Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Ikke gældende siden 16. september 2002 LBK nr 599 af 08/09/1986LovbekendtgørelseJustitsministeriet20. september 1986

Gældende udgave: LBK nr 1080 af 30/08/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.255 afgørelser

Domsdatabasen 873, Retsinformation 325, Landsskatteretten 35, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Advokatnævnet 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Herved bekendtgøres lov nr. 228 af 23. maj 1984 om

erstatningsansvar med de ændringer, der følger af lov nr. 618 af 19. december

1984, § 4.

Kapitel 1

Erstatning og godtgørelse for personskade

og tab af forsørger

PERSONSKADE

§ 1. Den, der er erstatningsansvarlig for

personskade, skal betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt en godtgørelse for

svie og smerte.

Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige

betales godtgørelse for varigt men samt erstatning for tab eller forringelse

af erhvervsevne.

Stk. 3. Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles med

erhvervsindkomst.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

fastsættes for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at

arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær.

Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom,

dagpenge fra arbejdsgiver eller det sociale udvalg og forsikringsydelser, der

har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den

skadelidte.

SVIE OG SMERTE

§ 3. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden

fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet

stationær 100 kr. for hver dag, den skadelidte er sengeliggende, og 50 kr.

for hver dag, den skadelidte er syg uden at være sengeliggende. Der kan i

Læs alt

særlige tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte ikke

er syg. Overstiger godtgørelsen 15.000 kr., kan de beløb, der er nævnt i 1.

pkt., fraviges.

VARIGT MEN

§ 4. Godtgørelse for varigt men fastsættes til et

kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang

og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Mengraden

fastsættes efter forholdene på det tidspunkt, da skadelidtes helbredstilstand

blev stationær. Godtgørelsen udgør ved en mengrad på 100 pct. 200.000 kr. Ved

lavere mengrader nedsættes beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan

mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 240.000 kr. Ved en

mengrad på under 5 pct. ydes ingen godtgørelse.

Stk. 2. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 60

år, nedsættes den i henhold til stk. 1 beregnede godtgørelse for men med 5

pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden.

Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

ERHVERVSEVNETAB

§ 5. Har en personskade, efter at skadelidtes

helbredstilstand er blevet stationær, medført varig nedsættelse af

skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der

skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal der

tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant

arbejde, som med rimelighed kan forlanges af skadelidte.

Stk. 3. Skadelidtes erhvervsevnetab beregnes i procent

(erhvervsevnetabsprocenten). Der ydes ikke erstatning, såfremt

erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

§ 6. Erstatningen fastsættes til et kapitalbeløb, der

udgør skadelidtes årsløn, jfr. § 7, ganget med 6 og herefter ganget med

erhvervsevnetabsprocenten, jfr. § 5, stk. 3.

§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede

erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når

særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har

gjort sig gældende.

Stk. 3. Årslønnen kan højst udgøre 350.000 kr.

§ 8. For en skadelidt, der i det væsentlige udnytter

erhvervsevnen på en måde, som ikke eller kun i begrænset omfang medfører

erhvervsindtægt, og for børn fastsættes erstatningen som et kapitalbeløb på

grundlag af den i § 4 nævnte mengrad. Erstatningen fastsættes som en

procentdel af den i § 4, stk. 1, 1.- 4. pkt., nævnte mengodtgørelse.

Stk. 2. Ved en mengrad på under 15 pct. ydes ingen

erstatning. Ved mengrader på 15 pct., 18 pct. og 20 pct. udgør erstatningen

henholdsvis 130 pct., 135 pct. og 140 pct. af mengodtgørelsen.

Stk. 3. Ved en mengrad på 25 pct. udgør erstatningen

150 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på 30 pct., 35 pct., 40 pct., 45

pct. og 50 pct. udgør erstatningen henholdsvis 160 pct., 170 pct., 180 pct.,

190 pct. og 200 pct. af mengodtgørelsen.

Stk. 4. Ved en mengrad på 55 pct. udgør erstatningen

225 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på 60 pct., 65 pct., 70 pct., 75

pct., 80 pct. og 85 pct. udgør erstatningen henholdsvis 250 pct., 275 pct.,

300 pct., 325 pct., 350 pct. og 375 pct. af mengodtgørelsen. Ved mengrader på

90 pct., 95 pct. og 100 pct. udgør erstatningen 400 pct. af mengodtgørelsen.

