Spring til indhold

Retsinformation

Vidne- og sandhedspligt i disciplinærsager

MED nr 11061 af 23/03/1993MeddelelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vidne- og sandhedspligt i disciplinærsager

Vedlagt sendes notat af 18. marts 1993 vedrørende vidne- og sandhedspligt

i disciplinærsager vedrørende tjenstlige forhør og afhøringer.

Notatet indeholder en oversigt over Ombudsmandens opfattelse af

retsstillingen på dette område.

Det bemærkes, at Ombudsmandens opfattelse ikke svarer til det, der er

anført om partsforklaring i Finansministeriets »Personaleadministrativ

Vejledning« Kap. 32.

Direktoratet skal henstille, at man følger de retningslinier, der er

anført i det vedlagte notat.

E.B

Lene Møller-Nielsen

Notat vedrørende vidne- og sandhedspligt i disciplinærsager ved

tjenstligt forhør og afhøring.

Folketingets Ombudsmands rapporter fra 1991 vedrørende egen drift

undersøgelse angående sager fra P&T og DSB om uansøgt afsked af

tjenestemænd af discplinære grunde indeholder bl.a. vurderinger af, hvorledes

Ombudsmanden vurderer retsstillingen for så vidt angår spørgsmålet om partens

vidne- og sandhedspligt ved tjenstlige forhør og afhøring samt vejledning om

de to nævnte forhold.

Neden for følger en oversigt over Ombudsmandens opfattelse af

retsstillingen:

I. Tjenstligt forhør i medfør af tjenestemandslovens § 21. Vedrørende

parten.

1. Vedrørende ikke-strafbare forhold.

a) Parten har ikke vidnepligt i et tjenstligt forhør i tilfælde, hvor

disciplinærsagen kan ende med alvorligere sanktioner overfor parten. Dette

gælder efter Ombudsmandens opfattelse i alle tilfælde, hvor der kan være tale

om afskedigelse.

I den udstrækning parten vælger at udtale sig vedrørende ikke-strafbare

Læs alt

forhold antages det, at parten har sandhedspligt.

Forhørslederen har ved forhørets begyndelse pligt til at vejlede parten om

vidnepligtsspørgsmålet. Det bør endvidere i forhørsprotokollen udtrykkeligt

anføres, at parten er vejledt om, at parten ikke har vidnepligt men at

parten, for så vidt vedkommende udtaler sig om ikke-strafbare forhold, har

sandhedspligt.

b) I de tilfælde hvor disciplinærsagen ikke kan antages at ende

med alvorligere sanktioner over for parten må det modsætningsvis antages, at

parten har både vidne- og sandhedspligt.

Forhørslederen skal ved forhørets begyndelse vejlede parten om

vidnepligts- og sandhedspligtspørgsmålet. Endvidere bør det i

forhørsprotokollen udtrykkeligt anføres, at parten er vejledt om disse to

forhold.

Hvis parten afgiver urigtig forklaring, kan det straffes som en

tjenesteforseelse.

2. Vedrørende strafbare forhold.

Det antages, at parten hverken har vidnepligt eller sandhedspligt, hvis

parten udtaler sig.

Forhørslederen har ved forhørets begyndelse pligt til at vejlede parten om

vidnepligtsspørgsmålet. Det bør endvidere i forhørsprotokollen udtrykkeligt

anføres, at parten er vejledt om, at vedkommende hverken har vidnepligt eller

sandhedspligt.

Det bemærkes, at efter Ombudsmandens opfattelse kan en urigtig forklaring

fra en part, der - som følge af at vedkommende mistænkes for noget strafbart

- ikke har sandhedspligt, indgå (med en vis vægt) i decorumvurderingen efter

tjenestemandslovens § 10.

II. Tjenstlig afhøring. Vedrørende parten.

Ombudsmanden finder, at partens retsstilling i forbindelse med tjenstlige

afhøringer ikke kan antages at være svagere end på det senere tidspunkt, hvor

der eventuelt afholdes tjenstligt forhør. Der skal derfor i det hele henvises

til det under I ovenfor anførte.

III. Tjenstligt forhør og tjenstlig afhøring. Vedrørende vidner.

Vidner der indkaldes til såvel tjenstligt forhør som afhøring har både

vidnepligt og sandhedspligt. Dette gælder alle ansatte samt alle

ikke-ansatte.

Vidnet skal ved forhørets/afhøringens begyndelse vejledes om vidnepligten.

Endvidere bør det udtrykkeligt i forhørsprotokollen anføres, at vidnet er

vejledt om disse to spørgsmål.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter