1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Boligministeriet
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som
ændret ved lov nr. 1065 og lov nr. 1066 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.«
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli
1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 4, affattes således:
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til
værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende
gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 3
I lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved
lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
Læs alt
have rådighed over sit bo.«
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18.
november 1992, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 6
I lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i
forbindelse med vand- og afløbsledninger, som ændret ved lov nr. 936 af 27.
december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
ansøgeren må ikke være under konkurs.«
Erhvervsministeriet
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september
1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være
under konkurs.«
2. § 52, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må
ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.«
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7.«
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18.
november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 13, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.«
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret
ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«
til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
senest ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven«
til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til:
»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:
»værgemålets iværksættelse«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,
som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge
for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes,
skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling,
afhændelse eller lignende.«
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling,».
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende
ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling og«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 31, stk. 3 , affattes således:
»Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for
aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
5. § 12, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
7. § 26, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til
værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
Indenrigsministeriet
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august
1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse
af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3,
1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til:
»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse,
ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således:
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før
valgdagen.«
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk.
3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i
Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september
1978, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort«
til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar
1996, foretages følgende ændring:
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994,
som senest ændret ved lov nr. 1114 af 20. december 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 36, 2. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«
Sundhedsministeriet
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20.
juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 24, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af
mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at
varetage sine anliggender.«
§ 28
I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige
HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder, hvis den pågældende er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 og værgemålet omfatter sådanne midler.«
2. § 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 25 og §§ 28-30 i værgemålsloven og«.
3. § 2, nr. 2, affattes således:
»2) værgemålslovens kapitel 5.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
5. I § 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
6. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
§ 29
I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden foretages
følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
§ 30
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr.
622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«
§ 31
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli
1995, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 32
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Færdselsstyrelsen
kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har
anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der
er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte
virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning,
afhændelse, afvikling eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks
måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets
afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen
forlænges.«
§ 33
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed,
der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en
værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse
til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller
lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet,
betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller
værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 34
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 35
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27, 28, 30 og
31 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 7, 8, 19, 27, 28 og 30 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Boligministeriet
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.«.
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli
1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 4, affattes således:
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til
værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende
gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«.
§ 3
I lov om registrerede arkitekter, jf. lov nr. 202 af 28. maj 1975, som
ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
have rådighed over sit bo.«.
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18.
november 1992, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 6
I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og
afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 936
af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
ansøgeren må ikke være under konkurs.«.
Erhvervsministeriet
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september
1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være
under konkurs.«.
2. § 52, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må
ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.«.
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7.«.
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18.
november 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 13, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.«.
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«.
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret
ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«
til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30. juni 1993,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven«
til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til:
»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:
»værgemålets iværksættelse«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,
som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge
for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes,
skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling,
afhændelse eller lignende.«.
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling,».
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende
ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling og«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 31, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for
aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«.
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affatttes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
5. § 12, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
7. § 26, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til
værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«.
Indenrigsministeriet
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august
1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse
af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1.
pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til:
»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse,
ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således:
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne, bortset fra
aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget, skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før
valgdagen.«.
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i
Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september
1978, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort«
til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994,
som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 36, 2. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«.
Sundhedsministeriet
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20.
juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 24, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af
mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at
varetage sine anliggender.«.
§ 28
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr.
622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«.
§ 29
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli
1995, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 30
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 31
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 32
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 33
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27-29 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3, §§ 7-8, § 19 og §§ 27-28 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslagets formål er at gennemføre en række konsekvensændringer i
lovgivningen som følge af vedtagelsen af en ny værgemålslov, der afløser de
gældende regler i myndighedsloven om umyndiggørelse og værgebeskikkelse m.v.
Værgemålsloven blev gennemført ved lov nr. 388 af 15. juni 1995. Samtidig
blev der foretaget en række konsekvensændringer af love inden for
Justitsministeriets område, jf. lov nr. 389 af 15. juni 1995 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af
værgemålsloven). Begge love træder i kraft den 1. januar 1997. Om
lovforslagenes behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende
1994-95, Forhandlingerne, sp. 3649 ff., 3867 ff., 6436 ff. og 6639 ff.,
Tillæg A, sp. 2422 ff. og Tillæg B, sp. 725 ff.
Nærværende lovforslag indeholder de ændringer af lovgivningen uden for
Justitsministeriets område, der er nødvendige som følge af gennemførelsen af
værgemålsloven. Justitsministeriet har fra de berørte ministerier modtaget
bidrag til lovforslaget vedrørende de nødvendige lovændringer.
I det følgende redegøres kort for reglerne om umyndighed m.v. i
myndighedsloven samt for hovedpunkterne i værgemålsloven i det omfang,
ændringerne er af betydning for nærværende lovforslag. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger til forslaget til værgemålsloven.
2. Myndighedslovens regler om umyndiggørelse m.v.
Efter reglerne i myndighedsloven omfatter udtrykket umyndige dels
mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år, uanset om de pågældende har
indgået ægteskab, og dels personer, der er umyndiggjort i formueretlig
henseende efter myndighedslovens § 2 og eventuelt tillige i personlig
henseende, jf. myndighedslovens § 46. Personer under lavværgemål, jf.
myndighedslovens § 54, anses efter myndighedsloven ikke for umyndige.
