Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kundgjørelse angaaende en med det Forenede
Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig
Udlevering af Forbrydere.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Gothers, hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: Vi have allernaadigst fundet Os foranlediget til at
afslutte med Hendes Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige
Storbritannien og Irland en Konvention angaaende gjensidig Udlevering af
Forbrydere, og bringes bemeldte Konvention, efter at Ratifikationerne ere
udvexlede, herved til offentlig Kundskab.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 17de Mai
1873.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)
C. S. Klein.
Konvention.
Da Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Majestæt Dronningen af det
forenede Kongerige Storbritannien og Irland, til bedre Haandhævelse af
Retspleien og til Forebyggelse af Forbrydelser indenfor deres respektive
Territorier og Statsgebeter, have anseet det for gavnligt, at Personer, som
ere anklagede for eller overbeviste om at have gjort sig skyldige i de
nedenfor angivne Forbrydelser og ved Flugt have unddraget sig
Retsforfølgning, blive under visse Omstændigheder gjensidigen udleverede, saa
have bemeldte Majestæter til i dette Øiemed at afslutte en Traktat udnævnt
til deres Befuldmægtigede,
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Baron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn, Kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand,
Læs alt
Hans Majestæts Udenrigsminister, og
Hendes Majestæt Dronningen af det forenede Kongerige Storbritannien og
Irland:
Sir Charles Lennor Wyke, Kommandør af Bath-Ordenen, Hendes Majestæts
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt Kongen
af Danmark,
Hvilke efter gjensidig Meddelelse af deres respektive Fuldmagter, der
befandtes i god og rigtig Form, ere komne overens om følgende Artikler.
Art. 1.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Britiske Majestæt forpligte sig
til, paa derom i deres Navn gjennem deres respektive diplomatiske Agenter
fremsat Begjæring, gjensidigen at udlevere til hinanden Personer, som,
anklagede for eller overbeviste om at have begaaet nogen af de nedenfor
angivne Forbrydelser indenfor den Parts Territorium, der begjærer
Udleveringen, maatte blive antrufne indenfor den anden Parts Territorium, dog
med Undtagelse af det Tilfælde, at saadanne Personer have Indfødsret ifølge
Fødsel eller Naturalisation i Den Stat, til hvilken Begjæringen om
Udleveringer er rettet.
1. Mord eller Forsøg paa Mord eller Samraad om Mord.
2. Drab.
3. Eftergjørelse eller Forfalskning af Penge eller
Udgivelse af eftergjorte eller forfalskede Penge.
4. Dokumentfalsk eller anden Eftergjørelse eller
Forfalskning eller svigagtig Brug af et falsk Dokument eller af anden
eftergjort eller forfalsket Gjenstand.
5. Tilegnelse af betroet Gods eller Tyveri.
6. Tilvendelse af Penge eller Gods ved falske
Foregivender.
7. Forbrydelser af Fallenter imod Fallitlovgivningen.
8. De efter den til enhver Tid gjældende Lovgivning
strafbare svigagtige Handlinger, der begaas af en Depositarius, Bankier,
Agent, Faktor, Værge, Kurator eller af et Selskabs Bestyrer, Medlem eller
offentlige Betjent.
9. Voldtægt.
10. Bortførelse.
11. Barnerov.
12. Indbrudstyveri.
13. Brandstiftelse.
14. Røveri.
15. Trusler, som i Breve eller paa anden Maade
fremføres for at aftvinge Penge eller Gods.
16. Sørøveri i folkeretlig Forstand.
17. Sænkning eller Tilintetgørelse af et Skib i Søen
eller herpaa rettet Forsøg eller Komplot.
18. Voldsgjerninger ombord paa et Skib i rum Sø,
udøvede i den Hensigt at dræbe eller tilføie en større Legemsbeskadigelse.
19. Mytteri ombord paa et Skib i rum Sø mod
Skibsførerens Myndighed eller derpaa rettet Sammenrottelse af to eller flere
Personer.
Udleveringen af en Person, der er anklaget for en Forbrydelse, skal dog
ikkun da finde Sted, naar der er tilveiebragt et saadant Bevis for Udførelsen
af denne, at der efter det Lands Love, hvor den Undvegne eller Anklagede
antræffes, deri vilde indeholdes tilstrækkelig Hjemmel til at paagribe ham og
stille ham for Retten, hvis Forbrydelsen var begaaet i dette land. Ligeledes
skal Udleveringen af en Person, der angives at være domfældt, alene finde
Sted efter Forelæggelse af et saadant Retsdokument, som ifølge det Lands
Love, hvor han antræffes, vilde afgive Bevis for hans Domfældelse.
