Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
31. maj 2001
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og
lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer
m.v.
(Revision af regler om erstatning for personskade m.v. samt
nedsættelse af afgiften af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.)
§ 1
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8.
september 1986, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 23. maj
1997, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter og
andet fremtidigt tab som følge af skaden, jf. § 1, stk. 1,
fastsættes til et kapitalbeløb, som højst kan
udgøre den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med
10. Er der tale om varige løbende udgifter, finder § 4,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.«
2.
§ 2, stk. 1, affattes således:
»Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan
begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et
varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning indtil det tidspunkt, hvor det er
muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over skadelidtes
Læs alt
fremtidige erhvervsevne, jf. §§ 5-8 og § 10 samt § 31 i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.«
3.
§§ 3 og 4 affattes således:
»Svie og smerte
§ 3.
Godtgørelse for svie og smerte udgør 130
kr. for hver dag, den skadelidte er syg. Der kan i særlige
tilfælde ydes godtgørelse for svie og smerte, selv om skadelidte
ikke er syg. Godtgørelsen kan ikke overstige 50.000 kr.
Varigt mén
§ 4.
Godtgørelse for varigt mén fastsættes
til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske
art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige
livsførelse. Godtgørelsen udgør ved en méngrad
på 100 pct. 573.500 kr. Ved lavere méngrader nedsættes
beløbet forholdsmæssigt. I særlige tilfælde kan
méngodtgørelsen fastsættes til et højere
beløb, dog højst 687.500 kr. Ved en méngrad på
under 5 pct. ydes ingen godtgørelse.
Stk. 2.
Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40
år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år,
skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var
skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med
yderligere 1 pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 59
år ved skadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog
ikke yderligere efter det fyldte 69. år.«
4.
§ 5, stk. 1 og 2, affattes
således:
»Har en personskade medført varig nedsættelse
af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer
der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages
hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved
sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den
pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder
for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende.«
5.
§ 6 affattes således:
»§ 6.
Erstatningen fastsættes til et
kapitalbeløb, der udgør skadelidtes årsløn, jf.
§ 7, ganget med erhvervsevnetabsprocenten, jf. § 5, stk. 3, og
herefter ganget med 10.
Stk. 2.
Erstatningen kan højst udgøre 6.020.000
kr.«
6.
§ 7, stk. 3, ophæves.
7.
§§ 8-11 affattes således:
»§ 8.
For en skadelidt, der ved skadens indtræden ikke
er fyldt 15 år, fastsættes erstatningen som et
kapitalbeløb, der udgør 276.000 kr. ganget med
méngraden, jf. § 4, og herefter ganget med 10. Ved en
méngrad på under 5 pct. ydes ingen erstatning.
§ 9.
Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 30
år, nedsættes erstatningen med 1 pct. for hvert år,
skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden. Var
skadelidte fyldt 55 år, nedsættes erstatningen med yderligere 2
pct. for hvert år, skadelidte var ældre end 54 år ved
skadens indtræden. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere
efter det fyldte 69. år.
Forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen
§ 10.
Såvel skadelidte som skadevolder kan indhente en
udtalelse om spørgsmålet om fastsættelsen af
méngraden og erhvervsevnetabsprocenten fra Arbejdsskadestyrelsen, jf.
lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udtalelsen skal så
vidt muligt afgives inden 1 år og senest 2 år efter
fremsættelsen af anmodningen om en udtalelse. Hvis den
erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen,
når der foreligger særlige omstændigheder, afgive en
midlertidig udtalelse. I så fald skal det af udtalelsen fremgå,
at den er midlertidig.
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens udtalelse skal begrundes efter
forvaltningslovens § 24.
Stk. 3.
Skadelidte og skadevolder har ret til aktindsigt i
Arbejdsskadestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.
Genoptagelse
§ 11.
En afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning
kan på skadelidtes begæring genoptages, hvis sagens faktiske
omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem, der
blev lagt til grund ved sagens afslutning. Vurderingen af, om genoptagelse
kan ske, skal foretages for hver enkelt erstatningspost for sig, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis der tidligere er fastsat et erhvervsevnetab
på mindst 15 pct., kan der ved en genoptagelse af sagen ikke ydes
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 3.
En afsluttet sag om godtgørelse eller
erstatning kan ikke genoptages alene med henblik på, at der ydes
yderligere erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab og
godtgørelse for svie og smerte. Hvis sagen genoptages efter
stk. 1, kan der dog ydes erstatning for helbredelsesudgifter og andet
tab og godtgørelse for svie og smerte, hvis der foreligger
væsentlige uforudsete ændringer i helbredstilstanden.
Stk. 4.
Under en genoptagelse af sagen finder § 10
tilsvarende anvendelse.«
8.
I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres
beløbet »225.000 kr.« til: »644.000 kr.«
9.
I § 13, stk. 2, ændres »56 år« til:
»30 år«.
10.
Efter § 14 indsættes:
»Overgangsbeløb
§ 14 a.
Der tilkommer den efterlevende ægtefælle
eller samlever et overgangsbeløb, der udgør 108.000 kr.
Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, kan
overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når
særlige omstændigheder taler derfor. Udbetales der
overgangsbeløb, kan den pågældende ikke tillige
kræve erstatning for begravelsesudgifter.«
11.
