Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992
om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for
skader ved olieforurening, 1969
I henhold til kgl. resolution har Danmark ratificeret den i London
den 27. november 1992 udfærdigede protokol om ændring af den
internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved
olieforurening, 1969 jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 99
af 9. september 1975 og nr. 8 af 3. februar 1982, Lovtidende C.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 3. maj 1995 deponeret hos
IMO's generalsekretær i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.
Protokollen har følgende ordlyd:
PROTOKOL AF 1992 OM ÆNDRING AF DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM DET
PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING, 1969
DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL
SOM HAR TAGET den internationale konvention om det privatretlige ansvar
for skader ved olieforurening 1969, og protokollen hertil af 1984, OP TIL
OVERVEJELSE
SOM HAR BEMÆRKET, at protokollen af 1984 til konventionen, der fastlægger
et forbedret omfang og forøget erstatning, ikke er trådt i kraft,
SOM BEKRÆFTER, at det er vigtigt at opretholde det internationale ansvars-
og erstatningssystem for olieforurening,
SOM ER BEVIDST OM, at det er nødvendigt at sikre, at indholdet af
protokollen af 1984 træder i kraft så hurtigt som muligt,
SOM INDSER, at særlige bestemmelser er nødvendige i forbindelse med
indførelsen af tilsvarende ændringer til den internationale konvention om
oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved
olieforurening 1971,
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Konventionen, hvis bestemmelser ændres af denne protokol, er den
Læs alt
internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved
olieforurening 1969, i det følgende kaldet »Ansvarskonventionen af
1969«. Stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til
Ansvarskonventionen af 1969, anses også for at være omfattet af
Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der fulgte af protokollen.
Artikel 2
Artikel I i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
1. Stk. 1 ændres som følger:
1. Skib': ethvert søgående fartøj og flydende
indretning af en hvilken som helst type konstrueret eller indrettet til
transport af olie i bulk som last, dog således at et skib, der kan
transportere olie og anden last, udelukkende anses for at være et skib, når
det i det givne tilfælde transporterer olie i bulk som last og under enhver
rejse, der følger derefter, med mindre det godtgøres, at der ikke findes
nogen rester ombord fra en sådan transport af olie i bulk.
2. Stk. 5 ændres som følger:
5. Olie': enhver bestandig mineralsk olie med
carbonhydrider, såsom råolie, brændselsolie, tung dieselolie og smøreolie,
hvad enten den medtages ombord i skibet som last eller i skibets
brændselstank.
3. Stk. 6 ændres som følger:
6. Forureningsskade':
a) tab eller skade forårsaget uden for skibet ved forurening hidrørende
fra udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan
udflydning eller udtømning måtte ske, dog således at erstatning for
ødelæggelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste ved en sådan ødelæggelse,
begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genanskaffelse, der
allerede er eller vil blive taget,
b) udgifterne ved forebyggende forholdsregler samt yderligere tab eller
skade forårsaget af forebyggende forholdsregler.
4. Stk. 8 ændres som følger:
8. Hændelse': enhver begivenhed eller række af
begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade
eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage en sådan
skade.
5) Stk. 9 ændres som følger:
9. Organisation': den Internationale
Søfartsorganisation.
6. Efter stk. 9 indsættes et nyt stykke, der lyder som
følger:
10. Ansvarskonventionen af 1969': Den internationale
konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969.
For stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til konventionen, skal
udtrykket anses for at omfatte Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer,
der fulgte af protokollen.
Artikel 3
Artikel II i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
Denne konventionen skal udelukkende finde anvendelse på:
a) forurening forårsaget:
i) inden for en kontraherende stats territorium, herunder også
søterritoriet, og
ii) inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet
i overensstemmelse med international lovgivning eller, hvis en kontraherende
stat ikke har oprettet en sådan zone, på et område, der ligger udover eller
grænser op til denne stats søterritorium, der er fastlagt af staten i
overensstemmelse med international lovgivning, og som ikke strækker sig
længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens
søterritorium måles,
b) forebyggende forholdsregler, hvor de end tages, for at forhindre eller
formindske sådan skade.
