Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992 om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, 1969

BKI nr 87 af 12/09/1996Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet25. september 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af protokol af 27. november 1992

om ændring af den internationale konvention om det privatretlige ansvar for

skader ved olieforurening, 1969

I henhold til kgl. resolution har Danmark ratificeret den i London

den 27. november 1992 udfærdigede protokol om ændring af den

internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved

olieforurening, 1969 jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 99

af 9. september 1975 og nr. 8 af 3. februar 1982, Lovtidende C.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 3. maj 1995 deponeret hos

IMO's generalsekretær i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3.

Protokollen har følgende ordlyd:

PROTOKOL AF 1992 OM ÆNDRING AF DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM DET

PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR SKADER VED OLIEFORURENING, 1969

DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL

SOM HAR TAGET den internationale konvention om det privatretlige ansvar

for skader ved olieforurening 1969, og protokollen hertil af 1984, OP TIL

OVERVEJELSE

SOM HAR BEMÆRKET, at protokollen af 1984 til konventionen, der fastlægger

et forbedret omfang og forøget erstatning, ikke er trådt i kraft,

SOM BEKRÆFTER, at det er vigtigt at opretholde det internationale ansvars-

og erstatningssystem for olieforurening,

SOM ER BEVIDST OM, at det er nødvendigt at sikre, at indholdet af

protokollen af 1984 træder i kraft så hurtigt som muligt,

SOM INDSER, at særlige bestemmelser er nødvendige i forbindelse med

indførelsen af tilsvarende ændringer til den internationale konvention om

oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved

olieforurening 1971,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Konventionen, hvis bestemmelser ændres af denne protokol, er den

Læs alt

internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved

olieforurening 1969, i det følgende kaldet »Ansvarskonventionen af

1969«. Stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til

Ansvarskonventionen af 1969, anses også for at være omfattet af

Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der fulgte af protokollen.

Artikel 2

Artikel I i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

1. Stk. 1 ændres som følger:

1. Skib': ethvert søgående fartøj og flydende

indretning af en hvilken som helst type konstrueret eller indrettet til

transport af olie i bulk som last, dog således at et skib, der kan

transportere olie og anden last, udelukkende anses for at være et skib, når

det i det givne tilfælde transporterer olie i bulk som last og under enhver

rejse, der følger derefter, med mindre det godtgøres, at der ikke findes

nogen rester ombord fra en sådan transport af olie i bulk.

2. Stk. 5 ændres som følger:

5. Olie': enhver bestandig mineralsk olie med

carbonhydrider, såsom råolie, brændselsolie, tung dieselolie og smøreolie,

hvad enten den medtages ombord i skibet som last eller i skibets

brændselstank.

3. Stk. 6 ændres som følger:

6. Forureningsskade':

a) tab eller skade forårsaget uden for skibet ved forurening hidrørende

fra udflydning eller udtømning af olie fra skibet, uanset hvor sådan

udflydning eller udtømning måtte ske, dog således at erstatning for

ødelæggelse af miljøet bortset fra tabt fortjeneste ved en sådan ødelæggelse,

begrænses til udgifterne ved rimelige forholdsregler for genanskaffelse, der

allerede er eller vil blive taget,

b) udgifterne ved forebyggende forholdsregler samt yderligere tab eller

skade forårsaget af forebyggende forholdsregler.

4. Stk. 8 ændres som følger:

8. Hændelse': enhver begivenhed eller række af

begivenheder, som har samme oprindelse, og som forårsager forureningsskade

eller fremkalder alvorlig og overhængende fare for at forårsage en sådan

skade.

5) Stk. 9 ændres som følger:

9. Organisation': den Internationale

Søfartsorganisation.

6. Efter stk. 9 indsættes et nyt stykke, der lyder som

følger:

10. Ansvarskonventionen af 1969': Den internationale

konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969.

For stater, som er deltagere i protokollen af 1976 til konventionen, skal

udtrykket anses for at omfatte Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer,

der fulgte af protokollen.

