Confirmation paa de Reformeredes privilegier (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Confirmation paa de Reformeredes privilegier (*
1)
1). De skal, ligesom andre Kgl. Arve- Undersaatter, være Kongen, som
deres rette Arve-Konge og Herre, hulde og troe, 2.) Alle Reformerede, som i
Kongens Riger og Lande ere boesatte eller sig herefter nedsætte, af hvad
Stand og Vilkaar de end ere, Geistlige eller Verdslige, skal for det Steds
Magistrat, hvor de sig opholde, aflægge Troeskabs-Eed saavel mundtlig, som
skriftlig; men de som boe i Khavn, og ei ere under Byens Jurisiction, skal
skrive Troeskabs-Eden paa den maade, som dem forelægges, hvilken i Cancelliet
indleveres; Og maa ingen Reformeert sig her nedsætte, eller sig noget
Kiøbmandskab, Haandværk og deslige foretage, før han saaledes har aflagt
Troeskabs-Eed. 3.) De skal i alle verdslige Sager aldeles være undergivne og
rette sig efter Kongens Lov, Frr. og Befalinger, og deri bevise
Stiftbefalingsmændene og alle andre, som noget paa Kongens Vegne over dem kan
have at byde, al tilbørlig Lydighed; saavidt det ikke strider mod disse
Privilegier. 4.) De Reformerede maae holde visse Skoler, i hvilke endog Børn
af den Augsburgiske Confession maae undervises i et og andet Sprog, i at sye,
kniple, knytte og anden haandgeierning, dog at i samme Skoler, saa længe
slige Børn der undervises, aldeles intet tales om den reformerte Religion,
samt at ingen oplæres der i bemeldte Religion, uden saavidt Forældrene enten
selv eller ved andre der oplære deres egne Børn i deres Religion, hvilket dog
bør skee, naar ingen af den Augsburgske Confession er tilstede sligt at høre;
saasom de Reformerede skal holde sig roligen for sig selv og ikke søge nogen
til deres Religion directe eller indirecte at overtale; men om nogen sig hos
dem til deres Religions Antagelse frivillig angiver, da maae de ikke saadanne
antage, men skal dem strax fra sig afvise. 5.) Deres Prædikantere skal stede
i deres Prædikener entholde sig fra hadskelig og med Foragt at tale om de
Controverser og Lærdomme, som den Augsburgske Confession eller Ministerium i
nogen maade kan angaae, saa og aldeles evitere det, som nogen Forargelse og
Uenighed mellem den gemeene Mand, eller Opsætsighed imod Øvrigheden og andre
Læs alt
Indbyggere kan foraarsage, og saaledes baade offentlig og i privat
Omgiængelse altid lade see af Beskedenhed og det, som til Rolighed og
Samdrægtighed kan tiene, og intet nogensinde fremføre, som den her i Rigerne
antagne Religion eller Ministerium til nogen Forkleinelse kan komme; ei
heller maa nogen af deres sig in publicis locis lade høre til at impugnere
vores Dogmata Religionis, med mindre de dertil blive inviterede, paa det
deraf ingen Urolighed eller Misforstand skal foraarsages. 6.) De Reformerede
skal helligholde saavel de ordinaire Bededage om Fredagen, som de
extraordinaire og almindelige, naar de paabydes; og bør de paa slige
extraordinaire Bededage, og ellers naar Bedestunde anordnes, bruge den
foreskrevne Bøn, hvilken og i de andre Kirker læsses, aldeles uforandret,
samt entholde sig paa alle høitidelige Fester fra al verdslig Sandtering, og
holde deres Boder tillukte saavel paa slige Dage, som ellers om Fredagen,
indtil Prædiken er ude. De maae og paa visse Timer om Dagen holde Bøn i deres
