Spring til indhold

Retsinformation

F. for Kongeriget Danmark, indtil videre med Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i Kjøbstæderne, der ere af samme Slags, som de, der på Landet vedkomme Amtstuerne, m.v. (* 1)

FOR nr 18026 af 08/07/1840ForordningSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

F. for Kongeriget Danmark, indtil videre med

Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i

Kjøbstæderne, der ere af samme Slags, som de, der på Landet vedkomme

Amtstuerne, m.v. (* 1)

Vi Christian den Ottende, osv., G.v.:

I Forbindelse med de Bestemmelser, som indeholdes i Vor Forordning af Dags

Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i Vort Rige Danmark

i Almindelighed, ville Vi, efter at have modtaget Betænkning fra begge

Forsamlinger af Vore troe danske Provindsialstænder, herved allernaadigst

have fastsat, hvad der fra Begyndelsen af Aaret 1841 desuden bliver at

iagttage i bemeldte Vort Rige, dog indtil videre med Undtagelse af Bornholm,

med Hensyn til Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i Kjøbstæderne, der

ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne:

§ 1. Ligesom for nogle Skatter og Afgifter hidtil har

været bestemt, saaledes skulle herefter, saavel på Landet som i Kjøbstæderne,

alle staaende Skatter og Afgifter til Vor Kasse, Bankhæftelsesrenter og

Brandhjælpspenge, samt paa Landet de Kommune-Afgifter, der erlægges til

Amtstuerne, forfalde til Betaling og opkræves to Gange aarligen, nemlig hvert

Aars 1. April og 1. Okt., hver Gang med det Halve af det aarlige Beløb (* 2).

Dette gjør dog ingen Forandring i de hidtil gjældende Bestemmelser om,

hvorvidt Skatterne og Afgifterne skulle erlægges enten forskudsviis eller

først ved Udløbet af den Tid, for hvilken de svares, saa at Opkrævningen i

indeværende Aar skeer som hidtil, hvorimod den første Termin, den 1. April

1841, indbefatter et forskjelligt Tidsløb for de forskjellige Skatter og

Afgifter saasom: for Bankhæftelsesrenterne og Bygningsafgiften Tiden fra 1.

Okt. 1840 til 31. Marts 1841, for Landskatten og de i den Henseende i lige

Klasse med samme satte Afgifter fra 1. Jan. til 30. Juni 1841 og for

Brandhjælpspengene fra 1. April til 30. Sept. 1841.

De Skatter, som hidtil have været forfaldne maanedsviis eller

kvartalsviis, uden at forudbetales, saasom Rangskat og Embedsskat, opkræves

Læs alt

den 1. April 1841 kun for et kvart Aar, men hver følgende Termin for et fuldt

Halvaar. Iøvrigt skulle Besidderne af Gods, der, efter Lovgivningens

Bestemmelser, skal bortfæstes, fremdeles være berettigede til at lade opkræve

og i fornødent Fald inddrive hos Fæsterne de Skatter, for hvilke de

indestaae, kvartalsviis som hidtil, og skulle derfor Amtstuerne være

forpligtede til, på Begjæring af saadanne Besiddere af Fæstegods, i

Begyndelsen af hvert Kvartal at meddele dem Beregning over Skatternes og

Afgifternes samlede Beløb, efter de nu gjældende Regler, for det paagjældende

Kvartal.

Det Samme skal derhos være Regel med Hensyn til Arvefæstere, for hvis

Skatter Herlighedseierne indestaae.

- Forsaavidt Skatterne eller Afgifterne ere paabudne i Sølv, der kan

erlægges med Sedler og Tegn efter Kvartalskoursen, bliver, for at det inden

Forfaldstiden nøiagtigen kan beregnes, hvor meget der, naar denne

Betalingsmaade af Yderne vælges, skal erlægges, den Kvartalskours at tage til

Følge, som er gjældende det sidste Kvartal før Forfaldstiden, og det uanseet,

naar Betalingen skeer. Men, ligesom Sølv altid kan betales med et lige Beløb

i rede Sølv, saaledes skal ogsaa det, som skyldes i Repræsentativer, modtages

med rede Sølv efter Pari-Kours, saafremt Yderne selv ønske paa den Maade at

afgjøre det.

§ 2. Forsaavidt Skatterne og Afgifterne, hvad enten

de ere staaende eller de aarligen eller extraordinairt paalignes, ere at

ansee som reelle, saa at de ere lignede paa eller svares af faste Eiendomme

(til hvilke Eiendomme ogsaa Tiender regnes), hæfte de paa de Eiendomme,

hvoraf de ere forfaldne, med Fortrinsret endog fremfor Pantefordringer.

Iøvrigt følge de indbyrdes i den Orden, at Bankhæftelsesrenterne først blive

at udrede, dernæst Vore egne Skatter og Afgifter, lige med hvilke ogsaa

Amtsforvalternes Skriverpenge regnes, derpaa Brandhjælpspengene og endeligen

samtlige Kommune-Afgifter, hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende

Tiendetageres Fortrinsret i Overeensstemmelse med F. 8. Jan. 1810, § 29,

Litr. C., er dem forbeholden.

- Ere Skatterne og Afgifterne derimod alene personlige, forbliver det ved

den Fortrinsret, Lovens 5-14-37, i Forbindelse med den ved Kanc.-P. 23. Juli

1819 bekjendtgjorte allerh. Resol. af 7 næstforhen samt P. 14. Mai 1834,

tillægger Skatter.

- Skulde det nogensinde hænde sig, at de reelle Skatter og Afgifter ikke

kunde dækkes ved Realisationen af de faste Eiendomme, hvorpaa de hæfte,

bliver det, der af disse ei maatte komme til Udredning, da at ansee som

personlig Skat, og har da samme Fortrinsret, som tilkommer dette Slags

Skatter.

- Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog saavel reelle som personlige

Skatter og Afgifter herefter ikkun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de

forfalde til Betaling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det

Sildigste inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere beordrede Fogden

til Inddrivelse, og Forretningen siden forsvarligen er fortsat, eller naar

Skyldneren inden samme Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget

under Skiftebehandling. Efterat Fortrinsretten er tabt, betragtes Restancen

alene som en simpel Fordring hos Skyldneren.

- De Restancer af Skatter og Afgifter, som ere paadragne, inden nærværende

Anordning træder i Kraft, beholde derimod, indtil de betales, deres

Fortrinsret saaledes, som Lovgivningen hidtil har hjemlet dem.

§ 3. Amtsforvalterne paa Landet og Magistraterne

eller, hvor ingen ere, Byfogderne i Kjøbstæderne, som have at opkræve de i

forestaaende 2 §§ ommeldte Skatter og Afgifter, saavelsom de af Os beskikkede

Inspekteurer og Forvaltere, der ved enkelte af Vore Godser træde i

Amtsforvalternes Sted og derfor overalt have at rette sig efter, hvad der

gjælder for disse, have, foruden hvad andre Bøger eller Lister, som ere eller

vorde dem foreskrevne, eller som de selv finde fornødne, uden Undtagelse at

holde 2 Bøger over de dem betroede Oppebørseler, nemlig en Hovedbog eller

speciel Oppebørselsbog og en Journal eller Kassebog.

§ 4. Hovedbogen skal, forsaavidt Landet angaaer,

tydeligen indbefatte alle Jord-, Gaard- og Huus-Eiere m.Fl. i Distriktet,

hvilke, saavidt muligt, anføres i den Orden, hvori de samlede Jordegodser,

Sognene og Byerne følge paa hverandre, og i Kjøbstæderne skulle

Magistraternes og Byfogdernes Hovedbøger paa lige Maade nøiagtigen indbefatte

alle Gaard- og Huus-Eiere i den bekvemmeste Orden samt de Ydere, der maatte

eie nogen Deel af Kjøbstadens Jorder, uden tillige at være Gaard- eller

Huus-Eiere. Ligesaa anføres paa særskilte Steder i Hovedbogen de Ydere, som

alene have personlige Skatter at erlægge.

- Enhver Skatyder skal i Hovedbogen have sin Konto, paa hvilken først

anføres hans Eiendommes samlede Hartkorn af hvert Slags, altsaa ogsaa det

tiendeydende Hartkorn, naar han eier Tienden, samt den Kapital, hvorfor

Eiendommene ere bankhæftede. Dersom Udstykning har fundet Sted, bemærkes

derhos første Gang på vedkommende Konti, til hvilken Eiendom eller fra

hvilken Eiendom Parcellen er kommen. Dernæst skal paa den ene Side af Kontoen

postviis indføres Alt, hvad Yderne have at erlæge, samt paa den anden Side

ved Dag og Datum, hvad derpaa betales til vedkommende Embedsmand, kontant

eller ved Likvidation, naar det ikke er en staaende Likvidation, der paa

Debet-Siden fradrages inden Linien.

- I samme Hovedbog, der kan indberettes for eet eller flere Aar efter

Oppebørselsbetjentens Bekvemmelighed, ligesom den kan bestaae af saa mange

Bind, som behøves, skal, ved hvert Regnskabsaars Slutning, enhver Skatyders

Konto opgjøres og afsluttes, og den Restance, der finder Sted, inden Linien

bemærkes, hvilken da med det summariske Beløb, ligeledes inden Linien,

overføres paa Kontoen for det nye Aar, paa det at Oversigt bestandigen paa

eet Sted kan haves over Alt, hvad en Skatyder er skyldig. Dog skeer

Afskrivningen, naar Restancerne betales, paa Kontoen for det Aar, da de ere

forfaldne, og paa Kontoen for det nye Aar bemærkes alene inden Linien, at

Betalingen er skeet.

- Ligesaa skulle i Hovedbogen føres særskilte Konti over saadanne

Indbetalinger, der ikke kunne anføres paa de specielle Skatyderes Konti, saa

at Hovedbogen skal indeholde alle de Summer, uden nogensomhelst Undtagelse,

som Oppebørselsbetjenten i denne Egenskab har havt at modtage, og hvad han

deraf har modtaget.

§ 5. Journalen eller Kassebogen, der altid maa være

for ikkun eet Regnskabsaar, skal have særskilte Rubriker for hver Klasse af

Oppebørseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges, og saaledes, at de

Indtægter, hvilke Amtsforvalteren, naar de udeblive, skal besørge inddrevne

og som kunne kaldes hans direkte Oppebørseler, afsondres fra andre Indtægter,

som han ellers har at modtage, samt at desuden de Skatter og Afgifter til Vor

Kasse, der afgjøres ved Likvidation i, hvad der tilkommer Yderne som

Godtgjørelse for leverede Kornvarer (naar Kornudskrivninger maatte finde

Sted) saavelsom for præsteret Udskrivnings-Fourage, anføres i en Rubrik for

sig adskilt fra de Summer, der kontant indbetales, hvorimod alle andre

Likvidationer, naar de ikke i Hovedbogen og Skattekvitteringsbogen inden

Linien skulle fradrages Indtægten og altsaa ikke vedkomme Kassebogen,

betragtes som kontante Indbetalinger og derfor tillige anføres under

Udgiften.

Ligesaa tilføjes en Indtægtsrubrik for Skriverpengene. Hvad der indkommer

af Restancer opføres for hver Termin paa et særskilt Sted i Kassebogen

afsondret fra de løbende Indtægter.

- Udgifterne anføres ligeledes under en særskilt Rubrik for hvert Slags

Oppebørseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges. Dog behøves her ingen

Rubrik for likvideret Korn- eller Fourage-Godtgjørelse. Derimod blive

Skriverpengene i en særskilt Rubrik at føre til Udgift. Naar eensartede

Udtællinger, saasom Renter, Pensioner og deslige, bestaae af mange Poster,

kunne disse, saavidt de høre til een Klasse, med det samlede Beløb indføres i

Kassebogen, hvilket dog bør skee betimeligen inden Udløbet af hver Maaned.

- I Kassebogen, der for Resten føres paa den i § 23 af Forordningen af

Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i

Almindelighed, bestemte Maade, skal tillige ved hver Indtægtssum henvises til

det Folium i Hovedbogen, hvor den videre findes specificeret.

- Ønsker nogen Amtsforvalter at føre Udgiftsbogen adskilt fra

Indtægtsbogen, eller at føre en særskilt Indtægtsbog for de direkte og en

særskilt for de indirekte Oppebørseler, eller at indføre Indtægterne under

flere Rubriker, end de ovenmeldte, da skal dette staae ham frit, naar alene

Kassebogen er saaledes indrettet, at man af samme kan see enhver Indbetaling,

som er skeet, og paa hvilken Dag den har fundet Sted, samt, ved at opsummere

de forskjellige Rubriker og fradrage Udgiften, til enhver Tid strax erfare

saavel hele Amtstuekassens Status som den specielle Tilstand af de

forskjellige Kasser eller Fonds, hvoraf den bestaaer, og, ved at fradrage

det, der er indkommet på de direkte Oppebørseler, fra hvad der skulde

indkomme, tillige de Restancer, der for hver Termin udestaae.