Artikel 3

Artikel II i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

Denne konventionen skal udelukkende finde anvendelse på:

a) forurening forårsaget:

i) inden for en kontraherende stats territorium, herunder også

søterritoriet, og

ii) inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet

i overensstemmelse med international lovgivning eller, hvis en kontraherende

stat ikke har oprettet en sådan zone, på et område, der ligger udover eller

grænser op til denne stats søterritorium, der er fastlagt af staten i

overensstemmelse med international lovgivning, og som ikke strækker sig

længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens

søterritorium måles,

b) forebyggende forholdsregler, hvor de end tages, for at forhindre eller

formindske sådan skade.

Artikel 4

Artikel III i konventionen af 1969 ændres som følger:

1. Stk. 1 ændres som følger:

1. Med de i denne artikels stk. 2 og 3 gjorte

undtagelser er den, som på tidspunktet for hændelsen eller, hvor hændelsen

består af en række af begivenheder, på tidspunktet for den første af disse

begivenheder var ejer af skibet, ansvarlig for enhver forureningsskade

fremkaldt af skibet som følge af hændelsen.

2. Stk. 4 ændres som følger:

4. Krav om erstatning for forureningsskade kan ikke

rejses mod ejeren på anden måde end efter denne konvention. Med forbehold af

denne artikels stk. 5 kan krav om erstatning for forureningsskade i henhold

til denne konvention eller på andet grundlag ikke rejses mod:

a) personer, som er ansat i ejerens tjeneste, eller ejerens agenter eller

besætningsmedlemmer,

b) lodsen eller andre personer, der udfører tjenesteydelser for skibet,

men ikke er besætningsmedlemmer,

c) enhver befragter (uanset beskrivelse,herunder en totalbefragter),

leder eller driftsleder af skibet,

d) enhver person, der udfører bjærgningsaktioner med ejerens samtykke

eller efter instruks fra en kompetent offentlig myndighed,

e) enhver person, der tager forebyggende forholdsregler,

f) alle personer, som er ansat eller antaget som agenter hos de under

punkt c), d) og e) nævnte personer,

medmindre skaden sker som følge af en personlig handling eller undladelse

med den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende at

en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

Artikel 5

Artikel IV i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

Når en hændelse indtræder, der omfatter to eller flere skibe, med

forureningsskade til følge, er ejerne af de pågældende skibe, med mindre de

er fritaget for ansvar ifølge bestemmelserne i artikel III, solidarisk

ansvarlige for al sådan skade, som ikke med rimelighed kan henføres til et

bestemt skib.

Artikel 6

Artikel V i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

1. Stk. 1 ændres som følger:

1. Ejeren af et skib har ret til at begrænse sit

ansvar i henhold til denne konvention for hver enkelt hændelse til et samlet

beløb, der beregnes som følger:

a) 3 millioner regningsenheder for et skib, der ikke overstiger 5.000

tonnageenheder,

b) for et skib med større tonnage, 420 regningsenheder for hver ekstra

tonnageenhed udover det i punkt a) omhandlede beløb,

dog således, at det samlede beløb i intet tilfælde kan overstige 59,7

millioner regningsenheder.

2. Stk. 2 ændres som følger:

2. Ejeren er ikke berettiget til at begrænse sit

ansvar i henhold til denne konvention, hvis det godtgøres, at

forureningsskaden skyldtes dennes personlige handling eller undladelse begået

i den hensigt at forvolde sådan skade, eller hensynsløst og vel vidende, at

en sådan skade sandsynligvis ville blive forvoldt.

3. Stk. 3 ændres som følger:

3. For at kunne benytte sig af den ret til

begrænsning, som er givet i denne artikels stk. 1, skal ejeren oprette en

fond på et beløb svarende til det fulde begrænsningsbeløb ved en domstol

eller anden kompetent myndighed i en hvilken som helst af de kontraherende

stater, i hvilken sag er rejst i medfør af artikel IX eller, hvis der ikke

rejses sag, ved enhver domstol eller anden kompetent myndighed i en hvilken

som helst kontraherende stat, hvor sag kan rejses i medfør af artikel IX.

