F. for Kongeriget Danmark, indtil videre med Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i Kjøbstæderne, der ere af samme Slags, som de, der på Landet vedkomme Amtstuerne, m.v. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
F. for Kongeriget Danmark, indtil videre med
Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i
Kjøbstæderne, der ere af samme Slags, som de, der på Landet vedkomme
Amtstuerne, m.v. (* 1)
Vi Christian den Ottende, osv., G.v.:
I Forbindelse med de Bestemmelser, som indeholdes i Vor Forordning af Dags
Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i Vort Rige Danmark
i Almindelighed, ville Vi, efter at have modtaget Betænkning fra begge
Forsamlinger af Vore troe danske Provindsialstænder, herved allernaadigst
have fastsat, hvad der fra Begyndelsen af Aaret 1841 desuden bliver at
iagttage i bemeldte Vort Rige, dog indtil videre med Undtagelse af Bornholm,
med Hensyn til Amtstue-Oppebørselerne og de Oppebørseler i Kjøbstæderne, der
ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne:
§ 1. Ligesom for nogle Skatter og Afgifter hidtil har
været bestemt, saaledes skulle herefter, saavel på Landet som i Kjøbstæderne,
alle staaende Skatter og Afgifter til Vor Kasse, Bankhæftelsesrenter og
Brandhjælpspenge, samt paa Landet de Kommune-Afgifter, der erlægges til
Amtstuerne, forfalde til Betaling og opkræves to Gange aarligen, nemlig hvert
Aars 1. April og 1. Okt., hver Gang med det Halve af det aarlige Beløb (* 2).
Dette gjør dog ingen Forandring i de hidtil gjældende Bestemmelser om,
hvorvidt Skatterne og Afgifterne skulle erlægges enten forskudsviis eller
først ved Udløbet af den Tid, for hvilken de svares, saa at Opkrævningen i
indeværende Aar skeer som hidtil, hvorimod den første Termin, den 1. April
1841, indbefatter et forskjelligt Tidsløb for de forskjellige Skatter og
Afgifter saasom: for Bankhæftelsesrenterne og Bygningsafgiften Tiden fra 1.
Okt. 1840 til 31. Marts 1841, for Landskatten og de i den Henseende i lige
Klasse med samme satte Afgifter fra 1. Jan. til 30. Juni 1841 og for
Brandhjælpspengene fra 1. April til 30. Sept. 1841.
De Skatter, som hidtil have været forfaldne maanedsviis eller
kvartalsviis, uden at forudbetales, saasom Rangskat og Embedsskat, opkræves
Læs alt
den 1. April 1841 kun for et kvart Aar, men hver følgende Termin for et fuldt
Halvaar. Iøvrigt skulle Besidderne af Gods, der, efter Lovgivningens
Bestemmelser, skal bortfæstes, fremdeles være berettigede til at lade opkræve
og i fornødent Fald inddrive hos Fæsterne de Skatter, for hvilke de
indestaae, kvartalsviis som hidtil, og skulle derfor Amtstuerne være
forpligtede til, på Begjæring af saadanne Besiddere af Fæstegods, i
Begyndelsen af hvert Kvartal at meddele dem Beregning over Skatternes og
Afgifternes samlede Beløb, efter de nu gjældende Regler, for det paagjældende
Kvartal.
Det Samme skal derhos være Regel med Hensyn til Arvefæstere, for hvis
Skatter Herlighedseierne indestaae.
- Forsaavidt Skatterne eller Afgifterne ere paabudne i Sølv, der kan
erlægges med Sedler og Tegn efter Kvartalskoursen, bliver, for at det inden
Forfaldstiden nøiagtigen kan beregnes, hvor meget der, naar denne
Betalingsmaade af Yderne vælges, skal erlægges, den Kvartalskours at tage til
Følge, som er gjældende det sidste Kvartal før Forfaldstiden, og det uanseet,
naar Betalingen skeer. Men, ligesom Sølv altid kan betales med et lige Beløb
i rede Sølv, saaledes skal ogsaa det, som skyldes i Repræsentativer, modtages
med rede Sølv efter Pari-Kours, saafremt Yderne selv ønske paa den Maade at
afgjøre det.
§ 2. Forsaavidt Skatterne og Afgifterne, hvad enten
de ere staaende eller de aarligen eller extraordinairt paalignes, ere at
ansee som reelle, saa at de ere lignede paa eller svares af faste Eiendomme
(til hvilke Eiendomme ogsaa Tiender regnes), hæfte de paa de Eiendomme,
hvoraf de ere forfaldne, med Fortrinsret endog fremfor Pantefordringer.
Iøvrigt følge de indbyrdes i den Orden, at Bankhæftelsesrenterne først blive
at udrede, dernæst Vore egne Skatter og Afgifter, lige med hvilke ogsaa
Amtsforvalternes Skriverpenge regnes, derpaa Brandhjælpspengene og endeligen
samtlige Kommune-Afgifter, hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende
Tiendetageres Fortrinsret i Overeensstemmelse med F. 8. Jan. 1810, § 29,
Litr. C., er dem forbeholden.
- Ere Skatterne og Afgifterne derimod alene personlige, forbliver det ved
den Fortrinsret, Lovens 5-14-37, i Forbindelse med den ved Kanc.-P. 23. Juli
1819 bekjendtgjorte allerh. Resol. af 7 næstforhen samt P. 14. Mai 1834,
tillægger Skatter.
- Skulde det nogensinde hænde sig, at de reelle Skatter og Afgifter ikke
kunde dækkes ved Realisationen af de faste Eiendomme, hvorpaa de hæfte,
bliver det, der af disse ei maatte komme til Udredning, da at ansee som
personlig Skat, og har da samme Fortrinsret, som tilkommer dette Slags
Skatter.
- Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog saavel reelle som personlige
Skatter og Afgifter herefter ikkun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de
forfalde til Betaling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det
Sildigste inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere beordrede Fogden
til Inddrivelse, og Forretningen siden forsvarligen er fortsat, eller naar
Skyldneren inden samme Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget
under Skiftebehandling. Efterat Fortrinsretten er tabt, betragtes Restancen
alene som en simpel Fordring hos Skyldneren.
- De Restancer af Skatter og Afgifter, som ere paadragne, inden nærværende
Anordning træder i Kraft, beholde derimod, indtil de betales, deres
Fortrinsret saaledes, som Lovgivningen hidtil har hjemlet dem.
§ 3. Amtsforvalterne paa Landet og Magistraterne
eller, hvor ingen ere, Byfogderne i Kjøbstæderne, som have at opkræve de i
forestaaende 2 §§ ommeldte Skatter og Afgifter, saavelsom de af Os beskikkede
Inspekteurer og Forvaltere, der ved enkelte af Vore Godser træde i
Amtsforvalternes Sted og derfor overalt have at rette sig efter, hvad der
gjælder for disse, have, foruden hvad andre Bøger eller Lister, som ere eller
vorde dem foreskrevne, eller som de selv finde fornødne, uden Undtagelse at
holde 2 Bøger over de dem betroede Oppebørseler, nemlig en Hovedbog eller
speciel Oppebørselsbog og en Journal eller Kassebog.
§ 4. Hovedbogen skal, forsaavidt Landet angaaer,
tydeligen indbefatte alle Jord-, Gaard- og Huus-Eiere m.Fl. i Distriktet,
hvilke, saavidt muligt, anføres i den Orden, hvori de samlede Jordegodser,
Sognene og Byerne følge paa hverandre, og i Kjøbstæderne skulle
Magistraternes og Byfogdernes Hovedbøger paa lige Maade nøiagtigen indbefatte
alle Gaard- og Huus-Eiere i den bekvemmeste Orden samt de Ydere, der maatte
eie nogen Deel af Kjøbstadens Jorder, uden tillige at være Gaard- eller
Huus-Eiere. Ligesaa anføres paa særskilte Steder i Hovedbogen de Ydere, som
alene have personlige Skatter at erlægge.
- Enhver Skatyder skal i Hovedbogen have sin Konto, paa hvilken først
anføres hans Eiendommes samlede Hartkorn af hvert Slags, altsaa ogsaa det
tiendeydende Hartkorn, naar han eier Tienden, samt den Kapital, hvorfor
Eiendommene ere bankhæftede. Dersom Udstykning har fundet Sted, bemærkes
derhos første Gang på vedkommende Konti, til hvilken Eiendom eller fra
hvilken Eiendom Parcellen er kommen. Dernæst skal paa den ene Side af Kontoen
postviis indføres Alt, hvad Yderne have at erlæge, samt paa den anden Side
ved Dag og Datum, hvad derpaa betales til vedkommende Embedsmand, kontant
eller ved Likvidation, naar det ikke er en staaende Likvidation, der paa
Debet-Siden fradrages inden Linien.
- I samme Hovedbog, der kan indberettes for eet eller flere Aar efter
Oppebørselsbetjentens Bekvemmelighed, ligesom den kan bestaae af saa mange
Bind, som behøves, skal, ved hvert Regnskabsaars Slutning, enhver Skatyders
Konto opgjøres og afsluttes, og den Restance, der finder Sted, inden Linien
bemærkes, hvilken da med det summariske Beløb, ligeledes inden Linien,
overføres paa Kontoen for det nye Aar, paa det at Oversigt bestandigen paa
eet Sted kan haves over Alt, hvad en Skatyder er skyldig. Dog skeer
Afskrivningen, naar Restancerne betales, paa Kontoen for det Aar, da de ere
forfaldne, og paa Kontoen for det nye Aar bemærkes alene inden Linien, at
Betalingen er skeet.
- Ligesaa skulle i Hovedbogen føres særskilte Konti over saadanne
Indbetalinger, der ikke kunne anføres paa de specielle Skatyderes Konti, saa
at Hovedbogen skal indeholde alle de Summer, uden nogensomhelst Undtagelse,
som Oppebørselsbetjenten i denne Egenskab har havt at modtage, og hvad han
deraf har modtaget.
§ 5. Journalen eller Kassebogen, der altid maa være
for ikkun eet Regnskabsaar, skal have særskilte Rubriker for hver Klasse af
Oppebørseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges, og saaledes, at de
Indtægter, hvilke Amtsforvalteren, naar de udeblive, skal besørge inddrevne
og som kunne kaldes hans direkte Oppebørseler, afsondres fra andre Indtægter,
som han ellers har at modtage, samt at desuden de Skatter og Afgifter til Vor
Kasse, der afgjøres ved Likvidation i, hvad der tilkommer Yderne som
Godtgjørelse for leverede Kornvarer (naar Kornudskrivninger maatte finde
Sted) saavelsom for præsteret Udskrivnings-Fourage, anføres i en Rubrik for
sig adskilt fra de Summer, der kontant indbetales, hvorimod alle andre
Likvidationer, naar de ikke i Hovedbogen og Skattekvitteringsbogen inden
Linien skulle fradrages Indtægten og altsaa ikke vedkomme Kassebogen,
betragtes som kontante Indbetalinger og derfor tillige anføres under
Udgiften.
Ligesaa tilføjes en Indtægtsrubrik for Skriverpengene. Hvad der indkommer
af Restancer opføres for hver Termin paa et særskilt Sted i Kassebogen
afsondret fra de løbende Indtægter.
- Udgifterne anføres ligeledes under en særskilt Rubrik for hvert Slags
Oppebørseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges. Dog behøves her ingen
Rubrik for likvideret Korn- eller Fourage-Godtgjørelse. Derimod blive
Skriverpengene i en særskilt Rubrik at føre til Udgift. Naar eensartede
Udtællinger, saasom Renter, Pensioner og deslige, bestaae af mange Poster,
kunne disse, saavidt de høre til een Klasse, med det samlede Beløb indføres i
Kassebogen, hvilket dog bør skee betimeligen inden Udløbet af hver Maaned.
- I Kassebogen, der for Resten føres paa den i § 23 af Forordningen af
Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i
Almindelighed, bestemte Maade, skal tillige ved hver Indtægtssum henvises til
det Folium i Hovedbogen, hvor den videre findes specificeret.
- Ønsker nogen Amtsforvalter at føre Udgiftsbogen adskilt fra
Indtægtsbogen, eller at føre en særskilt Indtægtsbog for de direkte og en
særskilt for de indirekte Oppebørseler, eller at indføre Indtægterne under
flere Rubriker, end de ovenmeldte, da skal dette staae ham frit, naar alene
Kassebogen er saaledes indrettet, at man af samme kan see enhver Indbetaling,
som er skeet, og paa hvilken Dag den har fundet Sted, samt, ved at opsummere
de forskjellige Rubriker og fradrage Udgiften, til enhver Tid strax erfare
saavel hele Amtstuekassens Status som den specielle Tilstand af de
forskjellige Kasser eller Fonds, hvoraf den bestaaer, og, ved at fradrage
det, der er indkommet på de direkte Oppebørseler, fra hvad der skulde
indkomme, tillige de Restancer, der for hver Termin udestaae.
