Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det østerrig-ungarske Monarki afsluttet Handels- og Skibsfartskonvention. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark
og det østerrig-ungarske Monarki afsluttet Handels- og Skibsfartskonvention.
(* 1)
Under 14de Marts d. A. er der imellem den Kongelige Regjering og den
Keiserlig-Kongelig østerrig-ungarske Regjering blevet afsluttet følgende
Handels- og Skibsfarts-Konvention:
Konvention.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Keiseren af Østerrig,
Konge af Bøhmen osv. osv. og Apostolisk Konge af Ungarn, have, i lige Grad
besjælede af Ønsket om at fæstne Venskabsbaandene og udvide Handels- og
Søfartsforbindelserne mellem deres respektive Stater, besluttet at indgaa en
Overenskomst med dette Formaal, og have de udnævnt til Deres Befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark: Hr. Otto Ditlev Baron Rosenørn-Lehn,
Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, Storkors af den østerrigske
Leopoldsorden osv., Allerhøistsammes Udenrigsminister og Kammerherre, og Hans
Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Bøhmen osv. osv. og Apostolisk Konge
af Ungarn: Hr. Carl Baron Franckenstein, virkelig Geheimeraad og Kammerherre,
Ridder af den østerrigske Leopoldsorden, Storkors af Dannebrog osv.,
Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans
Majestæt Kongen af Danmark, hvilke, efterat have meddelt hinanden deres
Fuldmagter, der ere befundne i god og behørig Form, ere komme overens om
følgende Artikler:
Art. 1.
Den Behandling, som det nationale Flag nyder med Hensyn til Alt, hvad der
vedrører Skibe eller deres Ladning, skal gjensidig være tilsikkret de tvende
Høie kontraherende Parters Skibe saavel i det østerrig-ungarske Monarki som i
Kongeriget Danmark (deri indbefattet Island og Færøerne).
Art. 2.
De Høie kontraherende Parter tilsikkre hinanden Behandling som mest
begunstigede Nation, saavel med Hensyn til Indførsel, Udførsel, Gjennemførsel
Læs alt
og overhovedet Alt, hvad Handelsvirksomhed angaar, som med Hensyn til
Skibsfart, Udøvelse af Handel og Industri og Erlæggelsen af de dertil hørende
Afgifter. Saaledes vil enhversomhelst Nedsættelse, Begunstigelse,
Privilegium, Frihed, Fritagelse eller Undtagelse, som med Hensyn til
Erlæggelse af Indgangstold paa en af de Høie kontraherende Parters
Territorium maatte have været tilstaaet eller senere tilstaas en anden
Nation, ipso facto og uden Vederlag blive anvendelig paa den andens
Undersaatter.
Dog gjøres der en Undtagelse fra denne Bestemmelse med Hensyn til
Kystparten og det nationale Fiskeri, hvis Ordning vedblivende er undergiven
de respektive Landes Love.
Art. 3.
Ligeledes finder Behandlingen som mest begunstiget Nation ikke Anvendelse
paa:
1) De Begunstigelser, der for Tiden ere tilstaaede eller yderligere kunne
blive tilstaaede Nabostaterfor at lette Grændsehandelen, saalidt som paa
Nedsættelsen eller Fritagelsen for Toldafgifter, der kun indrømmes for visse
bestemt e Grændser eller tilstaas visse Distrikters Beboere.
2) Forpligtelser, som paahvile en af de tvende Høie kontraherende Parter
som Følge af Indtrædelsen i en Toldforening, der allerede er oprettet eller
senere maatte blive oprettet.
Art. 4.
Bestemmelserne i Artiklerne 1 og 2 komme hverken til Anvendelse paa de
dansk-vestindiske Øer eller paa Grønland. Paa Grønland ere Skibsfarten og
Handelen forbeholdte Staten.
Art. 5.
Enhver af de Høie kontraherende Parter skal have Ret til at ansætte
Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler eller Konsularagenter i den anden
Parts Byer og Pladser; de to Høie kontraherende Parter forbeholde sig
imidlertid Retten til at udpege de Steder, hvor det ikke maatte passe dem, at
Konsularembedsmænd ansættes, et Forbehold,som imidlertid ikke vil kunne
anvendes paa den ene af de Høie kontraherende Parter uden at det ligeledes
finder Anvendelse paa alle de andre Magter. Enhver af de Høie kontraherende
Parters Konsularembedsmænd skulle i den anden Parts Stater nyde de samme
Rettigheder, Fritagelser og Privilegier, som ere tilstaaede de mest
begunstigede Nationers Konsularembedsmænd af samme Rang.
Art. 6.
Enhver af de Høie kontraherende Parter skal have Ret til til ethvert
Tidspunkt at opsige den nærværende Overenskomst, som vil træde i Kraft strax
efter Ratifikationernes Udvexling og udløbe tolv Maaneder efter den Dag, da
den er opsagt.
Art. 7.
Nærværende Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationerne skulle
udvexles i Kjøbenhavn, saa snart ske kan.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet
nærværende Traktat og paatrykt den deres Vaabensegl.
Skeet i Kjøbenhavn, i dobbelt Udfærdigelse, den 14de Marts 1887.
(Undertegnet) (Undertegnet)
O.D. Rosenørn-Lehn. Franckenstein.
Hvilket, efterat Konventionen er bleven ratificeret og Ratifikationerne
under Dags Dato ere blevne udvexlede i Kjøbenhavn, herved bringes til
almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 23de Juni 1887.
O.D. Rosenørn-Lehn.
Lignende dokumenter
- Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden *) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det tydske Keiserrige afsluttet Deklaration angaaende gjensidig Udlevering af Desertører fra Handelsskibe. Retsinformation · 9. juli 1881
- Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det tyske Keiserrige afsluttet Deklaration angaaende gjensidig Udlevering af Desertører fra Handelsskibe. Retsinformation · 18. november 1881
- Bekendtgørelse angående en mellem Danmark og Sverrig vedtagen Deklaration om Lodsningen i Øresund. Retsinformation · 16. august 1873
- Bekendtgørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det internationale Kongo-Selskab afsluttet Konvention Retsinformation · 19. september 1885
- Bekjendtgjørelse om en imellem Danmark og Italien afsluttet konvention angaaende gjensidig Tilsikring af fri Proces for trængende Undersaatter. Retsinformation · 5. oktober 1883