Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar
Gældende udgave: LBK nr 1080 af 30/08/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.255 afgørelser
Domsdatabasen 873, Retsinformation 325, Landsskatteretten 35, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Advokatnævnet 3
- § 26 684
- § 16 359
- § 26 a 199
- § 3 79
- § 12 62
- § 2 57
- § 1 52
- § 24 46
- § 5 41
- § 14 37
- § 14 a 28
- § 13 25
- § 10 22
- § 19 20
- § 4 19
De nyeste afgørelser
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at arbejdstager ikke er erstatningsansvarlig over for sin tidligere arbejdsgiver for skader, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3 Domsdatabasen · 6. november 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216 voldtægt, § 279 og § 291, våbenbekendtgørelsen § 18, knivlovens § 7. Påstand om udvisning og erstatning Domsdatabasen · 28. oktober 2026
- Tiltale for blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, jf. stk. 2, grooming efter straffelovens § 231, voldtægt af barn under 12 år efter straffelovens § 216, stk. 2, 1. pkt. og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år efter straffelovens § 235, stk. 2. Påstand om rettighedsfrakendelse, besøgs- og boligforbud og konfiskation Domsdatabasen · 21. oktober 2026
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal betale erstatning for immateriel skade i henhold til databeskyttelsesforordningen som følge af uberettiget behandling af helbredsoplysninger om sagsøger Domsdatabasen · 15. oktober 2026
- Landsretten stadfæster byrettens dom med de ændringer, at Tiltalte 2 udvises med et indrejseforbud for bestandig i sag om voldtægt og røveri Domsdatabasen · 7. oktober 2026
- Tiltalte for vold jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Påstand om erstatning og opholdsforbud Domsdatabasen · 7. oktober 2026
- Landsrettens dom ændres således, at appelindstævnte til appellant 1 skal betale godtgørelse med 30.000 kr. og således at appellant 2 ikke skal betale sagsomkostninger for landsretten til appelindstævnte i sag om appelindstævntes videregivelse af oplysninger i forbindelse med aktindsigt Domsdatabasen · 6. oktober 2026
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om erstatning for en formel ulovlig frihedsberøvelse Domsdatabasen · 2. oktober 2026
- Tiltale for voldtægt af barn under 12 år i form af andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens 225, jf. § 216, stk. 2, 1. pkt., og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 2. led. Påstand om erstatning Domsdatabasen · 2. oktober 2026
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, om vold efter en trafikal uoverensstemmelse Domsdatabasen · 28. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar
Herved bekendtgøres lov nr. 228 af 23. maj 1984 om
erstatningsansvar med de ændringer, der følger af lov nr. 618 af 19. december
1984, § 4.
Kapitel 1
Erstatning og godtgørelse for personskade
og tab af forsørger
PERSONSKADE
§ 1. Den, der er erstatningsansvarlig for
personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt en godtgørelse for
svie og smerte.
Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige
betales godtgørelse for varigt men samt erstatning for tab eller forringelse
af erhvervsevne.
Stk. 3. Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles med
erhvervsindkomst.
TABT ARBEJDSFORTJENESTE
§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
fastsættes for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at
arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær.
Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom,
dagpenge fra arbejdsgiver eller det sociale udvalg og forsikringsydelser, der
har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den
skadelidte.
SVIE OG SMERTE
§ 3. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden
fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet
stationær 100 kr. for hver dag, den skadelidte er sengeliggende, og 50 kr.
for hver dag, den skadelidte er syg uden at være sengeliggende. Der kan i
Læs alt
særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke
er syg. Overstiger godtgørelsen 15.000 kr., kan de beløb, der er nævnt i 1.
pkt., fraviges.
VARIGT MEN
§ 4. Godtgørelse for varigt men fastsættes til et
kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang
og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Mengraden
fastsættes efter forholdene på det tidspunkt, da skadelidtes helbredstilstand
blev stationær. Godtgørelsen udgør ved en mengrad på 100 pct. 200.000 kr. Ved
lavere mengrader nedsættes beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan
mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 240.000 kr. Ved en
mengrad på under 5 pct. ydes ingen godtgørelse.
Stk. 2. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 60
år, nedsættes den i henhold til stk. 1 beregnede godtgørelse for men med 5
pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden.
Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.
ERHVERVSEVNETAB
§ 5. Har en personskade, efter at skadelidtes
helbredstilstand er blevet stationær, medført varig nedsættelse af
skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der
skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal der
tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af skadelidte.
Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent
(erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt
erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.
§ 6. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der
udgør skadelidtes årsløn, jfr. § 7, ganget med 6 og herefter ganget med
erhvervsevnetabsprocenten, jfr. § 5, stk. 3.
§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede
erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.
Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når
særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har
gjort sig gældende.