- Paa lignende Maade føres ogsaa Kassebogen af Magistraterne eller
Byfogderne i Kjøbstæderne. Dog kan Kassebogen for deres Vedkommende være mere
summarisk, saa at, naar Skatterne og Afgifterne oppebæres ved Rodemestere
eller andre Skatteopkrævere, alene det samlede Beløb for hver Klasse af
Oppebørseler indføres i Kassebogen hver Gang, Afregning skeer med Opkræverne,
hvilket dog i det Mindste bør foregaae hver Uge. Saavel Amtsforvalternes som
Magistraternes og Byfogdernes originale Kassebøger blive, naar Vort
Rentekammer forlanger Saadant, at indsende til samme, for at sammenholdes med
Regnskaberne, Alt i Overeensstemmelse med Forskrifterne i den ovenanførte
Forordning af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i
Almindelighed.
§ 6. De Betjente, som tillige have Kornvarer, Fourage
eller andre Natural-Præstationer at aflægge Regnskab for, skulle desforuden
derover føre særskilte Bøger, saavel nemlig specielle Oppebørselsbøger som
Journaler, indrettede efter de samme Regler, som ovenfor i §§ 4 og 5 ere
foreskrevne for Hoved- og Kasse-Bøgerne, saa at altsaa den specielle
Oppebørselsbog viser, hvad enhver enkelt Yder har at levere af hvert Slags
Natural-Præstationer og hvad han af disse har leveret, ligesom i Journalen
indrettes særskilte Rubriker for hvert Slags Præstationer. Dog kan denne
Journal være summarisk, saa at deri blot indføres det samlede Beløb, under de
forskjellige Rubriker, af hvad der hver Dag eller hver Uge er indkommet,
eller, forsaavidt Afleveringen skeer til en anden Embedsmand, og det
Afleverede altsaa ikke ligger for Amtsforvalterens Regning, da saasnart
Amtsforvalteren erholder Underretning om, at Afleveringen er foregaaet.
§ 7. Enhver, som har staaende aarlige Skatter og
Afgifter at erlægge af de i § 1 omhandlede Slags, skal have sin
Kvitteringsbog, som i det Mindste bør indeholde 4 Ark Papiir og være
pagineret, igjennemdraget og forseglet med vedkommende Amtmands Segl samt
forsynet med et Ark stemplet Papiir af 4 Klasse til den Taxt, som i
Stempletpapiirsf. 3 Dec. 1828, § 5, for de forskjellige Ydere er foreskreven
. (* 3)
Dog fritages de, som alene have personlige Skatter eller Brandhjælpspenge
at erlægge, for stemplet Papiir til deres Skattekvitteringsbøger, der ogsaa
kunne indeholde færre Ark.
- Iøvrigt har Skatyderen selv at bekoste Kvitteringsbogen, i Henseende til
hvilken derhos de Forskrifter blive at iagttage, som indeholdes i ovennævnte
F. 3. Dec. 1828, § 28, om, hvorledes der skal forholdes, naar Nogen tiltræder
et skatpligtigt Sted, eller besidder forskjellige skatpligtige Eiendomme.(*
3)
§ 8. I enhver af de i foregaaende § omhandlede
Skattekvitteringsbøger skal Oppebørselsbetjenten optegne paa første Side den
Skatydendes Navn og Folium i Hovedbogen, hans skatpligtige Eiendom og dennes
Hartkorn af alle Slags, dersom den er matrikuleret, derunder ogsaa
indbefattet det tiendeydende Hartkorn, hvoraf han maatte eie Tienden, samt
den Kapital, hvorfor Eiendommen er bankhæftet, og derefter paa de følgende
lige over for hinanden staaende Sider tydeligen indføre, paa den ene Side
Alt, hvad Yderen har at erlægge til hver Termin, samt paa den modsatte Side,
ved Dag og Datum og under Modtagerens Haand, hvad derpaa kontant eller ved
Likvidation afbetales, Alt ganske paa same Maade, som i § 4 er foreskrevet
for Hovedbogen, med hvilken Kvitteringsbøgerne stedse skulle stemme overeens.
Dersom en Skatyder forglemmer, naar han betaler sin Skat, at medbringe sin
Kvitteringsbog, skal det være Oppebørselsbetjenten tilladt i et saadant
enkelt Tilfælde at udgive paa en løs Seddel sin Interimskvittering, hvori
Aarsagen til dens Udstedelse i saadan Form tillige bør forklares, ligesom
dette ogsaa i Hovedbogen udtrykkeligen bør anmærkes. Men denne
Interimskvittering bør da inden 6 Maaneders Forløb, og i ethvert Tilfælde,
inden de i § 43 anordnede Restance-Undersøgelser skulle foretages, indføres i
den ordentlige Kvitteringsbog, eller, om denne ikke inden den Tid fremkommer,
i en ny Kvitteringsbog, som paa Yderens Bekostning, under samme Tvangsmidler,
som for resterende Skatter ere bestemte, anskaffes.
- Befindes nogen Interimskvittering ældre, uden at være indført i den
gamle eller en ny anskaffet Kvitteringsbog, kan Udstederen, saafremt nogen
særdeles Forsømmelse falder ham til Last, og navnligen saafremt han ikke har
indført det mod Interimskvittering betalte Beløb i Kvitteringsbogen, uagtet
denne i behørig Tid har været ham foreviist, derfor af Vort Rentekammer
mulkteres paa 5 til 10 Rbd. Sølv til vedkommende Fattigvæsen. Men, dersom
Beløbet ikke findes til Indtægt i hans Hovedbog og Kassebog, bør
Oppebørselsbetjenten bøde fra 10 til 50 Rbd. Sølv, og tager desuden
Kvitteringens Modtager i dette Tilfælde Skade for Hjemgjæld, saafremt Kassen
iøvrigt ikke kommer til fuld Skadesløsholdelse hos Betjenten.
- Forsaavidt Kornvarer eller Fourage angaaer, da bør Modtageren meddele
Yderen, naar han forlanger det, Interimskvittering, strax ved Modtagelsen,
for det der afleveres, hvilken Kvittering Yderen, saasnart han vil det, kan
forlange indført i sin Kvitteringsbog af Amtsforvalteren.
I alt Fald bør denne i Kvitteringsbogen paa samme Tid, han deri afskriver
Godtgjørelsen for Leverancen, tillige anføre, naar, og med hvilket Beløb,
Leverancen er skeet.
§ 9. Inden den Tid, Skatterne og Afgifterne ere
forfaldne til Betaling, skal det Beløb, der bliver for den bestemte Termin at
erlægge, være indført paa enhver Skatyders Konto i Hovedbogen, og til samme
Tid ogsaa de Godtgjørelser, som, efter almindelige eller specielle
Befalinger, deri blive at likvidere, dog uden at Datum tilføjes, førend
Afskrivningen tillige kan foregaae i Kassebogen.
- Overstiger Godtgjørelsen det, som i een Termin skal erlægges, bliver det
Overskydende, forsaavidt det ikke kontant skal betales, at tilgodeskrive
inden Linien til Likvidation i den følgende Termin.
- Oppebørselsbetjenten har derpaa ved Skatternes Forfaldstid, eller dog
strax efter, at indkalde Kvitteringsbøgerne, i hvilke han da indfører, ganske
ligesom i Hovedbogen, paa den ene Side Alt, hvad Skatyderen har at betale, og
paa den anden Side Beløbet af de Godtgjørelser, som deri til samme Tid skulle
likvideres.
- Kvitteringsbøgernes Indkaldelse skeer ved en almindelig Indvarsling, der
paa Landet bekjendtgjøres ved Kirkestævne og i Kjøbstæderne paa den paa
ethvert Sted sædvanlige Maade; og bør Indkaldelsen lyde paa en bestemt Dag og
Tid. Dog skulle Amtsforvalterne være forpligtede til, direkte at tilsende
Eiere af samlet Gods en speciel Indvarsling for deres Vedkommende.
Den, hvis Kvitteringsbog da ikke fremsendes, uden at nogen gyldig Grund
har forhindret det, har at erlægge til vedkommende Fattigkasse en Mulkt af 16
Rbs. Sølv, for Huusmænd og Eiere af Steder under 1 Tønde Hartkorn af
hvilkesomhelst Slags, 48 Rbs. for Møllere, Kromænd, Eiere af Steder, med 1
Tønde Hartkorn og derover samt Gaard- og Huuseiere i Kjøbstæderne og i
Almindelighed alle andre Skatydere, med Hensyn til hvilke ingen særskilt
Mulkt udtrykkeligen er fastsat, og 4 Rbd. Sølv for Eiere af komplette og
ukomplette Jordegodser, hvorhos Beneficiarier og Fideikommis-Besiddere samt
Arvefæstere ansees lige med Eiere.
- Og have Oppebørselsbetjentene, naar de holde for, at Mulkterne bør komme
til Anvendelse, i saa Henseende at henvende sig til Amtmændene, hvilke have
at høre de Vedkommende om Aarsagen til Forhalingen og derefter at afgjøre, om
Mulkt bør erlægges, hvilken da, i Mangel af Betaling, bliver at inddrive ved
Udpantning.
- Ved Kvitteringsbøgernes Tilbagelevering underretter dernæst
Oppebørselsbetjenten paa den Maade, der paa ethvert Sted hidtil har været
brugt, de vedkommende Ydere om den Dag og Tid, de have at møde eller lade
møde for at betale Skatterne og igjen medbringe Kvitteringsbøgerne, Alt,
saafremt Betjenten ikke kan modtage Skatterne paa samme Tid, han indfører
Beløbet i Kvitteringsbøgerne, da han ellers tilkjendegiver dette ved den
førstnævnte almindelige Indvarsling, der gjør det til Pligt for Yderne, under
den bestemte Mulkt, at fremsende deres Kvitteringsbøger, om de end ikke strax
kunne betale det Pligtige.
- Iøvrigt bør Oppebørselsbetjenten stedse indrette sine Indvarslinger og
Tilsigelser således, at han kan expedere de Vedkommende uden ufornødent
Ophold for dem, ligesom Vi forvente, at Oppebørselsbetjentene, hvor
Omstændighederne nogenlunde gjøre det muligt, sørge for, at Skatterne og
Afgifterne kunne modtages til samme Tid, som Beløbet indføres i
Kvitteringsbøgerne. Og have de i saa Tilfælde, forsaavidt Landet angaaer, med
Tilsigelsen at lade følge til hvert Sogn en Liste over, hvad Enhver især skal
betale.
§ 10. Saasnart Betalingen foregaaer, enten alene ved
Kontanter eller tillige ved Likvidationer, skal Amtsforvalteren, foruden
strax at kvittere derfor i Kvitteringsbogen, tillige optegne Beløbet i
Kassebogen og afskrive det i Hovedbogen, saa at disse Bøger altid holdes
ajour.
- Hvad Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne angaaer, da maa
Optegnelsen i Kassebogen og Afskrivningen i Hovedbogen, overeensstemmende med
foregaaende § 5, i det Mindste skee ugentligen.
- Kan Yderen, efter de i § 9 omtalte Likvidationer, ikke betale det fulde
Restbeløb, der kontant er at erlægge, skal Betjenten dog altid uvægerligen
modtage og i Kvitteringsbogen saavelsom i Hoved og Kasse-Bogen afskrive, hvad
der tilbydes, hvilket stedse, saavidt tilstrække kan, tages til Afdrag først
paa Bankhæftelsesrenterne, dernæst paa de staaende Skatter og Afgifter til
Vor Kasse, lige med hvilke Skriverpengene regnes, og endeligen på
Brandhjælpspengene og Kommune-Afgifterne samt hvilke andre Slags Præstationer
der oppebæres, hvorhos det dog iagttages, at hvad der betales altid bliver
først at tage til Afdrag paa de ældste Restancer, til hvilken Klasse disse
end høre, eller, dersom der i noget enkelt Tilfælde maatte være tilstaaet
Yderne visse Terminer til disse Restancers Betaling, da til Afdrag paa de
saaledes allerede forfaldne Terminer. For hver af de Ydere, som Intet betale,
uden hvad der likvideres i de ommeldte Godtgjørelser, blive disse
Godtgjørelser alene at anføre i Kassebogen, inden de i den følgende § 11
ommeldte Restancelister indgives; og bemærkes Dagen, da dette skeer, saavel
strax i Hovedbogen som og siden i Kvitteringsbogen den første Gang, denne
igjen kommer Oppebørselsbetjenten tilhænde.
§ 11. Dersom Yderne til Forfaldstiden enten slet ikke
betale eller ikke betale Alt, hvad de ere skyldige, skal Oppebørselsbetjenten
være forpligtet til, 3 Maaneder efter Forfaldsdagen, at tilstille vedkommende
Amtmand rigtige Fortegnelser, der, hvad Landdistrikterne angaaer, bør
affattes sogneviis, over Beløbet af de Skatter og Afgifter, med videre, af de
i §§ 1 og 2 ommeldte Slags, med hvis Betaling enhver Skatyder især staaer
tilbage; og bliver derhos, forsaavidt der maatte være Restancer af et saa
stort Beløb, at de, efter denne Vor Anordnings § 12, skulle exekveres af
Kongens Foged selv, Fortegnelse over disse særligen at meddele, een for hver
Fogedjurisdiktion. Beløbet anføres iøvrigt for hver Termin alene summarisk
for enhver Skyldner, dog de reelle og personlige Skatter, hver Art for sig,
og Bankhæftelsesrenterne samt Brandhjælpspengene for sig, i særskilte
Rubriker. Med disse Restancelister skal følge en summarisk Fortegnelse in
duplo over alle de indsendte Lister, af hvilken det ene Exemplar
tilbagesendes Oppebørselsbetjenten, forsynet med Amtmandens Tilstaaelse for,
at han har modtaget de i den summariske Fortegnelse ommeldte Restancelister,
og Paategning om, naar Inddrivelse er beordret; det andet Exemplar beholder
Amtmanden til sin Efterretning.
