Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Dohrmann (DF),
Colette L. Brix (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Poul Fischer (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den
31. december 2004 at fremsætte lovforslag og forberede de nødvendige
administrative forskrifter med det formål at gennemføre væsentlige
forbedringer
i sikkerheden for skibstrafikken og miljøet i de indre danske farvande ved
1.
at forbyde
benyttelse af enkeltskrogede tankskibe til at udføre nærmere angivne farlige
transporter af olie, kemikalier og radioaktivt materiale,
2.
at indføre pligt til
at benytte lods ved visse farlige former for søtransport,
3.
at indføre
lovpligtig ansvarsforsikring for visse farlige søtransporter i danske
farvande,
4.
at fastsætte en
alkoholpromillegrænse for skibspersonel, der fører skibe over en vis
størrelse
eller med passagerer eller nærmere bestemte fragter, og
5.
at opsige Traktat
Læs alt
ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden (TRA nr. 21000 af 14/03/1857)
ensidigt
af Danmark med kortest muligt varsel.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget
I november 2002 forliste det enkeltskrogede tankskib
»Prestige« ud for La Coruña på den spanske Atlanterhavskyst. Et gigantisk
spild
af 70.000 t svær fuelolie ramte farvandene, fiskeriet, kysterne, turismen og
hele Nordspaniens økonomi. Denne katastrofe, der var den værste af sin art
nogensinde, satte en række overvejelser og initiativer i gang mange steder i
verden. Den Internationale Maritime Organisation (IMO) og EU har indført
forskellige foranstaltninger, bl.a. regler, der vil føre til forbud for
enkeltskrogede lastskibe mod at anløbe havne i henholdsvis IMO’s og
EU’s
medlemslande.
Også andre tiltag er på vej, men det mindsker ikke risikoen
for en forureningskatastrofe i Danmark. For det første fordi EU-reglerne kun
vedrører anløb i havn og ikke gennemsejling, som frembyder langt den største
trussel for Danmark, for det andet fordi Rusland, der står for en stor og
stærkt stigende miljøfarlig skibstrafik gennem de danske farvande, ikke
berøres
af EU’s regler.
Risikoen for miljøforurening i de indre danske farvande er
i dag meget stor, og den øges betydeligt i den kommende tid. Det skyldes
bl.a.
en stigende trafik af tankskibe, efter at Rusland har åbnet en ny, stor
olieudskibningshavn i Primorsk nord for Skt. Petersborg. Fra denne havn skal
hvert år mange tusinde skibe med fulde tanke sejle gennem de snævre danske
farvande for at komme ud til mål overalt i verden.
Åbningen af den nye oliehavn i Rusland betyder en ny og
skærpet trussel. Men bortset herfra er faren ikke ny. Der er gennem en lang
årrække blevet advaret imod, at risikoen for en større miljøkatastrofe i de
indre danske farvande er stor og større end tidligere. Der har allerede
gennem
mange år været en stærk stigning i antallet af farlige transporter gennem
Øresund, Storebælt og Lillebælt, og der forventes en fortsat stærk stigning i
trafikken af tankfartøjer. Samtidig er der tale om stadig farligere laster af
blandt andet kemikalier, olie og radioaktivt materiale. Flere eksperter har
på
en åben høring arrangeret af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den
14.
maj 2003 vurderet, at risikoen for en meget omfattende olieulykke i de danske
farvande er overhængende. Samtidig peger nogle eksperter på, at andre lande
har
langt mere vidtgående kontrol med skibstrafikken end Danmark. Der er på
baggrund af høringen udgivet en rapport, »Olietransport gennem danske
farvande«
(Teknologirådets rapporter 2003/3, ISBN:87-90221-84-2), der refererer indlæg
og
diskussioner på høringen.
De her nævnte forhold er i sig selv alarmerende, men skal
yderligere ses i lyset af, at Danmark har usædvanlig lavvandede hav- og
kystområder og meget korte afstande mellem sejlrender og kyster. Hvis der
indtræffer større miljøulykker i de danske farvande, vil det med stor
sikkerhed
få meget alvorlige konsekvenser for både naturen, miljøet og økonomien.
Der foreligger i dag en omfattende viden om, hvilke tiltag
der kan begrænse risikoen for en større miljøkatastrofe som følge af
skibskollissioner, grundstødninger m.v. En række eksperter og flere
organisationer og offentlige myndigheder har længe udtalt sig til støtte for
politiske tiltag, f.eks. Dansk Ornitologisk Forening (
http://www.dof.dk/04_nyheder/Pressearkiv_2002.html),
Danmarks Naturfredningsforening (
http://www.dn.dk/sw1913.asp)
og Danmarks
Fiskeriforening (Børsen den 20. november 2002: »Oliekatastrofe kan ødelægge
dansk fiskeri«).
Ikke mindst på høringen i maj
2003 redegjorde eksperter for en række konkrete sikkerhedsforanstaltninger og
andre tiltag, der meget stærkt vil kunne reducere risikoen. Der er derfor
også
en række konkrete handlinger, der kan iværksættes, men det kræver et politisk
initiativ.
Forslagsstillerne har valgt at prioritere fire
indsatsområder højt, fordi foranstaltninger på netop disse områder vil være
særlig effektive og have øjeblikkelig positiv indflydelse på miljø- og
transportsikkerheden. Dertil kommer, at lovgivningen efter forslagsstillernes
opfattelse ikke vil volde tekniske eller administrative vanskeligheder og har
en god sammenhæng med andre bestræbelser, der tages i ind- og udland for at
styrke sikkerheden til søs. Der er samtidig tale om foranstaltninger, der
ikke
er partipolitisk kontroversielle, men bør kunne samle en meget bred
tilslutning
i Folketinget.
De fire indsatsområder, på hvilke der foreslås lovgivet, er
–
forbud mod at benytte
enkeltskrogede tankskibe til at udføre
nærmere angivne farlige transporter af olie, kemikalier og radioaktivt
materiale i eller gennem de indre danske farvande,
–
pligt til at benytte
lods ved visse farlige former for søtransport,
–
lovpligtig
ansvarsforsikring for visse typer godstransport gennem danske farvande og
–
alkoholpromillegrænse
for skibspersonel, der fører skibe over en vis størrelse eller med passagerer
eller nærmere bestemte fragter.
I sammenhæng med de fire indsatsområder er det desuden
påkrævet, at Danmark søger Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden
opsagt med kortest muligt varsel, jf. nedenfor under afsnit 4.
De foranstaltninger, der foreslås i dette
beslutningsforslag, kan desværre ikke garantere mod miljøulykker i de danske
farvande. Men de kan reducere risikoen betydeligt. Dansk Folkeparti opfordrer
derfor til, at et så bredt politisk flertal som muligt samler sig om dette
beslutningsforslag.
Historik og udviklingstendenser
Danmark har gennem de senere år i stigende omfang været
udsat for forurening fra skibe, der gennemsejler danske farvande.
Forureningen
består ofte af olie, der lækkes fra skibe, som vasker tankene. I andre
tilfælde
stammer olien fra kollisioner eller grundstødninger.
For det første tilfældes vedkommende har Søværnets
Operative Kommando i de senere år ydet en ekstra indsats for at sikre den
nødvendige overvågning af de danske farvande, hvilket synes at have mindsket
problemet. Derimod er der ikke sket nogen forbedring i relation til antallet
af
kollisioner og grundstødninger i dansk farvand.
Skibsuheld kan have mange årsager. Der kan være tale om
deciderede fejl i den tekniske konstruktion eller en uhensigtsmæssig
skibskonstruktion, der øger risikoen for lækager i forbindelse med påsejling.
Andre elementer, der kan spille ind, er skibspersonalets uddannelse og
påvirkning
af medicin, alkohol eller andre stoffer, der kan have en hallucinogen effekt.
Ydre omstændigheder kan ligeledes spille en rolle, eksempelvis med hensyn
til,
om skibene vælger at tage lods om bord for at forbedre mulighederne for en
sikker sejlads gennem danske farvande.
Den 18. marts 1967 gik skibet »The Torrey Canyon« på grund
ved Lands End i det sydlige England, og 80.000 t olie slap ud. Dette var den
første af en række større oliekatastrofer, som ramte Europa, og skal bl.a.
ses
i lyset af det øgede forbrug og den deraf følgende øgede transport af olie.
11
år senere, den 16. marts 1978, skete den ulykke, der indtil dato har
involveret
den største mængde olie, da olietankeren »Amoco Cadiz« gik på grund ud for
Portsall og spildte 213.000 t olie. Den indtil dato værste oliekatastrofe
skete
den 24. marts 1989, da olietankeren »Exxon Valdez« gik på grund i Prince
William Sound og 34.000 t olie slap ud. Olien bredte sig over et 359 km
2
stort område med lav vandudskiftning, hvor værdifulde naturområder blev
skadet
for evigt. Den seneste alvorlige ulykke skete, da tankskibet »Prestige«
knækkede midt over og sank 250 km ud for den spanske kyst ved La Coruña.
Skibet
havde 70.000 t brændselsolie i tankene. Mindst 10.000 t havnede i havet, og
en
stor del ramte den spanske kyst. Effekten heraf har været særdeles alvorlig,
idet turistindustrien er blevet ramt hårdt. Flere tusinde mennesker har fået
frataget deres levebrød. Nogle af dem har i generationer samlet rankefødder,
muslinger og andre skaldyr ud for klippeskærene ved La Coruña. Den galiciske
lokalregering har efter »Prestige«s forlis forbudt alt fiskeri i området.
Zoologiprofessor Victorino Urgorri vurderede, at der ville gå mindst 4 år,
før
økosystemet er genskabt som før. »Prestige«-forliset foregik i modsætning til
»Exxon Valdez«-katastrofen i et område med større vandgennemstrømning,
hvorfor
økosystemet hurtigere genoprettes end i tilfældet fra Alaska.
Danmark har i international sammenhæng været forskånet for
store oliekatastrofer. I perioden 1997-2001 skete der 206 grundstødninger og
kollisioner, heraf 8 kollisioner i Østersøen. Derudover skete der 49 andre
skibsulykker i Østersøen mod 62 året forinden. I forbindelse med 16 af disse
uheld blev der registreret olieudslip. Den største danske oliekatastrofe til
dato skete den 29. marts 2001 (Politiken den 12. september 2002: »28.000 ton
olie gik på grund«), da skibene »Baltic Carrier« og »Tern« kolliderede syd
for
Møn på territorialgrænsen mellem Danmark og Tyskland. »Baltic Carrier« var
bygget i 2000 i Sydkorea og indregistreret på Marshalløerne. Skibet var et
olie/kemikalietankskib på 23.235 brt med en lastkapacitet på 37.000 tdw, og
skibet var P & I-forsikret hos Assuranceforeningen Gard i Norge. Det
andet
kolliderende skib, »Tern«, var bygget i 1973 i Japan og indregistreret på
Cypern. Skibet var en bulkcarrier på 20.362 brt med en lastkapacitet på
34.265
tdw. Skibets P & I-forsikringsselskab var som i tilfældet »Baltic
Carrier«
Assuranceforeningen Gard i Norge.
Kollisionen mellem de to skibe medførte, at »Baltic
Carrier« fik en svær skade i en lasttank i skibets styrbordsside. Skaden
medførte, at 2.700 t middelsvær brændselsolie strømmede ud. Samme år var det
cambodianske fragtskib »Bella« tæt på at sejle ind i Storebæltsbroen.
