Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1)

BKI nr 19 af 15/06/1938Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. juli 1938

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af

Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af

industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i

Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1)

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG; HANS

MAJESTÆT BELGIERNES KONGE; PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER;

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK; PRÆSIDENTEN

FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN; PRÆSIDENTEN

FOR REPUBLIKEN ESTLAND; PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN

FOR REPUBLIKEN FINLAND; PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT

KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE

OVERSØISKE TERRITORIER; KEJSER AF INDIEN; HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN; HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN; HANS

MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO; PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER; HANS

MAJESTÆT NORGES KONGE; HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE;

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK PAA POLENS OG FRISTADEN DANZIGS VEGNE;

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT SERBERNES,

KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE; DET

SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD; STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON; PRÆSIDENTEN FOR

DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK; HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS; PRÆSIDENTEN FOR DEN

TYRKISKE REPUBLIK,

der har anset det for hensigtsmæssigt at foretage visse Ændringer i og

Tilføjelser til den internationale Konvention af 20. Marts 1883 vedrørende

Oprettelse af en international Union til Beskyttelse af industriel

Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900 og i Washington den 2.

Juni 1911, har til deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:

Hr. W.F. VON VIETINGHOFF, Legationsraad ved det tyske Gesandtskab i Haag;

Hr. VON SPECHT, Geheimeoverregeringsraad, Præsident i Patentdirektoratet;

Hr, KLAUER, Ministerialraad i Justitsministeriet;

Læs alt

Professor, Dr. ALBERT OSTERRIETH, Justitsraad.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:

Dr. Carl Duschanek, Ministerialraad, Vicepræsident i det østriske

Patentdirektorat;

Dr. HANS FORTWÆNGLER, Ministerialraad i nævnte Direktorat.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Hr. OCTAVE MAVAUT, Generaldirektør i den industrielle Afdeling i

Ministeriet for Industri, Arbejde og social Forsorg;

Hr. ALBERT CAPITAINE, Advokat ved Appelretten i Liege, fhv. Formand for

Skranken, Belgiens Delegerede ved Konferencen i Washington;

Hr. LOUIS ANDRE, Advokat ved Appelretten i Brussel;

Hr. THOMAS BRAUN, Advokat ved Appelretten i Brussel;

Hr. DANIEL COPPIETERS, Advokat ved Appelretten i Brussel.

PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER:

Dr. JULIO AUGUSTO BARBOZA CARNEIRO, Medlem af Folkeforbundets økonomiske

Komite;

Professor, Dr. CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA, Professor ved den

Polytekniske Læreanstalt, Direktør for Kunst- og Haandværks-Højskolen

Wenceslau Braz.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:

Dr. RAPHAEL MARTINEZ ORTIZ, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget

Minister for Cuba i Paris;

Dr. RAPHAEL DE LA TORRE, Charge d'affaires for Cuba i Haag.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:

Dr. N.J. Ehrenreich Hansen, Fuldmægtig i Ministeriet for Handel, Industri

og Søfart.

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:

Hr. C.G. DE HASETH CZ., den dominikanske Republiks Konsul i Haag.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Hans Exellence Hr. SANTIAGO MENDEZ DE VIGO, H.M. Kongen af Spaniens

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag;

Hr. FERNANDO CABELLO Y LAPIEDRA, Chef for det spanske Direktorat for

industriel og kommerciel Ejendomsret;

Hr. JOSE GARCIA-MONGE Y DE VERA, Sekretær i det spanske Direktorat for

industriel og kommerciel Ejendomsret.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:

Hr. O. AARMANN, Ingeniør, Direktør for Patentdirektoratet.

PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:

Hr. THOMAS E. ROBERTSON, Patentkommissær, Sagfører ved Amerikas Forenede

Staters Højesteret;

Hr. WALLACE R. LANE, fhv. Præsident i »American and Chicago Patent

Law Associations«, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters Højesteret

og Illinois' Højesteret;

Hr. Jo. BAILY BROWN, Pittsburgh, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters

Højesteret og Pennsylvaniens Højesteret.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN Finland:

Hr. YRJØ SAASTAMOINEN, Charge d'Affaires for Finland i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og

befuldmægtigede Minister for Frankrig i Haag.

Hr. MARCEL PLAISANT, Deputeret, Advokat ved Appelretten i Paris;

Hr. CHARLES DROUETS, Direktør for Afdelingen for industriel Ejendomsret i

Handelsministeriet;

Hr. GEORGES MAILLARD, Advokat ved Appelretten i Paris, Vicepræsident i den

tekniske Komite for industriel Ejendomsret.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG

DE BRITISKE OVERSØISKE TERRITORIER, KEJSER AF INDIEN:

FOR STORBRITANNIEN OG NORD IRLAND:

SIR HUBERT LLEWELLYN SMITH, G.C.B., Første Økonomiraadgiver for den

britiske Regering;

Hr. ALFRED JAMES MARTIN, O.B.E., Vicedirektør for Patentdirektoratet og

Departementet for industriel Ejendomsret i Handelsministeriet;

Hr. ARTHUR BALFOUR, K.B.E., Kgl. Fredsdommer; Formand for Udvalget

vedrørende Handel og Industri.

FOR KANADA:

Hr. FREDERICK HERBERT PALMER, M.C., Handelsraadgiver for den kanadiske

Regering;

FOR AUSTRALIEN:

Oberstløjtnant CHARLES VINCENT WATSON, D.S.O., V.D., Patentkommissær og

Varemærkeregistrator.

FOR FRISTADEN IRLAND

Greve GERALD O'KELLY DE GALLAGH, Repræsentant for Fristaden Irland.

HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN:

Hr. ELEMER DE POMPERY, Præsident for Patentretten.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:

Hr. DOMINICO BARONE, Statsraad;

Hr. GUSTAVE DE SANCTIS, Chef for Direktoratet for industriel Ejendomsret;

Ingeniør LETTERIO LABOCCETTA;

Hr. GINO OLIVETTI, Deputeret, Generalsekretær for den italienske

Industrikonføderation;

Professor MARIO GHIRON, Docent i industriel Ejendomsret ved Universitetet

i Rom;

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:

Hr. SAICHIRO SAKIKAWA, Præsident for Patentdirektoratet;

Hr. NOBUMI ITO.

HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO:

Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER:

Hr. JULIO POULAT, Handelsattache ved det mexicanske Gesandtskab i Paris.

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:

Hr. BIRGER GABRIEL WYLLER, Generaldirektør for det norske Direktorat for

industriel Ejendomsret.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Dr. J. ALINGH PRINS, Præsident for Patentraadet, Chef for Direktoratet for

industriel Ejendomsret;

Dr. H. BIJLEVELD, fhv. Minister, Medlem af Deputeretkammeret, fhv. Chef

for Direktoratet for industriel Ejendomsret;

Dr. J.W. DIJCKMEESTER, Medlem af Patentraadet.

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK:

FOR POLEN:

Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKI, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Polen i Haag;

Dr. FREDERIC ZOLL, Professor ved Universitetet i Krakow.

FOR FRISTADEN DANZIG:

Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKY, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Polen i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Hans Excellence A.C. DE SOUSA SANTOS BANDEIRA, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Portugal i Haag.

HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:

Dr. YANKO CHOUMANE, Chef for Direktoratet for Beskyttelse af industriel

Ejendomsret i Handelsministeriet;

Hr. MIHAILO PREDITCH, Sekretær i nævnte Direktorat.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Generaldirektør E.O.J. BJØRKLUND, Chef for Patent- og

Registreringsdirektoratet;

Hr. K.H.R. HJERTEN, Hovrættsråd ved Gøta Hovrætt;

Hr. A.E. HASSELROT, fhv. Kontorchef i nævnte Direktorat, Raadgiver i

Spørgsmaal vedr. industriel Ejendomsret.

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:

Hans excellence ARTHUR DE PURY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget

Minister for Schweiz i Haag;

Hr. WALTHER KRAFT, Chef for det føderale Bureau for intellektuel

Ejendomsret.

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

FOR STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON:

Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:

Hans Excellense P. BATACEK, Ingeniør, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Czekoslovakiet i Haag;

Dr. KAREL HERMANN-OTAVSKY, Professor ved Universitetet i Prag;

Hr. BOHUSLAV PAVLOUSEK, Ingeniør, Vicepræsident i Patentdirektoratet i

Prag.

HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS:

Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og

befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:

MEHMED ESSAD BEY, Charge d'Affaires for Tyrkiet i Haag,

hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der

fandtes at være i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler:

Artikel 1.

De kontraherende Lande danner en Union til Beskyttelse af den industrielle

Ejendomsret.

Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret har til Genstand Patenter,

Brugsmønstre, industrielle Mønstre og Modeller, Varemærker, Firmanavne,

Oprindelsesbetegnelser og Undertrykkelse af illoyal Konkurrence. Industriel

Ejendomsret skal forstaas i videste Betydning og finder Anvendelse ikke blot

paa Industri og Handel i egentlig Forstand, men ogsaa paa Landbrugets Omraade

(Vin, Korn, Tobaksblade, Frugt, Dyr o.s.v.) og paa Erhverv, hvis Formaal er

Udvinding af Raastoffer (Mineralier, Mineralvand o.s.v.).

Under Benævnelsen Patenter er indbefattet de forskellige Slags

industrielle Patenter, som tilstaas i Medfør af de kontraherende Landes

Lovgivninger, saasom Indførselspatenter, Forbedringspatenter, Tillægspatenter

og -certifikater o.s.v.

Artikel 2.

Personer, der tilhører noget af de kontraherende Lande, skal, for saa vidt

angaar Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, i alle Unionens andre

Lande nyde de samme Fordele, som hvert Lands Love nu indrømmer eller i

Fremtiden maatte indrømme egne Undersaatter eller Statsborgere, alt dog med

Forbehold af de Rettigheder, som er særlig hjemlet ved nærværende Konvention.

Som Følge heraf skal de have den samme Beskyttelse og den samme Adgang til

Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse, alt paa

Betingelse af, at de opfylder de Vilkaar og iagttager de Formaliteter, som

paahviler Landets egne Statsborgere eller Undersaatter.

For dem, som tilhører Unionen, kan det dog ikke opstilles som Betingelse

for at nyde godt af nogen af de industrielle Ejendomsrettigheder, at de skal

have Bopæl eller Forretning i det Land, i hvilet Beskyttelse kræves.

Hvert Land har dog forbeholdt sig Frihed til i Lovgivningen af træffe

Bestemmelse med Hensyn til den judicielle og administrative Fremgangsmaade og

Kompetence og ligeledes i Overensstemmelse med Reglerne for den industrielle

Ejendomsrets Beskyttelse nærmere at give Forskrifter for Valg af Hjemsted

eller Udnævnelse af en Befuldmægtiget.

Artikel 3.

Ligestillede med Personer, der tilhører de kontraherende Lande, er

Personer, der tilhører Lande uden for Unionen, naar de er bosat i eller er

Indehaver af regulære industrielle eller kommercielle Virksomheder i noget

Land inden for Unionen.