§ 9. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 56

år, nedsættes erstatningen med 8 1/ 2 pct. for hvert år, skadelidte var ældre

end 55 år ved skadens indtræden.

Stk. 2. Må det antages, at skadelidte ville have været

erhvervsaktiv også efter det fyldte 67. år, kan stk.1 fraviges helt eller

delvis.

FORELÆGGELSE FOR SIKRINGSSTYRELSEN

§ 10. Såvel skadelidte som skadevolderen kan indhente

en udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af mengraden og

erhvervsevnetabsprocenten fra sikringsstyrelsen, jfr. lov om

arbejdsskadeforsikring.

GENOPTAGELSE

§ 11. En afsluttet sag om godtgørelse for varigt men

eller erstatning for erhvervsevnetab kan på skadelidtes begæring genoptages,

hvis der indtræder uforudsete ændringer i skadelidtes helbredstiltand,

således at skadelidtes mengrad eller erhvervsevnetabsproent må antages at

være væsentlig højere end først antaget. Ved genoptagelse af sagen kan

spørgsmålet om fastsættelsen af mengraden og erhvervsevnetabsprocenten igen

begæres forelagt for sikringsstyrelsen, jfr. § 10.

TAB AF FORSØRGER M.V.

§ 12. Den, som er erstatningsansvarlig for en andens

død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning

til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter

også værdien af afdødes arbejde i hjemmet.

ERSTATNING TIL ÆGTEFÆLLE ELLER SAMLEVER

§ 13. Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle

eller samlever udgør 30 pct. af den erstatning, som afdøde må antages at

ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen, jfr. §§ 5-8.

Erstatningen udgør dog mindst 225.000 kr., medmindre der foreligger særlige

omstændigheder.

Stk. 2. Var forsørgeren fyldt 56 år, nedsættes

erstatningen efter reglerne i § 9.

FORSØRGERTABSERSTATNING TIL BØRN

§ 14. Erstatning for tab af forsørger til

efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag

til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt

efter lov om børns retsstilling, hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var

afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100 pct.

REGULERING AF ERSTATNINGS- OG

GODTGØRELSESBELØB

§ 15. De i § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13,

stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb reguleres årligt med samme procent, som

ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april

kvartal 1983. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen

beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige

timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for

alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal

ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De

herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb,

for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige

kronebeløb.

Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke

reguleringer der skal finde sted.

Stk. 3. Erstatning og godtgørelse fastsættes på

grundlag af de beløb, der i henhold til stk. 1 var gældende på tidspunktet

for skadens indtræden.

FORRENTNING

§ 16. Krav om godtgørelse for svie og smerte,

godtgørelse for varigt men, erstatning for erhvervsevnetab samt erstatning

for tab af forsørger forrentes fra skadestidspunktet, til betaling sker, med

en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle

diskonto med et tillæg på 6 pct. (* 2). Justitsministeren kan hvert andet år

efter forhandling med Danmarks Nationalbank og økonomiministeriet ændre

renten.

REGRES MOD DEN ERSTATNINGSANSVARLIGE

§ 17. Ydelser i henhold til den sociale lovgivning,

herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale pensionslovgivning og

ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, som tilkommer en

skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den

erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af

stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt

forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jfr. § 22, stk. 2.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge

eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser,

kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren

har lidt et tab.

OVERFØRELSE M.V. AF ERSTATNINGS- OG GODTGØRELSESKRAV

§ 18. Krav om erstatning og godtgørelse for

personskade og krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, kan

ikke overdrages, så længe kravet og dets størrelse ikke er anerkendt eller

fastslået af domstolene.

Stk. 2. Krav om godtgørelse for personskade falder i

arv, når det er anerkendt eller gjort gældende ved sagsanlæg eller under en

straffesag ved kravets fremsættelse i retten eller et anklageskrift eller en

stævning, der er indleveret til retten.

Stk. 3. Erstatning og godtgørelse som nævnt i stk. 1,

der ikke må antages at være forbrugt, indgår ikke i formuefællesskabet mellem

ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabs ophør, separation eller

bosondring. Erstatningen eller godtgørelsen indgår dog i formuefællesskabet,

når den, som erstatningen tilkommer, afgår ved døden, medmindre erstatningen

eller godtgørelsen ifølge ægtepagt er særeje.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 3 finder ikke

anvendelse på krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Kapitel 2

ERSTATNINGSANSVAR FOR SKADE, DER ER DÆKKET

AF FORSIKRING

§ 19. I det omfang en skade er dækket af en

tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt:

1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved

grov uagtsomhed, eller

2) skaden er forvoldt ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig

virksomhed eller virksomhed, der kan ligestilles hermed.

Stk. 3. Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er

dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens

ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre

skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

§ 20. Staten, en kommune eller en anden offentlig

institution, der i almindelighed er selvforsikrer, er stillet som om

forsikring var tegnet, jfr. § 19.

§ 21. §§ 19 og 20 gælder ikke for erstatningsansvar,

der er omhandlet i

1) færdselslovens regler om ansvar for motordrevne køretøjer, eller som i

øvrigt er dækket af den for køretøjet lovpligtige ansvarsforsikring,

2) luftfartsloven eller

3) søloven.

§ 22. Såfremt der er erstatningsansvar for en skade,

der er dækket af en skadesforsikring, indtræder forsikringsselskabet i det

omfang, det har betalt erstatning, i den skadelidtes ret mod den

erstatningsansvarlige.

Stk. 2. Ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller

anden personforsikring har selskabet uanset forsikringens karakter intet krav

mod den erstatningsansvarlige.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

ARBEJDSTAGERS ERSTATNINGSANSVAR

§ 23. Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet

udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves

betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den

udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Arbejdstagerens erstatningsansvar over for

skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under

hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse.

Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af

arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren

efter stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade,

denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.

ALMINDELIG LEMPELSESREGEL

§ 24. Erstatningsansvar kan nedsættes eller

bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den

erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør

det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse,

ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse,

foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som angivet i

stk. 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til

skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder

det samme om afdødes medvirken.

FLERE ERSTATNINGSANSVARLIGE

§ 25. Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden

mellem flere solidarisk erstatningsansvarlige foretages efter, hvad der under

hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for

rimeligt.

Stk. 2. Er en eller flere af de erstatningsansvarlige

dækket af en ansvarsforsikring, gælder § 19, stk. 1 og 2, og § 21. I de

tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 21, kan der ved den

indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem skadevolderne tages hensyn

til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsvarende anvendelse.

GODTGØRELSE FOR TORT

§ 26. Den, der er ansvarlig for en retsstridig

krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den

forurettede godtgørelse for tort. § 18, stk. 1 og 2, finder tilsvarende

anvendelse på godtgørelse for tort.

FRAVIGELSE AF LOVENS REGLER

§ 27. Aftaler om fravigelse af reglerne i §§ 1-16, §

24, stk. 2, og § 26, der er indgået inden en skades indtræden, er ugyldige,

såfremt fravigelsen er til ugunst for den erstatningsberettigede.

Stk. 2. Aftaler om fravigelse af § 17, stk. 1, § 19,

stk. 1 og 3, § 20, § 22, stk. 2, § 23, § 24, stk. 1, og § 25, der er indgået

inden en skades indtræden, er ugyldige, såfremt fravigelsen er til ugunst for

den erstatningsansvarlige. Reglen i § 25 kan dog fraviges for skader, der

forvoldes ved udøvelse af offentlig eller erhvervsmæssig virksomhed eller

virksomhed, der kan ligestilles hermed.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984 og

finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

§ 29. Følgende lovbestemmelser ophæves:

1) § 25 i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler.

2) § 15 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov m.m., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 277 af 30. juni 1965.

3) § 14, stk. 3, 2. pkt., i arveloven, jfr. lov nr. 215 af 31. maj 1962.

4) § 53, stk. 3, 2. pkt., i sømandsloven, jfr. lov nr. 420 af 13. juni

1973.

5) § 67, 2. pkt., i søloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 353 af 1. juli

1974.

§ 30. I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om

arbejdsskadeforsikring foretages følgende ændring:

§ 55 affattes således:

»§ 55. Ydelser i henhold til loven kan ikke

danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig

erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes

eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det

omfang, forsikringsselskabet har betalt eller er pligtigt at betale

erstatning til de pågældende efter denne lov.«

§ 31. En forsikringstager kan ikke opsige en

forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er

begrundet med den ændring af størrelsen af erstatning for personskade og tab

af forsørger, der er en følge af denne lov.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder følgende bestemmelse:

§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og

finder anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter

lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 8. september

1986

Erik Ninn-Hansen

/Jens Møller

Officielle noter

(* 2) Lov nr. 618 af 19. december 1984, § 4, ændrer procentsatsen i lovens

§ 16,

1. pkt. fra 2 pct. til 6 pct.

Lignende dokumenter