Bekendtgørelse af Myndighedsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 32 afgørelser
Det finansielle ankenævn 16, Retsinformation 12, Domsdatabasen 3, Landsskatteretten 1
- § 65 8
- § 50 a 6
- § 44 5
- § 34 3
- § 63 2
- § 40 2
- § 10 a 1
- § 10 1
- § 56 1
- § 22 1
- § 39 1
- § 7 1
- § 17 1
- § 47 1
- § 6 1
De nyeste afgørelser
- Sag om Civilstyrelsens regreskrav mod sagsøgte Domsdatabasen · 3. januar 2024
- Sagen angår, om staten efter offererstatningslovens § 17 kan gøre regres mod en på skadestidspunktet 12 årig skadevolder og i den forbindelse rejse hæftelseskrav mod hans mor, jf. § 1, stk. 1, i lov om hæftelse for børns erstatningsansvar mv. Domsdatabasen · 2. november 2023
- Fradrag for renteudgifter Landsskatteretten · 23. november 2021
- Byrettens dom i sagen mod de tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 7. juni 2017
- Ankestyrelsens principafgørelse O-63-94 om selvstændig opholdskommune - mindreårig Retsinformation · 12. juli 2013
- Afslag på at tre mindreårige oprettede et I/S. Retsinformation · 29. januar 2008
- Landsskatteretskendelse af 16. august 2002 vedr. Lån optaget hos mindreårig datter Retsinformation · 11. september 2003
- Gevinstopsparing Retsinformation · 28. september 2000
- Personlige værgemåls rækkevidde Retsinformation · 24. juni 1999
- Udbetaling ved bindingsperiodens udløb til kontohaverens værge. Det finansielle ankenævn · 29. januar 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Myndighedsloven
Herved bekendtgøres lov om umyndighed og værgemål
(myndighedsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 554 af 16. november 1976, med
de ændringer, der følger af lov nr. 244 af 8. juni 1978, lov nr. 212 af 13.
maj 1981 og love nr. 230 og 231 af 6. juni 1985.
Kapitel 1
Om umyndige
§ 1. Den, der er under 18 år, er umyndig. Den, der er
18 år eller derover, er myndig, men kan umyndiggøres efter reglerne i § 2.
Stk. 2. Personer, der er umyndige på grund af alder,
betegnes i loven som mindreårige. Mindreårige og umyndiggjorte betegnes under
et som umyndige.
§ 2. Den, der er fyldt 18 år, kan umyndiggøres,
såfremt han:
1) på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller anden sjælelig forstyrrelse
er uskikket til at varetage sine anliggender;
2) ved ødselhed eller anden uforsvarlig adfærd udsætter sin eller sin
families velfærd for fare;
3) på grund af drikfældighed eller lignende last er uskikket til at
varetage sine anliggender;
4) på grund af legemlig mangel, sygdom eller anden skrøbelighed er mindre
skikket til at varetage sine anliggender og selv ønsker at blive
umyndiggjort.
§ 3. (Ophævet).
§ 4. Umyndiggørelsesdekretet tinglæses i den
underretskreds, hvor den umyndiggjorte har sit hjemting.
§ 5. Umyndiggørelsen skal ophæves, når den
umyndiggjorte findes skikket til selv at varetage sine anliggender.
Kapitel 2
Forældremyndighed
Læs alt
§ 6. Børn og unge under 18 år er under
forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedens indhold
§ 7. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg
for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets
interesse og behov.
Stk. 2. Forældremyndigheden medfører pligt til at
beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.
Stk. 3. Forældrene kan anvende barnets indtægter til
dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets
stilling.
Indehavere af forældremyndighed
§ 8. Er forældrene gift med hinanden ved barnets
fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles forældremyndighed. Er
forældrene separeret ved barnets fødsel, har moderen dog forældremyndigheden
alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne genoptages.
Stk. 2. Er forældrene ikke gift med hinanden, har
moderen forældremyndigheden alene.
Aftale om fælles forældremyndighed
§ 9. Forældre, der ikke er gift med hinanden eller er
separerede, kan med statsamtets godkendelse aftale, at de skal have fælles
forældremyndighed. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er
bedst for barnet.
