Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999

KEN nr 10476 af 22/09/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet24. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

89/1999

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en

række artikler bragt i Berlingske Tidende den 4., 5. og 6. juli 1999,

idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget

over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Den 4. juli 1999 bragte bladet på forsiden

følgende artikel under overskriften "Kontrol med dansk

østhjælp svigter":

"Modvind: Miljøstyrelsen og danske

producenter har svigtet i vindmølle-projekter til Østeuropa med

offentlig støtte. Østtyske mølledele er solgt som

danske, og giganten Vestas beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse

på vej.

Danmarks stort anlagte miljøstøtte til

Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og

svigt i Miljøstyrelsens kontrol.

For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske

og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med

funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i

Aalborg.

Alligevel fik dette og andre tvivlsomme

mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen.

Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods

rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved

sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til

projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.

"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af

Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige

møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger

Læs alt

ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice,

Roskilde.

Møllerne fra Genvind er bare to af 12

vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af

miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om

Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de

fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.

Sagen belaster således også en af Danmarks

største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas.

Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige

eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i

Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med

Vestas.

På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger

vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov

iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om

Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum.

Magasin side 6-7

".

På side 6-7 blev bragt en artikel med overskriften

"Øststøtte med stækkede vinger". Heri hed det

bl.a.:

"De lettiske fiskere troede hvert et ord.

Vindmøllen fra Danmark varsler i 1993 en ny tid for

det gamle fiskerkollektiv Røde Stjerne. Russernes

overherredømme er forbi, nu kommer hjælpen fra vest. Danmark

lover fiskerkollektivet strøm til deres maskiner.

Men de lettiske fiskere forstår ikke, hvor

hjælpen bliver af.

Efter fire år rager et nøgent tårn 30

meter op fra Østersøens strandbred. Møllevingerne ligger

på jorden, dækket af et fint lag mos.

Fiskerne fra Letland er blandt modtagerne af den

støtte miljøminister Svend Auken kalder dansk

Marshall-hjælp til Østeuropa.

I 1993 er der travlhed

hos Miljøstyrelsen i

København. Hjælpen til Østeuropa har høj prioritet

i dansk udenrigspolitik, men på kontorerne i Strandgade skal ganske

få embedsmænd administrere 100 millioner kroner. Og der er endnu

flere millioner på vej.

Direktør [K] ringer til Miljøstyrelsen og

præsenterer sin grønne idé: En vindmølle til hver

af de baltiske lande.

Med de tre møller vil [K] åbne det baltiske

marked. Det hele skal styres fra Letland, hvor han allerede har oprettet

kontor. [K] har planer om at starte en egentlig produktion af møller

baseret på en simpel teknologi, som kan produceres på de

tidligere sovjetiske fabrikker.

Direktøren fortæller Miljøstyrelsen om

sit projekt i Ukraine, hvor han er ved at lægge sidste hånd

på en stor mølle på halvøen Krim.

Miljøstyrelsens erfaringer med at opstille

vindmøller i udlandet er begrænset. Indtil 1991 har Danida under

Udenrigsministeriet stået for den danske udviklingsbistand hvad enten

der er tale om at bygge veje eller montere vindmøller.

Men under øststøtten fordeles hundredevis af

millioner i flere ministerier. En stor del af pengene havner i Svend Aukens

stærke Miljøministerium. Og Danidas viden om bistandsprojekter

efterlades i Udenrigsministeriets bygninger på Asiatisk Plads kun

få hundrede meter fra Miljøstyrelsen, hvor direktøren fra

Aalborg taler godt for sit projekt.

I november 1993 bevilger Miljøstyrelsen 3.995.000

kroner til Genvind ApS. Styrelsens informationer om den nye samarbejdspartner

er sparsomme. Fuldmægtig Hans Hornbech henter hjælp i

Energistyrelsen, der i modsætning til Miljøstyrelsen råder

over et kontor med vindtekniske eksperter. Udover at kendskabet til Genvind

er begrænset, oplyser Energistyrelsen, at de nævnte

Genvind-møller ikke er typegodkendte. Det kan Miljøstyrelsen

forlange, foreslår Energistyrelsens eksperter.

Det sker aldrig.

Miljøstyrelsen stiller sig tilfreds med en

prisliste over samtlige typegodkendte møller i Danmark. På

listen understreger [K] to typer, som Genvind-møllerne kan

sammenlignes med. Samtidig oplyser han, at møllerne er specialbygget

til de baltiske lande.

[K] grundlagde Genvind for at servicere ældre

vindmøller blandt andre møller fra Vindsyssel a.m.b.a. Her

var [K] selv ansvarlig for serviceafdelingen i omkring et år. Og der

var nok at se til. Møllelaug og landmænd havde ofte problemer

med deres Vindsyssel-møller. Ifølge [K] blev 15 af de i alt 30

opstillede møller ramt af fejl.

Tårnene fra Polen var i et par tilfælde for

dårligt malede og rustede. Andre gange virkede vindmøllerne

ikke. Og nogle generatorer brændte sammen.

Ifølge [K] adskilte Vindsyssels problemer sig dog

ikke væsentligt fra andre vindmøllefirmaer på den tid.

Havde Miljøstyrelsen kontaktet eksempelvis Danmarks

Vindmølleforening, der repræsenterer størstedelen af

landets mølleejere, havde det fået et noget andet svar.

"Vindsyssel-møllerne var dårligere end de

andre møller på markedet på den tid, og i dag er de kendt

som skraldemøllerne eller Skoda-møllerne," siger foreningens

tekniske konsulent Strange Skriver.

[K] sagde op i Vindsyssel, før selskabet gik

konkurs omkring 1990. Han begyndte for sig selv under navnet Genvind ApS og

overtog senere Vindsyssels kunder, rettigheder og

serviceværktøj. Han fik også et varelager med løse

dele til flere møller.

21. april 1995 kan [K] skibe to 40 fods containere af sted

fra havnen i Fredericia. Et par uger senere sender han en mølle til

Estland. I containerne ligger to 150 kilowatt Genvind-møller med

tårne fra Polen og østtyske Peniggear. Gearene var hentet fra

Vindsyssels konkursbo.

I Letland venter fiskerne spændt. De modtager

containerne med møllen, som skal rejses på en strandeng 100

meter fra Østersøen.

[K] når dog hverken at montere møllen i

Estland eller Letland, før Genvind indhentes af en konkurs. Selv om

den efterlader [K] med en betydelig gæld, overlever hans koncept med

penge fra fonden Dansk Miljøinvest, der køber aktier i det nye

selskab Genvind Production A/S. Fondens formand er Jens Kampmann, landets

første miljøminister og tidligere direktør for

Miljøstyrelsen.

Med Kampmanns navn i ryggen lykkes det [K] at få

lov til at fortsætte projektet.

Trods konkursen frigør Miljøstyrelsen

722.650 kroner, så [K] efter mere end et års forsinkelse kan

afslutte projektet. Pengene stilles til rådighed fra bevillingen til

den litauiske mølle, som Miljøstyrelsen ved samme lejlighed

opgiver.

Men heller ikke denne gang gør [K] arbejdet

færdigt, og pengene fra Miljøstyrelsen udbetales aldrig. Dansk

Miljøinvest trækker sig ud af Genvind Production A/S, og en

konkurs rammer firmaet.

I Liepaja har det gamle fiskerkollektiv efterhånden

fået nok. Den lokale avis opruller sagen om det nøgne tårn

på stranden og de forsinkede danskere.

24. april 1997 skriver direktøren for det lettiske

miljøministerium Zigfrid Bruveris til sine danske kolleger: " efter

at Kruse (det gamle fiskerkollektiv, red.) har ventet i fire år,

er det svært at argumentere mod deres ønske om omsider at

få en vindmølle."

Miljøstyrelsen sender klagebrevet videre til [K]

med krav om en forklaring på forsinkelsen. Intet sker.

Der skal et sammentræf til, før der kommer

skred i sagen.

I sommeren 1997 sender Energistyrelsen en konsulent til

Baltikum for at undersøge mulighederne for dansk vindkraft

intetanende, at kollegaerne i Strandgade i fire år har forsøgt

at få rejst tre møller.

For esterne virker det besynderligt, da konsulent Per

Lundsager fra Darup Associates spørger, om de ikke har lyst til at

få en vindmølle.

"Jo tak," lyder svaret, men det har de prøvet i

nogle år, og møllen virker stadig ikke.

Først da konsulenten underrettet Energistyrelsen om

den stillestående mølle i Estland, sker der noget i

Miljøstyrelsen. Styrelsen sender et oprydningshold anført af

Per Lundsager til Baltikum for at bese de møller, [K] aldrig har

nået at montere.

På øen Hiumaa i Estland finder de en

mølle i forfald. Det polske tårn er tæret af rust.

Kablerne dingler i mølletårnet seks meter for korte.

Oprydningsholdet konstaterer, at [K] sendte en kasse med nye kabler af sted,

men han fik dem aldrig monteret. Tænderne i gearet er i mellemtiden

beskadigede. Samtidig har det lækket omkring 30 liter olie, der er

løbet ned gennem tårnet. Alt er smurt ind.

Oprydningsholdet opdager, at det originale typeskilt med

serienummer og navnet på fabrikanten, østtyske Penig, er

væk. På gearets nye, blanke skilt står i stedet:

Genvind.

På fire dage reparerer oprydningsholdet

møllen. 18. september 1997 klokken 15.25 snurrer vingerne for

første gang.

Holdet fortsætter til det gamle fiskerkollektiv i

Letland, hvor både ansatte og myndigheder er ved helt at opgive

håbet om nogensinde at se møllen køre.

På jorden hviler vingerne, tilgroet med mos.

Kablerne falder som spaghetti ud af tårnet seks

meter for lange. Kablerne afkortes, og så sker det, fiskerne i Liepaja

har ventet fire år på: Møllevingerne suser.

Men spørgsmålet er hvor længe. En af de

ansvarlige for oprydningen, direktør Ib Nørregaard fra

møllefirmaet Danservice ved Roskilde, frygter, at møllerne kan

gå i stå når som helst.

"Det er nogle dårlige møller, og projektet

skulle aldrig have været sat i gang. Esterne og letterne var bedre

tjent uden de møller. Jeg er rystet over, at man kan få penge ud

af Miljøstyrelsen på den måde," siger han.

Ib Nørregaard har aldrig fortalt balterne

sandheden om deres møller.

"Jeg har ikke sagt til dem, at det er dårlige

møller, de har stående. Det er der ingen grund til de var

så glade, da de endelig kom til at køre," siger han.

[K] ærgrer sig over, at han aldrig fik monteret

møllerne i Baltikum.

"Jeg beklager, at projektet blev så forsinket. Set i

bakspejlet var der ikke budgetteret med de meget vanskelige arbejdsforhold i

Baltikum. Men jeg deler ikke Ib Nørregaards opfattelse af

møllerne jeg mener fortsat, det er et velegnet projekt til udbygning

af vindkraft i Baltikum," siger han.

[K] mener samtidig, at han var i sin gode ret til at

fjerne det østtyske typeskilt og i stedet montere et skilt med

Genvinds navn."Fra at være en individuel gearkasse blev det en del af

en helhed en mølle leveret af Genvind. Indvendig i gearkassen

står gearets typenummer fortsat, så der er ingen problemer med at

finde, hvad det er for en gearkasse," siger [K].

Han oplyser samtidig, at det ville være uheldigt at

have den østtyske grossists navn placeret på så

fremtrædende en plads.

"Da det var planen, at gearet efterfølgende skulle

serieproduceres i Baltikum, ville vi ikke annoncere med, hvor de kunne finde

grossisten," siger han.

Konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange

Skriver, finder dog Genvinds fremgangsmåde besynderlig.

"Det har jeg aldrig set før. [K] må

være en af de eneste i verden, der arbejder på den måde.

Samlefirmaer er i deres gode ret til at sætte navn på hele

møller, men normalt fifler ingen med underleverandørernes

typeskilte," siger han.

Danmarks ambassadør i Estland, Svend Roed

Nielsen, er på ingen måde imponeret over de danske myndigheders

håndtering af sagen.

"Der gik alt for lang tid, før

Miljøstyrelsen fik eksperter herover og gjort møllen

færdig. Det var en pinlig affære for den danske

øststøtte," siger ambassadøren."

Den 5. juli 1999 bragte bladet en artikel med overskriften

"Hård kritik af fejl i Østeuropa-hjælp" og bl.a.

følgende indhold:

"Manglende kontrol og mistanke om svindel med den danske

støtte til Østeuropa får nu Venstre til at forlange en

øjeblikkelig forklaring fra både miljøminister Svend

Auken (S) og udviklingsminister Poul Nielson (S).

