Bekendtgørelse af international konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af international konvention af
29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.
(* 1)
Ved kgl. resolution af 20. marts 1975 har Danmark den 2. april samme år
tiltrådt den i Bruxelles den 29. november 1969 udfærdigede internationale
konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.
Konventionen har følgende ordlyd:
INTERNATIONAL KONVENTION
om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening
De stater, som er deltagere i denne konvention, er
i erkendelse af de farer for forurening, som den
verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,
i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende erstatning
kan ydes til personer, der lider skade forårsaget af forurening hidrørende
fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,
i ønsket om at tilvejebringe ensartede internationale regler og
fremgangsmåder til afgørelse af spørgsmål om erstatningsansvar og for at
sikre passende erstatning i sådanne tilfælde,
blevet enige om følgende:
Artikel I
I denne konvention betyder:
1. Skib' ethvert søgående fartøj eller anden flydende
indretning af en hvilken som helst type, der i det givne tilfælde
transporterer olie i bulk som last.
2. Person' enhver fysisk person eller sammenslutning
af personer eller enhver juridisk person på det offentligretlige eller
privatretlige område, herunder medregnet en stat og dens politiske
underafdelinger.
3. Ejer' den eller de personer, der er registreret som
ejer af skibet eller, i mangel af registrering, den eller de personer, der
Læs alt
ejer skibet. I tilfælde af, at et skib, der ejes af en stat, bruges af et
selskab, som i den pågældende stat er registreret som skibets bruger, skal
dog med »ejer« forstås dette selskab.
4. Skibets registreringsstat' for registrerede skibe
den stat, hvori skibet er registreret, og for uregistrerede skibe den stat,
hvis flag skibet fører.
5. Olie' enhver bestandig olie, såsom råolie,
brændselsolie, tung dieselolie, smøreolie og hvalolie, hvad enten den
modtages om bord i skibet som last eller i skibets brændselstank.
6. Forureningsskade' tab eller skade forårsaget uden
for det skib, som transporterer olie, ved forurening hidrørende fra
udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan udflydning
eller udtømning måtte ske, og indbefatter udgifterne ved forebyggende
forholdsregler samt yderligere tab eller skade forårsaget af forebyggende
forholdsregler.
7. Forebyggende forholdsregler' alle rimelige
forholdsregler taget af nogen person, efter at en hændelse er indtruffet, med
det formål at forhindre eller formindske forureningsskade.
8. Hændelse' enhver begivenhed eller række af
begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade.
9. Organisationen' Den mellemstatlige rådgivende
Søfartsorganisation.
Artikel II
Denne konvention finder udelukkende anvendelse på forureningsskade
indtruffet på en kontraherende stats territorium, herunder dens
søterritorium, samt på forebyggende forholdsregler, der er taget for at
forhindre eller formindske sådan skade.
Artikel III
1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte
undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen, eller, hvor hændelsen
består af en række begivenheder, på tidspunktet for den første af disse
begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade
fremkaldt af olie, som er udflydt eller udtømt fra skibet som følge af
hændelsen.
2. Ejeren er fritaget for ansvar, såfremt han beviser,
at forureningsskaden
a) hidrører fra krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig,
oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig
karakter, eller
b) i det hele er forårsaget af en tredjemand ved en handling eller en
undladelse med den hensigt at forvolde skade, eller
c) i det hele skyldes uagtsomhed eller anden retsstridig handling begået
af nogen regering eller anden myndighed med hensyn til vedligeholdelse af fyr
eller andre hjælpemidler for navigationen, for hvilke den er ansvarlig.
3 .Såfremt ejeren beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører
enten fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet, og
som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne
person udvist uagtsomhed, kan ejeren fritages helt eller delvis for sit
ansvar over for denne person.
4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke
rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Krav om
erstatning for forureningsskade kan ikke rejses mod personer, som er ansat i
ejerens tjeneste, eller ejerens agenter, hverken i henhold til denne
konvention eller på andet grundlag.
5. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke afskære
ejerens ret til regres mod tredjemand.
Artikel IV
I tilfælde, hvor olie er udflydt eller udtømt fra to eller flere skibe med
forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, medmindre de er
fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk
ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et
bestemt skib.
Artikel V
1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit
ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet
beløb af 2.000 francs pr. ton af skibets drægtighed. Dette samlede beløb kan
dog ikke i noget tilfælde overstige 210 mill. francs.
2. Såfremt hændelsen er indtruffet som følge af
ejerens egen fejl eller forsømmelse, er han ikke berettiget til at begrænse
sit ansvar i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1.