Artikel 4.

a. Den, som i et af de kontraherende Lande paa foreskreven Maade har

indgivet et Andragende om Patent, om Registrering af et Brugsmønster, et

industrielt Mønster eller Model eller et Varemærke, eller den, til hvem hans

Ret er overgaaet, skal, med Forbehold af Trediemands Rettigheder, inden for

de nedenfor fastsatte Frister nyde Fortrinsret med Hensyn til Indlevering af

tilsvarende Andragende i de andre Lande.

b. Som Følge heraf skal et Andragende, der senere er indleveret i et af de

andre Unionslande inden disse Fristers Udløb, ikke kunne blive erklæret

virkningsløst paa Grund af Begivenheder, der er indtrufne i Mellemtiden,

saaledes navnlig ikke paa Grund af Indgivelse af et andet Andragende,

Opfindelsens Offentliggørelse eller Udøvelse, Falholdelse af Eksemplarer af

Mønstret eller Modellen eller Mærkets Benyttelse.

c. De ovennævnte Fortrinsretsfrister skal udgøre 12 Maaneder for Patenter

og Brugsmønstre og 6 Maaneder for industrielle Mønstre og Modeller samt for

Varemærker.

Disse Frister begynder at løbe fra den Dag, da den første Anmeldelse blev

indgivet. Indgivelsesdagen medregnes ikke i Fristen.

Hvis Fristens sidste Dag er en lovbestemt Helligdag i det Land, hvor

Beskyttelsen kræves, skal Fristen forlænges til den første paafølgende

Søgnedag.

d. Enhver, der vil gøre Krav på Fortrinsret fra et tidligere Andragendes

Indgivelse, skal afgive en Erklæring om det Tidspunkt, paa hvilket

Indleveringen har fundet Sted, saavel som om, i hvilket Land dette er sket.

Hvert Land kan bestemme, hvornaar denne Erklæring senest skal være afgivet.

Disse Angivelser skal optages i de Erklæringer, der udgaar fra vedkommende

Myndigheder, særlig angaaende Patenter og de dertil hørende Beskrivelser.

De kontraherende Lande skal kunne forlange af den, som kræver Fortrinsret,

at han skal fremskaffe en Afskrift af det Andragende (Beskrivelse, Tegninger

m.v.), som han tidligere har indgivet. Afskriften, hvis Rigtighed skal

attesteres af den Myndighed, som har modtaget dette Andragende, skal være

fritaget for enhver Legalisation, og den skal i hvert Fald kunne indgives

naar som helst inden for en Frist af 3 Maaneder regnet fra Indgivelsen af det

senere Andragende. Det skal kunne forlanges, at den skal være ledsaget af en

Bevidnelse fra vedkommende Myndighed om det tidligere Andragendes Dato samt

af en Oversættelse.

Andre Formaliteter med Hensyn til Fortrinsretserklæringen skal ikke kunne

kræves opfyldt ved Andragendets Indgivelse. Det tilkommer hvert af de

kontraherende Lande at fastsætte, hvilke Følger Undladelsen af at opfylde de

i nærværende Artikel foreskrevne Formaliteter skal medføre, dog at disse

Følger ikke maa gaa videre end til Tabet af Fortrinsretten.

Senere skal yderligere Bevisligheder kunne forlanges.

e. Naar et industrielt Mønster eller Model er anmeldt til Beskyttelse i et

Land med Krav om Fortrinsret, der grunder sig paa en Ansøgning om Beskyttelse

for et Brugsmønster, skal Fortrinsretsfristen kun være den, der er fastsat

for industrielle Mønstre og Modeller.

Desuden er det tilladt i et Land at anmelde Brugsmønster under

Paaberaabelse af en Fortrinsret, der støttes paa en indgivet Ansøgning om

Patent, og omvendt.

f. Hvis en Patentansøgning indeholder Krav om Fortrinsret paa Grundlag af

flere tidligere Ansøgninger, eller hvis det under Sagens Behandling

godtgøres, at en Ansøgning indeholder flere Opfindelser, skal

Patentmyndigheden i hvert Fald give Ansøgeren Anledning til at dele

Ansøgningen under Iagttagelse af de Forskrifter, som nærmere fastsættes i

vedkommende Lands Lovgivning, idet han bevarer som Indgivelsesdag for hver

særskilt Ansøgning Datoen for den oprindelige Ansøgnings Indgivelse, og

eventuelt ogsaa den af Fortrinsretten flydende Fordel.

Artikel 4 b.

Patenter, der søges i de forskellige kontraherende Lande af Personer, der

tilhører Unionen, skal være uafhængige af Patenter, som er opnaaede for den

samme Opfindelse i andre Lande, hvad enten disse tilhører Unionen eller ej.

Denne Bestemmelse skal forstaas uden nogen Indskrænkning, navnlig

saaledes, at de Patenter, der er søgte i Løbet af Fortrinsretsfristen, er

uafhængige saavel med Hensyn til de Grunde, der kan bevirke deres Ugyldighed

og Bortfald, som med Hensyn til deres normale Løbetid.

Den finder Anvendelse paa alle de Patenter, der eksisterer i det Øjeblik,

den træder i Kraft.

Det samme skal i Tilfælde af nye Landes Tiltrædelse gælde for de Patenter,

der er i Kraft paa begge Sider i det Øjeblik, Tiltrædelsen finder Sted.

Artikel 5.

Det skal ikke medføre et Patents Bortfald, at Patenthaveren i det Land,

hvori han har opnaaet Patentet, indfører Genstande, der er fabrikerede i

noget af de til Unionen hørende Lande.