Artikel 4
Artikel III i konventionen af 1969 ændres som følger:
1. Stk. 1 ændres som følger:
1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte
undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen eller, hvor hændelsen
består af en række af begivenheder, på tidspunktet for den første af disse
begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade
fremkaldt af skibet som følge af hændelsen.
2. Stk. 4 ændres som følger:
4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke
rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Med forbehold af
denne artikels stk. 5 kan krav om erstatning for forureningsskade i henhold
til denne konvention eller på andet grundlag ikke rejses mod:
a) personer, som er ansat i ejerens tjeneste, eller ejerens agenter eller
besætningsmedlemmer,
b) lodsen eller andre personer, der udfører tjenesteydelser for skibet,
men ikke er besætningsmedlemmer,
c) enhver befragter (uanset beskrivelse,herunder en totalbefragter),
leder eller driftsleder af skibet,
d) enhver person, der udfører bjærgningsaktioner med ejerens samtykke
eller efter instruks fra en kompetent offentlig myndighed,
e) enhver person, der tager forebyggende forholdsregler,
f) alle personer, som er ansat eller antaget som agenter hos de under
punkt c), d) og e) nævnte personer,
medmindre skaden sker som følge af en personlig handling eller undladelse
med den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende at
en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.
Artikel 5
Artikel IV i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
Når en hændelse indtræder, der omfatter to eller flere skibe, med
forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, med mindre de
er fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk
ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et
bestemt skib.
Artikel 6
Artikel V i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
1. Stk. 1 ændres som følger:
1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit
ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet
beløb, der beregnes som følger:
a) 3 millioner regningsenheder for et skib, der ikke overstiger 5.000
tonnageenheder,
b) for et skib med større tonnage, 420 regningsenheder for hver ekstra
tonnageenhed udover det i punkt a) omhandlede beløb,
dog således, at det samlede beløb i intet tilfælde kan overstige 59,7
millioner regningsenheder.
2. Stk. 2 ændres som følger:
2. Ejeren er ikke berettiget til at begrænse sit
ansvar i henhold til denne konvention, hvis det godtgøres, at
forureningsskaden skyldtes dennes personlige handling eller undladelse begået
i den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende, at
en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.
3. Stk. 3 ændres som følger:
3. For at kunne benytte sig af den ret til
begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en
fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol
eller anden kompetent myndighed i en hvilken som helst af de kontraherende
stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX eller, hvis der ikke
rejses sag, ved enhver domstol eller anden kompetent myndighed i en hvilken
som helst kontraherende stat, hvor sag kan rejses i medfør af artikel IX.
Fonden kan oprettes enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles
en bankgaranti eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i
den kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller
anden kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.
4. Stk. 9 ændres som følger:
9 a) Den i denne artikels stk. 1 nævnte »regningsenhed« er den
særlige trækningsrettighed defineret af den Internationale Valutafond. De i
stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den nationale valuta på grundlag af
denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på datoen
for oprettelsen af den i stk. 3 omhandlede fond. Den nationale valutas værdi
udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som er
medlem af den Internationale Valutafond, beregnes i henhold til den
Internationale Valutafonds gældende metode til ansættelse af værdien af dens
operationer og transaktioner på den pågældende dato. Beregningen af den
nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en
kontraherende stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond,
fastsættes af den pågældende stat.
9 b) En kontraherende stat, der ikke er International medlem af den
Internationale Valutafond og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af
bestemmelserne i stk. 9 a), kan på tidspunktet for konventionens
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller, på et hvilket som
helst tidspunkt derefter alligevel erklære, at den i stk. 9 a) nævnte
regningsenhed skal være lig med 15 guldfranc. Den i dette stykke omhandlede
guldfranc svarer til 65,5 milligram guld af ni hundrede tusindedels finhed.
Omregning af guldfranc til national valuta sker i henhold til den pågældende
stats lovgivning.
