Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

2000/1 LSV 143Lovforslag som vedtagetFolketinget31. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

31. maj 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og

lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

m.v.

(Revision af regler om erstatning for personskade m.v. samt

nedsættelse af afgiften af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v.)

§ 1

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8.

september 1986, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 23. maj

1997, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter og

andet fremtidigt tab som følge af skaden, jf. § 1, stk. 1,

fastsættes til et kapitalbeløb, som højst kan

udgøre den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med

10. Er der tale om varige løbende udgifter, finder § 4,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

2.

§ 2, stk. 1, affattes således:

»Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan

begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et

varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er

muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes

Læs alt

fremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade.«

3.

§§ 3 og 4 affattes således:

»Svie og smerte

§ 3.

Godtgørelse for svie og smerte udgør 130

kr. for hver dag, den skadelidte er syg. Der kan i særlige

tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte

ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 50.000 kr.

Varigt mén

§ 4.

Godtgørelse for varigt mén fastsættes

til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske

art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige

livsførelse. Godtgørelsen udgør ved en méngrad

på 100 pct. 573.500 kr. Ved lavere méngrader nedsættes

beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan

méngodtgørelsen fastsættes til et højere

beløb, dog højst 687.500 kr. Ved en méngrad på

under 5 pct. ydes ingen godtgørelse.

Stk. 2.

Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40

år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år,

skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var

skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med

yderligere 1 pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 59

år ved skadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog

ikke yderligere efter det fyldte 69. år.«

4.

§ 5, stk. 1 og 2, affattes

således:

»Har en personskade medført varig nedsættelse

af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer

der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages

hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved

sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den

pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder

for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.«

5.

§ 6 affattes således:

»§ 6.

Erstatningen fastsættes til et

kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf.

§ 7, ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og

herefter ganget med 10.

Stk. 2.

Erstatningen kan højst udgøre 6.020.000

kr.«

6.

§ 7, stk. 3, ophæves.

7.

§§ 8-11 affattes således:

»§ 8.

For en skadelidt, der ved skadens indtræden ikke

er fyldt 15 år, fastsættes erstatningen som et

kapitalbeløb, der udgør 276.000 kr. ganget med

méngraden, jf. § 4, og herefter ganget med 10. Ved en

méngrad på under 5 pct. ydes ingen erstatning.

§ 9.

Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 30

år, nedsættes erstatningen med 1 pct. for hvert år,

skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden. Var

skadelidte fyldt 55 år, nedsættes erstatningen med yderligere 2

pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 54 år ved

skadens indtræden. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere

efter det fyldte 69. år.

Forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen

§ 10.

Såvel skadelidte som skadevolder kan indhente en

udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af

méngraden og erhvervsevnetabsprocenten fra Arbejdsskadestyrelsen, jf.

lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udtalelsen skal så

vidt muligt afgives inden 1 år og senest 2 år efter

fremsættelsen af anmodningen om en udtalelse. Hvis den

erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen,

når der foreligger særlige omstændigheder, afgive en

midlertidig udtalelse. I så fald skal det af udtalelsen fremgå,

at den er midlertidig.

Stk. 2.

Arbejdsskadestyrelsens udtalelse skal begrundes efter

forvaltningslovens § 24.

Stk. 3.

Skadelidte og skadevolder har ret til aktindsigt i

Arbejdsskadestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.

Genoptagelse

§ 11.

En afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning

kan på skadelidtes begæring genoptages, hvis sagens faktiske

omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der

blev lagt til grund ved sagens afslutning. Vurderingen af, om genoptagelse

kan ske, skal foretages for hver enkelt erstatningspost for sig, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis der tidligere er fastsat et erhvervsevnetab

på mindst 15 pct., kan der ved en genoptagelse af sagen ikke ydes

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3.

En afsluttet sag om godtgørelse eller

erstatning kan ikke genoptages alene med henblik på, at der ydes

yderligere erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab og

godtgørelse for svie og smerte. Hvis sagen genoptages efter

stk. 1, kan der dog ydes erstatning for helbredelsesudgifter og andet

tab og godtgørelse for svie og smerte, hvis der foreligger

væsentlige uforudsete ændringer i helbredstilstanden.

Stk. 4.

Under en genoptagelse af sagen finder § 10

tilsvarende anvendelse.«

8.

I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres

beløbet »225.000 kr.« til: »644.000 kr.«

9.

I § 13, stk. 2, ændres »56 år« til:

»30 år«.

10.

