Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande

2003/1 BSF 190Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. april 2004 af Jørn Dohrmann (DF),

Colette L. Brix (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Poul Fischer (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Aase D. Madsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt og inden den

31. december 2004 at fremsætte lovforslag og forberede de nødvendige

administrative forskrifter med det formål at gennemføre væsentlige

forbedringer

i sikkerheden for skibstrafikken og miljøet i de indre danske farvande ved

1.

at forbyde

benyttelse af enkeltskrogede tankskibe til at udføre nærmere angivne farlige

transporter af olie, kemikalier og radioaktivt materiale,

2.

at indføre pligt til

at benytte lods ved visse farlige former for søtransport,

3.

at indføre

lovpligtig ansvarsforsikring for visse farlige søtransporter i danske

farvande,

4.

at fastsætte en

alkoholpromillegrænse for skibspersonel, der fører skibe over en vis

størrelse

eller med passagerer eller nærmere bestemte fragter, og

5.

at opsige Traktat

Læs alt

ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden (TRA nr. 21000 af 14/03/1857)

ensidigt

af Danmark med kortest muligt varsel.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget

I november 2002 forliste det enkeltskrogede tankskib

»Prestige« ud for La Coruña på den spanske Atlanterhavskyst. Et gigantisk

spild

af 70.000 t svær fuelolie ramte farvandene, fiskeriet, kysterne, turismen og

hele Nordspaniens økonomi. Denne katastrofe, der var den værste af sin art

nogensinde, satte en række overvejelser og initiativer i gang mange steder i

verden. Den Internationale Maritime Organisation (IMO) og EU har indført

forskellige foranstaltninger, bl.a. regler, der vil føre til forbud for

enkeltskrogede lastskibe mod at anløbe havne i henholdsvis IMO’s og

EU’s

medlemslande.

Også andre tiltag er på vej, men det mindsker ikke risikoen

for en forureningskatastrofe i Danmark. For det første fordi EU-reglerne kun

vedrører anløb i havn og ikke gennemsejling, som frembyder langt den største

trussel for Danmark, for det andet fordi Rusland, der står for en stor og

stærkt stigende miljøfarlig skibstrafik gennem de danske farvande, ikke

berøres

af EU’s regler.

Risikoen for miljøforurening i de indre danske farvande er

i dag meget stor, og den øges betydeligt i den kommende tid. Det skyldes

bl.a.

en stigende trafik af tankskibe, efter at Rusland har åbnet en ny, stor

olieudskibningshavn i Primorsk nord for Skt. Petersborg. Fra denne havn skal

hvert år mange tusinde skibe med fulde tanke sejle gennem de snævre danske

farvande for at komme ud til mål overalt i verden.

Åbningen af den nye oliehavn i Rusland betyder en ny og

skærpet trussel. Men bortset herfra er faren ikke ny. Der er gennem en lang

årrække blevet advaret imod, at risikoen for en større miljøkatastrofe i de

indre danske farvande er stor og større end tidligere. Der har allerede

gennem

mange år været en stærk stigning i antallet af farlige transporter gennem

Øresund, Storebælt og Lillebælt, og der forventes en fortsat stærk stigning i

trafikken af tankfartøjer. Samtidig er der tale om stadig farligere laster af

blandt andet kemikalier, olie og radioaktivt materiale. Flere eksperter har

på

en åben høring arrangeret af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den

14.

maj 2003 vurderet, at risikoen for en meget omfattende olieulykke i de danske

farvande er overhængende. Samtidig peger nogle eksperter på, at andre lande

har

langt mere vidtgående kontrol med skibstrafikken end Danmark. Der er på

baggrund af høringen udgivet en rapport, »Olietransport gennem danske

farvande«

(Teknologirådets rapporter 2003/3, ISBN:87-90221-84-2), der refererer indlæg

og

diskussioner på høringen.

De her nævnte forhold er i sig selv alarmerende, men skal

yderligere ses i lyset af, at Danmark har usædvanlig lavvandede hav- og

kystområder og meget korte afstande mellem sejlrender og kyster. Hvis der

indtræffer større miljøulykker i de danske farvande, vil det med stor

sikkerhed

få meget alvorlige konsekvenser for både naturen, miljøet og økonomien.

Der foreligger i dag en omfattende viden om, hvilke tiltag

der kan begrænse risikoen for en større miljøkatastrofe som følge af

skibskollissioner, grundstødninger m.v. En række eksperter og flere

organisationer og offentlige myndigheder har længe udtalt sig til støtte for

politiske tiltag, f.eks. Dansk Ornitologisk Forening (

http://www.dof.dk/04_nyheder/Pressearkiv_2002.html),

Danmarks Naturfredningsforening (

http://www.dn.dk/sw1913.asp)

og Danmarks

Fiskeriforening (Børsen den 20. november 2002: »Oliekatastrofe kan ødelægge

dansk fiskeri«).

Ikke mindst på høringen i maj

2003 redegjorde eksperter for en række konkrete sikkerhedsforanstaltninger og

andre tiltag, der meget stærkt vil kunne reducere risikoen. Der er derfor

også

en række konkrete handlinger, der kan iværksættes, men det kræver et politisk

initiativ.

Forslagsstillerne har valgt at prioritere fire

indsatsområder højt, fordi foranstaltninger på netop disse områder vil være

særlig effektive og have øjeblikkelig positiv indflydelse på miljø- og

transportsikkerheden. Dertil kommer, at lovgivningen efter forslagsstillernes

opfattelse ikke vil volde tekniske eller administrative vanskeligheder og har

en god sammenhæng med andre bestræbelser, der tages i ind- og udland for at

styrke sikkerheden til søs. Der er samtidig tale om foranstaltninger, der

ikke

er partipolitisk kontroversielle, men bør kunne samle en meget bred

tilslutning

i Folketinget.

De fire indsatsområder, på hvilke der foreslås lovgivet, er

–

forbud mod at benytte

enkeltskrogede tankskibe til at udføre

nærmere angivne farlige transporter af olie, kemikalier og radioaktivt

materiale i eller gennem de indre danske farvande,

–

pligt til at benytte

lods ved visse farlige former for søtransport,

–

lovpligtig

ansvarsforsikring for visse typer godstransport gennem danske farvande og

–

alkoholpromillegrænse

for skibspersonel, der fører skibe over en vis størrelse eller med passagerer

eller nærmere bestemte fragter.

I sammenhæng med de fire indsatsområder er det desuden

påkrævet, at Danmark søger Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden

opsagt med kortest muligt varsel, jf. nedenfor under afsnit 4.

De foranstaltninger, der foreslås i dette

beslutningsforslag, kan desværre ikke garantere mod miljøulykker i de danske

farvande. Men de kan reducere risikoen betydeligt. Dansk Folkeparti opfordrer

derfor til, at et så bredt politisk flertal som muligt samler sig om dette

beslutningsforslag.

Historik og udviklingstendenser

Danmark har gennem de senere år i stigende omfang været

udsat for forurening fra skibe, der gennemsejler danske farvande.

Forureningen

består ofte af olie, der lækkes fra skibe, som vasker tankene. I andre

tilfælde

stammer olien fra kollisioner eller grundstødninger.

For det første tilfældes vedkommende har Søværnets

Operative Kommando i de senere år ydet en ekstra indsats for at sikre den

nødvendige overvågning af de danske farvande, hvilket synes at have mindsket

problemet. Derimod er der ikke sket nogen forbedring i relation til antallet

af

kollisioner og grundstødninger i dansk farvand.

Skibsuheld kan have mange årsager. Der kan være tale om

deciderede fejl i den tekniske konstruktion eller en uhensigtsmæssig

skibskonstruktion, der øger risikoen for lækager i forbindelse med påsejling.

Andre elementer, der kan spille ind, er skibspersonalets uddannelse og

påvirkning

af medicin, alkohol eller andre stoffer, der kan have en hallucinogen effekt.

Ydre omstændigheder kan ligeledes spille en rolle, eksempelvis med hensyn

til,

om skibene vælger at tage lods om bord for at forbedre mulighederne for en

sikker sejlads gennem danske farvande.

Den 18. marts 1967 gik skibet »The Torrey Canyon« på grund

ved Lands End i det sydlige England, og 80.000 t olie slap ud. Dette var den

første af en række større oliekatastrofer, som ramte Europa, og skal bl.a.

ses

i lyset af det øgede forbrug og den deraf følgende øgede transport af olie.

11

år senere, den 16. marts 1978, skete den ulykke, der indtil dato har

involveret

den største mængde olie, da olietankeren »Amoco Cadiz« gik på grund ud for

Portsall og spildte 213.000 t olie. Den indtil dato værste oliekatastrofe

skete

den 24. marts 1989, da olietankeren »Exxon Valdez« gik på grund i Prince

William Sound og 34.000 t olie slap ud. Olien bredte sig over et 359 km

2

stort område med lav vandudskiftning, hvor værdifulde naturområder blev

skadet

for evigt. Den seneste alvorlige ulykke skete, da tankskibet »Prestige«

knækkede midt over og sank 250 km ud for den spanske kyst ved La Coruña.

Skibet

havde 70.000 t brændselsolie i tankene. Mindst 10.000 t havnede i havet, og

en

stor del ramte den spanske kyst. Effekten heraf har været særdeles alvorlig,

idet turistindustrien er blevet ramt hårdt. Flere tusinde mennesker har fået

frataget deres levebrød. Nogle af dem har i generationer samlet rankefødder,

muslinger og andre skaldyr ud for klippeskærene ved La Coruña. Den galiciske

lokalregering har efter »Prestige«s forlis forbudt alt fiskeri i området.

Zoologiprofessor Victorino Urgorri vurderede, at der ville gå mindst 4 år,

før

økosystemet er genskabt som før. »Prestige«-forliset foregik i modsætning til

»Exxon Valdez«-katastrofen i et område med større vandgennemstrømning,

hvorfor

økosystemet hurtigere genoprettes end i tilfældet fra Alaska.

Danmark har i international sammenhæng været forskånet for

store oliekatastrofer. I perioden 1997-2001 skete der 206 grundstødninger og

kollisioner, heraf 8 kollisioner i Østersøen. Derudover skete der 49 andre

skibsulykker i Østersøen mod 62 året forinden. I forbindelse med 16 af disse

uheld blev der registreret olieudslip. Den største danske oliekatastrofe til

dato skete den 29. marts 2001 (Politiken den 12. september 2002: »28.000 ton

olie gik på grund«), da skibene »Baltic Carrier« og »Tern« kolliderede syd

for

Møn på territorialgrænsen mellem Danmark og Tyskland. »Baltic Carrier« var

bygget i 2000 i Sydkorea og indregistreret på Marshalløerne. Skibet var et

olie/kemikalietankskib på 23.235 brt med en lastkapacitet på 37.000 tdw, og

skibet var P & I-forsikret hos Assuranceforeningen Gard i Norge. Det

andet

kolliderende skib, »Tern«, var bygget i 1973 i Japan og indregistreret på

Cypern. Skibet var en bulkcarrier på 20.362 brt med en lastkapacitet på

34.265

tdw. Skibets P & I-forsikringsselskab var som i tilfældet »Baltic

Carrier«

Assuranceforeningen Gard i Norge.

Kollisionen mellem de to skibe medførte, at »Baltic

Carrier« fik en svær skade i en lasttank i skibets styrbordsside. Skaden

medførte, at 2.700 t middelsvær brændselsolie strømmede ud. Samme år var det

cambodianske fragtskib »Bella« tæt på at sejle ind i Storebæltsbroen.