Dog skal ethvert af de kontraherende Lande have Adgang til ved Lov at

træffe de nødvendige Forholdsregler til Forhindring af de Misbrug, som maatte

kunne følge af den ved Patentet tilstaaede Eneret, f. Eks. ved Undladelse af

at udøve Opfindelsen.

Disse Forholdsregler skal ikke kunne gaa ud paa Bortfald af Patentet,

medmindre Tilstaaelsen af Tvangslicens maatte være utilstrækkelig til at

forebygge saadanne Misbrug.

I hvert Fald skal Patentet ikke kunne gøres til Genstand for saadanne

Forholdsregler, førend i det mindst 3 Aar er forløbet fra den Dag, det er

tilstaaet, og da kun hvis Patenthaveren ikke kan paaberaabe sig gyldige

Undskyldningsgrunde.

Mønsterbeskyttelsen maa under ingen Omstændigheder bortfalde, fordi

Genstande svarende til de mønsterbeskyttede indføres.

Anerkendelse af den ved Registreringen stiftede Ret maa ikke gøres

betinget af, at et Registreringsmærke eller en Omtale af Registreringen

anbringes paa Varen.

Hvis i et Land Brugen af et registreret Varemærke er obligatorisk, skal

Registreringen ikke kunne ophæves førend efter en passende Frist, og i saa

Tilfælde kun hvis Indehaveren ikke kan anføre gyldige Grunde for sin

Undladelse af at bruge Mærket.

Artikel 5 b.

En Tillægsfrist af mindst 3 Maaneder skal indrømmes til Betaling af de for

Opretholdelsen af de industrielle Ejendomsrettigheder fastsatte Afgifter,

eventuelt mod Erlæggelse af en Tillægsafgift, saafremt den nationale

Lovgivning foreskriver en saadan.

For Patenters Vedkommende forpligter de kontraherende Lande sig desuden

til paa nærmere i den nationale Lovgivning fastsatte Betingelser enten at

forøge Tillægsfristen til mindst 6 Maaneder eller at aabne Adgang til

Genoprettelsen af et Patent, som er bortfaldet paa Grund af manglende

Afgiftsbetaling.

Artikel 5 c.

I intet af de kontraherende Lande skal det anses som Indgreb i

Patenthaverens Rettigheder:

1) om Bord paa Fartøjer fra Unionens andre Lande at anvende patenterede

Opfindelser i Fartøjets Skrog, maskiner, Takkelage og andet Tilbehør, naar

saadanne Fartøjer midlertidigt eller tilfældigt kommer ind paa Landets

Søterritorium, forudsat at disse Opfindelser udelukkende anvendes til Skibets

Behov;

2) at bruge patenterede Opfindelser ved Bygning eller Drift af

Luftfartøjer til saadanne Befordringsmidler, naar de midlertidigt eller

tilfældigt kommer ind i vedkommende Land.

Artikel 6.

Ethvert Varemærke, som paa foreskreven Maade er registreret i Hjemlandet,

skal modtages til Registrering og nyde Beskyttelse, saaledes som det

foreligger, i de andre Unionslande.

Dog kan afslaas eller kendes ugyldige:

1) Mærker, der er egnede til at gøre Indgreb i Rettigheder, erhvervet af

Trediemand i det Land, hvor Beskyttelsen kræves;

2) Mærker, der savner ethvert Særpræg eller udelukkende bestaar af Tegn

eller Angivelser, som i Omsætningen kan tjene til at betegne Varens Art,

Beskaffenhed eller Frembringelsens Tidspunkt, eller som benyttes i daglig

Sprogbrug eller i redelig og fast Handelssædvane i det Land, hvor

Beskyttelsen kræves.

Ved Bedømmelsen af et Mærkes Særpræg skal Hensyn tages til alle

foreliggende Forhold, navnlig Varigheden af den Brug, der er gjort af Mærket;

3) Mærker, som strider mod Moralen eller den offentlige Orden.

Der er Enighed om, at et Mærke ikke kan anses stridende mod den offentlige

Orden af den grund alene, at det ikke stemmer med en eller anden Bestemmelse

i Lovgivningen om Varemærker, medmindre Selve denne Bestemmelse netop tager

sigte paa den offentlige Orden.

Som Hjemland skal anses:

det Unionsland, hvor Anmelderen har en regulær Forretningsvirksomhed af

industriel eller kommerciel Art, og hvis han ikke har en saadan Virksomhed,

det Unionsland, hvor han har sin Bopæl, og hvis han ikke har Bopæl i noget

Unionsland, det Land, han tilhører som Statsborger, forsaavidt dette er et

Unionsland.

I intet Tilfælde skal Fornyelsen af et Mærkes Registrering i Hjemlandet

medføre Forpligtelse til at forny Registreringen i de andre Unionslande, hvor

Mærket maatte være blevet registreret.

Fortrinsretten bibeholdes for Mærker, som er anmeldt til Registrering

inden for den i Artikel 4 fastsatte Frist, selv om Registreringen i

Hjemlandet først sker efter Udløbet af denne Frist.

Bestemmelsen i 1.Stk. udelukker ikke Retten til af Anmelderen at kræve

Bevis for forskriftmæssig Registrering udstedt af den kompetente Myndighed i

Hjemlandet, men der skal ikke kunne kræves nogen Legalisation af dette Bevis.

Artikel 6 b.