Kirker, naar det kun skeer paa samme Tid, som daglig Bøn holdes i de andre
Statens Kirker. 7.) Gudstienesten i Kirken skal de For- og Eftermiddag
begynde paa samme Tid og Time, som den her i andre Kirker begyndes, saa at
deres Menighed samler sig naar det ringer sammen til andre Stadens Kirker;
thi dem bevilges vel et Seierværk ved Kirken, men ingen Klokker til at ringe
med. Dog i Fald der skulde prædikes i deres Kirker 2de Gange om For- eller
Eftermiddagen, forbydes dem ikke at begynde deres anden Prædiken, naar den
første er endt. 8.) Deres Gudstieneste maae de holde ei alene i det Franske
og Tydske, men endog i det Hollandske og Engelske Sprog, saafremt saa mange
af de Nationer i Fremtiden sig hid ind skulde begive, at de Prædikantere i
samme Sprog kan underholde. 9.) Den Plads, paa hvilken deres Kirke nu er
bygt, saavelsom at Kirken tilhørende Grund og Bygning er frie for Grundskat
og anden af Grundskatten dependerende Paalæg. 10.) Med et lidet Kirke- Segl,
som er i Præsternes og de Ældstes Giemme, maae de forsegle Attester,
Skudsmaal og deslige. 11.) De maae ei holde noget Consistorium, eller, naar
dem lyster, forsamle sig for imellem dem selv at giøre Love og Frr. eller
Dømme i forefaldende Sager; thi dersom i geistlige Sager, deres Kirke og
Skoler vedkommende, imellem dem, saavel deres Ministerii Betiente, som andre
til deres Menighed henhørende, nogen Tvistighed forefalder, hvorom de ei i
Mindelighed kan forenes, vil Kongen anordne visse Deputerede, som, naar
fornødent giøres, skal samle dem, anhøre deres Tvistigheder og, saavidt
mueligt, bilægge dem, samt tilligemed dem anordne, hvad til god Skik og Orden
kan tiene, dog Kongens souveraine Magt og Myndighed endog i geistlige Sager
uforkrænket, hvad Sager imellem dem ei venligen kan bilægges, skal Kongen
refereres, som Commissarier vil anordne slige Sager efter Loven at afgiøre.
Ei heller er det dem, især deres prædikantere, tilladt, at sætte nogen
geistlig Mand fra sit Embede, men ifald nogen af den Orden forseer sig, bør
det de Deputerede tilkiendegives, som skal søge derpaa at raade Bod. Er
Forseelsen saa grov, at den med Embedes Forliis bør straffes, gives det
Kongen tilkiende, da Han nogen vil beskikke derpaa efter Loven at dømme. 12.)
Dog maae de Reformerede forfatte visse Slutninger og Conventioner imellem dem
selv indbyrdes, deres Kirkes og Skoles Sager angaaende, naar inden særdeles
Lov og Fr. findes, hvorefter de sig kan vide at rette; men slige Slutninger
skal altid de Deputerede forevises, og siden af Kongen confirmeres, saafremt
de skal ansees at være af nogen Gyldighed. 13.) De maae og uden de
Deputeredes Hosværelse: a.) Foretage sig de forargelige Lemmer i deres
Menighed, og dem ved Straf bringe til deres Synders Kundskab, saavidt
interiorem disciplinæ administrationem angaaer, dog at Excommunicatio
derunder ei forstaaes, som de ei uden prævia caufæ cognitione for de
Deputerede og Kgl. Resolution maae exercere. b.) Forlige dem der leve i
Uenighed sammen. c.) Forsyne deres Kirke med behøvende Reparation. d.) Udvise
aparte Stole og Pladser i deres Kirke til den af deres Religion, som det
forlange. e.) Uddele Almisse til deres Fattige; Dog hvis nogen af deres
Menighed ei er tilfreds med hvis de saaledes slutte, kan samme sig derover