Den 11. september 2002 grundstødte det cypriotiske tankskib

»Sea Mariner« ud for Tårbæk i Øresund. Skibet, som er på 38.000 t dødvægt,

var

på vej fra Kleipeda til Prøvestenshavnen med en last på 27.700 t råolie. »Sea

Mariner« havde ikke lods om bord ved grundstødningen. Skibsføreren mente, at

han på grund af tidligere passager af Øresund var velkendt i farvandet. Til

alt

held gik der ikke ved grundstødningen hul på skibets tanke, og efter lægtring

af 2.600 t olie kunne skibet trækkes fri. Den 15. november 2002 gik det galt

igen, da tankskibet »Pindar« grundstødte ved Læsø lastet med 50.000 t olie. I

dette tilfælde gik der kun hul på tomme balasttanke, mens lasttankene forblev

intakte. 7 dage senere var uheldet igen ude, da kemikalietankskibet »Bow

Fergus« syd for Drogden i Øresund fik revet hul i skroget, hvorefter

maskinrummet blev fyldt med vand. Heldigvis var skibet ikke lastet med

kemikalier, da uheldet var ude.

Den 7. februar 2003 stødte den enkeltskrogede olietanker

»Acushnet« på grund ved Hatter Barn øst for Samsø. Olietankeren var fra 1981

og

indregistreret i Bahamas. Acushnet var lastet med 35.000 t olie. Skibet

lækkede

dog ikke olie.

I begyndelsen af juni 2003 påsejlede det 2 år gamle

cypriotiske skib »Gdynia« den kinesiske bulkcarrier »Fu Shan Hai« på 70.000

brt, bygget i 1995, ud for Bornholms kyst ca. 3 sømil nord-nordvest af Hammer

Odde på Bornholm. Det var klart vejr, og sigtbarheden var god. »Fu Shan Hai«

fik en omfattende lækage i bagbordsside ved kollisionen. Der er intet, der

tyder på, at kollisionen var forårsaget af fejl ved navigationsudstyret eller

styresystemerne på de to skibe. Efter kollisionen holdt »Fu Shan Hai« sig

flydende, men stævnen fortsatte med at synke, som timerne gik. Efter

kollisionen indså skibsføreren, at skibet var i fare for at synke, og han

udsendte

en nødmelding. Besætningen havde kl. ca. 13.30 forladt skibet i to

redningsbåde, hvorfra de blev samlet op af både, der var kommet til

assistance,

og sejlet ind til Bornholm. Skibsføreren, overstyrmanden og en maskinmester

blev dog overført til et fartøj, så de kunne assistere ved det efterfølgende

arbejde. Kl. 20.49 den samme aften sank »Fu Shan Hai«.

»Fu Shan Hai« var ud over kunstgødning lastet med 1.680 t

tung fuelolie og 110 t dieselolie. »Fu Shan Hai«s to forreste brændstoftanke

med sammenlagt ca. 600 t fuelolie blev ødelagt ved kollisionen. Ornitolog

Peter

Lyngs fra Ertholmenes Fuglestation vurderede, at ca. 1.500 olieindsmurte

fugle

måtte lade livet som en konsekvens af uheldet.

Tankskibet »Geroj Sevastopolja« – »Prestige«s søsterskib og

et enkeltskroget 24 år gammelt olietankskib – sejlede senest i december

2003

igennem dansk farvand lastet med 55.000 t brændselsolie på vej til Singapore.

Skibet blev forsøgt standset i den lettiske havneby Ventspils, men letterne

fandt skibet sødygtigt og lod det sejle. Skibet tog lods om bord og blev

undervejs igennem dansk farvand fulgt af et af den danske flådes

patruljefartøjer.

Ruslands udvidelse af sin kapacitet til olieeksport fra

russiske havne er en alvorlig detalje i helheden.

Statistiske oplysninger, der belyser problemets

omfang

Nogle få tal belyser, hvor vigtigt det er, at Folketinget

og regeringen går fra ord til handling:

I 2002 blev 25 mio. t olie afskibet fra russiske og

baltiske havne. Det svarer til næsten én fuld olietanker om dagen. Ifølge det

internationale skibsregister Lloyd’s blev langt størstedelen

transporteret i

gamle enkeltskrogede tankskibe, hvoraf 65 pct. var mere end 20 år gamle.

På verdensplan findes der pr. 1. januar 2003 i alt 3.562

olietankere. Af dem er 1.937 enkeltskrogede, og 35 pct. er over 15 år gamle.

Ifølge oplysninger fra VTS-centeret på Flådestation Korsør

passerede 21.000 skibe gennem Storebælt i 2003, og heraf var 4.138

olietankere,

851 kemikalietankskibe og 156 gastankere.

Fra 1995 til 2002 er mængden af transporteret olie gennem

danske farvande ifølge Teknologirådet steget fra 52,7 mio. t til 94,9 mio. t.

I 2001 er der ifølge Strålehygiejnisk Institut foretaget 51

søtransporter med radioaktive laster gennem danske farvande.

I de seneste 20 år er der ifølge Søfartsstyrelsen sket

mindst 47 kollisioner og 66 grundstødninger i de danske farvande med skibe

med

en dødvægt på over 5.000 t. Det virkelige tal er dog en del højere, fordi man

først i 1997 begyndte at registrere havarier med udenlandske skibe.

Danske retsregler og folkeretten

Lodslovens § 8 fastslår, at der ved besejling af indre og

ydre danske territorialfarvande er lodspligt for handelsskibe, der falder ind

under en række kategorier. Disse kategorier er olietankskibe, der er lastede,

kemikalietankskibe, der er lastede med farlige flydende kemikalier, som er

omfattet af IMO’s kemikaliekode, gastankskibe samt skibe, der medfører

radioaktive laster. Imidlertid er lodspligten ikke gældende for skibe, som

ifølge international aftale eller folkeretlige regler har ret til sejlads i

danske farvande uden at tage lods om bord.

Denne bestemmelse relaterer til, at Danmark i 1857

tiltrådte den såkaldte Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden.

Baggrunden for tiltrædelsen af traktaten er Øresundstolden, som Danmark havde

opkrævet i alt fald siden 1429 ved gennemsejling af Øresund. Efter

Englandskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede blev dette en større og

større hæmsko for den internationale handel i forhold til de reelle

indtægter,

som Danmark modtog i kraft af tolden. Øresundstraktaten af 14. marts 1857

satte

det endelige punktum for opkrævning af Øresundstolden.

De medunderskrivende lande, der bl.a. omfattede Rusland,

Tyrkiet og USA, forpligtede sig i forbindelse med underskrivelsen af

traktaten

til at udrede 30 millioner rigsdaler til den danske stat mod at få fri

gennemsejlingsret. Imidlertid indkom ca. 1/3 af beløbet ikke. Foruden at

forpligte sig til ingen sinde at indføre nye skibsfarts- eller toldafgifter

forpligtede Danmark sig i 1857 tillige til »Alt uden noget som helst Paalæg

til

Byrde for den Fremmede Skibsfart; for Fremtiden, som hidtil, at lade føre

Tilsyn med Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne

til enhver Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget

Godtbefindende.

Det forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt

skal gælde for danske og fremmede Skibe, og at bemeldte Afgift overhovedet

kun

vil kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser«.

Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden er optrykt som bilag 1 til

dette beslutningsforslag.

Det har fra tid til anden været drøftet, om ikke Danmark

som en helt naturlig sag kan opsige traktaten fra 1857. Enhver kan se, at det

ville være ganske urimeligt, hvis Danmark i flere hundrede år – måske

for altid

– havde forpligtet sig til at afstå fra at kræve lods om bord på de

skibe, der

gennemsejler vore sårbare farvande med farlige laster. De juridiske

synspunkter

spænder formentlig fra, at traktaten slet ikke kan opsiges, fordi den ikke

indeholder en opsigelsesklausul, til, at den vil kunne opsiges med et

rimeligt

varsel.

Dansk Folkeparti vil forlange de juridiske aspekter nærmere

belyst under udvalgsarbejdet, men ønsker allerede nu at gøre opmærksom på, at

der ikke i folkeretten er noget krav om, at en traktat skal gælde til evig

tid

uden at kunne opsiges, dersom den ikke indeholder en udtrykkelig

opsigelsesklausul. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve den

almindelige

folkeretlige grundsætning »clausula rebus sic stantibus« (Ross, Alf et al.:

Lærebog i Folkeret, København 1984, s. 129 ff.) Den går ud på, at enhver

aftale

anses for indgået med det forbehold, at omstændighederne ikke forandrer sig

væsentligt, sådan at traktatens opfyldelse bliver til alvorlig skade for

parten.

Det er hævet over enhver tvivl, at det er til ensidig

ugunst for Danmark, at vi i 1857 har frasagt os retten til at kræve lodspligt

i

danske territorialfarvande. Forudsætningerne for indgåelse af denne del af

aftalen er nemlig væsentligt ændret. Skibstrafikken omfattede i midten af

1800-tallet i stort omfang sejlførende træskibe. Så sent som i 1850 byggedes

flådens sidste sejlførende orlogsskib, der først en del år senere blev

udstyret

med dampmaskine og jernpanser. Også den civile skibstrafik har på den tid

bestået af mindre skibe, mange træskibe, heraf en del sejlførende. Hertil

kommer, at der i 1850’erne kun i begrænset omfang foregik transport med

kemikalier og slet ikke med olie eller med radioaktivt materiale.

Folkeretten frembyder mange eksempler på, at en stat har

sagt sig løs fra en aftale under påberåbelse af ændrede omstændigheder. Hvis

de

ændrede omstændigheder alvorligt vil true statens eksistens eller velfærd,

vil

en traktat kunne tilsidesættes ud fra almindelige nødretsgrundsætninger. Da

danske farvande er under en kontinuerlig og stærk trussel fra skibe, der ikke

lever op til nutidige og nødvendige sikkerhedskrav, og som besejler vore

farvande uden kyndig ekspertise i form af lods, må den danske stats velfærd

siges i høj grad at være truet, jf. nedenfor.

Alf Ross, Lærebog i Folkeret, 1984, anfører, at klausulens

anerkendelse ikke kan nægtes, idet »trangen hertil hænger sammen med at

traktatmæssige forpligtelser ofte pånødes og gælder for evig tid uden nogen

adgang til lovlig revision. Under sådanne forhold ville et ubetinget princip

om

traktaters hellighed overspænde sin bæreevne og ikke kunne forhindre at en

stat

ensidigt befrier sig for urimeligt snærende bånd i henhold til forældede

traktater.« Ross nævner muligheden for frigørelse gennem misligholdelse. Det

hører med i det samlede billede, at parterne, hvormed Danmark indgik

Traktaten

ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden, ikke har overholdt deres del af

forpligtelsen om at svare 30 millioner rigsdaler til den danske statskasse,

hvorved traktaten formentlig er misligeholdt af disse parter.

Ross nævner desuden, at clausula rebus sic stantibus

forudsætningsvis må antages alene at kunne benyttes dér, hvor en stat har

forsøgt at løsgøre sig fra traktaten ad forhandlingsvejen og dermed forsøgt

at

nå til en forståelse med modparten (Alf Ross: Lærebog i Folkeret, 1984, s.

128

ff.). Som anført nedenfor har Danmark gennem en årrække forsøgt gennem

internationale fora – herunder Helsingforskommissionen – at opnå

forståelse for

det danske synspunkt om, at lods bør tilpligtes i dansk territorialfarvand.

Såfremt Traktaten ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden opsiges fra dansk

hold, vil det være naturligt, at det gennem udvalgsbehandlingen undersøges,

hvilken betydning FN’s havretskonvention, som Danmark ratificerede den

20.

april 2003, vil få. Forslagsstillerne opfatter havretskonventionen som

afgørende vigtig for at sikre et godt havmiljø på kloden, men heroverfor står

Danmarks helt særlige situation, idet vore smalle stræder og korte afstande

til

kysterne gør Danmark særlig sårbart over for olieforurening.

Internationale tendenser

Beslutningsforslaget har en god sammenhæng med

internationale bestræbelser for at styrke sikkerheden til søs. Der skal her

henvises til de tiltag, der er taget af EU og IMO. Disse er kort beskrevet

nedenfor.

EU vedtog i oktober 2003 et forbud mod, at enkeltskrogede

olietankskibe anløber EU-havne. Forbuddet bringer EU på linje med USA, idet

USA

lukkede sine farvande for enkeltskrogede skibe 3 år efter, at tankskibet

»Exxon

Valdez« forliste i Alaska i 1989. Imidlertid forhindrer forbuddet mod at

anløbe

EU-havne ikke, at enkeltskrogede tankskibe gennemsejler EU’s

medlemsstaters

farvande.

EU vedtog samtidig at fremskynde den nuværende

udfasningsordning for enkeltskrogede olietankskibe, særligt for de såkaldte

præ-MARPOL enkeltskrogede tankskibe, det vil sige tankskibe til råolie med en

dødvægt på 20.000 t eller derover og olieprodukttankskibe med en dødvægt på

30.000 t og derudover uden separate ballasttanke med beskyttende placering.

Tankskibe i denne kategori er som regel bygget før 1982.

Internationalt reguleres søfarten gennem FN-organisationen

International Maritime Organization (IMO). 160 lande er en del af IMO.

Organisationens formål er at samordne samarbejdet mellem regeringer

vedrørende

lovgivningsmæssige reguleringer og praksis relaterende til tekniske spørgsmål

af alle slags, der påvirker skibstrafik involveret i international handel, at

opfordre til og lette tiltrædelsen af de højest mulige praktisable standarder

vedrørende sikkerhed til søs samt navigationseffektivitet og forebyggelse og

kontrol af havforureningen fra skibe. IMO’s lodsanbefalinger for

sejlruterne

til og fra Østersøen går ud på, at skibe, der transporterer nukleare

materialer, skibe med en dybgang på mere end 13 m, som passerer de danske

farvande via Storebælt (T-ruten), samt lastede skibe med en dybgang på mere

end

7 m, lastede kemikalietankskibe og gastankskibe uanset størrelse, der

passerer

via Øresund, bør anvende lods under passagen. Hvis der fra dansk side

modtages

indberetning om, at et skib, der bør følge lodsanbefalingerne, ikke gør

dette,

indberetter Søfartsstyrelsen dette til skibets flagstat.

I december 2003 vedtog de 160 IMO-lande at standse

transporten af tung olie i ældre, enkeltskrogede tankskibe med virkning fra

den

1. april 2005. Imidlertid fremgår det af aftalen, at de enkelte lande har

mulighed for at dispensere, således at enkeltskrogede tankskibe fortsat kan

anvendes. Dette smuthul blev indført efter pres fra Rusland.

Dispensationsmuligheden giver ret til, at hvis Rusland som afsenderland af en

olietransport og modtagerlandet for olietransporten er enige om at fragte

olien

i et enkeltskroget tankskib, så kan Danmark ikke forhindre, at den omtalte

olietanker gennemsejler dansk farvand uden lods.

På IMO-mødet vedtoges det tillige at fremskynde udfasningen

af en række enkeltskrogede olieskibe fra 2015 til 2010.

Kravene til konstruktion og udrustning af skibe, der

transporterer nukleart materiale følger af International Code for the Safe

Carriage of Packaged Irradiated Nuclear Fuel, Plutonimum and High-Level

Radioactive Wastes on Board Ships. Disse krav er skrappere end de krav, der

stilles til olietankskibe. Beholderne til transport af nukleart materiale er

konstrueret, testet og godkendt efter internationale krav. Hertil kommer, at

en

række lande, bl.a. Danmark, stiller skærpede krav til besætningens uddannelse

og træning.

Der findes i dag et omfattende internationalt regelsæt,

MARPOL-konventionen, der har til formål at forhindre, at forurening opstår,

dels ved at stille en række krav til skibene, dels ved at stille krav til

landene om at etablere modtagefaciliteter i havnene, så det affald, der

genereres ved et skibs drift, kan bortskaffes på en ordentlig måde.

Landene omkring Øresund samarbejder om sikkerheden i

farvandet i Helsingsforskommissionen. Her har Danmark flere gang rejst

spørgsmålet om at indføre en egentlig lodspligt i danske farvande. Der har

imidlertid i dette forum uheldigvis ikke kunnet opnås enighed om at forfølge

dette mål. Dette beror formentlig udelukkende på, at det vil være

omkostningsfordyrende for skibe fra Rusland, de baltiske lande og Polen at

skulle benytte lods gennem de danske stræder.

Andre tiltag kan iværksættes

Dansk Folkeparti er opmærksomt på, at der kan anvises mange

andre slags tiltag for at forbedre sikkerheden i farvandene. På Folketingets

høring den 14. maj 2003 påpegede repræsentanter for interesseorganisationer

forskellige veje, man kan gå.

Blandt de mange forslag, der blev berørt, bl.a. af Danmarks

Rederiforenings formand, Knud Pontoppidan, Jacob Hartmann,

miljøorganisationerne ved Greenpeace, og Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet,

skal her kun nævnes nogle få i summarisk form:

–

Farvandsafmærkning,

–

ruteopretning,

–

overvågning,

–

udpegning af nødhavn,

–

udvidelse af

enkeltskrogsforbud til at omfatte letolie- og kemikalietankere,

–

isbrydningsklassificering,

–

udelukkelse af eller

skærpet kontrol med skibe med særlig tvivlsomme bekvemmelighedsflag,

–

AIS-trafikkontrol i

hele Østersøen,

–

erstatningsansvar,

strafansvar og retsforfølgelse,

–

synliggørelse af

overvågningen,

–

beredskabsindsats i

samarbejde med kystkommunerne,

–

Drogdens gravede

rende gøres dobbelt så dyb,

–

Hatterområdet

indlemmes i VTS Storebælts overvågningsområde,

–

skråruten ved Hatter

Barn uddybes til 19 meter, og

–

indførelse af et

VTS-center for området omkring Drogdens gravede rende.

Nogle af disse tiltag er belyst i en rapport, som COWI A/S

har udarbejdet til Søfartsstyrelsen (Søfartsstyrelsen og Farvandsvæsenet:

Risikovurdering og sejladssikkerheden i de danske farvande – oversigt,

juni

2002). Den opstiller beregninger af forholdet mellem udgifter til

risikoreducerende tiltag og den opnåede risikoreduktion, altså økonomiske

konsekvensberegninger. Disse beregninger taler for at udføre de konkrete

tiltag, der viser en høj grad af omkostningseffektivitet, med andre ord vælge

de tiltag, der er relativt billige set i forhold til omkostningerne ved et

uheld.

Forslagsstillerne opfordrer til, at regeringen og

Folketingets partier under udvalgsarbejdet med nærværende beslutningsforslag

inddrager flere af disse forslag i overvejelserne. Selv om Folketinget i

første

omgang måske begrænser sig til at vedtage beslutningsforslaget, vil det være

gavnligt for sikkerheden, hvis en række af de andre tiltag forberedes og

implementeres på et senere tidspunkt.

Konsekvenser af forurening i danske farvande – to

hovedscenarier

Dansk Folkeparti mener, at det er bydende nødvendigt at

begrænse risikoen for en miljøkatastrofe i de danske farvande. De problemer,

der vil kunne opstå i forbindelse med store kollisioner eller

grundstødninger,

er i bedste fald meget kostbare at løse. I værste fald er de uoverskuelige og

med de mest alvorlige konsekvenser for miljø og økonomi. Derfor må der sættes

ind

med tiltag, der så effektivt som muligt kan fjerne eller formindske risikoen.

De fire delelementer, der indgår i beslutningsforslaget er:

1) forbud mod visse transporter i enkeltskrogede tankskibe, 2) lodspligt ved

visse former for skibstrafik, 3) lovpligtig ansvarsforsikring ved visse typer

godstransport og 4) indførelse af alkoholpromillegrænser for skibsførere. De

vil hver for sig og samlet tjene til at forbedre samfærdslen og i meget høj

grad øge sikkerheden og mindske risikoen for en omfattende forurening. Dette

er

naturligvis langt at foretrække frem for en beredskabsindsats, der først kan

sættes ind, når ulykken er sket.

Overordnet set kan man forestille sig to

hovedulykkesscenarier, nemlig kollisioner mellem skibe og grundstødninger.

Men

der er forskel på, hvordan de to scenarier påvirker miljøet omkring

ulykkesstedet.

Kollisioner vil sædvanligvis medføre forurening. Ved

kollision mellem to bulkcarriere/massestykgodsskibe, altså skibe, der

transporterer eksempelvis korn, kul eller gødning, vil forureningen med olie

normalt være stærkt begrænset, da denne sædvanligvis kun forekommer, hvis

brændstoftankene udsættes for lækage. Anderledes stiller det sig ved

kollisioner, hvor et tankskib er involveret. Her er risikoen for

olieforurening

umiddelbar, og det er her kun et spørgsmål om, hvor omfattende forureningen

bliver. Ved dobbeltskrogede tankskibe yder skibspladerne en vis beskyttelse

ved

kollision.

Ved grundstødning i danske farvande oplever vi generelt

ikke den store olieforurening. Dette skyldes flere faktorer: Havbunden er som

oftest sand og ler, olien forbliver i skibet bortset fra relativt små

mængder,

og inden for Skagerrak er farvandet forholdsvis roligt. Oliekatastrofer som

eksempelvis »Prestige«s forlis vil imidlertid medføre omfattende forurening.

Omkostningerne ved en omfattende forurening af de indre

danske farvande vil være betragtelige både med hensyn til de direkte

konsekvenser i form af udslettelse af marint liv og med hensyn til de deraf

afledte virkninger på bl.a. fiskeri og turisme. I det følgende søges disse

effekter klarlagt.

Under Miljø- og Planlægningsudvalgets høring den 14. maj

2003 i Folketinget om de potentielle omkostninger ved et omfattende

olieudslip

i danske farvande havde Teknologirådet opstillet to forskellige scenarier: a)

et scenario, hvor der ved Hatter Rev øst for Samsø spildes 20.000-95.000 t

råolie i april måned, og b) et scenario, hvor der nordøst for Bornholm

spildes

5.000-25.000 t råolie, også i april måned.

Miljøorganisationerne, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife Danmark, Friluftsrådet, Greenpeace

Danmark og WWF Verdensnaturfondens bidrag til høringen var udarbejdet af

biolog

Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening. Der blev ved høringen fremsat

mange bemærkelsesværdige udtalelser af eksperterne, og forslagsstillerne

anbefaler, at der under udvalgsbehandlingen sker en gennemgang af

Teknologirådets referat af høringen.

Nedenfor beskrives kort de to scenarier, der blev drøftet

ved høringen:

a) Samsøscenariet

Det danske fugleliv er i international sammenhæng ganske

enestående. Mindst 10 millioner vandfugle yngler eller raster hvert år i de

danske farvande. Med hensyn til det første ulykkesscenario kan det anføres,

at

der ved flere lejligheder er sket grundstødninger på Hatter Rev og Hatter

Barn.

Flere gange har disse grundstødninger medført betydelige olieudslip. Året

rundt

er der mange fugle og marsvin i området. Området ved Hatter Rev og Hatter

Barn

er såkaldt Ramsarområde og særlig beskyttet fugle- og

habitatbeskyttelsesområde

i EU. I marts-april måned, hvor uheldet finder sted, er der tale om over

100.000 dykænder og andre vandfugle samt stor tæthed af ynglende marsvin.

Vindretning og vejrforhold er afgørende for spredningen af

udslippet. Under typiske omstændigheder vil olieforureningen spredes til

Bælthavet og den sydlige del af Kattegat, der også rummer store

koncentrationer

af vandfugle. Det estimeres, at et uheld, der medfører udslip af mellem

20.000

og 95.000 t råolie vil medføre døden for mellem 50.000 og 200.000 vandfugle

inden for en radius af ca. 100-200 km. Mange af de arter, der vil blive

berørt,

er arter, der har en stor del af deres totale internationale bestand i de

danske farvande i kortere eller længere perioder af året. For trækfuglenes

vedkommende kan det dog med nogenlunde sikkerhed anføres, at ingen arter vil

være direkte udryddelsestruede, men det vil kunne tage mindst 10-20 år, før

arterne er oppe på et bæredygtigt niveau igen.