§ 15, stk. 1, affattes således:
»De i § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 2, § 8,
§ 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14 a nævnte beløb
reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for det i § 3, 1.
pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 5 delelige
kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på
reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.«
12.
§ 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Erstatning og godtgørelse fastsættes
på grundlag af de beløb, der efter stk. 1 var
gældende på det tidspunkt, hvor erstatningen og
godtgørelsen kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1.
Årslønnen efter § 7 og erstatningen efter § 14
reguleres efter reglerne i stk. 1 i perioden mellem skadens
indtræden og det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen
kunne kræves betalt efter § 16, stk. 1.«
13.
Overskriften til § 16 affattes således:
»Betaling og forrentning«.
14.
§ 16 affattes således:
»§ 16.
Godtgørelse og erstatning kan kræves
betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at
indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af
erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan
finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det
krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt efter reglerne i
1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er
udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan ikke senere
kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.
Stk. 2.
Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det
kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der
svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
tillæg på 5 pct. Justitsministeren
kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og
Økonomiministeriet ændre renten.«
15.
I § 26 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan
det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en
forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i
straffelovens kapitel 23 eller 24.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
16.
§ 26, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
§ 18, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse på godtgørelse efter stk. 1-3.«
17.
I § 27, stk. 2, indsættes efter
»§ 24, stk. 1,«: »§ 24 a, § 24 b, stk. 1,«.
§ 2
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 366 af 18. maj 1994 og § 16 i lov nr. 980 af 17.
december 1997, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2 affattes således:
»§ 2.
Afgår skadelidte ved døden, ydes der
erstatning m.v. efter erstatningsansvarslovens §§ 12-14 a.«
2.
§ 7, stk. 1, affattes således:
»Erstatning ydes ikke, i det omfang skaden godtgøres af
skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser,
der har karakter af virkelig skadeserstatning.«
3.
§ 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, hvis
forholdene taler for det.«
4.
§ 18, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Tilbagebetaling kan endvidere kræves, i det
omfang skaden senere godtgøres af skadevolderen eller dækkes af
forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig
skadeserstatning.«
§ 3
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 12. september 1996, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1029 af 22. november 2000,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 3, stk. 1, ændres »50 pct.« til:
»42,9 pct.« og »40 pct.« til: »34,4 pct.«
2.
I § 3, stk. 2, ændres »55 pct.« til:
»47,2 pct.«, »50 pct.« til: »42,9 pct.«, »44 pct.« til: »37,8 pct.« og »40
pct.« til: »34,4 pct.«
3.
I § 3, stk. 3, ændres »50 pct.« tre
steder til: »42,9 pct.«, »40 pct.« tre steder til: »34,4 pct.«, »55 pct.«
til: »47,2 pct.« og »44 pct.« til: »37,8 pct.«
4.
I § 3, stk. 4 og 5, ændres »60
pct.« til: »51,5 pct.«, »50 pct.« til: »42,9 pct.«, »48 pct.« til: »41,3
pct.« og »40 pct.« til: »34,4 pct.«
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Lovens
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2-4, træder dog i kraft den 1.
januar 2002. Ved ikrafttrædelsen den 1. juli 2002 reguleres
erstatnings- og godtgørelsesbeløbene i overensstemmelse med
§ 1, nr. 11, pr. 1. januar 2002.
Stk. 2.
Lovens §§ 1 og 2 finder anvendelse på
erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 3. De i lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. § 3, stk. 2 og 3, fastsatte andele på
37,8 pct. og 47,2 pct. af de udbetalte eller henførte erstatninger,
jf. denne lovs § 3, nr. 2 og 3, udgør for kalenderåret 2002
henholdsvis 40,9 og 51,1 pct.
Stk. 4. De i lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. § 3, stk. 4 og 5, fastsatte andele på
41,3 pct. og 51,5 pct. af de udbetalte eller henførte erstatninger,
jf. denne lovs § 3, nr. 4, udgør for kalenderåret 2002
henholdsvis 44,6 og 55,7 pct.
§ 5
En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af
en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet med den
ændring af størrelsen af erstatning for personskade og tab af
forsørger, der er en følge af denne lov.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser og lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Retsinformation · 10. januar 2001
- Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 15. december 2022. — LM et NO mod HUK-COBURG-Allgemeine Versicherung AG. EU-domme · 15. december 2022
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 14. juni 2017. — José Luís Núñez Torreiro mod AIG Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa). EU-domme · 14. juni 2017
- Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar Retsinformation · 5. september 2025
- Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017. — José Luís Núñez Torreiro mod AIG Europe Limited, Sucursal en España og Unión Española de Entidades Aseguradoras y Reaseguradoras (Unespa). EU-domme · 20. december 2017
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Cosmas fremsat den 21. oktober 1999. - Vitor Manuel Mendes Ferreira og Maria Clara Delgado Correia Ferreira mod Companhia de Seguros Mundial Confiança SA. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal da Comarca de Setúbal - Portugal. - Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - Direktiv 84/5/EØF og 90/232/EØF - Mindstebeløb for dækning - Erstatnin… EU-domme · 21. oktober 1999