- De paa de indsendte Lister opførte Restancer skal Amtmanden derpaa
uopholdeligen, og i det Sildigste inden 8 Dage efter Modtagelsen, autorisere
vedkommende By-, Herreds- eller Birke-Foged til at foranstalte inddrevne, dog
under Rekvirentens Ansvar saavel i Henseende til Restancernes Beløb og
Klassifikation som med Hensyn til, at de virkeligen skyldes for de opgivne
Terminer, og skal denne Autorisation med behørig Datering paategnes enhver af
Restancelisterne. Disse tilstilles dernæst af Amtmanden direkte og uden
Ophold den paagjældende Retsbetjent til Foranstaltning af Inddrivelse paa den
i efterfølgende § 12 foreskrevne Maade; og har Retsbetjenten strax at meddele
Amtmanden Tilstaaelse for Modtagelsen af de autoriserede Restancelister.
- Under de til Vor Kasse skyldige Afgifter, som paa denne Maade inddrives,
indbefattes ogsaa Mølle-, Kroholds- og andre saadanne på faste Eiendomme
hvilende Afgifter, samt Jagtforpagtningsafgifter og Renterne af de i enkelte
Eiendomme fra det forrige Ryttergodses Salg indestaaende, Vor Kasse
tilhørende, halve Kjøbesummer saavelsom Arvefæste-Afgifter paa Vore Domainer.
- Forsaavidt Yderen tillige skylder ældre Restancer, som allerede ere
beordrede inddrevne, men uden at Betaling endnu er paafulgt, bemærkes dette
paa Listen inden Linien alene til Efterretning for Fogden.
- Forsømmer Oppebørselsbetjenten at indgive til Amtmanden de foreskrevne
Restancelister inden den i det Foregaaende befalede yderste Tid, har han selv
uopholdeligen at tilsvare Beløbet. Dog forbeholdes ham samme Regres til
Restancedragerne, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa
Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skatternes
Forfaldstid, har at autorisere paa den ovenfor foreskrevne Maade, Restancerne
til Inddrivelse hos Yderne. Men efter den Tid maa Amtmanden ikke autorisere
Skatterestancer til Inddrivelse, da saadane forældede Restancer ved
sædvanligt Søgsmaal blive at indtale. Derhos skal den Oppebørselsbetjent, som
i den her omhandlede Henseende viser Forsømmelse, være ifalden en Mulkt til
vedkommende Fattigkasse fra 10 Rbd. til 50 Rbd. Sølv efter Vort Rentekammers
nærmere Bestemmelse, hvilken Mulkt i Gjentagelsestilfælde endog kan forøges.
- Iøvrigt bør Oppebørselsbetjenten, naar han modtager Restancerne, efterat
han har begjært dem inddrevne, ved at meddele Kvittering i
Skattekvitteringsbogen, give denne den Bemærkning, at den strax skal
forevises Fogden, hvorpaa han derhos mundtligen har at gjøre Vedkommende
opmærksom.
§ 12. Saasnart Fogden har modtaget de i foregaaende §
11 omhandlede, af Amtmanden autoriserede Restancelister, skal det være hans
Pligt, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmandens eller fra
Oppebørselbetjentens Side, paa den herefter foreskrevne Maade at forfølge
Sagen mod enhver enkelt Restancedrager, som paa Listen er anført, saalænge,
indtil Restancen er betalt, eller Alt er realiseret, som til Betalingen
udfordres.
- Først skal han uopholdeligen, forsaavidt Landet angaaer, sende hver
Sognefoged Listen på Restancerne i hans Fogderie og derhos lade bekjendtgjøre
ved Kirkestævne, at de autoriserede Restancelister i det Hele ere modtagne
fra Oppebørselsbetjenten for den navngivne Termin, samt at Inddrivelse af
Restancerne, hvilke dog ikke specielt maae publiceres, vil blive iværksat,
naar ikke sammes Betaling inden 14 Dage ved Oppebørselsbetjentens Kvittering
for ham godtgjøres at være skeet. Forsaavidt Kjøbstæderne angaaer, skeer
derimod den ommeldte Bekjendtgjørelse paa den paa ethvert Sted brugelige
Maade. Dog overlades det i alle Tilfælde til Fogden, naar det alene er
enkelte Ydere, der staae tilbage, at lade en speciel, men beviislig,
Anmeldelse til hver især træde i den offentlige Bekjendtgjørelses Sted.
- Naar 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling bevises at have fundet Sted,
iværksætter Fogden strax, og uden nogensomhelst Forhaling, Inddrivelsen paa
een og samme Maade, hvad enten Skyldneren er Landboer eller Kjøbstadboer, og
i første Tilfælde, hvad enten han hører til Bondestanden, eller ikke, alene
med den Forandring, at han hos enhver Skyldner paa Landet, hvis samlede
Restancebeløb ikke overstiger 50 Rbd. Sølv, lader Udpantningen i Løsøret
udføre af vedkommende Sognefogder, hvilke han derfor strax, saasnart de
ovenmeldte 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling er skeet, meddeler Ordre
til Udpantningens uopholdelige Iværksættelse. Dog skal Fogden stedse have
vaagent Øie med, at Sognefogderne i rette Tid og paa rigtig Maade udføre
Forretningen, ligesom, hvor der under en saadan Forretning maatte kunne blive
Spørgsmaal om Kjendelses Afsigelse, denne bør skee af den Kongelige Foged.
§ 13. Saafremt der hos Skyldneren forefindes saa
meget upantsat Løsøre inden Jurisdiktionen, at hele Restancen saavel af
personlige som af reelle Skatter og Afgifter derved kan dækkes, da foretages
Udpantningen for begge disse Klasser af Restancer alene i Løsøret. Er dette
derimod ganske eller tildeels pantsat, udlægges først for de personlige
Skatter og Afgifter saa meget af det upantsatte Løsøre, naar dette gives,
eller naar dette ikke er tilstrækkeligt, saa meget af det til Underpant,
efterat P. 23. Juli 1819 bekjendtgjordes, stillede Løsøre, som behøves til at
dække Restancebeløbet. Og iagttages det overalt, hvor Udlæg skeer i
Skyldnerens Løsøre, at de for ham mindst uundværlige Effekter først udlægges,
saa at altsaa hans nødvendige Besætning og de til Eiendommens Drift
uundværlige Avlsredskaber samt Haandværksredskaber og andre til Skyldnerens
Næringsdrift uomgjængeligen fornødne Redskaber ikke udlægges, saalænge andre
mere undværlige Ting hos ham forefindes, dog saaledes, at alt Upantsat, som
ovenmeldt, først udlægges før det Pantsatte.
- Panthaveren i Løsøret har iøvrigt her selv at varetage sit Tarv, saa at,
naar ikke han, eller nogen paa hans Vegne, beviisliggjør Panteretten, inden
Løsøret ved Auktion er bortsolgt, kan Indsigelse mod Salget siden ikke
gjøres.
- Dersom der til de reelle Skatters og Afgifters Tilfredsstillelse intet
upantsat Løsøre er tilbage, eller dersom det ikke vurderes saa højt, at det
er sandsynligt at det vil blive tilstrækkeligt til at afgjøre Restancen
tilligemed Omkostningerne, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantning skeer
ved ham, uopholdeligen skal gjøre Indberetning til den Kongelige Foged, har
denne strax at iværksætte Exsekutionen tillige i Skyldnerens faste Eiendomme,
paa hvilke Restancen hviler, hvad enten det er Hovedgaarde, Bøndergaarde,
Kjøbstad- eller andre Eiendomme; og følge da med Landeiendommene disses
uundværlige Besætninger og Inventarier, naar de tilhøre Skyldneren og ikke
særskilt ere pantsatte. Forlanger derimod Debitor i dette Tilfælde
udtrykkeligen Besætningen og Inventariet specielt udlagt, og samme ikke med
den faste Eiendom er bortforpagtet eller bortfæstet, eller dersom han
paaviser til deri at søge Fyldestgjørelse enkelte af sine, i vedkommende
Fogeds Jurisdiktion beliggende, Eiendomme, eller enkelte Dele af samme,
forsaavidt disse, uden særlig Tilladelse, maae skilles fra den samlede
Eiendom, og saadanne Dele ikke ere særskilt pantsatte, eller dog ikke
pantsatte høiere, end at det med Rimelighed kan antages, at Pantefordringerne
ville vorde dækkede foruden Restancebeløbet af de resterende reelle Skatter
og Afgifter, der ikke hæfte paa samme, da indskrænkes Udlæget til disse
enkelte Dele, naar de skjønnes tilstrækkelige til Restancens og
Omkostningernes Betaling.
- Det er iøvrigt en Selvfølge, at ogsaa for personlige Skatter og Afgifter
kan af Fogden gjøres Exsekution i faste Eiendomme, dog det Pant, som Nogen
deri lovligen har erhvervet, upræjudiceret.
- Endeligen skal det, hvad Vor Residentsstad, Kjøbenhavn, angaaer, staae
vedkommende Restancedrager frit for, efter Begjæring, strax at kunne erholde
Udlæget for Restancer af reelle Skatter foretaget i den faste Eiendom, som
disse paahvile.
§ 14. For Exsekutionen eller Udpantningen, naar samme
forrettes af Herreds- eller Birke-Fogden, betales i Forhold til det samlede
Beløb af Restancerne af reelle og personlige Skatter og Afgifter for hver
Skyldner især, det fulde ved Sportelregl. 22. Marts 1814, § 45, bestemte
Gebyr, uden at dog Forhøjelse til Justitsfonden eller pro mille Gebyr
beregnes, ligesom og Forretningen uden Betaling skal gives Amtmanden,
forsaavidt han i enkelte tilfælde maatte have Brug for samme, beskreven paa
ustemplet Papiir. Hver af de 2 Vidner, der af fornævnte Foged bruges ved
Forretningen og der tillige have at vurdere de udlagte Eiendomme, tilstaaes
12 Skilling Sølv.
- Naar Udpantning foretages ved Sognefogden, erlægges derfor til ham 16
Skilling Sølv og ligesaa meget til Herreds- eller Birke-Fogden.
- Til Byfogden betales, naar Udpantningen eller Exsekutionen ved ham
udføres, 24 Skilling Sølv, uden Forhøielse til Justitsfonden, og til hver af
de 2 Mænd, han bruger som Vidner og Vurderingsmænd ved Forretningen, 6
Skilling Sølv. Dog bør, ogsaa naar Udpantningen eller Exsekutionen skeer ved
Byfogden, samme altid skee efter Restancelister, som ere affattede i den med
Hensyn til Amtsforvalterne ved foregaaende § 11 foreskrevne Form, men
saaledes, at der for Kgl. Skatter eller Afgifter samt Brandhjælpspenge og for
Kommune-Afgifter udstedes særskilte Restancelister, naar de opkræves af
forskjellige Oppebørselsbetjente.
- Alt, hvad der saaledes skal erlægges for de her omhandlede Forretninger,
inddrives tilligemed det Restancebeløb, hvorfor Udpantningen eller
Exsekutionen iværksættes. Og, om end Restancen maatte være betalt, naar dette
ikke betimeligen legitimeres for Fogden, inden han forlader sit Hjem for at
foretage Forretningen, eller dersom Restancen betales under selve
Forretningen, saa at Udpantning eller Exsekution for Restancen bortfalder,
skal Gebyret alligevel erlægges, og Fogden være berettiget til, i Mangel af
Betaling, strax at foranstalte Udpantning eller Exsekution for Omkostningerne
aldeles paa samme Maade som for selve Afgiften.
§ 15. Det udlagte Løsøre kan forblive hos Skyldneren,
indtil det realiseres, saafremt han vil indestaae for samme, og Fogden eller
Sognefogden skjønner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det
under Fogdens eller Sognefogdens Forvaring, paa det nærmeste bekvemme Sted,
og, dersom det er Kreaturer, indtinges de paa Foder saa billigt som muligt.
- I 6 Uger efter Udpantningen staaer det Udlagte til Indløsning, saafremt
nemlig Skyldneren betaler Restancen, Gebyret og de Omkostninger, der allerede
maatte være medgaaede til Godsets Opbevaring m.m.
- Naar disse 6 Uger ere forløbne, uden at Indløsningen er skeet, hvorom
Sognefogden, forsaavidt Udpantningen er skeet ved ham, uopholdeligen har at
gjøre Indberetning, ledsaget med fuldstændige Fortegnelser over det Udlagte,
til Herreds- eller Birke-Fogden, foranstalter denne, eller i Kjøbstæderne
Byfogden, saasnart det for den fornødne Bekjendtgjørelses Skyld, der maa gaae
forud, er muligt, Løsøret absolut bortsolgt ved een eneste Auktion under
saadanne Betingelser, at han kan være ansvarlig for, at Restancen, saavidt
Kjøbesummen dertil er tilstrækkelig, vorder indbetalt til Amtstuen eller
vedkommende Oppebørselsbetjent i det Seneste inden 4 Uger efter Auktionens
Afholdelse. For denne Forretning tillades det ham at beregne sig i
Indkassations-Salarium 2 pCt. naar Auktions-Beløbet betales kontant, og 4
pCt., naar Kredit gives, hvilket Salair forlods fradrages Beløbet eller
betinges af Kjøberne.
- Dersom der enten i det givne tilfælde, eller kort forinden i lignende
Tilfælde, forgjæves har været afholdt Auktion i Sognet, uagtet det har været
betydet de Mødende, at Flytning af Godset vilde finde Sted, hvis passende Bud
ei skete, kan Fogden foranstalte Godset, efter Indløsningstidens Udløb,
henflyttet til et bekvemmere Sted, i alt Fald til nærmeste Kjøbstad, hvor
Fogden da skal være berettiget til, om han end ikke der tillige har
Jurisdiktion, at afholde Auktionen, saafremt han ikke hellere vil overlade
samme til den derværende Auktionsdirekteur. Saadan Flytning af Godset maa
imidlertid, forsaavidt den skeer til et Sted udenfor Jurisdiktionen, ikke
foranstaltes uden efter Amtmandens forud indhentede Tilladelse dertil. Derhos
bør Omkostningerne ved Flytningen, hvilke udredes ligesom de øvrige
Omkostninger i Anledning af Inddrivelsen, søges nedsatte til det mindst
mulige, og Flytningen, saavidt skee kan, iværksættes ved Skyldnerens egne
Folk.
§ 16. Skulde Udfaldet af Løsøre-Auktionen vise, at
Restancen tilligemed Gebyret og øvrige Omkostninger ikke dækkes ved
Realisationsbeløbet, og der ikke allerede er tillige gjort Udlæg i de faste
Eiendomme, foranstaltes dette Udlæg, overeensstemmende med foregaaende § 13,
uopholdeligen iværksat, saafremt Skyldneren ei maatte være i Besiddelse af
videre Løsøre, hvori det er sandsynligt, at Fyldestgjørelsen kan opnaaes ved
nyt Udlæg og ny Auktion, som strax derefter maa foranstaltes.
- Ved saadant nyt Udlæg maa Løsøret ei vurderes høiere, end i Forhold til
de Priser, hvortil det tidligere udlagte Gods ved den over samme afholdte
Auktion blev udbragt.
- Naar saaledes ikke ved Løsørets Salg opnaaes fuld Betaling, eller naar
intet Udlæg i Løsøre har været at erholde, skrides der til de udlagte faste
Eiendommes Realisation i Forbindelse med deres uundværlige Besætninger og
Inventarier, forsaavidt samme, i Medhold af fornævnte § 13, følge
Eiendommmene. Dog bliver Auktion ei at beramme før efter Udløbet af 4 Uger,
for at den Vedkommende, ved, overeensstemmende med nedenanførte § 18, at
rette for sig, kan forebygge Auktionen. Men, naar Berigtigelse ikke inden 4
Uger er skeet, gjør Fogden uopholdeligen Anstalt til Eiendommenens Salg og
giver først skriftligen den, som er første Prioritetshaver i Eiendommen,
forsaavidt det af den Panteattest, som til den Ende erhverves, kan erfares,
hvor han er, og forsaavidt Meddelelsen kan komme ham tilhænde, inden det
endelige Salg kan ventes iværksat, Underretning om det forehavende Salg, for
at han kan varetage sit Tarv. Gebyret for Panteattesten udredes forresten
ligesom de øvrige ved Inddrivelsen foranledigede Omkostninger.
Over de udlagte Eiendomme afholdes 3 Auktioner, der forud bekjendtgjøres
på den ved Kanc. P. 22. April 1817, § 3, foreskrevne Maade, saa at Bortsalg,
med samme Retsvirkning som efter Dom og Exsekution, skeer ved 3die Auktion,
naar saa højt Bud opnaaes, at de Fordringer, hvorfor Salget foretages, derved
blive fyldestgjorte. Dog kan, under de i P. 19. Juni 1822, § 2, indeh.
Betingelser, endnu en fjerde Auktion afholdes. Blandt Vilkaarene for disse
Auktioner betinges det, at Kjøberen skal af Kjøbesummen betale deels
Restancens Beløb til vedkommende Oppebørselsbetjent, deels til Fogden
Exsekutions- og øvrige Omkostninger saavelsom for hans Uleilighed med
Auktionens Besørgelse et lige Beløb med Exsekutionsgebyret, samt derhos
udenfor Kjøbesummen tilsvare alle øvrige i Anledning af Auktionerne og Salget
flydende Omkostninger, derunder indbefattet Auktionsgebyret, Alt til de i F.
11 Sep. 1833 bestemte Betalingsterminer, saa at Gebyrer og Omkostninger
erlægges om 14 Dage, men Restancen selv til den i bemeldte Forordnings § 1
fastsatte Tid; at Kjøberen stiller behørig Sikkerhed overeensstemmende med
nysnævnte Anordnings § 3, at han udreder alle Skatterne og Afgifterne af
Eiendommen fra den Tid, indtil hvilken Restancerne, hvorfor Exsekutionen er
skeet, ere beregnede, og at han i Henseende til Resten af Kjøbesummen afgjør
det Fornødne med Panthaverne eller den forrige Eier, da Auktions-Skjøde ikke
forinden udfærdiges.
- Skulde nogensinde ved den endelige Auktion intet Bud opnaaes, eller ikke
saa høit Bud, at Restancen og Omkostningerne derved fuldkommen betales,
indberettes det igjennem Amtmanden til Vort Rentekammer, som da tillige
tilstilles Udskrift af Exsekutions- og Auktions-Forretningerne, for at der
kan træffes, hvad videre Foranstaltninger der findes fornødne.
- Iøvrigt skal, selv i saadanne Tilfælde, det lovbestemte Foged- og
Auktions-Gebyr erlægges, dog saaledes, at, saafremt intet Salg skeer,
Salairet for forgjæves Opraab i ethvert Fald kun beregnes som enkelte
Opraabspenge, om end Eiendommen er opraabt paa forskjellige Maader.
§ 17. I de enkelte Tilfælde, hvor Udlæg i faste
Eiendomme, overeensstemmende med § 13, ikkun skeer under Forbehold af, at
Pantekreditorerne i samme først tilfredsstilles, bliver det Fornødne i den
Henseende at iagttage ved Auktionsvilkaarene; og skeer da intet Salg, naar
Pantegjælden ei derved først dækkes.
§ 18. Melder Restancedrageren sig, for at indløse de
udlagte Effekter eller Eiendomme, endog efterat Auktionerne ere
bekjendtgjorte, men inden endeligt Salg er foregaaet, skal Indløsningen staae
ham frit og Auktionerne aflyses, enten naar han, foruden at bevise at have
klareret alle sine Restancer hos vedkommende Oppebørselsbetjent, tillige
godtgjør Fogden det ham tilkommende Exsekutions-Gebyr og det i § 16 nævnte
Salarium for Auktionernes Besørgelse samt derhos betaler samtlige de
Omkostninger som Udpantningen, Exsekutionen og Auktionerne allerede have
foranlediget, og som Aflysningen endvidere vil foraarsage, eller og dersom
han stiller fuldkommen betryggende Sikkerhed for, at alt det Ovenanførte
vorder berigtiget, Gebyret og Omkostningerne inden 14 Dage og samtlige
Restancer inden 3 Maaneder, hvilket Fogden da har nøie at paasee opfyldt.
- Under samme Betingelser skal det ogsaa staae Panthaverne i de udlagte
Eiendomme og enhver Anden frit at forlange Auktionerne tilbagekaldte.
§ 19. Forresten blive nye Udpantninger eller
Exsekutioner for senere paadragne Skatterestancer ikke af Fogden at
foranstalte, naar alle Skyldnerens løse og faste Eiendomme, saavidt man i dem
kunde søge Fyldestgjørelse for Restancerne, allerede ved tidligere
Skatte-Inddrivelser ere udlagte, og Betalingen følgeligen ogsaa for de senere
Restancer, ved det Udlagtes endelige Realisation, maa antages at ville
opnaaes, af hvilken samme Grund heller ikke videre Udlæg gjøres for senere
Restancer af en skatpligtig Eiendom, naar denne selv allerede for tidligere
Restancer af samme er udlagt.
Men, dersom for de ældre Restancer ikkun er skeet partielt Udlæg i Løsøre,
eller i enkelte Dele af Eiendommen, hvoraf Fogden ikke skjønner tillige at
kunne udbringe de senere Restancer, for hvilke han ellers har at drage
Omsorg, da bør han, saasnart den nye Restanceliste er ham tilstillet, atter
for de derpaa anførte Restancer forfølge Sagen paa den ovenfor foreskrevne
Maade, om end ikke Sagen i Henseende til de ældre Restancer endnu maatte være
bragt fuldkommen til Ende.
§ 20. Forsaavidt Nogen som Beneficiarius,
Fideikommissarius eller Usufruktuarius besidder faste Eiendomme eller
Tiender, og de Restancer af Skatter og Afgifter, han har paadraget sig, ikke
kunne erholdes betalte ved Udpantning i hans Løsøre overeensstemmende med
foregaaende § 13, blive Eiendommens redeste Indtægter - Penge-Indtægterne
først -, eller saamange af samme, som til Restancernes Dækning findes
fornødne, ved Fogden at sekvestrere, indtil det Skyldige er betalt, saaledes
at det paalægges vedkommende Forpagtere, Forvaltere, Fæstere eller andre
Ydere, der have Afgifter at erlægge til Besidderen, i Stedet derfor, saa
længe, indtil Sekvestrationen ophæves, at præstere Afgifterne til en af
Fogden, efter Overlæg med Oppebørselsbetjenten, dertil beskikket, i Nærheden
bosat, paalidelig Mand, der har at modtage Afgifterne, naar de tilbydes ham,
og, forsaavidt det Modtagne bestaaer af Naturalier, at drage Omsorg for dets
Bortsalg ved offentlig Auktion, samt dernæst at indbetale Pengene, efter
Afkortning af de havte Udgifter samt visse Procent, der af Fogden, efter
Omstændighederne, tilstaaes ham for Indkassationen, m.v., til Amtstuen eller
Oppebørselsbetjenten, forsaavidt fornødent gjøres til Restancens Dækning,
hvorimod det derfra muligen Overskydende udbetales til de pågjældende
Eiendommes Besidder, til hvem han iøvrigt har at aflægge Rigtighed for
Indkassationen i det Hele. Dog skal, naar der til Fyldestgjørelse af en
Restance af Skatter eller Afgifter maa søges Betaling i en Tiende, som
oppebæres i Kjærven, denne, efter at været bleven belagt med Sekvester, af
Fogden foranstaltes bortsolgt ved Auktion, forsaavidt behøves til Restancens
Dækning, paa en passende Tid før Høsten, med Ret for Kjøberen til at gjøre
sig den saaledes kjøbte Tiende-Indtægt saa nyttig, som han lovligen kan.
- Forsaavidt nogle af de ovenmeldte Ydere ikke strax kunne, efter
Tilsigelse, møde ved Forretningen, for der umiddelbart af Fogden at
tilkjendegives det Fornødne, har Fogden skriftligen at paalægge vedkommende
Sognefogder at besørge Forkyndelsen for dem, hvilket da inden 8 Dage maa være
skeet. Ved Sekvestrationsforretningen bør Fogden derhos betyde Besidderen, at
naar ikke samtlige Restancer af Skatter og Afgifter, saavel de, for hvilke
Sekvestrationen iværksættes, som de, der senere paadrages, ere betalte inden
6 Maaneder fra Forretningens Datum, er han uden Videre udsat fra Besiddelsen
af de faste Eiendomme og Tiender eller de Dele af samme, som Amtmanden til
Hensigtens Opnaaelse skjønner fornødne, hvilke da tages under Administration
af en paalidelig Mand, som dertil af Amtmanden beskikkes og som af
Eiendommens Indtægter, hvorfor han iøvrigt til den fratraadte Besidder
saavelsom til Amtstuen eller Oppebørselsbetjenten har at aflægge Regnskab,
erholder et billigt Honorarium, men ellers indbetaler alle Eiendommens
Indtægter, forsaavidt, de ikke til dens Drift og Vedligeholdelse
uomgjængeligen behøves, i Amtstuen eller til den vedkommende
Oppebørselsbetjent, hvilken Bestyrelse vedvarer, indtil samtlige Restancer
med alle paaløbne Omkostninger ere betalte.
Saalænge denne Administration finder Sted, kan ingen Likvidation for
muligen forud erlagte Afgifter eller for andre Fordringer, der kunne haves
mod den fratraadte Besidder af Forpagtere, Fæstere eller Andre, gjøres
gjældende mod det Offentliges Krav paa de fulde Indtægter, der fra
Administrationstidens Begyndelse forfalde af de sekvestrerede Eiendomme.
- Sekvestrationsforretningen tilstilles Oppebørselsbetjenten, som, naar
Betalingen ikke inden de bestemte 6 Maaneder paafølger, derom gjør
Indberetning til Amtmanden, der foranstalter det videre Fornødne til
Eiendommens Administration.
- For Sekvestrationen saavelsom for Forretningens Beskrivelse, der dog,
forsaavidt den meddeles Oppebørselsbetjenten, kan skee paa ustemplet Papiir,
erlægges det fulde i Sportelreglementet af 22. Marts 1814 for deslige
Forretninger bestemte Gebyr, dog uden at Forhøielse til Justitsfonden, pro
mille Gebyr eller særskilt Betaling for, hvad der som ovenmeldt skal
tilkjendegives Yderne, beregnes. Og bliver Gebyret saavelsom de øvrige
Omkostninger at afholde af de første Indtægter, Eiendommene kaste af sig.
§ 21. Paadrages Skatte- og Afgifts-Restancer af nogen
fast Eiendom, hvis Besidder har Bopæl uden for den Foged-Jurisdiktion, hvori
Eiendommen er beliggende, da forholdes med Restancernes Inddrivelse ved
Udpantning i hans paa bemeldte Eiendom værende Løsøre og, naar fuld Betaling
deri ei kan faaes, saavelsom naar intet af Skatyderens Løsøre paa Stedet
findes, ved Udlæg i og Realisation af selve Eiendommen eller, i det i
foregaaende § 20 ommeldte Tilfælde, ved Sekvestration af dens Indtægter paa
samme Maade, som om han der var tilstede. Dog bør vedkommende
Oppebørselsbetjent, naar Eiendomsbesidderen boer i Nærheden, og Underretning
om, at Afgifterne ville blive søgte inddrevne, saaledes kan gives ham, uden
at deres betimelige Inddrivelse derved udsættes, ei undlade at meddele ham en
slig Underretning. Men Mangel af en saadan skal ikke begrunde nogen
Indsigelse imod Udpantningens, Exsekutionens eller Sekvestrationens
Lovlighed. Iøvrigt er det en Selvfølge, at Intet kan være til Hinder for at
rekvirere deslige Restancer inddrevne paa den Afgiftspligtiges Bopæl i
Tilfælde af, at dette maatte ansees hurtigere at ville føre til Maalet, end
at søge Betaling i selve Eiendommen. Og har i saa Fald Oppebørselsbetjenten
herom at henvende sig til Amtmanden i det Amt, hvor Eiendommen er beliggende,
hvilken Embedsmand, efter at have forsynet Restancelisten med den fornødne
Autorisation til Inddrivelse, gjennem Amtmanden i det Amt, hvor
Restancedrageren boer, har at foranstalte det videre Fornødne.
§ 22. Iøvrigt skulle paa een Dag foretages saa mange
Udpantninger, Exsekutioner, Sekvestrationer og Auktioner for Skatterestancer
som muligt.
- By-, Herreds- eller Birke-Fogderne bør ogsaa ikke alene selv iagttage
den størst mulige Hurtighed ved disse Forretninger, som uafbrudt fortsættes i
den ovenbeskrevne Orden, men ogsaa nøie paasee, at Sognefogderne ligeledes
gaae frem med den muligste Hurtighed og, saafremt de heri findes efterladne,
blive gjorte medansvarlige for Restancebeløbet samt ansete med en Mulkt af 1
til 5 Rbd. Sølv, der dikteres af Amtmanden og tilfalder vedkommende
Fattigkasse. Viser By-, Herreds- eller Birke-Fogden i nogen af disse
Henseender Forsømmelighed, skal han for samme drages til Ansvar således, at
Restancerne, hvis Inddrivelse han har forsømt, eller ikke tilbørligen
paaseet, efter lovlig Tiltale og Dom, hos ham selv kunne inddrives, imod at
han igjen holder sig til Restancedragerne, hos hvilke der forbeholdes ham
samme Regres, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa Amtmanden,
naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skatternes
Forfaldstid, har at autorisere, paa den i det Foregaaende foreskrevne Maade,
Restancerne til Inddrivelse hos Yderne. Derhos bør den Foged, der har viist
Forsømmelighed i de ovennævnte Henseender, ansees med en Mulkt til
vedkommende Fattigkasse af 10 til 50 Rbd. Sølv, som i Gjentagelses Tilfælde
endog forøges.
- Oppebørselsbetjenten skal derfor, 3 Maaneder efterat Udpantning eller
Exsekution for Restancer efter denne Vor Forordning skal gjøres, strax til
Amtmanden indgive særskilte Fortegnelser over de forskjellige, til
Inddrivelse opgivne Restancer, som da endnu ikke ere betalte, saaledes at de,
enhver Autoritet vedkommende, Restancer opføres paa en Liste for sig, saasom
Kongelige Skatter og Amtsrepartitionsfondsbidrag paa een, Bankhæftelsesrenter
paa een, Brandhjælpspenge paa een, Alt med tilføiet Bemærkning om, naar de af
ham ere begjærte inddrevne. Og skal Amtmanden derpaa inden 14 Dage forlange
bestemt og nøiagtig Efterretning fra vedkommende Fogder om, hvad der ved hver
Post især er foranstaltet, hvilke Erklæringer inden andre 14 Dage skulle
afgives paa de ovenanførte forskjellige Lister, særskilt for hver Art af
Restancer. Saasnart disse Erklæringer ere modtagne, skal Amtmanden
uopholdeligen tilstille det vedkommende Kollegium eller Departement,
hvorunder Restancerne høre, de af Amtstuerne indsendte Restancelister
tilligemed de nysnævnte Erklæringer med de Bemærkninger, hvortil han selv
maatte finde sig foranlediget; og har dette Kollegium eller Departement da,
hvis det finder nogen Foged skyldig i en tilregnelig Forsømmelse, efter de
befundne Omstændigheder, gjennem Amtmanden at foranledige ham tiltalt efter
denne Vor Forordnings Indhold.
- Forresten har Fogden uopholdeligen at aflevere til vedkommende
Oppebørselsbetjent, hvad han i Anledning af de her omhandlede Forretninger
indkasserer eller har at afgive, og, dersom han forbliver indesiddende med
Pengene, ansees han efter § 20 i Vor Forordning af Dags Datum angaaende det
offentlige Kasse- og Regnskabs-Væsen i Almindelighed. I Henseende til Fogdens
Berettigelse til at modtage de Restancer, der maatte tilbydes ham, skulle
derhos de nu gjældende Regler, navnlig den ved Rentekammer-Plakat 31. Dec.
1822 bekjendtgjorte allerhøieste Resol. af 11te i samme Maaned, forblive ved
Magt saa at ingen Yder maa betale nogen Skatterestance til Fogden uden i det
Tilfælde, at denne indfinder sig med tvende tiltagne Mænd hos ham for at
foretage Udpantning; thi i ethvert andet Fald staaer Yderen selv til Ansvar
for Restancens Beløb.
§ 23. Den ved nærværende Anordning foreskrevne
Inddrivelsesmaade for resterende Skatter og Afgifter skal dog alene anvendes,
forsaavidt disse ere komne til Restance, efterat denne Anordning er traadt i
Kraft, hvorimod der med tidligere paadragne Restancer forholdes efter de
tilforn gjældende Forskrifter, med mindre Restancedrageren selv maatte ønske
Inddrivelsen iværksat overeensstemmende med nærværende Anordning, eller og
der med disse ældre Restancers Betaling, paa Grund af ganske særegne
Omstændigheder, maatte være eller blive tilstaaet Udsættelse, da i saa Fald
de Terminer, der af saadanne Restancer forfalde til Betaling, efterat
nærværende Anordning er traadt i Kraft, inddrives paa den der foreskrevne
Maade.
§ 24. Naar Nogen, som har offentlige Skatter eller
Afgifter at udrede, døer eller opgiver sit Bo til Skifterettens Behandling,
bør Skifteforvalteren, der har taget Boet under Behandling, strax hos
vedkommende Oppebørselsbetjent søge Oplysning om, hvad Restancer af bemeldte
Skatter og Afgifter den Paagjældende har paadraget sig, i hvilken Henseende
Restancens Overeensstemmelse med Oppebørselsbetjentens Hovedbog skal, som i
ethvert andet Tilfælde, være tilstrækkeligt Beviis for Fordringens Rigtighed,
saafremt Boet ikke kan skaffe den Skyldiges Kvitteringsbog tilveie eller paa
anden lovlig Maade modbevise den på Oppebørselsbetjentens Hovedbog grundede
Fordring.
- Skifteretten skal sørge for, at saavel Restancen som de siden paaløbende
Skatter og Afgifter, hvilke Oppebørselsbetjenten hver Termin affordrer Boet
som enhver anden Skatyder, vorde, efter Boets Beskaffenhed, strax, og uden at
Skiftets Tilendebringelse oppebies, betalte efter den Præference, der
tilkommer samme. Udebliver Betalingen, har Oppebørselsbetjenten, istedetfor
at rekvirere Exsekution, til samme Tid, som dette ellers skulde skee, om
Restancen at gjøre Indberetning til Amtmanden, der lader anstille
Undersøgelse om Aarsagen til Forhalingen og derefter indberetter Sagen til
Vort Rentekammer eller andet vedkommende Departement, som i fornødent Fald
lader Skifteforvalteren drage til Ansvar for, hvad Forsømmelse der i denne
Henseende kan tilregnes ham, på samme Maade, som i foregaaende § 22 for
Fogden er bestemt, ligesom det, efter Omstændighederne, kan gjennem Vort
danske Kancellie foranlediges, at Boet, overeensstemmende med allerhøiest
Resol. 7. April 1824, fratages en saadan Skifteforvalter, og at en anden
beskikkes til dets Behandling.
§ 25. For Rigtigheden af de Restancelister,
Oppebørselsbetjenten i forskjellige Anledninger indgiver, skal han staae til
Ansvar. Befindes der at være forlangt Exsekution for nogen Skat eller Afgift,
som til den Tid allerede er betalt, eller dersom Oppebørselsbetjenten ellers
af nogen Yder oppebærer for meget i Skatter og Afgifter, skal den Skyldige
ikke alene erstatte den Forurettede al den Skade, han derved maatte have
lidt, men desforuden, naar det har sin Grund i Skjødesløshed, bøde til
vedkommende Fattigkasse fra 10 til 100 Rbd. Sølv efter Vort Rentekammers
nærmere Bestemmelse, og, naar det er skeet i svigefuld Hensigt, have sit
Embede forbrudt.
§ 26. Hvad angaaer simple Fæsteafgifter og andre
deslige Jordebogsafgifter, som af Fæstere af Bøndersteder paa Vore Domainer
skyldes til Vor Kasse, da kunne de, saavelsom de i foregaaende § 11
omhandlede Afgifter, uden Hensyn til, hvor stort Beløbet er, inddrives af
vedkommende Sognefogder ved Udpantning i de Skyldiges Løsøre paa samme Maade
og under samme Betingelser, som for de i bemeldte § 11 nævnte Afgifter ere
foreskrevne, dog med følgende Forandringer:
a) at Omsorgen for Inddrivelsen her ikke paaligger Herreds- eller
Birke-Fogden, men den vedkommende Oppebørselsbetjent, som har at paasee disse
Afgifters Inddrivelse, og som i det Mindste 14 Dage, førend han til
Amtmandens Autorisation indgiver Restancelisterne, een for hvert
Sognedistrikt, bør lade samme bekjendtgjøre ved Kirkestævne;
b) at paa disse Restancelister tillige anføres de Skatter og andre
deslige offentlige Afgifter, hvormed de Paagjældende staae til Restance;
c) at Restancelisterne, saasnart de af Amtmanden ere forsynede med
Autorisation til, under Rekvirentens Ansvar, at kunne udpantes, hvilken
Autorisation dog, forsaavidt Fæsteafgiften angaaer, ikke meddeles, saafremt
derimod til Amtmanden ere indkomne Indsigelser, der ei findes aabenbart
ugrundede, tilsendes Oppebørselsbetjenten, som selv har at tilstille
Sognefogderne de autoriserede Restancelister og at iagttage det Fornødne i
Henseende til Udpantningen og Auktionernes Afholdelse, dog uden derfor at
kunne beregne sig noget Gebyr, hvorimod Indkassations-Salair tilkommer ham,
og
d) at, forsaavidt der under Afgifterne er indbefattet Korn eller andre
Naturalier, hvis Pengebeløb ikke ved indgaaede Foreninger er bestemt, bør
Værdien af saadanne Naturalier fastsættes af Sognefogden og de af ham ved
Udpantningen medtagne Mænd.
§ 27. Jordegodseiere, der indestaae for Skatterne af
deres Bøndergods, tilkommer hos Bønderne for alle resterende Skatter og andre
offentlige Afgifter, som Bønderne, eller deres Fæstebreve eller andre
Kontrakter, ere pligtige at tilsvare, forsaavidt Beløbet ikke er ældre end
eet Aar tilbage, Ret til Udpantning ved Sognefogderne, uden Hensyn til
Beløbets Størrelse paa samme Maade og efter samme Omgang, som er bestemt for
de Skatter, der af Vore Oppebørselsbetjente umiddelbart indkræves hos Yderne,
ikkun med følgende Forandringer: at de i foregaaende § 11 ommeldte
Fortegnelser over de indsendte Restancelister her ikke behøves; at selve
Listerne i det Mindste 14 Dage, førend de indsendes til Amtmandens
Autorisation, bekjendtgjøres ved Kirkestævne, samt at Restancelisterne, efter
at være af Amtmanden autoriserede til Udpantning under Rekvirentens Ansvar,
tilsendes denne, som selv har at foranledige Udpantningen og Auktionerne,
uden derfor at kunne beregne sig videre end Indkassations-Salarium.