Den 11. september 2002 grundstødte det cypriotiske tankskib
»Sea Mariner« ud for Tårbæk i Øresund. Skibet, som er på 38.000 t dødvægt,
var
på vej fra Kleipeda til Prøvestenshavnen med en last på 27.700 t råolie. »Sea
Mariner« havde ikke lods om bord ved grundstødningen. Skibsføreren mente, at
han på grund af tidligere passager af Øresund var velkendt i farvandet. Til
alt
held gik der ikke ved grundstødningen hul på skibets tanke, og efter lægtring
af 2.600 t olie kunne skibet trækkes fri. Den 15. november 2002 gik det galt
igen, da tankskibet »Pindar« grundstødte ved Læsø lastet med 50.000 t olie. I
dette tilfælde gik der kun hul på tomme balasttanke, mens lasttankene forblev
intakte. 7 dage senere var uheldet igen ude, da kemikalietankskibet »Bow
Fergus« syd for Drogden i Øresund fik revet hul i skroget, hvorefter
maskinrummet blev fyldt med vand. Heldigvis var skibet ikke lastet med
kemikalier, da uheldet var ude.
Den 7. februar 2003 stødte den enkeltskrogede olietanker
»Acushnet« på grund ved Hatter Barn øst for Samsø. Olietankeren var fra 1981
og
indregistreret i Bahamas. Acushnet var lastet med 35.000 t olie. Skibet
lækkede
dog ikke olie.
I begyndelsen af juni 2003 påsejlede det 2 år gamle
cypriotiske skib »Gdynia« den kinesiske bulkcarrier »Fu Shan Hai« på 70.000
brt, bygget i 1995, ud for Bornholms kyst ca. 3 sømil nord-nordvest af Hammer
Odde på Bornholm. Det var klart vejr, og sigtbarheden var god. »Fu Shan Hai«
fik en omfattende lækage i bagbordsside ved kollisionen. Der er intet, der
tyder på, at kollisionen var forårsaget af fejl ved navigationsudstyret eller
styresystemerne på de to skibe. Efter kollisionen holdt »Fu Shan Hai« sig
flydende, men stævnen fortsatte med at synke, som timerne gik. Efter
kollisionen indså skibsføreren, at skibet var i fare for at synke, og han
udsendte
en nødmelding. Besætningen havde kl. ca. 13.30 forladt skibet i to
redningsbåde, hvorfra de blev samlet op af både, der var kommet til
assistance,
og sejlet ind til Bornholm. Skibsføreren, overstyrmanden og en maskinmester
blev dog overført til et fartøj, så de kunne assistere ved det efterfølgende
arbejde. Kl. 20.49 den samme aften sank »Fu Shan Hai«.
»Fu Shan Hai« var ud over kunstgødning lastet med 1.680 t
tung fuelolie og 110 t dieselolie. »Fu Shan Hai«s to forreste brændstoftanke
med sammenlagt ca. 600 t fuelolie blev ødelagt ved kollisionen. Ornitolog
Peter
Lyngs fra Ertholmenes Fuglestation vurderede, at ca. 1.500 olieindsmurte
fugle
måtte lade livet som en konsekvens af uheldet.
Tankskibet »Geroj Sevastopolja« – »Prestige«s søsterskib og
et enkeltskroget 24 år gammelt olietankskib – sejlede senest i december
2003
igennem dansk farvand lastet med 55.000 t brændselsolie på vej til Singapore.
Skibet blev forsøgt standset i den lettiske havneby Ventspils, men letterne
fandt skibet sødygtigt og lod det sejle. Skibet tog lods om bord og blev
undervejs igennem dansk farvand fulgt af et af den danske flådes
patruljefartøjer.
Ruslands udvidelse af sin kapacitet til olieeksport fra
russiske havne er en alvorlig detalje i helheden.
Statistiske oplysninger, der belyser problemets
omfang
Nogle få tal belyser, hvor vigtigt det er, at Folketinget
og regeringen går fra ord til handling:
I 2002 blev 25 mio. t olie afskibet fra russiske og
baltiske havne. Det svarer til næsten én fuld olietanker om dagen. Ifølge det
internationale skibsregister Lloyd’s blev langt størstedelen
transporteret i
gamle enkeltskrogede tankskibe, hvoraf 65 pct. var mere end 20 år gamle.
På verdensplan findes der pr. 1. januar 2003 i alt 3.562
olietankere. Af dem er 1.937 enkeltskrogede, og 35 pct. er over 15 år gamle.
Ifølge oplysninger fra VTS-centeret på Flådestation Korsør
passerede 21.000 skibe gennem Storebælt i 2003, og heraf var 4.138
olietankere,
851 kemikalietankskibe og 156 gastankere.
Fra 1995 til 2002 er mængden af transporteret olie gennem
danske farvande ifølge Teknologirådet steget fra 52,7 mio. t til 94,9 mio. t.
I 2001 er der ifølge Strålehygiejnisk Institut foretaget 51
søtransporter med radioaktive laster gennem danske farvande.
I de seneste 20 år er der ifølge Søfartsstyrelsen sket
mindst 47 kollisioner og 66 grundstødninger i de danske farvande med skibe
med
en dødvægt på over 5.000 t. Det virkelige tal er dog en del højere, fordi man
først i 1997 begyndte at registrere havarier med udenlandske skibe.
Danske retsregler og folkeretten
Lodslovens § 8 fastslår, at der ved besejling af indre og
ydre danske territorialfarvande er lodspligt for handelsskibe, der falder ind
under en række kategorier. Disse kategorier er olietankskibe, der er lastede,
kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som er
omfattet af IMO’s kemikaliekode, gastankskibe samt skibe, der medfører
radioaktive laster. Imidlertid er lodspligten ikke gældende for skibe, som
ifølge international aftale eller folkeretlige regler har ret til sejlads i
danske farvande uden at tage lods om bord.
Denne bestemmelse relaterer til, at Danmark i 1857
tiltrådte den såkaldte Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden.
Baggrunden for tiltrædelsen af traktaten er Øresundstolden, som Danmark havde
opkrævet i alt fald siden 1429 ved gennemsejling af Øresund. Efter
Englandskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede blev dette en større og
større hæmsko for den internationale handel i forhold til de reelle
indtægter,
som Danmark modtog i kraft af tolden. Øresundstraktaten af 14. marts 1857
satte
det endelige punktum for opkrævning af Øresundstolden.
De medunderskrivende lande, der bl.a. omfattede Rusland,
Tyrkiet og USA, forpligtede sig i forbindelse med underskrivelsen af
traktaten
til at udrede 30 millioner rigsdaler til den danske stat mod at få fri
gennemsejlingsret. Imidlertid indkom ca. 1/3 af beløbet ikke. Foruden at
forpligte sig til ingen sinde at indføre nye skibsfarts- eller toldafgifter
forpligtede Danmark sig i 1857 tillige til »Alt uden noget som helst Paalæg
til
Byrde for den Fremmede Skibsfart; for Fremtiden, som hidtil, at lade føre
Tilsyn med Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne
til enhver Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget
Godtbefindende.
Det forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt
skal gælde for danske og fremmede Skibe, og at bemeldte Afgift overhovedet
kun
vil kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser«.
Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden er optrykt som bilag 1 til
dette beslutningsforslag.
Det har fra tid til anden været drøftet, om ikke Danmark
som en helt naturlig sag kan opsige traktaten fra 1857. Enhver kan se, at det
ville være ganske urimeligt, hvis Danmark i flere hundrede år – måske
for altid
– havde forpligtet sig til at afstå fra at kræve lods om bord på de
skibe, der
gennemsejler vore sårbare farvande med farlige laster. De juridiske
synspunkter
spænder formentlig fra, at traktaten slet ikke kan opsiges, fordi den ikke
indeholder en opsigelsesklausul, til, at den vil kunne opsiges med et
rimeligt
varsel.
Dansk Folkeparti vil forlange de juridiske aspekter nærmere
belyst under udvalgsarbejdet, men ønsker allerede nu at gøre opmærksom på, at
der ikke i folkeretten er noget krav om, at en traktat skal gælde til evig
tid
uden at kunne opsiges, dersom den ikke indeholder en udtrykkelig
opsigelsesklausul. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve den
almindelige
folkeretlige grundsætning »clausula rebus sic stantibus« (Ross, Alf et al.:
Lærebog i Folkeret, København 1984, s. 129 ff.) Den går ud på, at enhver
aftale
anses for indgået med det forbehold, at omstændighederne ikke forandrer sig
væsentligt, sådan at traktatens opfyldelse bliver til alvorlig skade for
parten.
Det er hævet over enhver tvivl, at det er til ensidig
ugunst for Danmark, at vi i 1857 har frasagt os retten til at kræve lodspligt
i
danske territorialfarvande. Forudsætningerne for indgåelse af denne del af
aftalen er nemlig væsentligt ændret. Skibstrafikken omfattede i midten af
1800-tallet i stort omfang sejlførende træskibe. Så sent som i 1850 byggedes
flådens sidste sejlførende orlogsskib, der først en del år senere blev
udstyret
med dampmaskine og jernpanser. Også den civile skibstrafik har på den tid
bestået af mindre skibe, mange træskibe, heraf en del sejlførende. Hertil
kommer, at der i 1850’erne kun i begrænset omfang foregik transport med
kemikalier og slet ikke med olie eller med radioaktivt materiale.
Folkeretten frembyder mange eksempler på, at en stat har
sagt sig løs fra en aftale under påberåbelse af ændrede omstændigheder. Hvis
de
ændrede omstændigheder alvorligt vil true statens eksistens eller velfærd,
vil
en traktat kunne tilsidesættes ud fra almindelige nødretsgrundsætninger. Da
danske farvande er under en kontinuerlig og stærk trussel fra skibe, der ikke
lever op til nutidige og nødvendige sikkerhedskrav, og som besejler vore
farvande uden kyndig ekspertise i form af lods, må den danske stats velfærd
siges i høj grad at være truet, jf. nedenfor.
Alf Ross, Lærebog i Folkeret, 1984, anfører, at klausulens
anerkendelse ikke kan nægtes, idet »trangen hertil hænger sammen med at
traktatmæssige forpligtelser ofte pånødes og gælder for evig tid uden nogen
adgang til lovlig revision. Under sådanne forhold ville et ubetinget princip
om
traktaters hellighed overspænde sin bæreevne og ikke kunne forhindre at en
stat
ensidigt befrier sig for urimeligt snærende bånd i henhold til forældede
traktater.« Ross nævner muligheden for frigørelse gennem misligholdelse. Det
hører med i det samlede billede, at parterne, hvormed Danmark indgik
Traktaten
ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden, ikke har overholdt deres del af
forpligtelsen om at svare 30 millioner rigsdaler til den danske statskasse,
hvorved traktaten formentlig er misligeholdt af disse parter.
Ross nævner desuden, at clausula rebus sic stantibus
forudsætningsvis må antages alene at kunne benyttes dér, hvor en stat har
forsøgt at løsgøre sig fra traktaten ad forhandlingsvejen og dermed forsøgt
at
nå til en forståelse med modparten (Alf Ross: Lærebog i Folkeret, 1984, s.
128
ff.). Som anført nedenfor har Danmark gennem en årrække forsøgt gennem
internationale fora – herunder Helsingforskommissionen – at opnå
forståelse for
det danske synspunkt om, at lods bør tilpligtes i dansk territorialfarvand.
Såfremt Traktaten ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden opsiges fra dansk
hold, vil det være naturligt, at det gennem udvalgsbehandlingen undersøges,
hvilken betydning FN’s havretskonvention, som Danmark ratificerede den
20.
april 2003, vil få. Forslagsstillerne opfatter havretskonventionen som
afgørende vigtig for at sikre et godt havmiljø på kloden, men heroverfor står
Danmarks helt særlige situation, idet vore smalle stræder og korte afstande
til
kysterne gør Danmark særlig sårbart over for olieforurening.
Internationale tendenser
Beslutningsforslaget har en god sammenhæng med
internationale bestræbelser for at styrke sikkerheden til søs. Der skal her
henvises til de tiltag, der er taget af EU og IMO. Disse er kort beskrevet
nedenfor.