Stk. 3. Årslønnen kan højst udgøre 350.000 kr.
§ 8. For en skadelidt, der i det væsentlige udnytter
erhvervsevnen på en måde, som ikke eller kun i begrænset omfang medfører
erhvervsindtægt, og for børn fastsættes erstatningen som et kapitalbeløb på
grundlag af den i § 4 nævnte mengrad. Erstatningen fastsættes som en
procentdel af den i § 4, stk. 1, 1.- 4. pkt., nævnte mengodtgørelse.
Stk. 2. Ved en mengrad på under 15 pct. ydes ingen
erstatning. Ved mengrader på 15 pct., 18 pct. og 20 pct. udgør erstatningen
henholdsvis 130 pct., 135 pct. og 140 pct. af mengodtgørelsen.
Stk. 3. Ved en mengrad på 25 pct. udgør erstatningen
150 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på 30 pct., 35 pct., 40 pct., 45
pct. og 50 pct. udgør erstatningen henholdsvis 160 pct., 170 pct., 180 pct.,
190 pct. og 200 pct. af mengodtgørelsen.
Stk. 4. Ved en mengrad på 55 pct. udgør erstatningen
225 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på 60 pct., 65 pct., 70 pct., 75
pct., 80 pct. og 85 pct. udgør erstatningen henholdsvis 250 pct., 275 pct.,
300 pct., 325 pct., 350 pct. og 375 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på
90 pct., 95 pct. og 100 pct. udgør erstatningen 400 pct. af mengodtgørelsen.
§ 9. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 56
år, nedsættes erstatningen med 8 1/ 2 pct. for hvert år, skadelidte var ældre
end 55 år ved skadens indtræden.
Stk. 2. Må det antages, at skadelidte ville have været
erhvervsaktiv også efter det fyldte 67. år, kan stk.1 fraviges helt eller
delvis.
FORELÆGGELSE FOR SIKRINGSSTYRELSEN
§ 10. Såvel skadelidte som skadevolderen kan indhente
en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af mengraden og
erhvervsevnetabsprocenten fra sikringsstyrelsen, jfr. lov om
arbejdsskadeforsikring.
GENOPTAGELSE
§ 11. En afsluttet sag om godtgørelse for varigt men
eller erstatning for erhvervsevnetab kan på skadelidtes begæring genoptages,
hvis der indtræder uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstiltand,
således at skadelidtes mengrad eller erhvervsevnetabsproent må antages at
være væsentlig højere end først antaget. Ved genoptagelse af sagen kan
spørgsmålet om fastsættelsen af mengraden og erhvervsevnetabsprocenten igen
begæres forelagt for sikringsstyrelsen, jfr. § 10.
TAB AF FORSØRGER M.V.
§ 12. Den, som er erstatningsansvarlig for en andens
død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning
til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter
også værdien af afdødes arbejde i hjemmet.
ERSTATNING TIL ÆGTEFÆLLE ELLER SAMLEVER
§ 13. Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle
eller samlever udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde må antages at
ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen, jfr. §§ 5-8.
Erstatningen udgør dog mindst 225.000 kr., medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 2. Var forsørgeren fyldt 56 år, nedsættes
erstatningen efter reglerne i § 9.
FORSØRGERTABSERSTATNING TIL BØRN
§ 14. Erstatning for tab af forsørger til
efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag
til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt
efter lov om børns retsstilling, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var
afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100 pct.
REGULERING AF ERSTATNINGS- OG
GODTGØRELSESBELØB
§ 15. De i § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13,
stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt med samme procent, som
ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april
kvartal 1983. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen
beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige
timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for
alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal
ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De
herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb,
for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige
kronebeløb.
Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke
reguleringer der skal finde sted.
Stk. 3. Erstatning og godtgørelse fastsættes på
grundlag af de beløb, der i henhold til stk. 1 var gældende på tidspunktet
for skadens indtræden.
FORRENTNING
§ 16. Krav om godtgørelse for svie og smerte,
godtgørelse for varigt men, erstatning for erhvervsevnetab samt erstatning
for tab af forsørger forrentes fra skadestidspunktet, til betaling sker, med
en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle
diskonto med et tillæg på 6 pct. (* 2). Justitsministeren kan hvert andet år
efter forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre
renten.
REGRES MOD DEN ERSTATNINGSANSVARLIGE
§ 17. Ydelser i henhold til den sociale lovgivning,
herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale pensionslovgivning og
ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, som tilkommer en
skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den
erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af
stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt
forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jfr. § 22, stk. 2.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge
eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser,
kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren
har lidt et tab.
OVERFØRELSE M.V. AF ERSTATNINGS- OG GODTGØRELSESKRAV
§ 18. Krav om erstatning og godtgørelse for
personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan
ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller
fastslået af domstolene.
Stk. 2. Krav om godtgørelse for personskade falder i
arv, når det er anerkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg eller under en
straffesag ved kravets fremsættelse i retten eller et anklageskrift eller en
stævning, der er indleveret til retten.
Stk. 3. Erstatning og godtgørelse som nævnt i stk. 1,
der ikke må antages at være forbrugt, indgår ikke i formuefællesskabet mellem
ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabs ophør, separation eller
bosondring. Erstatningen eller godtgørelsen indgår dog i formuefællesskabet,
når den, som erstatningen tilkommer, afgår ved døden, medmindre erstatningen
eller godtgørelsen ifølge ægtepagt er særeje.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 3 finder ikke
anvendelse på krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Kapitel 2
ERSTATNINGSANSVAR FOR SKADE, DER ER DÆKKET
AF FORSIKRING
§ 19. I det omfang en skade er dækket af en
tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt:
1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, eller
2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig
virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.
Stk. 3. Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er
dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens
ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre
skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 20. Staten, en kommune eller en anden offentlig
institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet som om
forsikring var tegnet, jfr. § 19.
§ 21. §§ 19 og 20 gælder ikke for erstatningsansvar,
der er omhandlet i
1) færdselslovens regler om ansvar for motordrevne køretøjer, eller som i
øvrigt er dækket af den for køretøjet lovpligtige ansvarsforsikring,
2) luftfartsloven eller
3) søloven.
§ 22. Såfremt der er erstatningsansvar for en skade,
der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i det
omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den
erstatningsansvarlige.
Stk. 2. Ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller
anden personforsikring har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav
mod den erstatningsansvarlige.
Kapitel 3
Forskellige bestemmelser
ARBEJDSTAGERS ERSTATNINGSANSVAR
§ 23. Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet
udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves
betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den
udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Arbejdstagerens erstatningsansvar over for
skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under
hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse.
Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af
arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren
efter stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade,
denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.
ALMINDELIG LEMPELSESREGEL
§ 24. Erstatningsansvar kan nedsættes eller
bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den
erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør
det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse,
ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse,
foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som angivet i
stk. 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til
skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder
det samme om afdødes medvirken.
FLERE ERSTATNINGSANSVARLIGE
§ 25. Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden
mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige foretages efter, hvad der under
hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for
rimeligt.
Stk. 2. Er en eller flere af de erstatningsansvarlige
dækket af en ansvarsforsikring, gælder § 19, stk. 1 og 2, og § 21. I de
tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan der ved den
indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn
til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.
GODTGØRELSE FOR TORT
§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig
krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den
forurettede godtgørelse for tort. § 18, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på godtgørelse for tort.
FRAVIGELSE AF LOVENS REGLER
§ 27. Aftaler om fravigelse af reglerne i §§ 1-16, §
24, stk. 2, og § 26, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige,
såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsberettigede.
Stk. 2. Aftaler om fravigelse af § 17, stk. 1, § 19,
stk. 1 og 3, § 20, § 22, stk. 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25, der er indgået
inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for
den erstatningsansvarlige. Reglen i § 25 kan dog fraviges for skader, der
forvoldes ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller
virksomhed, der kan ligestilles hermed.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og
finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens
ikrafttræden.
§ 29. Følgende lovbestemmelser ophæves:
1) § 25 i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler.
2) § 15 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 277 af 30. juni 1965.
3) § 14, stk. 3, 2. pkt., i arveloven, jfr. lov nr. 215 af 31. maj 1962.
4) § 53, stk. 3, 2. pkt., i sømandsloven, jfr. lov nr. 420 af 13. juni
1973.
5) § 67, 2. pkt., i søloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 353 af 1. juli
1974.
§ 30. I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om
arbejdsskadeforsikring foretages følgende ændring:
§ 55 affattes således:
»§ 55. Ydelser i henhold til loven kan ikke
danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig
erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes
eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det
omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale
erstatning til de pågældende efter denne lov.«
§ 31. En forsikringstager kan ikke opsige en
forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er
begrundet med den ændring af størrelsen af erstatning for personskade og tab
af forsørger, der er en følge af denne lov.
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder følgende bestemmelse:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og
finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter
lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 8. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/Jens Møller
Officielle noter
(* 2) Lov nr. 618 af 19. december 1984, § 4, ændrer procentsatsen i lovens
§ 16,
1. pkt. fra 2 pct. til 6 pct.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Retsinformation · 10. januar 2001
- Nyt om arbejdsskader - Erstatning efter Lov om erstatningsansvar og Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v. Retsinformation · 31. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom) Retsinformation · 24. februar 2011
- Cirkulæreskrivelse om behandling af erstatningssager i Forsvaret Retsinformation · 1. juli 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Godtgørelse til efterladte ved dødsfald) Retsinformation · 2. oktober 2002