Ophør af fælles forældremyndighed
§ 10. Lever forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan
enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre.
Stk. 2. Forældrene kan med statsamtets godkendelse
aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Aftalen
godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse
af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.
Separation og skilsmisse
§ 11. Ved separation eller skilsmisse skal der tages
stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, medmindre der tidligere
er truffet aftale eller afgørelse herom.
Stk. 2. Forældrene kan med statsamtets eller rettens
godkendelse aftale, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller
at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Godkendelsen
foretages af statsamtet, hvis separationen eller skilsmissen sker ved
bevilling, og ellers af retten.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse
af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene.
Genoptagelse af samlivet
§ 12. Er der truffet aftale eller afgørelse efter §
10 eller § 11 om, at en af forældrene skal have forældremyndigheden alene,
genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis gifte, herunder separerede,
forældre genoptager eller fortsætter samlivet. Er forældrene ugifte eller
fraskilte, får de ikke på ny fælles forældremyndighed, medmindre de indgår
aftale herom efter § 9.
Overførelse af forældremyndighed ved aftale
§ 13. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af
statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden,
eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er
bedst for barnet. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening,
herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle.
Overførelse af forældremyndighed ved dom
§ 14. Har ugifte forældre ikke haft fælles
forældremyndighed, jfr. § 8, stk. 2, kan retten overføre forældremyndigheden
fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved
afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Forældremyndigheden efter dødsfald
§ 15. Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør
den ene, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved
dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse med
dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende.
Stk. 2. Har en af forældrene forældremyndigheden alene,
og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af
forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i
forening, herunder den efterlevende af forældrene og dennes ægtefælle.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes af statsamtet
og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 5. Statsamtets afgørelse kan inden 8 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for retten under en sag
mod den, statsamtet har tillagt forældremyndigheden.
§ 16. Indehavere af forældremyndigheden kan
tilkendegive, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden.
Tilkendegivelsen følges, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler derimod. Den efterlevendes fortrinsstilling efter § 15 gælder
dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Ændring af forældremyndighedsaftaler og afgørelser
§ 17. Er forældremyndigheden ved aftale eller dom
tillagt en af forældrene alene, kan retten overføre forældremyndigheden til
den anden, hvis det er påkrævet under hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, navnlig på grund af væsentligt forandrede forhold.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke har fået
medhold under en sag efter § 14.
Stk. 3. Aftale efter § 13 eller afgørelse efter § 15
kan ændres af retten efter samme betingelser som nævnt i stk. 1.
Midlertidige afgørelser om forældremyndighed
§ 18. Er der anlagt retssag om forældremyndigheden,
kan retten efter anmodning ved kendelse bestemme, hvem forældremyndigheden
midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er
bedst for barnet under sagen. Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en
dom, der kan fuldbyrdes, og bortfalder, hvis sagen hæves eller afvises.
§ 19. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er
der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og derved
foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan justitsministeren eller
den, der bemyndiges hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene
forældremyndigheden alene.
§ 20. Under en sag ved statsamtet om
forældremyndighed efter en indehavers død, jfr. § 15, kan statsamtet
bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen
gælder, indtil der foreligger en afgørelse om forældremyndigheden, der kan
fuldbyrdes.
§ 21. Er indehaveren eller begge indehavere af
forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige
forhold, kan statsamtet afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så
længe forhindringen varer.
§ 22. Midlertidig afgørelse efter §§ 18-21 kan
ændres, hvis det er bedst for barnet. Er retssag anlagt, træffes afgørelsen
af retten.
Samværsret
§ 23. Barnets forbindelse med begge forældre søges
bevaret ved, at den, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til
samvær med barnet.
§ 24. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om
omfanget og udøvelsen af samværsretten og kan fastsætte de nødvendige
bestemmelser i forbindelse hermed.
Stk. 2. Statsamtet kan afslå at fastsætte samværsret og
kan ændre eller ophæve en afgørelse eller aftale om samværsret, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig
hensyn til den pågældendes hidtidige forbindelse med barnet.