- Paa lignende Maade føres ogsaa Kassebogen af Magistraterne eller

Byfogderne i Kjøbstæderne. Dog kan Kassebogen for deres Vedkommende være mere

summarisk, saa at, naar Skatterne og Afgifterne oppebæres ved Rodemestere

eller andre Skatteopkrævere, alene det samlede Beløb for hver Klasse af

Oppebørseler indføres i Kassebogen hver Gang, Afregning skeer med Opkræverne,

hvilket dog i det Mindste bør foregaae hver Uge. Saavel Amtsforvalternes som

Magistraternes og Byfogdernes originale Kassebøger blive, naar Vort

Rentekammer forlanger Saadant, at indsende til samme, for at sammenholdes med

Regnskaberne, Alt i Overeensstemmelse med Forskrifterne i den ovenanførte

Forordning af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i

Almindelighed.

§ 6. De Betjente, som tillige have Kornvarer, Fourage

eller andre Natural-Præstationer at aflægge Regnskab for, skulle desforuden

derover føre særskilte Bøger, saavel nemlig specielle Oppebørselsbøger som

Journaler, indrettede efter de samme Regler, som ovenfor i §§ 4 og 5 ere

foreskrevne for Hoved- og Kasse-Bøgerne, saa at altsaa den specielle

Oppebørselsbog viser, hvad enhver enkelt Yder har at levere af hvert Slags

Natural-Præstationer og hvad han af disse har leveret, ligesom i Journalen

indrettes særskilte Rubriker for hvert Slags Præstationer. Dog kan denne

Journal være summarisk, saa at deri blot indføres det samlede Beløb, under de

forskjellige Rubriker, af hvad der hver Dag eller hver Uge er indkommet,

eller, forsaavidt Afleveringen skeer til en anden Embedsmand, og det

Afleverede altsaa ikke ligger for Amtsforvalterens Regning, da saasnart

Amtsforvalteren erholder Underretning om, at Afleveringen er foregaaet.

§ 7. Enhver, som har staaende aarlige Skatter og

Afgifter at erlægge af de i § 1 omhandlede Slags, skal have sin

Kvitteringsbog, som i det Mindste bør indeholde 4 Ark Papiir og være

pagineret, igjennemdraget og forseglet med vedkommende Amtmands Segl samt

forsynet med et Ark stemplet Papiir af 4 Klasse til den Taxt, som i

Stempletpapiirsf. 3 Dec. 1828, § 5, for de forskjellige Ydere er foreskreven

. (* 3)

Dog fritages de, som alene have personlige Skatter eller Brandhjælpspenge

at erlægge, for stemplet Papiir til deres Skattekvitteringsbøger, der ogsaa

kunne indeholde færre Ark.

- Iøvrigt har Skatyderen selv at bekoste Kvitteringsbogen, i Henseende til

hvilken derhos de Forskrifter blive at iagttage, som indeholdes i ovennævnte

F. 3. Dec. 1828, § 28, om, hvorledes der skal forholdes, naar Nogen tiltræder

et skatpligtigt Sted, eller besidder forskjellige skatpligtige Eiendomme.(*

3)

§ 8. I enhver af de i foregaaende § omhandlede

Skattekvitteringsbøger skal Oppebørselsbetjenten optegne paa første Side den

Skatydendes Navn og Folium i Hovedbogen, hans skatpligtige Eiendom og dennes

Hartkorn af alle Slags, dersom den er matrikuleret, derunder ogsaa

indbefattet det tiendeydende Hartkorn, hvoraf han maatte eie Tienden, samt

den Kapital, hvorfor Eiendommen er bankhæftet, og derefter paa de følgende

lige over for hinanden staaende Sider tydeligen indføre, paa den ene Side

Alt, hvad Yderen har at erlægge til hver Termin, samt paa den modsatte Side,

ved Dag og Datum og under Modtagerens Haand, hvad derpaa kontant eller ved

Likvidation afbetales, Alt ganske paa same Maade, som i § 4 er foreskrevet

for Hovedbogen, med hvilken Kvitteringsbøgerne stedse skulle stemme overeens.

Dersom en Skatyder forglemmer, naar han betaler sin Skat, at medbringe sin

Kvitteringsbog, skal det være Oppebørselsbetjenten tilladt i et saadant

enkelt Tilfælde at udgive paa en løs Seddel sin Interimskvittering, hvori

Aarsagen til dens Udstedelse i saadan Form tillige bør forklares, ligesom

dette ogsaa i Hovedbogen udtrykkeligen bør anmærkes. Men denne

Interimskvittering bør da inden 6 Maaneders Forløb, og i ethvert Tilfælde,

inden de i § 43 anordnede Restance-Undersøgelser skulle foretages, indføres i

den ordentlige Kvitteringsbog, eller, om denne ikke inden den Tid fremkommer,

i en ny Kvitteringsbog, som paa Yderens Bekostning, under samme Tvangsmidler,

som for resterende Skatter ere bestemte, anskaffes.

- Befindes nogen Interimskvittering ældre, uden at være indført i den

gamle eller en ny anskaffet Kvitteringsbog, kan Udstederen, saafremt nogen

særdeles Forsømmelse falder ham til Last, og navnligen saafremt han ikke har

indført det mod Interimskvittering betalte Beløb i Kvitteringsbogen, uagtet

denne i behørig Tid har været ham foreviist, derfor af Vort Rentekammer

mulkteres paa 5 til 10 Rbd. Sølv til vedkommende Fattigvæsen. Men, dersom

Beløbet ikke findes til Indtægt i hans Hovedbog og Kassebog, bør

Oppebørselsbetjenten bøde fra 10 til 50 Rbd. Sølv, og tager desuden

Kvitteringens Modtager i dette Tilfælde Skade for Hjemgjæld, saafremt Kassen

iøvrigt ikke kommer til fuld Skadesløsholdelse hos Betjenten.

- Forsaavidt Kornvarer eller Fourage angaaer, da bør Modtageren meddele

Yderen, naar han forlanger det, Interimskvittering, strax ved Modtagelsen,

for det der afleveres, hvilken Kvittering Yderen, saasnart han vil det, kan

forlange indført i sin Kvitteringsbog af Amtsforvalteren.

I alt Fald bør denne i Kvitteringsbogen paa samme Tid, han deri afskriver

Godtgjørelsen for Leverancen, tillige anføre, naar, og med hvilket Beløb,

Leverancen er skeet.

§ 9. Inden den Tid, Skatterne og Afgifterne ere

forfaldne til Betaling, skal det Beløb, der bliver for den bestemte Termin at

erlægge, være indført paa enhver Skatyders Konto i Hovedbogen, og til samme

Tid ogsaa de Godtgjørelser, som, efter almindelige eller specielle

Befalinger, deri blive at likvidere, dog uden at Datum tilføjes, førend

Afskrivningen tillige kan foregaae i Kassebogen.

- Overstiger Godtgjørelsen det, som i een Termin skal erlægges, bliver det

Overskydende, forsaavidt det ikke kontant skal betales, at tilgodeskrive

inden Linien til Likvidation i den følgende Termin.

- Oppebørselsbetjenten har derpaa ved Skatternes Forfaldstid, eller dog

strax efter, at indkalde Kvitteringsbøgerne, i hvilke han da indfører, ganske

ligesom i Hovedbogen, paa den ene Side Alt, hvad Skatyderen har at betale, og

paa den anden Side Beløbet af de Godtgjørelser, som deri til samme Tid skulle

likvideres.

- Kvitteringsbøgernes Indkaldelse skeer ved en almindelig Indvarsling, der

paa Landet bekjendtgjøres ved Kirkestævne og i Kjøbstæderne paa den paa

ethvert Sted sædvanlige Maade; og bør Indkaldelsen lyde paa en bestemt Dag og

Tid. Dog skulle Amtsforvalterne være forpligtede til, direkte at tilsende

Eiere af samlet Gods en speciel Indvarsling for deres Vedkommende.

Den, hvis Kvitteringsbog da ikke fremsendes, uden at nogen gyldig Grund

har forhindret det, har at erlægge til vedkommende Fattigkasse en Mulkt af 16

Rbs. Sølv, for Huusmænd og Eiere af Steder under 1 Tønde Hartkorn af

hvilkesomhelst Slags, 48 Rbs. for Møllere, Kromænd, Eiere af Steder, med 1

Tønde Hartkorn og derover samt Gaard- og Huuseiere i Kjøbstæderne og i

Almindelighed alle andre Skatydere, med Hensyn til hvilke ingen særskilt

Mulkt udtrykkeligen er fastsat, og 4 Rbd. Sølv for Eiere af komplette og

ukomplette Jordegodser, hvorhos Beneficiarier og Fideikommis-Besiddere samt

Arvefæstere ansees lige med Eiere.

- Og have Oppebørselsbetjentene, naar de holde for, at Mulkterne bør komme

til Anvendelse, i saa Henseende at henvende sig til Amtmændene, hvilke have

at høre de Vedkommende om Aarsagen til Forhalingen og derefter at afgjøre, om

Mulkt bør erlægges, hvilken da, i Mangel af Betaling, bliver at inddrive ved

Udpantning.

- Ved Kvitteringsbøgernes Tilbagelevering underretter dernæst

Oppebørselsbetjenten paa den Maade, der paa ethvert Sted hidtil har været

brugt, de vedkommende Ydere om den Dag og Tid, de have at møde eller lade

møde for at betale Skatterne og igjen medbringe Kvitteringsbøgerne, Alt,

saafremt Betjenten ikke kan modtage Skatterne paa samme Tid, han indfører

Beløbet i Kvitteringsbøgerne, da han ellers tilkjendegiver dette ved den

førstnævnte almindelige Indvarsling, der gjør det til Pligt for Yderne, under

den bestemte Mulkt, at fremsende deres Kvitteringsbøger, om de end ikke strax

kunne betale det Pligtige.

- Iøvrigt bør Oppebørselsbetjenten stedse indrette sine Indvarslinger og

Tilsigelser således, at han kan expedere de Vedkommende uden ufornødent

Ophold for dem, ligesom Vi forvente, at Oppebørselsbetjentene, hvor

Omstændighederne nogenlunde gjøre det muligt, sørge for, at Skatterne og

Afgifterne kunne modtages til samme Tid, som Beløbet indføres i

Kvitteringsbøgerne. Og have de i saa Tilfælde, forsaavidt Landet angaaer, med

Tilsigelsen at lade følge til hvert Sogn en Liste over, hvad Enhver især skal

betale.

§ 10. Saasnart Betalingen foregaaer, enten alene ved

Kontanter eller tillige ved Likvidationer, skal Amtsforvalteren, foruden

strax at kvittere derfor i Kvitteringsbogen, tillige optegne Beløbet i

Kassebogen og afskrive det i Hovedbogen, saa at disse Bøger altid holdes

ajour.

- Hvad Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne angaaer, da maa

Optegnelsen i Kassebogen og Afskrivningen i Hovedbogen, overeensstemmende med

foregaaende § 5, i det Mindste skee ugentligen.

- Kan Yderen, efter de i § 9 omtalte Likvidationer, ikke betale det fulde

Restbeløb, der kontant er at erlægge, skal Betjenten dog altid uvægerligen

modtage og i Kvitteringsbogen saavelsom i Hoved og Kasse-Bogen afskrive, hvad

der tilbydes, hvilket stedse, saavidt tilstrække kan, tages til Afdrag først

paa Bankhæftelsesrenterne, dernæst paa de staaende Skatter og Afgifter til

Vor Kasse, lige med hvilke Skriverpengene regnes, og endeligen på

Brandhjælpspengene og Kommune-Afgifterne samt hvilke andre Slags Præstationer

der oppebæres, hvorhos det dog iagttages, at hvad der betales altid bliver

først at tage til Afdrag paa de ældste Restancer, til hvilken Klasse disse

end høre, eller, dersom der i noget enkelt Tilfælde maatte være tilstaaet

Yderne visse Terminer til disse Restancers Betaling, da til Afdrag paa de

saaledes allerede forfaldne Terminer. For hver af de Ydere, som Intet betale,

uden hvad der likvideres i de ommeldte Godtgjørelser, blive disse

Godtgjørelser alene at anføre i Kassebogen, inden de i den følgende § 11

ommeldte Restancelister indgives; og bemærkes Dagen, da dette skeer, saavel

strax i Hovedbogen som og siden i Kvitteringsbogen den første Gang, denne

igjen kommer Oppebørselsbetjenten tilhænde.

§ 11. Dersom Yderne til Forfaldstiden enten slet ikke

betale eller ikke betale Alt, hvad de ere skyldige, skal Oppebørselsbetjenten

være forpligtet til, 3 Maaneder efter Forfaldsdagen, at tilstille vedkommende

Amtmand rigtige Fortegnelser, der, hvad Landdistrikterne angaaer, bør

affattes sogneviis, over Beløbet af de Skatter og Afgifter, med videre, af de

i §§ 1 og 2 ommeldte Slags, med hvis Betaling enhver Skatyder især staaer

tilbage; og bliver derhos, forsaavidt der maatte være Restancer af et saa

stort Beløb, at de, efter denne Vor Anordnings § 12, skulle exekveres af

Kongens Foged selv, Fortegnelse over disse særligen at meddele, een for hver

Fogedjurisdiktion. Beløbet anføres iøvrigt for hver Termin alene summarisk

for enhver Skyldner, dog de reelle og personlige Skatter, hver Art for sig,

og Bankhæftelsesrenterne samt Brandhjælpspengene for sig, i særskilte

Rubriker. Med disse Restancelister skal følge en summarisk Fortegnelse in

duplo over alle de indsendte Lister, af hvilken det ene Exemplar

tilbagesendes Oppebørselsbetjenten, forsynet med Amtmandens Tilstaaelse for,

at han har modtaget de i den summariske Fortegnelse ommeldte Restancelister,

og Paategning om, naar Inddrivelse er beordret; det andet Exemplar beholder

Amtmanden til sin Efterretning.