9 c) Den i sidste punktum af stk. 9 a) nævnte beregning og den i stk. 9 b)
nævnte omregning skal foregå på en sådan måde, at den så vidt muligt i den
kontraherende stats nationale valuta udtrykker samme realværdi for beløbene i
stk. 1, som ville fremkomme ved anvendelsen af de tre første punktummer i
stk. 9 a). Kontraherende stater skal underrette depositaren om, hvorvidt de
anvender beregningsmetoden i henhold til stk. 9 a) eller resultatet af den i
stk. 9 b) nævnte omregning ved deponering af et ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne konvention, og når der
indtræder ændringer til nogen og disse.
5. Stk. 10 ændres som følger:
10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets
drægtighed forstås som skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med
tonnagemålingsbestemmelserne i bilag I til den internationale konvention om
tonnagemåling af skibe 1969.
6. Andet punktum i stk. 11 ændres som følger:
En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at ejeren i henhold til
bestemmelserne i stk. 2 ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar, men i
så fald skal dens oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen
fordringshaver har over for ejeren.
Artikel 7
Artikel VII i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
1. De første to punktummer i stk. 2 ændres som følger:
Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring
eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en
kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1
er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et
sådant certifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i
skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en
kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den
kompetente myndighed i enhver kontraherende stat.
2. Stk. 4 ændres som følger:
4. Certifikatet skal medføres om bord på skibet, og en
kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet
ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndighederne i den stat,
der udsteder eller bekræfter certifikatet.
3. Første punktum i stk. 7 ændres som følger:
Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en
kontraherende stat i henhold til stk. 2, skal anerkendes af de andre
kontraherende stater for så vidt angåranvendelsen af denne konvention og skal
af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som
de af dem udstedte eller bekræftede certifikater, også selv om disse er
udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en
kontraherende stat.
4. I andet punktum af stk. 7 erstattes ordene »med et skibs
registreringsstat« til »med den udstedende eller bekræftende
stat«.
5. Andet punktum i stk. 8 ændres som følger:
I et sådant tilfælde kan den sagsøgte, uanset om ejeren ikke er berettiget
til at begrænse sit ansvar i henhold til artikel V, stk. 2, påberåbe sig de i
artikel V, stk. 1, foreskrevne ansvarsgrænser.
Artikel 8
Artikel IX i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:
Stk. 1 ændres som følger:
1. Har en hændelse medført forureningsskade på en
eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet eller
et område nævnt i artikel II, eller er forebyggende foranstaltninger truffet
for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium,
herunder søterritoriet eller området, kan krav om erstatning kun rejses ved
domstolene i en sådan kontraherende stat eller stater. Der skal i rimelig tid
gives sagsøgte underretning om kravets fremsættelse.
Artikel 9
Efter artikel XII i Ansvarskonventionen af 1969 indsættes to nye artikler
som følger:
Artikel XII b
Overgangsbestemmelser
Følgende overgangsbestemmelser skal gælde for en stat, der på tidspunktet
for hændelsen både er deltager i denne konvention og i Ansvarskonventionen af
1969:
a) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for
denne konventions område, skal ansvaret anses for bortfaldet i henhold til
denne konvention hvis, og i det omfang, ansvaret også opstår i henhold til
Ansvarskonventionen af 1969,
b) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for
denne konventions område, og staten både er deltager i denne konvention og i
den internationale konvention om oprettelse af en international fond for
erstatning af skader ved olieforurening 1971, skal den del af ansvaret, der
ikke bortfalder i medfør af punkt a) i denne artikel, kunne gøres gældende i
henhold til denne konvention alene i det omfang, forureningsskaden ikke er
blevet erstattet i medfør af den omtalte konvention af 1971,
c) ved anvendelse af artikel III, stk. 4, i denne konvention, skal
udtrykket »denne konvention« efter omstændighederne fortolkes som
denne konvention eller Ansvarskonventionen af 1969,
d) ved anvendelse af artikel V, stk. 3, i denne konvention, nedsættes det
samledes beløb for den fond, der skal oprettes, med det beløb, hvormed
ansvaret anses for frigjort i henhold til punkt a) i denne artikel.