§ 25. Behandles en sag om forældremyndighed ved
retten eller statsamtet, træffer statsamtet efter anmodning afgørelse om
midlertidig samværsret under sagen for en indehaver af forældremyndigheden
efter reglerne i § 24. Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en afgørelse
eller aftale om forældremyndigheden, der kan fuldbyrdes.
Sagsbehandling
§ 26. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der
træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samværsret, finde en
samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis den må antages
at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for afgørelsen.
§ 27. Statsamtet skal indhente erklæring fra den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes
afgørelse efter § 13 eller § 15, stk. 2, medmindre dette kan være til
væsentlig skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af
sagen.
§ 27 a. Statsamtet skal tilbyde forældre og barnet en
børne- og familiesagkyndig rådgivning og vejledning ved uenighed om
forældremyndighed og samværsret.
§ 28. Justitsministeren kan fastsætte regler om
statsamternes behandling af sager efter dette kapitel.
Kapitel 3
Værger
§ 29. For børn og unge under 18 år er indehaveren af
forældremyndigheden værge. For gifte under 18 år er den hidtidige indehaver
af forældremyndigheden værge. Har forældrene fælles forældremyndighed, er de
begge værger.
Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed, og er den ene
af indehaverne umyndig eller under lavværgemål, eller er værgemålet frataget
denne, jfr. § 32, er den anden værge alene.
Stk. 3. Indtræder en af de i stk. 2 nævnte
omstændigheder for en, der har forældremyndigheden alene, eller for begge
indehavere, beskikkes en værge.
Stk. 4. Forældremyndighedens indehaver er værge uden
beskikkelse.
§ 30. For umyndiggjorte beskikkes en værge.
§ 31. Den, der på grund af sygdom, alder eller anden
særlig grund kun med betydelig vanskelighed kan udøve værgemål, kan afslå
eller kræve sig fritaget for værgebeskikkelse.
§ 32. Værgemålet fratages værgen, hvis denne
misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet.
Stk. 2. Værgemålet ophører, hvis værgen bliver
umyndiggjort eller sat under lavværgemål.
§ 33. Værger beskikkes, og værgemål fratages af
statsamtet.
Stk. 2. I forbindelse med en umyndiggørelsesdom
foretages værgebeskikkelsen af den ret, der afsiger dommen.
Stk. 3. Skal værge beskikkes for en umyndiggjort eller
for en mindreårig, der er fyldt 12 år, skal der finde en samtale sted herom
med den pågældende, før afgørelsen træffes. Samtalen kan dog undlades, hvis
den må antages at være unødvendig eller til skade for den pågældende.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler for
statsamternes værgebeskikkelser m.v.
Kapitel 4
Om umyndigheds retsvirkninger
§ 34. En umyndig kan ikke selv råde over sin formue
eller forpligte sig ved retshandler, for så vidt ikke andet nedenfor er
bestemt.
§ 35. En mindreårig, der har indgået ægteskab,
træffer selv bestemmelse om indgåelse og ophævelse af aftale om tjeneste
eller andet personligt arbejde.
Stk. 2. Har en mindreårig med tilladelse af
forældremyndighedens indehaver på egen hånd påtaget sig tjeneste eller andet
personligt arbejde, hvorved han er blevet i stand til selv at sørge for sit
underhold, kan han, for så vidt han er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen og
påtage sig arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af
forældremyndighedens indehaver.
§ 36. Aftale om tjeneste eller andet personligt
arbejde, som en mindreårig på egen hånd har truffet, kan forældremyndighedens
indehaver ophæve, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller
velfærd kræver det. Ophævelsen skal dog så vidt muligt ske med rimeligt
varsel, og hvor billighed taler derfor, kan der tillægges den anden part en
passende erstatning.
§ 37. Det har sit forblivende ved lovgivningens
særlige regler om lærlingeforhold.