De kontraherende Lande forpligter sig til, enten ex officio, hvis Landets

Lovgivning tillader det, eller efter den interesserede Parts Begæring at

afslaa eller ophæve Registreringen af ethvert Varemærke, som maatte være en

Gengivelse af eller en Efterligning, egnet til at fremkalde Forveksling med

et Mærke, som de kompetente Myndigheder i Landet skønner er vitterligt kendt

i dette Land som allerede tilhørende en Person fra et andet kontraherende

Land og anvendt for Varer af samme eller lignende Art.

Der skal indrømmes en Frist paa mindst tre Aar, i hvilken Udslettelse af

saadanne Mærker kan kræves. Fristen skal løbe fra den Dag, da Mærket blev

registreret.

Der skal derimod ikke kunne fastsættes nogen Frist, inden hvilken Mærker,

som er begæret registreret i ond Tro, skal kunne forlanges udslettet.

Artikel 6 c.

De kontraherende Lande er enige om at afslaa eller ophæve Registreringen

og ved dertil egnede Midler at forbyde Brugen, enten som Varemærker, eller

som Bestanddele af disse, af Vaaben, Flag og andre Statsemblemer, tilhørende

de kontraherende Lande samt af dem antagne officielle Kontrol- og

Garantimærker og -stempler, ligesom alt, hvad der fra et heraldisk Synspunkt

maa anses som Efterligning deraf, naar en saadan Brug ikke er tilladt af

vedkommende Myndigheder.

Forbudet mod at benytte officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler

skal alene finde Anvendelse i Tilfælde, hvor de Mærker, som indeholder dem,

er bestemt til at bruges paa Varer af samme eller lignende Art.

Ved Anvendelsen af disse Bestemmelser er de kontraherende Lande enige om

gennem det internationale Bureau i Bern gensidigt at tilstille hverandre en

Fortegnelse over de Statsemblemer, officielle Kontrol- og Garantimærker og

-stempler, som de ønsker eller senere maatte ønske - fuldstændigt eller med

visse Forbehold - at stille under Beskyttelse af nærværende Artikel,

saavelsom alle senere Forandringer i denne Fortegnelse. Ethvert af de

kontraherende Lande skal i god Tid gøre de notificerede Fortegnelser

tilgængelige for Offentligheden.

Ethvert af de kontraherende Lande skal inden for en Frist af 12 Maaneder

fra Modtagelsen af Notifikationen at regne gennem det internationale Bureau i

Bern kunne tilstille det paagældende Land sine eventuelle Indvendinger.

Med Hensyn til de Statsemblemer, som er vitterligt kendt, skal de Regler,

der er fastsat i nærværende Artikels første Stykke, kun kunne komme til

Anvendelse paa de Mærker, der registreres, efter at nærværende Overenskomst

er undertegnet.

Med hensyn til de Statsemblemer, som ikke maatte være vitterlig kendt, og

med Hensyn til de officielle Mærker og Stempler skal disse Bestemmelser kun

kunne anvendes paa Mærker, der er registreret senere end 2 Maaneder efter

Modtagelsen af den i nærværende Artikels 3. Stk. omhandlede Notifikation.

I tilfælde af ond Tro skal hvert Land være beføjet til at foranledige

udslettet endog saadanne Mærker, som maatte være registreret før

Undertegnelsen af nærværende Overenskomst, naar de indeholder Statsemblemer,

officielle Mærker og Stempler.

Personer, der maatte have Tilladelse til at benytte deres eget Lands

Statsemblemer, Mærker og Stempler, skal kunne fortsætte hermed, selv om disse

frembyder Lighed med et andet Lands.

De kontraherende Lande forpligter sig til at forbyde enhver uhjemlet Brug

i Handelen af de andre kontraherende Landes Statsvaaben, naar denne Brug er

egnet til at bibringe en fejlagtig Opfattelse med Hensyn til Varernes

Oprindelse.

Foranstaaende Bestemmelser skal ikke medføre Indskrænkning i Landenes

Beføjelse til i Medfør af Artikel 6, 2. Stk., Nr. 3, at afslaa eller ophæve

Registreringen af Mærker, som uden Hjemmel indeholder Vaaben, Flag,

Udmærkelsestegn og andre Statsemblemer eller af et Unionsland antagne

officielle Mærker og Stempler.

Artikel 7.

Beskaffenheden af den Vare, for hvilken Mærket er bestemt til at anvendes,

kan i intet Tilfælde hindre dets Registrering.

Artikel 7 b.

De kontraherende Lande forpligter sig til at tilstede Registrering af og

beskytte Mærker, som tilhører Sammenslutninger, hvis Eksistens ikke strider

mod Hjemlandets Lovgivning, selv om disse Sammenslutninger ikke driver

Industri- eller Handelsvirksomhed.

Dog skal hvert Land kunne fastsætte de særlige Betingelser, under hvilke

en Sammenslutning har Adgang til Beskyttelse for sine Mærker.

Artikel 8.

Firmanavne skal beskyttes i alle Unionens Lande uden Pligt til Anmeldelse

eller Registrering, hvad enten de udgør en Del af et Varemærke eller ej.

Artikel 9.

Enhver Vare, der uhjemlet bærer et Varemærke eller et Firmanavn, skal

beslaglægges ved Indførslen i de Unionslande, i hvilke dette Mærke eller

dette Firmanavn har Ret til lovlig Beskyttelse.

Beslaglæggelsen skal ligeledes iværksættes i det Land, hvor den uhjemlede

Anbringelse er foretaget eller i det Land, hvori Varen er blevet indført.

Beslaglæggelsen skal finde Sted paa Begæring enten af Paatalemyndigheden

eller af enhver anden kompetent Myndighed, eller af en interesseret Part,

være sig en fysisk eller juridisk Person, i Overensstemmelse med hvert Lands

nationale Lovgivning.