Artikel XII c
Afslutningsbestemmelser
Denne konventions afslutningsbestemmelser er artiklerne i 12-18 i
protokollen af 1992 om ændring af Ansvarskonventionen af 1969. Henvisning i
denne konvention til kontraherende stater skal forstås som de stater, der
deltager i denne protokol.
Artikel 10
Det eksempel på et certifikat, som er bilagt Ansvarskonventionen af 1969,
erstattes af det eksempel, der er vedlagt som bilag til denne protokol.
Artikel 11
1. Ansvarskonventionen af 1969 og denne protokol skal af
protokollens parter læses og fortolkes som et enkelt instrument.
2. Artiklerne I - XII c, herunder eksemplet på certifikatet, i
Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol,
skal kaldes den internationale konvention om det privatretlige ansvar for
skader ved olieforurening 1992 (Ansvarskonventionen af 1992).
AFSLUTNINGSBESTEMMELSER
Artikel 12
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Denne protokol skal være åben for undertegnelse i London fra
15. januar 1993 til 14. januar 1994 for alle stater.
2. Med forbehold af stk. 4, kan stater blive deltagere i denne
protokol ved:
a) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse
efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller
b) tiltrædelse.
3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved
deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument
herom.
4. Enhver kontraherende stat i den internationale konvention om
oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved
olieforurening 1971, i det følgende kaldet Fondskonventionen af 1971, kan kun
ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne protokol, hvis den
samtidigt ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder protokollen af
1992 om ændring af den nævnte konvention, med mindre den opsiger
Fondskonventionen af 1971 med virkning fra datoen for denne protokols
ikrafttræden for staten.
5. En stat, der deltager i denne protokol men ikke i
Ansvarskonventionen af 1969, er bundet af bestemmelserne i
Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol i
forholdet til de andre stater, der er deltagere heri, men er ikke bundet af
bestemmelserne i Ansvarskonventionen af 1969 i forhold til de stater, der er
deltagere heri.
6. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, der er deponeret efter ikrafttrædelse af en ændring
til Ansvarskonventionen af 1969, som er ændret i henhold til denne protokol,
skal anses for at gælde for den således ændrede konvention.
Artikel 13
Ikrafttrædelse
1. Denne protokol træder i kraft tolv måneder efter den dato, på
hvilken 10 stater, hvoraf fire stater hver har mindst en million
brutto-tankskibstonnageenheder, har deponeret ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos organisationens
generalsekretær.
2. Dog kan enhver stat, der er deltager i Fondskonventionen af
1971, på tidspunktet for deponering af et ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol erklære, at
dette instrument ikke skal anses for at have virkning i henhold til denne
artikel før afslutningen af den seks måneders periode, som angives i artikel
31 i protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971. En stat, der
ikke er en kontraherende stat i Fondskonventionen af 1971, men som deponerer
et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til
protokollen 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, kan også samtidigt
afgive en erklæring i overensstemmelse med dette stykke.
3. Enhver stat, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse
med det foregående stykke, kan til enhver tid kalde denne tilbage ved en
meddelelse stilet til organisationens generalsekretær. En sådan
tilbagekaldelse skal have virkning fra den dato, hvorpå meddelelsen modtages
under forudsætning af, at staten anses for at have deponeret et
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne
protokol på den pågældende dato.
4. Denne protokol skal for enhver stat, der ratificerer,
accepterer, godkender eller tiltræder den, efter at betingelserne i stk. 1
for ikrafttrædelse er opfyldt, træde i kraft tolv måneder efter den dato, på
hvilken staten deponerede det relevante instrument.
Artikel 14
Revision og ændringer
1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at
revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.
2. På begæring af mindst en trediedel af de deltagende stater
indkalder organisationen til en konference for de kontraherende stater med
henblik på at revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.
Artikel 15
Ændring af beløbsgrænser
1. På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater
skal generalsekretæren til alle organisationens medlemmer og til alle
kontraherende stater oversende ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser,
der er fastsat i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de
ændringer, der følger af denne protokol.
2. Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført,
skal forelægges for organisationens juridiske komite til overvejelse mindst
seks måneder efter datoen for oversendelsen.
3. Alle stater, der er deltagere i Ansvarskonventionen af 1969 med
de ændringer, der følger af denne protokol, skal, uanset om de er medlem af
organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komites forhandlinger
til overvejelse og vedtagelse af ændringer.
4. Ændringer skal vedtages med to trediedels flertal af de
kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske
komite med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at
mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på
afstemningstidspunktet.
5. Ved behandling af et forslag om at ændre ansvarsgrænserne skal
den juridiske komite tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser, og
i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, ændringer i
pengeværdierne og ændringsforslagets indvirkning på
forsikringsomkostningerne. Komiteen skal også tage hensyn til forholdet
mellem grænserne i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de
ændringer, der følger af denne protokol, og artikel 4, stk. 4, i den
internationale konvention om oprettelse af en international fond for
erstatning af skader ved olieforurening, 1992.
6 a) Ændringer af ansvarsgrænser i henhold til denne artikel kan
tidligst behandles den 15. januar 1998 eller mindst fem år efter den dato, på
hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft.
Ændringer i henhold til denne artikel kan først behandles, når denne protokol
er trådt i kraft.
b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der
svarer til den i Ansvarskonventionen af 1969 fastsatte grænse med de
ændringer, der følger af denne protokol, med tillæg af 6 procent pr. år
beregnet samlet fra 15. januar 1993.
c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der
svarer til den grænse, der er fastsat i Ansvarskonventionen af 1969 med de
ændringer, der følger af denne protokol, multipliceret med tre.
7. Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om
enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for
accepteret efter udløbet af en periode på 18 måneder efter datoen for
meddelelsen herom, med mindre mindst en fjerdedel af de stater, der var
kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komites vedtagelse af
ændringen, inden for denne periode har meddelt organisationen, at de ikke kan
antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen
virkning.
8. En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7,
træder i kraft 18 måneder efter accepten.
9. Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, med
mindre de opsiger denne protokol i henhold til stk. 1 og 2 i artikel 16
mindst seks måneder inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får
virkning, når ændringen træder i kraft.
10. Når en ændring er vedtaget af den juridiske komite, men
perioden på 18 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en
stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet
af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende
stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i
henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat
bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne
protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt.
Artikel 16
Opsigelse
1. Denne protokol kan opsiges af enhver deltagende stat på et
hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for
den deltagende stat.
2. Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos
organisationens generalsekretær.
3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter deponering hos
organisationens generalsekretær, eller efter en sådan længere periode, som
måtte være angivet i instrumentet.
4. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en
opsigelse af Ansvarskonventionen af 1969 i henhold til konventionens artikel
XVI af en af dem ikke fortolkes som en opsigelse af Ansvarskonventionen af
1969 som ændret ved denne protokol.
5. En opsigelse af protokollen af 1992, der ændrer
Fondskonventionen af 1971, af en stat, der forbliver deltager i
Fondskonventionen af 1971, anses for opsigelse af denne protokol. En sådan
opsigelse har virkning fra den dato, på hvilken opsigelsen af protokollen af
1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, træder i kraft i henhold til
protokollens artikel 34.
Artikel 17
Deponering
1. Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 15
skal deponeres hos organisationens generalsekretær.
2. Organisationens generalsekretær skal:
a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt
protokollen, om:
i) enhver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse
af datoen herfor,
ii) enhver erklæring og meddelelse i henhold til artikel 13 og enhver
erklæring og meddelelse i henhold til artikel V, stk. 9, i
Ansvarskonventionen af 1969,
iii) datoen for protokollens ikrafttrædelse,
iv) ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser fremsat i henhold til
artikel 15, stk. 1,
v) enhver ændring vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 4,
vi) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 15, stk.