hos de Deputerede besvære. 14.) Naar en reformeret mandsperson gifter sig med
en Hustrue af den Augsburgske Confession, eller en Mandsperson af den
Augsburgske Confession med en reformeret hustrue, da bør Brudevielsen
forrettes af den Menigheds Sognepræst, til hvilken Manden eller Hustruen af
den Augsburgske Confession henhører, og skal de Børn, der avles i sligt
Ægteskab, henhøre til den Lutherske Kirke, døbes i Kirken af den Præst, i
hvis Sogn Forældrene boe, og siden opdrages og oplæres i den Lutherske
Religion; Men haver nogen Reformeret uden for Danmark giftet sig med en
Luthersk, maa den Ægtepagt holdes, som de have indgaaet, før de hidkom. Naar
en Luthersk døer, som har været gift med en Reformeret, skal Liget begraves i
en af vore Kirker, enten det Sogns Kirke, hvor den Efterlevende boer, eller i
hvilken af Stadens Kirker den Døde har sin Begravelse. 15.) De reformerede
Præster maae ei befatte sig med Ægteskabs-Sager iblandt deres Troes
Tilhængere, dog maae de forlige Parterne, om skee kan, hvis ikke, have de dem
at forvise til Consistorium, som derpaa skal kiende og dømme. 16.) For de
Reformerte Umyndige beskikkes reformerte Værger; skulde og en Luthersk, i
Mangel af vederhæftige Værger blandt de Reformerte, sættes til Værge for en
reformert Umyndig, da skal han hans Midler efter Loven forsvarlig forestaae,
men den Umyndige maa forblive hos sine Slægt og Venner eller de reformerede
Geistlige, som drage Omsorg for hans eller hendes Optugtelse. Skulde en
Reformeret sættes til Værge for en Luthersk Umyndig, forvalter han alene
Midlerne, men for Myndlingens Optugtelse skal hans Slægt og Venner eller
andre af den Augsburgske Consession drage Omsorg. 17.) Ved Vacance kan
menigheden paa Kgl. Confirmation en Prædikant igien vælge, men denne maa ikke
prædike, eller forrette noget sligt Embedet vedkommende, før han har aflagt
Troeskabs-Eed efter 2 §. 18.) Dog maae fremmede reformerede Prædikanter og
andre Geistlige, som reise igiennem Riget, eller hidkaldes at forrette
Embedet en kort Tid for en syg eller bortreist reformeret Prædikant eller
Kirke-Betient, samt de, der lade sig høre for Menigheden, naar en Præst er
død, vel en og anden Gang prædike uden at aflægge Eed, siden de sig dog strax
igien ud af Landet begive. 19.) De reformerede Præster og deres Enker, som
herfra reise, maae medføre deres Gods, Formue og rede Midler, uden at betale
6te og 10de Penge; saa ere de og for personelle Skatter, som Indqvartering,
Kopskat og Krigsstyr befriede. 20.) De reformerede Præster skal ved hvert
Aars Udgang til de Deputerede, under deres Hænder, levere rigtig Mandtal paa
alle reformerede Mænd, Kvinder og Børn, som sig i Khavn have nedsat eller
opholde, hvad deres Handtering er, hvor de boe, og expresse specificere, hvor
mange sig med vor Troes Bekiendere i Ægteskab have indladt, naar sligt er
skeet, og hvor mange levende Børn de i samme Ægteskab have, hvor gamle
Børnene ere og hvor de ere døbte. 21.) Alle Reformerede, som sig hid ind i
Kongens Riger og Lande vil begive, og sig i Kiøbstederne nedsætte, bygge og
boe, maae og skal de første 20 Aar for alle borgerlige og Byens Tynge, af
hvad Navn være kan, (Told, Consumtion og Accise alene undtagen) aldeles være
frie og forskaanede, og dog ikke desmindre have Frihed lige ved Kgl.