EU vedtog i oktober 2003 et forbud mod, at enkeltskrogede
olietankskibe anløber EU-havne. Forbuddet bringer EU på linje med USA, idet
USA
lukkede sine farvande for enkeltskrogede skibe 3 år efter, at tankskibet
»Exxon
Valdez« forliste i Alaska i 1989. Imidlertid forhindrer forbuddet mod at
anløbe
EU-havne ikke, at enkeltskrogede tankskibe gennemsejler EU’s
medlemsstaters
farvande.
EU vedtog samtidig at fremskynde den nuværende
udfasningsordning for enkeltskrogede olietankskibe, særligt for de såkaldte
præ-MARPOL enkeltskrogede tankskibe, det vil sige tankskibe til råolie med en
dødvægt på 20.000 t eller derover og olieprodukttankskibe med en dødvægt på
30.000 t og derudover uden separate ballasttanke med beskyttende placering.
Tankskibe i denne kategori er som regel bygget før 1982.
Internationalt reguleres søfarten gennem FN-organisationen
International Maritime Organization (IMO). 160 lande er en del af IMO.
Organisationens formål er at samordne samarbejdet mellem regeringer
vedrørende
lovgivningsmæssige reguleringer og praksis relaterende til tekniske spørgsmål
af alle slags, der påvirker skibstrafik involveret i international handel, at
opfordre til og lette tiltrædelsen af de højest mulige praktisable standarder
vedrørende sikkerhed til søs samt navigationseffektivitet og forebyggelse og
kontrol af havforureningen fra skibe. IMO’s lodsanbefalinger for
sejlruterne
til og fra Østersøen går ud på, at skibe, der transporterer nukleare
materialer, skibe med en dybgang på mere end 13 m, som passerer de danske
farvande via Storebælt (T-ruten), samt lastede skibe med en dybgang på mere
end
7 m, lastede kemikalietankskibe og gastankskibe uanset størrelse, der
passerer
via Øresund, bør anvende lods under passagen. Hvis der fra dansk side
modtages
indberetning om, at et skib, der bør følge lodsanbefalingerne, ikke gør
dette,
indberetter Søfartsstyrelsen dette til skibets flagstat.
I december 2003 vedtog de 160 IMO-lande at standse
transporten af tung olie i ældre, enkeltskrogede tankskibe med virkning fra
den
1. april 2005. Imidlertid fremgår det af aftalen, at de enkelte lande har
mulighed for at dispensere, således at enkeltskrogede tankskibe fortsat kan
anvendes. Dette smuthul blev indført efter pres fra Rusland.
Dispensationsmuligheden giver ret til, at hvis Rusland som afsenderland af en
olietransport og modtagerlandet for olietransporten er enige om at fragte
olien
i et enkeltskroget tankskib, så kan Danmark ikke forhindre, at den omtalte
olietanker gennemsejler dansk farvand uden lods.
På IMO-mødet vedtoges det tillige at fremskynde udfasningen
af en række enkeltskrogede olieskibe fra 2015 til 2010.
Kravene til konstruktion og udrustning af skibe, der
transporterer nukleart materiale følger af International Code for the Safe
Carriage of Packaged Irradiated Nuclear Fuel, Plutonimum and High-Level
Radioactive Wastes on Board Ships. Disse krav er skrappere end de krav, der
stilles til olietankskibe. Beholderne til transport af nukleart materiale er
konstrueret, testet og godkendt efter internationale krav. Hertil kommer, at
en
række lande, bl.a. Danmark, stiller skærpede krav til besætningens uddannelse
og træning.
Der findes i dag et omfattende internationalt regelsæt,
MARPOL-konventionen, der har til formål at forhindre, at forurening opstår,
dels ved at stille en række krav til skibene, dels ved at stille krav til
landene om at etablere modtagefaciliteter i havnene, så det affald, der
genereres ved et skibs drift, kan bortskaffes på en ordentlig måde.
Landene omkring Øresund samarbejder om sikkerheden i
farvandet i Helsingsforskommissionen. Her har Danmark flere gang rejst
spørgsmålet om at indføre en egentlig lodspligt i danske farvande. Der har
imidlertid i dette forum uheldigvis ikke kunnet opnås enighed om at forfølge
dette mål. Dette beror formentlig udelukkende på, at det vil være
omkostningsfordyrende for skibe fra Rusland, de baltiske lande og Polen at
skulle benytte lods gennem de danske stræder.
Andre tiltag kan iværksættes
Dansk Folkeparti er opmærksomt på, at der kan anvises mange
andre slags tiltag for at forbedre sikkerheden i farvandene. På Folketingets
høring den 14. maj 2003 påpegede repræsentanter for interesseorganisationer
forskellige veje, man kan gå.
Blandt de mange forslag, der blev berørt, bl.a. af Danmarks
Rederiforenings formand, Knud Pontoppidan, Jacob Hartmann,
miljøorganisationerne ved Greenpeace, og Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet,
skal her kun nævnes nogle få i summarisk form:
–
Farvandsafmærkning,
–
ruteopretning,
–
overvågning,
–
udpegning af nødhavn,
–
udvidelse af
enkeltskrogsforbud til at omfatte letolie- og kemikalietankere,
–
isbrydningsklassificering,
–
udelukkelse af eller
skærpet kontrol med skibe med særlig tvivlsomme bekvemmelighedsflag,
–
AIS-trafikkontrol i
hele Østersøen,
–
erstatningsansvar,
strafansvar og retsforfølgelse,
–
synliggørelse af
overvågningen,
–
beredskabsindsats i
samarbejde med kystkommunerne,
–
Drogdens gravede
rende gøres dobbelt så dyb,
–
Hatterområdet
indlemmes i VTS Storebælts overvågningsområde,
–
skråruten ved Hatter
Barn uddybes til 19 meter, og
–
indførelse af et
VTS-center for området omkring Drogdens gravede rende.
Nogle af disse tiltag er belyst i en rapport, som COWI A/S
har udarbejdet til Søfartsstyrelsen (Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet:
Risikovurdering og sejladssikkerheden i de danske farvande – oversigt,
juni
2002). Den opstiller beregninger af forholdet mellem udgifter til
risikoreducerende tiltag og den opnåede risikoreduktion, altså økonomiske
konsekvensberegninger. Disse beregninger taler for at udføre de konkrete
tiltag, der viser en høj grad af omkostningseffektivitet, med andre ord vælge
de tiltag, der er relativt billige set i forhold til omkostningerne ved et
uheld.
Forslagsstillerne opfordrer til, at regeringen og
Folketingets partier under udvalgsarbejdet med nærværende beslutningsforslag
inddrager flere af disse forslag i overvejelserne. Selv om Folketinget i
første
omgang måske begrænser sig til at vedtage beslutningsforslaget, vil det være
gavnligt for sikkerheden, hvis en række af de andre tiltag forberedes og
implementeres på et senere tidspunkt.
Konsekvenser af forurening i danske farvande – to
hovedscenarier
Dansk Folkeparti mener, at det er bydende nødvendigt at
begrænse risikoen for en miljøkatastrofe i de danske farvande. De problemer,
der vil kunne opstå i forbindelse med store kollisioner eller
grundstødninger,
er i bedste fald meget kostbare at løse. I værste fald er de uoverskuelige og
med de mest alvorlige konsekvenser for miljø og økonomi. Derfor må der sættes
ind
med tiltag, der så effektivt som muligt kan fjerne eller formindske risikoen.
De fire delelementer, der indgår i beslutningsforslaget er:
1) forbud mod visse transporter i enkeltskrogede tankskibe, 2) lodspligt ved
visse former for skibstrafik, 3) lovpligtig ansvarsforsikring ved visse typer
godstransport og 4) indførelse af alkoholpromillegrænser for skibsførere. De
vil hver for sig og samlet tjene til at forbedre samfærdslen og i meget høj
grad øge sikkerheden og mindske risikoen for en omfattende forurening. Dette
er
naturligvis langt at foretrække frem for en beredskabsindsats, der først kan
sættes ind, når ulykken er sket.
Overordnet set kan man forestille sig to
hovedulykkesscenarier, nemlig kollisioner mellem skibe og grundstødninger.
Men
der er forskel på, hvordan de to scenarier påvirker miljøet omkring
ulykkesstedet.
Kollisioner vil sædvanligvis medføre forurening. Ved
kollision mellem to bulkcarriere/massestykgodsskibe, altså skibe, der
transporterer eksempelvis korn, kul eller gødning, vil forureningen med olie
normalt være stærkt begrænset, da denne sædvanligvis kun forekommer, hvis
brændstoftankene udsættes for lækage. Anderledes stiller det sig ved
kollisioner, hvor et tankskib er involveret. Her er risikoen for
olieforurening
umiddelbar, og det er her kun et spørgsmål om, hvor omfattende forureningen
bliver. Ved dobbeltskrogede tankskibe yder skibspladerne en vis beskyttelse
ved
kollision.
Ved grundstødning i danske farvande oplever vi generelt
ikke den store olieforurening. Dette skyldes flere faktorer: Havbunden er som
oftest sand og ler, olien forbliver i skibet bortset fra relativt små
mængder,
og inden for Skagerrak er farvandet forholdsvis roligt. Oliekatastrofer som
eksempelvis »Prestige«s forlis vil imidlertid medføre omfattende forurening.
Omkostningerne ved en omfattende forurening af de indre
danske farvande vil være betragtelige både med hensyn til de direkte
konsekvenser i form af udslettelse af marint liv og med hensyn til de deraf
afledte virkninger på bl.a. fiskeri og turisme. I det følgende søges disse
effekter klarlagt.
Under Miljø- og Planlægningsudvalgets høring den 14. maj
2003 i Folketinget om de potentielle omkostninger ved et omfattende
olieudslip
i danske farvande havde Teknologirådet opstillet to forskellige scenarier: a)
et scenario, hvor der ved Hatter Rev øst for Samsø spildes 20.000-95.000 t
råolie i april måned, og b) et scenario, hvor der nordøst for Bornholm
spildes
5.000-25.000 t råolie, også i april måned.
Miljøorganisationerne, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife Danmark, Friluftsrådet, Greenpeace
Danmark og WWF Verdensnaturfondens bidrag til høringen var udarbejdet af
biolog
Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening. Der blev ved høringen fremsat
mange bemærkelsesværdige udtalelser af eksperterne, og forslagsstillerne
anbefaler, at der under udvalgsbehandlingen sker en gennemgang af
Teknologirådets referat af høringen.
Nedenfor beskrives kort de to scenarier, der blev drøftet
ved høringen:
a) Samsøscenariet
Det danske fugleliv er i international sammenhæng ganske
enestående. Mindst 10 millioner vandfugle yngler eller raster hvert år i de
danske farvande. Med hensyn til det første ulykkesscenario kan det anføres,
at
der ved flere lejligheder er sket grundstødninger på Hatter Rev og Hatter
Barn.
Flere gange har disse grundstødninger medført betydelige olieudslip. Året
rundt
er der mange fugle og marsvin i området. Området ved Hatter Rev og Hatter
Barn
er såkaldt Ramsarområde og særlig beskyttet fugle- og
habitatbeskyttelsesområde
i EU. I marts-april måned, hvor uheldet finder sted, er der tale om over
100.000 dykænder og andre vandfugle samt stor tæthed af ynglende marsvin.
Vindretning og vejrforhold er afgørende for spredningen af
udslippet. Under typiske omstændigheder vil olieforureningen spredes til
Bælthavet og den sydlige del af Kattegat, der også rummer store
koncentrationer
af vandfugle. Det estimeres, at et uheld, der medfører udslip af mellem
20.000
og 95.000 t råolie vil medføre døden for mellem 50.000 og 200.000 vandfugle
inden for en radius af ca. 100-200 km. Mange af de arter, der vil blive
berørt,
er arter, der har en stor del af deres totale internationale bestand i de
danske farvande i kortere eller længere perioder af året. For trækfuglenes
vedkommende kan det dog med nogenlunde sikkerhed anføres, at ingen arter vil
være direkte udryddelsestruede, men det vil kunne tage mindst 10-20 år, før
arterne er oppe på et bæredygtigt niveau igen.