Fonden kan oprettes enten ved deponering af beløbet eller ved, at der stilles

en bankgaranti eller anden garanti, som kan anerkendes efter lovgivningen i

den kontraherende stat, hvor fonden er oprettet, og som af domstolen eller

anden kompetent myndighed betragtes som tilfredsstillende.

4. Stk. 9 ændres som følger:

9 a) Den i denne artikels stk. 1 nævnte »regningsenhed« er den

særlige trækningsrettighed defineret af den Internationale Valutafond. De i

stk. 1 nævnte beløb skal omregnes til den nationale valuta på grundlag af

denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på datoen

for oprettelsen af den i stk. 3 omhandlede fond. Den nationale valutas værdi

udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en kontraherende stat, som er

medlem af den Internationale Valutafond, beregnes i henhold til den

Internationale Valutafonds gældende metode til ansættelse af værdien af dens

operationer og transaktioner på den pågældende dato. Beregningen af den

nationale valutas værdi udtrykt i den særlige trækningsrettighed for en

kontraherende stat, som ikke er medlem af den Internationale Valutafond,

fastsættes af den pågældende stat.

9 b) En kontraherende stat, der ikke er International medlem af den

Internationale Valutafond og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af

bestemmelserne i stk. 9 a), kan på tidspunktet for konventionens

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse eller, på et hvilket som

helst tidspunkt derefter alligevel erklære, at den i stk. 9 a) nævnte

regningsenhed skal være lig med 15 guldfranc. Den i dette stykke omhandlede

guldfranc svarer til 65,5 milligram guld af ni hundrede tusindedels finhed.

Omregning af guldfranc til national valuta sker i henhold til den pågældende

stats lovgivning.

9 c) Den i sidste punktum af stk. 9 a) nævnte beregning og den i stk. 9 b)

nævnte omregning skal foregå på en sådan måde, at den så vidt muligt i den

kontraherende stats nationale valuta udtrykker samme realværdi for beløbene i

stk. 1, som ville fremkomme ved anvendelsen af de tre første punktummer i

stk. 9 a). Kontraherende stater skal underrette depositaren om, hvorvidt de

anvender beregningsmetoden i henhold til stk. 9 a) eller resultatet af den i

stk. 9 b) nævnte omregning ved deponering af et ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne konvention, og når der

indtræder ændringer til nogen og disse.

5. Stk. 10 ændres som følger:

10. Ved anvendelsen af denne artikel skal skibets

drægtighed forstås som skibets bruttotonnage beregnet i overensstemmelse med

tonnagemålingsbestemmelserne i bilag I til den internationale konvention om

tonnagemåling af skibe 1969.

6. Andet punktum i stk. 11 ændres som følger:

En sådan fond kan oprettes også i tilfælde af, at ejeren i henhold til

bestemmelserne i stk. 2 ikke er berettiget til at begrænse sit ansvar, men i

så fald skal dens oprettelse være uden virkning for de rettigheder, som nogen

fordringshaver har over for ejeren.

Artikel 7

Artikel VII i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

1. De første to punktummer i stk. 2 ændres som følger:

Til hvert skib udstedes et certifikat til bekræftelse af, at forsikring

eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne konvention, når den kompetente myndighed i en

kontraherende stat har forvisset sig om, at kravene i denne artikels stk. 1

er opfyldt. For et skib, der er registreret i en kontraherende stat, skal et

sådant certifikat udstedes eller bekræftes af den kompetente myndighed i

skibets registreringsstat; for et skib, der ikke er registreret i en

kontraherende stat, kan certifikatet udstedes eller bekræftes af den

kompetente myndighed i enhver kontraherende stat.