Myndighederne skal ikke være pligtige at foretage Beslaglæggelse i

Tilfælde af Transitering.

Dersom et Lands Lovgivning ikke tillader Beslaglæggelse ved Indførslen,

skal Beslaglæggelse erstattes af Forbud mod Indførsel eller af Beslaglæggelse

i selve Landet.

Dersom et Lands Lovgivning hverken tilsteder Beslaglæggelse ved Indførslen

eller Forbud mod Indførsel eller Beslaglæggelse i selve Landet, skal disse

Foranstaltninger, indtil Lovgivningen bliver underkastet den fornødne

Forandring, erstattes af saadanne Retsskridt og Retsmidler, som dette Lands

Love i lignende Tilfælde tilsikrer dets egne Statsborgere.

Artikel 10.

Den foregaaende Artikels Bestemmelser skal være anvendelige paa enhver

Vare, der som Oprindelsesbetegnelse urigtigt bærer et bestemt Steds eller

Lands Navn, naar der til denne Betegnelse er føjet et opdigtet eller i

svigagtig Hensigt laant Firmanavn.

Som interesseret Part skal under alle Omstændigheder anerkendes Producent,

Fabrikant eller Handlende, hvad enten det er en fysisk eller juridisk Person,

som er beskæftiget med Produktion, Fabrikation eller Forhandling af denne

Vare, og som har sin Forretning enten paa det Sted, som urigtigt er angivet

som Oprindelsessted, eller i den Egn, hvor dette Sted er beliggende, eller i

det urigtigt angivne Land.

Artikel 10 b.

De kontraherende Lande er pligtige at tilsikre enhver, som tilhører

Unionen, en virksom Beskyttelse imod illoyal Konkurrence.

Ved illoyal Konkurrence forstaas enhver i Konkurrenceøjemed foretagen

Handling, som strider mod hæderlig Forretningsskik i Industri- og

Handelsforhold.

Særlig skal forbydes:

1) Enhver Handling af en saadan Art, at den uanset det anvendte Middels

Karakter er egnet til at fremkalde Forveksling med en Konkurrents Varer,

2) alle urigtige Angivelser under Udøvelse af Handelsvirksomhed, for saa

vidt de er egnede til at bringe en Konkurrents Varer i Miskredit.

Artikel 10 c.

De kontraherende Lande forpligter sig til at tilsikre enhver, som tilhører

de andre Unionslande, Adgang til de fornødne Retsmidler for med Virkning at

kunne undertrykke alle de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger.

De paatager sig endvidere at tilvejebringe Bestemmelser, der hjemler

Organisationer og Sammenslutninger, der repræsenterer den interesserede

Industri og Handel, og hvis Eksistens ikke strider mod deres eget Lands Love,

at rejse Søgsmaal eller henvende sig til de administrative Myndigheder til

Undertrykkelse af de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger i den

Udstrækning, som Lovgivningen i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, hjemler

det for Landets egne Organisationer og Sammenslutninger.

Artikel 11.

De kontraherende Lande skal, i Overensstemmelse med deres nationale

Lovgivning, med Hensyn til Genstande, der udstilles paa officielle eller

officielt anerkendte internationale Udstillinger, der afholdes inden for et

af Landenes Grænser, der afholdes inden for et af Landenes Grænser, indrømme

en midlertidig Beskyttelse for patentbare Opfindelser, Brugsmønstre, Mønstre

og Varemærker.

Denne midlertidige Beskyttelse skal ikke kunne forlænge de i Artikel 4

ommeldte Frister. Hvis Fortrinsretten senere paaberaabes, skal hvert Lands

Myndigheder kunne regne Fristen tilbage fra den Dag, da Genstanden blev

indført paa Udstillingen.

Ethvert Land skal til Godtgørelse af den udstillede Genstands Identitet og

af Tidspunktet for dens Fremstilling paa Udstillingen kunne fordre saadanne

Bevisligheder, som det maatte anse paakrævede.

Artikel 12.

Ethvert af de kontraherende Lande forpligter sig til at oprette et særligt

Forvaltningsorgan for den industrielle Ejendomsret og et Centralkontor for

Meddelelser til Offentligheden om Patenter, Brugsmønstre, Mønstre og

Varemærker.

Denne Myndighed skal udgive en periodisk udkommende officiel Tidende.

Artikel 13.

Det internationale Organ, der under Navnet: »Det internationale

Bureau til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret« er oprettet i

Bern, er henlagt under den schweiziske Forbundsregerings høje Myndighed, som

fastsætter dets Indretning og fører Tilsyn med dets Virksomhed.

Det internationale Bureaus officielle Sprog er Fransk.

Det internationale Bureau indsamler Oplysninger af enhver Art angaaende

Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret, sammenfatter og offentliggør

den. Det anstiller Undersøgelser af almindelig Interesse for Unionen og

redigerer ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed af de

forskellige Myndigheder, et Tidsskrift paa Fransk vedrørende de Spørgsmaal,

som angaar Unionens Formaal.

Eksemplarerne af dette Blad saa vel som alle de Dokumenter, der

offentliggøres af det internationale Bureau, fordeles mellem Unionslandenes

Myndigheder i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i Henhold til det

nedenfor anførte bidrager. De yderligere Eksemplarer og Dokumenter, som

maatte blive rekvireret af de nævnte Myndigheder eller af Selskaber eller

private Personer, maa betales særskilt.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Unionslandenes

Tjeneste for at skaffe dem de særlige Oplysninger, som de maatte have Brug

for, angaaende Spørgsmaal vedrørende den internationale Ordning af den

industrielle Ejendomsret. Direktøren for det internationale Bureau udarbejder

over Bureauets Virksomhed en aarlig Beretning, der tilstilles alle

Unionslandene.