Et udslip, der berører Stavns Fjord og Sejerø Bugt, vil
resultere i noget nær total udslettelse af de store lokale ynglebestande af
f.eks. edderfugle og tejster. En tidshorisont på mellem 20-30 år estimeres,
før
bestanden vil være genopbygget. For de øvrige arter af fisk, bunddyr, planter
osv. vil der ske omfattende skade, især på lavt vand. Som en sekundær effekt
vil nedgangen i antallet og mængden af disse arter betyde forringede
fødebetingelser for andre arter, f.eks. fugle, havpattedyr og fisk, og deraf
afledte konsekvenser for fiskeriet, jf. nedenfor.
b) Bornholmsscenariet
Det andet scenario, der indebærer en grundstødning af en
olietanker på Bornholms nordkyst, er endnu vanskeligere at tackle. Det
skyldes,
at det vil være meget vanskeligt at fjerne olien fra klipperne, hvorfor en
stor
del af den ilanddrevne olie formentlig må efterlades til naturlig
nedbrydning,
hvilket tager i størrelsesordenen 2-5 år. Området er enestående i national
sammenhæng på grund af de særegne geologiske og biologiske forhold. Området
omkring Bornholm rummer kun få sæler og marsvin – derimod er antallet af
fugle
ganske stort. Områderne ved Ertholmene ved Christiansø er i lighed med
områderne ved Hatter Rev og Hatter Barn udpeget som Ramsar- og
EF-fuglebeskyttelsesområder.
Olieudslippets konsekvenser vil være afhængige af vejr-,
vind-, og strømforhold. Typisk vil der være stor risiko for, at olien spredes
til området omkring Hammeren og Ertholmene. Farvandet omkring Ertholmene
rummer
i sommerhalvåret (marts-august) store fuglekoncentrationer. Hvis olien når
til
Ertholmene – hvad der er stor risiko for – vil der efter al
sandsynlighed ske
en nærmest total udslettelse af den danske ynglebestand af alkefuglene lomvie
og alk samt af en af landets største ynglekolonier af edderfugle, der rummer
ca. 3.000 par. For alkefuglenes vedkommende vil en genopbygning tage op imod
100 år, idet disse arter formerer sig meget langsomt. Genopbygningen af
edderfuglebestanden kan tage 20-40 år afhængigt af, hvor mange af den
oprindelige bestand, der overlever, samt naturligvis under indflydelse af,
hvordan andre bestandregulerende faktorer udvikler sig. På Ertholmene og
Hammeren yngler næsten hele den danske bestand af baltiske sildemåger (ca.
10-15 par). Den baltiske sildemåge vil hermed være i stor risiko for at
forsvinde som dansk ynglefugl.
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser for
forskellige erhverv
Konsekvenserne af et olieudslip rammer ikke alene faunaen –
også de erhverv, der har tilknytning til og er afhængige af den danske natur,
rammes.
Fiskeriet og fiskeforarbejdende virksomheder
Danmarks Fiskeriforening forudser dramatiske konsekvenser,
såfremt Danmark rammes af et omfattende olieudslip. Det fastslås, at
oliekomponenterne påvirker mange aspekter af fiskenes biologi, f.eks.
DNA-forstyrrelser, cellemembrandysfunktion, ændring i vækst og reproduktion
samt lavere sygdomsresistens. Den komponent i olien, som er mest alvorlig for
det marine økosystem, er de såkaldte polyaromatiske hydrokarboner (PAH).
Laboratorieforsøg viser, at PAH kan give alvorlige langtidsskader på fisk og
fiskelarver. PAH kan hæmme normal seksuel udvikling hos hanfisk, nedbryde det
immunologiske forsvar hos fisk ved endog lav koncentration, forårsage
kromosomale afvigelser ved meget lave koncentrationer, øge dødeligheden og
reducere fiskelarvernes vækst, forårsage misdannelser og reduceret størrelse
ved klækning og forårsage unormal svømmeadfærd hos fiskelarver. Fisk indtager
især PAH via føden, men det kan også ske gennem hud og gæller.
Erfaringerne fra uheldet med »Exxon Valdez« den 24. marts
1989 viser, at det tager længere tid at genoprette et økosystem, end man
troede. For muslingebankernes vedkommende tog det ca. 2-3 år, men nogle er
endnu ikke fuldt genoprettet, og sildebestanden var fortsat ikke genoprettet
12
år senere. 12 år efter katastrofen var 60 pct. af strandområderne stadig
forurenet med olie på mindre end 100 m dybde i sedimentet, og heraf var ca.
20
pct. stærkt forurenet.
De første 5-6 måneder efter olieudslippet var der ingen
fangster, men efter ca. 8 måneder begyndte bestanden at vende tilbage til
området igen. Danmarks Fiskeriforening vurderer, at det stadig er for tidligt
at spå om langtidseffekterne af udslippet.
Det hidtil største uheld i Danmark, den 29. marts 2001,
hvor »Baltic Carrier« og »Tern« kolliderede med et udslip på 2.700 t råolie
som
resultat, medførte, at ni fiskere fik udbetalt erstatning for ødelagt grej og
tabt fiskeri. Erstatningen er primært udbetalt til bundgarnsfiskere. Der er
udbetalt 750.000 kr. for ødelagt grej og 510.000 kr. for tabt fiskeri.
Danmarks Fiskeriforening anfører om det første af de nævnte
scenarier, at der i april måned foregår et omfattende fiskeri med trawl, garn
og snurrevod efter sild, torsk og fladfisk m.m. i området omkring Hatter Barn
og Hatter Rev. Der foregår desuden bundgarnsfiskeri bl.a. ved Røsnæs og i
Århus
Bugt. Den samlede værdi af fiskeladninger fra Kattegat i 2002 beløb sig til
232.169.773 kr. Der var pr. 31. december 2002 registreret 488 aktive fartøjer
med fartøjsregistrering i området omkring Kattegat. Danmarks Fiskeriforening
mener ikke at kunne vurdere de nøjagtige økonomiske konsekvenser ved et
udslip
af olie omkring Hatter Rev og Hatter Barn, men til sammenligning oplyser
Danmarks Fiskeriforening, at der er afsat 20 mio. kr. som kompensation til
fiskerne i Østersøen for et trawlstop i 6 uger. I Kattegat vil fiskene i
tilfælde
af et uheld som illustreret være forsvundet i væsentligt længere tid end 6
uger.
Med hensyn til det andet scenarium anfører Danmarks
Fiskeriforening, at foråret og sommeren er gydetid for sild og torsk i
Østersøen. En olieforurening af kystzonen i gydeperioden vil påvirke en
fiskeårgang betydeligt. Når olien opblandes i sedimentet, vil der ske en mere
langvarig påvirkning af bunddyr, som igen påvirker fødetilgængeligheden for
fisk. Udslippet kan derfor få langsigtede biologiske og økonomiske
konsekvenser.
Der er ligeledes en overhængende risiko for, at olien spredes til et større
område, såfremt der er kraftig vind. Der er 200 fiskere på Bornholm, men
mange
fiskere fra hele landet fisker i området. Værdien af landinger fra Østersøen
i
2002 er opgjort til 246.025.096 kr. Fiskeområdet vil som i tilfældet Hatter
Barn/Hatter Rev være lukket i en kortere eller længere periode. Det er
vanskeligt at sige noget om, hvor langt fra kysten man skal, før det igen vil
være muligt at opnå fangster.
Som anført ovenfor er der afsat 20 mio. kr. som
kompensation til fiskerne i Østersøen i tilfælde af et fiskestop i 6 uger.
Fiskene vil være forsvundet i væsentligt længere tid end 6 uger i tilfælde af
et uheld som det illustrerede. Et længerevarende fiskestop vil få omfattende
konsekvenser for service- og forarbejdningsvirksomheder på Bornholm.
Turismeerhvervene
Danmarks Turistråd har behandlet konsekvenserne af et
olieudslip for dette erhverv. Den årlige omsætning for dansk turisme er 49
mia.
kr., og beskæftigelseseffekten svarer til 70.000 fuldtidsjob. Der blev i 2002
registreret 42 millioner turismeovernatninger i Danmark. Hertil kommer mellem
2
og 3 millioner endagsturister fra Sverige, Tyskland og Norge.
Kystnær ferieturisme er det største forretningsområde i
dansk turisme. I 2001 stod det for 34,7 millioner overnatninger og skabte en
omsætning på 11 mia. kr. Konsekvenserne for turismen af et eventuelt
olieudslip
er meget afhængige af, hvor udslippet sker. Et olieudslip, der rammer
Jammerbugten i juni måned, vil således have langt større negative
konsekvenser
for turismen end et tilsvarende udslip i Køge Bugt i oktober måned.
Jammerbugten er et af Danmarks primære ferieområder, og et olieudslip i juni
på
tærsklen til højsæsonen vil formentlig skræmme de fleste turister væk fra
området. På den baggrund er særlig store dele af turismen i først og fremmest
Vestjylland, men også i det øvrige Danmark udsat. Et uheld i Jammerbugten vil
skønsmæssigt medføre en nedgang i turismen på 70 pct.
Erfaringerne fra olietankerne »Erika«s og »Prestige«s
forlis ved henholdsvis Bretagne i Frankrig og Galicien i Nordspanien viste,
at
olieforureningen medførte et betydeligt fald i turismen med negative effekter
for regionens forretningsaktivitet, omsætning og beskæftigelse. Havde
udslippet
i forbindelse med kollisionen mellem »Baltic Carrier« og »Tern« den 29. marts
2001 i Grønsund været større end, tilfældet var, ville konsekvenserne have
været fatale for turismen på Nordfalster og Møn.
Danmarks Turistråd har fastlagt et reaktionsmønster for
turister i forbindelse med oliekatastrofer: Turister fravælger det
forureningsramte ferieområde på forhånd, turister, der allerede har booket
ferieophold i det ramte område, afbestiller, turister fravælger og
afbestiller
rejser til Danmark som helhed, fordi de ikke kan skelne mellem det
turismeområde, der konkret er ramt af olieudslippet, og resten af Danmark.
Turister, der ikke kan/vil afbestille, får en meget dårlig ferieoplevelse og
ønsker sandsynligvis aldrig at vende tilbage til området eller til Danmark.
Ferieområdet og Danmark får et dårligt internationalt image, der også på
længere sigt vil få negative konsekvenser for turismen til og i Danmark.
Danmarks Turistråd forholder sig også til uheldsscenariet
fra Bornholm. Turismen er et af Bornholms hovederhverv med en årlig omsætning
på ca. 1,2 mia. kr. Turisterne foretager 1,6 millioner overnatninger på
Bornholm årligt. Det vurderes, at antallet af overnatninger en måned efter
udslippet vil være faldet med i størrelsesordenen 65 pct. i forhold til året
forinden. Turismevirksomhederne på hele øen vil være mærkede af en kraftig
tilbagegang, selv om Bornholms sydkyst ikke vil være ramt af olie. Der kan
forventes et samlet fald i turismen på 50 pct., hvilket svarer til et fald i
den samlede omsætning på 600 mio. kr. Bornholmstrafikken må forvente et
massivt
fald i passagertallet. En række små sæsonvirksomheder især på
restaurationsområdet må forventes at dreje nøglen om, og flere vil følge.
Detailhandelen vil også blive ramt. Der må forventes en omsætningsnedgang på
mellem 25 og 30 pct. Dette fald slår igennem på beskæftigelsen. Der må
forventes i størrelsesordenen minimum 500 flere ledige alene i hotel- og
restaurantsektoren.
