Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
89/1999
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en
række artikler bragt i Berlingske Tidende den 4., 5. og 6. juli 1999,
idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget
over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
Den 4. juli 1999 bragte bladet på forsiden
følgende artikel under overskriften "Kontrol med dansk
østhjælp svigter":
"Modvind: Miljøstyrelsen og danske
producenter har svigtet i vindmølle-projekter til Østeuropa med
offentlig støtte. Østtyske mølledele er solgt som
danske, og giganten Vestas beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse
på vej.
Danmarks stort anlagte miljøstøtte til
Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og
svigt i Miljøstyrelsens kontrol.
For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske
og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med
funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i
Aalborg.
Alligevel fik dette og andre tvivlsomme
mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen.
Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods
rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved
sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til
projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.
"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af
Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige
møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger
Læs alt
ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice,
Roskilde.
Møllerne fra Genvind er bare to af 12
vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af
miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om
Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de
fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.
Sagen belaster således også en af Danmarks
største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas.
Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige
eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i
Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med
Vestas.
På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger
vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov
iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om
Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum.
Magasin side 6-7
".
På side 6-7 blev bragt en artikel med overskriften
"Øststøtte med stækkede vinger". Heri hed det
bl.a.:
"De lettiske fiskere troede hvert et ord.
Vindmøllen fra Danmark varsler i 1993 en ny tid for
det gamle fiskerkollektiv Røde Stjerne. Russernes
overherredømme er forbi, nu kommer hjælpen fra vest. Danmark
lover fiskerkollektivet strøm til deres maskiner.
Men de lettiske fiskere forstår ikke, hvor
hjælpen bliver af.
Efter fire år rager et nøgent tårn 30
meter op fra Østersøens strandbred. Møllevingerne ligger
på jorden, dækket af et fint lag mos.
Fiskerne fra Letland er blandt modtagerne af den
støtte miljøminister Svend Auken kalder dansk
Marshall-hjælp til Østeuropa.
I 1993 er der travlhed
hos Miljøstyrelsen i
København. Hjælpen til Østeuropa har høj prioritet
i dansk udenrigspolitik, men på kontorerne i Strandgade skal ganske
få embedsmænd administrere 100 millioner kroner. Og der er endnu
flere millioner på vej.
Direktør [K] ringer til Miljøstyrelsen og
præsenterer sin grønne idé: En vindmølle til hver
af de baltiske lande.
Med de tre møller vil [K] åbne det baltiske
marked. Det hele skal styres fra Letland, hvor han allerede har oprettet
kontor. [K] har planer om at starte en egentlig produktion af møller
baseret på en simpel teknologi, som kan produceres på de
tidligere sovjetiske fabrikker.
Direktøren fortæller Miljøstyrelsen om
sit projekt i Ukraine, hvor han er ved at lægge sidste hånd
på en stor mølle på halvøen Krim.
Miljøstyrelsens erfaringer med at opstille
vindmøller i udlandet er begrænset. Indtil 1991 har Danida under
Udenrigsministeriet stået for den danske udviklingsbistand hvad enten
der er tale om at bygge veje eller montere vindmøller.
Men under øststøtten fordeles hundredevis af
millioner i flere ministerier. En stor del af pengene havner i Svend Aukens
stærke Miljøministerium. Og Danidas viden om bistandsprojekter
efterlades i Udenrigsministeriets bygninger på Asiatisk Plads kun
få hundrede meter fra Miljøstyrelsen, hvor direktøren fra
Aalborg taler godt for sit projekt.
I november 1993 bevilger Miljøstyrelsen 3.995.000
kroner til Genvind ApS. Styrelsens informationer om den nye samarbejdspartner
er sparsomme. Fuldmægtig Hans Hornbech henter hjælp i
Energistyrelsen, der i modsætning til Miljøstyrelsen råder
over et kontor med vindtekniske eksperter. Udover at kendskabet til Genvind
er begrænset, oplyser Energistyrelsen, at de nævnte
Genvind-møller ikke er typegodkendte. Det kan Miljøstyrelsen
forlange, foreslår Energistyrelsens eksperter.
Det sker aldrig.
Miljøstyrelsen stiller sig tilfreds med en
prisliste over samtlige typegodkendte møller i Danmark. På
listen understreger [K] to typer, som Genvind-møllerne kan
sammenlignes med. Samtidig oplyser han, at møllerne er specialbygget
til de baltiske lande.
[K] grundlagde Genvind for at servicere ældre
vindmøller blandt andre møller fra Vindsyssel a.m.b.a. Her
var [K] selv ansvarlig for serviceafdelingen i omkring et år. Og der
var nok at se til. Møllelaug og landmænd havde ofte problemer
med deres Vindsyssel-møller. Ifølge [K] blev 15 af de i alt 30
opstillede møller ramt af fejl.
Tårnene fra Polen var i et par tilfælde for
dårligt malede og rustede. Andre gange virkede vindmøllerne
ikke. Og nogle generatorer brændte sammen.
Ifølge [K] adskilte Vindsyssels problemer sig dog
ikke væsentligt fra andre vindmøllefirmaer på den tid.
Havde Miljøstyrelsen kontaktet eksempelvis Danmarks
Vindmølleforening, der repræsenterer størstedelen af
landets mølleejere, havde det fået et noget andet svar.
"Vindsyssel-møllerne var dårligere end de
andre møller på markedet på den tid, og i dag er de kendt
som skraldemøllerne eller Skoda-møllerne," siger foreningens
tekniske konsulent Strange Skriver.
[K] sagde op i Vindsyssel, før selskabet gik
konkurs omkring 1990. Han begyndte for sig selv under navnet Genvind ApS og
overtog senere Vindsyssels kunder, rettigheder og
serviceværktøj. Han fik også et varelager med løse
dele til flere møller.
21. april 1995 kan [K] skibe to 40 fods containere af sted
fra havnen i Fredericia. Et par uger senere sender han en mølle til
Estland. I containerne ligger to 150 kilowatt Genvind-møller med
tårne fra Polen og østtyske Peniggear. Gearene var hentet fra
Vindsyssels konkursbo.
I Letland venter fiskerne spændt. De modtager
containerne med møllen, som skal rejses på en strandeng 100
meter fra Østersøen.
[K] når dog hverken at montere møllen i
Estland eller Letland, før Genvind indhentes af en konkurs. Selv om
den efterlader [K] med en betydelig gæld, overlever hans koncept med
penge fra fonden Dansk Miljøinvest, der køber aktier i det nye
selskab Genvind Production A/S. Fondens formand er Jens Kampmann, landets
første miljøminister og tidligere direktør for
Miljøstyrelsen.
Med Kampmanns navn i ryggen lykkes det [K] at få
lov til at fortsætte projektet.
Trods konkursen frigør Miljøstyrelsen
722.650 kroner, så [K] efter mere end et års forsinkelse kan
afslutte projektet. Pengene stilles til rådighed fra bevillingen til
den litauiske mølle, som Miljøstyrelsen ved samme lejlighed
opgiver.
Men heller ikke denne gang gør [K] arbejdet
færdigt, og pengene fra Miljøstyrelsen udbetales aldrig. Dansk
Miljøinvest trækker sig ud af Genvind Production A/S, og en
konkurs rammer firmaet.
I Liepaja har det gamle fiskerkollektiv efterhånden
fået nok. Den lokale avis opruller sagen om det nøgne tårn
på stranden og de forsinkede danskere.
24. april 1997 skriver direktøren for det lettiske
miljøministerium Zigfrid Bruveris til sine danske kolleger: " efter
at Kruse (det gamle fiskerkollektiv, red.) har ventet i fire år,
er det svært at argumentere mod deres ønske om omsider at
få en vindmølle."
Miljøstyrelsen sender klagebrevet videre til [K]
med krav om en forklaring på forsinkelsen. Intet sker.
Der skal et sammentræf til, før der kommer
skred i sagen.
I sommeren 1997 sender Energistyrelsen en konsulent til
Baltikum for at undersøge mulighederne for dansk vindkraft
intetanende, at kollegaerne i Strandgade i fire år har forsøgt
at få rejst tre møller.
For esterne virker det besynderligt, da konsulent Per
Lundsager fra Darup Associates spørger, om de ikke har lyst til at
få en vindmølle.
"Jo tak," lyder svaret, men det har de prøvet i
nogle år, og møllen virker stadig ikke.
Først da konsulenten underrettet Energistyrelsen om
den stillestående mølle i Estland, sker der noget i
Miljøstyrelsen. Styrelsen sender et oprydningshold anført af
Per Lundsager til Baltikum for at bese de møller, [K] aldrig har
nået at montere.
På øen Hiumaa i Estland finder de en
mølle i forfald. Det polske tårn er tæret af rust.
Kablerne dingler i mølletårnet seks meter for korte.
Oprydningsholdet konstaterer, at [K] sendte en kasse med nye kabler af sted,
men han fik dem aldrig monteret. Tænderne i gearet er i mellemtiden
beskadigede. Samtidig har det lækket omkring 30 liter olie, der er
løbet ned gennem tårnet. Alt er smurt ind.
Oprydningsholdet opdager, at det originale typeskilt med
serienummer og navnet på fabrikanten, østtyske Penig, er
væk. På gearets nye, blanke skilt står i stedet:
Genvind.
På fire dage reparerer oprydningsholdet
møllen. 18. september 1997 klokken 15.25 snurrer vingerne for
første gang.
Holdet fortsætter til det gamle fiskerkollektiv i
Letland, hvor både ansatte og myndigheder er ved helt at opgive
håbet om nogensinde at se møllen køre.
På jorden hviler vingerne, tilgroet med mos.
Kablerne falder som spaghetti ud af tårnet seks
meter for lange. Kablerne afkortes, og så sker det, fiskerne i Liepaja
har ventet fire år på: Møllevingerne suser.
Men spørgsmålet er hvor længe. En af de
ansvarlige for oprydningen, direktør Ib Nørregaard fra
møllefirmaet Danservice ved Roskilde, frygter, at møllerne kan
gå i stå når som helst.
"Det er nogle dårlige møller, og projektet
skulle aldrig have været sat i gang. Esterne og letterne var bedre
tjent uden de møller. Jeg er rystet over, at man kan få penge ud
af Miljøstyrelsen på den måde," siger han.
Ib Nørregaard har aldrig fortalt balterne
sandheden om deres møller.
"Jeg har ikke sagt til dem, at det er dårlige
møller, de har stående. Det er der ingen grund til de var
så glade, da de endelig kom til at køre," siger han.
[K] ærgrer sig over, at han aldrig fik monteret
møllerne i Baltikum.
"Jeg beklager, at projektet blev så forsinket. Set i
bakspejlet var der ikke budgetteret med de meget vanskelige arbejdsforhold i
Baltikum. Men jeg deler ikke Ib Nørregaards opfattelse af
møllerne jeg mener fortsat, det er et velegnet projekt til udbygning
af vindkraft i Baltikum," siger han.
[K] mener samtidig, at han var i sin gode ret til at
fjerne det østtyske typeskilt og i stedet montere et skilt med
Genvinds navn."Fra at være en individuel gearkasse blev det en del af
en helhed en mølle leveret af Genvind. Indvendig i gearkassen
står gearets typenummer fortsat, så der er ingen problemer med at
finde, hvad det er for en gearkasse," siger [K].
Han oplyser samtidig, at det ville være uheldigt at
have den østtyske grossists navn placeret på så
fremtrædende en plads.
"Da det var planen, at gearet efterfølgende skulle
serieproduceres i Baltikum, ville vi ikke annoncere med, hvor de kunne finde
grossisten," siger han.
Konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange
Skriver, finder dog Genvinds fremgangsmåde besynderlig.
"Det har jeg aldrig set før. [K] må
være en af de eneste i verden, der arbejder på den måde.
Samlefirmaer er i deres gode ret til at sætte navn på hele
møller, men normalt fifler ingen med underleverandørernes
typeskilte," siger han.
Danmarks ambassadør i Estland, Svend Roed
Nielsen, er på ingen måde imponeret over de danske myndigheders
håndtering af sagen.
"Der gik alt for lang tid, før
Miljøstyrelsen fik eksperter herover og gjort møllen
færdig. Det var en pinlig affære for den danske
øststøtte," siger ambassadøren."
Den 5. juli 1999 bragte bladet en artikel med overskriften
"Hård kritik af fejl i Østeuropa-hjælp" og bl.a.
følgende indhold:
"Manglende kontrol og mistanke om svindel med den danske
støtte til Østeuropa får nu Venstre til at forlange en
øjeblikkelig forklaring fra både miljøminister Svend
Auken (S) og udviklingsminister Poul Nielson (S).
Allerede i dag vil partiet kalde de to ministre i
samråd for blandt andet at få svar på, hvordan
Miljøstyrelsen kunne betale millioner for vindmøller med polske
og østtyske dele, der blev monteret med uoriginale danske typeskilte
og sendt til Baltikum."
Den 6. juli 1999 bragte bladet på forsiden af
sektionen Erhverv en artikel med overskriften " Auken griber ind i
mølle-sag" og bl.a. følgende indhold:
"Modvind: Svend Auken erkender fejl i den danske
miljøstøtte til Østeuropa og truer med at melde
vindmølleproducent til politiet. Samtidig undersøges i
øjeblikket, hvordan et fejlslagent projekt fra erhvervsgiganten Vestas
kan redes.
Miljøminister Svend Auken (S) griber nu ind i
sagen om fejlslagne vindmølleprojekter, som har kostet de danske
skatteydere 20 millioner kroner. Pengene er hentet fra den stort anlagte
miljøstøtte til Østeuropa.
I første omgang vil ministeren have
undersøgt, om "Miljøstyrelsen er blevet decideret snydt" af det
nu konkursramte selskab Genvind fra Aalborg, der med millionstøtte fra
staten har sendt østtyske og polske mølledele til Baltikum
monteret med nye, men uoriginale danske typeskilte.
"Hvis der er problemer af denne karakter, kan det i sidste
ende medføre et retsligt efterspil," oplyser Svend Auken i et
debatindlæg i dagens avis.
Samtidig oplyser ministeren, at det i øjeblikket
overvejes, hvordan et fejlslagent millionprojekt i det nordlige Tjekkiet "kan
rettes op". Her har en af verdens største vindmølleproducenter,
danske Vestas, rejst en vindmøllepark i et bjergområde, hvor
vinden kun blæser en tredjedal af det oplyste."
Fiasko-møller skader image
Side 2".
På side 2 hed det bl.a.:
"En række forfejlede vindmøller i
Østeuropa pletter Danmarks image som verdens førende
vindmøllenation.
Det vurderer direktør for brancheorganisationen
Vindmølleindustrien, Søren Krohn. Han afviser dog, at
skaderne umiddelbart vil få konsekvenser for den danske eksport af
vindmøller, der sidste år var på 5,2 milliarder
kroner.
"Sagen vil mest skade branchens omdømme herhjemme,
men dansk vindmølleindustris ry i udlandet kan holde til det, fordi
99,9 procent af vindmøllerne til eksport kommer fra velrenommerede
firmaer," siger Søren Krohn.
Direktøren for Vindmølleindustrien oplyser,
at det har været en kendt sag i branchen, at to vindmøller uden
typegodkendelse fra firmaet Genvind i Aalborg stod ufærdige i Estland
og Letland i to år. Han mener, at Miljøstyrelsen aldrig skulle
have bevilget knap fire millioner kroner fra Øststøttepuljen
til Genvind-møllerne.
"Det er uheldigt at vælge vindmøller, der
ikke er typegodkendte, og det er yderligere uheldigt, at de kommer fra et
lille firma, der ikke har et ry at forsvare. Møllerne burde være
anerkendte og gennemprøvede på dansk grund, før vi
vælger at gå ud på eksportmarkedet og dumme os midt i
udstillingsvinduet," siger Søren Krohn. Han mener dermed, at
Miljøstyrelsen selv bærer en væsentlig del af ansvaret
for, at projektet kuldsejlede."
Bladet har den 7. juli 1999 bragt følgende
"Rettelse":
"Af specialteksten til artiklen " Auken griber ind i
møllesag" i Erhverv i går fremgår det, at
miljøminister Svend Auken truer med en politianmeldelse af omtalte
mølleproducent. Det er upræcist, idet ministeren som det
fremgår af selve artiklen ikke giver udtryk for, om et retsligt
efterspil skal være civilt eller strafferetsligt. Vi beklager
fejlen.
Red.
"
Klageren har gentagne gange rettet henvendelse til bladet
og har i den forbindelse klaget over tilsidesættelse af god
presseskik.
Bladet har den 9. juli 1999 bragt følgende med
overskriften "Snyd med vindmøller?":
"Møllerne i Baltikum kører med en god
produktion. Der er ikke tale om en fiasko.
Af [K]
Fhv. direktør
Genvind ApS
Sverrigårdsvej 3
Skørping
Som en af hovedpersonerne i avisens debat om
vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse
læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes
behandling af forløbet har været interessant og fra et
presseetisk synspunkt foruroligende læsning.
Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes
afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener,
at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes
projekter.
Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit
samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags
Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en
række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været
brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over
undertegnede, vindmøller og Øststøtten.
Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet
lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de
store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til
Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man
meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet,
især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi
som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede
frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville
beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde
den nødvendige købekraft.
Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte
blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op,
møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på
lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en
stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes
til mere fredelige sysler.
Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende,
end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket
resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet
stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god
produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i
Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år,
hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og
bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.
I den konkrete sag vedrørende vores møller
til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende
danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er
absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende
vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke
man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne,
hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der
ikke har gear- og generatorfabrikker?
For at kunne skrive en overskrift om svindel har man
fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et
tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så
fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle
fejl i det sammen med journalisterne.
Af hensyn til historiens sensationsindhold har
skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at
møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter
at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at
balterne selv skal producere vindmøller.
Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af
de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at
Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en
uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge
lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens
resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må
til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen
fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."
Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet
anmodet om følgende genmæle:
"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli
påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med
Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet
der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om
svindel.
Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli
påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske
mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds
møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter
af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller
mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.
Berlingske Tidende har i sin artikelserie
påstået, at de af Genvind leverede møller er
"fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har
fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.
Berlingske Tidende har påstået, at der er
sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er
ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original
ubrugt fabriksstand.
Berlingske Tidende har påstået, at Genvind
hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette
er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset
fra købers nettilslutning og mindre justeringer.
Berlingske Tidende påstår, at kablerne i
møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde
præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens
computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.
Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige
typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er
væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der
på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men
derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.
Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i
1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er
ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra
Danmark.
[K]".
Klageren har anført, at artiklerne er
fejlbehæftede og har en række faktuelle udeladelser, der sammen
med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet
klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.
Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham
tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og mangler.
Det debatindlæg fra klageren, som er blevet bragt, giver på ingen
måde et balanceret billede af de korrekte informationer, idet
hovedartiklen var på 2 sider og var anbragt særdeles
fremtrædende.
Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har
konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra
Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.
Klageren har videre anført, at bladet har
fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på
grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske
artikel.
Klageren har herudover anført, at bladet har
undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har
kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles
tilfredsstillende produktion.
Klageren har desuden anført, at bladet har
viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet
bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.
Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har
brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans
selskab.
Bladet har i en udtalelse afvist klagen og har
anført, at de oplysninger, bladet har bragt, har været
efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det
særlige privilegium at have deltaget i den påklagede artikels
tilblivelse i alle led.
Bladet har videre anført, at bladet hylder det
princip, at personer, der med rette eller urette føler sig slet
behandlet af bladet, skal have mulighed for et genmæle,
fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke
nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i
begrebet. Bladet bragte derfor klagerens indlæg den 9. juli
ukommenteret. Det er derfor usandt, at bladet ikke ville lade klageren tage
korrekt til genmæle i bladet.
Bladet har yderligere anført, at oplysningerne er
endog særdeles grundigt efterprøvet, og at klageren i hele
forløbet er blevet holdt løbende underrettet om artiklernes
indhold for så vidt angår klagerens virksomhed.
Bladet har herudover anført, at
Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov ikke har henvendt
sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet fejlciteret eller
har udtalt sig på et utilstrækkeligt grundlag.
Bladet har desuden anført, at en række af de
"fejl", klageren har påstået, at artiklen rummer, for flertallets
vedkommende rettelig er en strid om det korrekte ord. Bladet erkender og
beklager, at der et enkelt sted er gået kludder i kronologien, idet
klagerens møller ikke var afskibet i oktober 1994.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har på baggrund af de
foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat,
bladet har bragt af underdirektørens udtalelser.
Pressenævnet finder, at bladets oplysninger er
efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige
personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet
til orde i forbindelse med artiklen den 4. juli 1999. Pressenævnet
finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
Bladet har efterfølgende bragt et omfattende
indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at klageren herudover
ikke er berettiget til et genmæle.
Afsagt den 22. september 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/2002 Retsinformation · 22. august 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 36/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01011 Retsinformation · 20. december 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-155 Retsinformation · 21. december 2004