2. Stk. 4 ændres som følger:

4. Certifikatet skal medføres om bord på skibet, og en

kopi skal deponeres hos skibets registreringsmyndighed eller, hvis skibet

ikke er registreret i en kontraherende stat, hos myndighederne i den stat,

der udsteder eller bekræfter certifikatet.

3. Første punktum i stk. 7 ændres som følger:

Certifikater, der er udstedt eller bekræftet af myndigheden i en

kontraherende stat i henhold til stk. 2, skal anerkendes af de andre

kontraherende stater for så vidt angåranvendelsen af denne konvention og skal

af de andre kontraherende stater anerkendes som havende samme gyldighed som

de af dem udstedte eller bekræftede certifikater, også selv om disse er

udstedt eller bekræftet for et skib, der ikke er registreret i en

kontraherende stat.

4. I andet punktum af stk. 7 erstattes ordene »med et skibs

registreringsstat« til »med den udstedende eller bekræftende

stat«.

5. Andet punktum i stk. 8 ændres som følger:

I et sådant tilfælde kan den sagsøgte, uanset om ejeren ikke er berettiget

til at begrænse sit ansvar i henhold til artikel V, stk. 2, påberåbe sig de i

artikel V, stk. 1, foreskrevne ansvarsgrænser.

Artikel 8

Artikel IX i Ansvarskonventionen af 1969 ændres som følger:

Stk. 1 ændres som følger:

1. Har en hændelse medført forureningsskade på en

eller flere kontraherende staters territorium, herunder søterritoriet eller

et område nævnt i artikel II, eller er forebyggende foranstaltninger truffet

for at forhindre eller formindske forureningsskade på et sådant territorium,

herunder søterritoriet eller området, kan krav om erstatning kun rejses ved

domstolene i en sådan kontraherende stat eller stater. Der skal i rimelig tid

gives sagsøgte underretning om kravets fremsættelse.

Artikel 9

Efter artikel XII i Ansvarskonventionen af 1969 indsættes to nye artikler

som følger:

Artikel XII b

Overgangsbestemmelser

Følgende overgangsbestemmelser skal gælde for en stat, der på tidspunktet

for hændelsen både er deltager i denne konvention og i Ansvarskonventionen af

1969:

a) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for

denne konventions område, skal ansvaret anses for bortfaldet i henhold til

denne konvention hvis, og i det omfang, ansvaret også opstår i henhold til

Ansvarskonventionen af 1969,

b) når en hændelse har forårsaget forureningsskade, der falder inden for

denne konventions område, og staten både er deltager i denne konvention og i

den internationale konvention om oprettelse af en international fond for

erstatning af skader ved olieforurening 1971, skal den del af ansvaret, der

ikke bortfalder i medfør af punkt a) i denne artikel, kunne gøres gældende i

henhold til denne konvention alene i det omfang, forureningsskaden ikke er

blevet erstattet i medfør af den omtalte konvention af 1971,

c) ved anvendelse af artikel III, stk. 4, i denne konvention, skal

udtrykket »denne konvention« efter omstændighederne fortolkes som

denne konvention eller Ansvarskonventionen af 1969,

d) ved anvendelse af artikel V, stk. 3, i denne konvention, nedsættes det

samledes beløb for den fond, der skal oprettes, med det beløb, hvormed

ansvaret anses for frigjort i henhold til punkt a) i denne artikel.

Artikel XII c

Afslutningsbestemmelser

Denne konventions afslutningsbestemmelser er artiklerne i 12-18 i

protokollen af 1992 om ændring af Ansvarskonventionen af 1969. Henvisning i

denne konvention til kontraherende stater skal forstås som de stater, der

deltager i denne protokol.

Artikel 10

Det eksempel på et certifikat, som er bilagt Ansvarskonventionen af 1969,

erstattes af det eksempel, der er vedlagt som bilag til denne protokol.

Artikel 11

1. Ansvarskonventionen af 1969 og denne protokol skal af

protokollens parter læses og fortolkes som et enkelt instrument.