Et udslip, der berører Stavns Fjord og Sejerø Bugt, vil

resultere i noget nær total udslettelse af de store lokale ynglebestande af

f.eks. edderfugle og tejster. En tidshorisont på mellem 20-30 år estimeres,

før

bestanden vil være genopbygget. For de øvrige arter af fisk, bunddyr, planter

osv. vil der ske omfattende skade, især på lavt vand. Som en sekundær effekt

vil nedgangen i antallet og mængden af disse arter betyde forringede

fødebetingelser for andre arter, f.eks. fugle, havpattedyr og fisk, og deraf

afledte konsekvenser for fiskeriet, jf. nedenfor.

b) Bornholmsscenariet

Det andet scenario, der indebærer en grundstødning af en

olietanker på Bornholms nordkyst, er endnu vanskeligere at tackle. Det

skyldes,

at det vil være meget vanskeligt at fjerne olien fra klipperne, hvorfor en

stor

del af den ilanddrevne olie formentlig må efterlades til naturlig

nedbrydning,

hvilket tager i størrelsesordenen 2-5 år. Området er enestående i national

sammenhæng på grund af de særegne geologiske og biologiske forhold. Området

omkring Bornholm rummer kun få sæler og marsvin – derimod er antallet af

fugle

ganske stort. Områderne ved Ertholmene ved Christiansø er i lighed med

områderne ved Hatter Rev og Hatter Barn udpeget som Ramsar- og

EF-fuglebeskyttelsesområder.

Olieudslippets konsekvenser vil være afhængige af vejr-,

vind-, og strømforhold. Typisk vil der være stor risiko for, at olien spredes

til området omkring Hammeren og Ertholmene. Farvandet omkring Ertholmene

rummer

i sommerhalvåret (marts-august) store fuglekoncentrationer. Hvis olien når

til

Ertholmene – hvad der er stor risiko for – vil der efter al

sandsynlighed ske

en nærmest total udslettelse af den danske ynglebestand af alkefuglene lomvie

og alk samt af en af landets største ynglekolonier af edderfugle, der rummer

ca. 3.000 par. For alkefuglenes vedkommende vil en genopbygning tage op imod

100 år, idet disse arter formerer sig meget langsomt. Genopbygningen af

edderfuglebestanden kan tage 20-40 år afhængigt af, hvor mange af den

oprindelige bestand, der overlever, samt naturligvis under indflydelse af,

hvordan andre bestandregulerende faktorer udvikler sig. På Ertholmene og

Hammeren yngler næsten hele den danske bestand af baltiske sildemåger (ca.

10-15 par). Den baltiske sildemåge vil hermed være i stor risiko for at

forsvinde som dansk ynglefugl.

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser for

forskellige erhverv

Konsekvenserne af et olieudslip rammer ikke alene faunaen –

også de erhverv, der har tilknytning til og er afhængige af den danske natur,

rammes.

Fiskeriet og fiskeforarbejdende virksomheder

Danmarks Fiskeriforening forudser dramatiske konsekvenser,

såfremt Danmark rammes af et omfattende olieudslip. Det fastslås, at

oliekomponenterne påvirker mange aspekter af fiskenes biologi, f.eks.

DNA-forstyrrelser, cellemembrandysfunktion, ændring i vækst og reproduktion

samt lavere sygdomsresistens. Den komponent i olien, som er mest alvorlig for

det marine økosystem, er de såkaldte polyaromatiske hydrokarboner (PAH).

Laboratorieforsøg viser, at PAH kan give alvorlige langtidsskader på fisk og

fiskelarver. PAH kan hæmme normal seksuel udvikling hos hanfisk, nedbryde det

immunologiske forsvar hos fisk ved endog lav koncentration, forårsage

kromosomale afvigelser ved meget lave koncentrationer, øge dødeligheden og

reducere fiskelarvernes vækst, forårsage misdannelser og reduceret størrelse

ved klækning og forårsage unormal svømmeadfærd hos fiskelarver. Fisk indtager

især PAH via føden, men det kan også ske gennem hud og gæller.

Erfaringerne fra uheldet med »Exxon Valdez« den 24. marts

1989 viser, at det tager længere tid at genoprette et økosystem, end man

troede. For muslingebankernes vedkommende tog det ca. 2-3 år, men nogle er

endnu ikke fuldt genoprettet, og sildebestanden var fortsat ikke genoprettet

12

år senere. 12 år efter katastrofen var 60 pct. af strandområderne stadig

forurenet med olie på mindre end 100 m dybde i sedimentet, og heraf var ca.

20

pct. stærkt forurenet.

De første 5-6 måneder efter olieudslippet var der ingen

fangster, men efter ca. 8 måneder begyndte bestanden at vende tilbage til

området igen. Danmarks Fiskeriforening vurderer, at det stadig er for tidligt

at spå om langtidseffekterne af udslippet.

Det hidtil største uheld i Danmark, den 29. marts 2001,

hvor »Baltic Carrier« og »Tern« kolliderede med et udslip på 2.700 t råolie

som

resultat, medførte, at ni fiskere fik udbetalt erstatning for ødelagt grej og

tabt fiskeri. Erstatningen er primært udbetalt til bundgarnsfiskere. Der er

udbetalt 750.000 kr. for ødelagt grej og 510.000 kr. for tabt fiskeri.

Danmarks Fiskeriforening anfører om det første af de nævnte

scenarier, at der i april måned foregår et omfattende fiskeri med trawl, garn

og snurrevod efter sild, torsk og fladfisk m.m. i området omkring Hatter Barn

og Hatter Rev. Der foregår desuden bundgarnsfiskeri bl.a. ved Røsnæs og i

Århus

Bugt. Den samlede værdi af fiskeladninger fra Kattegat i 2002 beløb sig til

232.169.773 kr. Der var pr. 31. december 2002 registreret 488 aktive fartøjer

med fartøjsregistrering i området omkring Kattegat. Danmarks Fiskeriforening

mener ikke at kunne vurdere de nøjagtige økonomiske konsekvenser ved et

udslip

af olie omkring Hatter Rev og Hatter Barn, men til sammenligning oplyser

Danmarks Fiskeriforening, at der er afsat 20 mio. kr. som kompensation til

fiskerne i Østersøen for et trawlstop i 6 uger. I Kattegat vil fiskene i

tilfælde

af et uheld som illustreret være forsvundet i væsentligt længere tid end 6

uger.

Med hensyn til det andet scenarium anfører Danmarks

Fiskeriforening, at foråret og sommeren er gydetid for sild og torsk i

Østersøen. En olieforurening af kystzonen i gydeperioden vil påvirke en

fiskeårgang betydeligt. Når olien opblandes i sedimentet, vil der ske en mere

langvarig påvirkning af bunddyr, som igen påvirker fødetilgængeligheden for

fisk. Udslippet kan derfor få langsigtede biologiske og økonomiske

konsekvenser.

Der er ligeledes en overhængende risiko for, at olien spredes til et større

område, såfremt der er kraftig vind. Der er 200 fiskere på Bornholm, men

mange

fiskere fra hele landet fisker i området. Værdien af landinger fra Østersøen

i

2002 er opgjort til 246.025.096 kr. Fiskeområdet vil som i tilfældet Hatter

Barn/Hatter Rev være lukket i en kortere eller længere periode. Det er

vanskeligt at sige noget om, hvor langt fra kysten man skal, før det igen vil

være muligt at opnå fangster.

Som anført ovenfor er der afsat 20 mio. kr. som

kompensation til fiskerne i Østersøen i tilfælde af et fiskestop i 6 uger.

Fiskene vil være forsvundet i væsentligt længere tid end 6 uger i tilfælde af

et uheld som det illustrerede. Et længerevarende fiskestop vil få omfattende

konsekvenser for service- og forarbejdningsvirksomheder på Bornholm.

Turismeerhvervene

Danmarks Turistråd har behandlet konsekvenserne af et

olieudslip for dette erhverv. Den årlige omsætning for dansk turisme er 49

mia.

kr., og beskæftigelseseffekten svarer til 70.000 fuldtidsjob. Der blev i 2002

registreret 42 millioner turismeovernatninger i Danmark. Hertil kommer mellem

2

og 3 millioner endagsturister fra Sverige, Tyskland og Norge.

Kystnær ferieturisme er det største forretningsområde i

dansk turisme. I 2001 stod det for 34,7 millioner overnatninger og skabte en

omsætning på 11 mia. kr. Konsekvenserne for turismen af et eventuelt

olieudslip

er meget afhængige af, hvor udslippet sker. Et olieudslip, der rammer

Jammerbugten i juni måned, vil således have langt større negative

konsekvenser

for turismen end et tilsvarende udslip i Køge Bugt i oktober måned.

Jammerbugten er et af Danmarks primære ferieområder, og et olieudslip i juni

på

tærsklen til højsæsonen vil formentlig skræmme de fleste turister væk fra

området. På den baggrund er særlig store dele af turismen i først og fremmest

Vestjylland, men også i det øvrige Danmark udsat. Et uheld i Jammerbugten vil

skønsmæssigt medføre en nedgang i turismen på 70 pct.

Erfaringerne fra olietankerne »Erika«s og »Prestige«s

forlis ved henholdsvis Bretagne i Frankrig og Galicien i Nordspanien viste,

at

olieforureningen medførte et betydeligt fald i turismen med negative effekter

for regionens forretningsaktivitet, omsætning og beskæftigelse. Havde

udslippet

i forbindelse med kollisionen mellem »Baltic Carrier« og »Tern« den 29. marts

2001 i Grønsund været større end, tilfældet var, ville konsekvenserne have

været fatale for turismen på Nordfalster og Møn.

Danmarks Turistråd har fastlagt et reaktionsmønster for

turister i forbindelse med oliekatastrofer: Turister fravælger det

forureningsramte ferieområde på forhånd, turister, der allerede har booket

ferieophold i det ramte område, afbestiller, turister fravælger og

afbestiller

rejser til Danmark som helhed, fordi de ikke kan skelne mellem det

turismeområde, der konkret er ramt af olieudslippet, og resten af Danmark.

Turister, der ikke kan/vil afbestille, får en meget dårlig ferieoplevelse og

ønsker sandsynligvis aldrig at vende tilbage til området eller til Danmark.

Ferieområdet og Danmark får et dårligt internationalt image, der også på

længere sigt vil få negative konsekvenser for turismen til og i Danmark.

Danmarks Turistråd forholder sig også til uheldsscenariet

fra Bornholm. Turismen er et af Bornholms hovederhverv med en årlig omsætning

på ca. 1,2 mia. kr. Turisterne foretager 1,6 millioner overnatninger på

Bornholm årligt. Det vurderes, at antallet af overnatninger en måned efter

udslippet vil være faldet med i størrelsesordenen 65 pct. i forhold til året

forinden. Turismevirksomhederne på hele øen vil være mærkede af en kraftig

tilbagegang, selv om Bornholms sydkyst ikke vil være ramt af olie. Der kan

forventes et samlet fald i turismen på 50 pct., hvilket svarer til et fald i

den samlede omsætning på 600 mio. kr. Bornholmstrafikken må forvente et

massivt

fald i passagertallet. En række små sæsonvirksomheder især på

restaurationsområdet må forventes at dreje nøglen om, og flere vil følge.

Detailhandelen vil også blive ramt. Der må forventes en omsætningsnedgang på

mellem 25 og 30 pct. Dette fald slår igennem på beskæftigelsen. Der må

forventes i størrelsesordenen minimum 500 flere ledige alene i hotel- og

restaurantsektoren.