- De paa de indsendte Lister opførte Restancer skal Amtmanden derpaa

uopholdeligen, og i det Sildigste inden 8 Dage efter Modtagelsen, autorisere

vedkommende By-, Herreds- eller Birke-Foged til at foranstalte inddrevne, dog

under Rekvirentens Ansvar saavel i Henseende til Restancernes Beløb og

Klassifikation som med Hensyn til, at de virkeligen skyldes for de opgivne

Terminer, og skal denne Autorisation med behørig Datering paategnes enhver af

Restancelisterne. Disse tilstilles dernæst af Amtmanden direkte og uden

Ophold den paagjældende Retsbetjent til Foranstaltning af Inddrivelse paa den

i efterfølgende § 12 foreskrevne Maade; og har Retsbetjenten strax at meddele

Amtmanden Tilstaaelse for Modtagelsen af de autoriserede Restancelister.

- Under de til Vor Kasse skyldige Afgifter, som paa denne Maade inddrives,

indbefattes ogsaa Mølle-, Kroholds- og andre saadanne på faste Eiendomme

hvilende Afgifter, samt Jagtforpagtningsafgifter og Renterne af de i enkelte

Eiendomme fra det forrige Ryttergodses Salg indestaaende, Vor Kasse

tilhørende, halve Kjøbesummer saavelsom Arvefæste-Afgifter paa Vore Domainer.

- Forsaavidt Yderen tillige skylder ældre Restancer, som allerede ere

beordrede inddrevne, men uden at Betaling endnu er paafulgt, bemærkes dette

paa Listen inden Linien alene til Efterretning for Fogden.

- Forsømmer Oppebørselsbetjenten at indgive til Amtmanden de foreskrevne

Restancelister inden den i det Foregaaende befalede yderste Tid, har han selv

uopholdeligen at tilsvare Beløbet. Dog forbeholdes ham samme Regres til

Restancedragerne, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa

Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skatternes

Forfaldstid, har at autorisere paa den ovenfor foreskrevne Maade, Restancerne

til Inddrivelse hos Yderne. Men efter den Tid maa Amtmanden ikke autorisere

Skatterestancer til Inddrivelse, da saadane forældede Restancer ved

sædvanligt Søgsmaal blive at indtale. Derhos skal den Oppebørselsbetjent, som

i den her omhandlede Henseende viser Forsømmelse, være ifalden en Mulkt til

vedkommende Fattigkasse fra 10 Rbd. til 50 Rbd. Sølv efter Vort Rentekammers

nærmere Bestemmelse, hvilken Mulkt i Gjentagelsestilfælde endog kan forøges.

- Iøvrigt bør Oppebørselsbetjenten, naar han modtager Restancerne, efterat

han har begjært dem inddrevne, ved at meddele Kvittering i

Skattekvitteringsbogen, give denne den Bemærkning, at den strax skal

forevises Fogden, hvorpaa han derhos mundtligen har at gjøre Vedkommende

opmærksom.

§ 12. Saasnart Fogden har modtaget de i foregaaende §

11 omhandlede, af Amtmanden autoriserede Restancelister, skal det være hans

Pligt, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmandens eller fra

Oppebørselbetjentens Side, paa den herefter foreskrevne Maade at forfølge

Sagen mod enhver enkelt Restancedrager, som paa Listen er anført, saalænge,

indtil Restancen er betalt, eller Alt er realiseret, som til Betalingen

udfordres.

- Først skal han uopholdeligen, forsaavidt Landet angaaer, sende hver

Sognefoged Listen på Restancerne i hans Fogderie og derhos lade bekjendtgjøre

ved Kirkestævne, at de autoriserede Restancelister i det Hele ere modtagne

fra Oppebørselsbetjenten for den navngivne Termin, samt at Inddrivelse af

Restancerne, hvilke dog ikke specielt maae publiceres, vil blive iværksat,

naar ikke sammes Betaling inden 14 Dage ved Oppebørselsbetjentens Kvittering

for ham godtgjøres at være skeet. Forsaavidt Kjøbstæderne angaaer, skeer

derimod den ommeldte Bekjendtgjørelse paa den paa ethvert Sted brugelige

Maade. Dog overlades det i alle Tilfælde til Fogden, naar det alene er

enkelte Ydere, der staae tilbage, at lade en speciel, men beviislig,

Anmeldelse til hver især træde i den offentlige Bekjendtgjørelses Sted.

- Naar 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling bevises at have fundet Sted,

iværksætter Fogden strax, og uden nogensomhelst Forhaling, Inddrivelsen paa

een og samme Maade, hvad enten Skyldneren er Landboer eller Kjøbstadboer, og

i første Tilfælde, hvad enten han hører til Bondestanden, eller ikke, alene

med den Forandring, at han hos enhver Skyldner paa Landet, hvis samlede

Restancebeløb ikke overstiger 50 Rbd. Sølv, lader Udpantningen i Løsøret

udføre af vedkommende Sognefogder, hvilke han derfor strax, saasnart de

ovenmeldte 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling er skeet, meddeler Ordre

til Udpantningens uopholdelige Iværksættelse. Dog skal Fogden stedse have

vaagent Øie med, at Sognefogderne i rette Tid og paa rigtig Maade udføre

Forretningen, ligesom, hvor der under en saadan Forretning maatte kunne blive

Spørgsmaal om Kjendelses Afsigelse, denne bør skee af den Kongelige Foged.

§ 13. Saafremt der hos Skyldneren forefindes saa

meget upantsat Løsøre inden Jurisdiktionen, at hele Restancen saavel af

personlige som af reelle Skatter og Afgifter derved kan dækkes, da foretages

Udpantningen for begge disse Klasser af Restancer alene i Løsøret. Er dette

derimod ganske eller tildeels pantsat, udlægges først for de personlige

Skatter og Afgifter saa meget af det upantsatte Løsøre, naar dette gives,

eller naar dette ikke er tilstrækkeligt, saa meget af det til Underpant,

efterat P. 23. Juli 1819 bekjendtgjordes, stillede Løsøre, som behøves til at

dække Restancebeløbet. Og iagttages det overalt, hvor Udlæg skeer i

Skyldnerens Løsøre, at de for ham mindst uundværlige Effekter først udlægges,

saa at altsaa hans nødvendige Besætning og de til Eiendommens Drift

uundværlige Avlsredskaber samt Haandværksredskaber og andre til Skyldnerens

Næringsdrift uomgjængeligen fornødne Redskaber ikke udlægges, saalænge andre

mere undværlige Ting hos ham forefindes, dog saaledes, at alt Upantsat, som

ovenmeldt, først udlægges før det Pantsatte.

- Panthaveren i Løsøret har iøvrigt her selv at varetage sit Tarv, saa at,

naar ikke han, eller nogen paa hans Vegne, beviisliggjør Panteretten, inden

Løsøret ved Auktion er bortsolgt, kan Indsigelse mod Salget siden ikke

gjøres.

- Dersom der til de reelle Skatters og Afgifters Tilfredsstillelse intet

upantsat Løsøre er tilbage, eller dersom det ikke vurderes saa højt, at det

er sandsynligt at det vil blive tilstrækkeligt til at afgjøre Restancen

tilligemed Omkostningerne, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantning skeer

ved ham, uopholdeligen skal gjøre Indberetning til den Kongelige Foged, har

denne strax at iværksætte Exsekutionen tillige i Skyldnerens faste Eiendomme,

paa hvilke Restancen hviler, hvad enten det er Hovedgaarde, Bøndergaarde,

Kjøbstad- eller andre Eiendomme; og følge da med Landeiendommene disses

uundværlige Besætninger og Inventarier, naar de tilhøre Skyldneren og ikke

særskilt ere pantsatte. Forlanger derimod Debitor i dette Tilfælde

udtrykkeligen Besætningen og Inventariet specielt udlagt, og samme ikke med

den faste Eiendom er bortforpagtet eller bortfæstet, eller dersom han

paaviser til deri at søge Fyldestgjørelse enkelte af sine, i vedkommende

Fogeds Jurisdiktion beliggende, Eiendomme, eller enkelte Dele af samme,

forsaavidt disse, uden særlig Tilladelse, maae skilles fra den samlede

Eiendom, og saadanne Dele ikke ere særskilt pantsatte, eller dog ikke

pantsatte høiere, end at det med Rimelighed kan antages, at Pantefordringerne

ville vorde dækkede foruden Restancebeløbet af de resterende reelle Skatter

og Afgifter, der ikke hæfte paa samme, da indskrænkes Udlæget til disse

enkelte Dele, naar de skjønnes tilstrækkelige til Restancens og

Omkostningernes Betaling.

- Det er iøvrigt en Selvfølge, at ogsaa for personlige Skatter og Afgifter

kan af Fogden gjøres Exsekution i faste Eiendomme, dog det Pant, som Nogen

deri lovligen har erhvervet, upræjudiceret.

- Endeligen skal det, hvad Vor Residentsstad, Kjøbenhavn, angaaer, staae

vedkommende Restancedrager frit for, efter Begjæring, strax at kunne erholde

Udlæget for Restancer af reelle Skatter foretaget i den faste Eiendom, som

disse paahvile.

§ 14. For Exsekutionen eller Udpantningen, naar samme

forrettes af Herreds- eller Birke-Fogden, betales i Forhold til det samlede

Beløb af Restancerne af reelle og personlige Skatter og Afgifter for hver

Skyldner især, det fulde ved Sportelregl. 22. Marts 1814, § 45, bestemte

Gebyr, uden at dog Forhøjelse til Justitsfonden eller pro mille Gebyr

beregnes, ligesom og Forretningen uden Betaling skal gives Amtmanden,

forsaavidt han i enkelte tilfælde maatte have Brug for samme, beskreven paa

ustemplet Papiir. Hver af de 2 Vidner, der af fornævnte Foged bruges ved

Forretningen og der tillige have at vurdere de udlagte Eiendomme, tilstaaes

12 Skilling Sølv.

- Naar Udpantning foretages ved Sognefogden, erlægges derfor til ham 16

Skilling Sølv og ligesaa meget til Herreds- eller Birke-Fogden.

- Til Byfogden betales, naar Udpantningen eller Exsekutionen ved ham

udføres, 24 Skilling Sølv, uden Forhøielse til Justitsfonden, og til hver af

de 2 Mænd, han bruger som Vidner og Vurderingsmænd ved Forretningen, 6

Skilling Sølv. Dog bør, ogsaa naar Udpantningen eller Exsekutionen skeer ved

Byfogden, samme altid skee efter Restancelister, som ere affattede i den med

Hensyn til Amtsforvalterne ved foregaaende § 11 foreskrevne Form, men

saaledes, at der for Kgl. Skatter eller Afgifter samt Brandhjælpspenge og for

Kommune-Afgifter udstedes særskilte Restancelister, naar de opkræves af

forskjellige Oppebørselsbetjente.

- Alt, hvad der saaledes skal erlægges for de her omhandlede Forretninger,

inddrives tilligemed det Restancebeløb, hvorfor Udpantningen eller

Exsekutionen iværksættes. Og, om end Restancen maatte være betalt, naar dette

ikke betimeligen legitimeres for Fogden, inden han forlader sit Hjem for at

foretage Forretningen, eller dersom Restancen betales under selve

Forretningen, saa at Udpantning eller Exsekution for Restancen bortfalder,

skal Gebyret alligevel erlægges, og Fogden være berettiget til, i Mangel af

Betaling, strax at foranstalte Udpantning eller Exsekution for Omkostningerne

aldeles paa samme Maade som for selve Afgiften.

§ 15. Det udlagte Løsøre kan forblive hos Skyldneren,

indtil det realiseres, saafremt han vil indestaae for samme, og Fogden eller

Sognefogden skjønner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det

under Fogdens eller Sognefogdens Forvaring, paa det nærmeste bekvemme Sted,

og, dersom det er Kreaturer, indtinges de paa Foder saa billigt som muligt.

- I 6 Uger efter Udpantningen staaer det Udlagte til Indløsning, saafremt

nemlig Skyldneren betaler Restancen, Gebyret og de Omkostninger, der allerede

maatte være medgaaede til Godsets Opbevaring m.m.