- Paa samme Maade og under samme Vilkaar bliver Udpantningsretten at
udøve, naar den, i Overeensstemmelse med F. 9. Marts 1838, er vedtagen med
Hensyn til Tiendegodtgjørelse og Hoveriepenge.
- For resterende Landgilde eller anden Jordebogsafgift tilkommer derimod
Jordegodseieren ingen Udpantningsret, ligesaa lidet, som den, udenfor de i
nysnævnte Forordning ommeldte Tilfælde, kan betinges for deslige Afgifter.
- Den i det Foregaaende nævnte Ret til Udpantnings Erhvervelse tilkommer
iøvrigt paa lige Maade, som der anført, ogsaa Eiere hos Forpagtere eller
Leiere af faste Eiendomme, naar Forpagterne eller Leierne have paataget sig
at svare Skatterne og Afgifterne af samme.
§ 28. Foruden de Afleveringer af Kassebeholdningerne,
som i det Følgende foreskrives, maae Amtsforvalterne, med de i nedenanførte
§§ 29 og 30 nævnte Undtagelser, ikke udbetale nogen Sum af de
Amtstue-Intrader, der tilhøre Vor Kasse, uden efter en af de Deputerede for
Vore Finantser gjennem Zahlkammeret udfærdiget Anviisning, hvilken, saasnart
den er indfriet og behørigen kvitteret, uopholdeligen tilbagesendes
Zahlkassereren, som for Beløbet strax meddeler Amtstuen sin Kvittering
ligesom for en kontant Remisse. Indeholder Anviisningen flere Udgiftsposter,
og de ikke alle paa een Gang kunne betales, maa Likvidationen med Zahlkassen
for det, som er udbetalt, og som overeensstemmende med foregaaende § 5 i
rette Tid opføres i Kassebogen, dog ikke udsættes længere, end til den Tid,
Kvartals-Extrakten skal indgives. Amtsforvalteren beholder da, naar ikke
andre Forskrifter i enkelte Tilfælde gives ham, en Afskrift eller Extrakt af
Anviisningen, forsaavidt de endnu ikke betalte Poster angaaer, tilbage og
fortsætter saaledes, i det Sildigste ved hvert Kvartals Udløb, Likvidationen
med Zahlkassen, indtil samtlige de tilbagestaaende Poster ere betalte. Dog må
ingen Udbetaling efter en saadan Anviisning skee sildigere, end at
Likvidationen med Zahlkassen kan foregaae inden det samme Regnskabsaars
Udløb.
§ 29. Vort Rentekammer skal det være forbeholdt,
foruden de Berigtigelser, der ere en Følge af Extrakternes og Regnskabets
Revision, ogsaa i de enkelte Tilfælde, naar nogen Skatyder maatte befindes at
have erlagt for meget i Skat, og dette er beregnet til Indtægt i Regnskabet,
direkte at beordre Oppebørselsbetjenten det Fornødne til Skattesummens
Berigtigelse enten ved Likvidation eller ved Tilbagebetaling, hvilke Ordrer
vedlægges Regnskabet.
- Ligesaa skal de Departementer og Autoriteter, som ere betroede specielle
Kasser eller Fonds, og som det hidtil har været tilladt, efter Afhandling med
Finantsbestyrelsen, enten middelbart gjennem Zahlkammeret eller umiddelbart
ved specielle eller staaende Ordrer at lade Udbetalinger for de dem
underlagte Kassers eller Fonds Regning foranstalte af Vore egne Intrader ved
Amtstuerne, fremdeles forbeholdes denne Ret, men ikkun under den udtrykkelige
Betingelse, at, til samme Tid Amtstuen har at udbetale Summen, skal det
vedkommende Departements eller den vedkommende Autoritets egen Kasserer
tillige meddeles Ordre til at erstatte Zahlkassen Beløbet mod Udlevering af
den Kvittering, som Amtstuen modtager for Udbetalingen. Amtstuen skal derfor,
saasnart den, efter en saadan staaende eller speciel Ordre, har foranstaltet
Betalingen, paa samme Maade, som for Udbetalinger, der skee efter Vore
Finantsdeputeredes Anviisninger, er bestemt, uopholdeligen, eller, dersom der
efter Anviisningen endnu henstaae nogle Poster uberigtigede, da inden den i
foregaaende § 28 bestemte Tid, indsende de modtagne Kvitteringer til
Zahlkammeret, som strax indkasserer Beløbet fra den Kasse, for hvilken
Udbetalingen er skeet, og meddeler Amtstuen Kvittering for Summen som for en
kontant Remisse. Skulde det nogensinde indtræffe, at Zahlkassen ikke strax
kan faae Refusion af den Kasse, for hvilken Udbetalingen er skeet, uden at
dette grunder sig i en Mangel ved den Kvittering, Amtstuen har indsendt,
eller anden saadan Omstændighed, der gjør det fornødent at forlange nærmere
Legitimation af Amtstuen, hvilket uopholdeligen skal skee, da har
Zahlkassereren strax at indberette det til Vore Finantsdeputerede.
§ 30. Hvad de Godtgjørelser angaaer, som vedkommende
Ydere have Krav paa, og som tilflyde dem ved Likvidation i deres Skatter og
Afgifter til Vor Kasse for leveret Fourage, efter de Udskrivninger, der i
Overeensstemmelse med Forordningerne 28. Juli 1784 og 5. Decbr. 1792,
foranstaltes, samt for afleverede Kornvarer, naar Kornudskrivninger maatte
finde Sted, da blive disse Godtgjørelser, saasnart de, efter den foregaaende
§ 10, afskrives i Kassebogen, at ansee som formelige Udgifter og, som
saadanne, at anføre i Extrakterne og Regnskaberne under behørig Legitimation
for deres Rigtighed, saaledes som i de følgende §§ 40 og 47 foreskrives.
- Dersom Amtsforvalteren, efter Ordre, har udbetalt noget Forskud, hvis
Refusion han skal paasee, og denne ikke inden Kvartalets eller
Regnskabsaarets Slutning har været at erholde - saasom om Korn eller Fourage
er ved Licitation anskaffet for Yderens Regning, og Beløbet endnu ikke hos
denne har været at inddrive -, da skulle slige enkelte Poster, hver for sig,
i Kvartals-Extrakterne og Regnskabet opføres under Udgiften, og ved den
første Kvartals Extrakt, hvor Udgiften forekommer, ikke alene fremlægges
fuldstændigt Beviis - saasom i det nævnte Tilfælde den originale
Licitationsforretning og Vedkommendes Kvittering - for, at Udgiften har
fundet Sted, hvortil siden henvises, men tillige afgives tilbørlig Forklaring
om, hvad der fra Amtsforvalterens Side er foranstaltet til at erholde
Refusionen, hvorefter saadanne Poster, ligeledes hver for sig, tages til
Indtægt i den følgende Kvartals-Extrakt eller det følgende Regnskab, indtil
Refusionen er erholdt.
§ 31. Som en Følge af ovenanførte Bestemmelser maae
for Fremtiden aldeles ingen saakaldte uapproberede eller ulegitimerede
Udgifter, i den Betydning, at Rigtigheden for samme siden skal aflægges,
nogensinde finde Sted enten i Extrakterne eller i Regnskaberne, men for
samtlige Udgifter skal ved hvert Regnskab aflægges fuldstændig og endelig
Rede og Rigtighed, saa at denne, under ingen Omstændigheder og under
intetsomhelst Paaskud, udsættes fra eet Regnskab til et andet. De nu
henstaaende uapproberede Udgifter skulle, det hurtigste skee kan, bringes
dertil, at de formeligen anvises.
§ 32. Ved de under Vort Rentekammers Bestyrelse
henlagte Jordebogs-, Forst-, Kirke-, eller andre deslige Kasser, fra hvilke
alene Overskudet indflyder i Amtstuerne eller Hovedkassen, foranstaltes
Administrations-Udgifterne anviste af Vort Rentekammer, hvilke Anviisninger
med behørige Kvitteringer vedlægges som Udgiftsbilage de Regnskaber, der for
bemeldte Kasser afgives. Ligesaa er det en Selvfølge, at Vort danske
Kancellie kan assignere paa Brandhjælpspengene, Nationalbankens Direktion paa
Bankhæftelsesrenterne, Vore Amtmænd paa Amtsrepartitionsfondene, og
Amtsfattigdirektionerne paa Amtsfattigkasserne.
§ 33. Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne
skulle, uden Undtagelse, inden 3 Dage efter hver Maaneds Slutning, aflevere,
eller, dersom Amtstuen ikke er etableret i samme Kjøbstad, da med den første
Pakkepost i Maaneden afsende de af dem i den foregaaende Maaned for Vor
Kasses Regning oppebaarne Skatter og Indtægter til vedkommende Amtstue,
hvorfor de modtage dennes Kvittering in duplo.
- For Fremtiden have bemeldte Magistrater eller Byfogder at aflægge
direkte Rigtighed til Vort Rentekammer for samtlige disse Oppebørseler,
derunder ogsaa indbefattede Vore Skatter af Kjøbstædernes Jorder og Tiender
samt Indkvarterings-Hjælpeskatten af de Kjøbstæder, der skulle udrede denne.
Derimod behøve de, ved de ommeldte Intraders Aflevering til Amtstuerne, ingen
særskilt Forklaring at meddele om, af hvilket Slags Indtægterne bestaae, da
Amtsforvalterne alene have at modtage og kvittere for det, der tilbydes som
Kongelige Intrader af den vedkommende Kjøbstad.
- Ligesaa bør Magistraterne eller Byfogderne, til samme Tid, med særskilt
Forklaring, afgive til vedkommende Amtstue de oppebaarne Brandhjælpspenge og
med den første Pakkepost i hver Maaned afsende til Nationalbanken de i den
foregaaende Maaneds Løb oppebaarne Bankhæftelsesrenter, Alt imod derfor at
meddeles Kvittering in duplo.
§ 34. Amtsforvalterne bør ligeledes, uden dertil at
oppebie nærmere Ordre, ved hver Maaneds Udgang afslutte deres Kassebøger og
med den første derefter afgaaende Pakkepost (i Kjøbenhavn inden 3 Dage) til
Zahlkammeret, mod sammes Kvittering in duplo, indsende Beholdningerne af de
af dem for Vor Kasses Regning modtagne Oppebørseler, af hvilketsomhelst Slags
de end ere, alene med Fradrag af, hvad der maatte være anviist til Udbetaling
af disse Indtrader, uden at Pengene endnu ere hævede, eller hvad der ellers
maatte behøves til Udgifter, som kunne forudsees at ville forefalde i
Maanedens Løb.
Til samme Tid have Amtsforvalterne at indsende til Nationalbanken, mod
Kvittering in duplo, de fulde Beholdninger af oppebaarne Bankhæftelsesrenter,
og til Vort danske Kancellies Kasserer, ligeledes mod Kvittering in duplo,
Beholdningerne af de oppebaarne Brandhjælpspenge, efter Fradrag ikkun af de
Summer, som af Brandhjælpspengene maatte være anviste til Udbetaling, men
endnu ikke hævede, eller som kunne forudsees i Maanedens Løb at ville blive
anviste.
§ 35. Det er iøvrigt en Selvfølge, at det aldeles
ikke er Oppebørselsbetjenten formeent, i Maanedens Løb, saa ofte han finder
for godt, at gjøre Aflevering, hvilket i Særdeleshed forventes at ville skee,
hvad Bankhæftelsesrenterne angaaer. Men til de her befalede Tider skal
desuagtet den endelige Aflevering for hver Maaned ufravigeligen finde Sted.
§ 36. I Henseende til de Beholdninger, der vedkomme
Amtsrepartitionsfonden, have Vore Amtmænd fremdeles at vaage over, at
saadanne Beholdninger, forsaavidt det er hjemlet, at de for en længere Tid
opsamles ved Fonden, efterhaanden gjøres frugtbringende, men at ellers det
aarlige Udskrivningsbidrag, overeensstemmende med Forskrifterne i P. 31.
Decbr. 1819, § 3, nedsættes.
§ 37. Ligesaa bør Amtsfattigdirektionerne paasee, at
hvad der af Amtsfattigkassernes Beholdninger kan gjøres frugtbringende,
anvendes til Udlaan, overeensstemmende med de i Kanc.P. 26. Juli 1831
indeholdte Forskrifter.
- Forsaavidt der ellers i nogen anden, under Amtstuerne henlagt, særskilt
Kasse maatte findes Beholdninger, som overstige nogle enkelte Hundrede
Rigsbankdaler, uden at de behøves til nærforestaaende Udgifter, have
vedkommende Autoriteter at træffe lignende Foranstaltning til Pengenes
Frugtbargjørelse.
§ 38. Til enhver af de Autoriteter, til hvilke
Oppebørselsbetjentene have at aflægge Regnskab for de forskjellige Grene af
de dem betroede Oppebørseler, bør de ligeledes afgive Kasse-Extrakter, nemlig
for visse Oppebørseler Maaneds-Extrakter - jfr. § 39 -, og for alle
Oppebørseler Kvartals-Extrakter. Dog blive Extrakterne for
Amtsrepartitionsfondens Vedkommende, skjøndt Regnskabet aflægges til Vort
Rentekammer, at afgive til Amtmanden, som først ved Regnskabsaarets Slutning
indsender dem til Vort Rentekammer.
- Har i Maanedens eller Kvartalets Løb ingen Indtægt eller Udgift fundet
Sted, indberettes dette til samme Tid, Extrakten skulde have været indgivet.
§ 39. Maaneds-Extrakter behøve ikke at afgives af
Magistraterne eller Byfogderne i Kjøbstæderne, men de skulle derimod af
Amtsforvalterne, dog alene forsavidt Vore egne Intrader,
Bankhæftelsesrenterne og Brandhjælpspengene angaaer, afgives for hver Maaned,
altsaa ogsaa for den sidste Maaned i Kvartalet. Disse Extrakter skulle alene
bestaae i et summarisk Opgivende af Kassebogens Indtægter og Udgifter i den
forløbne Maaned, uden at nogen af disse videre specificeres, end efter
Kassebogens Rubrikker, hvorimod der i Henseende til de Beholdninger, som
fremkomme ved at drage Udgiften fra Indtægten, bør udtrykkeligen opgives,
hvilken Dag de ere afsendte til vedkommende Kasser, paa det at Kontrol dermed
kan holdes, og, dersom Beholdninger af Vore egne Intrader eller af
Brandhjælpspengene ere tilbageholdte, fordi der ved Kassen henhvile
uindfriede Udgifts-Anviisninger paa samme, eller det kan forudsees, at deraf
ellers vil behøves en Deel til Udgifter i Løbet af Maaneden, bør de ommeldte
Anviisninger eller forventede Udgifter i Extrakten udtrykkeligen
specificeres, saa at behøring Kontrol dermed kan føres. Enhver saaledes
tilbageholdt Beholdning fra den foregaaende Maaned bliver i Extrakten for den
følgende Maaned særskilt at anføre og at lægge til Indtægten.
- De ommeldte Maaneds-Extrakter skulle afsendes med den første Brevpost i
den følgende Maaned, der afgaaer efter den Pakkepost, hvormed
Kassebeholdningen, efter de ovenfor i § 34 givne Forskrifter, skal være
afsendt, og, hvor Brev- og Pakke-Posten afgaaer paa een og samme Dag, bør
ogsaa Maaneds-Extrakterne afsendes samme Dag, Kassebeholdningerne skulle
indsendes.
§ 40. Kvartals-Extrakterne, der skulle afgives for
hver Klasse af Oppebørseler, hvorfor særskilt aflægges Regnskab, skulle,
overeensstemmende med de Schemata og Ordrer, som dertil ere eller vorde
meddeelte fra vedkommende Autoriteter, være specificerede, saavel hvad
Indtægterne, som hvad Udgifterne angaaer.
- Udgifterne bør i bemeldte Extrakter, forsaavidt Vore egne Intrader,
Bankhæftelsesrenterne og Brandhjælpspengene angaaer, dokumenteres ved
Fremlæggelsen af de derfor meddeelte Sekunda-Kvitteringer. Dersom disse paa
den Tid, Extrakterne skulle afgives, endnu ikke ere modtagne for afsendte
kontante Remisser, eller, hvad Vore egne Intrader angaaer, for præsterede
Udbetalinger af disse, hvorfor Beviislighederne ere afsendte til Likvidation
med Zahlkassen, anmærkes alene i Extrakterne, naar Afsendelsen er skeet, og
Kvitteringen fremlægges da ved næste Kvartals-Extrakt.
- Likvideret Korn- og Fourage-Godtgjørelse, naar samme har fundet Sted,
anføres ligeledes til formelig Udgift i Extrakterne for Vore egne Intrader,
og til Legitimation for, at ikke mere er anført i saadan Godtgjørelse, end
der virkelig er kommet Yderne tilgode, vedlægges særskilt Extrakt for Korn-
og Fourage-Oppebørselen, saaledes at deri tillige gjøres Forklaring om, hvor
meget Godtgjørelsen beløber sig til for de i Kvartalets Løb af Yderne
afleverede Korn- og Fourage-Sorter, hvor meget deraf virkeligen er likvideret
med Yderne, og hvor meget der af Godtgjørelsen staaer tilbage endnu at
likvidere, hvilket sidste Beløb igjen tages til Indtægt i den følgende
Extrakt for Korn- og Fourage-Oppebørselen.
- I Kvartals-Extrakterne for Amtsrepartitionsfonden, Amtsfattigkassen, og
hvilke andre specielle Fonds, hvorfor særskilte Regnskaber aflægges, bør hver
Udgift især specificeres, saavidt det ikke er smaae Udgifter af een og samme
Beskaffenhed, der kunne sammenlægges.
- De hidtil anordnede General-Extrakter saavelsom særskilte Extrakter til
Vore Finantsdeputerede ophøre for Fremtiden.
- Med de Kvartals-Extrakter, der saavel fra Amtstuerne som fra Byfogderne
eller Magistraterne i Kjøbstæderne afgives til Vort Rentekammer for de, samme
vedkommende, Oppebørseler, skal derimod herefter følge en fidimeret Gjenpart
af samtlige de Kvartals-Extrakter, som Oppebørselsbetjentene for de i
nærværende Anordning omhandlede Intrader afgive til andre Kollegier eller
Autoriteter, uden at dog denne Gjenpart behøver at vedlægges Bilage eller
Afskrifter af samme.
- Kvartals-Extrakterne skulle uden Undtagelse alle være afsendte i det
Seneste inden 3 Uger fra Kvartalets Udløb.
§ 41. Skjøndt Regnskabsaaret regnes fra 1ste Januar
til 31te December, bliver dog, for at Regnskabet kan vorde aflagt uden
Restancer eller med saa faae Restancer som muligt, i samme at indbefatte de
Indtægter og Udgifter, som i de første 3 Maaneder af det paafølgende Aar
forefalde, naar de vedkomme det foregaaende Regnskabsaar, og
Kassebeholdningen kan vorde afsendt til vedkommende Hovedkasser inden Marts
Maaneds Udgang. Som Følge heraf skeer den endelige Afslutning ved Amtstuen af
Kassebogen og af Regnskabsaaret i det Seneste paa den Dag, den sidste
Pakkepost paa det Sted, hvor Amtstuen er etableret, afgaaer i Marts Maaned,
eller saa længe i Forveien, som behøves for nøiagtigen at opgjøre den
endelige Beholdning, og efter den Tid bliver enhver Indtægt og Udgift,
omendskjøndt den vedkommer det foregaaende Aar, at indføre i Kassebogen for
det løbende Aar. Naar altsaa vedkommende Oppebørselsbetjent forlanger det,
har Kassereren i Kjøbenhavn, til hvem Beholdningerne indsendes, forsaavidt
han skjønner, eller det i alt Fald ved Postbeviis godtgjøres, at disse ere
afsendte inden Udgangen af Marts Maaned, udtrykkeligen at bemærke i de
Kvitteringer, som derfor meddeles, at Summen hører til det foregaaende Aars
Intrader, hvorimod Kvitteringerne selv altid skulle dateres fra den Dag, de
virkeligen udstedes. De Summer, hvorfor deslige Kvitteringer meddeles, skulle
da ogsaa af Hovedkassereren tages til Indtægt for det foregaaende Aars
Intrader, og, saasnart han skjønner, at ingen flere Remisser kunne ventes
afsendte i Marts Maaned, afslutter han selv sin Kassebog og sit Regnskab for
det foregaaende Aar.
- Lignende Regler iagttages ved de Kvitteringer, Amtsforvalterne meddele,
Byfogderne eller Magistraterne for de til det foregaaende Aar henhørende
Intrader, som de til dem indlevere, naar disse saa betimeligen indkomme i
Amtstuerne, at de igjen inden Marts Maaneds Udgang derfra kunne vorde
afsendte til vedkommende Kasser i Kjøbenhavn.
§ 42. Enhver Oppebørselsbetjent skal desaarsag
indgive dobbelte Maaneds-Extrakter (forsaavidt han har at afgive
Maaneds-Extrakter) for hvert Aars Jan., Febr. og Marts Maaneder, eller indtil
den Tid, han, efter foregaaende § 41, endeligen afslutter Kassebogen, og
ligeledes dobbelte Kvartals-Extrakter for hvert Aars Januar Kvartal, een
nemlig for de Oppebørseler og Udgifter, som endnu vedkomme det eller de
foregaaende Aar, og en anden over de, som henhøre til eller blive at indføre
i Kassebogen for det løbende Aar. Dersom ingen Indtægter eller Udgifter ere
forfaldne, vedkommende det sidstnævnte Aar, bemærkes dette alene i den
Extrakt, der angaaer det foregaaende Aar.
§ 43. Paa samme Tid, Regnskabsaaret og Kassebogen
endeligen afsluttes, skal Oppebørselsbetjenten til Amtmanden indlevere
nøiagtige Fortegnelser over alle Restancer i hans Oppebørsels-Distrikt for
den forløbne Tid til det afvigte Regnskabsaars Udgang, nemlig en særskilt
Restance-Fortegnelse for hvert Slags Oppebørseler, hvorfor han har at aflægge
særskilt Regnskab, i hvilke Fortegnelser enhver Skatyders Restancer anføres
særskilt for hver Termin, og tillige ved hver Post anmærkes, om og naar den
er anmeldt og autoriseret til Exsekution.
- Amtmanden har da at undersøge de paa disse Fortegnelser anførte
Restancers Rigtighed, ei alene i Henseende til, om de virkeligen udestaae,
til hvilken Ende Fortegnelserne bør sammenholdes med Skyldnernes originale
Skattekvitteringsbøger, men og med Hensyn til, om Restancerne ere i behørig
Tid anmeldte til Exsekution. Er Mængden af Restanceposterne saa stor, at det
vilde blive Amtmanden uoverkommeligt specielt at undersøge hver enkelt Post i
Fortegnelserne, skal det være ham tilladt alene paa denne Maade at
gjennemgaae de for hver Godseier især anførte Restancer, men ellers saa mange
Poster af de øvrige Restancer, som han holder for tilstrækkeligt, dog at
ingen By forbigaaes, uden at nogen af de Restanceposter, som findes paa
Fortegnelserne, prøves, og at Valget skeer iflæng, saa at snart de større,
snart de mindre Poster hist og her undersøges, hvorefter Amtmanden bør tegne
sin Attest i begge de ommeldte Henseender, hvori Undersøgelsen skeer, ved
hver enkelt Restancepost i Fortegnelserne, som har har prøvet. Paa samme
Maade forholdes med de ved Regnskabsaarets Slutning udestaaende Restancer
efter Korn- og Fourage-Udskrivninger, naar disse finde Sted.
- Saasnart Restance-Undersøgelsen er tilendebragt, hvilket bør være skeet
i det Seneste inden 4 Ugers Forløb, har Amtmanden at gjøre Indberetning til
Vort Rentekammer om Udfaldet samt at tilbagelevere Oppebørselsbetjenten
Fortegnelserne med de behørige Attester og Vedtegninger.
§ 44. Til Afbetjening ved denne Restance-Undersøgelse
skal det være vedkommende Skyldneres Pligt at indfinde sig med deres
Skattekvitteringsbøger, eller ved Sognefogderne at fremsende dem til
Amtmanden, nøiagtigen til den Dag og Tid, som han ved en almindelig
Indvarsling, der paa Landet bekjendtgjøres ved Kirkestævne og i Kjøbstæderne
paa ellers sædvanlig Maade, forud bestemmer; under den i foregaaende § 9
bestemte Mulkt, og skulle samtlige Skyldneres Kvitteringsbøger saaledes
indkaldes, om end Restance-Undersøgelsen, efter foregaaende 43de §, ikke
anstilles ved hver enkelt Post. De muligen udeblevne Kvitteringsbøger,
forsaavidt det ikke blot er nogle faae og ubetydelige Restanceposter, som ved
dem skulle undersøges, har Amtmanden siden, svarest muligt, specielt at lade
indkalde, for at sammenholde hver af dem med Restancelisterne.
§ 45. Paa samme Tid og ved samme Leilighed, at
Restance-Undersøgelsen foretages, skal Amtmanden tillige ved saa mange
Poster, han kan overkomme, og som ligeledes vælges uden nogen bestemt Orden,
eftersee, om de Summer, det ere afskrevne i Kvitteringsbøgerne, under samme
Datum og med samme Beløb ere opførte i Kassebogen, som Oppebørselsbetjenten
til den Ende skal tilstille ham, saalænge Undersøgelsen varer. Ogsaa om
Udfaldet af denne Deel af Undersøgelsen bør Amtmanden afgive Forklaring i den
i foregaaende § 43 omtalte Beretning til Vort Rentekammer.
§ 46. Fremdeles har Amtmanden, i det Mindste een Gang
aarligen, uden foregaaende Anmodning eller Bemyndigelse og til ubestemte
Tider, at foretage den i § 42 af Vor Forordning af Dags Datum, angaaende det
offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed, befalede summariske
Kasse-Undersøgelse hos de under hans Embedsdistrikt hørende Amtsforvaltere,
Magistrater eller Byfogder, hvilke Undersøgelser skulle omfatte samtlige
deres i nærværende Anordning omhandlede Oppebørseler, hvorimod de i samme
Paragraph, sammenholdt med § 43, anordnede detaillerede Kasse-Undersøgelser
ikkun foretages af Amtmændene, naar og forsaavidt de dertil forud af Vort
Rentekammer bemyndiges.
- Iøvrigt ville af Kammeret særskilte Instruktioner blive at meddele for,
hvorledes bemeldte detaillerede Kasse-Undersøgelser hos fornævnte
Oppebørselsbetjente skulle anstilles.
§ 47. Oppebørselsbetjentenes Regnskaber bør aflægges
paa den Maade og i den Form, som er eller fremdeles vorder foreskrevet,
hvorved stedse bliver at iagttage, at de, forsaavidt Vore egne Intrader
angaaer, altid omfatte samtlige disse Intrader, uden at nogle af dem
afsondres i eet, andre i et andet Regnskab, undtagen naar særskilte
Jordebogs-, Forst-, eller Kirke-Kasser henhøre under en Amtstue, da der for
samme aflægges særskilt Regnskab.
- For Brandhjælpspengene aflægges det aarlige Regnskab til Vort danske
Kancellie, og underkastes der behørig Revision, saa at Intet derom bliver at
optage i det Regnskab, som aflægges til Vort Rentekammer.
- Samtlige Regnskaber blive for hvert forløbet Aar at afslutte til samme
Tid, som i § 41 er befalet for Kassebogen. De Restancer, som da endnu
udestaae for den forløbne Tid til Udgangen af det Aar, hvorfor Regnskabet
aflægges, skal det, naar de ved den i foregaaende § 43 ommeldte
Restance-Undersøgelse befindes at være rigtige og i behørig Tid anmeldte til
Exsekution, være Regnskabsføreren tilladt at anføre i Regnskabet ligesaavel
under Udgiften som under Indtægten, imod at til Legitimation derfor
fremlægges den undersøgte, i bemeldte § 43 anførte, originale
Restance-Fortegnelse, og imod at Beløbet siden igjen føres til Indtægt i det
efterfølgende Regnskab.
- I Hovedindholdet maae Regnskaberne stemme saavel med de indsendte
Kvartals-Extrakter som med Kassebogen.
- Hvor Oppebørselsbetjenten for afleverede Beholdninger modtager
Kvittering in duplo, skal altid Prima-Kvitteringen vedlægges Regnskabet som
Bilag; og maa Regnskabet for ethvert Aars Oppebørseler ikke herefter bilægges
med andre Kvitteringer, end saadanne, der ere daterede i det samme Aar, eller
i hvilke det dog, forsaavidt de i det paafølgende Aar ere udstedte,
udtrykkeligen er, i Overeensstemmelse med § 41, bemærket, at Summen henhører
til de foregaaende Aars Intrader.
- Likvideret Korn- og Fourage-Godtgjørelse føres i Regnskabet til formelig
Udgift, dog saa at Godtgjørelsen anføres særskilt for hver Korn- og
Fourage-Udskrivning. Til Hjemmel for denne Godtgjørelses Likvidation
vedlægges behørig Legitimation for Fourage-Leverancen saavelsom
Korn-Regnskabet, hvilket altid afsluttes til samme Tid og behandles paa samme
Maade som Kontributions-Regnskabet, hvoraf følger, at ogsaa de af Amtmanden
vedtegnede og attesterede Restancelister for den tilbagestaaende Leverance
vedlægges Regnskabet. Grundet paa den saaledes aflagte Rigtighed, bør tillige
en Beregning affattes, og vedlægges Kontributions-Regnskabet, over den hele
Godtgjørelse, der tilkommer Yderne for de af dem leverede Korn- og
Fourage-Sorter, og, forsaavidt denne Godtgjørelse ikke har med det fulde
Beløb kunnet likvideres i Ydernes Skatter for det forløbne Regnskabsaar,
anføres samme som Restance, der i det følgende Aar tilgodeskrives.
- Samtlige her omhandlede Regnskaber bør for hvert forløbet Aar være
afsendte i det Seneste inden Udgangen af det følgende Aars Juni Maaned,
forsaavidt Amtsforvalterne angaaer, og inden Mai Maaneds Udgang for
Magistraternes eller Byfogdernes Vedkommende, samt, i Tilfælde af
Oppebørselsbetjentens Dødsfald, Forflyttelse, Afskedigelse eller Suspension,
inden et halvt Aar fra den Tid, han saaledes har ophørt at fungere. Dog kan,
hvor Regnskabet skal aflægges efter en afdød Betjent, længere Tid dertil
ventes bevilget, naar dette oplyses at være nødvendigt eller gavnligt.
§ 48. Det skal være enhver af Vore Amtsforvaltere
tilladt, naar han selv derfra er forhindret, og under den i § 30 i Vor
Forordning af Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i
Almindelighed, omhandlede Ansvarlighed, at lade Oppebørselerne modtage og
Kvitteringerne derfor udstede ved sin Fuldmægtig, naar han forud har gjennem
Amtmanden indberettet saadan sin Fuldmægtigs Navn til Vort Rentekammer, paa
det at samme kan paasee, at de forekommende Kvitteringer af den rette
vedkommende Person ere udstedte. Og bliver herved iøvrigt at forholde efter
Bestemmelserne i § 17 af den ovennævnte almindelige Kasse- og
Regnskabs-Anordning. Det Samme gjælder ogsaa om Magistraterne eller
Byfogderne, der dog ikke behøve at indberette, hvem de befuldmægtige til
Skatteopkrævninger. Amtsforvalteren bør forresten, naar han betroer
Indkassationen til sin Fuldmægtig, enten lade denne indføre det Beløb, der
efterhaanden modtages, i den autoriserede Kassebog, eller, dersom han ønsker
denne forbeholdt for sig alene, fordi han selv besørger nogle af
Oppebørselerne, lade Fuldmægtigen føre en særskilt Kassebog paa den i
foregaaende § 5 foreskrevne Maade, i hvilket Tilfælde Amtsforvalteren da,
hver Gang han gjør Afregning med Fuldmægtigen, overfører det summariske Beløb
fra dennes Kassebog i den autoriserede Kassebog, hvilken Overførsel i det
Seneste skal skee ved hver Maaneds Slutning, og begge disse Kassebøger,
nemlig baade Amtsforvalterens egen og hans Fuldmægtigs, bør da og, naar Vort
Rentekammer, i Henhold til foregaaende § 5, forlanger sig Kassebogen
tilstillet, indsendes. Rodmestere, eller andre af Magistraterne eller
Byfogderne befuldmægtigede Skatteopkrævere, behøve derimod ingen Kassebog at
føre.
§ 49. De Lehnsbesiddere, som umiddelbart til Vort
Rentekammer aflægge Regnskab for Vore Skatter og Afgifter, forsaavidt deres
Feudalgods, og Grever tillige, forsaavidt deres Allodialgods angaaer, skulle
være fritagne for Maaneds-Extrakters Afgivelse, men derimod lade deres
Kvartals-Extrakter og Regnskaber indsende til samme Tid, som for
Amtsforvalterne er bestemt. Skeer dette ikke, har den Fuldmægtig, til hvem
Lehnsbesidderen har overdraget disse Forretninger, at erlægge en Mulkt af 10
Rbd. Sølv, som er forfalden strax, saasnart Tiden overskrides, og, uden
foregaaende Varsel, gjentages for hver 14 Dage, Regnskabet, Extrakten eller
Besvarelsen paa Antegnelserne i Regnskabet udebliver over den fastsatte Tid.
Og ville disse Mulkter, der tilfalde vedkommende Fattigkasse, i fornødent
Fald, efter Vort Rentekammers Resolution, være at inddrive ved den Kongelige
Foged. Indkommer Extrakten ikke inden 3 Maaneder, og Regnskabet eller
Besvarelsen paa Antegnelserne ikke inden 6 Maaneder fra den bestemte Tid, bør
Lehnsbesidderen afskedige sin Fuldmægtig og antage en anden, der nøiagtigen
opfylder sine Pligter, da Lehnsbesidderen ellers for sin Besiddelsestid
fortaber sin Ret til umiddelbart at aflægge Regnskab i ovenmeldte Henseende,
og saavel i dette Tilfælde, som og dersom nogen Lehnsbesidder, efter
personligen dertil at være opfordret, ikke erlægger de paabudne Skatter og
Afgifter i det Seneste inden 6 Maaneder fra Forfaldstiden, skal den nærmeste
Amtsforvalter, saalænge Lehnet forbliver hos den daværende Besidder, indkræve
og oppebære hos ham, samt aflægge Rigtighed og Regnskab for samtlige Skatter
og Afgifter af saadanne Godser, paa samme Maade som af andre samlede
Eiendomme.
§ 50. Forsaavidt de oven omhandlede Oppebørseler ere
henlagte under Kjøbenhavns Magistrat, da ere de i det Foregaaende for
Kjøbstæderne i Almindelighed indeholdte Forskrifter ogsaa anvendelige paa
samme, ikkun med følgende Forandringer:
a) at de anordnede Skattekvitteringsbøger bortfalde i Kjøbenhavn,
hvorimod der, i det Mindste 14 Dage før Skatternes Opkrævning, meddeles hver
Skatyder en af Bogholderen ved Kæmneriet attesteret og af Kæmneren
underskreven Skattebillet, der viser det Beløb, Yderen har at erlægge, og,
naar Betaling foregaaer, meddeles ham derfor en anden ligelydende, men med
Kvittering forsynet, Skattebillet (* 3);
b) at de i § 43 befalede Restance-Undersøgelser ligeledes bortfalde i
Kjøbenhavn, hvorimod Magistraten dog bør føre Tilsyn med Restancernes
Rigtighed, ved at sammenholde de ovenmeldte originale, af Kæmneren udstedte
og endnu ikke afleverede, kvitterede Skattebilletter med Restancelisterne,
samt, dersom det findes fornødent, ved, forsaavidt enkelte Poster af
Restancerne angaaer, at lade Yderne forevise de sidste Kvitteringer;
c) at den maanedlige Aflevering af de for Vor Kasses Regning oppebaarne
Intrader skeer direkte til Vor Zahlkasse, og af de af Kjøbenhavns Forstæder
oppebaarne Brandhjælpspenge direkte til Vort danske Kancellies Kasserer, samt
at for disse Oppebørseler afgives ikke alene Kvartals- men og
Maaneds-Extrakt;
d) at Magistraten lader Regnskaberne aflægge og Extrakterne afgive ved
Kassereren for Stadens Hovedkasse, saaledes at han staaer til Ansvar, som for
Oppebørselerne i det Hele, saa og i Særdeleshed for den betimelige
Indsendelse fra hans Side af Regnskabet og Extrakterne, hvilke af Bogholderen
attesteres at være overeensstemmende med de Bøger, han har at føre, og altid
indsendes gjennem Magistraten, samt
e) at, ligesom Kæmneren fører dagligt og detailleret Tilsyn med Stadens
Hovedkasse og alle dens Oppebørseler, og derfor, næstefter Kassereren staaer
til Ansvar, saaledes skal ogsaa Kjøbenhavns Magistrat, foruden at overtage de
særegne Forretninger i Anledning af Hovedkassens Oppebørseler, som med Hensyn
til de andre Kjøbstæder ere paalagte Amtmændene, hvoriblandt at autorisere
Restancelisterne til Exsekution af Underfogden, desuden føre ideligt Tilsyn
med bemeldte Kasse og dens Oppebørseler, og derfor staae subsidiairt til
Ansvar næstefter Kæmneren.
- I Henseende til Bankhæftelsesrenternes og Brandassurance-Præmiernes
Oppebørsel i Kjøbenhavn (Brandhjælpspengene af Forstæderne derunder ikke
indbefattede), da foranstaltes samme herefter, som hidtil, af de vedkommende
Instituter selv, hvis Direktioner ogsaa have at autorisere Restancerne af
disse Oppebørseler, naar de ikke efter § 2 ere forældede, til Exsekution ved
Underfogden.
Officielle noter
(* 1) Udvidet til Bornholm Ved P. 12 Juni 1844.
(* 2) Jfr. L. 20. Juni 1850, om Ophævelse af flere Skatter m.v. § 9.
(* 3) Jfr. L. 19. Febr. 1861 om Brugen af stemplet Papiir, § 73.
(* 4) Jfr. Rdst.-P 24. Marts 1841.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ophævelse af forældede regler fra før 31. december 1870 Retsinformation · 29. marts 2001
- Danmarks og Norges Kirke-Ritual (Kirkeritualet) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Confirmation paa de Reformeredes privilegier (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande Retsinformation · 16. april 2004
- Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden *) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 23. maj 1873