2. Artiklerne I - XII c, herunder eksemplet på certifikatet, i

Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol,

skal kaldes den internationale konvention om det privatretlige ansvar for

skader ved olieforurening 1992 (Ansvarskonventionen af 1992).

AFSLUTNINGSBESTEMMELSER

Artikel 12

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne protokol skal være åben for undertegnelse i London fra

15. januar 1993 til 14. januar 1994 for alle stater.

2. Med forbehold af stk. 4, kan stater blive deltagere i denne

protokol ved:

a) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse

efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b) tiltrædelse.

3. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse sker ved

deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument

herom.

4. Enhver kontraherende stat i den internationale konvention om

oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved

olieforurening 1971, i det følgende kaldet Fondskonventionen af 1971, kan kun

ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne protokol, hvis den

samtidigt ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder protokollen af

1992 om ændring af den nævnte konvention, med mindre den opsiger

Fondskonventionen af 1971 med virkning fra datoen for denne protokols

ikrafttræden for staten.

5. En stat, der deltager i denne protokol men ikke i

Ansvarskonventionen af 1969, er bundet af bestemmelserne i

Ansvarskonventionen af 1969 med de ændringer, der følger af denne protokol i

forholdet til de andre stater, der er deltagere heri, men er ikke bundet af

bestemmelserne i Ansvarskonventionen af 1969 i forhold til de stater, der er

deltagere heri.

6. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, der er deponeret efter ikrafttrædelse af en ændring

til Ansvarskonventionen af 1969, som er ændret i henhold til denne protokol,

skal anses for at gælde for den således ændrede konvention.

Artikel 13

Ikrafttrædelse

1. Denne protokol træder i kraft tolv måneder efter den dato, på

hvilken 10 stater, hvoraf fire stater hver har mindst en million

brutto-tankskibstonnageenheder, har deponeret ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos organisationens

generalsekretær.

2. Dog kan enhver stat, der er deltager i Fondskonventionen af

1971, på tidspunktet for deponering af et ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne protokol erklære, at

dette instrument ikke skal anses for at have virkning i henhold til denne

artikel før afslutningen af den seks måneders periode, som angives i artikel

31 i protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971. En stat, der

ikke er en kontraherende stat i Fondskonventionen af 1971, men som deponerer

et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til

protokollen 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, kan også samtidigt

afgive en erklæring i overensstemmelse med dette stykke.

3. Enhver stat, som har afgivet en erklæring i overensstemmelse

med det foregående stykke, kan til enhver tid kalde denne tilbage ved en

meddelelse stilet til organisationens generalsekretær. En sådan

tilbagekaldelse skal have virkning fra den dato, hvorpå meddelelsen modtages

under forudsætning af, at staten anses for at have deponeret et

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til denne

protokol på den pågældende dato.

4. Denne protokol skal for enhver stat, der ratificerer,

accepterer, godkender eller tiltræder den, efter at betingelserne i stk. 1

for ikrafttrædelse er opfyldt, træde i kraft tolv måneder efter den dato, på

hvilken staten deponerede det relevante instrument.

Artikel 14

Revision og ændringer

1. Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at

revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.

2. På begæring af mindst en trediedel af de deltagende stater

indkalder organisationen til en konference for de kontraherende stater med

henblik på at revidere eller ændre Ansvarskonventionen af 1992.

Artikel 15

Ændring af beløbsgrænser

1. På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater

skal generalsekretæren til alle organisationens medlemmer og til alle

kontraherende stater oversende ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser,

der er fastsat i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de

ændringer, der følger af denne protokol.

2. Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført,

skal forelægges for organisationens juridiske komite til overvejelse mindst

seks måneder efter datoen for oversendelsen.

3. Alle stater, der er deltagere i Ansvarskonventionen af 1969 med

de ændringer, der følger af denne protokol, skal, uanset om de er medlem af

organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komites forhandlinger

til overvejelse og vedtagelse af ændringer.