Et år efter et uheld forventer Danmarks Turistråd at

turismesæsonen vil ligge 15-20 pct. under niveauet for året, før

oliekatastrofen indtraf, idet mange potentielle turister fortsat vil forbinde

Bornholm med olieforurening.

Indvendinger

imod at lovgive

Dansk Folkeparti er opmærksom på, at der fra nogle sider

vil blive rejst indvendinger imod at lovgive som foreslået. Indvendingerne

imod

de enkelte delelementer af forslaget vil formentlig kunne opdeles sådan:

Forbud mod enkeltskrogede tankskibes gennemsejling

Det vil formentlig blive indvendt, at Danmark ikke ensidigt

kan stille et så vidtgående krav, men må afvente, at der måske i fremtiden

kan

forhandles med Rusland og andre lande i Østersøområdet. Man vil henvise til,

at

man allerede er nået langt med IMO’s forbud mod, at enkeltskrogede skibe

fra

2005 må anløbe havne i IMO-lande med tung fuelolie i lasten. Man vil gøre

gældende, at disse regler bør videreudvikles i de kommende år, og at Danmark

skal presse på.

Forslagsstillerne vil heroverfor pege på, at de

hovedsagelig farlige russiske olietankere ikke anløber danske havne, men

gennemsejler vore farvande. Det er her, den store risiko ligger. Det er

derfor

også her, lovgivningsindsatsen skal ske. Det er alt for farligt at vente,

indtil der om måske 10 eller 15 år kan skabes enighed i IMO om at udvide

regelsættet til at gælde for al gennemsejling.

Lodspligt ved visse former for skibstrafik –

opsigelse af traktaten af 1857

Nogle vil pege på, at Danmark er forpligtet af traktaten

fra 1857, og at Danmark vil blive udsat for kritik fra udlandet, hvis vi uden

videre opsiger den gamle traktat og påbyder lodspligt.

Hertil skal bemærkes, at Danmark faktisk gennem en årrække

har forsøgt at overbevise de andre lande i Østersøområdet om værdien af

lodspligt, men forgæves. Der er således tale om et velkendt dansk krav.

Indvendingerne imod at imødekomme det danske ønske kan kun tillægges

betydning,

hvis man vægter hensynet til de pågældende landes transportøkonomi højere end

hensynet til at undgå en miljøkatastrofe i den danske del af Østersøen eller

i

Bælterne.

Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at folkeretten tillader

Danmark at opsige traktaten med et rimeligt varsel. Under udvalgsarbejdet vil

Dansk Folkeparti opfordre til, at danske eller udenlandske jurister udtaler

sig

om, hvilket varsel der kan anses for passende, eksempelvis 1 eller 2 år.

Heldigvis anmoder mange udenlandske skibe om dansk

lodsbistand, men langtfra alle. Og heldigvis er den største del af

skibspassagerne med mindre skibe, der på grund af deres størrelse og dybgang

ikke frembyder nogen større risiko. Men med den stærkt stigende trafik, den

stærke forøgelse af russisk eksport af råolie og den almindeligt stigende

trafik af store skibe er det helt uforsvarligt at se bort fra, at de danske

farvande kan blive skueplads for miljøkatastrofer.

Derfor er Danmark nødt til at tage ansvar for situationen

og gennemføre de regler, situationen kræver.

Krav om lovpligtig ansvarsforsikring

Det vil formentlig blive indvendt, at Danmark ikke kan gå

enegang med krav om lovpligtige ansvarsforsikringer, at det vil stride mod

traktaten fra 1857. Heroverfor må anføres, at den særlige risiko, de danske

farvande og skibstrafikken heri frembyder, taler for, at Danmark netop går i

spidsen som foregangsland på dette felt. På længere sigt vil det være

naturligt, at Danmark arbejder for, at der i IMO indføres forsikringsregler,

der implementerer princippet om, at forureneren betaler, og indfører et

revideret erstatningsregime, der tilskynder til sikker sejlads.

Krav om alkoholpromillegrænse

Økonomi- og erhvervsministeren har tidligere argumenteret

imod at indføre promillegrænser. Se herom under punkt 4.

Opsigelse af

Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden

Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende danske

retsregler og folkeretten.

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

Beslutningsforslaget indeholder 4 forskellige initiativer,

der både hver for sig og tilsammen vil kunne få en meget gunstig udvikling på

transportsikkerheden til søs og på miljøsikkerheden i de danske farvande.

1. Forbud mod visse transporter i enkeltskrogede

tankskibe

Efter forslaget forbydes det i de indre danske farvande at

benytte enkeltskrogede tankskibe til at udføre nærmere angivne farlige

transporter af olie, kemikalier og radioaktivt materiale.

Et enkeltskroget skib er bygget med en skibsplade, der på

denne måde holder lasten adskilt fra vandet. Enkeltskrogede skibe har i mange

tilfælde dobbelt bund, hvilket beskytter ved grundstødninger. Ved dobbelt

bund

forstås, at skibet har to skibsplader i bunden med ca. 1-2 meters

adskillelse.

Dobbeltbunden er inddelt i sektioner, hvoraf flere af sektionerne benyttes

til

brændselsolie. Ved enkelt bund forstås, at skibet kun har én skibsplade i

bunden af lastsektionen. Under maskinrummet vil der normalt være dobbelt bund

af hensyn til brændstofolien.

Ved et dobbeltskroget skib forstås, at skibet har to skrog.

Mellem lasten og vandet vil der således være to plader adskilt af et luftrum

på

ca. 1-2 m. Disse skibsplader er af mindre tykkelse end ved enkeltskrogede

skibe, da der nu er to skibsplader. Den samlede styrke bliver totalt set

større

end ved enkeltskrogede skibe. Når skibet er dobbeltskroget, vil det altid

have

dobbelt bund.

Tankskibe benyttes i alle ovennævnte kategorier. I dag

anløber

dog kun dobbeltskrogede skibe

danske havne. Anderledes stiller det sig med gennemsejling af danske

farvande,

hvor samtlige nævnte kategorier forekommer.

En række interesseorganisationer har udtalt sig positivt om

at indskrænke anvendelsen af enkeltskrogede tankskibe i danske farvande.

Danmarks Rederiforening har således stillet forslag om, at tunge

olieprodukter

udelukkende skal transporteres i tankskibe med dobbeltskrog, medens Dansk

Ornitologisk Forening finder, at alle former for olietransporter skal ske i

dobbeltskrogede skibe, og derfor kræver et forbud, der omfatter alle type

olie.

Derudover har blandt andet Friluftsrådet, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden

og

Dansk Botanisk Forening anbefalet et forbud mod enkeltskrogsskibe til farlige

laster. Dertil kommer, at Samsø Kommune i en henvendelse til økonomi- og

erhvervsministeren har opfordret ministeren til omgående at sørge for, at

olielaster fremover transporteres i dobbeltskrogede skibe.

Danmarks Naturfredningsforening har tillige krævet, at

danske farvande lukkes for farlige laster transporteret i enkeltskrogede

fartøjer, ligesom der er sluttet en aftale mellem søfartserhvervet,

industrien

og Økonomi- og Erhvervsministeriet om, at industrien og søfartserhvervet

alene

chartrer og anvender tankskibe med dobbeltskrog ved transport af tung,

miljøskadelig olie til og fra danske havne, terminaler og opankringspladser.

Aftalen mellem de danske redere og industrien bakkes op af Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Industri, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen

af

1895.

Et indgreb imod sejlads med farlige laster i enkeltskrogede

tankskibe aktualiseres af, at Rusland i øjeblikket er i gang med en større

udbygning af Primorskterminalen, hvorfra en stor del af den russiske olie

udskibes. Kapaciteten i Primorsk skal øges fra 12 til ca. 50 mio. t fra 2017.

Fra 2000, da Primorsk blev taget i brug, og frem til 2003 er

olietransporterne

øget fra 70 mio. t til 95 mio. t.

Transport af olie i dobbeltskrogede skibe er naturligvis

ikke nogen garanti imod uheld i dansk farvand. Men på grund af den danske

undergrunds særlige struktur og dobbeltskrogede skibes konstruktion mindskes

risikoen for alvorlig forurening med olie eller kemikalier.

Den detaljerede udformning af reglerne bør ske i samarbejde

med interesseorganisationer og sagkyndige, således at det sikres, at

forbuddet

mod at benytte enkeltskrogede tankskibe omfatter alle farlige transporter af

olie, kemikalier og radioaktivt materiale.

2. Lodspligt ved visse former for skibstrafik

Økonomi- og erhvervsministeren har oplyst tallene for

grundstødninger og kollisioner med dansk henholdsvis udenlandsk registrerede

skibe i perioden 1983-2003 med en bruttotonnage over 5.000 t. Tallene for

udenlandske skibe er imidlertid alene registreret efter 1997. Det er

bemærkelsesværdigt, at der er en signifikant forskel på antallet af

grundstødninger og kollisioner, som danske skibe er involveret i, og det

antal,

som involverer udenlandske skibe.

Antallet af grundstødninger involverende danske skibe

ligger i hele perioden 1983-2003 mellem nul og to om året med en enkelt

undtagelse i 1984, hvor der skete fire grundstødninger. For udenlandske skibe

ligger tallene med to undtagelser mellem syv og ni grundstødninger. Meget

tyder

på, at udenlandske skibe har vanskeligere ved at manøvrere i dansk farvande

end

danske skibe.

Den samme forskel gør sig gældende med hensyn til antallet

af kollisioner. Antallet af kollisioner mellem danske skibe ligger på 20 år

mellem nul og to pr. år med tre undtagelser, nemlig i 1986 og 1993, hvor der

er

registreret tre, og i 1991, hvor der er registreret fire. For udenlandske

skibe

ligger antallet af kollisioner væsentligt over dette niveau, idet der er

registreret helt op til syv kollisioner og ikke under to kollisioner i

perioden

1997-2003. Antallet af kollisioner underbygger ligeledes, at der i Danmark

bør

bestå lodspligt for skibsfartøjer.

Farvandsvæsenet er dansk ressortmyndighed vedrørende

lodsning og lodsvæsenet, der har eneret til lodsning på dansk territorium.

Lodsvæsenet er en selvbærende og selvfinansierende virksomhed, hvis takster

fastsættes af forsvarsministeren. Lodserierne stiller stedkendte navigatører

til rådighed for skibsfarten ved anløb af danske havne og gennemsejling af

danske farvande. Herved søges sejladssikkerheden forbedret og miljøet sikret.

Farvandsdirektøren autoriserer lodser, meddeler tilladelser, udsteder

certifikater m.v.

I henhold til lodsloven, der senest blev revideret i 1989,

fastsætter forsvarsministeren og farvandsdirektøren reglerne for lodsvæsenet,

f.eks. med hensyn til antallet af lodserier og deres lodsningsområder,

lodstaksterne samt lodseriernes drift. Lodsvæsenet består af tre lodserier:

Farvandslodseriet, Bælt- og Fjordlodseriet og Sundet Lodseri.

Lodsloven pålægger farvandsdirektøren at føre tilsyn og

kontrol med lodsvæsenet. Han udøver disse pligter gennem bl.a.

lodsinspektionen. Farvandsdirektøren er endvidere formand for Lodsrådet, som

er

nedsat i henhold til lodsloven og er sammensat af repræsentanter for

myndigheder og organisationer med nær tilknytning til lodsvæsenet og dets

økonomi og for brugere af dets ydelser.

Prisen for en lodsning afhænger af det lodsede skibs

længde, bredde og dybgang, lodsningens længde og varighed samt farvandets

beskaffenhed. Lodserne har i øvrigt pligt til at indberette til

myndighederne,

såfremt et skib ikke er sødygtigt.

Indtægterne skal sikre, at lodsvæsenet til stadighed er

økonomisk selvbærende og selvfinansierende, men da indtægten ved de enkelte

lodserier kan være meget forskellig, har Lodsreguleringsfonden siden 1954

sikret, at der sker en vis udligning af lodsernes indkomst.