Et år efter et uheld forventer Danmarks Turistråd at
turismesæsonen vil ligge 15-20 pct. under niveauet for året, før
oliekatastrofen indtraf, idet mange potentielle turister fortsat vil forbinde
Bornholm med olieforurening.
Indvendinger
imod at lovgive
Dansk Folkeparti er opmærksom på, at der fra nogle sider
vil blive rejst indvendinger imod at lovgive som foreslået. Indvendingerne
imod
de enkelte delelementer af forslaget vil formentlig kunne opdeles sådan:
Forbud mod enkeltskrogede tankskibes gennemsejling
Det vil formentlig blive indvendt, at Danmark ikke ensidigt
kan stille et så vidtgående krav, men må afvente, at der måske i fremtiden
kan
forhandles med Rusland og andre lande i Østersøområdet. Man vil henvise til,
at
man allerede er nået langt med IMO’s forbud mod, at enkeltskrogede skibe
fra
2005 må anløbe havne i IMO-lande med tung fuelolie i lasten. Man vil gøre
gældende, at disse regler bør videreudvikles i de kommende år, og at Danmark
skal presse på.
Forslagsstillerne vil heroverfor pege på, at de
hovedsagelig farlige russiske olietankere ikke anløber danske havne, men
gennemsejler vore farvande. Det er her, den store risiko ligger. Det er
derfor
også her, lovgivningsindsatsen skal ske. Det er alt for farligt at vente,
indtil der om måske 10 eller 15 år kan skabes enighed i IMO om at udvide
regelsættet til at gælde for al gennemsejling.
Lodspligt ved visse former for skibstrafik –
opsigelse af traktaten af 1857
Nogle vil pege på, at Danmark er forpligtet af traktaten
fra 1857, og at Danmark vil blive udsat for kritik fra udlandet, hvis vi uden
videre opsiger den gamle traktat og påbyder lodspligt.
Hertil skal bemærkes, at Danmark faktisk gennem en årrække
har forsøgt at overbevise de andre lande i Østersøområdet om værdien af
lodspligt, men forgæves. Der er således tale om et velkendt dansk krav.
Indvendingerne imod at imødekomme det danske ønske kan kun tillægges
betydning,
hvis man vægter hensynet til de pågældende landes transportøkonomi højere end
hensynet til at undgå en miljøkatastrofe i den danske del af Østersøen eller
i
Bælterne.
Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at folkeretten tillader
Danmark at opsige traktaten med et rimeligt varsel. Under udvalgsarbejdet vil
Dansk Folkeparti opfordre til, at danske eller udenlandske jurister udtaler
sig
om, hvilket varsel der kan anses for passende, eksempelvis 1 eller 2 år.
Heldigvis anmoder mange udenlandske skibe om dansk
lodsbistand, men langtfra alle. Og heldigvis er den største del af
skibspassagerne med mindre skibe, der på grund af deres størrelse og dybgang
ikke frembyder nogen større risiko. Men med den stærkt stigende trafik, den
stærke forøgelse af russisk eksport af råolie og den almindeligt stigende
trafik af store skibe er det helt uforsvarligt at se bort fra, at de danske
farvande kan blive skueplads for miljøkatastrofer.
Derfor er Danmark nødt til at tage ansvar for situationen
og gennemføre de regler, situationen kræver.
Krav om lovpligtig ansvarsforsikring
Det vil formentlig blive indvendt, at Danmark ikke kan gå
enegang med krav om lovpligtige ansvarsforsikringer, at det vil stride mod
traktaten fra 1857. Heroverfor må anføres, at den særlige risiko, de danske
farvande og skibstrafikken heri frembyder, taler for, at Danmark netop går i
spidsen som foregangsland på dette felt. På længere sigt vil det være
naturligt, at Danmark arbejder for, at der i IMO indføres forsikringsregler,
der implementerer princippet om, at forureneren betaler, og indfører et
revideret erstatningsregime, der tilskynder til sikker sejlads.
Krav om alkoholpromillegrænse
Økonomi- og erhvervsministeren har tidligere argumenteret
imod at indføre promillegrænser. Se herom under punkt 4.
Opsigelse af
Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden
Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende danske
retsregler og folkeretten.
Bemærkninger til forslagets enkelte dele
Beslutningsforslaget indeholder 4 forskellige initiativer,
der både hver for sig og tilsammen vil kunne få en meget gunstig udvikling på
transportsikkerheden til søs og på miljøsikkerheden i de danske farvande.
1. Forbud mod visse transporter i enkeltskrogede
tankskibe
Efter forslaget forbydes det i de indre danske farvande at
benytte enkeltskrogede tankskibe til at udføre nærmere angivne farlige
transporter af olie, kemikalier og radioaktivt materiale.
Et enkeltskroget skib er bygget med en skibsplade, der på
denne måde holder lasten adskilt fra vandet. Enkeltskrogede skibe har i mange
tilfælde dobbelt bund, hvilket beskytter ved grundstødninger. Ved dobbelt
bund
forstås, at skibet har to skibsplader i bunden med ca. 1-2 meters
adskillelse.
Dobbeltbunden er inddelt i sektioner, hvoraf flere af sektionerne benyttes
til
brændselsolie. Ved enkelt bund forstås, at skibet kun har én skibsplade i
bunden af lastsektionen. Under maskinrummet vil der normalt være dobbelt bund
af hensyn til brændstofolien.
Ved et dobbeltskroget skib forstås, at skibet har to skrog.
Mellem lasten og vandet vil der således være to plader adskilt af et luftrum
på
ca. 1-2 m. Disse skibsplader er af mindre tykkelse end ved enkeltskrogede
skibe, da der nu er to skibsplader. Den samlede styrke bliver totalt set
større
end ved enkeltskrogede skibe. Når skibet er dobbeltskroget, vil det altid
have
dobbelt bund.
Tankskibe benyttes i alle ovennævnte kategorier. I dag
anløber
dog kun dobbeltskrogede skibe
danske havne. Anderledes stiller det sig med gennemsejling af danske
farvande,
hvor samtlige nævnte kategorier forekommer.
En række interesseorganisationer har udtalt sig positivt om
at indskrænke anvendelsen af enkeltskrogede tankskibe i danske farvande.
Danmarks Rederiforening har således stillet forslag om, at tunge
olieprodukter
udelukkende skal transporteres i tankskibe med dobbeltskrog, medens Dansk
Ornitologisk Forening finder, at alle former for olietransporter skal ske i
dobbeltskrogede skibe, og derfor kræver et forbud, der omfatter alle type
olie.
Derudover har blandt andet Friluftsrådet, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden
og
Dansk Botanisk Forening anbefalet et forbud mod enkeltskrogsskibe til farlige
laster. Dertil kommer, at Samsø Kommune i en henvendelse til økonomi- og
erhvervsministeren har opfordret ministeren til omgående at sørge for, at
olielaster fremover transporteres i dobbeltskrogede skibe.
Danmarks Naturfredningsforening har tillige krævet, at
danske farvande lukkes for farlige laster transporteret i enkeltskrogede
fartøjer, ligesom der er sluttet en aftale mellem søfartserhvervet,
industrien
og Økonomi- og Erhvervsministeriet om, at industrien og søfartserhvervet
alene
chartrer og anvender tankskibe med dobbeltskrog ved transport af tung,
miljøskadelig olie til og fra danske havne, terminaler og opankringspladser.
Aftalen mellem de danske redere og industrien bakkes op af Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Industri, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen
af
1895.
Et indgreb imod sejlads med farlige laster i enkeltskrogede
tankskibe aktualiseres af, at Rusland i øjeblikket er i gang med en større
udbygning af Primorskterminalen, hvorfra en stor del af den russiske olie
udskibes. Kapaciteten i Primorsk skal øges fra 12 til ca. 50 mio. t fra 2017.
Fra 2000, da Primorsk blev taget i brug, og frem til 2003 er
olietransporterne
øget fra 70 mio. t til 95 mio. t.
Transport af olie i dobbeltskrogede skibe er naturligvis
ikke nogen garanti imod uheld i dansk farvand. Men på grund af den danske
undergrunds særlige struktur og dobbeltskrogede skibes konstruktion mindskes
risikoen for alvorlig forurening med olie eller kemikalier.
Den detaljerede udformning af reglerne bør ske i samarbejde
med interesseorganisationer og sagkyndige, således at det sikres, at
forbuddet
mod at benytte enkeltskrogede tankskibe omfatter alle farlige transporter af
olie, kemikalier og radioaktivt materiale.
2. Lodspligt ved visse former for skibstrafik
Økonomi- og erhvervsministeren har oplyst tallene for
grundstødninger og kollisioner med dansk henholdsvis udenlandsk registrerede
skibe i perioden 1983-2003 med en bruttotonnage over 5.000 t. Tallene for
udenlandske skibe er imidlertid alene registreret efter 1997. Det er
bemærkelsesværdigt, at der er en signifikant forskel på antallet af
grundstødninger og kollisioner, som danske skibe er involveret i, og det
antal,
som involverer udenlandske skibe.
Antallet af grundstødninger involverende danske skibe
ligger i hele perioden 1983-2003 mellem nul og to om året med en enkelt
undtagelse i 1984, hvor der skete fire grundstødninger. For udenlandske skibe
ligger tallene med to undtagelser mellem syv og ni grundstødninger. Meget
tyder
på, at udenlandske skibe har vanskeligere ved at manøvrere i dansk farvande
end
danske skibe.
Den samme forskel gør sig gældende med hensyn til antallet
af kollisioner. Antallet af kollisioner mellem danske skibe ligger på 20 år
mellem nul og to pr. år med tre undtagelser, nemlig i 1986 og 1993, hvor der
er
registreret tre, og i 1991, hvor der er registreret fire. For udenlandske
skibe
ligger antallet af kollisioner væsentligt over dette niveau, idet der er
registreret helt op til syv kollisioner og ikke under to kollisioner i
perioden
1997-2003. Antallet af kollisioner underbygger ligeledes, at der i Danmark
bør
bestå lodspligt for skibsfartøjer.
Farvandsvæsenet er dansk ressortmyndighed vedrørende
lodsning og lodsvæsenet, der har eneret til lodsning på dansk territorium.
Lodsvæsenet er en selvbærende og selvfinansierende virksomhed, hvis takster
fastsættes af forsvarsministeren. Lodserierne stiller stedkendte navigatører
til rådighed for skibsfarten ved anløb af danske havne og gennemsejling af
danske farvande. Herved søges sejladssikkerheden forbedret og miljøet sikret.
Farvandsdirektøren autoriserer lodser, meddeler tilladelser, udsteder
certifikater m.v.
I henhold til lodsloven, der senest blev revideret i 1989,
fastsætter forsvarsministeren og farvandsdirektøren reglerne for lodsvæsenet,
f.eks. med hensyn til antallet af lodserier og deres lodsningsområder,
lodstaksterne samt lodseriernes drift. Lodsvæsenet består af tre lodserier:
Farvandslodseriet, Bælt- og Fjordlodseriet og Sundet Lodseri.
Lodsloven pålægger farvandsdirektøren at føre tilsyn og
kontrol med lodsvæsenet. Han udøver disse pligter gennem bl.a.
lodsinspektionen. Farvandsdirektøren er endvidere formand for Lodsrådet, som
er
nedsat i henhold til lodsloven og er sammensat af repræsentanter for
myndigheder og organisationer med nær tilknytning til lodsvæsenet og dets
økonomi og for brugere af dets ydelser.
Prisen for en lodsning afhænger af det lodsede skibs
længde, bredde og dybgang, lodsningens længde og varighed samt farvandets
beskaffenhed. Lodserne har i øvrigt pligt til at indberette til
myndighederne,
såfremt et skib ikke er sødygtigt.
