Spring til indhold

Retsinformation

Personlige værgemåls rækkevidde

AFG nr 9877 af 03/07/1997AfgørelseJustitsministeriet24. juni 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Personlige værgemåls

rækkevidde

Personspørgsmål 61.1.

"Deres brev af 26. februar 1997 vedrørende

værgemål er af Lovafdelingen i Justitsministeriet oversendt til

Civilretsdirektoratet til besvarelse.

I den anledning kan vi oplyse følgende:

Værgemålsområdet er nærmere

reguleret i Justitsministeriets lov nr. 388 af 14. juni 1997.

Med værgemålsloven er der gennemført en

revision af de tidligere gældende regler om umyndiggørelse af

voksne, således at reglerne er gjort mere tidssvarende og smidige.

Samtidig med værgemålslovens ikrafttræden blev lov om

umyndighed og værgemål (myndighedsloven) og lov om anbringelse og

bestyrelse af umyndiges midler m.v. ophævet.

Et væsentligt element i den ny

værgemålslov er, at der ved alle værgemål skal

foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder

der er brug for en værge til at varetage økonomiske og

personlige forhold. De enkelte værgemål skal afpasses efter de

konkrete og individuelle behov hos den person, som sagen drejer sig om, og

værgemålet må ikke være mere omfattende end

nødvendigt.

Den grundlæggende bestemmelse i den nye

værgemålsordning findes i lovens § 5, hvorefter der kan

iværksættes værgemål for den, der på grund af

sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling

eller anden form for alvorlig svækket helbred er ude af stand til at

varetage sine anliggender, hvis der er et behov for det.

Værgemål efter § 5 kan omfatte både

Læs alt

økonomiske og personlige anliggender, men kan begrænses til blot

en af delene. Værgemålet kan endvidere begrænses til at

angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender, f.eks.

forvaltning af fast ejendom eller pensionsbeløb eller

repræsentation ved bestemte aftaler, f.eks. kreditkøb eller

indgåelse af lejemål. Værgemålet kan også

begrænses til at angå bestemte personlige forhold, f.eks.

beslutning om flytning på plejehjem.

Værgemål vedrørende personlige

forhold medfører ikke indgreb i den pågældendes

selvbestemmelse og handlefrihed. Værgemålet

medfører ret for værgen til at repræsentere den, der er

under værgemål, i vigtigere forhold af personlig karakter ved at

træffe beslutninger om forhold, som den pågældende på

grund af sin tilstand ikke selv kan tage stilling til.

Værgemålsloven åbner ikke mulighed for

fratagelse af handleevnen vedrørende personlige forhold.

Det er vanskeligt at opstille klare retningslinier for,

hvad der ligger inden for og uden for det personlige værgemåls

grænser. Dette må dels bero på de konkrete

omstændigheder, dels må dette efterhånden fastlægges

gennem praksis.

Det ligger imidlertid fast, at et personligt

værgemål ikke giver værgen ret til tvangsmæssigt at

anbringe eller indlægge den pågældende på

institution, hospital eller lignende.

På tilsvarende vis må visse beslutninger

vedrørende personlige forhold som udgangspunkt anses for at ligge uden

for det personlige værgemåls rammer. Dette vil f.eks. være

tilfældet ved beslutninger om dagligdags spørgsmål, hvor

der ikke er tale om opgaver af retlig karakter.

Indtil den 1. januar 1997 fandtes reglerne om

umyndiggørelse i myndighedsloven.

Personlig umyndiggørelse

kunne ske efter

myndighedslovens § 46, hvis det skønnedes, at en person var ude af

stand til selv at drage omsorg for sin person.

Retsvirkningerne af en personlig umyndiggørelse

var, at værgen overtog den retlige kompetence til at drage omsorg for

den umyndiggjortes person. Dette indebar, at værgen kunne træffe

beslutning om bestemte vigtigere foranstaltninger af personlig karakter.

Retsstillingen omkring rækkeviden af den personlige

umyndiggørelse var på visse punkter præget af usikkerhed.

Sammenfattende må det dog antages, at en personlig

umyndiggørelse efter de dagældende regler ikke indebar, at

værgen havde hjemmel til at overvinde modstand med hensyn til

personlige spørgsmål, som de personer, der var i stand til

på en eller anden måde at tilkendegive en holdning, gav udtryk

for.

Civilretsdirektoratet kan ikke pege på anden

lovgivning, bortset fra psykiatriloven, der kan løse hospitalets

problem med denne gruppe patienter, der tilkendegiver, at de ikke vil flytte

på f.eks. plejehjem eller institution."

Lignende dokumenter