3. For at kunne benytte sig af den ret til
begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en
fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol
eller anden kompetent myndighed i hvilken som helst af de kontraherende
stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX. Fonden kan oprettes
enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles en bankgaranti
eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i den
kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller anden
kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.
4. Fonden fordeles mellem fordringshaverne i forhold
til størrelsen af deres anerkendte krav.
5. Såfremt ejeren eller nogen, som er ansat i hans
tjeneste eller hans agent eller nogen, som har ydet ham forsikring eller
anden økonomisk sikkerhed som følge af den pågældende hændelse, før fondens
fordeling har udbetalt erstatning for forureningsskade, indtræder den
pågældende for det beløb, han har betalt, i de rettigheder, som i henhold til
denne konvention tilkom den person, som har modtaget beløbet.
6. Den i denne artikels stk. 5 omhandlede ret til
indtrædelse i skadelidtes ret tilkommer også andre personer end de nævnte med
hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som sådanne
personer måtte have udbetalt, men kun i det omfang indtrædelsen er hjemlet i
vedkommende nationale lovgivning.
7. Såfremt ejeren eller nogen anden person godtgør, at
han på et senere tidspunkt kan blive forpligtet til at betale helt eller
delvis et erstatningsbeløb, med hensyn til hvilket han ville have haft ret
til indtrædelse i skadelidtes rettigheder i henhold til denne artikels stk. 5
eller 6, såfremt erstatningen var blevet betalt før fondens fordeling, kan
domstolen eller anden kompetent myndighed i den stat, hvor fonden er
oprettet, bestemme, at der midlertidigt tilbageholdes et beløb, som er
tilstrækkeligt til, at den pågældende person på det senere tidspunkt kan
gennemføre sit krav mod fonden.
8. Krav, som støttes på rimelige udgifter eller
opofrelser, som ejeren frivilligt har påtaget sig for at forhindre eller
formindske forureningsskade, er sidestillet med andre krav imod fonden.
9. Ved den i denne artikel omhandlede franc forstås en
møntenhed, som består af 65 1/2 milligram guld af ni hundrede tusindedels
finhed. Det i denne artikels stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den
nationale valuta i den stat, hvori fonden oprettes, på grundlag af denne
valutas officielle værdi i forhold til den ovenfor definerede møntenhed på
den dag, ejeren har oprettet begrænsningsfonden.
10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets
drægtighed forstås som skibets nettotonnage med tillæg af det rum for
maskineriet, der ved beregningen af nettotonnagen er trukket fra
bruttotonnagen. Kan et skib ikke måles ved anvendelse af de normale regler om
måling af skibe, skal skibets drægtighed anses at være 40 pct. af vægten i
tons (a 2240 lbs) af den olie, som skibet kan laste.
11. Assurandøren eller anden person, som har stillet
økonomisk sikkerhed, er berettiget til at oprette en fond i overensstemmelse
med denne artikel på samme betingelser og med samme virkning, som om fonden
var oprettet af ejeren. En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at der
er udvist fejl eller forsømmelse af ejeren, men i så fald skal dens
oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen fordringshaver
har over for ejeren.
Artikel VI
1. Har ejeren efter en hændelse oprettet en fond i
overensstemmelse med artikel V, og har han ret til at begrænse sit ansvar,
a) kan krav om erstatning for forureningsskade hidrørende fra den
pågældende hændelse ikke søges fyldestgjort i ejerens øvrige formue;
b) skal domstolen eller anden kompetent myndighed i en kontraherende stat
beordre frigivelse af et skib eller anden ejendom tilhørende ejeren, som er
blevet arresteret til sikkerhed for erstatningskrav for forureningsskade
forårsaget af denne hændelse, og skal på tilsvarende måde frigive enhver
kaution eller anden sikkerhed, der er stillet for at undgå sådan arrest.
2. Foranstående bestemmelser finder dog kun
anvendelse, såfremt fordringshaveren har adgang til den domstol, der
administrerer fonden, og fonden faktisk er tilgængelig for hans krav.
Artikel VII
1. Til dækning af sit ansvar for forureningsskade i
henhold til denne konvention er ejeren af et skib, der er registreret i en
kontraherende stat, og som befordrer mere end 2.000 tons olie i bulk som
last, forpligtet til at have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed,
såsom en bankgaranti eller et certifikat udstedt af en international
erstatningsfond, på et beløb svarende til de i artikel V, stk. 1 fastsatte
ansvarsgrænser.
2. Til hvert skib udstedes et certifikat til
bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Certifikatet udstedes
eller bekræftes af den kompetente myndighed i skibets registreringsstat, når
denne har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1 er opfyldt.
Certifikatet skal være affattet i overensstemmelse med den i tillægget viste
model og skal indeholde følgende oplysninger:
a) skibets navn og hjemsted;
b) ejerens navn og hovedforretningssæde;
c) sikkerhedens art;
d) navn og hoved-forretningssæde for assurandøren eller anden, som har
stillet sikkerhed, og i påkommende tilfælde det forretningssted, hvor
forsikringen er ydet eller sikkerheden stillet;
e) certifikatets gyldighedsperiode, som ikke må være længere end
gyldighedstiden for forsikringen eller sikkerheden.
3. Certifikatet udfærdiges på det eller de officielle
sprog i den udstedende stat. Såfremt det anvendte sprog hverken er engelsk
eller fransk, skal teksten indeholde en oversættelse til et af disse sprog.
4. Certifikatet skal medføres om bord i skibet, og en
kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed
5. En forsikring eller anden økonomisk sikkerhed
opfylder ikke bestemmelserne i denne artikel, såfremt den af anden grund end
udløbet af den i denne artikels stk. 2 omhandlede gyldighedstid kan ophøre at
have gyldighed før udløbet af tre måneder fra den dato, på hvilken meddelelse
om dens ophør er givet til den i denne artikels stk. 4 nævnte myndighed,
medmindre certifikatet er tilbagegivet til denne myndighed eller et nyt
certifikat er blevet udstedt inden udløbet af den nævnte tidsfrist. De
foranstående bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på enhver ændring,
som medfører, at forsikringen eller sikkerheden ikke længere opfylder de i
denne artikel indeholdte krav.
6. Registreringsstaten bestemmer under iagttagelse af
bestemmelserne i denne artikel betingelserne for certifikatets udstedelse og
gyldighed.
7. Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af
myndigheden i en kontraherende stat, skal anerkendes af de andre
kontraherende stater for så vidt angår anvendelsen af denne konvention og
skal af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed
som de af dem udstedte eller bekræftede certifikater.En kontraherende stat
kan når som helst udbede sig forhandling med et skibs registreringsstat,
såfremt den har formodning om, at den i certifikatet nævnte assurandør eller
garant ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser i henhold
til denne konvention.
8. Krav om erstatning for forureningsskade kan rejses
direkte over for assurandøren eller anden person, der har ydet økonomisk
sikkerhed for ejerens ansvar for forureningsskade. I et sådant tilfælde kan
den sagsøgte, uanset om ejeren har gjort sig skyldig i fejl eller
forsømmelse, påberåbe sig de i artikel V, stk. 1 foreskrevne ansvarsgrænser.
Han kan yderligere gøre sådanne indsigelser gældende, som ejeren selv ville
have kunnet fremføre, bortset fra sådanne, som grundes på ejerens konkurs
eller likvidation. Sagsøgte kan endvidere som fritagelsesgrund anføre, at
forureningsskaden skyldes ejerens forsætlige fejl, men han kan ikke benytte
andre indsigelser, som han ville have været berettiget til at fremføre i en
mod ham af ejeren anlagt sag. Sagsøgte har i alle tilfælde ret til at kræve,
at ejeren indtræder i retssagen.
9. Beløb, der hidrører fra forsikring eller anden
økonomisk sikkerhed tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikels stk.
1, kan udelukkende anvendes til opfyldelse af krav i henhold til denne
konvention.
10. En kontraherende stat må ikke tillade, at et skib.
der fører dens flag, og på hvilket denne artikel finder anvendelse, bruges
til transport, medmindre et certifikat er blevet udstedt i henhold til denne
artikels stk. 2 eller 12.
11. Enhver kontraherende stat skal i sin nationale
lovgivning, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, drage
omsorg for, at gyldig forsikring eller anden sikkerhed i det i denne artikels
stk. 1 foreskrevne omfang foreligger for ethvert skib, uanset hvor dette er
registreret, som indkommer til eller forlader en havn på dens territorium
eller indkommer til eller forlader en ikke-landbaseret anløbsplads på dens
søterritorium, såfremt skibet i det pågældende tilfælde medfører mere end
2.000 tons olie i bulk som last.