Indtægterne skal sikre, at lodsvæsenet til stadighed er
økonomisk selvbærende og selvfinansierende, men da indtægten ved de enkelte
lodserier kan være meget forskellig, har Lodsreguleringsfonden siden 1954
sikret, at der sker en vis udligning af lodsernes indkomst.
Nogle hævder, at lodsernes kundeforhold til fartøjerne i
danske farvande kan føre til, at der opstår et afhængighedsforhold mellem
lodserne og fartøjerne, der betyder, at der er risiko for, at lodserne vil
være
tilbageholdende med at indberette skibe, der ikke er sødygtige. Hvis det er
korrekt, at en sådan risiko består, vil den kunne fjernes ved indførelse af
en
generel lodspligt for alle skibe med farlige laster såsom olie, kemikalier og
radioaktivt materiale.
Flere interesseorganisationer, bl.a. Dansk Ornitologisk
Forening og Danmarks Naturfredningsforening, har talt for, at der indføres
lodspligt i danske farvande for at mindske risikoen for uheld i form af
grundstødninger og kollisioner med skibe, der medfører farlig last. Det samme
synspunkt har Danmarks Rederiforening haft.
De danske lodser kender dansk farvand ind og ud. Der er
derfor ikke tvivl om, at antallet af grundstødninger og kollisioner vil falde
dramatisk, hvis denne del af beslutningsforslaget bliver ført ud i livet.
Beslutningsforslaget vil derfor være i stand til at mindske antallet af
grundstødninger og kollisioner, såfremt det bliver lovpligtigt for ethvert
skib, der fører en farlig last, at bringe lods om bord.
Formentlig bør alle skibstyper, uanset konstruktion og størrelse,
være omfattet af lodspligten, når de transporterer farligt materiale såsom
olie, kemikalier og radioaktivt materiale. Men detaljerne kan naturligvis
forhandles, og interesseorganisationer og sagkyndige bør høres om den nærmere
udformning af lovreglerne.
3. Lovpligtig ansvarsforsikring ved visse typer
godstransport
Rederen for et tankskib, der transporterer olie, har ifølge
sølovens § 191 ansvaret for forurening, som skyldes olie, der flyder ud fra
et
skib i tilfælde af kollision eller grundstødning. Ansvaret er objektivt og
gælder således, uanset om der er udvist fejl eller forsømmelse.
Det internationale ansvars- og erstatningssystem
gælder dog kun for tankskibe, der transporterer olie i bulk.
Ejeren af et skib har mulighed for at begrænse sit ansvar
til et beløb, der er afhængigt af skibets størrelse. Ansvaret for de største
tankskibe er ca. 597 mio. kr. Sølovens regler bygger på den internationale
konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening, som ca.
80
lande, herunder Danmark og en række andre EU-lande, har tiltrådt. Disse
regler
gælder altså således alene for disse ca. 80 lande.
For at sikre, at ofrene for forureningen som følge af
transport af svært forurenende olie har mulighed for at få dækket deres
økonomiske tab, stilles der efter de internationale regler krav om, at den
registrerede ejer af et tankskib skal tegne forsikring for ansvaret. Der skal
udstedes et certifikat – normalt fra skibets flagstat – om, at
skibet har en
gyldig forsikring for ansvaret. Reglerne gælder alene for skibe, der
transporterer mere end 2.000 t olie som last. Certifikatet er en betingelse
for, at et skib kan operere under det pågældende flag.
For fremmede skibe kan der stilles krav om forevisning af
certifikatet, når skibet anløber eller forlader dansk havn. Selv om et skibs
flagstat ikke har tiltrådt konventionen, kan Danmark alligevel stille krav om
forsikringscertifikat.
Skulle de forureningsskader, der opstår i danske farvande i
forbindelse med olietransporter, overstige skibets pligtmæssige forsikring,
kan
Den Internationale Olieerstatningsfond træde til. Fonden dækker også i den
særlige situation, hvor et olietankskib af den ene eller den anden grund ikke
måtte have forsikring.
Fondens størrelse er fastsat således, at det maksimale
beløb, der er til rådighed, inklusive rederens dækning pr. 1. november 2003
er
på ca. 2,25 mia. kr. pr. uheld. Fonden finansieres af olieimportører i de
tilsluttede lande. Omkostningerne er dermed i realiteten delt mellem rederne
og
ladningsejerne, typisk olieselskaber. Der har været drøftelser om at etablere
en supplerende fond, men oplysninger herom har ikke kunnet tilvejebringes.
I 1996 udfærdigede International Maritime Organization en
konvention, der etablerede et ansvars- og erstatningssystem for alle andre
farlige og forurenende stoffer, der svarer til det, der gælder for olie.
Rederens ansvar, der skal være forsikret, udgør afhængigt af skibets
størrelse
op til ca. 1 mia. kr. Dette suppleres af en erstatningsfond, og tilsammen kan
der dækkes skader på op til 2,5 mia. kr. af rederen og fonden. Fonden
finansieres af importørerne af de farlige stoffer.
Denne konvention, der betegnes HNS-konventionen, er
imidlertid endnu ikke trådt i kraft. Alene Angola og Rusland havde pr. 28.
november 2002 ratificeret konventionen. Danmark har i lighed med de andre
nordiske lande undertegnet HNS-konventionen.
Retstilstanden på området er således forholdsvis uklar med
hensyn til skibe, hvis flagstat ikke er del af Den Internationale
Olieerstatningsfond og IMO. Da der ikke er noget krav om forsikring for at
kunne sejle igennem danske farvande, vil et eventuelt uheld kunne blive en
særdeles bekostelig affære for den danske stat.
Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at der bør
indføres en generel pligt for fartøjer, der sejler igennem dansk farvand med
farlige laster, det vil sige olie, kemikalier og radioaktivt materiale,
herunder f.eks. affald fra nukleare anlæg, om at tegne en ansvarsforsikring,
der dækker omkostningerne ved miljøoprensning – og opretning efter
forlis, kollisioner,
tømning af kemikalier m.v. i dansk farvand.
Den for Danmark optimale situation i så henseende vil være,
at andelen af omkostningerne, som forureneren betaler, maksimeres og de
samfundsmæssige udgifter for Danmark minimeres. For at minimere udgifterne
med
kontrol af, at de gennemsejlende fartøjer er i besiddelse af den
obligatoriske
forsikring, kan forsikringsselskaberne pålægges at indberette
policeoplysninger, således at danske myndigheder til enhver tid har tilgang
til
oplysninger om, hvilke tankskibe der har tegnet ansvarsforsikring. I den
internationale handelsret er brugen af f.eks. dokumentation for
produktansvarsforsikringer så almindelig og udbredt, at den kan anvendes som
mønster. Allerede når et skib har planlagt sin rute gennem danske farvande,
kan
skibsfører, rederi eller forsikringsselskab elektronisk fremsende
forsikringscertifikat med relevante policeoplysninger til de danske
myndigheder, der således har sikkerhed for, at skibet er behørigt forsikret,
når det gennemsejler danske stræder.
Effekten af en sådan forsikringsordning vil være, at det
vil være vanskeligt og bekosteligt at tegne forsikring for et skib, hvis
tilstand er tvivlsom, og hvor besætningen ikke er fortrolig med det farvand,
der besejles, eller hvor besætningen nægter at tage lods om bord. Ligeledes
vil
forsikringspræmien afhænge af lasten og de eventuelle skadevirkninger, som
denne kan medføre, hvis et uheld indtræffer.
Forsikringerne bør praktisk indrettes med en forholdsvis
lav selvrisiko, så det sikres, at rederiet ikke går konkurs som konsekvens af
et uheld. Ligeledes skal forsikringen naturligvis indrettes med en minimums-
og
maksimumsdækning alt afhængigt af karakteren, farligheden og værdien af
fartøjets last. Maksimumsdækningen må ligeledes i et vist omfang modsvare en
væsentlig del af de udgifter, der vil være forbundet med at rydde op efter en
større ulykke.
Sidegevinsten ved indførelse af en obligatorisk
ansvarsforsikring kan være, at særlig farlige laster eller særlig udslidte
skibe måske slet ikke vil kunne blive forsikret og dermed ikke vil have ret
til
at besejle danske farvande. Dette vil yderligere sikre danske farvande mod
olieforurening.
Ved den nærmere udformning af reglerne bør ministeriet
inddrage sagkyndig ekstern bistand.
4. Alkoholpromillegrænser for skibspersonnel
I januar 2003 anmeldtes en skibsfører på Fanøfærgen for at
virke beruset under overfarten. Politiet mødte op på havnen i Esbjerg og
foretog en alkoholtest, der viste sig positiv, hvorpå skibsføreren blev
anholdt. Resultatet af den blodprøve, der efterfølgende blev foretaget, var,
at
skibsføreren havde en promille på 0,9. Politiet måtte imidlertid opgive at
rejse en sag mod skibsføreren,
blandt
andet under hensyntagen til, at der ikke i lov om sikkerhed til søs findes en
eksakt promillegrænse for trafik på søen.
Af lov om sikkerhed til søs fremgår af § 29, stk. 3: »Har
den, der fører et skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en
stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre
rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre
sin
tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes den pågældende med bøde eller
fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.«
Af retspraksis fremgår det, at der de facto er sat en
grænse på 1,0 promille, hvilket er 0,5 promille højere end grænsen for
promillekørsel i personbil. Til sammenligning forefindes en promillegrænse på
0,2 for bl.a. piloter og lokomotivførere.
Forslagsstillerne er af den overbevisning, at der bør
gælder den samme promillegrænse for skibsførere som for piloter og
lokomotivførere, da alle disse grupper potentielt er ansvarlige for store
grupper af passagerers sikkerhed og førlighed.
Økonomi- og erhvervsministeren har i et svar til Dansk
Folkepartis medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget, Jørn Dohrmann, bedyret,
at en af hovedårsagerne til, at der efter hans overbevisning ikke er behov
for
at indføre en fast promillegrænse for skibsførere er, at en sådan
promillegrænse også vil ramme skibsførerere i fritidsfartøjer.
Argumentationen
forekommer imidlertid mærkværdig, idet promillegrænsen for både piloter,
lokomotivførere og billister også gælder for disse grupper, selv om deres
kørsel ikke er en del af deres erhverv. Forslagsstillerne har vanskeligt ved
at
se, hvorfor danske farvande ikke skal være reguleret af faste
promillegrænser,
medens det modsatte er tilfældet både i dansk luftrum, på danske veje og på
danske jernbaner.
Økonomi- og erhvervsministeren henviser til, at fritidsbåde
under debatten blev sidestillet med fritidshuse. Efter forslagsstillernes
opfattelse må det imidlertid være forholdsvis simpelt at skelne mellem,
hvornår
en båd sejler og en båd ligger i havn. Naturligvis bør en promillegrænse kun
gælde for skibsføreren, i det omfang han fører skibet, og ikke i tilfælde,
hvor
båden ligger til kaj i en havn. Sammenligneligt har ministeren ikke påpeget
et
lignende problem med hensyn til autocampere, der også anvendes både til
beboelse og til kørsel. Det bør være selvindlysende, at en autocampers ejer
naturligvis kun kan ifalde dom, såfremt føreren af autocamperen rent faktisk
kører autocamperen i beruset tilstand, og ikke fordi han opholder sig i
autocamperen i beruset tilstand.
Økonomi- og erhvervsministeren anfører yderligere til
støtte for ikke at indføre en egentlig promillegrænse, at rederierhvervet i
dag
har faste alkoholpolitikker, og at de større rederier fører en decideret
nulalkoholpolitik. En række busselskaber i Storkøbenhavn har meldt, at de
heller ikke accepterer alkohol i blodet på deres chauffører. Det får
imidlertid
ikke nogen til at overveje at fjerne promillegrænsen på vejene. Derudover bør
man være opmærksom på, at danske farvande også besejles af udenlandske
rederier, som ikke nødvendigvis har den samme strenge alkoholpolitik –
ligesom
de danske farvande også besejles af privatpersoner.
