Spring til indhold

Retsinformation

Nyt om arbejdsskader - Erstatning efter Lov om erstatningsansvar og Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (* 1)

AFG nr 19185 af 31/10/1994AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt om arbejdsskader - Erstatning efter Lov om

erstatningsansvar og Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (* 1)

KOMMENTAR:

Det sker ikke så sjældent, at der rejses krav om erstatning efter både lov

om erstatningsansvar og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Som det fremgår af de to eksempler, kan erstatningssagen føre til

forskellige afgørelser henholdsvis ved domstolene og i Arbejdsskadestyrelsen.

Årsagen er forskelle i de to loves sigte og indhold:

Ansvarsgrundlaget

Efter lov om erstatningsansvar § 1 kan der kun ydes erstatning efter

loven, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Det betyder, at en arbejdsgiver

pådrager sig ansvar, hvis han har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov

eller simpel uagtsomhed.

Det gælder, uanset om skaden er forvoldt ved en handling eller en

undladelse.

Skadevolders erstatningsansvar omfatter erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte, helbredelsesudgifter samt

erstatning for erhvervsevnetab, godtgørelse for varigt men og erstatning for

tab af forsørger. Endvidere erstatning for økonomisk tab udover den af

personskaden forvoldte.

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 1 er enhver, der

udfører arbejde her i landet for arbejdsgiveren, forsikret mod følger af

skade, som pågældende måtte pådrage sig som følge af arbejdet.

Arbejdsgiveren bærer erstatningsrisikoen, men har pligt til at afgive

risikoen til et forsikringsselskab mod at betale en præmie.

Da der skal ydes erstatning, uanset om arbejdsgiveren har forvoldt skaden,

eller om der er tale om en hændelig skade eller en skade, som skadelidte selv

er skyld i, har arbejdsgiveren således efter arbejdsskadeforsikringsloven et

objektivt ansvar.

Arbejdsgiverens ansvar efter loven omfatter alene følgerne af

Læs alt

medarbejderens personskade og alene de af loven omfattede ydelser:

Helbredelsesudgifter, erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for

varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Skadesbegrebet

Efter lov om erstatningsansvar omfatter begrebet personskade enhver

midlertidig eller varig forringelse af en persons helbredstilstand.

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade omfatter bl.a.

ulykkestilfælde.

En ulykke defineres som en udefra kommende eller virkende, af den

forsikredes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har

skadelig påvirkning af pågældendes helbredstilstand til følge.

En pludselig opstået ryglidelse i tilslutning til et løft uden påviselig

ydre årsag er således ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, da

lidelsen ikke skyldes et ulykkestilfælde. Derimod er ryglidelsen omfattet af

det personskadebegreb, der anvendes i lov om erstatningsansvar, da lidelsen

er en midlertidig eller varig forringelse af pågældendes helbredstilstand.

Sammenfatning

De to refererede sager er typiske eksempler på, at de 2 love kan føre til

forskellige resultater.

I den første sag anerkendte Arbejdsskadestyrelsen tilfældet som en

arbejdsskade, fordi tømreren var udsat for et ulykkestilfælde, der skyldtes

pågældendes arbejde. I samme sag afviste retten erstatningskravet, fordi

retten fandt, at arbejdsgiveren ikke bar skylden for ulykkestilfældets

indtræden.

I den anden sag afviste Arbejdsskadestyrelsen tilfældet, fordi

hjemmehjælperens ryglidelse ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens

ulykkesbegreb. I samme sag tilkendte retten hjemmehjælperen erstatning, fordi

retten fandt, at arbejdsgiveren måtte bære skylden for ryglidelsens opståen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Ole

Pontoppidan.

Lignende dokumenter