12. Såfremt et skib, der ejes af en kontraherende
stat, ikke er dækket af en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, finder
bestemmelserne herom i denne artikel ikke anvendelse på et sådant skib. Dog
skal skibet være forsynet med et af den kompetente myndighed i skibets
registreringsstat udstedt certifikat til bekræftelse af, at skibet ejes af
den pågældende stat, og at dets ansvar er dækket inden for de i artikel V,
stk. 1 foreskrevne grænser. Et sådant certifikat skal i det omfang, det er
praktisk muligt, være i overensstemmelse med den i denne artikels stk 2
foreskrevne model.
Artikel VIII
Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, medmindre en
sag i henhold til konventionens bestemmelser er anlagt inden tre år efter
dagen for skadens indtræden. Dog kan en sag i intet tilfælde anlægges, når
der er forløbet seks år efter den dag, på hvilken den hændelse indtraf, som
har forårsaget skaden. Når hændelsen udgøres af en række af begivenheder,
regnes seksårsfristen fra dagen for den første af disse begivenheder.
Artikel IX
1. Har en hændelse medført forureningsskade på en
eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet, eller
er forebyggende foranstaltninger truffet for at forhindre eller formindske
forureningsskade på et sådant territorium, herunder søterritoriet, kan krav
om erstatning kun rejses ved domstolene i en sådan kontraherende stat eller
stater. Der skal i rimelig tid gives sagsøgte underretning om kravets
fremsættelse.
2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens
domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne erstatningskrav.
3. Efter oprettelsen af fonden i henhold til artikel V
er alene domstolene i den stat, hvori fonden er oprettet, kompetente til at
afgøre ethvert spørgsmål om fordeling af og udbetaling fra fonden.
Artikel X
1. Enhver afgørelse truffet af en domstol med
kompetence i henhold til artikel IX, som er eksigibel i oprindelseslandet, og
der ikke længere med sædvanlige retsmidler kan indbringes for en højere
instans, skal anerkendes i enhver anden kontraherende stat undtagen:
a) hvor afgørelsen er opnået ved svig, eller
b) hvor der ikke er givet sagsøgte passende frist og rimelig mulighed for
at føre sin sag.
2. En afgørelse, som anerkendes ifølge denne artikels
stk. 1, kan eksekveres i hver af de kontraherende stater, så snart de i
staten krævede formaliteter er iagttaget. Den formelle behandling må ikke
medføre en genoptagelse af sagens realitet.
Artikel XI
1. Bestemmelserne i denne konvention finder ikke
anvendelse på krigsskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af en stat,
og som på det pågældende tidspunkt udelukkende anvendes i statsligt, ikke
kommercielt øjemed.
2. Med hensyn til skibe, der ejes af en kontraherende
stat og anvendes i kommercielt øjemed, skal hver stat kunne undergives
retsforfølgning ved de domstole, som er kompetente efter artikel IX, og
staten skal afstå fra enhver indsigelse, der bygger på dens stilling som
suveræn stat.
Artikel XII
Denne konvention træder i stedet for enhver international konvention, som
er i kraft eller åben for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse den
dag, på hvilken konventionen åbnes for undertegnelse, men kun i det omfang
sådanne konventioner måtte være i modstrid med den. Intet i denne artikel
skal dog ændre kontraherende staters forpligtelser over for ikkekontraherende
stater i henhold til sådanne internationale konventioner.
Artikel XIII
1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil
den 31. december 1970 og er derefter åben for tiltrædelse.
2. Stater, som er medlemmer af De forenede Nationer
eller af nogen af særorganisationerne eller af Den internationale
Atomenergiorganisation, eller som har tiltrådt statutterne for Den
internationale Domstol, kan blive deltagere i denne konvention ved:
a) underskrift uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse;
b) underskrift med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse
efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse eller
c) tiltrædelse.
Artikel XIV
1. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse
sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt
instrument herom.
2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring af denne
konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater eller
efter, at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de berørte
medlemsstater er afsluttet vil blive anset for at gælde den således ændrede
konvention.
Artikel XV
1. Denne konvention træder i kraft på den 90. dag
efter den dato, på hvilken regeringer for otte lande, herunder fem lande hver
med en tankskibstonnage på ikke under 1.000.000 tons brutto, enten har
undertegnet den uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse
eller har deponeret ratifikations-, accept-, godkendelses eller
tiltrædelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.
2. For hver stat, som senere ratificerer, accepterer,
godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den 90. dag
efter denne stats deponering af det pågældende instrument.
Artikel XVI
1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de
deltagende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på
hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.
2. Opsigelse sker ved deponering af et
opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.
3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant
længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumentet - efter, at
den er deponeret hos organisationens generalsekretær.