Økonomi- og erhvervsministeren henviser yderligere til, at
etablering af en promillegrænse vil medføre, at den etablerede
nulalkoholpolitik udhules. Imidlertid opretholder som tidligere nævnt en
række
busselskaber en nulalkoholpolitik, som generelt ikke synes udhulet af, at
staten har indført en promillegrænse, der er højere end 0,0.
Hvordan promillereglen for skibsførere eksakt skal
udformes, kan overvejes nærmere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der er
stærke argumenter, der taler til gunst for, at promillegrænsen fastsættes til
0,2, sådan som tilfældet er med hensyn til piloter og lokomotivførere. Alle
tre
grupper har ansvaret for store mængder af passagerer og bør derfor være
underlagt
en skærpet promillegrænse. På den anden side kan der til fordel for en
promillegrænse på 0,5 tale, at en række skibsførere netop ikke har samme
ansvar
som piloter og lokomotivførere, idet de eksempelvis fører tankskibe eller
mindre fartøjer og ikke deltager i egentlig persontransport, som færger gør
det. Forslagsstillerne mener, at promillegrænsen alene skal gælde for
skibsførere, der fører skibe over en vis størrelse eller med passagerer eller
nærmere bestemte fragter, men også disse spørgsmål må forhandles nærmere
under
udvalgsbehandlingen.
For så vidt angår opsigelse af Traktat ang. Afløsningen af
Sund- og Belttolden (TRA nr. 21000 af 14/03/1857) henvises til bemærkningerne
ovenfor vedrørende danske retsregler og folkeretten. Traktaten er optrykt som
bilag 1 til beslutningsforslaget.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Beslutningsforslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller
administrative byrder for det offentlige. Opgaverne skønnes derfor ikke at
kræve flere offentlige ressourcer end i dag. Tværtimod må det antages, at de
foreslåede foranstaltninger vil kunne afværge større eller mindre
forureningsulykker og derved forskåne det offentlige, herunder såvel staten
som
kommunerne, for udgifter af uforudsigelig størrelse.
Bilag 1
Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden (TRA
nr. 21000 af 14/03/1857 (gældende)) med noter. Her optrykt fra
Retsinformation.
Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden
(Rigsraads-Tid. Extraordinair Samling 1857. S. 14-15, 37,
122-23. 145-48. Anhang A. S. 1-26. Dep. Tid. f. 1857 S. 361-379, 585.)
Hans Majestæt Kongen af Danmark, paa den ene Side, og Hans
Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt
Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt
Dronningen
af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af
Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hans
Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af
Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af
Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder
Lubeck, Bremen og gjennemføresHamborgs Senater, paa den anden Side, lige
besjælede af det Ønske, at lette og forøge de for Øjeblikket mellem deres
Stater, eller gjennem disse, bestaaende Handels- og Skibsfarts-Forhold,
saavel
ved en fuldstændig og stedsevarende Ophævelse af enhver af fremmede Skibe og
deres Ladninger ved Gjennemfarten gjennem Sundet og Belterne opkrævet Told,
som
ved en Nedsættelse af Transittolden for Varer, der gjennemføres paa de Veie,
der forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, have besluttet i dette Øiemed
at
underhandle om en udtrykkelig Tractat og have dertil med deres Fuldmagter
forsynet, Hans Majestæt Kongen af Danmark: Allerhøjstsammes
Gemeimeconferentsraad og Directeur for Øresunds Toldkammer, Herr Christian
Ulbrecht Bluhme, Storkors af Dannebrogsordenen og Dannebrogsmand zc. zc.;
Hans
Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen: Allerhøistsammes
Charge
d’affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Carl Jaeger; Hans Majestæt
Belgiernes Konge: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Ulcindor Ridder Beaulieu,
Officeer af Hans Orden zc. zc.; Hans Majestæt de Franskes Keiser:
Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans
Majestæt Kongen af Danmark, Herr Adolph Dotezac, Commandeur af den Keiserlige
Æreslegions Orden, Storkors af Dannebrogsordenen zc. zc.; Hendes Majestæt
Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland:
Allerhøistsammes
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen
af
Danmark, Herr Andrew Buchanan, Esquire; Hans Majestæt Kongen af Hannover:
Allerhøistsammes Ministerresident og Geheimelegationsraad, Herr Charles
Hanburg, Commandeur af 1 ste Klasse af Guelpheordenen, decoreret med
Waterloo-Medaillen zc. zc.; Han Kongelige Høihed Storhertugen af
Mechlenborg-Schwerin: Høistsammes Regjeringsraad og Geheimelegationsraad,
Herr
Carl Friedrich Wilhelm Brosch, Ridder af den Røde Ørns Ordens 2den Klasse
zc.;
Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg: Høistsammes Regjeringsraad,
Herr Ulbrecht Johannes Theodor Erdmann, Capitular-Comthur af den
Storhertugelige
Huus- og Fortjenesteorden zc. zc. Hans Majestæt Kongen af Nederlandene:
Allerhøistsammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr
Henri Charles du Bois, Ridder af den Nederlandske Løveorden og af den
Luxemburgske Egetroneorden zc.: Hans Majestæt Kongen af Preussen:
Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans
Majestæt Kongen af Danmark, Herr Alphons Heinrich Grev v. Driolla, Hans
Kammerherre, Ridder af den Røde Ørns Orden zc.; Hans Majestæt Kejseren af
Rusland:
Allerhøistsammes Collegieraad, Herr Julius Tegoborsti, Ridder af den
Keiserlige
St. Annaordens 2den Klasse med Sværdet o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af
Sverrig
og Norge: Allerhøistsammes Kammerherre og Charge d’affaires ved det
Kongelig
Danske Hof, Herr Niels Wilhelm, Baron af Wetterstedt, Ridder af
Nordstjerneordenen zc.; og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og Hamborgs
Senater: Sammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr
Freidrich Kruger, Dr. juris utr. zc; Hvilke, efter at have udvekslet deres
Fuldmagter, der befandtes i god og tilbørlig Form, ere komme overeens om
følgende Artikler:
Art. 1.
Hans Majestæt Kongen af Danmark paatager Sig ligeoverfor
Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hs. Majestæt
Belgiernes Konge, Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Hds. Majestæt Dronningen
af
det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hs. Majestæt Kongen af
Hannover, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hs.
Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hs. Majestæt Kongen af
Nederlandene, Hs. Majestæt Kongen af Preussen, Hs. Majestæt Keiseren af
Rusland, Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder
Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater, der alle modtage Tilbuddet,
Forpligtelsen
til: 1. ikke at opkræve nogen Told, Lastepenge, Fyr- og Fyrtaarnsafgifter,
Tøndepenge, eller nogensomhelst anden Skibs- eller Ladningsafgift af de
Skibe,
der passere Belterne eller Sundet for at begive sig fra Nordsøen til
Østersøen,
eller omvendt, hvad enten de ikkun seile igjennem de Danske Farvande eller
nødes til der at kaste Anker eller søge Havn, det være sig paa Grund af
Søtilfælde eller formedelst Handelsoperationer. Intet Skib skal for Fremtiden
under nogetsomhelst Paaskud turde anholdes eller underkastes nogen Standsning
paa dets Fart gjennem Sundet og Belterne; men Hans Majestæt Kongen af Danmark
forbeholder Sig udtrykkelig Ret til, ved særskilte Overeenskomster, der
hverken
betinge nogen Visitation eller Anholdelse, at ordne den tiltale og
Toldbehandlingen
af de Magters Skibe, der ikke have taget Deel i nærværende Tractat; 2.
hverken
af de bemeldte Skibe, som med Ladning eller Ballast løbe ind i eller ud af
Danske Havne, hvad enten de der have udført Handelsoperationer eller ikke,
eller af deres Ladninger at kræve nogensomhelst Afgift, som disse Skibe eller
deres Ladninger, paa Grund af Passagen gjennem Sundet eller Belterne, vilde
have været underkastede og hvis Afskaffelse er blevet stipuleret i
foregaaende
Passus; og er det vel at forstaae, at de saaledes afskaffede Udgifter, der
følgelig hverken maa opkræves i Sundet og Belterne eller i de danske Havne,
heller ikke indirekte maa kunne gjenoprettes enten ved i den Hensigt at
forhøie
de nu bestaaende Havne- og Toldafgifter, eller ved samme Øiemed at indføre
nye
Skibsfarts- eller Toldafgifter, eller paa nogensomhelst anden Maade.
Art. 2.