4. Ændringer skal vedtages med to trediedels flertal af de

kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske

komite med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at

mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på

afstemningstidspunktet.

5. Ved behandling af et forslag om at ændre ansvarsgrænserne skal

den juridiske komite tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser, og

i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, ændringer i

pengeværdierne og ændringsforslagets indvirkning på

forsikringsomkostningerne. Komiteen skal også tage hensyn til forholdet

mellem grænserne i artikel V, stk. 1, i Ansvarskonventionen af 1969 med de

ændringer, der følger af denne protokol, og artikel 4, stk. 4, i den

internationale konvention om oprettelse af en international fond for

erstatning af skader ved olieforurening, 1992.

6 a) Ændringer af ansvarsgrænser i henhold til denne artikel kan

tidligst behandles den 15. januar 1998 eller mindst fem år efter den dato, på

hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft.

Ændringer i henhold til denne artikel kan først behandles, når denne protokol

er trådt i kraft.

b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der

svarer til den i Ansvarskonventionen af 1969 fastsatte grænse med de

ændringer, der følger af denne protokol, med tillæg af 6 procent pr. år

beregnet samlet fra 15. januar 1993.

c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der

svarer til den grænse, der er fastsat i Ansvarskonventionen af 1969 med de

ændringer, der følger af denne protokol, multipliceret med tre.

7. Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om

enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for

accepteret efter udløbet af en periode på 18 måneder efter datoen for

meddelelsen herom, med mindre mindst en fjerdedel af de stater, der var

kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komites vedtagelse af

ændringen, inden for denne periode har meddelt organisationen, at de ikke kan

antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen

virkning.

8. En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7,

træder i kraft 18 måneder efter accepten.

9. Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, med

mindre de opsiger denne protokol i henhold til stk. 1 og 2 i artikel 16

mindst seks måneder inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får

virkning, når ændringen træder i kraft.

10. Når en ændring er vedtaget af den juridiske komite, men

perioden på 18 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en

stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet

af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende

stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i

henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat

bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne

protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt.

Artikel 16

Opsigelse

1. Denne protokol kan opsiges af enhver deltagende stat på et

hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for

den deltagende stat.

2. Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos

organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter deponering hos

organisationens generalsekretær, eller efter en sådan længere periode, som

måtte være angivet i instrumentet.

4. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en

opsigelse af Ansvarskonventionen af 1969 i henhold til konventionens artikel

XVI af en af dem ikke fortolkes som en opsigelse af Ansvarskonventionen af

1969 som ændret ved denne protokol.

5. En opsigelse af protokollen af 1992, der ændrer

Fondskonventionen af 1971, af en stat, der forbliver deltager i

Fondskonventionen af 1971, anses for opsigelse af denne protokol. En sådan

opsigelse har virkning fra den dato, på hvilken opsigelsen af protokollen af

1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, træder i kraft i henhold til

protokollens artikel 34.

Artikel 17

Deponering

1. Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 15

skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal:

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt

protokollen, om:

i) enhver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse

af datoen herfor,

ii) enhver erklæring og meddelelse i henhold til artikel 13 og enhver

erklæring og meddelelse i henhold til artikel V, stk. 9, i

Ansvarskonventionen af 1969,

iii) datoen for protokollens ikrafttrædelse,

iv) ethvert forslag til ændring af ansvarsgrænser fremsat i henhold til

artikel 15, stk. 1,

v) enhver ændring vedtaget i henhold til artikel 15, stk. 4,

vi) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 15, stk.

7, med angivelse af den dato, på hvilken ændringen skal træde i kraft i

henhold til artiklens stk. 8 og 9,

vii) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol med

angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato,

viii) enhver opsigelse, der anses for meddelt i henhold til artikel 16,

stk. 5,

ix) enhver meddelelse, der kræves i medfør af en artikel i denne

protokol,

b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som

har undertegnet eller tiltrådt protokollen.