§ 38. En umyndiggjort træffer, uanset
umyndiggørelsen, selv bestemmelse om indgåelse og ophævelse af aftale om
tjeneste eller andet personligt arbejde. Dog kan retten, når hensynet til den
umyndiggjortes velfærd kræver det, bestemme, at sådan aftale alene skal kunne
indgås og ophæves af værgen. Er sådan bestemmelse truffet, kan værgen også
ophæve en aftale, som den umyndiggjorte tidligere har indgået. Ophævelsen
skal da så vidt muligt ske med rimeligt varsel, og hvor billighed taler
derfor, kan der tillægges den anden part en passende erstatning.
Stk. 2. Bestemmelse i henhold til stk. 1, 2. pkt., kan
træffes enten i forbindelse med umyndiggørelsen eller under særlig sag, på
hvilken da reglerne i lov om rettens pleje af 11. april 1916 kapitel 43
finder tilsvarende anvendelse.
§ 39. En umyndig råder selv over, hvad han har
erhvervet ved egen virksomhed efter sit fyldte 15. år eller, hvis han er
umyndiggjort, efter umyndiggørelsen. Rådigheden omfatter også indtægten af
det således erhvervede, og hvad der træder i stedet derfor. Den medfører ikke
adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.
Stk. 2. Den rådighed, der således tilkommer en
mindreårig, kan, hvis det skønnes, at hans tarv kræver det, fratages ham af
forældremyndighedens indehaver, ved at denne tager det erhvervede i sin
varetægt. For så vidt angår mindreårige, der har indgået ægteskab, og
umyndiggjorte, kan rådigheden under samme betingelser fratages dem af værgen
med justitsministerens samtykke.
§ 40. Reglerne i § 39 finder tilsvarende anvendelse
på, hvad en umyndig ved gave eller testamente har fået til egen rådighed.
§ 41. En umyndiggjort, som i henhold til § 49 har
tilladelse til at udøve en næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de
retshandler, som falder inden for virksomhedens område.
Stk. 2. Tilbagekaldelse af tilladelsen får kun virkning
over for tredjemand, når han kendte eller burde kende den.
§ 42. Det har sit forblivende ved ægteskabs- og
arvelovgivningens regler om de derunder hørende retshandler.
§ 43. Har en umyndig på egen hånd truffet en aftale,
som han ikke har haft hjemmel til at slutte, kan den anden part træde tilbage
fra aftalen, medmindre denne forinden er godkendt eller er bindende opfyldt
fra den umyndiges side.
Stk. 2. Vidste den anden part, at aftalen blev truffet
med en umyndig, og havde han ikke grund til at tro, at denne havde hjemmel
til at slutte den, kan han dog først træde tilbage efter udløbet af den tid,
som ved aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente godkendelse, eller
som med rimelighed måtte forudsættes at medgå dertil. Heller ikke kan den
anden part træde tilbage fra en aftale om personligt arbejde fra den
umyndiges side, så længe denne opfylder aftalen.
Stk. 3. Tilbagetrædelsen kan meddeles også til den
umyndige selv.
§ 44. Bliver en aftale ugyldig på grund af
umyndighed, skal hver af parterne tilbagelevere, hvad han har modtaget eller,
hvis tilbagelevering ikke kan ske, erstatte dets værdi. Den umyndige er dog
kun pligtig at yde sådan erstatning i det omfang, hvori det modtagne er brugt
til passende underhold for ham eller i øvrigt skønnes at være kommet ham til
nytte.
Stk. 2. Har en umyndig ved urigtige anbringender om sin
hjemmel til at træffe en aftale forledet den anden part til at slutte denne,
kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang,
hvori det findes billigt, pålægges ham at erstatte det tab, som aftalen har
medført. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i
strafbart forhold, påhviler der ham erstatningspligt efter lovgivningens
almindelige regler.
Kapitel 5
Om værgens beføjelser og pligter
§ 45. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,
bestyrer værgen den umyndiges formue og handler på hans vegne i retsforhold
vedrørende formuen.
§ 46. For så vidt retten skønner, at den
umyndiggjorte er ude af stand til selv at drage tilbørlig omsorg for sin
person, påhviler dette værgen. Bestemmelse herom kan træffes enten i
forbindelse med umyndiggørelsen eller under særlig sag, på hvilken da lov om
rettens pleje af 11. april 1916 kapitel 43 finder tilsvarende anvendelse.