Umyndighed som følge af mindreårighed eller formueretlig
umyndiggørelse medfører, at den pågældende ikke selv kan råde over sin formue
eller forpligte sig ved retshandler. Råderetten tilkommer i stedet værgen,
der retligt og faktisk bestyrer den umyndiges formue og repræsenterer den
umyndige i økonomiske forhold. Værgens muligheder begrænses dog af, at
formuen som hovedregel skal anbringes og bestyres i en godkendt
forvaltningsafdeling. Værgen er undergivet tilsyn af statsamtet. Formueretlig
umyndiggørelse skal tinglyses i personbogen og på eventuel fast ejendom, som
den umyndiggjorte ejer, og virkningen af tinglysningen er, at aftaler, der
indgås med den umyndiggjorte, er ugyldige.
Personlig umyndiggørelse , der kun kan besluttes, hvis der også
træffes afgørelse om formueretlig umyndiggørelse, medfører, at værgen
overtager omsorgen for den umyndiggjorte person. Det centrale herved er, at
det er værgen, der træffer beslutning om den pågældendes opholdssted og om
den pågældendes beskæftigelse, men rækkevidden af den personlige værges
adgang til at træffe beslutninger er i øvrigt ikke fuldt ud fastlagt.
Lavværgemål medfører, at den, der er under værgemål, kun kan råde
over sin formue eller forpligte sig ved retshandler i forbindelse med sin
lavværge, således at disse to i fællesskab må træffe beslutninger om
formueadministrationen m.v. Lavværgen er ikke undergivet tilsyn af
statsamtet, og reglerne om anbringelse af midler gælder heller ikke.
Lavværgemål skal ligesom formueretlig umyndiggørelse tinglyses i personbogen
og på fast ejendom, og tinglysningen har samme retsvirkninger som for
umyndiggjorte.
3. Værgemålsloven
Værgemålsloven indebærer for mindreårige , jf. § 1, stk. 1, den
ændring, at unge under 18 år, der indgår ægteskab, bliver myndige, medmindre
statsamtet træffer beslutning om, at den unge fortsat skal være under
værgemål efter indgåelsen af ægteskab indtil sit fyldte 18. år. Unge under 18
år, der har indgået ægteskab, vil således som hovedregel ikke længere være
under værgemål.
For voksne , dvs. personer over 18 år og personer under 18 år, der
har indgået ægteskab, indebærer værgemålsloven, at myndighedslovens regler om
umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende samt om lavværgemål m.v.
erstattes af nye værgemålsformer.
Det centrale i den nye ordning er, at der udpeges en værge til at handle
og træffe beslutninger, jf. § 5 i værgemålsloven, og at værgemålet kan
begrænses til at angå enten økonomiske eller personlige forhold, herunder
bestemte økonomiske anliggende eller aktiver eller bestemte personlige
anliggender. Sådanne værgemål fratager ikke den, der kommer under værgemål,
muligheden for selv at disponere, og den pågældende er således fortsat
myndig. Som følge heraf skal værgemål efter § 5 heller ikke tinglyses.
Formuen skal - i det omfang den er omfattet af værgemålet - bestyres og
anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er under tilsyn af
statsamtet.
Hvis der er behov for det, kan der efter værgemålslovens § 6 i forbindelse
med værgemål efter § 5 træffes beslutning om fratagelse af den retlige
handleevne. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv
forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, og værgen handler
således - under tilsyn af statsamtet - på den pågældendes vegne i økonomiske
anliggender. Formuen skal bestyres og anbringes i en godkendt
forvaltningsafdeling, og værgemålet skal tinglyses i personbogen og på fast
ejendom. Denne form for værgemål svarer i høj grad til de eksisterende
formueretlige umyndiggørelser.
Endvidere indebærer værgemålsloven, at de gældende regler i
myndighedsloven om lavværgemål erstattes af regler om samværgemål, jf. lovens
§ 7. De nye regler svarer i et vist om fang til reglerne i myndighedsloven,
og samværgemål kan således ligesom lavværgemål kun angå formueadministration
og varetagelse af andre økonomiske anliggender, men ikke personlige forhold.
Som noget nyt kan samværgemål dog begrænses til at angå bestemte aktiver
eller anliggender, og samværgemål medfører ikke fratagelse af handleevnen.
Personer, der kommer under samværgemål, er myndige, og samværgemål skal ikke
tinglyses som lavværgemål.
Værgemålsloven indebærer således, at udtrykket umyndig fremover kun
omfatter børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt
voksne, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
lovens § 6. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, anses som hovedregel
ikke for mindreårige, jf. værgemålslovens § 1, og er dermed myndige. Personer
under værgemål efter lovens § 5 samt personer under samværgemål er ligeledes
efter terminologien i værgemålsloven myndige.
Personer, der før værgemålslovens ikrafttræden er formueretligt
umyndiggjort, skal efter lovens § 55 fremover anses som værende under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Personer, der er under lavværgemål, skal efter lovens ikrafttræden behandles
efter værgemålslovens regler om personer under samværgemål.
Ved værgemålslovens § 52, stk. 2, ophæves lov om anbringelse og
bestyrelse af umyndiges midler m.v. og erstattes af reglerne i kapitel 5
i værgemålsloven om formuen. Det er derfor nødvendigt at ændre de
bestemmelser i lovgivningen, der indeholder henvisninger til loven om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler.
4. Forslagene om konsekvensændringer
Det er i en lang række love af betydning, om en person er myndig,
umyndiggjort, mindreårig eller under lavværgemål. De nye former for værgemål
og den ny betydning af de nævnte begreber, som fremgår af værgemålsloven,
indebærer, at det er nødvendigt at gennemgå samtlige de bestemmelser i
lovgivningen, der anvender disse begreber, og efter en konkret vurdering
afgøre, hvilke ændringer der bør foretages som følge af den nye lovgivning om
værgemål.
For voksne, der kommer under værgemål efter værgemålslovens § 6 ,
dvs. fratages den retlige handleevne, må den øvrige lovgivning vurderes under
hensyntagen til, at et sådant værgemål i meget høj grad svarer til
formueretlig umyndiggørelse efter reglerne i myndighedsloven. Udgangspunktet
for de foreslåede ændringer af særregler om umyndige, umyndiggjorte m.v. er
derfor, at personer under værgemål efter værgemålslovens § 6 i videst muligt
omfang stilles på samme måde som personer, der i dag er umyndiggjorte.
Er en voksen under værgemål alene efter værgemålslovens § 5 ,
indebærer værgemålet ikke begrænsninger i den pågældendes mulighed for selv
at disponere, og den pågældende er fortsat myndig. Værgemål efter
værgemålslovens § 5 kan endvidere være begrænset til alene at omfatte enten
økonomiske eller personlige forhold eller bestemte økonomiske eller
personlige forhold.
Denne nye form for værgemål rejser spørgsmål om, i hvilket omfang
særregler om umyndiggjorte i den øvrige lovgivning skal udstrækkes til også
at gælde for personer under værgemål efter værgemålslovens § 5.
Da formålet med værgemålslovens § 5 er, at værgemålet skal afpasses efter
den pågældendes behov og ikke må være mere omfattende end nødvendigt, kunne
dette tale for, at personer under denne form for værgemål også i relation til
den øvrige lovgivning behandles som myndige.
På den anden side vedrører de foreslåede lovændringer i vidt omfang
tilfælde, hvor der i lovgivningen er opstillet en række betingelser for at
kunne opnå offentlig autorisation eller tilladelse til at udøve et bestemt
erhverv. Der stilles bl.a. i mange tilfælde krav om, at den pågældende ikke
må være umyndiggjort eller under lavværgemål, og baggrunden for dette krav er
som regel hensynet til, at den, der meddeles autorisation m.v., skal være i
stand til at varetage hvervet på betryggende måde. Da personer, der opfylder
betingelserne for at komme under værgemål efter de nye regler, ikke fuldt ud
er i stand til at tage vare på deres egne anliggender, må det være
udgangspunktet, at de pågældende heller ikke skal have adgang til at udøve
erhverv, hvortil der kræves offentlig tilladelse eller autorisation.
For så vidt angår samværgemål er der ved overvejelserne om
ændringer af bestemmelser i den øvrige lovgivning om lavværgemål lagt vægt på
den store lighed, der er mellem disse to former for værgemål.
Om vurderingen af, hvilke ændringer der bør foretages i de enkelte
tilfælde, henvises i øvrigt til de enkelte bestemmelser i lovforslaget og til
bemærkningerne nedenfor til de foreslåede regler.
Ud over de forslag til lovændringer, der er indeholdt i nærværende
lovforslag, indebærer gennemførelsen af værgemålsloven i øvrigt, at der skal
foretages ændringer i anpartsselskabsloven og lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v samt i lov om et videnskabsetisk komitesystem.
Det forventes, at der i indeværende folketingssamling vil blive fremsat
lovforslag til revision af de nævnte love. De nødvendige ændringer som følge
af værgemålsloven vil blive medtaget i den forbindelse.
5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget indeholder alene en række konsekvensrettelser som følge af
værgemålsloven og skønnes ikke i sig selv at give anledning til
administrative eller økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om leje
Ifølge lejelovens § 109, stk. 2, 1. pkt., skal lægdommere, der af
landsretspræsidenterne beskikkes ved boligretterne, være »myndige og
uberygtede«. Lægdommerne må efter § 109, stk. 2, 2. pkt., »ikke
være umyndiggjort eller under lavværgemål«. Bestemmelsen i lejelovens §
109, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til beskikkelse af
medlemmer til bl.a. huslejenævn, boligklagenævn og medlemmer af
byfornyelsesnævn.
Lejelovens § 109, stk. 2, 2. pkt., foreslås som følge af gennemførelsen af
værgemålsloven ændret. Den foreslåede ændring svarer til den ændring, der er
gennemført i retsplejelovens § 93, stk. 4, om beskikkelse af sagkyndige ved
Sø- og Handelsretten til at deltage ved behandlingen af sager vedrørende
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og sager vedrørende
markedsføring, jf. herved § 1, nr. 3, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af
værgemålsloven).
Det må på tilsvarende måde som for sagkyndige medlemmer beskikket i medfør
af retsplejelovens § 93, stk. 4, anses for naturligt, at der for medlemmer,
der beskikkes til boligretterne og nævn oprettet i henhold til
boligministeriets lovgivning, stilles krav om, at de pågældende er myndige og
ikke under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter
lovens § 7.
Da det fremgår af lejelovens § 109, stk. 2, 1. pkt., at de pågældende
lægdommere skal være myndige - og dermed ikke ikke kan være under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6 - foreslås
alene bestemmelsen i 2. pkt. ændret.
Til § 2
Lov om boligsparekontrakter
Ifølge § 4, nr. 4, i lov om boligsparekontrakter kan midler, der tilhører
umyndige, ikke anvendes til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt,
»medmindre midlerne i henhold til myndighedsloven er undergivet den
umyndiges egen råden«.
Boligsparekontrakter har ikke kunnet oprettes siden udgangen af 1993, og
der betales ikke statspræmie efter loven til beløb, der er opsparet efter
udgangen af 1993. Lov om boligsparekontrakter er imidlertid fortsat gældende,
og der er principielt intet til hinder for, at en kontohaver fortsat opsparer
beløb i henhold til en boligsparekontrakt, der er oprettet før udgangen af
1993.
Uanset boligsparekontraktlovens begrænsede praktiske anvendelse med hensyn
til opsparing efter udgangen af 1993 finder Boligministeriet, at der som
følge af gennemførelsen af værgemålsloven bør gennemføres en ændring af
loven, således at henvisningen i § 4, nr. 4, til myndighedsloven ændres til
værgemålsloven.
Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde omfatter fortsat midler, der
tilhører umyndige, det vil sige børn eller unge under 18 år, der ikke har
indgået ægteskab, og personer, der er frataget den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6. Midler, der tilhører personer under værgemål efter
værgemålslovens § 5, er omfattet af reglerne i værgemålslovens kapitel 5 om
forvaltning og anbringelse af formuen. Det foreslås derfor, at sådanne midler
heller ikke kan anvendes til anbringelse i boligsparekontrakter i det omfang,
midlerne er omfattet af værgemålet.
Til § 3
Lov om registrerede arkitekter
Ifølge reglerne i lov om registrerede arkitekter har kun personer, der er
optaget i arkitektregistret, ret til at kalde sig registreret arkitekt.
Ifølge lovens § 1, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive optaget i
registret, at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3,
ændret, således at kun personer, der ikke er umyndige, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 kan
optages i registret.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for
at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at
burde kunne optages i registret, uanset at de ikke er frataget den retlige
handleevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 4
Lov om autorisation af elinstallatører
Ifølge lov om autorisation af elinstallatører kræver udførelsen af en
række arbejder ved elektriske brugerinstallationer for stærkstrøm, at de
pågældende arbejder udføres under ansvar af personer, der har opnået
autorisation som elinstallatør. Ifølge lovens § 4, stk. 1, er det bl.a. en
betingelse for meddelelse af autorisation, at den pågældende ansøger er
myndig og har rådighed over sit bo.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3,
ændret, således at det stilles som betingelse for at give autorisation, at
ansøgeren skal være myndig og ikke må være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
have rådighed over sit bo.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for
at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at
burde gives autorisation som elinstallatører, uanset at de ikke er frataget
den retlige handleevne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor pkt. 4.
Til § 5
Lov om landinspektørvirksomhed
Ifølge § 1, stk. 2, i lov om landinspektørvirksomhed er det bl.a. en
betingelse for at få meddelt beskikkelse som landinspektør, at den pågældende
er myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2,
ændret, således at det er en betingelse for at få meddelt beskikkelse som
landinspektør, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §
4 om lov om autorisation af elinstallatører samt til de almindelige
bemærkninger ovenfor pkt. 4.
Til § 6
Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og
afløbsledninger
Ifølge § 4, stk. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i
forbindelse med vand- og afløbsledninger er det bl.a. en betingelse for at få
autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør) eller
kloakmester, at den pågældende ikke er umyndig eller under konkurs.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 4,
ændret, således at den pågældende ansøger ikke må være umyndig, under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §§ 4-5 og de
almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 7
Aktieselskabsloven
Til nr. 1-3
Det følger af de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 3, § 52,
stk. 1, og § 149, stk. 2, 1. pkt., at et aktieselskabs stiftere,
bestyrelsesmedlemmer, direktører og filialbestyrere skal være myndige.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelserne ændret, således at det
tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at hensynet bag de gældende regler, hvorefter
personer, der udøver virksomhed i henhold til aktieselskabslovens regler,
skal være myndige, også findes at burde gælde for personer, der opfylder
betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller §
7, uanset at de pågældende efter værgemålsloven er myndige.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 8
Lov om erhvervsdrivende fonde
Til nr. 1 og 2
Det følger af de gældende regler i § 13, 1. pkt., og § 29, stk. 3, 1.
pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsesmedlemmer og direktører
samt revisorer i erhvervsdrivende fonde skal være myndige.
Bestemmelserne foreslås ændret, således at det tillige bliver en
betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §
7 om aktieselskabsloven samt de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 9
Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
Det følger af de gældende regler i § 3, stk. 2, i lov om administration af
Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af
europæiske økonomiske firmagrupper, at umyndige personer ikke kan være medlem
af en europæisk økonomisk firmagruppe.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at det tillige bliver en betingelse,
at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til §§ 7-8
samt de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 10
Lov om statsautoriserede revisorer
I § 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer fastsættes en række
krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få beskikkelse som
statsautoriseret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om,
at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2,
ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og
ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige
handleevne - ikke findes at burde gives beskikkelse som statsautoriseret
revisor til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne
værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 11
Lov om registrerede revisorer
I § 1, stk. 2, i lov om registrerede revisorer fastsættes en række krav,
der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i Revisorregistret
som registreret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om,
at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2,
ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og
ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.
Ændringen svarer til den ændring, der foreslås med hensyn til
statsautoriserede revisorer, jf. lovforslagets § 10. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 12
Lov om omsætning af fast ejendom
Til nr. 1 og 2
Ifølge § 8, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom, må virksomhed som
ejendomsformidler kun drives af ejendomsmæglere, der er registrerede, samt
advokater og pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Ifølge lovens § 25, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive
registreret som ejendomsmægler, at man er myndig og ikke under lavværgemål.
Denne bestemmelse foreslås ændret, således at det bliver en betingelse for at
blive registreret som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, jf. nedenfor under nr. 3. Tilsvarende gælder ifølge
retsplejelovens § 119, stk. 2, for advokater, jf. herved § 1, nr. 4, i lov
nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
love (Ændringer som følge af værgemålsloven).
Såfremt en person, som driver ejendomsformidlingsvirksomhed, bliver
umyndiggjort, kan værgen for den umyndiggjorte dog efter den gældende
bestemmelse i lovens § 8, stk. 6, fortsætte driften m.v. af
ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i
indtil et år efter umyndiggørelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 8, stk. 6, ændres, således at værgen for
en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kan fortsætte driften m.v. af
ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i
indtil et år efter værgemålets iværksættelse.
