Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af
Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af
industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i
Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1)
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG; HANS
MAJESTÆT BELGIERNES KONGE; PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER;
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK; PRÆSIDENTEN
FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN; PRÆSIDENTEN
FOR REPUBLIKEN ESTLAND; PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN
FOR REPUBLIKEN FINLAND; PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT
KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE
OVERSØISKE TERRITORIER; KEJSER AF INDIEN; HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN; HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN; HANS
MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO; PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER; HANS
MAJESTÆT NORGES KONGE; HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE;
PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK PAA POLENS OG FRISTADEN DANZIGS VEGNE;
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT SERBERNES,
KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE; DET
SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD; STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON; PRÆSIDENTEN FOR
DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK; HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS; PRÆSIDENTEN FOR DEN
TYRKISKE REPUBLIK,
der har anset det for hensigtsmæssigt at foretage visse Ændringer i og
Tilføjelser til den internationale Konvention af 20. Marts 1883 vedrørende
Oprettelse af en international Union til Beskyttelse af industriel
Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900 og i Washington den 2.
Juni 1911, har til deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:
Hr. W.F. VON VIETINGHOFF, Legationsraad ved det tyske Gesandtskab i Haag;
Hr. VON SPECHT, Geheimeoverregeringsraad, Præsident i Patentdirektoratet;
Hr, KLAUER, Ministerialraad i Justitsministeriet;
Læs alt
Professor, Dr. ALBERT OSTERRIETH, Justitsraad.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:
Dr. Carl Duschanek, Ministerialraad, Vicepræsident i det østriske
Patentdirektorat;
Dr. HANS FORTWÆNGLER, Ministerialraad i nævnte Direktorat.
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Hr. OCTAVE MAVAUT, Generaldirektør i den industrielle Afdeling i
Ministeriet for Industri, Arbejde og social Forsorg;
Hr. ALBERT CAPITAINE, Advokat ved Appelretten i Liege, fhv. Formand for
Skranken, Belgiens Delegerede ved Konferencen i Washington;
Hr. LOUIS ANDRE, Advokat ved Appelretten i Brussel;
Hr. THOMAS BRAUN, Advokat ved Appelretten i Brussel;
Hr. DANIEL COPPIETERS, Advokat ved Appelretten i Brussel.
PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER:
Dr. JULIO AUGUSTO BARBOZA CARNEIRO, Medlem af Folkeforbundets økonomiske
Komite;
Professor, Dr. CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA, Professor ved den
Polytekniske Læreanstalt, Direktør for Kunst- og Haandværks-Højskolen
Wenceslau Braz.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:
Dr. RAPHAEL MARTINEZ ORTIZ, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister for Cuba i Paris;
Dr. RAPHAEL DE LA TORRE, Charge d'affaires for Cuba i Haag.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:
Dr. N.J. Ehrenreich Hansen, Fuldmægtig i Ministeriet for Handel, Industri
og Søfart.
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:
Hr. C.G. DE HASETH CZ., den dominikanske Republiks Konsul i Haag.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:
Hans Exellence Hr. SANTIAGO MENDEZ DE VIGO, H.M. Kongen af Spaniens
overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag;
Hr. FERNANDO CABELLO Y LAPIEDRA, Chef for det spanske Direktorat for
industriel og kommerciel Ejendomsret;
Hr. JOSE GARCIA-MONGE Y DE VERA, Sekretær i det spanske Direktorat for
industriel og kommerciel Ejendomsret.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:
Hr. O. AARMANN, Ingeniør, Direktør for Patentdirektoratet.
PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:
Hr. THOMAS E. ROBERTSON, Patentkommissær, Sagfører ved Amerikas Forenede
Staters Højesteret;
Hr. WALLACE R. LANE, fhv. Præsident i »American and Chicago Patent
Law Associations«, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters Højesteret
og Illinois' Højesteret;
Hr. Jo. BAILY BROWN, Pittsburgh, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters
Højesteret og Pennsylvaniens Højesteret.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN Finland:
Hr. YRJØ SAASTAMOINEN, Charge d'Affaires for Finland i Haag.
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og
befuldmægtigede Minister for Frankrig i Haag.
Hr. MARCEL PLAISANT, Deputeret, Advokat ved Appelretten i Paris;
Hr. CHARLES DROUETS, Direktør for Afdelingen for industriel Ejendomsret i
Handelsministeriet;
Hr. GEORGES MAILLARD, Advokat ved Appelretten i Paris, Vicepræsident i den
tekniske Komite for industriel Ejendomsret.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG
DE BRITISKE OVERSØISKE TERRITORIER, KEJSER AF INDIEN:
FOR STORBRITANNIEN OG NORD IRLAND:
SIR HUBERT LLEWELLYN SMITH, G.C.B., Første Økonomiraadgiver for den
britiske Regering;
Hr. ALFRED JAMES MARTIN, O.B.E., Vicedirektør for Patentdirektoratet og
Departementet for industriel Ejendomsret i Handelsministeriet;
Hr. ARTHUR BALFOUR, K.B.E., Kgl. Fredsdommer; Formand for Udvalget
vedrørende Handel og Industri.
FOR KANADA:
Hr. FREDERICK HERBERT PALMER, M.C., Handelsraadgiver for den kanadiske
Regering;
FOR AUSTRALIEN:
Oberstløjtnant CHARLES VINCENT WATSON, D.S.O., V.D., Patentkommissær og
Varemærkeregistrator.
FOR FRISTADEN IRLAND
Greve GERALD O'KELLY DE GALLAGH, Repræsentant for Fristaden Irland.
HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN:
Hr. ELEMER DE POMPERY, Præsident for Patentretten.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:
Hr. DOMINICO BARONE, Statsraad;
Hr. GUSTAVE DE SANCTIS, Chef for Direktoratet for industriel Ejendomsret;
Ingeniør LETTERIO LABOCCETTA;
Hr. GINO OLIVETTI, Deputeret, Generalsekretær for den italienske
Industrikonføderation;
Professor MARIO GHIRON, Docent i industriel Ejendomsret ved Universitetet
i Rom;
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:
Hr. SAICHIRO SAKIKAWA, Præsident for Patentdirektoratet;
Hr. NOBUMI ITO.
HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO:
Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.
PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER:
Hr. JULIO POULAT, Handelsattache ved det mexicanske Gesandtskab i Paris.
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:
Hr. BIRGER GABRIEL WYLLER, Generaldirektør for det norske Direktorat for
industriel Ejendomsret.
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Dr. J. ALINGH PRINS, Præsident for Patentraadet, Chef for Direktoratet for
industriel Ejendomsret;
Dr. H. BIJLEVELD, fhv. Minister, Medlem af Deputeretkammeret, fhv. Chef
for Direktoratet for industriel Ejendomsret;
Dr. J.W. DIJCKMEESTER, Medlem af Patentraadet.
PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK:
FOR POLEN:
Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKI, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Polen i Haag;
Dr. FREDERIC ZOLL, Professor ved Universitetet i Krakow.
FOR FRISTADEN DANZIG:
Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKY, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Polen i Haag.
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Hans Excellence A.C. DE SOUSA SANTOS BANDEIRA, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Portugal i Haag.
HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:
Dr. YANKO CHOUMANE, Chef for Direktoratet for Beskyttelse af industriel
Ejendomsret i Handelsministeriet;
Hr. MIHAILO PREDITCH, Sekretær i nævnte Direktorat.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Generaldirektør E.O.J. BJØRKLUND, Chef for Patent- og
Registreringsdirektoratet;
Hr. K.H.R. HJERTEN, Hovrættsråd ved Gøta Hovrætt;
Hr. A.E. HASSELROT, fhv. Kontorchef i nævnte Direktorat, Raadgiver i
Spørgsmaal vedr. industriel Ejendomsret.
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:
Hans excellence ARTHUR DE PURY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister for Schweiz i Haag;
Hr. WALTHER KRAFT, Chef for det føderale Bureau for intellektuel
Ejendomsret.
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
FOR STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON:
Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.
PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:
Hans Excellense P. BATACEK, Ingeniør, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Czekoslovakiet i Haag;
Dr. KAREL HERMANN-OTAVSKY, Professor ved Universitetet i Prag;
Hr. BOHUSLAV PAVLOUSEK, Ingeniør, Vicepræsident i Patentdirektoratet i
Prag.
HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS:
Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:
MEHMED ESSAD BEY, Charge d'Affaires for Tyrkiet i Haag,
hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der
fandtes at være i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler:
Artikel 1.
De kontraherende Lande danner en Union til Beskyttelse af den industrielle
Ejendomsret.
Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret har til Genstand Patenter,
Brugsmønstre, industrielle Mønstre og Modeller, Varemærker, Firmanavne,
Oprindelsesbetegnelser og Undertrykkelse af illoyal Konkurrence. Industriel
Ejendomsret skal forstaas i videste Betydning og finder Anvendelse ikke blot
paa Industri og Handel i egentlig Forstand, men ogsaa paa Landbrugets Omraade
(Vin, Korn, Tobaksblade, Frugt, Dyr o.s.v.) og paa Erhverv, hvis Formaal er
Udvinding af Raastoffer (Mineralier, Mineralvand o.s.v.).
Under Benævnelsen Patenter er indbefattet de forskellige Slags
industrielle Patenter, som tilstaas i Medfør af de kontraherende Landes
Lovgivninger, saasom Indførselspatenter, Forbedringspatenter, Tillægspatenter
og -certifikater o.s.v.
Artikel 2.
Personer, der tilhører noget af de kontraherende Lande, skal, for saa vidt
angaar Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, i alle Unionens andre
Lande nyde de samme Fordele, som hvert Lands Love nu indrømmer eller i
Fremtiden maatte indrømme egne Undersaatter eller Statsborgere, alt dog med
Forbehold af de Rettigheder, som er særlig hjemlet ved nærværende Konvention.
Som Følge heraf skal de have den samme Beskyttelse og den samme Adgang til
Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse, alt paa
Betingelse af, at de opfylder de Vilkaar og iagttager de Formaliteter, som
paahviler Landets egne Statsborgere eller Undersaatter.
For dem, som tilhører Unionen, kan det dog ikke opstilles som Betingelse
for at nyde godt af nogen af de industrielle Ejendomsrettigheder, at de skal
have Bopæl eller Forretning i det Land, i hvilet Beskyttelse kræves.
Hvert Land har dog forbeholdt sig Frihed til i Lovgivningen af træffe
Bestemmelse med Hensyn til den judicielle og administrative Fremgangsmaade og
Kompetence og ligeledes i Overensstemmelse med Reglerne for den industrielle
Ejendomsrets Beskyttelse nærmere at give Forskrifter for Valg af Hjemsted
eller Udnævnelse af en Befuldmægtiget.
Artikel 3.
Ligestillede med Personer, der tilhører de kontraherende Lande, er
Personer, der tilhører Lande uden for Unionen, naar de er bosat i eller er
Indehaver af regulære industrielle eller kommercielle Virksomheder i noget
Land inden for Unionen.
Artikel 4.
a. Den, som i et af de kontraherende Lande paa foreskreven Maade har
indgivet et Andragende om Patent, om Registrering af et Brugsmønster, et
industrielt Mønster eller Model eller et Varemærke, eller den, til hvem hans
Ret er overgaaet, skal, med Forbehold af Trediemands Rettigheder, inden for
de nedenfor fastsatte Frister nyde Fortrinsret med Hensyn til Indlevering af
tilsvarende Andragende i de andre Lande.
b. Som Følge heraf skal et Andragende, der senere er indleveret i et af de
andre Unionslande inden disse Fristers Udløb, ikke kunne blive erklæret
virkningsløst paa Grund af Begivenheder, der er indtrufne i Mellemtiden,
saaledes navnlig ikke paa Grund af Indgivelse af et andet Andragende,
Opfindelsens Offentliggørelse eller Udøvelse, Falholdelse af Eksemplarer af
Mønstret eller Modellen eller Mærkets Benyttelse.
c. De ovennævnte Fortrinsretsfrister skal udgøre 12 Maaneder for Patenter
og Brugsmønstre og 6 Maaneder for industrielle Mønstre og Modeller samt for
Varemærker.
Disse Frister begynder at løbe fra den Dag, da den første Anmeldelse blev
indgivet. Indgivelsesdagen medregnes ikke i Fristen.
Hvis Fristens sidste Dag er en lovbestemt Helligdag i det Land, hvor
Beskyttelsen kræves, skal Fristen forlænges til den første paafølgende
Søgnedag.
d. Enhver, der vil gøre Krav på Fortrinsret fra et tidligere Andragendes
Indgivelse, skal afgive en Erklæring om det Tidspunkt, paa hvilket
Indleveringen har fundet Sted, saavel som om, i hvilket Land dette er sket.
Hvert Land kan bestemme, hvornaar denne Erklæring senest skal være afgivet.
Disse Angivelser skal optages i de Erklæringer, der udgaar fra vedkommende
Myndigheder, særlig angaaende Patenter og de dertil hørende Beskrivelser.
De kontraherende Lande skal kunne forlange af den, som kræver Fortrinsret,
at han skal fremskaffe en Afskrift af det Andragende (Beskrivelse, Tegninger
m.v.), som han tidligere har indgivet. Afskriften, hvis Rigtighed skal
attesteres af den Myndighed, som har modtaget dette Andragende, skal være
fritaget for enhver Legalisation, og den skal i hvert Fald kunne indgives
naar som helst inden for en Frist af 3 Maaneder regnet fra Indgivelsen af det
senere Andragende. Det skal kunne forlanges, at den skal være ledsaget af en
Bevidnelse fra vedkommende Myndighed om det tidligere Andragendes Dato samt
af en Oversættelse.
Andre Formaliteter med Hensyn til Fortrinsretserklæringen skal ikke kunne
kræves opfyldt ved Andragendets Indgivelse. Det tilkommer hvert af de
kontraherende Lande at fastsætte, hvilke Følger Undladelsen af at opfylde de
i nærværende Artikel foreskrevne Formaliteter skal medføre, dog at disse
Følger ikke maa gaa videre end til Tabet af Fortrinsretten.
Senere skal yderligere Bevisligheder kunne forlanges.
e. Naar et industrielt Mønster eller Model er anmeldt til Beskyttelse i et
Land med Krav om Fortrinsret, der grunder sig paa en Ansøgning om Beskyttelse
for et Brugsmønster, skal Fortrinsretsfristen kun være den, der er fastsat
for industrielle Mønstre og Modeller.
Desuden er det tilladt i et Land at anmelde Brugsmønster under
Paaberaabelse af en Fortrinsret, der støttes paa en indgivet Ansøgning om
Patent, og omvendt.
f. Hvis en Patentansøgning indeholder Krav om Fortrinsret paa Grundlag af
flere tidligere Ansøgninger, eller hvis det under Sagens Behandling
godtgøres, at en Ansøgning indeholder flere Opfindelser, skal
Patentmyndigheden i hvert Fald give Ansøgeren Anledning til at dele
Ansøgningen under Iagttagelse af de Forskrifter, som nærmere fastsættes i
vedkommende Lands Lovgivning, idet han bevarer som Indgivelsesdag for hver
særskilt Ansøgning Datoen for den oprindelige Ansøgnings Indgivelse, og
eventuelt ogsaa den af Fortrinsretten flydende Fordel.
Artikel 4 b.
Patenter, der søges i de forskellige kontraherende Lande af Personer, der
tilhører Unionen, skal være uafhængige af Patenter, som er opnaaede for den
samme Opfindelse i andre Lande, hvad enten disse tilhører Unionen eller ej.
Denne Bestemmelse skal forstaas uden nogen Indskrænkning, navnlig
saaledes, at de Patenter, der er søgte i Løbet af Fortrinsretsfristen, er
uafhængige saavel med Hensyn til de Grunde, der kan bevirke deres Ugyldighed
og Bortfald, som med Hensyn til deres normale Løbetid.
Den finder Anvendelse paa alle de Patenter, der eksisterer i det Øjeblik,
den træder i Kraft.
Det samme skal i Tilfælde af nye Landes Tiltrædelse gælde for de Patenter,
der er i Kraft paa begge Sider i det Øjeblik, Tiltrædelsen finder Sted.
Artikel 5.
Det skal ikke medføre et Patents Bortfald, at Patenthaveren i det Land,
hvori han har opnaaet Patentet, indfører Genstande, der er fabrikerede i
noget af de til Unionen hørende Lande.
Dog skal ethvert af de kontraherende Lande have Adgang til ved Lov at
træffe de nødvendige Forholdsregler til Forhindring af de Misbrug, som maatte
kunne følge af den ved Patentet tilstaaede Eneret, f. Eks. ved Undladelse af
at udøve Opfindelsen.