Det internationale Bureaus Udgifter skal bæres i Fællesskab af de

kontraherende Lande. Indtil ny Bestemmelse træffes, maa de ikke overskride en

Sum af 120 000 schw. Francs aarligt. Denne Sum skal om fornødent kunne

forhøjes efter eenstemmig Vedtagelse paa en af de i Artikel 14 omhandlede

Konferencer.

Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Udgifter, deles de

kontraherende Lande og de Lande, som senere maatte tiltræde Unionen, i 6

Klasser, der hver bidrager i Forhold til et bestemt Antal Enheder, nemlig:

1. Klasse .................................. 25 Enheder

2. - .................................. 20 -

3. - .................................. 15 -

4. - .................................. 10 -

5. - .................................. 5 -

6. - .................................. 3 -

Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og

Summen af de herved udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket

den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver da Størrelsen af

Udgiftsenheden.

Ethvert af de kontraherende Lande skal ved sin Tiltrædelse selv fastsætte

den Klasse, til hvilken det ønsker sig henført.

Den schweiziske Forbundsregering fører Tilsyn med det internationale

Bureaus Udgifter, afholder de nødvendige Forskud og aflægger det aarlige

Regnskab, som skal tilstilles alle de andre Myndigheder.

Artikel 14.

Nærværende Konvention skal underkastes periodiske Revisioner med det

Formaal at indføre saadanne Forbedringer, som gør Unionens System mere

fuldkomment.

I dette Øjemed skal der skiftevis i de kontraherende Lande afholdes

Konfererencer mellem de nævnte Landes Delegerede.

Myndigheden i det Land, hvor Konferencen skal finde Sted, forbereder med

Bistand af det internationale Bureau denne Konferences Arbejde.

Direktøren for det internationale Bureau skal være til Stede ved

Konferencernes Møder og tage Del i Forhandlingerne, men uden Stemmeret.

Artikel 15.

De kontraherende Lande er enige om at forbeholde sig Ret til indbyrdes at

indgaa særskilte Overenskomster til Beskyttelse af den industrielle

Ejendomsret, dog kun for saa vidt disse Overenskomster ikke strider mod

nærværende Konventions Bestemmelser.

Artikel 16.

De Lande, som ikke har sluttet sig til nærværende Konvention, skal have

Adgang til paa Begæring at tiltræde denne.

Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den schweiziske

Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.

Saadan Tiltræden skal uden videre medføre Tilslutning til alle i

nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser og give Adgang til alle deri

fastsatte Fordele. Den skal træde i Kraft en Maaned efter, at Meddelelse om

Notifikationen af den schweiziske Forbundsregering er tilstillet de andre

Unionslande, medmindre et senere Tidspunkt er blevet angivet af det

tiltrædende Land.

Artikel 16 b.

De kontraherende Lande har til enhver Tid Ret til at tiltræde nærværende

Konvention, forsaavidt angaar deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og

Protektorater eller Territorier, der administreres i Kraft af et Mandat fra

Folkeforbundet, eller for enkelte af dem.

De kan i dette Øjemed enten afgive en almindelig Erklæring, hvorefter alle

deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande, Protektorater og de

Territorier, som er angivet i 1. Stk., er indbefattet i Tiltrædelsen, eller

udtrykkeligt nævne dem, der er indbefattet i Tiltrædelsen, eller indskrænke

sig til at angive, hvilke der skal være udelukket.

Denne Erklæring skal skriftlig notificeres den schweiziske

Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.

De kontraherende Lande skal paa samme Maade kunne opsige Konventionen for

deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater eller for de

Territorier, der er angivet i 1. Stk., eller forsaavidt angaar enkelte af

disse.

Artikel 17.

Gennemførelsen af de i nærværende Konvention indeholdte gensidige

Forpligtelser er i det Omfang, hvori det maa være nødvendigt, afhængig af, at

de forfatningsmæssigt fastsatte Former bliver behørigt iagttaget af de

kontraherende Lande, som er pligtige at bringe dem til Anvendelse. De

forpligter sig til at gøre dette inden for den kortest mulige Frist.

Artikel 17 b.

Konventionen skal forblive i Kraft paa ubestemt Tid, indtil Udløbet af et

Aar fra den Dag at regne, da Opsigelse af den finder Sted.

Saadan Opsigelse skal rettes til den schweiziske Forbundsregering. Den

skal kun have Virkning for det opsigende Land, medens Konventionen forbliver

i Kraft mellem de andre kontraherende Lande.

Artikel 18.

Nærværende Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skal deponeres

i Haag senest den 1. Maj 1928. Den skal træde i Kraft mellem de Lande, som

har ratificeret den en Maaned efter denne Dato. Dog skal den, hvis den

ratificeres tidligere af mindst 6 Lande, træde i Kraft mellem disse Lande en

Maaned efter, at Deponeringen af den 6. Ratifikation er blevet notificeret

dem af den schweiziske Forbundsregering, og for de Lande, som derefter

ratificerer, en Maaned efter Notifikationen af hver af disse Ratifikationer.

Denne Konvention skal i Forholdet mellem de Lande, som har ratificeret

den, træde i Stedet for Pariserkonventionen af 1883, revideret i Washington

den 2. Juni 1911 og dens Slutningsprotokol, hvilke skal forblive i Kraft,

forsaavidt angaar Forholdet mellem de Lande, som ikke maatte have ratificeret

nærværende Konvention.

Artikel 19.