7, med angivelse af den dato, på hvilken ændringen skal træde i kraft i
henhold til artiklens stk. 8 og 9,
vii) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol med
angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato,
viii) enhver opsigelse, der anses for meddelt i henhold til artikel 16,
stk. 5,
ix) enhver meddelelse, der kræves i medfør af en artikel i denne
protokol,
b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som
har undertegnet eller tiltrådt protokollen.
3. Såsnart denne protokol træder i kraft, skal organisationens
generalsekretær oversende teksten til De Forenede Nationers sekretariat til
registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De
Forenede Nationers pagt.
Artikel 18
Sprog
Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk,
kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke alle er lige autentiske.
UDFÆRDIGET I LONDON den syvogtyvende november nittenhundrede og
tooghalvfems.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af
deres respektive regeringer underskrevet denne protokol.
BILAG
CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED
FOR DET PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR OLIEFORURENINGSSKADE
Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale
konvention om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved
olieforurening 1992.
---------------------------------------------------------------------
Skibets Kendingsbogstaver- Hjemsted Ejerens
navn eller -tal navn og
(registrerings- adresse
bogstaver- eller tal)
---------------------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring
eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel
VII i den internationale konvention af 1992 om det privatretlige
ansvar for olieforureningsskade.
Sikkerhedens art ----------------------------------------------------
---------------------------------------------------------------------
Sikkerhedens gyldighedsperiode --------------------------------------
--------------------------------------------------------------------
Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de) person(er),
som har stillet anden økonomisk sikkerhed
Navn ----------------------------------------------------------------
Adresse -------------------------------------------------------------
Dette certifikat er gyldigt indtil ----------------------------------
Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i --------------------------
----------------------------------------------
(statens fuldstændige navn)
--------------- den -------------------------------------------------
(sted) (dato)
--------------------------------
(underskrift af og titel for den
tjenestemand, som udfærdiger
eller bekræfter certifikatet)
Forklarende bemærkninger:
1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor
statens navn og adresse angives, også medtages oplysning om den kompetente
myndighed i den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.
2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end en
person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.
3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse
nærmere angives.
4. Under rubrikken »sikkerhedens
gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden
gælder.
Protokollen trådte i medfør af artikel 12, stk. 1, i kraft den 30. maj
1996 mellem følgende lande: Danmark, Egypten, Frankrig, Japan, Mexico, Norge,
Oman, Spanien, det Forenede Kongerige Storbritannien, Sverige og Tyskland.
Det Forenede Kongerige har meddelt, at dets ratifikation omfatter
Bailiwick på Jersey, Øen Man, Falkland Øerne, Montserrat, South Georgia og
Sydsandwich Øerne.
Tysklands ratifikationsinstrument var ledsaget af følgende
erklæring: »Forbundsrepublikken Tyskland erklærer hermed, at man efter
at have deponeret ratifikationsinstrumenterne til protokollerne af 27.
november 1992 om ændring af den internationale konvention om det
privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969 og om ændring af den
internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader
ved olieforurening 1971 betragter ratifikationen af protokollerne af 25. maj
1984, der blev bekræftet den 18. oktober 1988 ved deponering af
ratifikationsinstrumenter, som ugyldig fra datoen for ikrafttrædelsen af
protokollerne af 27. november 1992.«
Med virkning fra de vedføjede datoer træder protokollen i kraft for
følgende lande:
Liberia ............................. 5. oktober 1996
Grækenland .......................... 9. oktober 1996
Australien .......................... 9. oktober 1996
Marshall Øerne ...................... 16. oktober 1996
Finland ............................. 24. november 1996
Udenrigsministeriet, den 12. september
1996
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader ved olieforurening, 1971 Retsinformation · 9. juli 1996
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969 Retsinformation · 9. juni 1999
- Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening(* 1) Retsinformation · 22. april 1982
- 1994 LSF 121 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØLOVEN Retsinformation · 30. marts 1995
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af ændringsprotokol af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening Retsinformation · 14. februar 1985
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af ændringsprotokollen af 19. november 1976 til den internationale konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening Retsinformation · 13. september 1995