Disse Forholdsregler skal ikke kunne gaa ud paa Bortfald af Patentet,
medmindre Tilstaaelsen af Tvangslicens maatte være utilstrækkelig til at
forebygge saadanne Misbrug.
I hvert Fald skal Patentet ikke kunne gøres til Genstand for saadanne
Forholdsregler, førend i det mindst 3 Aar er forløbet fra den Dag, det er
tilstaaet, og da kun hvis Patenthaveren ikke kan paaberaabe sig gyldige
Undskyldningsgrunde.
Mønsterbeskyttelsen maa under ingen Omstændigheder bortfalde, fordi
Genstande svarende til de mønsterbeskyttede indføres.
Anerkendelse af den ved Registreringen stiftede Ret maa ikke gøres
betinget af, at et Registreringsmærke eller en Omtale af Registreringen
anbringes paa Varen.
Hvis i et Land Brugen af et registreret Varemærke er obligatorisk, skal
Registreringen ikke kunne ophæves førend efter en passende Frist, og i saa
Tilfælde kun hvis Indehaveren ikke kan anføre gyldige Grunde for sin
Undladelse af at bruge Mærket.
Artikel 5 b.
En Tillægsfrist af mindst 3 Maaneder skal indrømmes til Betaling af de for
Opretholdelsen af de industrielle Ejendomsrettigheder fastsatte Afgifter,
eventuelt mod Erlæggelse af en Tillægsafgift, saafremt den nationale
Lovgivning foreskriver en saadan.
For Patenters Vedkommende forpligter de kontraherende Lande sig desuden
til paa nærmere i den nationale Lovgivning fastsatte Betingelser enten at
forøge Tillægsfristen til mindst 6 Maaneder eller at aabne Adgang til
Genoprettelsen af et Patent, som er bortfaldet paa Grund af manglende
Afgiftsbetaling.
Artikel 5 c.
I intet af de kontraherende Lande skal det anses som Indgreb i
Patenthaverens Rettigheder:
1) om Bord paa Fartøjer fra Unionens andre Lande at anvende patenterede
Opfindelser i Fartøjets Skrog, maskiner, Takkelage og andet Tilbehør, naar
saadanne Fartøjer midlertidigt eller tilfældigt kommer ind paa Landets
Søterritorium, forudsat at disse Opfindelser udelukkende anvendes til Skibets
Behov;
2) at bruge patenterede Opfindelser ved Bygning eller Drift af
Luftfartøjer til saadanne Befordringsmidler, naar de midlertidigt eller
tilfældigt kommer ind i vedkommende Land.
Artikel 6.
Ethvert Varemærke, som paa foreskreven Maade er registreret i Hjemlandet,
skal modtages til Registrering og nyde Beskyttelse, saaledes som det
foreligger, i de andre Unionslande.
Dog kan afslaas eller kendes ugyldige:
1) Mærker, der er egnede til at gøre Indgreb i Rettigheder, erhvervet af
Trediemand i det Land, hvor Beskyttelsen kræves;
2) Mærker, der savner ethvert Særpræg eller udelukkende bestaar af Tegn
eller Angivelser, som i Omsætningen kan tjene til at betegne Varens Art,
Beskaffenhed eller Frembringelsens Tidspunkt, eller som benyttes i daglig
Sprogbrug eller i redelig og fast Handelssædvane i det Land, hvor
Beskyttelsen kræves.
Ved Bedømmelsen af et Mærkes Særpræg skal Hensyn tages til alle
foreliggende Forhold, navnlig Varigheden af den Brug, der er gjort af Mærket;
3) Mærker, som strider mod Moralen eller den offentlige Orden.
Der er Enighed om, at et Mærke ikke kan anses stridende mod den offentlige
Orden af den grund alene, at det ikke stemmer med en eller anden Bestemmelse
i Lovgivningen om Varemærker, medmindre Selve denne Bestemmelse netop tager
sigte paa den offentlige Orden.
Som Hjemland skal anses:
det Unionsland, hvor Anmelderen har en regulær Forretningsvirksomhed af
industriel eller kommerciel Art, og hvis han ikke har en saadan Virksomhed,
det Unionsland, hvor han har sin Bopæl, og hvis han ikke har Bopæl i noget
Unionsland, det Land, han tilhører som Statsborger, forsaavidt dette er et
Unionsland.
I intet Tilfælde skal Fornyelsen af et Mærkes Registrering i Hjemlandet
medføre Forpligtelse til at forny Registreringen i de andre Unionslande, hvor
Mærket maatte være blevet registreret.
Fortrinsretten bibeholdes for Mærker, som er anmeldt til Registrering
inden for den i Artikel 4 fastsatte Frist, selv om Registreringen i
Hjemlandet først sker efter Udløbet af denne Frist.
Bestemmelsen i 1.Stk. udelukker ikke Retten til af Anmelderen at kræve
Bevis for forskriftmæssig Registrering udstedt af den kompetente Myndighed i
Hjemlandet, men der skal ikke kunne kræves nogen Legalisation af dette Bevis.
Artikel 6 b.
De kontraherende Lande forpligter sig til, enten ex officio, hvis Landets
Lovgivning tillader det, eller efter den interesserede Parts Begæring at
afslaa eller ophæve Registreringen af ethvert Varemærke, som maatte være en
Gengivelse af eller en Efterligning, egnet til at fremkalde Forveksling med
et Mærke, som de kompetente Myndigheder i Landet skønner er vitterligt kendt
i dette Land som allerede tilhørende en Person fra et andet kontraherende
Land og anvendt for Varer af samme eller lignende Art.
Der skal indrømmes en Frist paa mindst tre Aar, i hvilken Udslettelse af
saadanne Mærker kan kræves. Fristen skal løbe fra den Dag, da Mærket blev
registreret.
Der skal derimod ikke kunne fastsættes nogen Frist, inden hvilken Mærker,
som er begæret registreret i ond Tro, skal kunne forlanges udslettet.
Artikel 6 c.
De kontraherende Lande er enige om at afslaa eller ophæve Registreringen
og ved dertil egnede Midler at forbyde Brugen, enten som Varemærker, eller
som Bestanddele af disse, af Vaaben, Flag og andre Statsemblemer, tilhørende
de kontraherende Lande samt af dem antagne officielle Kontrol- og
Garantimærker og -stempler, ligesom alt, hvad der fra et heraldisk Synspunkt
maa anses som Efterligning deraf, naar en saadan Brug ikke er tilladt af
vedkommende Myndigheder.
Forbudet mod at benytte officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler
skal alene finde Anvendelse i Tilfælde, hvor de Mærker, som indeholder dem,
er bestemt til at bruges paa Varer af samme eller lignende Art.
Ved Anvendelsen af disse Bestemmelser er de kontraherende Lande enige om
gennem det internationale Bureau i Bern gensidigt at tilstille hverandre en
Fortegnelse over de Statsemblemer, officielle Kontrol- og Garantimærker og
-stempler, som de ønsker eller senere maatte ønske - fuldstændigt eller med
visse Forbehold - at stille under Beskyttelse af nærværende Artikel,
saavelsom alle senere Forandringer i denne Fortegnelse. Ethvert af de
kontraherende Lande skal i god Tid gøre de notificerede Fortegnelser
tilgængelige for Offentligheden.
Ethvert af de kontraherende Lande skal inden for en Frist af 12 Maaneder
fra Modtagelsen af Notifikationen at regne gennem det internationale Bureau i
Bern kunne tilstille det paagældende Land sine eventuelle Indvendinger.
Med Hensyn til de Statsemblemer, som er vitterligt kendt, skal de Regler,
der er fastsat i nærværende Artikels første Stykke, kun kunne komme til
Anvendelse paa de Mærker, der registreres, efter at nærværende Overenskomst
er undertegnet.
Med hensyn til de Statsemblemer, som ikke maatte være vitterlig kendt, og
med Hensyn til de officielle Mærker og Stempler skal disse Bestemmelser kun
kunne anvendes paa Mærker, der er registreret senere end 2 Maaneder efter
Modtagelsen af den i nærværende Artikels 3. Stk. omhandlede Notifikation.
I tilfælde af ond Tro skal hvert Land være beføjet til at foranledige
udslettet endog saadanne Mærker, som maatte være registreret før
Undertegnelsen af nærværende Overenskomst, naar de indeholder Statsemblemer,
officielle Mærker og Stempler.
Personer, der maatte have Tilladelse til at benytte deres eget Lands
Statsemblemer, Mærker og Stempler, skal kunne fortsætte hermed, selv om disse
frembyder Lighed med et andet Lands.
De kontraherende Lande forpligter sig til at forbyde enhver uhjemlet Brug
i Handelen af de andre kontraherende Landes Statsvaaben, naar denne Brug er
egnet til at bibringe en fejlagtig Opfattelse med Hensyn til Varernes
Oprindelse.
Foranstaaende Bestemmelser skal ikke medføre Indskrænkning i Landenes
Beføjelse til i Medfør af Artikel 6, 2. Stk., Nr. 3, at afslaa eller ophæve
Registreringen af Mærker, som uden Hjemmel indeholder Vaaben, Flag,
Udmærkelsestegn og andre Statsemblemer eller af et Unionsland antagne
officielle Mærker og Stempler.
Artikel 7.
Beskaffenheden af den Vare, for hvilken Mærket er bestemt til at anvendes,
kan i intet Tilfælde hindre dets Registrering.
Artikel 7 b.
De kontraherende Lande forpligter sig til at tilstede Registrering af og
beskytte Mærker, som tilhører Sammenslutninger, hvis Eksistens ikke strider
mod Hjemlandets Lovgivning, selv om disse Sammenslutninger ikke driver
Industri- eller Handelsvirksomhed.
Dog skal hvert Land kunne fastsætte de særlige Betingelser, under hvilke
en Sammenslutning har Adgang til Beskyttelse for sine Mærker.
Artikel 8.
Firmanavne skal beskyttes i alle Unionens Lande uden Pligt til Anmeldelse
eller Registrering, hvad enten de udgør en Del af et Varemærke eller ej.
Artikel 9.
Enhver Vare, der uhjemlet bærer et Varemærke eller et Firmanavn, skal
beslaglægges ved Indførslen i de Unionslande, i hvilke dette Mærke eller
dette Firmanavn har Ret til lovlig Beskyttelse.
Beslaglæggelsen skal ligeledes iværksættes i det Land, hvor den uhjemlede
Anbringelse er foretaget eller i det Land, hvori Varen er blevet indført.
Beslaglæggelsen skal finde Sted paa Begæring enten af Paatalemyndigheden
eller af enhver anden kompetent Myndighed, eller af en interesseret Part,
være sig en fysisk eller juridisk Person, i Overensstemmelse med hvert Lands
nationale Lovgivning.
Myndighederne skal ikke være pligtige at foretage Beslaglæggelse i
Tilfælde af Transitering.
Dersom et Lands Lovgivning ikke tillader Beslaglæggelse ved Indførslen,
skal Beslaglæggelse erstattes af Forbud mod Indførsel eller af Beslaglæggelse
i selve Landet.
Dersom et Lands Lovgivning hverken tilsteder Beslaglæggelse ved Indførslen
eller Forbud mod Indførsel eller Beslaglæggelse i selve Landet, skal disse
Foranstaltninger, indtil Lovgivningen bliver underkastet den fornødne
Forandring, erstattes af saadanne Retsskridt og Retsmidler, som dette Lands
Love i lignende Tilfælde tilsikrer dets egne Statsborgere.