Hans Majestæt Kongen af Danmark forpligter Sig fremdeles
ligeoverfor de ovennævnte høie contraherende Parter til: 1. at bevare og
vedligeholde alle fortiden ved Indløbene og Tilgangene til Hans Havne,
Rheder,
Floder eller Kanaler eller langs Hans Kyster existerende Fyr og Fyrtaarne,
saavelsom de Bøier, Tønder og Lodsmærker, der nu forefindes og tjene til
Seiladsens Lettelse i Kattegattet, Sundet og Belterne; 2. for Fremtiden, som
hidtil, i Skibsfartens almindelige Interesse at tage under alvorligste
Overveielse, hvorvidt det maatte være nyttigt og beleiligt at forandre
Beliggenheden og Formen af disse Fyr, Fyrtaarne, Bøier, Tønder og Lodsmærker,
eller at forøge deres Antal, Alt uden nogetsomhelst Paalæg til Byrde for den
fremmede Skibsfart; 3. for Fremtiden, som hidtil, at lade føre Tilsyn med
Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne til enhver
Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget Godtbefindende. Det
forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt skal
gjælde for danske og fremmede Skibe, og bemeldte Afgift overhovedet kun vil
kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser; 4. uden
nogensomhelst Indtrængning at tillade alle, saavel danske som fremmede,
Privat-Entrepreneurer, efter eget Godtbefindende og under samme Betingelser,
uden Hensyn til deres Nationalitet, i Sundet og Belterne, at henlægge og
stationere Fartøier, udelukkende bestemte til Bugsering af de Skibe, der
ønske
at gjøre Brug deraf; 5. at lade samtlige Veie og Kanaler, der nu forbinde
eller
fremtidig ville komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, blive
deelagtige i den Toldfrihed, som efternævnte indenlandske eller fremmede
Varer
for Øieblikket nyde paa nogle af disse Veie: Agarius (Lærkesvamp); Fyrsvamp
(upræpareret); Rav eller Bernsteen; Dyr, levende, af alle Slags; Antimonium;
Træer og Buske, levende; Regne- og Skrivetavler samt Skrifter af Skifersteen:
Tagskifer; Sølv i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Arsenik; Asphalt
(Jødebeeg, Jordharpix); Dyvelsbræk; Knopper; Enebær; Koste og Karskrubber
(saafremt de ikke ere Børstenbinderarbeide); Bambus-, Spansk- og andre Rør
(raae, uforarbeidede); Smør; Hvalrav (Spermacet) samt Spermacetolie;
Kornvarer:
Boghvede, Byg, Havre, Mais, Rug, Hvede, Bitter; Træarter for Apotheker;
Farvetræ; Tømmer og Træ, alle Slags; Flotholt (anvendeligt til Fiskenet
istedetfor Kork); Bolus, hvid og rød, samt terra sigilata; Borax, raa og
raffineret; Tarme; Muursteen; Teglsteen, malet; Klokkemalm; Riisqviste;
Blomsterløg; Cadmium; Calmeie; Campher; Spanske Fluer; Fliser; Kort: Land og
Søkort; Bævergeel; Aske: Potaske, Soda, kulsuurt Natron og al anden Aske;
Tøndebaand af Træ; Hamp, heglet og uheglet; Trækul; Karteboller; Hjulmands-
og
Vognmagerarbeide; Kalk; Klude; Cement, al Slags; Vox; Husblas;
Muslingeskaller;
Coraller; Tougværk; Horn af Hornkvæg (også raae Hornspidser); Bomuld, Kobber:
Carkobber (ikke hamret eller valtset) og Kobbermøntplader; Kornaffald til
Kvægfoder, Klid, Avner og andet Kornaffald; Elefanttænder eller Elfenbeen;
Hvalrostænder; Akter; Staver, Tøndestaver og Bundstykker; Skildpaddeskaller;
Prøver uden Værdi; Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sværdfegere, samt
flækkede
Birkeriis; Meerskum; Emballager, gamle brugte: Foustager, Kasser, Kister,
Kufferter, Sække og Kurveflasker; Smergel; Tin, raat uforarbeidet og raspet;
Fiskebarder, Hvalfiskebarder, uspaltet Fiskebeen; Meel af toldfrit
transiterende Kornvarer; Spatsteen, ikke pulveriseret, Jern: Rujern; Jern i
Stænger, alle Slags (Baandjern er ikke fri); Bønner, Gipsfigurer,
Gipsafstøbninger; Blomster og Blomsterplanter; Flores cassiae
(Kaneelblomster);
Hø, Gjødning, naturlig eller kunstig, t. Ex. ogsaa Patentgjødning, sukkerskum
zc. (Chilisalpeter, svovlsuur Ammoniak og lignende Varer ere ikke frie, om de
end maatte være bestemte til Gjødning; derimod er Gipsmeel, naar det ifølge
fremlagt Beviisligheder kun skal anvendes til Gjødning, transittoldfrit);
Ris;
Agern; Glober; Tjære (ogsaa Tjærevand); Frø: Hampefrø, Hørfrø, Raps og al
anden
Slags Frø, saa og Frøarter for Apotheker f. Ex. Fennikelfrø (Kommen og Anis
ere
toldpligtige); Reisendes brugte Sager, fremdeles brugt Huusgeraad og brugte
Mobilier, forsaavidt disse Gjenstande bestaae i Flyttegods, iligemaade brugte
Klædningsstykker, naar de efter Toldvæsenets Skjøn transitere som Reisegods,
uden Hensyn til, om Eieren følger med eller ikke; Haveværter, friske, faa og
Blaabær, Jordbær, Hindbær, Ribs, Tyttebær, Stikkelsbær, Hyben og
Viindruer,samt
Peberrod og spiselige Løg; Steenkul, alle Slags (ogsaa Cokes og Cinders);
Hampeolie, Østers; Tækkerør; Uld, alle slags; Melk; Messing, uforarbeidet
(ikke
hamret eller valtset); Spek, Lever, Grever zc. til Tran; Flesk, fersk;
Lindser;
Viinmudder, tør (Drooft); Kork, heglet og uheglet; Bøger, trykte med dertil
hørende Kobberstik, indbundne og uindbundne; Malt; Bruunsteen; Manna;
Medailler; Metal (Bronce og andre messinglignende Metalcompositioner),
uforarbeidet (ikke hamret eller valset); Blyant; Ertse, usmeltede, alle
Slags;
Mineralier og Naturalier, saasom: Jord, Steen og Ertsarter, Planter og
Frugter,
Conchylier, Insecter, Fugle og andre Dyr, udstoppede eller i Spiritus, til
Naturaliecabinetter og videnskabelige Samlinger; Modeller, alle Slags; Mønt,
alle Slags; Mos til Indpakning og Udstopning, saa og saakaldet Stovuld;
Musikalier; Moscus; Perlemoer, raat i Skaller; Maatter, brugte; Galæbler;
Kunstsager, saasom: Statuer, Buster, Basreliefs; Opium; Guld i Barrer og
gammelt til Omsmeltning; Gryn af toldfrit transiterede Kornvarer; Been;
Bidier
til Kurvemagerarbeide, uafbarkede og afbarkede; Rebslagerarbeide, hvortil og
ogsaa henregnes Hampegjorder og Fiskenet; Straa og Hakkelse; Skind, uberedte
og
beredte uden Undtagelse, altsaa ogsaa Skind til Bundtmagere, Kalve- og
Faarelæder, Corduan, Saffian zc. zc.; Hvalroshuder; Enebærstager; Perler,
ægte:
Pimpsteen; Blodsteen; Kalksteen; Kridtsteen og Kridt, ogsaa pulveriseret;
Gipssteen;
Ædelstene; Steen, alle Slags; Finerer af Træ; Platin (Platina), uforarbeidet;
Bly i Blokke og Klumper, samt gammelt Bly, navnlig ogsaa gammelt
Beklædningdningsbly; Fjer og Duun; Haar, alle Slags (herunder indbefattede
Børster, Haar og Uld af Sviin); Krølhaar ere imidlertid toldpligtige; Ærter;
Fisk, fersk; Beeg; Kartofler; Pezzulano; Papiirspaaner og Papiiraffald, alle
Slags; Bruunrødt; Blod; Igler; Salt (med Undtagelse af officinelle Salte);
Fidtsteen; Talg; Smak eller Sumak; Malerier, saa og Kobberstik, Lithographier
og Stanographier; Bark; Garvebark; Kølnsk Jord, hvid; Jord, saasom: Pibeleer,
Mergel, Engelskjord, Porcelainjord, Valkejord, Sukkerjord og andre Jord-,
Leer-
og Mergelarter, saafremt de ikke bestaae i Farver; Skildpadder; Tørv;
Trippels;
Tagsteen; Pennefjer; Tang til Indpakning og Udstopning; Marieglas; Kjød,
fersk
og saltet; Qviksølv; Vogne, alle Slags, saa og Jernbanevogne og Tendere
(Locomotiver ere toldpligtige); Dele til Vogne og Vogne, som ere skilte ad,
ere
kun frie, forsaavidt de bestaae i Hjulmandsarbeide; Krebseøine; Zink, raat,
uforarbeidet eller i Tavler. Det er vel at forstaae, at, naar senere en
lignende Fritagelse for Transittold skulde blive andre Produkter tildeel paa
en
eller anden Vei, skal den samme Fritagelse med Rette udtræffe sig til
samtlige
ovennævnte Veie. 6. paa alle viste Veie eller Kanaler at nedsætte
Transittolden
af de Varer, paa hvilke den nu hviler, til en eensformig og efter Vægten
afpasset Sats af i det Højeste seksten (16) danske Skilling pr. Fem Hundrede
Pund Dansk, uden at denne Told, under hvad Navn det maatte være, skal kunne
forhøies ved nogetsomhelst andet Pålæg. I Tilfælde af en Nedsættelse af
Transittolden under ovenmeldte Sats forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark
Sig til at stille alle Veie og Kanaler, der nu forbinde eller senere maatte
komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen eller dens Bivande, paa
fuldkommen lige Fod med de meest begunstigede Veie, der nu findes eller
senere
maatte blive anlagte på Allerhøistsammes Gebeet. 7. Da Hs. Majestæt Kongen af
Sverrig og Norge, i Medfør af en med Hs. Majestæt Kongen af Danmark afsluttet
speciel Overeenskomst, ligeoverfor Hs. Danske Majestæt har paataget Sig
Forpligtelsen til at vedligeholde de Fyr paa Sverrigs og Norges Kyster, der
tjene til Belysning og Lettelse for Gjennemfarten gjennem Sundet og
Indsejlingen til Kattegattet, saa forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark
Sig
til med Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge at træffe en definitiv
Overeenskomst i det Øiemed at sikkre disse Fyrs Vedbliven og Vedligeholdelse
i
Fremtiden, som hidtil, uden at der derved paalægges de Sundet og Kattegattet
passerende Skibe nogensomhelst Byrde.
Art. 3.
De i de tvende foregaaende Artikler indholdte Forpligtelser
skulle træde i kraft med den 1ste April 1857.
Art. 4.
Som Skadesløsholdelse og Erstatning for de Øffre, som de
ovennævnte Stipulationer paalægge Hans Majestæt Kongen af Danmark, forpligte
Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt
Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt
Dronningen
af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af
Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin, Hans
Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af
Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af
Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder
Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater sig, fra deres Side, til at betale Hans
Majestæt Kongen af Danmark, som modtager dette Tilbud, en Totalsum af
30,476,325
Rigsdaler Rigsmønt, der fordeles paa følgende Maade: Paa Østerrig 29,434 Rd.,
Belgien 301,455 Rd., Bremen 218,585 Rd., Frankrig 1,219,003 Rd.,
Storbritannien
10,126,855 Rd., Hamborg 107,012 Rd., Hannover 123,387 Rd., Lubeck 102,996
Rd.,
Mechlenborg 373,663 Rd., Norge 667,225 Rd., Oldenborg 28,127 Rd.,
Nederlandene
1,408,060 Rd., Preussen 4,440,027 Rd., Rusland 9,739,993 Rd., Sverrig
1,590,503
Rd. Det er en Selvfølge, at de høie contraherende Parter eventuelt kun ere
ansvarlige for den Qvota, der falder hver enkelt af dem til last.
Art. 5.
De i foregaaende artikel specificerede Summer kunne, under
de i den følgende 6te Artikel sub 3 stipulerede Forbehold, afbetales i Løbet
af
tyve Aar ved fyrretyve ligestore halvaarlige Afbetalinger, som indbefatte
Kapitalen og de aftagende Renter af de endnu ikke forfaldne Terminer.
Art. 6.
Enhver af de høie contraherende Magter forpligter Sig til
ved Separat- og Specialovereenskomster med Hans Majestæt Kongen af Danmark,
at
ordne og fastsætte: 1. Maaden hvorpaa, og Stedet hvor, Betalingen af de
ovennævnte fyrretyve halvaarlige Afdrag af den Qvota, der efter Art. 4 falder
paa Dens Andeel, skal finde Sted; 2. Maaden hvorpaa, og Coursen hvorefter de
i
samme Artikel i dansk Mønt specificerede Beløb skulle converteres i fremmed
Pengesort; 3. Betingelserne og Modus for en fuldstændig eller deelviis
Amortisation, hvortil Den forbeholder Sig udtrykkelig Ret, for til enhver Tid
antecipando at kunne afgjøre Sin ovenfor fastsatte Erstatnings-Qvota.
Art. 7.
Uddførelsen af de i denne Tractat indeholdte gjensidige
Forpligtelser bliver udtrykkelig gjort afhængig af Opfyldelsen af de
Formaliteter og Forskrifter, der ere fastsatte i Forfatningslovene hos de af
de
høie contraherende Parter, som ere forbundne til at bevirke disse
formaliteters
Anvendelse, og forpligte de sig til at lade dette skee i den kortest mulige
Frist.
Art. 8.
Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne
udveksles i Kjøbenhavn førend den 1ste April 1857, eller snarest muligt efter
Udløbet af denne Termin. Til Bekræftelse heraf have de respektive
Befuldmægtigede undertegnet denne Tractat og paatrykt samme deres Vaabensegl.
Skeet i Kjøbenhavn den 14de marts 1857.
Den franske tekst er bekendtgjort som nr. 135 i Danmarks
Traktater, 1800-1836.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande Retsinformation · 2. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 57 Retsinformation · 24. februar 2005
- Bekendtgørelse om teknisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og havne Retsinformation · 28. august 2010
- Skriftlig fremsættelse (16. april 2004) - B 190 Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til lodslov Retsinformation · 30. maj 2006
- 2002/868/EF: Kommissionens beslutning af 17. juli 2002 om Italiens støtteordning til reduktion af antallet af mindst 20 år gamle enkeltskrogede skibe i den italienske tankskibsflåde (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2002) 2437) EU-lovgivning · 17. juli 2002