Art. II.
I Hendes Britiske Majestæts Lande, med Undtagelse af Hendes Majestæts
Kolonier eller Bilande, skal følgende Fremgangsmaade anvendes:
1. I det Tilfælde, at den Person, der fordres
udleveret, er anklaget,
skal Begjæringen om Udleveringen ske til Hendes Britiske Majestæts første
Statssekretair for de udenlandske Anliggender ved Hans Majestæt Kongen af
Danmarks Gesandt eller diplomatiske Agent i London, og denne Begjæring skal
være ledsaget 1) af en Fængslingskjendelse eller et andet tilsvarende
Retsdokument angaaende den Paagjældendes Fængsling, udstedt af en Dommer
eller anden Retsembedsmand, som er behørig bemyndiget til at gjøre de
Handlinger, der lægges den Paagjældende til Last i Danmark, til Gjenstand for
Undersøgelse; 2) af behørig legaliserede Udsagn og Forklaringer, som under Ed
ere afgivne for en saadan Dommer eller Retsembedsmand, og som give en klar
Fremstilling af de Handlinger, paa Grund af hvilke Udleveringen er begjært,
samt endelig 3) af en Beskrivelse af den Person, der fordres udleveret, og af
en Meddelelse af andre Data, som kunne tjene til at godtgjøre hans Identitet.
Bemeldte Statssekretær skal fremsende disse Dokumenter til Hendes Britiske
Majestæts første Statssekretær for de indenrigske Forhold, og denne skal da
ved en med sin Underskrift og sit Segl forsynet Ordre meddele en
Politimyndighed i London, at en Begjæring som den ovennævnte er fremsat, og
paalægge ham, hvis han finder den behørig begrundet, at udstede en Befaling
om den Undvegnes Paagribelse.
Naar den nævnte Politimyndighed har modtaget en saadan Befaling fra
Statssekretæren, og naar den finder det Bevis, der fremlægges for den, at
være af saadan Beskaffenhed, at det vilde retfærdiggjøre Udstedelsen af en
Anholdelsesbefaling, hvis Forbrydelsen var bleven begaaet i det Forenede
Kongerige, skal den udstede en saadan Anholdelsesbefaling i Overenstemmelse
dermed.
Naar den Undvegne er bleven anholdt ifølge denne Anholdelsesbefaling, skal
han stilles for den Politimyndighed, som udstedte den, eller for en anden
Politimyndighed i London. Dersom det Bevis, der føres for denne, er af saadan
Beskaffenhed, at det efter Englands love vilde berettige til at bringe den
Anholdte for Domstolene, hvis den Forbrydelse, som han sigtes for, var bleven
begaaet i England, skal Politimyndigheden sætte ham i Fængsel for der at
afvente Statsssekretærens Befaling om hans Udlevering. Attest om
Fængslingsbefalingen samt en Beretning om Sagen skal ufortøvet sendes til
Statssekretæren.
Efter Udløbet af en vis Tid efter Fængslingen, hvilken Tid aldrig maa være
kortere end femten Dage, skal Statssekretæren ved en under sin Haand og sit
Segl udfærdiget Befaling beordre den undvegne Forbryder udleveret til den
Person, som af Hans Majestæt Kongen af Danmarks Regjering maatte være
tilbørlig bemyndiget til at modtage ham.
2. I det Tilfælde, at den Person, der fordres
udleveret, er domfældt,
skal Fremgangsmaaden være den samme som i det foregaaende Tilfælde, hvor
den Paagjældende var anklaget, dog med Undtagelse af, at her det Dokument,
som Hans Majestæt Kongen af Danmarks Minister eller diplomatiske Agent har at
overlevere til Støtte for sin Begjæring, paa en tydelig Maade skal fremstille
den Forbrydelse, for hvilken den Person, der fordres udleveret, er domfældt,
og derhos angive den Handling for hvilken, Stedet hvor og Tiden naar han er
bleven dømt. De Bevisligheder, der skulle fremlægges for Politimyndigheden,
skulle være af saadan Beskaffenhed, at de efter Englands Love vilde begrunde
den Fængsledes Domfældelse for den Forbrydelse, som han er sigtet for.