Nærværende Konvention skal underskrives i et enkelt Eksemplar, hvilket

skal deponeres i den nederlandske Regerings Arkiv. En bekræftet Afskrift skal

af nævnte Regering tilstilles hver af de kontraherende Landes Regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive Befuldmægtigede undertegnet

nærværende Konvention.

UDFÆRDIGET I HAAG, i et enkelt Eksemplar, den 6. November 1925.

For TYSKLAND: VIETINGHOFF:

V. SPECHT.

KLAUER.

ALBERT OSTERRIETH.

For AUSTRALIEN: C.V. WATSON.

For ØSTRIG: DR. CARL DUSCHANEK.

DR. HANS FORTWANGLER.

For BELGIEN: CAPITAINE.

LOUIS ANDREE.

THOMAS BRAUN:

D. COPPIETERS.

For BRASILIENS FORENEDE J.A. BARBOZA CARNEIRO.

STATER: CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA.

For CANADA: FREDERICK H. PALMER.

For CUBA: R. DE LA TORRE.

For DANMARK: N.J. EHRENREICH HANSEN.

For FRISTADEN DANZIG: ST. KOZMINSKI.

For DEN DOMINIKANSKE C.G. DE HASETH CZ.

REPUBLIK:

For SPANIEN: SANTIAGO MENDEZ DE VIGO.

FERNANDO CABELLO LAPIEDRA.

JOSEE CARCIA MONGE.

For ESTLAND: O. AARMANN.

For AMERIKAS FORENEDE THOMAS E. ROBERTSON.

STATER: WALLACE R. LANE.

JO. BAILY BROWN.

For FINLAND: YRJO SAASTAMOINEN.

For FRANKRIG: CH. DE MARCILLY.

CH. DROUETS.

MARCEL PLAISANT.

GEORGES MAILLARD.

For STORBRITANNIEN OG H. LLEWELLYN SMITH.

NORD IRLAND: A.J. MARTIN.

A. BALFOUR.

For UNGARN: ELEMEER DE POMPEERY.

For FRISTATEN IRLAND: G. O'KELLY DE GALLAGH.

For ITALIEN: DOMENCICO BARONE.

LETTERIO LABOCCETTA.

MARIO GHIRON.

For JAPAN: S. SAKIKAWA.

N. ITO.

For MAROKKO: CH. DE MARCILLY.

For MEXICOS FORENEDE STATER: JULIO POULAT.

For NORGE: B. WYLLER.

For NEDERLANDENE: J. ALINGH PRINS.

BIJLEVELD.

DIJCKMEESTER.

For POLEN: ST. KOZMINSKI.

FREEDEERIC ZOLL.

For PORTUGAL: BANDEIRA.

For DET SERBISKE, KROATISKE, DR. YANKO CHOUMANE.

SLOVENSKE KONGERIGE: MIHAILO PREEDITCH.

For SVERIGE: E.O.J. BJORKLUND.

H. HJERTEN.

AXEL HASSELROT.

For SCHWEIZ: A. DE PURY.

W. KRAFT.

For SYRIEN og STORE LIBANON: CH. DE MARCILLY.

For CZEKOSLOVAKIET: BARACEK.

PROF. DR. KAREL HERMANN-OTAVSKY.

ING. BOHUSLAV PAVLOUSEK.

For TUNIS: CH. DE MARCILLY.

For TYRKIET:

---------------------------------------------------------------------

Nedenfor anføres Navnene paa de Lande, som har ratificeret eller tiltraadt

Konventionen. Ikrafttrædelsesdatoen er angivet ud for hver enkelt Stat eller

Omraade.

Australien 12. Febr. 1933

Territoriet Papua og Mandatterritoriet Ny-Guinea 12. - 1933

Øen Norfolk og Mandatterritoriet Nauru 29. juli 1936

Belgien 27. - 1929

Brasilien 26. Okt. 1929

Storbritannien 1. Juni 1928

Palæstina (undt. Transjordanien) 12. Sept. 1933

Trinidad og Tobago 21. Okt. 1929

Canada 1. Juni 1928

Czekoslovakiet 3. Marts 1933

Amerikas Forenede Stater 6. - 1931

Frankrig, Algier og Kolonier 20. Okt. 1930

Italien 1. Juni 1928

Eritrea 19. Jan. 1932

De italienske Øer i Ægæerhavet 19. - 1932

Libyen 19. - 1932

Japan 1. - 1935

Korea, Formosa, Syd Sachalin 1. - 1935

Jugoslavien 29. Okt. 1928

Lichtenstein (Fyrstendømme) 14. Juli 1933

Marokko (franske Zone) 20. Okt. 1930

Mexico 16. Jan. 1930

Nederlandene 1. Juni 1928

Nederlandsk Indien 1. - 1928

Surinam og Curacao 1. - 1928

New Zealand 29. Juli 1931

Vest Samosa 29. - 1931

Polen 22. nov. 1931

Portugal med Azorerne og Madeira 17. - 1928

Schweiz 15. Juni 1929

Spanien 1. - 1928

Den spanske Zone i Marokko 27. Juli 1928

Staterne Syrien og Libanon 17. Nov. 1930

Sverige 1. Juli 1934

Tanger (Tangerzonen) 6. Marts 1936

Tunis 20. Okt. 1930

Tyrkiet 21. Aug. 1930

Tyskland 1. Juni 1928

Østrig 1. - 1928

Ungarn 16. Maj 1929

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at

Konventionen for Kongeriget Danmarks Vedkommende er traadt i Kraft den 10.

September 1937.

Udenrigsministeriet, den 15. Juni 1938.

P.Munch.

Lignende dokumenter