Nogle hævder, at lodsernes kundeforhold til fartøjerne i

danske farvande kan føre til, at der opstår et afhængighedsforhold mellem

lodserne og fartøjerne, der betyder, at der er risiko for, at lodserne vil

være

tilbageholdende med at indberette skibe, der ikke er sødygtige. Hvis det er

korrekt, at en sådan risiko består, vil den kunne fjernes ved indførelse af

en

generel lodspligt for alle skibe med farlige laster såsom olie, kemikalier og

radioaktivt materiale.

Flere interesseorganisationer, bl.a. Dansk Ornitologisk

Forening og Danmarks Naturfredningsforening, har talt for, at der indføres

lodspligt i danske farvande for at mindske risikoen for uheld i form af

grundstødninger og kollisioner med skibe, der medfører farlig last. Det samme

synspunkt har Danmarks Rederiforening haft.

De danske lodser kender dansk farvand ind og ud. Der er

derfor ikke tvivl om, at antallet af grundstødninger og kollisioner vil falde

dramatisk, hvis denne del af beslutningsforslaget bliver ført ud i livet.

Beslutningsforslaget vil derfor være i stand til at mindske antallet af

grundstødninger og kollisioner, såfremt det bliver lovpligtigt for ethvert

skib, der fører en farlig last, at bringe lods om bord.

Formentlig bør alle skibstyper, uanset konstruktion og størrelse,

være omfattet af lodspligten, når de transporterer farligt materiale såsom

olie, kemikalier og radioaktivt materiale. Men detaljerne kan naturligvis

forhandles, og interesseorganisationer og sagkyndige bør høres om den nærmere

udformning af lovreglerne.

3. Lovpligtig ansvarsforsikring ved visse typer

godstransport

Rederen for et tankskib, der transporterer olie, har ifølge

sølovens § 191 ansvaret for forurening, som skyldes olie, der flyder ud fra

et

skib i tilfælde af kollision eller grundstødning. Ansvaret er objektivt og

gælder således, uanset om der er udvist fejl eller forsømmelse.

Det internationale ansvars- og erstatningssystem

gælder dog kun for tankskibe, der transporterer olie i bulk.

Ejeren af et skib har mulighed for at begrænse sit ansvar

til et beløb, der er afhængigt af skibets størrelse. Ansvaret for de største

tankskibe er ca. 597 mio. kr. Sølovens regler bygger på den internationale

konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening, som ca.

80

lande, herunder Danmark og en række andre EU-lande, har tiltrådt. Disse

regler

gælder altså således alene for disse ca. 80 lande.

For at sikre, at ofrene for forureningen som følge af

transport af svært forurenende olie har mulighed for at få dækket deres

økonomiske tab, stilles der efter de internationale regler krav om, at den

registrerede ejer af et tankskib skal tegne forsikring for ansvaret. Der skal

udstedes et certifikat – normalt fra skibets flagstat – om, at

skibet har en

gyldig forsikring for ansvaret. Reglerne gælder alene for skibe, der

transporterer mere end 2.000 t olie som last. Certifikatet er en betingelse

for, at et skib kan operere under det pågældende flag.

For fremmede skibe kan der stilles krav om forevisning af

certifikatet, når skibet anløber eller forlader dansk havn. Selv om et skibs

flagstat ikke har tiltrådt konventionen, kan Danmark alligevel stille krav om

forsikringscertifikat.

Skulle de forureningsskader, der opstår i danske farvande i

forbindelse med olietransporter, overstige skibets pligtmæssige forsikring,

kan

Den Internationale Olieerstatningsfond træde til. Fonden dækker også i den

særlige situation, hvor et olietankskib af den ene eller den anden grund ikke

måtte have forsikring.

Fondens størrelse er fastsat således, at det maksimale

beløb, der er til rådighed, inklusive rederens dækning pr. 1. november 2003

er

på ca. 2,25 mia. kr. pr. uheld. Fonden finansieres af olieimportører i de

tilsluttede lande. Omkostningerne er dermed i realiteten delt mellem rederne

og

ladningsejerne, typisk olieselskaber. Der har været drøftelser om at etablere

en supplerende fond, men oplysninger herom har ikke kunnet tilvejebringes.

I 1996 udfærdigede International Maritime Organization en

konvention, der etablerede et ansvars- og erstatningssystem for alle andre

farlige og forurenende stoffer, der svarer til det, der gælder for olie.

Rederens ansvar, der skal være forsikret, udgør afhængigt af skibets

størrelse

op til ca. 1 mia. kr. Dette suppleres af en erstatningsfond, og tilsammen kan

der dækkes skader på op til 2,5 mia. kr. af rederen og fonden. Fonden

finansieres af importørerne af de farlige stoffer.

Denne konvention, der betegnes HNS-konventionen, er

imidlertid endnu ikke trådt i kraft. Alene Angola og Rusland havde pr. 28.

november 2002 ratificeret konventionen. Danmark har i lighed med de andre

nordiske lande undertegnet HNS-konventionen.

Retstilstanden på området er således forholdsvis uklar med

hensyn til skibe, hvis flagstat ikke er del af Den Internationale

Olieerstatningsfond og IMO. Da der ikke er noget krav om forsikring for at

kunne sejle igennem danske farvande, vil et eventuelt uheld kunne blive en

særdeles bekostelig affære for den danske stat.

Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at der bør

indføres en generel pligt for fartøjer, der sejler igennem dansk farvand med

farlige laster, det vil sige olie, kemikalier og radioaktivt materiale,

herunder f.eks. affald fra nukleare anlæg, om at tegne en ansvarsforsikring,

der dækker omkostningerne ved miljøoprensning – og opretning efter

forlis, kollisioner,

tømning af kemikalier m.v. i dansk farvand.

Den for Danmark optimale situation i så henseende vil være,

at andelen af omkostningerne, som forureneren betaler, maksimeres og de

samfundsmæssige udgifter for Danmark minimeres. For at minimere udgifterne

med

kontrol af, at de gennemsejlende fartøjer er i besiddelse af den

obligatoriske

forsikring, kan forsikringsselskaberne pålægges at indberette

policeoplysninger, således at danske myndigheder til enhver tid har tilgang

til

oplysninger om, hvilke tankskibe der har tegnet ansvarsforsikring. I den

internationale handelsret er brugen af f.eks. dokumentation for

produktansvarsforsikringer så almindelig og udbredt, at den kan anvendes som

mønster. Allerede når et skib har planlagt sin rute gennem danske farvande,

kan

skibsfører, rederi eller forsikringsselskab elektronisk fremsende

forsikringscertifikat med relevante policeoplysninger til de danske

myndigheder, der således har sikkerhed for, at skibet er behørigt forsikret,

når det gennemsejler danske stræder.

Effekten af en sådan forsikringsordning vil være, at det

vil være vanskeligt og bekosteligt at tegne forsikring for et skib, hvis

tilstand er tvivlsom, og hvor besætningen ikke er fortrolig med det farvand,

der besejles, eller hvor besætningen nægter at tage lods om bord. Ligeledes

vil

forsikringspræmien afhænge af lasten og de eventuelle skadevirkninger, som

denne kan medføre, hvis et uheld indtræffer.

Forsikringerne bør praktisk indrettes med en forholdsvis

lav selvrisiko, så det sikres, at rederiet ikke går konkurs som konsekvens af

et uheld. Ligeledes skal forsikringen naturligvis indrettes med en minimums-

og

maksimumsdækning alt afhængigt af karakteren, farligheden og værdien af

fartøjets last. Maksimumsdækningen må ligeledes i et vist omfang modsvare en

væsentlig del af de udgifter, der vil være forbundet med at rydde op efter en

større ulykke.

Sidegevinsten ved indførelse af en obligatorisk

ansvarsforsikring kan være, at særlig farlige laster eller særlig udslidte

skibe måske slet ikke vil kunne blive forsikret og dermed ikke vil have ret

til

at besejle danske farvande. Dette vil yderligere sikre danske farvande mod

olieforurening.

Ved den nærmere udformning af reglerne bør ministeriet

inddrage sagkyndig ekstern bistand.

4. Alkoholpromillegrænser for skibspersonnel

I januar 2003 anmeldtes en skibsfører på Fanøfærgen for at

virke beruset under overfarten. Politiet mødte op på havnen i Esbjerg og

foretog en alkoholtest, der viste sig positiv, hvorpå skibsføreren blev

anholdt. Resultatet af den blodprøve, der efterfølgende blev foretaget, var,

at

skibsføreren havde en promille på 0,9. Politiet måtte imidlertid opgive at

rejse en sag mod skibsføreren,

blandt

andet under hensyntagen til, at der ikke i lov om sikkerhed til søs findes en

eksakt promillegrænse for trafik på søen.

Af lov om sikkerhed til søs fremgår af § 29, stk. 3: »Har

den, der fører et skib eller i øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en

stilling af væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre

rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at udføre

sin

tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes den pågældende med bøde eller

fængsel i indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.«

Af retspraksis fremgår det, at der de facto er sat en

grænse på 1,0 promille, hvilket er 0,5 promille højere end grænsen for

promillekørsel i personbil. Til sammenligning forefindes en promillegrænse på

0,2 for bl.a. piloter og lokomotivførere.

Forslagsstillerne er af den overbevisning, at der bør

gælder den samme promillegrænse for skibsførere som for piloter og

lokomotivførere, da alle disse grupper potentielt er ansvarlige for store

grupper af passagerers sikkerhed og førlighed.

Økonomi- og erhvervsministeren har i et svar til Dansk

Folkepartis medlem af Miljø- og Planlægningsudvalget, Jørn Dohrmann, bedyret,

at en af hovedårsagerne til, at der efter hans overbevisning ikke er behov

for

at indføre en fast promillegrænse for skibsførere er, at en sådan

promillegrænse også vil ramme skibsførerere i fritidsfartøjer.

Argumentationen

forekommer imidlertid mærkværdig, idet promillegrænsen for både piloter,

lokomotivførere og billister også gælder for disse grupper, selv om deres

kørsel ikke er en del af deres erhverv. Forslagsstillerne har vanskeligt ved

at

se, hvorfor danske farvande ikke skal være reguleret af faste

promillegrænser,

medens det modsatte er tilfældet både i dansk luftrum, på danske veje og på

danske jernbaner.

Økonomi- og erhvervsministeren henviser til, at fritidsbåde

under debatten blev sidestillet med fritidshuse. Efter forslagsstillernes

opfattelse må det imidlertid være forholdsvis simpelt at skelne mellem,

hvornår

en båd sejler og en båd ligger i havn. Naturligvis bør en promillegrænse kun

gælde for skibsføreren, i det omfang han fører skibet, og ikke i tilfælde,

hvor

båden ligger til kaj i en havn. Sammenligneligt har ministeren ikke påpeget

et

lignende problem med hensyn til autocampere, der også anvendes både til

beboelse og til kørsel. Det bør være selvindlysende, at en autocampers ejer

naturligvis kun kan ifalde dom, såfremt føreren af autocamperen rent faktisk

kører autocamperen i beruset tilstand, og ikke fordi han opholder sig i

autocamperen i beruset tilstand.

Økonomi- og erhvervsministeren anfører yderligere til

støtte for ikke at indføre en egentlig promillegrænse, at rederierhvervet i

dag

har faste alkoholpolitikker, og at de større rederier fører en decideret

nulalkoholpolitik. En række busselskaber i Storkøbenhavn har meldt, at de

heller ikke accepterer alkohol i blodet på deres chauffører. Det får

imidlertid

ikke nogen til at overveje at fjerne promillegrænsen på vejene. Derudover bør

man være opmærksom på, at danske farvande også besejles af udenlandske

rederier, som ikke nødvendigvis har den samme strenge alkoholpolitik –

ligesom

de danske farvande også besejles af privatpersoner.