Efter at Politimyndigheden har befalet, at den anklagede eller domfældte
Person skal sættes i Fængsel for der at afvente Statssekretærens Befaling
angaaende hans Udlevering, skal den Fængslede have Ret til at forlange
»a writ of habeas corpus«. Hvis den Fængslede gjør Brug af denne
Ret, skal Udleveringen opsættes, indtil Retten har afgivet sin Kjendelse, og
ikkun finde Sted, hvis Kjendelsen gaar den Fængslede imod. I sidste Tilfælde
kan Retten enten straks beordre den Fængsledes Udlevering til den dertil
bemyndigede person, uden at afvente Statssekretærens Befaling om hans
Udlevering, eller paany lade ham sætte i Fængsel for der at oppebie denne
Befaling.
Art. III.
I Hans Majestæt Kongen af Danmarks Lande, med Undtagelse af Kolonierne og
andre Bilande, skal følgende Fremgangsmaade anvendes:
1. I det Tilfælde, at den Person, der fordres
udleveret, er anklaget,
skal Begjæringen om Udlevering ske til hans Majestæt Kongen af Danmarks
Udenrigsminister ved Hendes Britiske Majestæts Minister eller diplomatiske
Agent i Kjøbenhavn, og denne Begjæring skal være ledsaget 1) af en
Fængslingskjendelse,der er udstedt af en Dommer eller anden Retsembedsmand,
som er behørig bemyndiget til at gjøre de Handlinger, der lægges han til Last
i Storbritannien, til Gjenstand for Undersøgelse, 2) af behørig legaliserede
Udsagn og Forklaringer, der ere edeligen afgivne for en saadan Dommer eller
Retsembedsmand, og som give en tydelig Fremstilling af de Handlinger, paa
Grund af hvilke Udleveringen er begjært, og 3) af en Beskrivelse af den
Person, der fordres udleveret, og af en Meddelelse af andre Data, som kunne
tjene til at godtgjøre hans Identitet.
Hans Majestæt Kongen af Danmarks Udenrigsminister fremsender den saaledes
modtagne Uddleveringsbegjæring til Hans Majestæt Kongen af Danmarks
Justitsminister, der, naar han efter anstillet Undersøgelse finder, at
Udleveringsbegjæringen har Medhold i denne Traktat, og at det Bevis, der
fremlægges, er af saadan Beskaffenhed, at det efter Danmarks Love vilde
berettige til at bringe den Person, hvis Udlevering begjæres, for Domstolene,
saafremt den Forbrydelse, for hvilken han sigtes, var bleven begaaet i
Danmark, træffer de fornødne Foranstaltninger til den Undvegnes Udlevering
til den Person, som af Hendes Britiske Majestæts Regjering er tilbørlig
bemyndiget til at modtage ham.
2. I det Tilfælde, at den Person, der fordres
udleveret, er domfældt,
skal Fremgangsmaaden være den samme som i det foregaaende Tilfælde, hvor
den Paagjældende var anklaget, dog med Undtagelse af, at her det Dokument,
som Hendes Britiske Majestæts Minister eller diplomatiske Agent har at
overlevere til Støtte for sin Begjæring, paa en tydelig Maade skal fremstille
den Forbrydelse, for hvilken den Person, som fordres udleveret, og derhos
angive den Handling for hvilken, samt Stedet hvor og Tiden naar han er bleven
dømt. De Bevisligheder, der skulle fremlægges, skulle være af saadan
Beskaffenhed, at de efter de danske Love vilde begrunde den Fængsledes
Domfældelse for den Forbrydelse, for hvilken han sigtes.
Art. IV.
En undvegen Forbryder kan imidlertid blive anholdt ifølge en
Anholdelsesbefaling, der er bleven udstedt af en Politimyndighed, Fredsdommer
eller anden kompetent Myndighed i et af de to Lande, ifølge saadan Anmeldelse
eller Klage og saadanne Bevisligheder samt under Iagttagelse af den formlige
Fremgangsmaade, som efter dens Mening, der udsteder Anholdelsesbefalingen,
vilde retfærdiggjøre sammes Udstedelse, dersom Forbrydelsen var bleven
begaaet eller Forbryderen domfældt i den Del af de kontraherende Parters
Territorium, hvor vedkommende Myndighed er kompetent. Dette kan dog kun ske
paa den Betingelse, at i saadant Tilfælde den Anklagede i det Forenede
Kongerige saa hurtig som muligt stilles for en Politimyndighed i London, og
at Sagen i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Lande uopholdelig forelægges for
Hans Majestæts Justitsminister, samt at i begge Lande den anholdte Person
skal løslades, dersom der ikke inden femten Dages Forløb sker en Begjæring om
hans Udlevering ved hans Lands diplomatiske Agent paa den Maade, som er
angiven i Artiklerne II og III i denne Traktat.