3. Såsnart denne protokol træder i kraft, skal organisationens

generalsekretær oversende teksten til De Forenede Nationers sekretariat til

registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De

Forenede Nationers pagt.

Artikel 18

Sprog

Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk,

kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke alle er lige autentiske.

UDFÆRDIGET I LONDON den syvogtyvende november nittenhundrede og

tooghalvfems.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af

deres respektive regeringer underskrevet denne protokol.

BILAG

CERTIFIKAT OM FORSIKRING ELLER ANDEN ØKONOMISK SIKKERHED

FOR DET PRIVATRETLIGE ANSVAR FOR OLIEFORURENINGSSKADE

Udfærdiget i medfør af bestemmelserne i artikel VII i den internationale

konvention om det privatretlige erstatningsansvar for skader ved

olieforurening 1992.

---------------------------------------------------------------------

Skibets Kendingsbogstaver- Hjemsted Ejerens

navn eller -tal navn og

(registrerings- adresse

bogstaver- eller tal)

---------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Hermed attesteres, at der for ovennævnte skib foreligger forsikring

eller anden økonomisk sikkerhed, som opfylder vilkårene i artikel

VII i den internationale konvention af 1992 om det privatretlige

ansvar for olieforureningsskade.

Sikkerhedens art ----------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------

Sikkerhedens gyldighedsperiode --------------------------------------

--------------------------------------------------------------------

Navn og adresse på forsikringsgiveren og/eller den (de) person(er),

som har stillet anden økonomisk sikkerhed

Navn ----------------------------------------------------------------

Adresse -------------------------------------------------------------

Dette certifikat er gyldigt indtil ----------------------------------

Udfærdiget eller bekræftet af regeringen i --------------------------

----------------------------------------------

(statens fuldstændige navn)

--------------- den -------------------------------------------------

(sted) (dato)

--------------------------------

(underskrift af og titel for den

tjenestemand, som udfærdiger

eller bekræfter certifikatet)

Forklarende bemærkninger:

1. Om det findes ønskeligt, kan på det sted, hvor

statens navn og adresse angives, også medtages oplysning om den kompetente

myndighed i den stat, hvor certifikatet er udfærdiget.

2. Er den samlede sikkerhed stillet af mere end en

person, skal det beløb, som er stillet af hver af dem, angives.

3. Er der stillet flere slags sikkerhed, skal disse

nærmere angives.

4. Under rubrikken »sikkerhedens

gyldighedsperiode« skal angives den dato, fra hvilken sikkerheden

gælder.

Protokollen trådte i medfør af artikel 12, stk. 1, i kraft den 30. maj

1996 mellem følgende lande: Danmark, Egypten, Frankrig, Japan, Mexico, Norge,

Oman, Spanien, det Forenede Kongerige Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Det Forenede Kongerige har meddelt, at dets ratifikation omfatter

Bailiwick på Jersey, Øen Man, Falkland Øerne, Montserrat, South Georgia og

Sydsandwich Øerne.

Tysklands ratifikationsinstrument var ledsaget af følgende

erklæring: »Forbundsrepublikken Tyskland erklærer hermed, at man efter

at have deponeret ratifikationsinstrumenterne til protokollerne af 27.

november 1992 om ændring af den internationale konvention om det

privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1969 og om ændring af den

internationale konvention om oprettelse af en international fond for skader

ved olieforurening 1971 betragter ratifikationen af protokollerne af 25. maj

1984, der blev bekræftet den 18. oktober 1988 ved deponering af

ratifikationsinstrumenter, som ugyldig fra datoen for ikrafttrædelsen af

protokollerne af 27. november 1992.«

Med virkning fra de vedføjede datoer træder protokollen i kraft for

følgende lande:

Liberia ............................. 5. oktober 1996

Grækenland .......................... 9. oktober 1996

Australien .......................... 9. oktober 1996

Marshall Øerne ...................... 16. oktober 1996

Finland ............................. 24. november 1996

Udenrigsministeriet, den 12. september

1996

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter