Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999

KEN nr 10478 af 22/09/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet24. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

96/1999

En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en

artikel bragt på www.berlingske.dk (Berlingske Tidendes Internetavis)

den 4. juli 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er

endvidere klaget over, at Berlingske Tidendes Internetavis har afvist at

bringe et genmæle.

Artiklen lød:

"Kontrol med dansk østhjælp svigter.

Miljøstyrelsen og danske producenter har svigtet i

vindmølle-projekter til Østeuropa med offentlig støtte.

Østtyske mølledele er solgt som danske, og giganten Vestas

beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse på vej.

Danmarks stort anlagte miljøstøtte til

Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og

svigt i Miljøstyrelsens kontrol.

For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske

og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med

funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i

Aalborg.

Alligevel fik dette og andre tvivlsomme

mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen.

Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods

rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved

sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til

projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.

"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af

Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige

møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger

ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice,

Læs alt

Roskilde.

Møllerne fra Genvind er bare to af 12

vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af

miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om

Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de

fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.

Sagen belaster således også en af Danmarks

største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas.

Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige

eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i

Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med

Vestas.

På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger

vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov

iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om

Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum."

Berlingske Tidendes Internetavis har den 8. juli 1999

bragt følgende:

"Snyd med vindmøller?":

"Møllerne i Baltikum kører med en god

produktion. Der er ikke tale om en fiasko.

Af [K]

Fhv. direktør

Genvind ApS

Sverrigårdsvej 3

Skørping

Som en af hovedpersonerne i avisens debat om

vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse

læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes

behandling af forløbet har været interessant og fra et

presseetisk synspunkt foruroligende læsning.

Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes

afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener,

at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes

projekter.

Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit

samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags

Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en

række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været

brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over

undertegnede, vindmøller og Øststøtten.

Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet

lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de

store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til

Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man

meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet,

især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi

som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede

frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville

beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde

den nødvendige købekraft.

Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte

blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op,

møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på

lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en

stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes

til mere fredelige sysler.

Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende,

end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket

resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet

stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god

produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i

Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år,

hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og

bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.

I den konkrete sag vedrørende vores møller

til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende

danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er

absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende

vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke

man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne,

hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der

ikke har gear- og generatorfabrikker?

For at kunne skrive en overskrift om svindel har man

fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et

tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så

fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle

fejl i det sammen med journalisterne.

Af hensyn til historiens sensationsindhold har

skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at

møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter

at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at

balterne selv skal producere vindmøller.

Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af

de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at

Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en

uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge

lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens

resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må

til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen

fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."

Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet

anmodet om følgende genmæle:

"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli

påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med

Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet

der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om

svindel.

Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli

påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske

mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds

møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter

af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller

mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.

Berlingske Tidende har i sin artikelserie

påstået, at de af Genvind leverede møller er

"fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har

fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.

Berlingske Tidende har påstået, at der er

sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er

ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original

ubrugt fabriksstand.

Berlingske Tidende har påstået, at Genvind

hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette

er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset

fra købers nettilslutning og mindre justeringer.

Berlingske Tidende påstår, at kablerne i

møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde

præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens

computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.

Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige

typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er

væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der

på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men

derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.

Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i

1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er

ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra

Danmark.

[K]".

Klageren har anført, at artiklen er

fejlbehæftet og har en række faktuelle udeladelser, der sammen

med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet

klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.

Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham

tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og

mangler.

Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har

konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra

Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.

Klageren har videre anført, at bladet har

fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på

grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske

artikel.

Klageren har herudover anført, at bladet har

undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har

kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles

tilfredsstillende produktion.

Klageren har desuden anført, at bladet har

viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet

bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.

Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har

brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans

selskab.

Berlingske Tidendes Internetavis har i en udtalelse afvist

klagen og har anført, at de oplysninger, man har bragt, har

været efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det

særlige privilegium at have deltaget i tilblivelsen af den artikel, der

dannede grundlag for artiklen på internettet.

Berlingske Tidendes Internetavis har videre anført,

at man hylder det princip, at personer, der med rette eller urette

føler sig slet behandlet, skal have mulighed for et genmæle,

fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke

nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i

begrebet.

Berlingske Tidendes Internetavis har yderligere

anført, at oplysningerne er endog særdeles grundigt

efterprøvet, og at klageren i hele forløbet er blevet holdt

løbende underrettet om artiklernes indhold for så vidt

angår klagerens virksomhed.

Berlingske Tidendes Internetavis har herudover

anført, at Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov

ikke har henvendt sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet

fejlciteret eller har udtalt sig på et utilstrækkeligt

grundlag.

Berlingske Tidendes Internetavis har desuden

anført, at en række af de "fejl", klageren har

påstået, at artiklen rummer, for flertallets vedkommende rettelig

er en strid om det korrekte ord.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har på baggrund af de

foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat,

internetavisen har bragt af underdirektørens udtalelser.

Pressenævnet finder, at oplysningerne er

efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige

personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet

til orde i forbindelse med artiklen på internettet. Pressenævnet

finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidendes

Internetavis.

Berlingske Tidendes Internetavis har efterfølgende

bragt et omfattende indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at

klageren herudover ikke er berettiget til et genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.

Lignende dokumenter