Artikel XVII
1. I tilfælde, hvor De forenede Nationer er den
administrerende myndighed for et område, eller hvor en kontraherende stat er
ansvarlig for et områdes internationale forbindelser, skal De forenede
Nationer eller vedkommende stat snarest muligt rådføre sig med områdets
myndigheder eller træffe sådanne andre foranstaltninger, som måtte være
passende for at udstrække denne konventions bestemmelser til dette
territorium og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationens
generalsekretær erklære, at denne konvention skal gælde for et sådant område.
2. Denne konvention gælder fra datoen for meddelelsens
modtagelse eller fra en sådan anden dato, som måtte være angivet heri, for
det område, som meddelelsen vedrører.
3. De forenede Nationer eller en kontraherende stat,
der har afgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. 1, kan når som
helst fra den dato, på hvilken konventionen er blevet udstrakt til at gælde
for et område, ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær
erklære, at konventionen ikke længere skal gælde for det område, som nævnes i
meddelelsen.
4. Konventionen ophører med at gælde for det i en
sådan meddelelse omhandlede territorium et år efter den dato, på hvilken
organisationens generalsekretær modtager meddelelsen eller efter en sådan
længere periode som måtte være fastsat i meddelelsen.
Artikel XVIII
1. Organisationen kan indkalde til en konference med
det formål at revidere eller ændre denne konvention.
2. Organisationen skal indkalde til en konference
mellem de i denne konvention deltagende stater om revision eller ændring af
denne konvention, når begæring herom fremkommer fra mindst en tredjedel af de
kontraherende stater.
Artikel XIX
1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens
generalsekretær.
2. Organisationens generalsekretær skal
a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt
konventionen, om:
i) hver ny undertegnelse eller ny deponering af instrument med angivelse
af datoen herfor;
ii) deponering af ethvert opsigelsesinstrument vedrørende denne
konvention med angivelse af datoen for deponeringen;
iii) udvidelse af denne konvention til et område i henhold til
artikel XVII, stk. 1, og om ophør i henhold til bestemmelserne i
nævnte artikels stk. 4 af enhver sådan udstrækning med angivelse af
datoen, på hvilken konventionens gyldighed er udstrakt eller vil
ophøre at være udstrakt således;
b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de
stater, som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder
konventionen.
Artikel XX
Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af
organisationens generalsekretær overgives til De forenede Nationers
sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse
med artikel 102 i De forenede Nationers pagt.
Artikel XXI
Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og
fransk, hvilke to tekster er lige autentiske. Der udarbejdes
officielle oversættelser til russisk og spansk, og disse deponeres
sammen med det underskrevne originaleksemplar.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede
hertil af sine respektive regeringer, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Bruxelles den 29. november 1969.
BILAG
CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED FOR DET
PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING
Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale
konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening.
--------------------------------------------------------------------
Skibets navn Kendingsbogstaver Hjemsted Ejerens navn
(registreringsbogstaver) og Adresse
--------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------
Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring
eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel
VII i den internationale konvention om det privatretlige ansvar
for skader ved olieforurening.
Sikkerhedens art..................................................
Sikkerhedens gyldighedsperiode....................................
Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de)
person(er), som har stillet anden økonomisk sikkerhed.
Navn..............................................................
Adresse...........................................................
Dette certifikat er gyldigt indtil................................
Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i .......................
(statens fuldstændige navn)
I........................den......................................
(sted) (dato)
..................................................................
(underskrift af og titel for den tjenestemand, som udfærdiger eller
bekræfter certifikatet)
Forklarende bemærkninger:
1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor
statens navn angives, også medtages oplysning om den kompetente myndighed i
den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.
2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end een
person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.
3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse
nærmere angives.
4. Under rubrikken »Sikkerhedens
gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden
gælder.
Konventionen trådte i medfør af artikel XV i kraft den 19. juni 1975
mellem følgende lande:
Algeriet, Danmark, Den dominikanske Republik, Elfenbenskysten, Fiji,
Frankrig, Libanon, Liberia, Marokko, Norge, Senegal, Storbritannien, Sverige
og Syrien.
Udenrigsministeriet, den 9. september
1975.
K. B. Andersen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse vedrørende international konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. januar 1978
- 1994 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØLOVEN Retsinformation · 30. marts 1995
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969 Retsinformation · 25. september 1996
- Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af det privatretlige ansvar for olieskader fra skibe Retsinformation · 29. november 2025
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader ved olieforurening, 1971 Retsinformation · 9. juli 1996
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2008 1 Sag C-188/07 EU-domme · 13. marts 2008