Artikel 10.
Den foregaaende Artikels Bestemmelser skal være anvendelige paa enhver
Vare, der som Oprindelsesbetegnelse urigtigt bærer et bestemt Steds eller
Lands Navn, naar der til denne Betegnelse er føjet et opdigtet eller i
svigagtig Hensigt laant Firmanavn.
Som interesseret Part skal under alle Omstændigheder anerkendes Producent,
Fabrikant eller Handlende, hvad enten det er en fysisk eller juridisk Person,
som er beskæftiget med Produktion, Fabrikation eller Forhandling af denne
Vare, og som har sin Forretning enten paa det Sted, som urigtigt er angivet
som Oprindelsessted, eller i den Egn, hvor dette Sted er beliggende, eller i
det urigtigt angivne Land.
Artikel 10 b.
De kontraherende Lande er pligtige at tilsikre enhver, som tilhører
Unionen, en virksom Beskyttelse imod illoyal Konkurrence.
Ved illoyal Konkurrence forstaas enhver i Konkurrenceøjemed foretagen
Handling, som strider mod hæderlig Forretningsskik i Industri- og
Handelsforhold.
Særlig skal forbydes:
1) Enhver Handling af en saadan Art, at den uanset det anvendte Middels
Karakter er egnet til at fremkalde Forveksling med en Konkurrents Varer,
2) alle urigtige Angivelser under Udøvelse af Handelsvirksomhed, for saa
vidt de er egnede til at bringe en Konkurrents Varer i Miskredit.
Artikel 10 c.
De kontraherende Lande forpligter sig til at tilsikre enhver, som tilhører
de andre Unionslande, Adgang til de fornødne Retsmidler for med Virkning at
kunne undertrykke alle de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger.
De paatager sig endvidere at tilvejebringe Bestemmelser, der hjemler
Organisationer og Sammenslutninger, der repræsenterer den interesserede
Industri og Handel, og hvis Eksistens ikke strider mod deres eget Lands Love,
at rejse Søgsmaal eller henvende sig til de administrative Myndigheder til
Undertrykkelse af de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger i den
Udstrækning, som Lovgivningen i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, hjemler
det for Landets egne Organisationer og Sammenslutninger.
Artikel 11.
De kontraherende Lande skal, i Overensstemmelse med deres nationale
Lovgivning, med Hensyn til Genstande, der udstilles paa officielle eller
officielt anerkendte internationale Udstillinger, der afholdes inden for et
af Landenes Grænser, der afholdes inden for et af Landenes Grænser, indrømme
en midlertidig Beskyttelse for patentbare Opfindelser, Brugsmønstre, Mønstre
og Varemærker.
Denne midlertidige Beskyttelse skal ikke kunne forlænge de i Artikel 4
ommeldte Frister. Hvis Fortrinsretten senere paaberaabes, skal hvert Lands
Myndigheder kunne regne Fristen tilbage fra den Dag, da Genstanden blev
indført paa Udstillingen.
Ethvert Land skal til Godtgørelse af den udstillede Genstands Identitet og
af Tidspunktet for dens Fremstilling paa Udstillingen kunne fordre saadanne
Bevisligheder, som det maatte anse paakrævede.
Artikel 12.
Ethvert af de kontraherende Lande forpligter sig til at oprette et særligt
Forvaltningsorgan for den industrielle Ejendomsret og et Centralkontor for
Meddelelser til Offentligheden om Patenter, Brugsmønstre, Mønstre og
Varemærker.
Denne Myndighed skal udgive en periodisk udkommende officiel Tidende.
Artikel 13.
Det internationale Organ, der under Navnet: »Det internationale
Bureau til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret« er oprettet i
Bern, er henlagt under den schweiziske Forbundsregerings høje Myndighed, som
fastsætter dets Indretning og fører Tilsyn med dets Virksomhed.
Det internationale Bureaus officielle Sprog er Fransk.
Det internationale Bureau indsamler Oplysninger af enhver Art angaaende
Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret, sammenfatter og offentliggør
den. Det anstiller Undersøgelser af almindelig Interesse for Unionen og
redigerer ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed af de
forskellige Myndigheder, et Tidsskrift paa Fransk vedrørende de Spørgsmaal,
som angaar Unionens Formaal.
Eksemplarerne af dette Blad saa vel som alle de Dokumenter, der
offentliggøres af det internationale Bureau, fordeles mellem Unionslandenes
Myndigheder i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i Henhold til det
nedenfor anførte bidrager. De yderligere Eksemplarer og Dokumenter, som
maatte blive rekvireret af de nævnte Myndigheder eller af Selskaber eller
private Personer, maa betales særskilt.
Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Unionslandenes
Tjeneste for at skaffe dem de særlige Oplysninger, som de maatte have Brug
for, angaaende Spørgsmaal vedrørende den internationale Ordning af den
industrielle Ejendomsret. Direktøren for det internationale Bureau udarbejder
over Bureauets Virksomhed en aarlig Beretning, der tilstilles alle
Unionslandene.
Det internationale Bureaus Udgifter skal bæres i Fællesskab af de
kontraherende Lande. Indtil ny Bestemmelse træffes, maa de ikke overskride en
Sum af 120 000 schw. Francs aarligt. Denne Sum skal om fornødent kunne
forhøjes efter eenstemmig Vedtagelse paa en af de i Artikel 14 omhandlede
Konferencer.
Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Udgifter, deles de
kontraherende Lande og de Lande, som senere maatte tiltræde Unionen, i 6
Klasser, der hver bidrager i Forhold til et bestemt Antal Enheder, nemlig:
1. Klasse .................................. 25 Enheder
2. - .................................. 20 -
3. - .................................. 15 -
4. - .................................. 10 -
5. - .................................. 5 -
6. - .................................. 3 -
Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og
Summen af de herved udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket
den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver da Størrelsen af
Udgiftsenheden.
Ethvert af de kontraherende Lande skal ved sin Tiltrædelse selv fastsætte
den Klasse, til hvilken det ønsker sig henført.
Den schweiziske Forbundsregering fører Tilsyn med det internationale
Bureaus Udgifter, afholder de nødvendige Forskud og aflægger det aarlige
Regnskab, som skal tilstilles alle de andre Myndigheder.
Artikel 14.
Nærværende Konvention skal underkastes periodiske Revisioner med det
Formaal at indføre saadanne Forbedringer, som gør Unionens System mere
fuldkomment.
I dette Øjemed skal der skiftevis i de kontraherende Lande afholdes
Konfererencer mellem de nævnte Landes Delegerede.
Myndigheden i det Land, hvor Konferencen skal finde Sted, forbereder med
Bistand af det internationale Bureau denne Konferences Arbejde.
Direktøren for det internationale Bureau skal være til Stede ved
Konferencernes Møder og tage Del i Forhandlingerne, men uden Stemmeret.
Artikel 15.
De kontraherende Lande er enige om at forbeholde sig Ret til indbyrdes at
indgaa særskilte Overenskomster til Beskyttelse af den industrielle
Ejendomsret, dog kun for saa vidt disse Overenskomster ikke strider mod
nærværende Konventions Bestemmelser.
Artikel 16.
De Lande, som ikke har sluttet sig til nærværende Konvention, skal have
Adgang til paa Begæring at tiltræde denne.
Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den schweiziske
Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.
Saadan Tiltræden skal uden videre medføre Tilslutning til alle i
nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser og give Adgang til alle deri
fastsatte Fordele. Den skal træde i Kraft en Maaned efter, at Meddelelse om
Notifikationen af den schweiziske Forbundsregering er tilstillet de andre
Unionslande, medmindre et senere Tidspunkt er blevet angivet af det
tiltrædende Land.
Artikel 16 b.
De kontraherende Lande har til enhver Tid Ret til at tiltræde nærværende
Konvention, forsaavidt angaar deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og
Protektorater eller Territorier, der administreres i Kraft af et Mandat fra
Folkeforbundet, eller for enkelte af dem.
De kan i dette Øjemed enten afgive en almindelig Erklæring, hvorefter alle
deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande, Protektorater og de
Territorier, som er angivet i 1. Stk., er indbefattet i Tiltrædelsen, eller
udtrykkeligt nævne dem, der er indbefattet i Tiltrædelsen, eller indskrænke
sig til at angive, hvilke der skal være udelukket.
Denne Erklæring skal skriftlig notificeres den schweiziske
Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.
De kontraherende Lande skal paa samme Maade kunne opsige Konventionen for
deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater eller for de
Territorier, der er angivet i 1. Stk., eller forsaavidt angaar enkelte af
disse.
Artikel 17.
Gennemførelsen af de i nærværende Konvention indeholdte gensidige
Forpligtelser er i det Omfang, hvori det maa være nødvendigt, afhængig af, at
de forfatningsmæssigt fastsatte Former bliver behørigt iagttaget af de
kontraherende Lande, som er pligtige at bringe dem til Anvendelse. De
forpligter sig til at gøre dette inden for den kortest mulige Frist.
Artikel 17 b.
Konventionen skal forblive i Kraft paa ubestemt Tid, indtil Udløbet af et
Aar fra den Dag at regne, da Opsigelse af den finder Sted.
Saadan Opsigelse skal rettes til den schweiziske Forbundsregering. Den
skal kun have Virkning for det opsigende Land, medens Konventionen forbliver
i Kraft mellem de andre kontraherende Lande.
Artikel 18.
Nærværende Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skal deponeres
i Haag senest den 1. Maj 1928. Den skal træde i Kraft mellem de Lande, som
har ratificeret den en Maaned efter denne Dato. Dog skal den, hvis den
ratificeres tidligere af mindst 6 Lande, træde i Kraft mellem disse Lande en
Maaned efter, at Deponeringen af den 6. Ratifikation er blevet notificeret
dem af den schweiziske Forbundsregering, og for de Lande, som derefter
ratificerer, en Maaned efter Notifikationen af hver af disse Ratifikationer.
Denne Konvention skal i Forholdet mellem de Lande, som har ratificeret
den, træde i Stedet for Pariserkonventionen af 1883, revideret i Washington
den 2. Juni 1911 og dens Slutningsprotokol, hvilke skal forblive i Kraft,
forsaavidt angaar Forholdet mellem de Lande, som ikke maatte have ratificeret
nærværende Konvention.
Artikel 19.
Nærværende Konvention skal underskrives i et enkelt Eksemplar, hvilket
skal deponeres i den nederlandske Regerings Arkiv. En bekræftet Afskrift skal
af nævnte Regering tilstilles hver af de kontraherende Landes Regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive Befuldmægtigede undertegnet
nærværende Konvention.
UDFÆRDIGET I HAAG, i et enkelt Eksemplar, den 6. November 1925.
For TYSKLAND: VIETINGHOFF:
V. SPECHT.
KLAUER.
ALBERT OSTERRIETH.
For AUSTRALIEN: C.V. WATSON.
For ØSTRIG: DR. CARL DUSCHANEK.
DR. HANS FORTWANGLER.
For BELGIEN: CAPITAINE.
LOUIS ANDREE.
THOMAS BRAUN:
D. COPPIETERS.
For BRASILIENS FORENEDE J.A. BARBOZA CARNEIRO.