Efter § 14 indsættes:

»Overgangsbeløb

§ 14 a.

Der tilkommer den efterlevende ægtefælle

eller samlever et overgangsbeløb, der udgør 108.000 kr.

Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, kan

overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når

særlige omstændigheder taler derfor. Udbetales der

overgangsbeløb, kan den pågældende ikke tillige

kræve erstatning for begravelsesudgifter.«

11.

§ 15, stk. 1, affattes således:

»De i § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8,

§ 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a nævnte beløb

reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til

nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1.

pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5 delelige

kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på

reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.«

12.

§ 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Erstatning og godtgørelse fastsættes

på grundlag af de beløb, der efter stk. 1 var

gældende på det tidspunkt, hvor erstatningen og

godtgørelsen kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1.

Årslønnen efter § 7 og erstatningen efter § 14

reguleres efter reglerne i stk. 1 i perioden mellem skadens

indtræden og det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen

kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1.«

13.

Overskriften til § 16 affattes således:

»Betaling og forrentning«.

14.

§ 16 affattes således:

»§ 16.

Godtgørelse og erstatning kan kræves

betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at

indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af

erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan

finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det

krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt efter reglerne i

1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er

udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan ikke senere

kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.

Stk. 2.

Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det

kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der

svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

tillæg på 5 pct. Justitsministeren

kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og

Økonomiministeriet ændre renten.«

15.

I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan

det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en

forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i

straffelovens kapitel 23 eller 24.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

16.

§ 26, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4.

§ 18, stk. 1-3, finder tilsvarende

anvendelse på godtgørelse efter stk. 1-3.«

17.

I § 27, stk. 2, indsættes efter

»§ 24, stk. 1,«: »§ 24 a, § 24 b, stk. 1,«.

§ 2

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 366 af 18. maj 1994 og § 16 i lov nr. 980 af 17.

december 1997, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2 affattes således:

»§ 2.

Afgår skadelidte ved døden, ydes der

erstatning m.v. efter erstatningsansvarslovens §§ 12-14 a.«

2.

§ 7, stk. 1, affattes således:

»Erstatning ydes ikke, i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser,

der har karakter af virkelig skadeserstatning.«

3.

§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis

forholdene taler for det.«

4.

§ 18, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Tilbagebetaling kan endvidere kræves, i det

omfang skaden senere godtgøres af skadevolderen eller dækkes af

forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig

skadeserstatning.«

§ 3

I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 12. september 1996, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 1029 af 22. november 2000,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 3, stk. 1, ændres »50 pct.« til:

»42,9 pct.« og »40 pct.« til: »34,4 pct.«

2.

I § 3, stk. 2, ændres »55 pct.« til:

»47,2 pct.«, »50 pct.« til: »42,9 pct.«, »44 pct.« til: »37,8 pct.« og »40

pct.« til: »34,4 pct.«

3.

I § 3, stk. 3, ændres »50 pct.« tre

steder til: »42,9 pct.«, »40 pct.« tre steder til: »34,4 pct.«, »55 pct.«

til: »47,2 pct.« og »44 pct.« til: »37,8 pct.«

4.

I § 3, stk. 4 og 5, ændres »60

pct.« til: »51,5 pct.«, »50 pct.« til: »42,9 pct.«, »48 pct.« til: »41,3

pct.« og »40 pct.« til: »34,4 pct.«

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Lovens

§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2-4, træder dog i kraft den 1.

januar 2002. Ved ikrafttrædelsen den 1. juli 2002 reguleres

erstatnings- og godtgørelsesbeløbene i overensstemmelse med

§ 1, nr. 11, pr. 1. januar 2002.

Stk. 2.

Lovens §§ 1 og 2 finder anvendelse på

erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 3. De i lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v. § 3, stk. 2 og 3, fastsatte andele på

37,8 pct. og 47,2 pct. af de udbetalte eller henførte erstatninger,

jf. denne lovs § 3, nr. 2 og 3, udgør for kalenderåret 2002

henholdsvis 40,9 og 51,1 pct.

Stk. 4. De i lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v. § 3, stk. 4 og 5, fastsatte andele på

41,3 pct. og 51,5 pct. af de udbetalte eller henførte erstatninger,

jf. denne lovs § 3, nr. 4, udgør for kalenderåret 2002

henholdsvis 44,6 og 55,7 pct.

§ 5

En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af

en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet med den

ændring af størrelsen af erstatning for personskade og tab af

forsørger, der er en følge af denne lov.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

§§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter