Personlige værgemåls rækkevidde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Myndighedsloven § 46 ophævet
Teksten
Personlige værgemåls
rækkevidde
Personspørgsmål 61.1.
"Deres brev af 26. februar 1997 vedrørende
værgemål er af Lovafdelingen i Justitsministeriet oversendt til
Civilretsdirektoratet til besvarelse.
I den anledning kan vi oplyse følgende:
Værgemålsområdet er nærmere
reguleret i Justitsministeriets lov nr. 388 af 14. juni 1997.
Med værgemålsloven er der gennemført en
revision af de tidligere gældende regler om umyndiggørelse af
voksne, således at reglerne er gjort mere tidssvarende og smidige.
Samtidig med værgemålslovens ikrafttræden blev lov om
umyndighed og værgemål (myndighedsloven) og lov om anbringelse og
bestyrelse af umyndiges midler m.v. ophævet.
Et væsentligt element i den ny
værgemålslov er, at der ved alle værgemål skal
foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder
der er brug for en værge til at varetage økonomiske og
personlige forhold. De enkelte værgemål skal afpasses efter de
konkrete og individuelle behov hos den person, som sagen drejer sig om, og
værgemålet må ikke være mere omfattende end
nødvendigt.
Den grundlæggende bestemmelse i den nye
værgemålsordning findes i lovens § 5, hvorefter der kan
iværksættes værgemål for den, der på grund af
sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorlig svækket helbred er ude af stand til at
varetage sine anliggender, hvis der er et behov for det.
Værgemål efter § 5 kan omfatte både
Læs alt
økonomiske og personlige anliggender, men kan begrænses til blot
en af delene. Værgemålet kan endvidere begrænses til at
angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender, f.eks.
forvaltning af fast ejendom eller pensionsbeløb eller
repræsentation ved bestemte aftaler, f.eks. kreditkøb eller
indgåelse af lejemål. Værgemålet kan også
begrænses til at angå bestemte personlige forhold, f.eks.
beslutning om flytning på plejehjem.
Værgemål vedrørende personlige
forhold medfører ikke indgreb i den pågældendes
selvbestemmelse og handlefrihed. Værgemålet
medfører ret for værgen til at repræsentere den, der er
under værgemål, i vigtigere forhold af personlig karakter ved at
træffe beslutninger om forhold, som den pågældende på
grund af sin tilstand ikke selv kan tage stilling til.
Værgemålsloven åbner ikke mulighed for
fratagelse af handleevnen vedrørende personlige forhold.
Det er vanskeligt at opstille klare retningslinier for,
hvad der ligger inden for og uden for det personlige værgemåls
grænser. Dette må dels bero på de konkrete
omstændigheder, dels må dette efterhånden fastlægges
gennem praksis.
Det ligger imidlertid fast, at et personligt
værgemål ikke giver værgen ret til tvangsmæssigt at
anbringe eller indlægge den pågældende på
institution, hospital eller lignende.
På tilsvarende vis må visse beslutninger
vedrørende personlige forhold som udgangspunkt anses for at ligge uden
for det personlige værgemåls rammer. Dette vil f.eks. være
tilfældet ved beslutninger om dagligdags spørgsmål, hvor
der ikke er tale om opgaver af retlig karakter.
Indtil den 1. januar 1997 fandtes reglerne om
umyndiggørelse i myndighedsloven.
Personlig umyndiggørelse
kunne ske efter
myndighedslovens § 46, hvis det skønnedes, at en person var ude af
stand til selv at drage omsorg for sin person.
Retsvirkningerne af en personlig umyndiggørelse
var, at værgen overtog den retlige kompetence til at drage omsorg for
den umyndiggjortes person. Dette indebar, at værgen kunne træffe
beslutning om bestemte vigtigere foranstaltninger af personlig karakter.
Retsstillingen omkring rækkeviden af den personlige
umyndiggørelse var på visse punkter præget af usikkerhed.
Sammenfattende må det dog antages, at en personlig
umyndiggørelse efter de dagældende regler ikke indebar, at
værgen havde hjemmel til at overvinde modstand med hensyn til
personlige spørgsmål, som de personer, der var i stand til
på en eller anden måde at tilkendegive en holdning, gav udtryk
for.
Civilretsdirektoratet kan ikke pege på anden
lovgivning, bortset fra psykiatriloven, der kan løse hospitalets
problem med denne gruppe patienter, der tilkendegiver, at de ikke vil flytte
på f.eks. plejehjem eller institution."
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 191 FORSLAG TIL VÆRGEMÅLSLOV Retsinformation · 15. juni 1995
- Cirkulæreskrivelse om værgemålslovens ikrafttræden (Til statsamterne og Københavns Overpræsidium) Retsinformation · 25. september 1997
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 23. maj 1996
- Beskikkelse af ad hoc værge for myndige Retsinformation · 18. januar 2019
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 23. maj 1996