Spring til indhold

Retsinformation

Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark og det østerrig-ungarske Monarki afsluttet Handels- og Skibsfartskonvention. (* 1)

BKI nr 102 af 23/06/1887Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet1. juli 1887

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekjendtgjørelse om en mellem Kongeriget Danmark

og det østerrig-ungarske Monarki afsluttet Handels- og Skibsfartskonvention.

(* 1)

Under 14de Marts d. A. er der imellem den Kongelige Regjering og den

Keiserlig-Kongelig østerrig-ungarske Regjering blevet afsluttet følgende

Handels- og Skibsfarts-Konvention:

Konvention.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hans Majestæt Keiseren af Østerrig,

Konge af Bøhmen osv. osv. og Apostolisk Konge af Ungarn, have, i lige Grad

besjælede af Ønsket om at fæstne Venskabsbaandene og udvide Handels- og

Søfartsforbindelserne mellem deres respektive Stater, besluttet at indgaa en

Overenskomst med dette Formaal, og have de udnævnt til Deres Befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark: Hr. Otto Ditlev Baron Rosenørn-Lehn,

Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, Storkors af den østerrigske

Leopoldsorden osv., Allerhøistsammes Udenrigsminister og Kammerherre, og Hans

Majestæt Keiseren af Østerrig, Konge af Bøhmen osv. osv. og Apostolisk Konge

af Ungarn: Hr. Carl Baron Franckenstein, virkelig Geheimeraad og Kammerherre,

Ridder af den østerrigske Leopoldsorden, Storkors af Dannebrog osv.,

Allerhøistsammes overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans

Majestæt Kongen af Danmark, hvilke, efterat have meddelt hinanden deres

Fuldmagter, der ere befundne i god og behørig Form, ere komme overens om

følgende Artikler:

Art. 1.

Den Behandling, som det nationale Flag nyder med Hensyn til Alt, hvad der

vedrører Skibe eller deres Ladning, skal gjensidig være tilsikkret de tvende

Høie kontraherende Parters Skibe saavel i det østerrig-ungarske Monarki som i

Kongeriget Danmark (deri indbefattet Island og Færøerne).

Art. 2.

De Høie kontraherende Parter tilsikkre hinanden Behandling som mest

begunstigede Nation, saavel med Hensyn til Indførsel, Udførsel, Gjennemførsel

Læs alt

og overhovedet Alt, hvad Handelsvirksomhed angaar, som med Hensyn til

Skibsfart, Udøvelse af Handel og Industri og Erlæggelsen af de dertil hørende

Afgifter. Saaledes vil enhversomhelst Nedsættelse, Begunstigelse,

Privilegium, Frihed, Fritagelse eller Undtagelse, som med Hensyn til

Erlæggelse af Indgangstold paa en af de Høie kontraherende Parters

Territorium maatte have været tilstaaet eller senere tilstaas en anden

Nation, ipso facto og uden Vederlag blive anvendelig paa den andens

Undersaatter.

Dog gjøres der en Undtagelse fra denne Bestemmelse med Hensyn til

Kystparten og det nationale Fiskeri, hvis Ordning vedblivende er undergiven

de respektive Landes Love.

Art. 3.

Ligeledes finder Behandlingen som mest begunstiget Nation ikke Anvendelse

paa:

1) De Begunstigelser, der for Tiden ere tilstaaede eller yderligere kunne

blive tilstaaede Nabostaterfor at lette Grændsehandelen, saalidt som paa

Nedsættelsen eller Fritagelsen for Toldafgifter, der kun indrømmes for visse

bestemt e Grændser eller tilstaas visse Distrikters Beboere.

2) Forpligtelser, som paahvile en af de tvende Høie kontraherende Parter

som Følge af Indtrædelsen i en Toldforening, der allerede er oprettet eller

senere maatte blive oprettet.

Art. 4.

Bestemmelserne i Artiklerne 1 og 2 komme hverken til Anvendelse paa de

dansk-vestindiske Øer eller paa Grønland. Paa Grønland ere Skibsfarten og

Handelen forbeholdte Staten.

Art. 5.

Enhver af de Høie kontraherende Parter skal have Ret til at ansætte

Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler eller Konsularagenter i den anden

Parts Byer og Pladser; de to Høie kontraherende Parter forbeholde sig

imidlertid Retten til at udpege de Steder, hvor det ikke maatte passe dem, at

Konsularembedsmænd ansættes, et Forbehold,som imidlertid ikke vil kunne

anvendes paa den ene af de Høie kontraherende Parter uden at det ligeledes

finder Anvendelse paa alle de andre Magter. Enhver af de Høie kontraherende

Parters Konsularembedsmænd skulle i den anden Parts Stater nyde de samme

Rettigheder, Fritagelser og Privilegier, som ere tilstaaede de mest

begunstigede Nationers Konsularembedsmænd af samme Rang.

Art. 6.

Enhver af de Høie kontraherende Parter skal have Ret til til ethvert

Tidspunkt at opsige den nærværende Overenskomst, som vil træde i Kraft strax

efter Ratifikationernes Udvexling og udløbe tolv Maaneder efter den Dag, da

den er opsagt.

Art. 7.

Nærværende Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationerne skulle

udvexles i Kjøbenhavn, saa snart ske kan.

Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede underskrevet

nærværende Traktat og paatrykt den deres Vaabensegl.

Skeet i Kjøbenhavn, i dobbelt Udfærdigelse, den 14de Marts 1887.

(Undertegnet) (Undertegnet)

O.D. Rosenørn-Lehn. Franckenstein.

Hvilket, efterat Konventionen er bleven ratificeret og Ratifikationerne

under Dags Dato ere blevne udvexlede i Kjøbenhavn, herved bringes til

almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 23de Juni 1887.

O.D. Rosenørn-Lehn.

Lignende dokumenter