Allerede i dag vil partiet kalde de to ministre i

samråd for blandt andet at få svar på, hvordan

Miljøstyrelsen kunne betale millioner for vindmøller med polske

og østtyske dele, der blev monteret med uoriginale danske typeskilte

og sendt til Baltikum."

Den 6. juli 1999 bragte bladet på forsiden af

sektionen Erhverv en artikel med overskriften " Auken griber ind i

mølle-sag" og bl.a. følgende indhold:

"Modvind: Svend Auken erkender fejl i den danske

miljøstøtte til Østeuropa og truer med at melde

vindmølleproducent til politiet. Samtidig undersøges i

øjeblikket, hvordan et fejlslagent projekt fra erhvervsgiganten Vestas

kan redes.

Miljøminister Svend Auken (S) griber nu ind i

sagen om fejlslagne vindmølleprojekter, som har kostet de danske

skatteydere 20 millioner kroner. Pengene er hentet fra den stort anlagte

miljøstøtte til Østeuropa.

I første omgang vil ministeren have

undersøgt, om "Miljøstyrelsen er blevet decideret snydt" af det

nu konkursramte selskab Genvind fra Aalborg, der med millionstøtte fra

staten har sendt østtyske og polske mølledele til Baltikum

monteret med nye, men uoriginale danske typeskilte.

"Hvis der er problemer af denne karakter, kan det i sidste

ende medføre et retsligt efterspil," oplyser Svend Auken i et

debatindlæg i dagens avis.

Samtidig oplyser ministeren, at det i øjeblikket

overvejes, hvordan et fejlslagent millionprojekt i det nordlige Tjekkiet "kan

rettes op". Her har en af verdens største vindmølleproducenter,

danske Vestas, rejst en vindmøllepark i et bjergområde, hvor

vinden kun blæser en tredjedal af det oplyste."

Fiasko-møller skader image

Side 2".

På side 2 hed det bl.a.:

"En række forfejlede vindmøller i

Østeuropa pletter Danmarks image som verdens førende

vindmøllenation.

Det vurderer direktør for brancheorganisationen

Vindmølleindustrien, Søren Krohn. Han afviser dog, at

skaderne umiddelbart vil få konsekvenser for den danske eksport af

vindmøller, der sidste år var på 5,2 milliarder

kroner.

"Sagen vil mest skade branchens omdømme herhjemme,

men dansk vindmølleindustris ry i udlandet kan holde til det, fordi

99,9 procent af vindmøllerne til eksport kommer fra velrenommerede

firmaer," siger Søren Krohn.

Direktøren for Vindmølleindustrien oplyser,

at det har været en kendt sag i branchen, at to vindmøller uden

typegodkendelse fra firmaet Genvind i Aalborg stod ufærdige i Estland

og Letland i to år. Han mener, at Miljøstyrelsen aldrig skulle

have bevilget knap fire millioner kroner fra Øststøttepuljen

til Genvind-møllerne.

"Det er uheldigt at vælge vindmøller, der

ikke er typegodkendte, og det er yderligere uheldigt, at de kommer fra et

lille firma, der ikke har et ry at forsvare. Møllerne burde være

anerkendte og gennemprøvede på dansk grund, før vi

vælger at gå ud på eksportmarkedet og dumme os midt i

udstillingsvinduet," siger Søren Krohn. Han mener dermed, at

Miljøstyrelsen selv bærer en væsentlig del af ansvaret

for, at projektet kuldsejlede."

Bladet har den 7. juli 1999 bragt følgende

"Rettelse":

"Af specialteksten til artiklen " Auken griber ind i

møllesag" i Erhverv i går fremgår det, at

miljøminister Svend Auken truer med en politianmeldelse af omtalte

mølleproducent. Det er upræcist, idet ministeren som det

fremgår af selve artiklen ikke giver udtryk for, om et retsligt

efterspil skal være civilt eller strafferetsligt. Vi beklager

fejlen.

Red.

"

Klageren har gentagne gange rettet henvendelse til bladet

og har i den forbindelse klaget over tilsidesættelse af god

presseskik.

Bladet har den 9. juli 1999 bragt følgende med

overskriften "Snyd med vindmøller?":

"Møllerne i Baltikum kører med en god

produktion. Der er ikke tale om en fiasko.

Af [K]

Fhv. direktør

Genvind ApS

Sverrigårdsvej 3

Skørping

Som en af hovedpersonerne i avisens debat om

vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse

læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes

behandling af forløbet har været interessant og fra et

presseetisk synspunkt foruroligende læsning.

Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes

afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener,

at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes

projekter.

Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit

samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags

Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en

række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været

brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over

undertegnede, vindmøller og Øststøtten.

Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet

lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de

store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til

Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man

meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet,

især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi

som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede

frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville

beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde

den nødvendige købekraft.

Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte

blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op,

møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på

lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en

stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes

til mere fredelige sysler.

Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende,

end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket

resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet

stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god

produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i

Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år,

hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og

bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.

I den konkrete sag vedrørende vores møller

til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende

danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er

absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende

vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke

man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne,

hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der

ikke har gear- og generatorfabrikker?

For at kunne skrive en overskrift om svindel har man

fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et

tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så

fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle

fejl i det sammen med journalisterne.

Af hensyn til historiens sensationsindhold har

skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at

møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter

at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at

balterne selv skal producere vindmøller.

Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af

de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at

Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en

uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge

lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens

resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må

til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen

fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."

Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet

anmodet om følgende genmæle:

"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli

påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med

Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet

der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om

svindel.

Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli

påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske

mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds

møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter

af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller

mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.

Berlingske Tidende har i sin artikelserie

påstået, at de af Genvind leverede møller er

"fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har

fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.

Berlingske Tidende har påstået, at der er

sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er

ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original

ubrugt fabriksstand.

Berlingske Tidende har påstået, at Genvind

hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette

er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset

fra købers nettilslutning og mindre justeringer.

Berlingske Tidende påstår, at kablerne i

møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde

præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens

computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.

Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige

typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er

væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der

på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men

derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.

Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i

1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er

ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra

Danmark.

[K]".

Klageren har anført, at artiklerne er

fejlbehæftede og har en række faktuelle udeladelser, der sammen

med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet

klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.

Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham

tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og mangler.

Det debatindlæg fra klageren, som er blevet bragt, giver på ingen

måde et balanceret billede af de korrekte informationer, idet

hovedartiklen var på 2 sider og var anbragt særdeles

fremtrædende.

Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har

konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra

Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.

Klageren har videre anført, at bladet har

fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på

grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske

artikel.

Klageren har herudover anført, at bladet har

undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har

kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles

tilfredsstillende produktion.

Klageren har desuden anført, at bladet har

viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet

bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.

Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har

brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans

selskab.

Bladet har i en udtalelse afvist klagen og har

anført, at de oplysninger, bladet har bragt, har været

efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det

særlige privilegium at have deltaget i den påklagede artikels

tilblivelse i alle led.

Bladet har videre anført, at bladet hylder det

princip, at personer, der med rette eller urette føler sig slet

behandlet af bladet, skal have mulighed for et genmæle,

fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke

nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i

begrebet. Bladet bragte derfor klagerens indlæg den 9. juli

ukommenteret. Det er derfor usandt, at bladet ikke ville lade klageren tage

korrekt til genmæle i bladet.

Bladet har yderligere anført, at oplysningerne er

endog særdeles grundigt efterprøvet, og at klageren i hele

forløbet er blevet holdt løbende underrettet om artiklernes

indhold for så vidt angår klagerens virksomhed.

Bladet har herudover anført, at

Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov ikke har henvendt

sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet fejlciteret eller

har udtalt sig på et utilstrækkeligt grundlag.

Bladet har desuden anført, at en række af de

"fejl", klageren har påstået, at artiklen rummer, for flertallets

vedkommende rettelig er en strid om det korrekte ord. Bladet erkender og

beklager, at der et enkelt sted er gået kludder i kronologien, idet

klagerens møller ikke var afskibet i oktober 1994.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har på baggrund af de

foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat,

bladet har bragt af underdirektørens udtalelser.

Pressenævnet finder, at bladets oplysninger er

efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige

personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet

til orde i forbindelse med artiklen den 4. juli 1999. Pressenævnet

finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Bladet har efterfølgende bragt et omfattende

indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at klageren herudover

ikke er berettiget til et genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.

Lignende dokumenter