STATER: CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA.
For CANADA: FREDERICK H. PALMER.
For CUBA: R. DE LA TORRE.
For DANMARK: N.J. EHRENREICH HANSEN.
For FRISTADEN DANZIG: ST. KOZMINSKI.
For DEN DOMINIKANSKE C.G. DE HASETH CZ.
REPUBLIK:
For SPANIEN: SANTIAGO MENDEZ DE VIGO.
FERNANDO CABELLO LAPIEDRA.
JOSEE CARCIA MONGE.
For ESTLAND: O. AARMANN.
For AMERIKAS FORENEDE THOMAS E. ROBERTSON.
STATER: WALLACE R. LANE.
JO. BAILY BROWN.
For FINLAND: YRJO SAASTAMOINEN.
For FRANKRIG: CH. DE MARCILLY.
CH. DROUETS.
MARCEL PLAISANT.
GEORGES MAILLARD.
For STORBRITANNIEN OG H. LLEWELLYN SMITH.
NORD IRLAND: A.J. MARTIN.
A. BALFOUR.
For UNGARN: ELEMEER DE POMPEERY.
For FRISTATEN IRLAND: G. O'KELLY DE GALLAGH.
For ITALIEN: DOMENCICO BARONE.
LETTERIO LABOCCETTA.
MARIO GHIRON.
For JAPAN: S. SAKIKAWA.
N. ITO.
For MAROKKO: CH. DE MARCILLY.
For MEXICOS FORENEDE STATER: JULIO POULAT.
For NORGE: B. WYLLER.
For NEDERLANDENE: J. ALINGH PRINS.
BIJLEVELD.
DIJCKMEESTER.
For POLEN: ST. KOZMINSKI.
FREEDEERIC ZOLL.
For PORTUGAL: BANDEIRA.
For DET SERBISKE, KROATISKE, DR. YANKO CHOUMANE.
SLOVENSKE KONGERIGE: MIHAILO PREEDITCH.
For SVERIGE: E.O.J. BJORKLUND.
H. HJERTEN.
AXEL HASSELROT.
For SCHWEIZ: A. DE PURY.
W. KRAFT.
For SYRIEN og STORE LIBANON: CH. DE MARCILLY.
For CZEKOSLOVAKIET: BARACEK.
PROF. DR. KAREL HERMANN-OTAVSKY.
ING. BOHUSLAV PAVLOUSEK.
For TUNIS: CH. DE MARCILLY.
For TYRKIET:
---------------------------------------------------------------------
Nedenfor anføres Navnene paa de Lande, som har ratificeret eller tiltraadt
Konventionen. Ikrafttrædelsesdatoen er angivet ud for hver enkelt Stat eller
Omraade.
Australien 12. Febr. 1933
Territoriet Papua og Mandatterritoriet Ny-Guinea 12. - 1933
Øen Norfolk og Mandatterritoriet Nauru 29. juli 1936
Belgien 27. - 1929
Brasilien 26. Okt. 1929
Storbritannien 1. Juni 1928
Palæstina (undt. Transjordanien) 12. Sept. 1933
Trinidad og Tobago 21. Okt. 1929
Canada 1. Juni 1928
Czekoslovakiet 3. Marts 1933
Amerikas Forenede Stater 6. - 1931
Frankrig, Algier og Kolonier 20. Okt. 1930
Italien 1. Juni 1928
Eritrea 19. Jan. 1932
De italienske Øer i Ægæerhavet 19. - 1932
Libyen 19. - 1932
Japan 1. - 1935
Korea, Formosa, Syd Sachalin 1. - 1935
Jugoslavien 29. Okt. 1928
Lichtenstein (Fyrstendømme) 14. Juli 1933
Marokko (franske Zone) 20. Okt. 1930
Mexico 16. Jan. 1930
Nederlandene 1. Juni 1928
Nederlandsk Indien 1. - 1928
Surinam og Curacao 1. - 1928
New Zealand 29. Juli 1931
Vest Samosa 29. - 1931
Polen 22. nov. 1931
Portugal med Azorerne og Madeira 17. - 1928
Schweiz 15. Juni 1929
Spanien 1. - 1928
Den spanske Zone i Marokko 27. Juli 1928
Staterne Syrien og Libanon 17. Nov. 1930
Sverige 1. Juli 1934
Tanger (Tangerzonen) 6. Marts 1936
Tunis 20. Okt. 1930
Tyrkiet 21. Aug. 1930
Tyskland 1. Juni 1928
Østrig 1. - 1928
Ungarn 16. Maj 1929
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Konventionen for Kongeriget Danmarks Vedkommende er traadt i Kraft den 10.
September 1937.
Udenrigsministeriet, den 15. Juni 1938.
P.Munch.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911, i Haag den 6. November 1925 og i London den 2. Juni 1934. (* 2) Retsinformation · 11. oktober 1938
- Bekendtgørelse om en den 2den Juni 1911 i Washington undertegnet Konvention, der ændrer den den 20de Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14de December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, samt Danmarks Tiltræden af Konventionen. (* 1) Retsinformation · 26. september 1914
- Bekendtgørelse om en den 14de December 1900 i Bryssel undertegnet Tillægsakt ændrende Konventionen om Beskyttelse af industriel Ejendomsret af 20de Marts 1883 med tilhørende slutningsprotokol. (* 1) Retsinformation · 4. september 1902
- Bekendtgørelse om genanvendelse af dansk-tyske overenskomster. Retsinformation · 26. september 1960
- Anordning om indrømmelse af Fortrinsret ved Ansøgning om Patent Retsinformation · 30. september 1936
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret som revideret senest i Stockholm den 14. juli 1967 Retsinformation · 2. november 1994