Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
96/1999
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt på www.berlingske.dk (Berlingske Tidendes Internetavis)
den 4. juli 1999, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er
endvidere klaget over, at Berlingske Tidendes Internetavis har afvist at
bringe et genmæle.
Artiklen lød:
"Kontrol med dansk østhjælp svigter.
Miljøstyrelsen og danske producenter har svigtet i
vindmølle-projekter til Østeuropa med offentlig støtte.
Østtyske mølledele er solgt som danske, og giganten Vestas
beskyldes for alvorlige fejl. Undersøgelse på vej.
Danmarks stort anlagte miljøstøtte til
Østeuropa er ramt af fejlslagne projekter, mistanke om svindel og
svigt i Miljøstyrelsens kontrol.
For millioner af kroner har Danmark sendt østtyske
og polske vindmølledele til Estland og Letland monteret med
funklende nye, men uoriginale danske typeskilte fra firmaet Genvind i
Aalborg.
Alligevel fik dette og andre tvivlsomme
mølleprojekter millionstøtte fra Miljøstyrelsen.
Vindmøllerne i Baltikum stod ufærdige i to år, og trods
rykkere fra balterne gjorde Miljøstyrelsen ikke noget effektivt ved
sagen. Først da Energistyrelsen ved et tilfælde fik kendskab til
projektet, sendte Miljøstyrelsen et oprydningshold af sted.
"Jeg er rystet over, at man kan få penge ud af
Miljøstyrelsen på den måde. Det er nogle dårlige
møller, og balterne havde været bedre tjent uden", siger
ansvarlig for oprydningen, Ib Nørregaard fra firmaet Danservice,
Læs alt
Roskilde.
Møllerne fra Genvind er bare to af 12
vindmøller, som samlet har kostet 20 mio. kr. af
miljøprogrammet under øststøtteordningen. Selv om
Danmark er kendt som verdens førende vindmøllenation, har de
fleste projekter været ramt af alvorlige fejl.
Sagen belaster således også en af Danmarks
største erhvervssucceser, møllegiganten Vestas.
Miljøstyrelsen beskylder selskabet for at dække over fejlagtige
eller direkte manipulerede vindmålinger i en vindmøllepark i
Tjekkiet. Det har fået styrelsen til at indstille samarbejdet med
Vestas.
På baggrund af Berlingske Søndags oplysninger
vil Miljøstyrelsen ifølge underdirektør Karsen Skov
iværksætte en undersøgelse, der bl.a. skal afklare, om
Genvind har snydt styrelsen med møllerne i Baltikum."
Berlingske Tidendes Internetavis har den 8. juli 1999
bragt følgende:
"Snyd med vindmøller?":
"Møllerne i Baltikum kører med en god
produktion. Der er ikke tale om en fiasko.
Af [K]
Fhv. direktør
Genvind ApS
Sverrigårdsvej 3
Skørping
Som en af hovedpersonerne i avisens debat om
vindmøller og Øststøtten har jeg med interesse
læst avisen hver dag siden i søndags. Berlingske Tidendes
behandling af forløbet har været interessant og fra et
presseetisk synspunkt foruroligende læsning.
Artiklen blev oprindelig til som to journaliststuderendes
afslutningsopgave. I begyndelsen bistod jeg med glæde, idet jeg mener,
at erhvervslivet har en pligt til at bidrage til uddannelsesinstitutionernes
projekter.
Efterfølgende er jeg blevet noget klogere, idet mit
samarbejde med de to studerende resulterede i en artikel i Søndags
Berlingske i en fordrejet form, krydret med udeladelser og pyntet med en
række usandheder. I en stille tid har avisens postulater været
brugt af diverse politikere og interessegrupper til at kaste sig over
undertegnede, vindmøller og Øststøtten.
Genvinds vindmølleprojekt blev oprindeligt startet
lige efter balternes uafhængighed. Genvind valgte til forskel fra de
store vindmøllefabrikker at bruge ressourcer på at rejse til
Baltikum og tale med de nye staters politikere og videnskabsfolk. Her var man
meget optaget af, hvad Danmark gjorde på energiområdet,
især da man så muligheder for at arbejde med vedvarende energi
som et langsigtet alternativ til bl.a. atomkraften. Balterne var da allerede
frustrerede over, at ingen af de store vindmøllevirksomheder ville
beskæftige sig med deres nye lande angiveligt fordi disse ikke havde
den nødvendige købekraft.
Igennem Miljøstyrelsens Øststøtte
blev der åbnet mulighed for at stille demonstrationsmøller op,
møller, som efterfølgende skulle kunne produceres på
lokale virksomheder. Efter Sovjet-statens opløsning var der netop en
stor ubrugt kapacitet i våbenindustrien, som kunne og burde anvendes
til mere fredelige sysler.
Arbejdet i Baltikum var væsentligt mere omfattende,
end vi havde regnet med, og Genvind kunne ikke holde tidsplanen, hvilket
resulterede i en konkurs. Efter en vis forsinkelse er møller blevet
stillet op og har nu kørt i mere end 1½ år med en god
produktion. Så sent som i går talt jeg med projektlederen i
Estland. Møllen her har produceret 288.000 kWt det sidste år,
hvilket er særdeles godt for en mølle af den størrelse og
bør sætte avisens påstand om fiasko i relief.
I den konkrete sag vedrørende vores møller
til Baltikum, beskyldes jeg af de tidligere journaliststuderende for at sende
danske møller afsted med udenlandske komponenter. Denne beskyldning er
absurd! Alle Danske vindmøller fra de førende
vindmølleproducenter er fyldt med udenlandske komponenter! Hvis ikke
man kunne sætte tyske gear og svenske generatorer i møllerne,
hvordan kunne man så producere møller i et land som Danmark, der
ikke har gear- og generatorfabrikker?
For at kunne skrive en overskrift om svindel har man
fået en embedsmand fra Miljøstyrelsen til at kommentere et
tidligere fejlagtigt udkast til tekst et udkast som var så
fejlagtigt, at jeg har brugt mere end 10 timer på at rette faktuelle
fejl i det sammen med journalisterne.
Af hensyn til historiens sensationsindhold har
skribenterne fået en af mine konkurrenter til at udtale, at
møllerne er dårlige, en konkurrent, der har sine egne produkter
at sælge og som tilsyneladende ikke deler mine visioner om, at
balterne selv skal producere vindmøller.
Som sagen har udviklet sig i pressen, godt pustet til af
de to journaliststuderende nu journalister er det forståeligt, at
Svend Auken kræver undersøgelse. Jeg kan kun se frem til en
uvildig undersøgelse og håbe, at Berlingske Tidende vil bruge
lige så meget spalteplads til at referere undersøgelsens
resultat, som de har brugt på at beskylde mig for svindel. Jeg må
til slut konstatere, at journalisterne Morten Frich og Christian Jensen
fortsat har meget at lære, især om etik og redelighed."
Klageren har i forbindelse med sagen i Pressenævnet
anmodet om følgende genmæle:
"Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli
påstået, at der er mistanke om svindel og svigt i forbindelse med
Genvinds leverance af vindmøller til Baltikum. Dette er ukorrekt, idet
der fra Miljøstyrelsen på intet tidspunkt er rejst mistanke om
svindel.
Berlingske Tidende har i sin udgave d. 4. juli
påstået, at der af Genvind ApS er solgt Østtyske og Polske
mølledele som danske møller. Dette er ukorrekt. I Genvinds
møller indgår der som alle danske møller, delkomponenter
af udenlandsk herkomst. Genvind har hverken i sin markedsføring eller
mærkning skjult at visse komponenter er af udenlandsk herkomst.
Berlingske Tidende har i sin artikelserie
påstået, at de af Genvind leverede møller er
"fiaskomøller". Dette er ukorrekt, idet begge møller har
fungeret upåklageligt lige siden idriftsættelsen.
Berlingske Tidende har påstået, at der er
sendt gamle mølledele af sted med funklende nye typeskilte. Dette er
ukorrekt, idet mølledelene der blev sendt af sted var i original
ubrugt fabriksstand.
Berlingske Tidende har påstået, at Genvind
hverken nåede at montere møllerne i Estland eller Letland. Dette
er ukorrekt, idet møllen i Estland var færdigmonteret, bortset
fra købers nettilslutning og mindre justeringer.
Berlingske Tidende påstår, at kablerne i
møllen i Letland var for lange. Dette er ukorrekt, idet kablerne havde
præcis den længde, der svarede til opstilling af møllens
computer udenfor mølletårnet, i et separat styreskab.
Berlingske Tidende påstår, at de oprindelige
typeskilte med serienummer og navn på Østtyske Penig er
væk og erstattet af andet typeskilt. Dette er ukorrekt, idet der
på disse geartyper aldrig er monteret skilte med oprindelsesland, - men
derimod skilte med importøren eller møllefabrikantens navn.
Berlingske Tidende påstår, at Vestas projekt i
1994 markedsføres som en succes, - efter fiaskoen i Baltikum. Dette er
ukorrekt, idet Genvind møllerne i 1994, end ikke var afsendt fra
Danmark.
[K]".
Klageren har anført, at artiklen er
fejlbehæftet og har en række faktuelle udeladelser, der sammen
med journalisternes måde at behandle stoffet på har skadet
klageren og hans firmas omdømme i vide kredse.
Klageren har anført, at bladet ikke vil lade ham
tage til korrekt genmæle på de åbenlyse fejl og
mangler.
Klageren har nærmere klaget over, at bladet ikke har
konfronteret ham med de særdeles alvorlige anklager fra
Miljøstyrelsen og bladet om snyd og svindel.
Klageren har videre anført, at bladet har
fremprovokeret udtalelser fra branchen og miljøstyrelsen på
grundlag af urigtige oplysninger, som ikke blev bragt i den faktiske
artikel.
Klageren har herudover anført, at bladet har
undladt at oplyse, at de såkaldt fejlslagne møller faktisk har
kørt i snart 2 år uden problemer og med en særdeles
tilfredsstillende produktion.
Klageren har desuden anført, at bladet har
viderebragt direkte fejlagtige oplysninger om mærkeplader, uagtet
bladet var i besiddelse af fotos af de omtalte mærkeplader.
Klageren har endelig anført, at bladet ukritisk har
brugt kilder, der har en åbenlys interesse i at skade klageren og hans
selskab.
Berlingske Tidendes Internetavis har i en udtalelse afvist
klagen og har anført, at de oplysninger, man har bragt, har
været efterprøvet i særlig grad, og klageren har nydt det
særlige privilegium at have deltaget i tilblivelsen af den artikel, der
dannede grundlag for artiklen på internettet.
Berlingske Tidendes Internetavis har videre anført,
at man hylder det princip, at personer, der med rette eller urette
føler sig slet behandlet, skal have mulighed for et genmæle,
fuldstændig efter de normale regler for genmæle, men dog ikke
nødvendigvis med de ret faktuelle begrænsninger, der ligger i
begrebet.
Berlingske Tidendes Internetavis har yderligere
anført, at oplysningerne er endog særdeles grundigt
efterprøvet, og at klageren i hele forløbet er blevet holdt
løbende underrettet om artiklernes indhold for så vidt
angår klagerens virksomhed.
Berlingske Tidendes Internetavis har herudover
anført, at Underdirektør i Miljøstyrelsen Karsten Skov
ikke har henvendt sig til bladet for at klage over, at han enten er blevet
fejlciteret eller har udtalt sig på et utilstrækkeligt
grundlag.
Berlingske Tidendes Internetavis har desuden
anført, at en række af de "fejl", klageren har
påstået, at artiklen rummer, for flertallets vedkommende rettelig
er en strid om det korrekte ord.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har på baggrund af de
foreliggende oplysninger ikke grundlag for at anfægte det referat,
internetavisen har bragt af underdirektørens udtalelser.
Pressenævnet finder, at oplysningerne er
efterprøvet i fornødent omfang ved henvendelse til forskellige
personer, og at klageren på tilstrækkelig måde er kommet
til orde i forbindelse med artiklen på internettet. Pressenævnet
finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidendes
Internetavis.
Berlingske Tidendes Internetavis har efterfølgende
bragt et omfattende indlæg fra klageren. Pressenævnet finder, at
klageren herudover ikke er berettiget til et genmæle.
Afsagt den 22. september 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-343 Retsinformation · 27. september 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-522 Retsinformation · 29. august 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-161 Retsinformation · 21. december 2004
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020