Undersaatter al borgerlige Næring at bruge, og al Handel og Vandel med
kiøben, Sælgen, Manufacturer, Skibs-Parter og paa alle andre Maader at drive,
og sig dermed ernære, som de bedst veed og kan. 22.) Dersom de eller deres
Børn inden bemeldte 20 Aar sig herfra igien vil begive, og i Kongens Riger og
Lande ei længer forblive, maae de frit reise, og deres Midler herfra
bortfløtte uden nogen 6te og 10de Penges Ærlæggelse, eller ringeste Deels
Formindskelse af deres Formue i nogen Maade, under hvad prætert og navn det
og være kunde. 23.) Alle Reformerede, som noget Manufactur-Værk her i Landene
vil indrette, vil Kongen være betænkt, derpaa efter Ansøgning sær Friheder at
meddele. 24.) Alle de Mestere, Svende, Spindere, Farvere og andre Folk, som
de til deres manufacturers Fornødenhed fra fremmede Steder forskrive, samt
alle andre i Almindelighed, som i saa Maade at sig selv sig herind i Landene
vil begive, skal nyde Frihed for Told af deres Boeskab, Løsøre, Redskab og
alle andre Instrumenter, som de til Værkernes Fortsættelse eller anden
nødvendig Brug med sig her indføre, dog Varer, til at trafiqvere med,
herunder ei forstandne 25.) Værk-Husene og alle andre Huse, hvor Værkfolkene
iboe, skal de første 8 Aar være frie for Grundskat samt al borgerlig og
personel Tynge; dog at de Reformerede aarlig erlægge til Sognets Præster,
hvor de bygge og boe, deres præstelige Rettighed, ligesom andre Sognefolk
betale efter kgl. Anordning, endog bemeldte Reformerte samme Sogne-Kirke ikke
søge. 26.) De Reformerede Haandværks-Mestere, som sig efterdags hid ind
begive, maae og skal strax uden videre Bekostning eller Tidsspilde her tages
i Laugene, naar de med Eed bekræfte, tilforn at have brugt det Haandværk, som
de her agte at drive, og derpaa holdt Svende, saa at dem ingen Hinder skal
giøres, om de ei for vigtige Aarsagers Skyld kan faae Beviis med sig fra
Øvrigheden paa de Steder, hvilke de tilforn have beboet; men de bør endog her
tages i Laugene, skiønt Laug paa de Steder, hvor de sig tilforn have opholdt,
ei har været i Brug. 27.) Svende maae og paa samme Maade imodtages, skiønt de
for deslige Aarsagers Skyld intet Lære-Brev bringe med sig, naar de forstaae
deres Haandværk og giøre Eed, paa andre Steder at have tient og arbejdet for
Svende. 28.) De reformerede Haandværksfolk, som ei strax formaae at give sig
i laugene, maae med egne Hænder arbeide et Heelt Aar for hvem de bedst ved og
kan, dog at de tilforn aflægge Troeskabs-Eed. 29.) Dem, som ikke vil begive
sig i Laugene, vil Kongen paa Ansøgning forunde Tilladelse med deres egne
Hænder, som Frimestere, at arbeide, dog uden at oplære nogen i deres
Haandværk. 30.) Alle Haandværksfolk især de, som arbeide i Uld, maae frit,
endog Stykviis Sælge hvor og til hvem de veed og kan, hvad de med egne Hænder
arbeide. 31.) De Reformerede, der ingen anden Profession have lært eller
øvet, maae bruge hvad Kiøbmandsskab, smaat eller stort, dem lyster, naar
derved ingen Indpas skeer dem, som have særdeles Privilegier. 32.) Kongen vil
tage alle Reformerede, som sig i forskrevne maade her vil nedsætte, i
Protection og dem ved disse Privilegia handthæve.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ophævelse af forældede regler fra før 31. december 1870 Retsinformation · 26. maj 2000
- Kong Christian Den Femtis Danske Lov (* 1) (* 2) Retsinformation · 25. september 1997
- Danmarks og Norges Kirke-Ritual (Kirkeritualet) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Forslag til Lov om ophævelse af forældede bestemmelser i Kong Christian den Femtes Danske Lovs 1. bog om retten og rettens personer Retsinformation · 15. marts 2001
- Pat. Om Høieste-Ret i Danmark for 1775 og siden fremdeles for de efterfølgende Aaringer, indtil videre. Retsinformation · 25. september 1997
- Datasammenskrivning af Kong Christian Den Femtis Danske Lov (* 1) (* 2) Retsinformation · 25. september 1997