Økonomi- og erhvervsministeren henviser yderligere til, at

etablering af en promillegrænse vil medføre, at den etablerede

nulalkoholpolitik udhules. Imidlertid opretholder som tidligere nævnt en

række

busselskaber en nulalkoholpolitik, som generelt ikke synes udhulet af, at

staten har indført en promillegrænse, der er højere end 0,0.

Hvordan promillereglen for skibsførere eksakt skal

udformes, kan overvejes nærmere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der er

stærke argumenter, der taler til gunst for, at promillegrænsen fastsættes til

0,2, sådan som tilfældet er med hensyn til piloter og lokomotivførere. Alle

tre

grupper har ansvaret for store mængder af passagerer og bør derfor være

underlagt

en skærpet promillegrænse. På den anden side kan der til fordel for en

promillegrænse på 0,5 tale, at en række skibsførere netop ikke har samme

ansvar

som piloter og lokomotivførere, idet de eksempelvis fører tankskibe eller

mindre fartøjer og ikke deltager i egentlig persontransport, som færger gør

det. Forslagsstillerne mener, at promillegrænsen alene skal gælde for

skibsførere, der fører skibe over en vis størrelse eller med passagerer eller

nærmere bestemte fragter, men også disse spørgsmål må forhandles nærmere

under

udvalgsbehandlingen.

For så vidt angår opsigelse af Traktat ang. Afløsningen af

Sund- og Belttolden (TRA nr. 21000 af 14/03/1857) henvises til bemærkningerne

ovenfor vedrørende danske retsregler og folkeretten. Traktaten er optrykt som

bilag 1 til beslutningsforslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Beslutningsforslaget skønnes ikke at medføre udgifter eller

administrative byrder for det offentlige. Opgaverne skønnes derfor ikke at

kræve flere offentlige ressourcer end i dag. Tværtimod må det antages, at de

foreslåede foranstaltninger vil kunne afværge større eller mindre

forureningsulykker og derved forskåne det offentlige, herunder såvel staten

som

kommunerne, for udgifter af uforudsigelig størrelse.

Bilag 1

Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden (TRA

nr. 21000 af 14/03/1857 (gældende)) med noter. Her optrykt fra

Retsinformation.

Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden

(Rigsraads-Tid. Extraordinair Samling 1857. S. 14-15, 37,

122-23. 145-48. Anhang A. S. 1-26. Dep. Tid. f. 1857 S. 361-379, 585.)

Hans Majestæt Kongen af Danmark, paa den ene Side, og Hans

Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt

Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt

Dronningen

af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af

Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hans

Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af

Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af

Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder

Lubeck, Bremen og gjennemføresHamborgs Senater, paa den anden Side, lige

besjælede af det Ønske, at lette og forøge de for Øjeblikket mellem deres

Stater, eller gjennem disse, bestaaende Handels- og Skibsfarts-Forhold,

saavel

ved en fuldstændig og stedsevarende Ophævelse af enhver af fremmede Skibe og

deres Ladninger ved Gjennemfarten gjennem Sundet og Belterne opkrævet Told,

som

ved en Nedsættelse af Transittolden for Varer, der gjennemføres paa de Veie,

der forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, have besluttet i dette Øiemed

at

underhandle om en udtrykkelig Tractat og have dertil med deres Fuldmagter

forsynet, Hans Majestæt Kongen af Danmark: Allerhøjstsammes

Gemeimeconferentsraad og Directeur for Øresunds Toldkammer, Herr Christian

Ulbrecht Bluhme, Storkors af Dannebrogsordenen og Dannebrogsmand zc. zc.;

Hans

Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen: Allerhøistsammes

Charge

d’affaires ved det Kongelig Danske Hof, Herr Carl Jaeger; Hans Majestæt

Belgiernes Konge: Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr Ulcindor Ridder Beaulieu,

Officeer af Hans Orden zc. zc.; Hans Majestæt de Franskes Keiser:

Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans

Majestæt Kongen af Danmark, Herr Adolph Dotezac, Commandeur af den Keiserlige

Æreslegions Orden, Storkors af Dannebrogsordenen zc. zc.; Hendes Majestæt

Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland:

Allerhøistsammes

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen

af

Danmark, Herr Andrew Buchanan, Esquire; Hans Majestæt Kongen af Hannover:

Allerhøistsammes Ministerresident og Geheimelegationsraad, Herr Charles

Hanburg, Commandeur af 1 ste Klasse af Guelpheordenen, decoreret med

Waterloo-Medaillen zc. zc.; Han Kongelige Høihed Storhertugen af

Mechlenborg-Schwerin: Høistsammes Regjeringsraad og Geheimelegationsraad,

Herr

Carl Friedrich Wilhelm Brosch, Ridder af den Røde Ørns Ordens 2den Klasse

zc.;

Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg: Høistsammes Regjeringsraad,

Herr Ulbrecht Johannes Theodor Erdmann, Capitular-Comthur af den

Storhertugelige

Huus- og Fortjenesteorden zc. zc. Hans Majestæt Kongen af Nederlandene:

Allerhøistsammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr

Henri Charles du Bois, Ridder af den Nederlandske Løveorden og af den

Luxemburgske Egetroneorden zc.: Hans Majestæt Kongen af Preussen:

Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans

Majestæt Kongen af Danmark, Herr Alphons Heinrich Grev v. Driolla, Hans

Kammerherre, Ridder af den Røde Ørns Orden zc.; Hans Majestæt Kejseren af

Rusland:

Allerhøistsammes Collegieraad, Herr Julius Tegoborsti, Ridder af den

Keiserlige

St. Annaordens 2den Klasse med Sværdet o.s.v.; Hans Majestæt Kongen af

Sverrig

og Norge: Allerhøistsammes Kammerherre og Charge d’affaires ved det

Kongelig

Danske Hof, Herr Niels Wilhelm, Baron af Wetterstedt, Ridder af

Nordstjerneordenen zc.; og de frie Hansestæder Lubeck, Bremen og Hamborgs

Senater: Sammes Ministerresident hos Hans Majestæt Kongen af Danmark, Herr

Freidrich Kruger, Dr. juris utr. zc; Hvilke, efter at have udvekslet deres

Fuldmagter, der befandtes i god og tilbørlig Form, ere komme overeens om

følgende Artikler:

Art. 1.

Hans Majestæt Kongen af Danmark paatager Sig ligeoverfor

Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hs. Majestæt

Belgiernes Konge, Hs. Majestæt de Franskes Keiser, Hds. Majestæt Dronningen

af

det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hs. Majestæt Kongen af

Hannover, Hs. Kongelige Høihed Storhertugen af Mechlenborg-Schwerin, Hs.

Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hs. Majestæt Kongen af

Nederlandene, Hs. Majestæt Kongen af Preussen, Hs. Majestæt Keiseren af

Rusland, Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder

Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater, der alle modtage Tilbuddet,

Forpligtelsen

til: 1. ikke at opkræve nogen Told, Lastepenge, Fyr- og Fyrtaarnsafgifter,

Tøndepenge, eller nogensomhelst anden Skibs- eller Ladningsafgift af de

Skibe,

der passere Belterne eller Sundet for at begive sig fra Nordsøen til

Østersøen,

eller omvendt, hvad enten de ikkun seile igjennem de Danske Farvande eller

nødes til der at kaste Anker eller søge Havn, det være sig paa Grund af

Søtilfælde eller formedelst Handelsoperationer. Intet Skib skal for Fremtiden

under nogetsomhelst Paaskud turde anholdes eller underkastes nogen Standsning

paa dets Fart gjennem Sundet og Belterne; men Hans Majestæt Kongen af Danmark

forbeholder Sig udtrykkelig Ret til, ved særskilte Overeenskomster, der

hverken

betinge nogen Visitation eller Anholdelse, at ordne den tiltale og

Toldbehandlingen

af de Magters Skibe, der ikke have taget Deel i nærværende Tractat; 2.

hverken

af de bemeldte Skibe, som med Ladning eller Ballast løbe ind i eller ud af

Danske Havne, hvad enten de der have udført Handelsoperationer eller ikke,

eller af deres Ladninger at kræve nogensomhelst Afgift, som disse Skibe eller

deres Ladninger, paa Grund af Passagen gjennem Sundet eller Belterne, vilde

have været underkastede og hvis Afskaffelse er blevet stipuleret i

foregaaende

Passus; og er det vel at forstaae, at de saaledes afskaffede Udgifter, der

følgelig hverken maa opkræves i Sundet og Belterne eller i de danske Havne,

heller ikke indirekte maa kunne gjenoprettes enten ved i den Hensigt at

forhøie

de nu bestaaende Havne- og Toldafgifter, eller ved samme Øiemed at indføre

nye

Skibsfarts- eller Toldafgifter, eller paa nogensomhelst anden Maade.

Art. 2.

Hans Majestæt Kongen af Danmark forpligter Sig fremdeles

ligeoverfor de ovennævnte høie contraherende Parter til: 1. at bevare og

vedligeholde alle fortiden ved Indløbene og Tilgangene til Hans Havne,

Rheder,

Floder eller Kanaler eller langs Hans Kyster existerende Fyr og Fyrtaarne,

saavelsom de Bøier, Tønder og Lodsmærker, der nu forefindes og tjene til

Seiladsens Lettelse i Kattegattet, Sundet og Belterne; 2. for Fremtiden, som

hidtil, i Skibsfartens almindelige Interesse at tage under alvorligste

Overveielse, hvorvidt det maatte være nyttigt og beleiligt at forandre

Beliggenheden og Formen af disse Fyr, Fyrtaarne, Bøier, Tønder og Lodsmærker,

eller at forøge deres Antal, Alt uden nogetsomhelst Paalæg til Byrde for den

fremmede Skibsfart; 3. for Fremtiden, som hidtil, at lade føre Tilsyn med

Lodstjenesten, hvis Afbenyttelse i Kattegattet, Sundet og Belterne til enhver

Tid er overladt til Capitainernes og Skibsførernes eget Godtbefindende. Det

forstaaer sig, at Lodspengene skulle være moderate, at een og samme Taxt skal

gjælde for danske og fremmede Skibe, og bemeldte Afgift overhovedet kun vil

kunne affordres de Skibe, der frivillig have betjent sig af Lodser; 4. uden

nogensomhelst Indtrængning at tillade alle, saavel danske som fremmede,

Privat-Entrepreneurer, efter eget Godtbefindende og under samme Betingelser,

uden Hensyn til deres Nationalitet, i Sundet og Belterne, at henlægge og

stationere Fartøier, udelukkende bestemte til Bugsering af de Skibe, der

ønske

at gjøre Brug deraf; 5. at lade samtlige Veie og Kanaler, der nu forbinde

eller

fremtidig ville komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen, blive

deelagtige i den Toldfrihed, som efternævnte indenlandske eller fremmede

Varer

for Øieblikket nyde paa nogle af disse Veie: Agarius (Lærkesvamp); Fyrsvamp

(upræpareret); Rav eller Bernsteen; Dyr, levende, af alle Slags; Antimonium;

Træer og Buske, levende; Regne- og Skrivetavler samt Skrifter af Skifersteen:

Tagskifer; Sølv i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Arsenik; Asphalt

(Jødebeeg, Jordharpix); Dyvelsbræk; Knopper; Enebær; Koste og Karskrubber

(saafremt de ikke ere Børstenbinderarbeide); Bambus-, Spansk- og andre Rør

(raae, uforarbeidede); Smør; Hvalrav (Spermacet) samt Spermacetolie;

Kornvarer:

Boghvede, Byg, Havre, Mais, Rug, Hvede, Bitter; Træarter for Apotheker;

Farvetræ; Tømmer og Træ, alle Slags; Flotholt (anvendeligt til Fiskenet

istedetfor Kork); Bolus, hvid og rød, samt terra sigilata; Borax, raa og

raffineret; Tarme; Muursteen; Teglsteen, malet; Klokkemalm; Riisqviste;

Blomsterløg; Cadmium; Calmeie; Campher; Spanske Fluer; Fliser; Kort: Land og

Søkort; Bævergeel; Aske: Potaske, Soda, kulsuurt Natron og al anden Aske;

Tøndebaand af Træ; Hamp, heglet og uheglet; Trækul; Karteboller; Hjulmands-

og

Vognmagerarbeide; Kalk; Klude; Cement, al Slags; Vox; Husblas;

Muslingeskaller;

Coraller; Tougværk; Horn af Hornkvæg (også raae Hornspidser); Bomuld, Kobber:

Carkobber (ikke hamret eller valtset) og Kobbermøntplader; Kornaffald til

Kvægfoder, Klid, Avner og andet Kornaffald; Elefanttænder eller Elfenbeen;

Hvalrostænder; Akter; Staver, Tøndestaver og Bundstykker; Skildpaddeskaller;

Prøver uden Værdi; Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sværdfegere, samt

flækkede

Birkeriis; Meerskum; Emballager, gamle brugte: Foustager, Kasser, Kister,

Kufferter, Sække og Kurveflasker; Smergel; Tin, raat uforarbeidet og raspet;

Fiskebarder, Hvalfiskebarder, uspaltet Fiskebeen; Meel af toldfrit

transiterende Kornvarer; Spatsteen, ikke pulveriseret, Jern: Rujern; Jern i

Stænger, alle Slags (Baandjern er ikke fri); Bønner, Gipsfigurer,

Gipsafstøbninger; Blomster og Blomsterplanter; Flores cassiae

(Kaneelblomster);

Hø, Gjødning, naturlig eller kunstig, t. Ex. ogsaa Patentgjødning, sukkerskum

zc. (Chilisalpeter, svovlsuur Ammoniak og lignende Varer ere ikke frie, om de

end maatte være bestemte til Gjødning; derimod er Gipsmeel, naar det ifølge

fremlagt Beviisligheder kun skal anvendes til Gjødning, transittoldfrit);

Ris;

Agern; Glober; Tjære (ogsaa Tjærevand); Frø: Hampefrø, Hørfrø, Raps og al

anden

Slags Frø, saa og Frøarter for Apotheker f. Ex. Fennikelfrø (Kommen og Anis

ere

toldpligtige); Reisendes brugte Sager, fremdeles brugt Huusgeraad og brugte

Mobilier, forsaavidt disse Gjenstande bestaae i Flyttegods, iligemaade brugte

Klædningsstykker, naar de efter Toldvæsenets Skjøn transitere som Reisegods,

uden Hensyn til, om Eieren følger med eller ikke; Haveværter, friske, faa og

Blaabær, Jordbær, Hindbær, Ribs, Tyttebær, Stikkelsbær, Hyben og

Viindruer,samt

Peberrod og spiselige Løg; Steenkul, alle Slags (ogsaa Cokes og Cinders);

Hampeolie, Østers; Tækkerør; Uld, alle slags; Melk; Messing, uforarbeidet

(ikke

hamret eller valtset); Spek, Lever, Grever zc. til Tran; Flesk, fersk;

Lindser;

Viinmudder, tør (Drooft); Kork, heglet og uheglet; Bøger, trykte med dertil

hørende Kobberstik, indbundne og uindbundne; Malt; Bruunsteen; Manna;

Medailler; Metal (Bronce og andre messinglignende Metalcompositioner),

uforarbeidet (ikke hamret eller valset); Blyant; Ertse, usmeltede, alle

Slags;

Mineralier og Naturalier, saasom: Jord, Steen og Ertsarter, Planter og

Frugter,

Conchylier, Insecter, Fugle og andre Dyr, udstoppede eller i Spiritus, til

Naturaliecabinetter og videnskabelige Samlinger; Modeller, alle Slags; Mønt,

alle Slags; Mos til Indpakning og Udstopning, saa og saakaldet Stovuld;

Musikalier; Moscus; Perlemoer, raat i Skaller; Maatter, brugte; Galæbler;

Kunstsager, saasom: Statuer, Buster, Basreliefs; Opium; Guld i Barrer og

gammelt til Omsmeltning; Gryn af toldfrit transiterede Kornvarer; Been;

Bidier

til Kurvemagerarbeide, uafbarkede og afbarkede; Rebslagerarbeide, hvortil og

ogsaa henregnes Hampegjorder og Fiskenet; Straa og Hakkelse; Skind, uberedte

og

beredte uden Undtagelse, altsaa ogsaa Skind til Bundtmagere, Kalve- og

Faarelæder, Corduan, Saffian zc. zc.; Hvalroshuder; Enebærstager; Perler,

ægte:

Pimpsteen; Blodsteen; Kalksteen; Kridtsteen og Kridt, ogsaa pulveriseret;

Gipssteen;

Ædelstene; Steen, alle Slags; Finerer af Træ; Platin (Platina), uforarbeidet;

Bly i Blokke og Klumper, samt gammelt Bly, navnlig ogsaa gammelt

Beklædningdningsbly; Fjer og Duun; Haar, alle Slags (herunder indbefattede

Børster, Haar og Uld af Sviin); Krølhaar ere imidlertid toldpligtige; Ærter;

Fisk, fersk; Beeg; Kartofler; Pezzulano; Papiirspaaner og Papiiraffald, alle

Slags; Bruunrødt; Blod; Igler; Salt (med Undtagelse af officinelle Salte);

Fidtsteen; Talg; Smak eller Sumak; Malerier, saa og Kobberstik, Lithographier

og Stanographier; Bark; Garvebark; Kølnsk Jord, hvid; Jord, saasom: Pibeleer,

Mergel, Engelskjord, Porcelainjord, Valkejord, Sukkerjord og andre Jord-,

Leer-

og Mergelarter, saafremt de ikke bestaae i Farver; Skildpadder; Tørv;

Trippels;

Tagsteen; Pennefjer; Tang til Indpakning og Udstopning; Marieglas; Kjød,

fersk

og saltet; Qviksølv; Vogne, alle Slags, saa og Jernbanevogne og Tendere

(Locomotiver ere toldpligtige); Dele til Vogne og Vogne, som ere skilte ad,

ere

kun frie, forsaavidt de bestaae i Hjulmandsarbeide; Krebseøine; Zink, raat,

uforarbeidet eller i Tavler. Det er vel at forstaae, at, naar senere en

lignende Fritagelse for Transittold skulde blive andre Produkter tildeel paa

en

eller anden Vei, skal den samme Fritagelse med Rette udtræffe sig til

samtlige

ovennævnte Veie. 6. paa alle viste Veie eller Kanaler at nedsætte

Transittolden

af de Varer, paa hvilke den nu hviler, til en eensformig og efter Vægten

afpasset Sats af i det Højeste seksten (16) danske Skilling pr. Fem Hundrede

Pund Dansk, uden at denne Told, under hvad Navn det maatte være, skal kunne

forhøies ved nogetsomhelst andet Pålæg. I Tilfælde af en Nedsættelse af

Transittolden under ovenmeldte Sats forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark

Sig til at stille alle Veie og Kanaler, der nu forbinde eller senere maatte

komme til at forbinde Nordsøen og Elben med Østersøen eller dens Bivande, paa

fuldkommen lige Fod med de meest begunstigede Veie, der nu findes eller

senere

maatte blive anlagte på Allerhøistsammes Gebeet. 7. Da Hs. Majestæt Kongen af

Sverrig og Norge, i Medfør af en med Hs. Majestæt Kongen af Danmark afsluttet

speciel Overeenskomst, ligeoverfor Hs. Danske Majestæt har paataget Sig

Forpligtelsen til at vedligeholde de Fyr paa Sverrigs og Norges Kyster, der

tjene til Belysning og Lettelse for Gjennemfarten gjennem Sundet og

Indsejlingen til Kattegattet, saa forpligter Hs. Majestæt Kongen af Danmark

Sig

til med Hs. Majestæt Kongen af Sverrig og Norge at træffe en definitiv

Overeenskomst i det Øiemed at sikkre disse Fyrs Vedbliven og Vedligeholdelse

i

Fremtiden, som hidtil, uden at der derved paalægges de Sundet og Kattegattet

passerende Skibe nogensomhelst Byrde.

Art. 3.

De i de tvende foregaaende Artikler indholdte Forpligtelser

skulle træde i kraft med den 1ste April 1857.

Art. 4.

Som Skadesløsholdelse og Erstatning for de Øffre, som de

ovennævnte Stipulationer paalægge Hans Majestæt Kongen af Danmark, forpligte

Hans Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, Hans Majestæt

Belgiernes Konge, Hans Majestæt de Franskes Keiser, Hendes Majestæt

Dronningen

af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, Hans Majestæt Kongen af

Hannover, Hans Kongelige Høihed Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin, Hans

Kongelige Høihed Storhertugen af Oldenborg, Hans Majestæt Kongen af

Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af

Rusland, Hans Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, og de frie Hansestæder

Lubecks, Bremens og Hamborgs Senater sig, fra deres Side, til at betale Hans

Majestæt Kongen af Danmark, som modtager dette Tilbud, en Totalsum af

30,476,325

Rigsdaler Rigsmønt, der fordeles paa følgende Maade: Paa Østerrig 29,434 Rd.,

Belgien 301,455 Rd., Bremen 218,585 Rd., Frankrig 1,219,003 Rd.,

Storbritannien

10,126,855 Rd., Hamborg 107,012 Rd., Hannover 123,387 Rd., Lubeck 102,996

Rd.,

Mechlenborg 373,663 Rd., Norge 667,225 Rd., Oldenborg 28,127 Rd.,

Nederlandene

1,408,060 Rd., Preussen 4,440,027 Rd., Rusland 9,739,993 Rd., Sverrig

1,590,503

Rd. Det er en Selvfølge, at de høie contraherende Parter eventuelt kun ere

ansvarlige for den Qvota, der falder hver enkelt af dem til last.

Art. 5.

De i foregaaende artikel specificerede Summer kunne, under

de i den følgende 6te Artikel sub 3 stipulerede Forbehold, afbetales i Løbet

af

tyve Aar ved fyrretyve ligestore halvaarlige Afbetalinger, som indbefatte

Kapitalen og de aftagende Renter af de endnu ikke forfaldne Terminer.

Art. 6.

Enhver af de høie contraherende Magter forpligter Sig til

ved Separat- og Specialovereenskomster med Hans Majestæt Kongen af Danmark,

at

ordne og fastsætte: 1. Maaden hvorpaa, og Stedet hvor, Betalingen af de

ovennævnte fyrretyve halvaarlige Afdrag af den Qvota, der efter Art. 4 falder

paa Dens Andeel, skal finde Sted; 2. Maaden hvorpaa, og Coursen hvorefter de

i

samme Artikel i dansk Mønt specificerede Beløb skulle converteres i fremmed

Pengesort; 3. Betingelserne og Modus for en fuldstændig eller deelviis

Amortisation, hvortil Den forbeholder Sig udtrykkelig Ret, for til enhver Tid

antecipando at kunne afgjøre Sin ovenfor fastsatte Erstatnings-Qvota.

Art. 7.

Uddførelsen af de i denne Tractat indeholdte gjensidige

Forpligtelser bliver udtrykkelig gjort afhængig af Opfyldelsen af de

Formaliteter og Forskrifter, der ere fastsatte i Forfatningslovene hos de af

de

høie contraherende Parter, som ere forbundne til at bevirke disse

formaliteters

Anvendelse, og forpligte de sig til at lade dette skee i den kortest mulige

Frist.

Art. 8.

Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne

udveksles i Kjøbenhavn førend den 1ste April 1857, eller snarest muligt efter

Udløbet af denne Termin. Til Bekræftelse heraf have de respektive

Befuldmægtigede undertegnet denne Tractat og paatrykt samme deres Vaabensegl.

Skeet i Kjøbenhavn den 14de marts 1857.

Den franske tekst er bekendtgjort som nr. 135 i Danmarks

Traktater, 1800-1836.

Lignende dokumenter