§ 47. For så vidt den umyndiges midler står under
værgens bestyrelse, skal han på passende måde sørge for deres bevaring og
frugtbargørelse og deres anvendelse til bedste for den umyndige.
§ 48. En umyndig kan ikke forpligtes ved kaution
eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
§ 49. Værgen for en umyndiggjort kan med
justitsministerens samtykke give den umyndiggjorte tilladelse til på egen
hånd at udøve en næring eller anden virksomhed. Denne tilladelse kan
tilbagekaldes af værgen med justitsministerens samtykke.
§ 50. I vigtige anliggender skal værgen så vidt
muligt indhente erklæring fra den umyndige, hvis han er fyldt 15 år, og har
den umyndige en ægtefælle, med hvem han samlever, tillige fra denne.
§ 50 a. Når forældrene i forening er værge for
mindreårigt ægtebarn, kan enhver af dem give den anden fuldmagt til i
almindelighed eller med hensyn til nærmere bestemte anliggender at udøve
værgemålet alene.
Stk. 2. Enhver af forældrene kan med virkning over for
tredjemand modtage og kvittere for ydelser, der lovligt kan erlægges til en
værge, medmindre den anden til vedkommende tredjemand har anmeldt, at han
ønsker at medvirke.
Stk. 3. Er den ene af forældrene ved fraværelse, sygdom
eller af anden grund midlertidigt forhindret i at deltage i en under
værgemålet hørende afgørelse, som ikke uden ulempe kan opsættes, udøves
bestemmelsesretten af den anden.
§ 51. Justitsministeren fører tilsyn med værgemålene
og udfærdiger nærmere bestemmelser om værgens forhold til tilsynsmyndigheden,
om værgens bestyrelse af den umyndiges formue og aflæggelse af regnskab
herfor samt om, i hvilket omfang der kan tillægges værgen vederlag for
bestyrelsen.
§ 52. Udøves værgemålet for mindreårigt ægtebarn af
forældrene i forening, og er de uenige om en afgørelse, træffes denne af
justitsministeren.
§ 53. Værgen skal varetage den umyndiges interesser
med omhu og efter bedste evne. Han er erstatningspligtig over for den
umyndige for den skade, han forvolder ham ved forsætligt eller uagtsomt
forhold.
Kapitel 6
Om lavværgemål
§ 54. Når det er påkrævet af hensyn til en persons
uerfarenhed eller i øvrigt på grund af mangler ved hans legemlige eller
sjælelige tilstand, kan han sættes under lavværgemål, såfremt han selv ønsker
det.
Stk. 2. Lavværgemål kan anordnes med virkning fra det
fyldte 18. år.
§ 55. Den, der er sat under lavværgemål, kan kun i
forbindelse med sin lavværge råde over sin formue og forpligte sig ved
retshandler. Dog træffer han selv bestemmelse om indgåelse og ophævelse af
aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde.
§ 56. Reglerne i §§ 4, 5, 31-33, 39, stk. 1, 40, 43,
44, 50 og 53 finder tilsvarende anvendelse ved lavværgemål.
§ 57. (Ophævet).
Kapitel 7
Om værger beskikkede til særligt hverv og
testamentariske værger
§ 58. Til udførelsen af et bestemt hverv for en
umyndig kan der i fornødent fald beskikkes en særlig værge. En sådan bliver
altid at beskikke, når værgens interesse i et foreliggende retsforhold kan
komme i strid med den umyndiges.
§ 59. Er nogen ved sygdom eller fraværelse
midlertidig forhindret i at varetage sine anliggender, kan der i fornødent
fald beskikkes en værge til, så længe tilstanden består, at varetage hans
anliggender i nærmere angivet omfang. Forinden beskikkelsen sker, skal den
pågældendes samtykke så vidt muligt indhentes.
§ 60. Værgebeskikkelsen foregår på det sted, hvor
hvervet skal udføres, eller, når værge skal beskikkes for en syg, på det
sted, hvor denne bor.
Stk. 2. Bestemmelse om fratagelse af værgemålet træffes
af den myndighed, der har foretaget beskikkelsen.