Den samme Regel skal komme til Anvendelse paa Personer, der ere anklagede
eller domfældte for nogen af de i denne Traktat opregnede Forbrydelser, naar
disse ere begaaede i rum Sø ombord paa et af de to Landes Skibe og dette
maatte være løbet ind i en Havn i det andet Land.
Art. V.
Dersom den undvegne Forbryder, som er bleven fængslet, ikke er bleven
udleveret og bortført inden to Maaneder efter Fængslingen (eller inden to
Maaneder efter den Domstols Kjendelse, som i det Forenede Kongerige er afsagt
ifølge »writ of habeas corpus«), skal han løslades af Fængslet,
medmindre der kan paavises tilstrækkelig Grund til det Modsatte.
Art. VI:
Naar en Person er bleven udleveret af den ene af de kontraherende Parter
til den anden, skal han, saalænge han ikke er bleven tilbageleveret eller har
havt Leilighed til at vende tilbage til det land, hvorfra han er bleven
udleveret, ikke kunne drages til Ansvar eller dømmes for nogen anden
Forbrydelse, som han forinden Udleveringen maatte have begaaet i det andet
Land, end den, paa Grund af hvilken han blev udleveret.
Art. VII
En anklaget eller domfældt Person, skal ikke udleveres, naar den Part,til
hvem Begjæringen om Udleveringer er rettet,anser den Forbrydelse, formedelst
hvilken Udleveringen begjæres, som en Forbrydelse af en politisk Karakter, ei
heller dersom han i det Forenede Kongerige paa en Maade, der er
fyldestgjørende for den vedkommende Politimyndighed eller for den Domstol,
for den Domstol, for hvilken han er stillet ifølge a writ of habeas corpus,
eller for Statssekrætæren, og i Danmark for Hans Majestæt Kongens
Justitsminister, godtgjør, at Begjæringen om hans Udlevering i Virkeligheden
sker i den Hensigt at drage ham til Ansvar eller straffe ham for en
Forbrydelse af en politisk Karakter.
Art. VIII.
Fængslings- og Anholdelsesbefalinger, Forklaringer og edelige Vidensbyrd,
der ere udstedte eller optagne i et af de to høie kontraherende Parters
Lande, eller Afskrifter af saadanne samt Attester og Retsdokumenter, som
godtgjøre Domfældelsen, skulle tages for gyldige ved Retsforhandlingen i det
andet Land, dersom de vise sig at være underskrevne eller bekræftede af en
Dommer, Retsbetjent eller anden Embedsmand i det Land, hvor de ere udstedte
eller optagne, under Forudsætning af, at de ere bekræftede ved Vidners Ed
eller ved at være forsynede med Justitsministerens eller en anden Ministers
officielle Segl.
Art. IX.
Udleveringen skal ikke finde Sted, dersom der, efterat Gjerningen er
bleven begaaet, eller Anklagen er reist, eller Dommen er fældet, er forløbet
saa lang Tid, at Retsforfølgningen eller Straffen er bleven forældet ifølge
det Lands Love, hvor den Anklagede eller Domfældte har taget Tilfluft.
Art. X.
Dersom den Person, som fordres udleveret, maatte være under
Retsforfølgning eller i Fængsel for en Forbrydelse eller en Forseelse, som er
bleven begaaet i det Land, hvor han har taget Tilflugt, kan hans Udlevering
udsættes, indtil han atter lovligen er bleven løsladt.
Dersom der maatte være anlagt Sag imod ham, eller dersom han maatte være
arresteret i dette Land formedelst Forpligtelser, som han maatte have
paadraget sig imod private Personer, skal hans Udlevering ikke desto mindre
finde Sted, men den formentlig forurettede Part beholder Ret til at forfølge
sin Sag for den kompetente Myndighed.
Art. XI.
Enhver Gjenstand, som findes i den Persons Besiddelse, der fordres
udleveret, paa den Tid, han fængsles, skal tages i Forvaring, for derefter,
samtidig med hans Udlevering, at blive afleveret. Denne Aflevering skal ikke
indskrænke sig til den Eiendom og de Gjenstande, som ere erhvervede ved
Tyveri eller svigagtig Fallit, men skal udstrække sig til enhver Ting, som
kan tjene som Bevis for Forbrydelsen. Den skal fremdeles finde Sted, selv om
Udleveringen, efterat der er blevet givet Befaling til samme, forhindres paa
Grund af den Persons Undvigelse eller Død, som fordres udleveret.
Art. XII.
Enhver af de to kontraherende Parter skal indenfor sit Territorium betale
de Omkostninger, som foranlediges ved Anholdelsen, Fængslingen og Transporten
til dens Grændser af de Personer, til hvis Udlevering den ifølge nærværende
Traktat maatte give sit Samtykke.
Art. XIII.
Bestemmelserne i nærværende Traktat skulle komme til Anvendelse paa de to
høie kontraherende Parters Kolonier eller Bilande paa følgende Maade:
Begjæringen om Udlevering af en undvegen Forbryder, som har taget Tilflugt
til en Koloni eller til et Biland, der tilhører en af de kontraherende
Parter, skal ske til Guvernøren eller den overordnede Myndighed paa saadan
Koloni eller Biland ved den anden Parts øverste konsulare Embedsmand i
vedkommende Koloni eller Biland, eller, hvis Undvigelsen har fundet Sted fra
en Koloni eller et Biland, der tilhører den Part, i hvis Navn Udleveringen
begjæres, ved Guvernøren eller den øverste Myndighed i den paagjældende
Koloni eller Biland.
Saadanne Begjæringer om Udlevering kunne afgjøres, dog i saa nøie
Overensstemmelse som muligt med Forskrifterne i denne Traktat, af de
respektive Guvernører eller øverste Myndigheder, men det skal dog staa dem
frit for enten at samtykke i Udleveringen eller at henvise Sagen til deres
Regjeringer.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Britiske Majestæt skulle dog
ogsaa have Ret til at træffe særlige Bestemmelser for deres Koloniers og
Bilandes Vedkommende angaaende Udleveringen af de Forbrydere, som maatte tage
deres Tilflugt til disse, hvilke Bestemmelser dog skulle holdes saa nær som
muligt til Forskrifterne i nærværende traktat.
Art. XIV.
Den nærværende Traktat skal træde i Kraft 10 Dage efter dens
Offentliggjørelse i Overensstemmelse med de Former, som ere foreskrevne ved
Lovgivningen i hvert af de høie kontraherende Parters Lande.
Naar denne Traktat saaledes er traadt i Kraft, skal den imellem de høie
kontraherende Parter under 15de April 1862 afsluttede Konvention anses som
ophævet, undtagen forsaavidt der maatte være blevet foretaget eller
paabegyndt noget Skridt i Overensstemmelse med samme.
Enhver af de to Parter kan til enhver Tid sætte Traktaten ud af Kraft,
naar denne Hensigt er bleven meddelt den anden 6 Maaneder i Forveien.
Art. XV.
Denne Traktat skal ratificeres, og Ratifikationerne skulle udvexles i
Kjøbenhavn saasnart som muligt i Løbet af fire Uger fra Traktatens
Undertegning.
Til Bekræftelse heraf have de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne
Traktat og paatrykt samme deres Vaabensegl.
Givet i Kjøbenhavn, den 31te Marts i
herrens Aar Atten Hundrede og
Tre og Halvfjerdsindstyve.
O. D. Rosenørn-Lehn.
(L.S.)
Charles Lennox Wyke.
(L.S.)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekjendtgjørelse om en mellem kongeriget danmark og Kongeriget Belgien afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 15. maj 1876
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Storbritannien og Nord-Irland afsluttet Tillægskonvention til Konventionen af 31. Marts 1873 angaaende gensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 25. maj 1936
- Bekendtgørelse om Udvidelse af den under 31te Marts, 1873 jfr. allerhøjeste Kundgørelse af 17de Maj s.A. mellem Danmark og Storbritannien og Irland afsluttede Konvention om gensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 14. juli 1919
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Warszawa den 12. Oktober 1929 afsluttede Konvention angaaende Indførelse af visse ensartede Regler om international Luftbefordring samt af den til Konventionen knyttede Tillægsprotokol af samme Dato. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekjendtgjørelse om en imellem Danmark og Italien afsluttet konvention angaaende gjensidig Tilsikring af fri Proces for trængende Undersaatter. Retsinformation · 5. oktober 1883
- Traktat ang. Afløsningen af Sund- og Belttolden *) Retsinformation · 1. oktober 1997