Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det internationale Kongo-Selskab afsluttet Konvention

BKI nr 167 af 14/09/1885Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. september 1885

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Kongeriget Danmark

og det internationale Kongo-Selskab afsluttet Konvention

Under 23de Februar d. Å. er der mellem den kongelig danske Regjering og

det internationale Kongs-Selskab blevet afsluttet følgende Konvention:

Da Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Belgiernes Konge i

Egenskab af det internationale Kongo-Selskabs Grundlægger og i dette Selskabs

Navn, ere besjælede af Ønsket om, ved en Konvention at ordne Danmarks Forhold

til det internationale Kongo-Selskab, have de i dette Øiemed udnævnt til

deres Befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Herr Carl Rudolph Emil Vind, Hans Matestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Keiseren af Tydskland, Konge af

Preussen og

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Herr Maximilian Carl Ferdinand Strauch, Oberst i den belgiske Hær, hvilke,

efter Udvexling af deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere

komne overens om følgende Artikler:

Artikel I.

Den kongelig danske Regjering anerkjender det internationale

Kongo-Selskabs Flag - et blaat Flag med en Guldstjerne i Midten - som en

venskabelig Stats Flag.

Artikel II.

Det internationale Kongo-Selskab forpligter sig til ikke at opkræve

nogensomhelst Told af Varer eller Handelsartikler, der indføres umiddelbart

eller i Transit af danske Undersaatter i Selskabets nuværende eller

fremtidige Besiddelser. Denne Toldfrihed strækker sig ogsaa til de Varer og

Handelsartikler, der befordres paa de nu eller fremtidigt anlagte Veie,

Jernbaner eller Kanaler omkring Kongo-Katarakterne.

Artikel III.

Danske Undersaatter have Ret til at opholde sig og bosætte sig i

Læs alt

Selskabets nuværende og fremtidige Besiddelser. De skulle behandles paa samme

Maade som den mest begunstigede Nations Undersaatter, deri indbefattet

Indlændingene, i Henseende til Beskyttelse for deres Person og deres Eiendom,

den frie Udøvelse af deres Religion, Forfølgelsen og Forsvaret af deres

Rettigheder, saavelsom i Henseende til Skibsfart, Handel og Industri. I

Særdeleshed skulle de have Ret til at kjøbe, sælge og leie Grundstykker,

Miner, Skove og Bygninger, beliggende i Selskabets Besiddelser, at oprette

Handelshuse der og drive Handel og Kystfart under dansk Flag.

Artikel IV.

Selskabet forpligter sig til aldrig at tilstaa en anden Nations

Undersaatter nogensomhelst Fordel, uden at denne strax bliver udstrakt til de

danske Undersaatter.

Artikel V.

Man er kommet overens om, at Danmark skal nyde alle de Rettigheder og

Privilegier, der ere eller ville blive tilstaaede andre Stater i Henseende

til Udnævnelsen af Konsuler, deres Embedsvirksomhed og den konsulære

Jurisdiktion.

Artikel VI.

I Tilfælde af Udtrædelse af Selskabets nuværende eller fremtidige

Besiddelser eller af en Del deraf, skulle de af Selskabet ved nærværende

Konvention overtagne Forpligtelser omtales i Aftrædelsesakten og lægges over

paa Erhververen. Disse Forpligtelser og de Danmark og de danske Undersaatter

af Selskabet tilstaaede Rettigheder skulle forblive i Kraft efter enhver

Aftrædelse, overfor enhver ny Erhverver af hvilkensomhelst Del af de nævnte

Besiddelser.

Artikel VII.

Denne Konvention skal ratificeres og Ratifikationerne skulle udvexles

inden den kontest mulige frist.

Denne Konvention træder i Kraft umiddelbart efter Ratifikationernes

udvexling.

Til Stadfæstelse heraf have de tvende Befuldmægtigede undertegnet

nærværende Konvention og paatrykt samme deres Vaabensegl.

Givet i Berlin, den 23de Februar 1885.

E. Vind.

(L.S.)

Strauch.

(L.S.)

Hvilket, efter at Konventionen er blevet ratificeret og Ratifikationerne

under 13de August d. A. ere blevne udvexlede i Antwerpen, herved bringes til

almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 14de September

1885.

O.D. Rosenørn-Lehn.

Lignende dokumenter