- Naar disse 6 Uger ere forløbne, uden at Indløsningen er skeet, hvorom

Sognefogden, forsaavidt Udpantningen er skeet ved ham, uopholdeligen har at

gjøre Indberetning, ledsaget med fuldstændige Fortegnelser over det Udlagte,

til Herreds- eller Birke-Fogden, foranstalter denne, eller i Kjøbstæderne

Byfogden, saasnart det for den fornødne Bekjendtgjørelses Skyld, der maa gaae

forud, er muligt, Løsøret absolut bortsolgt ved een eneste Auktion under

saadanne Betingelser, at han kan være ansvarlig for, at Restancen, saavidt

Kjøbesummen dertil er tilstrækkelig, vorder indbetalt til Amtstuen eller

vedkommende Oppebørselsbetjent i det Seneste inden 4 Uger efter Auktionens

Afholdelse. For denne Forretning tillades det ham at beregne sig i

Indkassations-Salarium 2 pCt. naar Auktions-Beløbet betales kontant, og 4

pCt., naar Kredit gives, hvilket Salair forlods fradrages Beløbet eller

betinges af Kjøberne.

- Dersom der enten i det givne tilfælde, eller kort forinden i lignende

Tilfælde, forgjæves har været afholdt Auktion i Sognet, uagtet det har været

betydet de Mødende, at Flytning af Godset vilde finde Sted, hvis passende Bud

ei skete, kan Fogden foranstalte Godset, efter Indløsningstidens Udløb,

henflyttet til et bekvemmere Sted, i alt Fald til nærmeste Kjøbstad, hvor

Fogden da skal være berettiget til, om han end ikke der tillige har

Jurisdiktion, at afholde Auktionen, saafremt han ikke hellere vil overlade

samme til den derværende Auktionsdirekteur. Saadan Flytning af Godset maa

imidlertid, forsaavidt den skeer til et Sted udenfor Jurisdiktionen, ikke

foranstaltes uden efter Amtmandens forud indhentede Tilladelse dertil. Derhos

bør Omkostningerne ved Flytningen, hvilke udredes ligesom de øvrige

Omkostninger i Anledning af Inddrivelsen, søges nedsatte til det mindst

mulige, og Flytningen, saavidt skee kan, iværksættes ved Skyldnerens egne

Folk.

§ 16. Skulde Udfaldet af Løsøre-Auktionen vise, at

Restancen tilligemed Gebyret og øvrige Omkostninger ikke dækkes ved

Realisationsbeløbet, og der ikke allerede er tillige gjort Udlæg i de faste

Eiendomme, foranstaltes dette Udlæg, overeensstemmende med foregaaende § 13,

uopholdeligen iværksat, saafremt Skyldneren ei maatte være i Besiddelse af

videre Løsøre, hvori det er sandsynligt, at Fyldestgjørelsen kan opnaaes ved

nyt Udlæg og ny Auktion, som strax derefter maa foranstaltes.

- Ved saadant nyt Udlæg maa Løsøret ei vurderes høiere, end i Forhold til

de Priser, hvortil det tidligere udlagte Gods ved den over samme afholdte

Auktion blev udbragt.

- Naar saaledes ikke ved Løsørets Salg opnaaes fuld Betaling, eller naar

intet Udlæg i Løsøre har været at erholde, skrides der til de udlagte faste

Eiendommes Realisation i Forbindelse med deres uundværlige Besætninger og

Inventarier, forsaavidt samme, i Medhold af fornævnte § 13, følge

Eiendommmene. Dog bliver Auktion ei at beramme før efter Udløbet af 4 Uger,

for at den Vedkommende, ved, overeensstemmende med nedenanførte § 18, at

rette for sig, kan forebygge Auktionen. Men, naar Berigtigelse ikke inden 4

Uger er skeet, gjør Fogden uopholdeligen Anstalt til Eiendommenens Salg og

giver først skriftligen den, som er første Prioritetshaver i Eiendommen,

forsaavidt det af den Panteattest, som til den Ende erhverves, kan erfares,

hvor han er, og forsaavidt Meddelelsen kan komme ham tilhænde, inden det

endelige Salg kan ventes iværksat, Underretning om det forehavende Salg, for

at han kan varetage sit Tarv. Gebyret for Panteattesten udredes forresten

ligesom de øvrige ved Inddrivelsen foranledigede Omkostninger.

Over de udlagte Eiendomme afholdes 3 Auktioner, der forud bekjendtgjøres

på den ved Kanc. P. 22. April 1817, § 3, foreskrevne Maade, saa at Bortsalg,

med samme Retsvirkning som efter Dom og Exsekution, skeer ved 3die Auktion,

naar saa højt Bud opnaaes, at de Fordringer, hvorfor Salget foretages, derved

blive fyldestgjorte. Dog kan, under de i P. 19. Juni 1822, § 2, indeh.

Betingelser, endnu en fjerde Auktion afholdes. Blandt Vilkaarene for disse

Auktioner betinges det, at Kjøberen skal af Kjøbesummen betale deels

Restancens Beløb til vedkommende Oppebørselsbetjent, deels til Fogden

Exsekutions- og øvrige Omkostninger saavelsom for hans Uleilighed med

Auktionens Besørgelse et lige Beløb med Exsekutionsgebyret, samt derhos

udenfor Kjøbesummen tilsvare alle øvrige i Anledning af Auktionerne og Salget

flydende Omkostninger, derunder indbefattet Auktionsgebyret, Alt til de i F.

11 Sep. 1833 bestemte Betalingsterminer, saa at Gebyrer og Omkostninger

erlægges om 14 Dage, men Restancen selv til den i bemeldte Forordnings § 1

fastsatte Tid; at Kjøberen stiller behørig Sikkerhed overeensstemmende med

nysnævnte Anordnings § 3, at han udreder alle Skatterne og Afgifterne af

Eiendommen fra den Tid, indtil hvilken Restancerne, hvorfor Exsekutionen er

skeet, ere beregnede, og at han i Henseende til Resten af Kjøbesummen afgjør

det Fornødne med Panthaverne eller den forrige Eier, da Auktions-Skjøde ikke

forinden udfærdiges.

- Skulde nogensinde ved den endelige Auktion intet Bud opnaaes, eller ikke

saa høit Bud, at Restancen og Omkostningerne derved fuldkommen betales,

indberettes det igjennem Amtmanden til Vort Rentekammer, som da tillige

tilstilles Udskrift af Exsekutions- og Auktions-Forretningerne, for at der

kan træffes, hvad videre Foranstaltninger der findes fornødne.

- Iøvrigt skal, selv i saadanne Tilfælde, det lovbestemte Foged- og

Auktions-Gebyr erlægges, dog saaledes, at, saafremt intet Salg skeer,

Salairet for forgjæves Opraab i ethvert Fald kun beregnes som enkelte

Opraabspenge, om end Eiendommen er opraabt paa forskjellige Maader.

§ 17. I de enkelte Tilfælde, hvor Udlæg i faste

Eiendomme, overeensstemmende med § 13, ikkun skeer under Forbehold af, at

Pantekreditorerne i samme først tilfredsstilles, bliver det Fornødne i den

Henseende at iagttage ved Auktionsvilkaarene; og skeer da intet Salg, naar

Pantegjælden ei derved først dækkes.

§ 18. Melder Restancedrageren sig, for at indløse de

udlagte Effekter eller Eiendomme, endog efterat Auktionerne ere

bekjendtgjorte, men inden endeligt Salg er foregaaet, skal Indløsningen staae

ham frit og Auktionerne aflyses, enten naar han, foruden at bevise at have

klareret alle sine Restancer hos vedkommende Oppebørselsbetjent, tillige

godtgjør Fogden det ham tilkommende Exsekutions-Gebyr og det i § 16 nævnte

Salarium for Auktionernes Besørgelse samt derhos betaler samtlige de

Omkostninger som Udpantningen, Exsekutionen og Auktionerne allerede have

foranlediget, og som Aflysningen endvidere vil foraarsage, eller og dersom

han stiller fuldkommen betryggende Sikkerhed for, at alt det Ovenanførte

vorder berigtiget, Gebyret og Omkostningerne inden 14 Dage og samtlige

Restancer inden 3 Maaneder, hvilket Fogden da har nøie at paasee opfyldt.

- Under samme Betingelser skal det ogsaa staae Panthaverne i de udlagte

Eiendomme og enhver Anden frit at forlange Auktionerne tilbagekaldte.

§ 19. Forresten blive nye Udpantninger eller

Exsekutioner for senere paadragne Skatterestancer ikke af Fogden at

foranstalte, naar alle Skyldnerens løse og faste Eiendomme, saavidt man i dem

kunde søge Fyldestgjørelse for Restancerne, allerede ved tidligere

Skatte-Inddrivelser ere udlagte, og Betalingen følgeligen ogsaa for de senere

Restancer, ved det Udlagtes endelige Realisation, maa antages at ville

opnaaes, af hvilken samme Grund heller ikke videre Udlæg gjøres for senere

Restancer af en skatpligtig Eiendom, naar denne selv allerede for tidligere

Restancer af samme er udlagt.

Men, dersom for de ældre Restancer ikkun er skeet partielt Udlæg i Løsøre,

eller i enkelte Dele af Eiendommen, hvoraf Fogden ikke skjønner tillige at

kunne udbringe de senere Restancer, for hvilke han ellers har at drage

Omsorg, da bør han, saasnart den nye Restanceliste er ham tilstillet, atter

for de derpaa anførte Restancer forfølge Sagen paa den ovenfor foreskrevne

Maade, om end ikke Sagen i Henseende til de ældre Restancer endnu maatte være

bragt fuldkommen til Ende.

§ 20. Forsaavidt Nogen som Beneficiarius,

Fideikommissarius eller Usufruktuarius besidder faste Eiendomme eller

Tiender, og de Restancer af Skatter og Afgifter, han har paadraget sig, ikke

kunne erholdes betalte ved Udpantning i hans Løsøre overeensstemmende med

foregaaende § 13, blive Eiendommens redeste Indtægter - Penge-Indtægterne

først -, eller saamange af samme, som til Restancernes Dækning findes

fornødne, ved Fogden at sekvestrere, indtil det Skyldige er betalt, saaledes

at det paalægges vedkommende Forpagtere, Forvaltere, Fæstere eller andre

Ydere, der have Afgifter at erlægge til Besidderen, i Stedet derfor, saa

længe, indtil Sekvestrationen ophæves, at præstere Afgifterne til en af

Fogden, efter Overlæg med Oppebørselsbetjenten, dertil beskikket, i Nærheden

bosat, paalidelig Mand, der har at modtage Afgifterne, naar de tilbydes ham,

og, forsaavidt det Modtagne bestaaer af Naturalier, at drage Omsorg for dets

Bortsalg ved offentlig Auktion, samt dernæst at indbetale Pengene, efter

Afkortning af de havte Udgifter samt visse Procent, der af Fogden, efter

Omstændighederne, tilstaaes ham for Indkassationen, m.v., til Amtstuen eller

Oppebørselsbetjenten, forsaavidt fornødent gjøres til Restancens Dækning,

hvorimod det derfra muligen Overskydende udbetales til de pågjældende

Eiendommes Besidder, til hvem han iøvrigt har at aflægge Rigtighed for

Indkassationen i det Hele. Dog skal, naar der til Fyldestgjørelse af en

Restance af Skatter eller Afgifter maa søges Betaling i en Tiende, som

oppebæres i Kjærven, denne, efter at været bleven belagt med Sekvester, af

Fogden foranstaltes bortsolgt ved Auktion, forsaavidt behøves til Restancens

Dækning, paa en passende Tid før Høsten, med Ret for Kjøberen til at gjøre

sig den saaledes kjøbte Tiende-Indtægt saa nyttig, som han lovligen kan.

- Forsaavidt nogle af de ovenmeldte Ydere ikke strax kunne, efter

Tilsigelse, møde ved Forretningen, for der umiddelbart af Fogden at

tilkjendegives det Fornødne, har Fogden skriftligen at paalægge vedkommende

Sognefogder at besørge Forkyndelsen for dem, hvilket da inden 8 Dage maa være

skeet. Ved Sekvestrationsforretningen bør Fogden derhos betyde Besidderen, at

naar ikke samtlige Restancer af Skatter og Afgifter, saavel de, for hvilke

Sekvestrationen iværksættes, som de, der senere paadrages, ere betalte inden

6 Maaneder fra Forretningens Datum, er han uden Videre udsat fra Besiddelsen

af de faste Eiendomme og Tiender eller de Dele af samme, som Amtmanden til

Hensigtens Opnaaelse skjønner fornødne, hvilke da tages under Administration

af en paalidelig Mand, som dertil af Amtmanden beskikkes og som af

Eiendommens Indtægter, hvorfor han iøvrigt til den fratraadte Besidder

saavelsom til Amtstuen eller Oppebørselsbetjenten har at aflægge Regnskab,

erholder et billigt Honorarium, men ellers indbetaler alle Eiendommens

Indtægter, forsaavidt, de ikke til dens Drift og Vedligeholdelse

uomgjængeligen behøves, i Amtstuen eller til den vedkommende

Oppebørselsbetjent, hvilken Bestyrelse vedvarer, indtil samtlige Restancer

med alle paaløbne Omkostninger ere betalte.

Saalænge denne Administration finder Sted, kan ingen Likvidation for

muligen forud erlagte Afgifter eller for andre Fordringer, der kunne haves

mod den fratraadte Besidder af Forpagtere, Fæstere eller Andre, gjøres

gjældende mod det Offentliges Krav paa de fulde Indtægter, der fra

Administrationstidens Begyndelse forfalde af de sekvestrerede Eiendomme.

- Sekvestrationsforretningen tilstilles Oppebørselsbetjenten, som, naar

Betalingen ikke inden de bestemte 6 Maaneder paafølger, derom gjør

Indberetning til Amtmanden, der foranstalter det videre Fornødne til

Eiendommens Administration.

- For Sekvestrationen saavelsom for Forretningens Beskrivelse, der dog,

forsaavidt den meddeles Oppebørselsbetjenten, kan skee paa ustemplet Papiir,

erlægges det fulde i Sportelreglementet af 22. Marts 1814 for deslige

Forretninger bestemte Gebyr, dog uden at Forhøielse til Justitsfonden, pro

mille Gebyr eller særskilt Betaling for, hvad der som ovenmeldt skal

tilkjendegives Yderne, beregnes. Og bliver Gebyret saavelsom de øvrige

Omkostninger at afholde af de første Indtægter, Eiendommene kaste af sig.

§ 21. Paadrages Skatte- og Afgifts-Restancer af nogen

fast Eiendom, hvis Besidder har Bopæl uden for den Foged-Jurisdiktion, hvori

Eiendommen er beliggende, da forholdes med Restancernes Inddrivelse ved

Udpantning i hans paa bemeldte Eiendom værende Løsøre og, naar fuld Betaling

deri ei kan faaes, saavelsom naar intet af Skatyderens Løsøre paa Stedet

findes, ved Udlæg i og Realisation af selve Eiendommen eller, i det i

foregaaende § 20 ommeldte Tilfælde, ved Sekvestration af dens Indtægter paa

samme Maade, som om han der var tilstede. Dog bør vedkommende

Oppebørselsbetjent, naar Eiendomsbesidderen boer i Nærheden, og Underretning

om, at Afgifterne ville blive søgte inddrevne, saaledes kan gives ham, uden

at deres betimelige Inddrivelse derved udsættes, ei undlade at meddele ham en

slig Underretning. Men Mangel af en saadan skal ikke begrunde nogen

Indsigelse imod Udpantningens, Exsekutionens eller Sekvestrationens

Lovlighed. Iøvrigt er det en Selvfølge, at Intet kan være til Hinder for at

rekvirere deslige Restancer inddrevne paa den Afgiftspligtiges Bopæl i

Tilfælde af, at dette maatte ansees hurtigere at ville føre til Maalet, end

at søge Betaling i selve Eiendommen. Og har i saa Fald Oppebørselsbetjenten

herom at henvende sig til Amtmanden i det Amt, hvor Eiendommen er beliggende,

hvilken Embedsmand, efter at have forsynet Restancelisten med den fornødne

Autorisation til Inddrivelse, gjennem Amtmanden i det Amt, hvor

Restancedrageren boer, har at foranstalte det videre Fornødne.

§ 22. Iøvrigt skulle paa een Dag foretages saa mange

Udpantninger, Exsekutioner, Sekvestrationer og Auktioner for Skatterestancer

som muligt.

- By-, Herreds- eller Birke-Fogderne bør ogsaa ikke alene selv iagttage

den størst mulige Hurtighed ved disse Forretninger, som uafbrudt fortsættes i

den ovenbeskrevne Orden, men ogsaa nøie paasee, at Sognefogderne ligeledes

gaae frem med den muligste Hurtighed og, saafremt de heri findes efterladne,

blive gjorte medansvarlige for Restancebeløbet samt ansete med en Mulkt af 1

til 5 Rbd. Sølv, der dikteres af Amtmanden og tilfalder vedkommende

Fattigkasse. Viser By-, Herreds- eller Birke-Fogden i nogen af disse

Henseender Forsømmelighed, skal han for samme drages til Ansvar således, at

Restancerne, hvis Inddrivelse han har forsømt, eller ikke tilbørligen

paaseet, efter lovlig Tiltale og Dom, hos ham selv kunne inddrives, imod at

han igjen holder sig til Restancedragerne, hos hvilke der forbeholdes ham

samme Regres, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa Amtmanden,

naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skatternes

Forfaldstid, har at autorisere, paa den i det Foregaaende foreskrevne Maade,

Restancerne til Inddrivelse hos Yderne. Derhos bør den Foged, der har viist

Forsømmelighed i de ovennævnte Henseender, ansees med en Mulkt til

vedkommende Fattigkasse af 10 til 50 Rbd. Sølv, som i Gjentagelses Tilfælde

endog forøges.

- Oppebørselsbetjenten skal derfor, 3 Maaneder efterat Udpantning eller

Exsekution for Restancer efter denne Vor Forordning skal gjøres, strax til

Amtmanden indgive særskilte Fortegnelser over de forskjellige, til

Inddrivelse opgivne Restancer, som da endnu ikke ere betalte, saaledes at de,

enhver Autoritet vedkommende, Restancer opføres paa en Liste for sig, saasom

Kongelige Skatter og Amtsrepartitionsfondsbidrag paa een, Bankhæftelsesrenter

paa een, Brandhjælpspenge paa een, Alt med tilføiet Bemærkning om, naar de af

ham ere begjærte inddrevne. Og skal Amtmanden derpaa inden 14 Dage forlange

bestemt og nøiagtig Efterretning fra vedkommende Fogder om, hvad der ved hver

Post især er foranstaltet, hvilke Erklæringer inden andre 14 Dage skulle

afgives paa de ovenanførte forskjellige Lister, særskilt for hver Art af

Restancer. Saasnart disse Erklæringer ere modtagne, skal Amtmanden

uopholdeligen tilstille det vedkommende Kollegium eller Departement,

hvorunder Restancerne høre, de af Amtstuerne indsendte Restancelister

tilligemed de nysnævnte Erklæringer med de Bemærkninger, hvortil han selv

maatte finde sig foranlediget; og har dette Kollegium eller Departement da,

hvis det finder nogen Foged skyldig i en tilregnelig Forsømmelse, efter de

befundne Omstændigheder, gjennem Amtmanden at foranledige ham tiltalt efter

denne Vor Forordnings Indhold.

- Forresten har Fogden uopholdeligen at aflevere til vedkommende

Oppebørselsbetjent, hvad han i Anledning af de her omhandlede Forretninger

indkasserer eller har at afgive, og, dersom han forbliver indesiddende med

Pengene, ansees han efter § 20 i Vor Forordning af Dags Datum angaaende det

offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i Almindelighed. I Henseende til Fogdens

Berettigelse til at modtage de Restancer, der maatte tilbydes ham, skulle

derhos de nu gjældende Regler, navnlig den ved Rentekammer-Plakat 31. Dec.

1822 bekjendtgjorte allerhøieste Resol. af 11te i samme Maaned, forblive ved

Magt saa at ingen Yder maa betale nogen Skatterestance til Fogden uden i det

Tilfælde, at denne indfinder sig med tvende tiltagne Mænd hos ham for at

foretage Udpantning; thi i ethvert andet Fald staaer Yderen selv til Ansvar

for Restancens Beløb.

§ 23. Den ved nærværende Anordning foreskrevne

Inddrivelsesmaade for resterende Skatter og Afgifter skal dog alene anvendes,

forsaavidt disse ere komne til Restance, efterat denne Anordning er traadt i

Kraft, hvorimod der med tidligere paadragne Restancer forholdes efter de

tilforn gjældende Forskrifter, med mindre Restancedrageren selv maatte ønske

Inddrivelsen iværksat overeensstemmende med nærværende Anordning, eller og

der med disse ældre Restancers Betaling, paa Grund af ganske særegne

Omstændigheder, maatte være eller blive tilstaaet Udsættelse, da i saa Fald

de Terminer, der af saadanne Restancer forfalde til Betaling, efterat

nærværende Anordning er traadt i Kraft, inddrives paa den der foreskrevne

Maade.

§ 24. Naar Nogen, som har offentlige Skatter eller

Afgifter at udrede, døer eller opgiver sit Bo til Skifterettens Behandling,

bør Skifteforvalteren, der har taget Boet under Behandling, strax hos

vedkommende Oppebørselsbetjent søge Oplysning om, hvad Restancer af bemeldte

Skatter og Afgifter den Paagjældende har paadraget sig, i hvilken Henseende

Restancens Overeensstemmelse med Oppebørselsbetjentens Hovedbog skal, som i

ethvert andet Tilfælde, være tilstrækkeligt Beviis for Fordringens Rigtighed,

saafremt Boet ikke kan skaffe den Skyldiges Kvitteringsbog tilveie eller paa

anden lovlig Maade modbevise den på Oppebørselsbetjentens Hovedbog grundede

Fordring.

- Skifteretten skal sørge for, at saavel Restancen som de siden paaløbende

Skatter og Afgifter, hvilke Oppebørselsbetjenten hver Termin affordrer Boet

som enhver anden Skatyder, vorde, efter Boets Beskaffenhed, strax, og uden at

Skiftets Tilendebringelse oppebies, betalte efter den Præference, der

tilkommer samme. Udebliver Betalingen, har Oppebørselsbetjenten, istedetfor

at rekvirere Exsekution, til samme Tid, som dette ellers skulde skee, om

Restancen at gjøre Indberetning til Amtmanden, der lader anstille

Undersøgelse om Aarsagen til Forhalingen og derefter indberetter Sagen til

Vort Rentekammer eller andet vedkommende Departement, som i fornødent Fald

lader Skifteforvalteren drage til Ansvar for, hvad Forsømmelse der i denne

Henseende kan tilregnes ham, på samme Maade, som i foregaaende § 22 for

Fogden er bestemt, ligesom det, efter Omstændighederne, kan gjennem Vort

danske Kancellie foranlediges, at Boet, overeensstemmende med allerhøiest

Resol. 7. April 1824, fratages en saadan Skifteforvalter, og at en anden

beskikkes til dets Behandling.

§ 25. For Rigtigheden af de Restancelister,

Oppebørselsbetjenten i forskjellige Anledninger indgiver, skal han staae til

Ansvar. Befindes der at være forlangt Exsekution for nogen Skat eller Afgift,

som til den Tid allerede er betalt, eller dersom Oppebørselsbetjenten ellers

af nogen Yder oppebærer for meget i Skatter og Afgifter, skal den Skyldige

ikke alene erstatte den Forurettede al den Skade, han derved maatte have

lidt, men desforuden, naar det har sin Grund i Skjødesløshed, bøde til

vedkommende Fattigkasse fra 10 til 100 Rbd. Sølv efter Vort Rentekammers

nærmere Bestemmelse, og, naar det er skeet i svigefuld Hensigt, have sit

Embede forbrudt.

§ 26. Hvad angaaer simple Fæsteafgifter og andre

deslige Jordebogsafgifter, som af Fæstere af Bøndersteder paa Vore Domainer

skyldes til Vor Kasse, da kunne de, saavelsom de i foregaaende § 11

omhandlede Afgifter, uden Hensyn til, hvor stort Beløbet er, inddrives af

vedkommende Sognefogder ved Udpantning i de Skyldiges Løsøre paa samme Maade

og under samme Betingelser, som for de i bemeldte § 11 nævnte Afgifter ere

foreskrevne, dog med følgende Forandringer:

a) at Omsorgen for Inddrivelsen her ikke paaligger Herreds- eller

Birke-Fogden, men den vedkommende Oppebørselsbetjent, som har at paasee disse

Afgifters Inddrivelse, og som i det Mindste 14 Dage, førend han til

Amtmandens Autorisation indgiver Restancelisterne, een for hvert

Sognedistrikt, bør lade samme bekjendtgjøre ved Kirkestævne;

b) at paa disse Restancelister tillige anføres de Skatter og andre

deslige offentlige Afgifter, hvormed de Paagjældende staae til Restance;

c) at Restancelisterne, saasnart de af Amtmanden ere forsynede med

Autorisation til, under Rekvirentens Ansvar, at kunne udpantes, hvilken

Autorisation dog, forsaavidt Fæsteafgiften angaaer, ikke meddeles, saafremt

derimod til Amtmanden ere indkomne Indsigelser, der ei findes aabenbart

ugrundede, tilsendes Oppebørselsbetjenten, som selv har at tilstille

Sognefogderne de autoriserede Restancelister og at iagttage det Fornødne i

Henseende til Udpantningen og Auktionernes Afholdelse, dog uden derfor at

kunne beregne sig noget Gebyr, hvorimod Indkassations-Salair tilkommer ham,

og

d) at, forsaavidt der under Afgifterne er indbefattet Korn eller andre

Naturalier, hvis Pengebeløb ikke ved indgaaede Foreninger er bestemt, bør

Værdien af saadanne Naturalier fastsættes af Sognefogden og de af ham ved

Udpantningen medtagne Mænd.