§ 61. Reglerne i §§ 31-32, 33, stk. 1 og 4, 50, 51 og
53 finder tilsvarende anvendelse på værger beskikkede til særligt hverv. Dog
foretages beskikkelse efter § 58 i anledning af et skifte af skifteretten.
§ 62. En arvelader kan ved testamente bestemme, hvem
der som værge skal bestyre en arv, der tilfalder en umyndig efter ham.
Arveladerens bestemmelse kan tilsidesættes af justitsministeren, såfremt den
findes stridende mod den umyndiges tarv.
Stk. 2. Reglerne i §§ 32, 33, stk. 1 og 4, 50, 51 og 53
finder tilsvarende anvendelse på testamentariske værger.
Stk. 3. Tilsidesættes arveladerens bestemmelse om
testamentarisk værge, eller ønsker denne ikke at overtage værgemålet, finder
lovens almindelige regler anvendelse. Det samme gælder, hvis værgemålet
fratages værgen eller ophører af andre grunde.
Kapitel 8
Om umyndiges og sindssyges
erstatningsansvar og om sindssyges
retshandler
§ 63. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for
skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder; dog
kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes
billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed
og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den
skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at
skaden kan fås godtgjort hos andre.
§ 64. En person, som på grund af sindssygdom,
åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet
evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende
handlinger efter samme regler som sjælssunde personer; dog kan erstatningen
nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under
hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den
skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at
skaden kan fås godtgjort hos andre.
Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af
beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en
sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret
udelukket.
§ 65. Har en person, som på grund af sindssygdom,
åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand manglede
evnen til at handle fornuftmæssigt, truffet en aftale, er denne ikke bindende
for ham, og enhver af parterne skal tilbagelevere, hvad han har modtaget,
eller hvis tilbagelevering ikke kan ske, erstatte dets værdi. Den, som
manglede evnen til at handle fornuftmæssigt, er dog kun pligtig at yde sådan
erstatning i det omfang, hvori det modtagne er brugt til passende underhold
for ham eller i øvrigt skønnes at være kommet ham til nytte.
Stk. 2. Var den anden part i god tro, kan der, uanset
om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang, hvori det
findes billigt, tillægges ham erstatning for det tab, som aftalen har
medført.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser og
overgangsbestemmelser
§ 66. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1922.
§§ 67-70. (Overgangsbestemmelser udeladt).
§ 71. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves Christian
den Femtes Danske Lov 1. bog, 23. kap., art. 9 og 12, og 24. kap., art. 9; 3.
bog. 17. kap., 5. bog, 3. kap., art. 10; 6. bog, 13. kap., art. 2, og 19.
kap., art. 10; for Færøernes vedkommende samme konges Norske Lov 1. bog, 21.
kap., art. 9 og 12, og 22. kap., art. 9; 3. bog, 19. kap.; 5. bog, 3. kap.,
art. 24; 6. bog, 13. kap., art. 2, og 19. kap., art. 12; Fr. 14. maj 1754 §§
1-3; fundats 7. maj 1788, 2. kap. § 5; Fr. 24. april 1839; pl. 10. april
1841; lov nr. 75 af 7. april 1899 § 10; lov nr. 36 af 13. marts 1903; lov nr.
130 af 27. maj 1908 § 10, stk. 5; lov nr. 133 af 27. maj 1908 §§ 1-3 og lov
om retsforholdet mellem husbond og medhjælpere af 6. maj 1921 § 2.
Stk. 2. Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i
lovgivningen måtte være stridende mod denne lov.
Lov nr. 17 af 6. februar 1957 indeholder i § 2, stk. 2-3, følgende
bestemmelse:
Lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål som ændret ved
nærværende lov kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de
ændringer og tilføjelser, som måtte findes hensigtsmæssige under hensyn til
de særlige forhold i denne landsdel.
Efter forhandling med det færøske hjemmestyre kan nærværende lov ved kgl.
anordning sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som måtte findes
hensigtsmæssige under hensyn til de særlige forhold på øerne.
Lov nr. 578 af 19. december 1969 (* 1) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.