Da personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 og § 7, ikke
fratages den retlige handleevne, vil der i disse tilfælde i princippet være
mulighed for, at den, der er under værgemål, disponerer med hensyn til
virksomheden. Sådanne aftaler vil eventuelt kunne anses for ikke bindende i
medfør af reglen i værgemålslovens § 46. Bliver adgangen for den, der er
under værgemål, til at disponere på egen hånd et problem i forhold til
værgens midlertidige fortsættelse af virksomheden, vil der i øvrigt kunne
være grundlag for en ændring af værgemålet, således at den pågældende
fratages handleevnen og dermed muligheden for at disponere retligt over
virksomheden.
Ændringen svarer i øvrigt til den ændring, der blev vedtaget ved § 20 og §
21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) med hensyn til
vagtvirksomhed og handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.
Til nr. 3
I § 25, stk. 2, i lov om omsætning af fast ejendom fastsættes en række
krav, der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i
ejendomsmæglerregistret. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om,
at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås det, at bestemmelsen i § 25, stk. 2,
nr. 2, ændres, således at det bliver en betingelse for at blive registreret
som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for
iværksættelse af værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at
burde kunne registreres som ejendomsmægler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 13
Næringsloven
Til nr. 1-3
I næringslovens § 2, stk. 1, fastsættes en række krav, der skal være
opfyldt, for at en person har ret til at drive selvstændig næringsvirksomhed
som handlende, håndværker og industridrivende. Efter de gældende regler
stilles der bl.a. krav om, at den pågældende er myndig eller efter
myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive vedkommende
næring, jf. næringslovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Ifølge næringslovens § 8 kan en værge for en umyndiggjort dog fortsætte
virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen
hertil gælder kun i indtil et år efter umyndiggørelsen.
Ifølge værgemålslovens § 43, stk. 1, kan værgen for en umyndig, der er
fyldt 15 år, med statsamtets godkendelse tillade, at denne på egen hånd
udøver næring eller anden virksomhed. Bestemmelsen omfatter personer, som er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6, og mindreårige, der er fyldt 15 år. Personer, som er under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
er myndige og kan derfor drive selvstændig næring uden tilladelse fra værgen
og statsamtet.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at
henvisningen i næringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, til myndighedsloven ændres
til værgemålsloven.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås det endvidere, at lovens § 8 ændres,
således at værgen for en person, der er under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, kan fortsætte virksomheden med
henblik på afvikling, afhændelse eller lignende i indtil et år efter
værgemålets iværksættelse.
Den foreslåede ændring skal i øvrigt ses i sammenhæng med den ændring af
lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, der blev
gennemført ved § 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af
værgemålsloven). Det er således ved ændringen af lov om handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed forudsat, at næringsloven ændres, således
at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, har
adgang til at drive selvstændig næring efter næringsloven uden tilladelse.
Til § 14
Lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Til nr. 1
Enhver, der driver selvstændig restaurations- og hotelvirksomhed, skal
have næringsbrev som restauratør og hotelvært, jf. § 2, stk. 1, i lov om
restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
I lovens § 3, stk. 1, fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for
at en person kan få næringsbrev som restauratør og hotelvært. Efter de
gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende er myndig. Der
kan dog dispenseres fra dette krav, hvis den pågældende efter myndighedsloven
har fået tilladelse til at drive virksomhed på egen hånd.
En umyndig, som ikke har fået tilladelse efter myndighedsloven til at
drive virksomhed på egen hånd, kan af politimesteren få tilladelse til at
drive restaurations- og hotelvirksomhed, forudsat at virksomheden ledes af en
bestyrer, der opfylder lovens betingelser for at få næringsbrev, jf. § 3,
stk. 4, 2. pkt., i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at
henvisningen i § 3, stk. 4, 2. pkt., til myndighedsloven ændres til
værgemålsloven.
Personer, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, er myndige og kan derfor drive hotel-
og restaurationsvirksomhed uden tilladelse.
Til nr. 2 og 3
Ifølge § 7, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed bortfalder
retten til at drive næring, hvis næringsbrevsindehaveren ikke længere
opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, for at få næringsbrev. § 3, stk. 1,
stiller bl.a. krav om, at den pågældende er myndig, jf. i øvrigt
bemærkningerne ovenfor til nr. 1. Ifølge § 7, stk. 5, kan en værge for en
umyndiggjort dog uden næringsbrev fortsætte den umyndiggjortes virksomhed med
henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun
indtil et år efter umyndiggørelsen.
Det foreslås, at § 7, stk. 5, ændres, således at værgen for en person, der
er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, uden næringsbrev kan fortsætte den umyndiges virksomhed
med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende indtil et år efter
værgemålets iværsættelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 13 om næringsloven.
Til nr. 4
I § 13, stk. 1, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. fastsættes
en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få meddelt
alkoholbevilling. Efter de gældende regler stilles der bl.a. visse alderskrav
samt krav om, at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås det, at bestemmelsen i § 13, stk. 1,
nr. 3, ændres, således at det bliver en betingelse for at få meddelt
alkoholbevilling, at den pågældende ikke er umyndig, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller § 7 - uanset at de ikke fratages den retlige
handleevne - ikke findes at burde kunne meddeles alkoholbevilling.
Til § 15
Lov om dispachører
Lov om dispachører indeholder regler om personer, der i henhold til
søloven foretager havariberegning og udfærdiger opgørelser (dispacher),
hvorved skader, tab og omkostninger, der skyldes groshaveri, fordeles på
skib, fragt og gods. I lovens § 1, stk. 2, fastsættes en række krav, der skal
være opfyldt, for at en person kan opnå beskikkelse som dispachør. Efter de
gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være fyldt
25 år, og at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 4,
ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende ikke er
umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde
gives beskikkelse til denne form for virksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.