§ 27. Jordegodseiere, der indestaae for Skatterne af

deres Bøndergods, tilkommer hos Bønderne for alle resterende Skatter og andre

offentlige Afgifter, som Bønderne, eller deres Fæstebreve eller andre

Kontrakter, ere pligtige at tilsvare, forsaavidt Beløbet ikke er ældre end

eet Aar tilbage, Ret til Udpantning ved Sognefogderne, uden Hensyn til

Beløbets Størrelse paa samme Maade og efter samme Omgang, som er bestemt for

de Skatter, der af Vore Oppebørselsbetjente umiddelbart indkræves hos Yderne,

ikkun med følgende Forandringer: at de i foregaaende § 11 ommeldte

Fortegnelser over de indsendte Restancelister her ikke behøves; at selve

Listerne i det Mindste 14 Dage, førend de indsendes til Amtmandens

Autorisation, bekjendtgjøres ved Kirkestævne, samt at Restancelisterne, efter

at være af Amtmanden autoriserede til Udpantning under Rekvirentens Ansvar,

tilsendes denne, som selv har at foranledige Udpantningen og Auktionerne,

uden derfor at kunne beregne sig videre end Indkassations-Salarium.

- Paa samme Maade og under samme Vilkaar bliver Udpantningsretten at

udøve, naar den, i Overeensstemmelse med F. 9. Marts 1838, er vedtagen med

Hensyn til Tiendegodtgjørelse og Hoveriepenge.

- For resterende Landgilde eller anden Jordebogsafgift tilkommer derimod

Jordegodseieren ingen Udpantningsret, ligesaa lidet, som den, udenfor de i

nysnævnte Forordning ommeldte Tilfælde, kan betinges for deslige Afgifter.

- Den i det Foregaaende nævnte Ret til Udpantnings Erhvervelse tilkommer

iøvrigt paa lige Maade, som der anført, ogsaa Eiere hos Forpagtere eller

Leiere af faste Eiendomme, naar Forpagterne eller Leierne have paataget sig

at svare Skatterne og Afgifterne af samme.

§ 28. Foruden de Afleveringer af Kassebeholdningerne,

som i det Følgende foreskrives, maae Amtsforvalterne, med de i nedenanførte

§§ 29 og 30 nævnte Undtagelser, ikke udbetale nogen Sum af de

Amtstue-Intrader, der tilhøre Vor Kasse, uden efter en af de Deputerede for

Vore Finantser gjennem Zahlkammeret udfærdiget Anviisning, hvilken, saasnart

den er indfriet og behørigen kvitteret, uopholdeligen tilbagesendes

Zahlkassereren, som for Beløbet strax meddeler Amtstuen sin Kvittering

ligesom for en kontant Remisse. Indeholder Anviisningen flere Udgiftsposter,

og de ikke alle paa een Gang kunne betales, maa Likvidationen med Zahlkassen

for det, som er udbetalt, og som overeensstemmende med foregaaende § 5 i

rette Tid opføres i Kassebogen, dog ikke udsættes længere, end til den Tid,

Kvartals-Extrakten skal indgives. Amtsforvalteren beholder da, naar ikke

andre Forskrifter i enkelte Tilfælde gives ham, en Afskrift eller Extrakt af

Anviisningen, forsaavidt de endnu ikke betalte Poster angaaer, tilbage og

fortsætter saaledes, i det Sildigste ved hvert Kvartals Udløb, Likvidationen

med Zahlkassen, indtil samtlige de tilbagestaaende Poster ere betalte. Dog må

ingen Udbetaling efter en saadan Anviisning skee sildigere, end at

Likvidationen med Zahlkassen kan foregaae inden det samme Regnskabsaars

Udløb.

§ 29. Vort Rentekammer skal det være forbeholdt,

foruden de Berigtigelser, der ere en Følge af Extrakternes og Regnskabets

Revision, ogsaa i de enkelte Tilfælde, naar nogen Skatyder maatte befindes at

have erlagt for meget i Skat, og dette er beregnet til Indtægt i Regnskabet,

direkte at beordre Oppebørselsbetjenten det Fornødne til Skattesummens

Berigtigelse enten ved Likvidation eller ved Tilbagebetaling, hvilke Ordrer

vedlægges Regnskabet.

- Ligesaa skal de Departementer og Autoriteter, som ere betroede specielle

Kasser eller Fonds, og som det hidtil har været tilladt, efter Afhandling med

Finantsbestyrelsen, enten middelbart gjennem Zahlkammeret eller umiddelbart

ved specielle eller staaende Ordrer at lade Udbetalinger for de dem

underlagte Kassers eller Fonds Regning foranstalte af Vore egne Intrader ved

Amtstuerne, fremdeles forbeholdes denne Ret, men ikkun under den udtrykkelige

Betingelse, at, til samme Tid Amtstuen har at udbetale Summen, skal det

vedkommende Departements eller den vedkommende Autoritets egen Kasserer

tillige meddeles Ordre til at erstatte Zahlkassen Beløbet mod Udlevering af

den Kvittering, som Amtstuen modtager for Udbetalingen. Amtstuen skal derfor,

saasnart den, efter en saadan staaende eller speciel Ordre, har foranstaltet

Betalingen, paa samme Maade, som for Udbetalinger, der skee efter Vore

Finantsdeputeredes Anviisninger, er bestemt, uopholdeligen, eller, dersom der

efter Anviisningen endnu henstaae nogle Poster uberigtigede, da inden den i

foregaaende § 28 bestemte Tid, indsende de modtagne Kvitteringer til

Zahlkammeret, som strax indkasserer Beløbet fra den Kasse, for hvilken

Udbetalingen er skeet, og meddeler Amtstuen Kvittering for Summen som for en

kontant Remisse. Skulde det nogensinde indtræffe, at Zahlkassen ikke strax

kan faae Refusion af den Kasse, for hvilken Udbetalingen er skeet, uden at

dette grunder sig i en Mangel ved den Kvittering, Amtstuen har indsendt,

eller anden saadan Omstændighed, der gjør det fornødent at forlange nærmere

Legitimation af Amtstuen, hvilket uopholdeligen skal skee, da har

Zahlkassereren strax at indberette det til Vore Finantsdeputerede.

§ 30. Hvad de Godtgjørelser angaaer, som vedkommende

Ydere have Krav paa, og som tilflyde dem ved Likvidation i deres Skatter og

Afgifter til Vor Kasse for leveret Fourage, efter de Udskrivninger, der i

Overeensstemmelse med Forordningerne 28. Juli 1784 og 5. Decbr. 1792,

foranstaltes, samt for afleverede Kornvarer, naar Kornudskrivninger maatte

finde Sted, da blive disse Godtgjørelser, saasnart de, efter den foregaaende

§ 10, afskrives i Kassebogen, at ansee som formelige Udgifter og, som

saadanne, at anføre i Extrakterne og Regnskaberne under behørig Legitimation

for deres Rigtighed, saaledes som i de følgende §§ 40 og 47 foreskrives.

- Dersom Amtsforvalteren, efter Ordre, har udbetalt noget Forskud, hvis

Refusion han skal paasee, og denne ikke inden Kvartalets eller

Regnskabsaarets Slutning har været at erholde - saasom om Korn eller Fourage

er ved Licitation anskaffet for Yderens Regning, og Beløbet endnu ikke hos

denne har været at inddrive -, da skulle slige enkelte Poster, hver for sig,

i Kvartals-Extrakterne og Regnskabet opføres under Udgiften, og ved den

første Kvartals Extrakt, hvor Udgiften forekommer, ikke alene fremlægges

fuldstændigt Beviis - saasom i det nævnte Tilfælde den originale

Licitationsforretning og Vedkommendes Kvittering - for, at Udgiften har

fundet Sted, hvortil siden henvises, men tillige afgives tilbørlig Forklaring

om, hvad der fra Amtsforvalterens Side er foranstaltet til at erholde

Refusionen, hvorefter saadanne Poster, ligeledes hver for sig, tages til

Indtægt i den følgende Kvartals-Extrakt eller det følgende Regnskab, indtil

Refusionen er erholdt.

§ 31. Som en Følge af ovenanførte Bestemmelser maae

for Fremtiden aldeles ingen saakaldte uapproberede eller ulegitimerede

Udgifter, i den Betydning, at Rigtigheden for samme siden skal aflægges,

nogensinde finde Sted enten i Extrakterne eller i Regnskaberne, men for

samtlige Udgifter skal ved hvert Regnskab aflægges fuldstændig og endelig

Rede og Rigtighed, saa at denne, under ingen Omstændigheder og under

intetsomhelst Paaskud, udsættes fra eet Regnskab til et andet. De nu

henstaaende uapproberede Udgifter skulle, det hurtigste skee kan, bringes

dertil, at de formeligen anvises.

§ 32. Ved de under Vort Rentekammers Bestyrelse

henlagte Jordebogs-, Forst-, Kirke-, eller andre deslige Kasser, fra hvilke

alene Overskudet indflyder i Amtstuerne eller Hovedkassen, foranstaltes

Administrations-Udgifterne anviste af Vort Rentekammer, hvilke Anviisninger

med behørige Kvitteringer vedlægges som Udgiftsbilage de Regnskaber, der for

bemeldte Kasser afgives. Ligesaa er det en Selvfølge, at Vort danske

Kancellie kan assignere paa Brandhjælpspengene, Nationalbankens Direktion paa

Bankhæftelsesrenterne, Vore Amtmænd paa Amtsrepartitionsfondene, og

Amtsfattigdirektionerne paa Amtsfattigkasserne.

§ 33. Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne

skulle, uden Undtagelse, inden 3 Dage efter hver Maaneds Slutning, aflevere,

eller, dersom Amtstuen ikke er etableret i samme Kjøbstad, da med den første

Pakkepost i Maaneden afsende de af dem i den foregaaende Maaned for Vor

Kasses Regning oppebaarne Skatter og Indtægter til vedkommende Amtstue,

hvorfor de modtage dennes Kvittering in duplo.

- For Fremtiden have bemeldte Magistrater eller Byfogder at aflægge

direkte Rigtighed til Vort Rentekammer for samtlige disse Oppebørseler,

derunder ogsaa indbefattede Vore Skatter af Kjøbstædernes Jorder og Tiender

samt Indkvarterings-Hjælpeskatten af de Kjøbstæder, der skulle udrede denne.

Derimod behøve de, ved de ommeldte Intraders Aflevering til Amtstuerne, ingen

særskilt Forklaring at meddele om, af hvilket Slags Indtægterne bestaae, da

Amtsforvalterne alene have at modtage og kvittere for det, der tilbydes som

Kongelige Intrader af den vedkommende Kjøbstad.

- Ligesaa bør Magistraterne eller Byfogderne, til samme Tid, med særskilt

Forklaring, afgive til vedkommende Amtstue de oppebaarne Brandhjælpspenge og

med den første Pakkepost i hver Maaned afsende til Nationalbanken de i den

foregaaende Maaneds Løb oppebaarne Bankhæftelsesrenter, Alt imod derfor at

meddeles Kvittering in duplo.

§ 34. Amtsforvalterne bør ligeledes, uden dertil at

oppebie nærmere Ordre, ved hver Maaneds Udgang afslutte deres Kassebøger og

med den første derefter afgaaende Pakkepost (i Kjøbenhavn inden 3 Dage) til

Zahlkammeret, mod sammes Kvittering in duplo, indsende Beholdningerne af de

af dem for Vor Kasses Regning modtagne Oppebørseler, af hvilketsomhelst Slags

de end ere, alene med Fradrag af, hvad der maatte være anviist til Udbetaling

af disse Indtrader, uden at Pengene endnu ere hævede, eller hvad der ellers

maatte behøves til Udgifter, som kunne forudsees at ville forefalde i

Maanedens Løb.

Til samme Tid have Amtsforvalterne at indsende til Nationalbanken, mod

Kvittering in duplo, de fulde Beholdninger af oppebaarne Bankhæftelsesrenter,

og til Vort danske Kancellies Kasserer, ligeledes mod Kvittering in duplo,

Beholdningerne af de oppebaarne Brandhjælpspenge, efter Fradrag ikkun af de

Summer, som af Brandhjælpspengene maatte være anviste til Udbetaling, men

endnu ikke hævede, eller som kunne forudsees i Maanedens Løb at ville blive

anviste.

§ 35. Det er iøvrigt en Selvfølge, at det aldeles

ikke er Oppebørselsbetjenten formeent, i Maanedens Løb, saa ofte han finder

for godt, at gjøre Aflevering, hvilket i Særdeleshed forventes at ville skee,

hvad Bankhæftelsesrenterne angaaer. Men til de her befalede Tider skal

desuagtet den endelige Aflevering for hver Maaned ufravigeligen finde Sted.

§ 36. I Henseende til de Beholdninger, der vedkomme

Amtsrepartitionsfonden, have Vore Amtmænd fremdeles at vaage over, at

saadanne Beholdninger, forsaavidt det er hjemlet, at de for en længere Tid

opsamles ved Fonden, efterhaanden gjøres frugtbringende, men at ellers det

aarlige Udskrivningsbidrag, overeensstemmende med Forskrifterne i P. 31.

Decbr. 1819, § 3, nedsættes.

§ 37. Ligesaa bør Amtsfattigdirektionerne paasee, at

hvad der af Amtsfattigkassernes Beholdninger kan gjøres frugtbringende,

anvendes til Udlaan, overeensstemmende med de i Kanc.P. 26. Juli 1831

indeholdte Forskrifter.

- Forsaavidt der ellers i nogen anden, under Amtstuerne henlagt, særskilt

Kasse maatte findes Beholdninger, som overstige nogle enkelte Hundrede

Rigsbankdaler, uden at de behøves til nærforestaaende Udgifter, have

vedkommende Autoriteter at træffe lignende Foranstaltning til Pengenes

Frugtbargjørelse.

§ 38. Til enhver af de Autoriteter, til hvilke

Oppebørselsbetjentene have at aflægge Regnskab for de forskjellige Grene af

de dem betroede Oppebørseler, bør de ligeledes afgive Kasse-Extrakter, nemlig

for visse Oppebørseler Maaneds-Extrakter - jfr. § 39 -, og for alle

Oppebørseler Kvartals-Extrakter. Dog blive Extrakterne for

Amtsrepartitionsfondens Vedkommende, skjøndt Regnskabet aflægges til Vort

Rentekammer, at afgive til Amtmanden, som først ved Regnskabsaarets Slutning

indsender dem til Vort Rentekammer.

- Har i Maanedens eller Kvartalets Løb ingen Indtægt eller Udgift fundet

Sted, indberettes dette til samme Tid, Extrakten skulde have været indgivet.

§ 39. Maaneds-Extrakter behøve ikke at afgives af

Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne, men de skulle derimod af

Amtsforvalterne, dog alene forsavidt Vore egne Intrader,

Bankhæftelsesrenterne og Brandhjælpspengene angaaer, afgives for hver Maaned,

altsaa ogsaa for den sidste Maaned i Kvartalet. Disse Extrakter skulle alene

bestaae i et summarisk Opgivende af Kassebogens Indtægter og Udgifter i den

forløbne Maaned, uden at nogen af disse videre specificeres, end efter

Kassebogens Rubrikker, hvorimod der i Henseende til de Beholdninger, som

fremkomme ved at drage Udgiften fra Indtægten, bør udtrykkeligen opgives,

hvilken Dag de ere afsendte til vedkommende Kasser, paa det at Kontrol dermed

kan holdes, og, dersom Beholdninger af Vore egne Intrader eller af

Brandhjælpspengene ere tilbageholdte, fordi der ved Kassen henhvile

uindfriede Udgifts-Anviisninger paa samme, eller det kan forudsees, at deraf

ellers vil behøves en Deel til Udgifter i Løbet af Maaneden, bør de ommeldte

Anviisninger eller forventede Udgifter i Extrakten udtrykkeligen

specificeres, saa at behøring Kontrol dermed kan føres. Enhver saaledes

tilbageholdt Beholdning fra den foregaaende Maaned bliver i Extrakten for den

følgende Maaned særskilt at anføre og at lægge til Indtægten.

- De ommeldte Maaneds-Extrakter skulle afsendes med den første Brevpost i

den følgende Maaned, der afgaaer efter den Pakkepost, hvormed

Kassebeholdningen, efter de ovenfor i § 34 givne Forskrifter, skal være

afsendt, og, hvor Brev- og Pakke-Posten afgaaer paa een og samme Dag, bør

ogsaa Maaneds-Extrakterne afsendes samme Dag, Kassebeholdningerne skulle

indsendes.

§ 40. Kvartals-Extrakterne, der skulle afgives for

hver Klasse af Oppebørseler, hvorfor særskilt aflægges Regnskab, skulle,

overeensstemmende med de Schemata og Ordrer, som dertil ere eller vorde

meddeelte fra vedkommende Autoriteter, være specificerede, saavel hvad

Indtægterne, som hvad Udgifterne angaaer.

- Udgifterne bør i bemeldte Extrakter, forsaavidt Vore egne Intrader,

Bankhæftelsesrenterne og Brandhjælpspengene angaaer, dokumenteres ved

Fremlæggelsen af de derfor meddeelte Sekunda-Kvitteringer. Dersom disse paa

den Tid, Extrakterne skulle afgives, endnu ikke ere modtagne for afsendte

kontante Remisser, eller, hvad Vore egne Intrader angaaer, for præsterede

Udbetalinger af disse, hvorfor Beviislighederne ere afsendte til Likvidation

med Zahlkassen, anmærkes alene i Extrakterne, naar Afsendelsen er skeet, og

Kvitteringen fremlægges da ved næste Kvartals-Extrakt.

- Likvideret Korn- og Fourage-Godtgjørelse, naar samme har fundet Sted,

anføres ligeledes til formelig Udgift i Extrakterne for Vore egne Intrader,

og til Legitimation for, at ikke mere er anført i saadan Godtgjørelse, end

der virkelig er kommet Yderne tilgode, vedlægges særskilt Extrakt for Korn-

og Fourage-Oppebørselen, saaledes at deri tillige gjøres Forklaring om, hvor

meget Godtgjørelsen beløber sig til for de i Kvartalets Løb af Yderne

afleverede Korn- og Fourage-Sorter, hvor meget deraf virkeligen er likvideret

med Yderne, og hvor meget der af Godtgjørelsen staaer tilbage endnu at

likvidere, hvilket sidste Beløb igjen tages til Indtægt i den følgende

Extrakt for Korn- og Fourage-Oppebørselen.

- I Kvartals-Extrakterne for Amtsrepartitionsfonden, Amtsfattigkassen, og

hvilke andre specielle Fonds, hvorfor særskilte Regnskaber aflægges, bør hver

Udgift især specificeres, saavidt det ikke er smaae Udgifter af een og samme

Beskaffenhed, der kunne sammenlægges.

- De hidtil anordnede General-Extrakter saavelsom særskilte Extrakter til

Vore Finantsdeputerede ophøre for Fremtiden.

- Med de Kvartals-Extrakter, der saavel fra Amtstuerne som fra Byfogderne

eller Magistraterne i Kjøbstæderne afgives til Vort Rentekammer for de, samme

vedkommende, Oppebørseler, skal derimod herefter følge en fidimeret Gjenpart

af samtlige de Kvartals-Extrakter, som Oppebørselsbetjentene for de i

nærværende Anordning omhandlede Intrader afgive til andre Kollegier eller

Autoriteter, uden at dog denne Gjenpart behøver at vedlægges Bilage eller

Afskrifter af samme.

- Kvartals-Extrakterne skulle uden Undtagelse alle være afsendte i det

Seneste inden 3 Uger fra Kvartalets Udløb.

§ 41. Skjøndt Regnskabsaaret regnes fra 1ste Januar

til 31te December, bliver dog, for at Regnskabet kan vorde aflagt uden

Restancer eller med saa faae Restancer som muligt, i samme at indbefatte de

Indtægter og Udgifter, som i de første 3 Maaneder af det paafølgende Aar

forefalde, naar de vedkomme det foregaaende Regnskabsaar, og

Kassebeholdningen kan vorde afsendt til vedkommende Hovedkasser inden Marts

Maaneds Udgang. Som Følge heraf skeer den endelige Afslutning ved Amtstuen af

Kassebogen og af Regnskabsaaret i det Seneste paa den Dag, den sidste

Pakkepost paa det Sted, hvor Amtstuen er etableret, afgaaer i Marts Maaned,

eller saa længe i Forveien, som behøves for nøiagtigen at opgjøre den

endelige Beholdning, og efter den Tid bliver enhver Indtægt og Udgift,

omendskjøndt den vedkommer det foregaaende Aar, at indføre i Kassebogen for

det løbende Aar. Naar altsaa vedkommende Oppebørselsbetjent forlanger det,

har Kassereren i Kjøbenhavn, til hvem Beholdningerne indsendes, forsaavidt

han skjønner, eller det i alt Fald ved Postbeviis godtgjøres, at disse ere

afsendte inden Udgangen af Marts Maaned, udtrykkeligen at bemærke i de

Kvitteringer, som derfor meddeles, at Summen hører til det foregaaende Aars

Intrader, hvorimod Kvitteringerne selv altid skulle dateres fra den Dag, de

virkeligen udstedes. De Summer, hvorfor deslige Kvitteringer meddeles, skulle

da ogsaa af Hovedkassereren tages til Indtægt for det foregaaende Aars

Intrader, og, saasnart han skjønner, at ingen flere Remisser kunne ventes

afsendte i Marts Maaned, afslutter han selv sin Kassebog og sit Regnskab for

det foregaaende Aar.

- Lignende Regler iagttages ved de Kvitteringer, Amtsforvalterne meddele,

Byfogderne eller Magistraterne for de til det foregaaende Aar henhørende

Intrader, som de til dem indlevere, naar disse saa betimeligen indkomme i

Amtstuerne, at de igjen inden Marts Maaneds Udgang derfra kunne vorde

afsendte til vedkommende Kasser i Kjøbenhavn.

§ 42. Enhver Oppebørselsbetjent skal desaarsag

indgive dobbelte Maaneds-Extrakter (forsaavidt han har at afgive

Maaneds-Extrakter) for hvert Aars Jan., Febr. og Marts Maaneder, eller indtil

den Tid, han, efter foregaaende § 41, endeligen afslutter Kassebogen, og

ligeledes dobbelte Kvartals-Extrakter for hvert Aars Januar Kvartal, een

nemlig for de Oppebørseler og Udgifter, som endnu vedkomme det eller de

foregaaende Aar, og en anden over de, som henhøre til eller blive at indføre

i Kassebogen for det løbende Aar. Dersom ingen Indtægter eller Udgifter ere

forfaldne, vedkommende det sidstnævnte Aar, bemærkes dette alene i den

Extrakt, der angaaer det foregaaende Aar.

§ 43. Paa samme Tid, Regnskabsaaret og Kassebogen

endeligen afsluttes, skal Oppebørselsbetjenten til Amtmanden indlevere

nøiagtige Fortegnelser over alle Restancer i hans Oppebørsels-Distrikt for

den forløbne Tid til det afvigte Regnskabsaars Udgang, nemlig en særskilt

Restance-Fortegnelse for hvert Slags Oppebørseler, hvorfor han har at aflægge

særskilt Regnskab, i hvilke Fortegnelser enhver Skatyders Restancer anføres

særskilt for hver Termin, og tillige ved hver Post anmærkes, om og naar den

er anmeldt og autoriseret til Exsekution.

- Amtmanden har da at undersøge de paa disse Fortegnelser anførte

Restancers Rigtighed, ei alene i Henseende til, om de virkeligen udestaae,

til hvilken Ende Fortegnelserne bør sammenholdes med Skyldnernes originale

Skattekvitteringsbøger, men og med Hensyn til, om Restancerne ere i behørig

Tid anmeldte til Exsekution. Er Mængden af Restanceposterne saa stor, at det

vilde blive Amtmanden uoverkommeligt specielt at undersøge hver enkelt Post i

Fortegnelserne, skal det være ham tilladt alene paa denne Maade at

gjennemgaae de for hver Godseier især anførte Restancer, men ellers saa mange

Poster af de øvrige Restancer, som han holder for tilstrækkeligt, dog at

ingen By forbigaaes, uden at nogen af de Restanceposter, som findes paa

Fortegnelserne, prøves, og at Valget skeer iflæng, saa at snart de større,

snart de mindre Poster hist og her undersøges, hvorefter Amtmanden bør tegne

sin Attest i begge de ommeldte Henseender, hvori Undersøgelsen skeer, ved

hver enkelt Restancepost i Fortegnelserne, som har har prøvet. Paa samme

Maade forholdes med de ved Regnskabsaarets Slutning udestaaende Restancer

efter Korn- og Fourage-Udskrivninger, naar disse finde Sted.

- Saasnart Restance-Undersøgelsen er tilendebragt, hvilket bør være skeet

i det Seneste inden 4 Ugers Forløb, har Amtmanden at gjøre Indberetning til

Vort Rentekammer om Udfaldet samt at tilbagelevere Oppebørselsbetjenten

Fortegnelserne med de behørige Attester og Vedtegninger.

§ 44. Til Afbetjening ved denne Restance-Undersøgelse

skal det være vedkommende Skyldneres Pligt at indfinde sig med deres

Skattekvitteringsbøger, eller ved Sognefogderne at fremsende dem til

Amtmanden, nøiagtigen til den Dag og Tid, som han ved en almindelig

Indvarsling, der paa Landet bekjendtgjøres ved Kirkestævne og i Kjøbstæderne

paa ellers sædvanlig Maade, forud bestemmer; under den i foregaaende § 9

bestemte Mulkt, og skulle samtlige Skyldneres Kvitteringsbøger saaledes

indkaldes, om end Restance-Undersøgelsen, efter foregaaende 43de §, ikke

anstilles ved hver enkelt Post. De muligen udeblevne Kvitteringsbøger,

forsaavidt det ikke blot er nogle faae og ubetydelige Restanceposter, som ved

dem skulle undersøges, har Amtmanden siden, svarest muligt, specielt at lade

indkalde, for at sammenholde hver af dem med Restancelisterne.

§ 45. Paa samme Tid og ved samme Leilighed, at

Restance-Undersøgelsen foretages, skal Amtmanden tillige ved saa mange

Poster, han kan overkomme, og som ligeledes vælges uden nogen bestemt Orden,

eftersee, om de Summer, det ere afskrevne i Kvitteringsbøgerne, under samme

Datum og med samme Beløb ere opførte i Kassebogen, som Oppebørselsbetjenten

til den Ende skal tilstille ham, saalænge Undersøgelsen varer. Ogsaa om

Udfaldet af denne Deel af Undersøgelsen bør Amtmanden afgive Forklaring i den

i foregaaende § 43 omtalte Beretning til Vort Rentekammer.

§ 46. Fremdeles har Amtmanden, i det Mindste een Gang

aarligen, uden foregaaende Anmodning eller Bemyndigelse og til ubestemte

Tider, at foretage den i § 42 af Vor Forordning af Dags Datum, angaaende det

offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed, befalede summariske

Kasse-Undersøgelse hos de under hans Embedsdistrikt hørende Amtsforvaltere,

Magistrater eller Byfogder, hvilke Undersøgelser skulle omfatte samtlige

deres i nærværende Anordning omhandlede Oppebørseler, hvorimod de i samme

Paragraph, sammenholdt med § 43, anordnede detaillerede Kasse-Undersøgelser

ikkun foretages af Amtmændene, naar og forsaavidt de dertil forud af Vort

Rentekammer bemyndiges.

- Iøvrigt ville af Kammeret særskilte Instruktioner blive at meddele for,

hvorledes bemeldte detaillerede Kasse-Undersøgelser hos fornævnte

Oppebørselsbetjente skulle anstilles.

§ 47. Oppebørselsbetjentenes Regnskaber bør aflægges

paa den Maade og i den Form, som er eller fremdeles vorder foreskrevet,

hvorved stedse bliver at iagttage, at de, forsaavidt Vore egne Intrader

angaaer, altid omfatte samtlige disse Intrader, uden at nogle af dem

afsondres i eet, andre i et andet Regnskab, undtagen naar særskilte

Jordebogs-, Forst-, eller Kirke-Kasser henhøre under en Amtstue, da der for

samme aflægges særskilt Regnskab.

- For Brandhjælpspengene aflægges det aarlige Regnskab til Vort danske

Kancellie, og underkastes der behørig Revision, saa at Intet derom bliver at

optage i det Regnskab, som aflægges til Vort Rentekammer.

- Samtlige Regnskaber blive for hvert forløbet Aar at afslutte til samme

Tid, som i § 41 er befalet for Kassebogen. De Restancer, som da endnu

udestaae for den forløbne Tid til Udgangen af det Aar, hvorfor Regnskabet

aflægges, skal det, naar de ved den i foregaaende § 43 ommeldte

Restance-Undersøgelse befindes at være rigtige og i behørig Tid anmeldte til

Exsekution, være Regnskabsføreren tilladt at anføre i Regnskabet ligesaavel

under Udgiften som under Indtægten, imod at til Legitimation derfor

fremlægges den undersøgte, i bemeldte § 43 anførte, originale

Restance-Fortegnelse, og imod at Beløbet siden igjen føres til Indtægt i det

efterfølgende Regnskab.

- I Hovedindholdet maae Regnskaberne stemme saavel med de indsendte

Kvartals-Extrakter som med Kassebogen.

- Hvor Oppebørselsbetjenten for afleverede Beholdninger modtager

Kvittering in duplo, skal altid Prima-Kvitteringen vedlægges Regnskabet som

Bilag; og maa Regnskabet for ethvert Aars Oppebørseler ikke herefter bilægges

med andre Kvitteringer, end saadanne, der ere daterede i det samme Aar, eller

i hvilke det dog, forsaavidt de i det paafølgende Aar ere udstedte,

udtrykkeligen er, i Overeensstemmelse med § 41, bemærket, at Summen henhører

til de foregaaende Aars Intrader.

- Likvideret Korn- og Fourage-Godtgjørelse føres i Regnskabet til formelig

Udgift, dog saa at Godtgjørelsen anføres særskilt for hver Korn- og

Fourage-Udskrivning. Til Hjemmel for denne Godtgjørelses Likvidation

vedlægges behørig Legitimation for Fourage-Leverancen saavelsom

Korn-Regnskabet, hvilket altid afsluttes til samme Tid og behandles paa samme

Maade som Kontributions-Regnskabet, hvoraf følger, at ogsaa de af Amtmanden

vedtegnede og attesterede Restancelister for den tilbagestaaende Leverance

vedlægges Regnskabet. Grundet paa den saaledes aflagte Rigtighed, bør tillige

en Beregning affattes, og vedlægges Kontributions-Regnskabet, over den hele

Godtgjørelse, der tilkommer Yderne for de af dem leverede Korn- og

Fourage-Sorter, og, forsaavidt denne Godtgjørelse ikke har med det fulde

Beløb kunnet likvideres i Ydernes Skatter for det forløbne Regnskabsaar,

anføres samme som Restance, der i det følgende Aar tilgodeskrives.

- Samtlige her omhandlede Regnskaber bør for hvert forløbet Aar være

afsendte i det Seneste inden Udgangen af det følgende Aars Juni Maaned,

forsaavidt Amtsforvalterne angaaer, og inden Mai Maaneds Udgang for

Magistraternes eller Byfogdernes Vedkommende, samt, i Tilfælde af

Oppebørselsbetjentens Dødsfald, Forflyttelse, Afskedigelse eller Suspension,

inden et halvt Aar fra den Tid, han saaledes har ophørt at fungere. Dog kan,

hvor Regnskabet skal aflægges efter en afdød Betjent, længere Tid dertil

ventes bevilget, naar dette oplyses at være nødvendigt eller gavnligt.

§ 48. Det skal være enhver af Vore Amtsforvaltere

tilladt, naar han selv derfra er forhindret, og under den i § 30 i Vor

Forordning af Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i

Almindelighed, omhandlede Ansvarlighed, at lade Oppebørselerne modtage og

Kvitteringerne derfor udstede ved sin Fuldmægtig, naar han forud har gjennem

Amtmanden indberettet saadan sin Fuldmægtigs Navn til Vort Rentekammer, paa

det at samme kan paasee, at de forekommende Kvitteringer af den rette

vedkommende Person ere udstedte. Og bliver herved iøvrigt at forholde efter

Bestemmelserne i § 17 af den ovennævnte almindelige Kasse- og

Regnskabs-Anordning. Det Samme gjælder ogsaa om Magistraterne eller

Byfogderne, der dog ikke behøve at indberette, hvem de befuldmægtige til

Skatteopkrævninger. Amtsforvalteren bør forresten, naar han betroer

Indkassationen til sin Fuldmægtig, enten lade denne indføre det Beløb, der

efterhaanden modtages, i den autoriserede Kassebog, eller, dersom han ønsker

denne forbeholdt for sig alene, fordi han selv besørger nogle af

Oppebørselerne, lade Fuldmægtigen føre en særskilt Kassebog paa den i

foregaaende § 5 foreskrevne Maade, i hvilket Tilfælde Amtsforvalteren da,

hver Gang han gjør Afregning med Fuldmægtigen, overfører det summariske Beløb

fra dennes Kassebog i den autoriserede Kassebog, hvilken Overførsel i det

Seneste skal skee ved hver Maaneds Slutning, og begge disse Kassebøger,

nemlig baade Amtsforvalterens egen og hans Fuldmægtigs, bør da og, naar Vort

Rentekammer, i Henhold til foregaaende § 5, forlanger sig Kassebogen

tilstillet, indsendes. Rodmestere, eller andre af Magistraterne eller

Byfogderne befuldmægtigede Skatteopkrævere, behøve derimod ingen Kassebog at

føre.

§ 49. De Lehnsbesiddere, som umiddelbart til Vort

Rentekammer aflægge Regnskab for Vore Skatter og Afgifter, forsaavidt deres

Feudalgods, og Grever tillige, forsaavidt deres Allodialgods angaaer, skulle

være fritagne for Maaneds-Extrakters Afgivelse, men derimod lade deres

Kvartals-Extrakter og Regnskaber indsende til samme Tid, som for

Amtsforvalterne er bestemt. Skeer dette ikke, har den Fuldmægtig, til hvem

Lehnsbesidderen har overdraget disse Forretninger, at erlægge en Mulkt af 10

Rbd. Sølv, som er forfalden strax, saasnart Tiden overskrides, og, uden

foregaaende Varsel, gjentages for hver 14 Dage, Regnskabet, Extrakten eller

Besvarelsen paa Antegnelserne i Regnskabet udebliver over den fastsatte Tid.

Og ville disse Mulkter, der tilfalde vedkommende Fattigkasse, i fornødent

Fald, efter Vort Rentekammers Resolution, være at inddrive ved den Kongelige

Foged. Indkommer Extrakten ikke inden 3 Maaneder, og Regnskabet eller

Besvarelsen paa Antegnelserne ikke inden 6 Maaneder fra den bestemte Tid, bør

Lehnsbesidderen afskedige sin Fuldmægtig og antage en anden, der nøiagtigen

opfylder sine Pligter, da Lehnsbesidderen ellers for sin Besiddelsestid

fortaber sin Ret til umiddelbart at aflægge Regnskab i ovenmeldte Henseende,

og saavel i dette Tilfælde, som og dersom nogen Lehnsbesidder, efter

personligen dertil at være opfordret, ikke erlægger de paabudne Skatter og

Afgifter i det Seneste inden 6 Maaneder fra Forfaldstiden, skal den nærmeste

Amtsforvalter, saalænge Lehnet forbliver hos den daværende Besidder, indkræve

og oppebære hos ham, samt aflægge Rigtighed og Regnskab for samtlige Skatter

og Afgifter af saadanne Godser, paa samme Maade som af andre samlede

Eiendomme.

§ 50. Forsaavidt de oven omhandlede Oppebørseler ere

henlagte under Kjøbenhavns Magistrat, da ere de i det Foregaaende for

Kjøbstæderne i Almindelighed indeholdte Forskrifter ogsaa anvendelige paa

samme, ikkun med følgende Forandringer:

a) at de anordnede Skattekvitteringsbøger bortfalde i Kjøbenhavn,

hvorimod der, i det Mindste 14 Dage før Skatternes Opkrævning, meddeles hver

Skatyder en af Bogholderen ved Kæmneriet attesteret og af Kæmneren

underskreven Skattebillet, der viser det Beløb, Yderen har at erlægge, og,

naar Betaling foregaaer, meddeles ham derfor en anden ligelydende, men med

Kvittering forsynet, Skattebillet (* 3);

b) at de i § 43 befalede Restance-Undersøgelser ligeledes bortfalde i

Kjøbenhavn, hvorimod Magistraten dog bør føre Tilsyn med Restancernes

Rigtighed, ved at sammenholde de ovenmeldte originale, af Kæmneren udstedte

og endnu ikke afleverede, kvitterede Skattebilletter med Restancelisterne,

samt, dersom det findes fornødent, ved, forsaavidt enkelte Poster af

Restancerne angaaer, at lade Yderne forevise de sidste Kvitteringer;

c) at den maanedlige Aflevering af de for Vor Kasses Regning oppebaarne

Intrader skeer direkte til Vor Zahlkasse, og af de af Kjøbenhavns Forstæder

oppebaarne Brandhjælpspenge direkte til Vort danske Kancellies Kasserer, samt

at for disse Oppebørseler afgives ikke alene Kvartals- men og

Maaneds-Extrakt;

d) at Magistraten lader Regnskaberne aflægge og Extrakterne afgive ved

Kassereren for Stadens Hovedkasse, saaledes at han staaer til Ansvar, som for

Oppebørselerne i det Hele, saa og i Særdeleshed for den betimelige

Indsendelse fra hans Side af Regnskabet og Extrakterne, hvilke af Bogholderen

attesteres at være overeensstemmende med de Bøger, han har at føre, og altid

indsendes gjennem Magistraten, samt

e) at, ligesom Kæmneren fører dagligt og detailleret Tilsyn med Stadens

Hovedkasse og alle dens Oppebørseler, og derfor, næstefter Kassereren staaer

til Ansvar, saaledes skal ogsaa Kjøbenhavns Magistrat, foruden at overtage de

særegne Forretninger i Anledning af Hovedkassens Oppebørseler, som med Hensyn

til de andre Kjøbstæder ere paalagte Amtmændene, hvoriblandt at autorisere

Restancelisterne til Exsekution af Underfogden, desuden føre ideligt Tilsyn

med bemeldte Kasse og dens Oppebørseler, og derfor staae subsidiairt til

Ansvar næstefter Kæmneren.

- I Henseende til Bankhæftelsesrenternes og Brandassurance-Præmiernes

Oppebørsel i Kjøbenhavn (Brandhjælpspengene af Forstæderne derunder ikke

indbefattede), da foranstaltes samme herefter, som hidtil, af de vedkommende

Instituter selv, hvis Direktioner ogsaa have at autorisere Restancerne af

disse Oppebørseler, naar de ikke efter § 2 ere forældede, til Exsekution ved

Underfogden.

Officielle noter

(* 1) Udvidet til Bornholm Ved P. 12 Juni 1844.

(* 2) Jfr. L. 20. Juni 1850, om Ophævelse af flere Skatter m.v. § 9.

(* 3) Jfr. L. 19. Febr. 1861 om Brugen af stemplet Papiir, § 73.

(* 4) Jfr. Rdst.-P 24. Marts 1841.

Lignende dokumenter