnelse eller ny deponering af instrument med angivelse

af datoen herfor;

ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne

konvention med angivelse af datoen for deponeringen;

iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til

artikel XVII, stk. 1, og om ophør i henhold til bestemmelserne i

nævnte artikels stk. 4 af enhver sådan udstrækning med angivelse af

datoen, på hvilken konventionens gyldighed er udstrakt eller vil

ophøre at være udstrakt således;

b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de

stater, som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder

konventionen.

Artikel XX

Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af

organisationens generalsekretær overgives til De forenede Nationers

sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse

med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

Artikel XXI

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og

fransk, hvilke to tekster er lige autentiske. Der udarbejdes

officielle oversættelser til russisk og spansk, og disse deponeres

sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede

hertil af sine respektive regeringer, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den 29. november 1969.

BILAG

CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED FOR DET

PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING

Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale

konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.

--------------------------------------------------------------------

Skibets navn Kendingsbogstaver Hjemsted Ejerens navn

(registreringsbogstaver) og Adresse

--------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring

eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel

VII i den internationale konvention om det privatretlige ansvar

for skader ved olieforurening.

Sikkerhedens art..................................................

Sikkerhedens gyldighedsperiode....................................

Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de)

person(er), som har stillet anden økonomisk sikkerhed.

Navn..............................................................

Adresse...........................................................

Dette certifikat er gyldigt indtil................................

Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i .......................

(statens fuldstændige navn)

I........................den......................................

(sted) (dato)

..................................................................

(underskrift af og titel for den tjenestemand, som udfærdiger eller

bekræfter certifikatet)

Forklarende bemærkninger:

1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor

statens navn angives, også medtages oplysning om den kompetente myndighed i

den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.

2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end een

person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.

3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse

nærmere angives.

4. Under rubrikken »Sikkerhedens

gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden

gælder.

Konventionen trådte i medfør af artikel XV i kraft den 19. juni 1975

mellem følgende lande:

Algeriet, Danmark, Den dominikanske Republik, Elfenbenskysten, Fiji,

Frankrig, Libanon, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, Storbritannien, Sverige

og Syrien.

Udenrigsministeriet, den 9. september

1975.

K. B. Andersen.

Lignende dokumenter