§ 3. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 1, kan begæring
om skifte efter arvelovens § 18, stk. 1, når arvelader er død før lovens
ikrafttræden, først fremsættes, når vedkommende arving er fyldt 21 år. Det
samme gælder en arvings begæring om udbetaling af arv, når arvelader er død
før lovens ikrafttræden, og der er givet henstand med arvens betaling efter
skiftelovens § 63 eller tidligere gældende regler. Er henstanden givet under
skifte af uskiftet bo, finder bestemmelsen i 2. pkt. dog kun anvendelse,
såfremt begæringen om skiftet er fremsat før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 312 af 10. juni 1976 (* 2) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. november 1976.
§ 3. Uanset § 1, nr. 1, kan begæring om skifte efter
arvelovens § 18, stk. 1, når arvelader er død mellem den 1. januar 1970 og
lovens ikrafttræden, først fremsættes, når vedkommende arving er fyldt 20 år.
Det samme gælder en arvings begæring om udbetaling af arv, når arvelader er
død i det nævnte tidsrum, og der er givet henstand med arvens betaling efter
skiftelovens § 63. Er henstanden givet under skifte af uskiftet bo, finder 2.
pkt. dog kun anvendelse, hvis begæringen om skiftet er fremsat før lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 230 af 6. juni 1985 (* 3) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1986.
§ 4
Stk. 1. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag
om separation eller skilsmisse eller indgivet ansøgning om bevilling til
separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller anmoder derom, inden
endelig dom afsiges eller bevilling meddeles, anvendes dog bestemmelserne i
§§ 1 og 2.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden truffet aftale
eller afgørelse om forældremyndighed, der ikke skal gælde for en senere
separation eller skilsmisse, skal der under en separations- eller
skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.
§ 5
Stk. 1. Behandler statsamtet ved lovens ikrafttræden en
sag efter de hidtidige regler i myndighedslovens § 24, stk. 1, § 26, § 28,
stk. 4, § 30, stk. 1, 3. pkt., eller § 32, stk. 2, anvendes den tidligere
lovgivnings regler. Det samme gælder, hvis skifteretten behandler en sag om
værgebeskikkelse efter den hidtidige regel i myndighedslovens § 10.
Stk. 2. Såfremt parterne er enige derom, inden
afgørelse træffes af statsamtet eller skifteretten, anvendes dog
bestemmelserne i § 1.
§ 6
Stk. 1. Er der ikke før lovens ikrafttræden afsagt
endelig dom i en sag efter den hidtidige regel i myndighedslovens § 28, stk.
2, anvendes § 14, som affattet ved § 1.
Stk. 2. Ændring af afgørelser efter den hidtidige regel
i myndighedslovens § 28, stk. 2, sker efter § 17, som affattet ved § 1.
§ 7
Bestemmelsen i myndighedslovens § 33, som affattet ved § 1, anvendes kun
på sager om værgebeskikkelse, der rejses efter lovens ikrafttræden.
§ 8
Bestemmelserne i myndighedslovens § 17 og § 24, stk. 2, som affattet ved §
1, anvendes også på aftaler eller afgørelser om forældremyndighed og
samværsret truffet før lovens ikrafttræden.
Ændringslovene nr. 220 af 8. juni 1966, nr. 257 af 4. juni 1969, nr. 578
af 19. december 1969, nr. 280 af 7. juni 1972, nr. 312 af 10. juni 1976, nr.
244 af 8. juni 1978, nr. 212 af 13. maj 1981, nr. 230 og nr. 231 af 6. juni
1985 indeholder alle bestemmelser om, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men ved kgl. anordning kan sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 3. oktober 1985
Erik Ninn-Hansen
/ M. Levy
Officielle noter
(* 1) hvorved myndighedsalderen blev nedsat til 20 år.
(* 2) hvorved myndighedsalderen blev nedsat til 18 år.
(* 3) hvorved kapitel 2 og 3 fik ny affattelse.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 LSF 191 FORSLAG TIL VÆRGEMÅLSLOV Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 23. maj 1996
- Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 15. juni 1995
- Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Retsinformation · 18. januar 2019
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 23. maj 1996