4.
Til § 16
Lov om translatører og tolke
I § 1, stk. 2, i lov om translatører og tolke fastsættes en række krav,
der skal være opfyldt, for at en person kan opnå beskikkelse som translatør
og tolk. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den
pågældende skal være fyldt 25 år, og at den pågældende ikke er umyndiggjort
eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 4,
ændret således, at det bliver en betingelse, at den pågældende ikke er
umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.
Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 4.
Til § 17
Lov om skibsregistrering
Ifølge § 31, stk. 1, i lov om skibsregistrering, skal rettigheder over
skibe registreres i Skibsregistret for at opnå beskyttelse over for aftaler
om skibet og mod retsforfølgning. Hvis indehaveren af en registreret ret over
et skib er eller bliver umyndiggjort, skal dette ifølge § 31, stk. 3,
registreres, for at umyndiggørelsen kan gøres gældende over for aftaler
vedrørende skibet, som i god tro indgås med den umyndige. Tilsvarende gælder
for lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 31, stk. 3, ændret,
således at afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om
skibet, der i god tro indgås med den umyndige.
Den foreslåede ændring svarer til den tilsvarende bestemmelse i
tinglysningsloven § 48, således som bestemmelsen er ændret ved § 2, nr. 2, i
lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejelovens og forskellige
andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Det bemærkes i den
forbindelse, at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller § 7, ikke fratages handleevnen. Værgemålet skal som følge heraf ikke
tinglyses, og der er således heller ikke grundlag for at foretage
registrering af et sådant værgemål i Skibsregistret.
Til § 18
Sønæringsloven
Til nr. 1-8
I sønæringsloven opstilles en række betingelser for erhvervelse af bevis
som styrmand, skibsmaskinist, fiskeskipper og yachtskipper samt for at kunne
påmønstre som bedstemand. Der stilles bl.a. krav om, at den pågældende er
myndig.
Disse krav er fastsat af hensyn til omverdenen, der skal beskyttes mod, at
personer, der ikke har fuld dømmekraft, forårsager skader.
Det foreslås derfor, at bestemmelserne i lovens § 3, nr. 3, § 5, nr. 3, §
7, nr. 3, § 11, nr. 3, § 12, nr. 3, § 21, stk. 1, nr. 3, § 26, nr. 3, og §
29, nr. 3, ændres, således at det er en betingelse for opnåelse af bevis som
styrmand m.v. samt for påmønstring som bedstemand, at den pågældende er
myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Til § 19
Lov om en indskydergarantifond
Ifølge § 5, stk. 1, i lov om en indskydergarantifond dækker
indskydergarantifonden indskud indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Efter lovens
§ 5, stk. 2, nr. 10, dækker fonden dog fuldt ud indskud, der forvaltes i
godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og
bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65.
Ved værgemålslovens § 52, stk. 2, ophæves lov nr. 211 af 13. maj 1981 om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
Reglerne om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler erstattes af
værgemålslovens kapitel 5, og det foreslås, at bestemmelsen i § 5, stk. 2,
nr. 10, i lov om en indskydergarantifond ændres i overensstemmelse hermed.
Til § 20
Lov om valg til Folketinget
Til nr. 1.
Det følger af grundlovens § 29, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 1, at
en person, der er umyndiggjort, ikke har valgret til Folketinget.
Tab af valgretten indtræder efter gældende ret ved formueretlig
umyndiggørelse efter myndighedslovens § 2. Det er uden betydning, om den
pågældende tillige er personlig umyndiggjort efter lovens § 46.
Ved værgemålsloven er reglerne om umyndiggørelse ophævet og erstattet af
regler om nye former for værgemål.
I overensstemmelse med Myndighedslovsudvalgets vurderinger, jf. betænkning
nr. 1247 om værgemål, side 152-154 og 156-157, er det Indenrigsministeriets
opfattelse, at bestemmelsen i grundloven om, at umyndiggjorte ikke har
valgret, må indebære, at en person, der efter de nye regler sættes under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
fortaber valgretten.
Det bemærkes i den forbindelse, at Myndighedslovsudvalget særligt har
vurderet betydningen af grundlovens ordvalg i relation til den ny
værgemålslov. Det er udvalgets opfattelse, at grundlovens § 29 ikke kan
hindre nye lovregler om, hvorvidt en person helt eller delvist kan fratages
adgangen til at råde over sin formue og handle frit med hensyn til sine
personlige forhold. Udvalget fandt heller ikke noget til hinder for, at
eventuelle begrænsninger i retshandleevnen betegnes med andre udtryk end
umyndiggjort, eller at det kendte umyndiggørelsesbegreb helt ophæves.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 1 om, at
umyndiggjorte ikke har valgret, ændres, således at personer, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
ikke har valgret.
Til nr. 2.
Ifølge folketingsvalglovens § 22, stk. 2, skal kommunalbestyrelserne til
og med valgdagen berigtige valglisten, herunder såfremt kommunen modtager
meddelelse om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse. En
tilsvarende bestemmelse findes i den kommunale valglovs § 12, stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 22, stk. 2, ændres, således at
valglisten skal ændres, såfremt kommunen modtager meddelelse om iværksættelse
eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6.
Det bemærkes, at folketingsvalgloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
For Færøerne gælder lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på
Færøerne og for Grønland gælder gælder lov nr. 845 af 21. december 1988.
Værgemålsloven gælder ikke umiddelbart for Grønland og Færøerne, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. værgemålslovens §
57. I forbindelse med ikraftsættelse af værgemålsloven for Færøerne og
Grønland vil der blive fremsat lovforslag om de nødvendige ændringer af
folketingsvalgloven for disse landsdele.
Til § 21
Lov om kommunale valg
Til nr. 1.
Det følger af § 1, stk. 2, i den kommunale valglov, at en person, som er
umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, ikke har valgret til kommunale valg.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, således at en person under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
ikke har valgret. Der henvises herom til bemærkningerne til § 20, nr. 1. Det
bemærkes dog i den forbindelse, at reglen i grundlovens § § 29, stk. 1, kun
omfatter valg til folketinget, og at det derfor ikke følger af grundloven, at
umyndiggjorte ikke har valgret til kommunale valg.
Med hensyn til betydningen af den hidtidige tilføjelse »med
retsvirkning i Danmark« bemærkes, at denne tilføjelse præciserer, at kun
afgørelser om umyndiggørelse truffet af danske myndigheder og afgørelser
truffet af udenlandske myndigheder, som efter internationale privatretlige
regler er tillagt retsvirkning i Danmark, kan bevirke fortabelse af den
kommunale valgret.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, blev med formuleringen »umyndiggjort med
retsvirkning her i landet« indsat i den kommunale valglov i 1977 i
forbindelse med, at nordiske statsborgere fik valgret ved danske
kommunalvalg. Ifølge den nordiske konvention af 6. februar 1931 om
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål er
Danmark forpligtet til at anerkende afgørelser om umyndiggørelse, som er
truffet af andre nordiske myndigheder. Man fandt det på den baggrund i 1977
rigtigst, at afgørelser, der var truffet i de andre nordiske lande, ligeledes
blev anset for bindende i valgmæssig henseende.
Samtidig var det administrativt besluttet, at det internordiske
flyttebevis med virkning fra den 1. januar 1976 skulle indeholde oplysning om
eventuel umyndiggørelse. Der var således etableret en ordning, som sikrede,
at et nordisk tilflytterland fik oplysning om, at en person var umyndiggjort
i et andet nordisk land.
Der er ikke med andre fremmede lande indgået tilsvarende konventioner om
gensidig anerkendelse af umyndiggørelser. Tilføjelsen »med retsvirkning
i Danmark« i § 1, stk. 2, har derfor alene betydning for nordiske
afgørelser om umyndiggørelser.
Det må antages, at antallet af nordiske statsborgere med bopæl i Danmark,
der er umyndiggjort (eller under et dertil svarende værgemål) i et andet
nordisk land, er yderst begrænset. Desuden indeholder det internordiske
flyttebevis i dag ikke oplysninger om umyndiggørelse, og et nordisk
tilflytterland er som følge heraf ikke længere sikret oplysning herom.
Det foreslås derfor, at det for fremtiden alene skal være afgørelser
truffet af danske myndigheder, der medfører tab af valgret.
Ændringen af den kommunale valglovs § 108 a om udstedelse af
valgbarhedsattest er en konsekvens af ændringen af lovens § 1, stk. 2.
Til nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 20, nr. 2, om den tilsvarende
bestemmelse i folketingsvalglovens § 22, stk. 2.
Til nr. 3.
Den foreslåede ændring af den kommunale valglovs § 20, stk. 1, er dels en
konsekvens af den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, dels en konsekvens af de
ændringer af valgretsbetingelserne, der blev gennemført ved lov nr. 208 af
29. marts 1995 om ændring af den kommunale valglov.
Ifølge den kommunale valglovs § 20, stk. 1, skal en stiller for en
kandidatliste til et kommunalstyrelses- eller amtsrådsvalg opfylde
betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. I
bestemmelsen er yderligere opregnet de valgretsbetingelser, som skal være
opfyldt allerede 22 dage før valgdagen, herunder at en person ikke må være
umyndiggjort.
Det findes hensigtsmæssigt at foretage en sproglig forenkling af § 20,
stk. 1, således at det på samme måde som i lovens § 3, der er affattet ved
lov nr. 208 af 29. marts 1995, særligt angives, hvilke valgretsbetingelser
der ikke skal være opfyldte 22 dage før et kommunalvalg, men som det
er tilstrækkeligt er opfyldte på valgdagen. Dermed kan begrebet umyndiggjort
helt udgå af § 20, stk. 1.
Til § 22
Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet
I medfør af Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, er
valgretten for henholdsvis en dansk statsborger, som har fast bopæl i et
andet EU-land, og en statsborger i et andet EU-land, der har fast bopæl i
Danmark, bl.a. betinget af, at vedkommende ikke er umyndiggjort med
retsvirkning i Danmark.
Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a, stk. 2-4, om udstedelse af
valgbarhedsattest svarer til de tilsvarende bestemmelser i den kommunale
valglovs § 108 a, jf. lovforslagets § 21.
Om begrundelsen for de foreslåede ændringer henvises til bemærkningerne
til § 20, nr. 1, og § 21, nr. 1. Det bemærkes dog i den forbindelse, at
reglen i grundlovens § § 29, stk. 1, kun omfatter valg til folketinget, og at
det derfor ikke følger af grundloven, at umyndiggjorte ikke har valgret til
til Europa-Parlamentsvalg.
Til § 23
Lov om folkeregistrering
Det Centrale Personregister (CPR) modtager fra domstolene oplysning om, at
en person er umyndiggjort. Oplysningen registreres til brug for udarbejdelse
af valglister ved kommunale valg, folketingsvalg og valg til
Europa-Parlamentet.
Da optagelse på valglisten fremover foreslås betinget af, at den
pågældende ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6, er det dette begreb, der skal registreres i CPR.
Oplysning om, at en person er umyndiggjort, er en af de oplysninger i
folkeregistreringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, der fra Det Centrale
Personregister (CPR) kan videregives til private personer og virksomheder
m.v., der forud over for registret kan identificere en bestemt person. Denne
oplysning kan videregives, idet oplysningen allerede er offentliggjort gennem
tinglysning i personbogen. Da oplysning om, at en person er under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, også skal
tinglyses og dermed vil være offentligt tilgængelig, foreslås det, at
bestemmelsen i folkeregistreringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, ændres, således
at oplysningen også kan videregives fra CPR- registeret.
Til § 24
Lov om førstegangsomsætning af fisk
Ifølge lov om førstegangsomsætning af fisk kræver bl.a. afholdelse af
offentlig fiskeauktion bevilling. Ifølge lovens § 4, stk. 1, nr. 3, er det en
betingelse for at opnå bevilling, at den pågældende er myndig og ikke under
lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3,
ændret, således at det er en betingelse for at opnå bevilling, at den
pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige
handleevne - ikke findes at burde gives bevilling til denne form for
virksomhed til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af
sådanne værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 25
Bistandsloven
Ifølge bistandslovens § 130 tiltrædes landsretten af en
børneforsorgskyndig dommer og en dommer, der er kyndig i børne- eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi, i sager om prøvelse af Den Sociale
Ankestyrelses beslutninger om hjælpeforanstaltninger m.v. på tvangsmæssigt
grundlag. Disse dommere beskikkes af justitsministeren efter forhandling med
socialministeren. Efter bestemmelsen i bistandslovens § 132, stk. 1, 3. pkt.,
skal de beskikkede være myndige, uberygtede og vederhæftige.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i bistandslovens § 132,
stk. 1, 3. pkt., ændret, således at de beskikkede medlemmer skal være myndige
og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.
Ændringen svarer til den under § 1 foreslåede ændring af lejeloven samt
den ændring, der er gennemført i retsplejelovens § 93, stk. 4, om beskikkelse
af sagkyndige ved Sø- og Handelsretten til at deltage ved behandlingen af
sager vedrørende arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og sager
vedrørende markedsføring, jf. herved § 1, nr. 3, i lov nr. 389 af 14. juni
1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som
følge af værgemålsloven).
Til § 26
Lov om social pension
Efter § 36 i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen afgøre, på
hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at
en pensionist ikke kan administrere pensionen. Det fremgår også, at
kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres.
Som en konsekvens af indførelse af reglerne om værgemål foreslås det, at
det herefter kommer til at fremgå af § 36 i lov om social pension, at
kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16, der indeholder reglerne om, hvem der
kan fremsætte anmodning om iværksættelse, ændring eller ophævelse af
værgemål.
Til § 27
Lægeloven
Ifølge § 24 i lægeloven om kvaksalveri straffes en person uden
autorisation som læge, der tager syge i kur, og udsætter de pågældendes
helbred for påviselig fare, med bøde eller hæfte. Straffen kan under
skærpende omstændigheder, f.eks. hvis den pågældende har forårsaget væsentlig
skade på legeme eller helbred, stige til fængsel i et år. Tilsvarende gælder,
hvis patienten er sindssyg, åndssvag, under 18 år eller umyndiggjort, således
at vedkommende ikke selv kan tage bestemmelse om sine egne personlige
forhold.
Som følge af den terminologi, der indføres ved værgemålsloven, foreslås
bestemmelse n i § 24 ændret, således at det er en skærpende omstændighed,
hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed, eller på grund af
sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt
svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender. Der findes
ikke behov for at nævne personer, der er under værgemål, i bestemmelsen, idet
de angivne grunde til, at en person er ude af stand til at varetage sine
anliggender, foreslås udformet i overensstemmelse med betingelserne i
værgemålslovens § 5 for iværksættelse af værgemål.
Til § 28
Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp
Ifølge § 11, stk. 1, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp har
enhver, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, adgang til gratis
vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder hos en læge.
Ifølge § 11, stk. 3, kan vejledningen tilbydes og ydes til personer, der
er under 18 år og ugifte eller umyndiggjort i personlig henseende, uden
samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen.
Som en konsekvens af gennemførelsen af værgemålsloven foreslås det, at
bestemmelsen i § 11, stk. 3, ændres, således at vejledning kan tilbydes og
ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
samværgemål efter værgemålslovens § 7, er myndige og fratages ikke muligheden
for selv at træffe beslutninger vedrørende personlige forhold. Der er således
ikke behov for at fastsætte regler om, at sådanne personer ikke skal have
værgens samtykke for at modtage vejledning om svangerskabsforebyggende
metoder. Tilsvarende gælder for personer, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, idet der ikke
efter denne bestemmelse kan ske fratagelse af handleevnen vedrørende
personlige forhold. Det foreslås derfor, at reglen i § 11, stk. 3, ikke
nævner voksne, der er under værgemål.
Til § 29
Lov om apoteksvirksomhed
Ifølge § 15, stk. 2, nr. 3, i lov om apoteksvirksomhed er det en
betingelse for at få bevilling til at drive apotek, at den pågældende er
myndig og ikke er under lavværgemål.
Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af gennemførelsen af
værgemålsloven, således at det skal være en betingelse for at få bevilling
som apoteker, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke fratages den retlige
handleevne - ikke findes at burde gives bevilling som apoteker til personer,
der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne værgemål.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 30
Lov om godskørsel
Ifølge reglerne i lov om godskørsel skal den, der udfører godskørsel for
fremmed regning, have tilladelse dertil, hvis kørslen foretages med dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt,
der overstiger en af trafikministeren fastsat vægtgrænse. I lovens § 3
fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at personer kan meddeles
en sådan tilladelse. Der stilles bl.a. krav om, at de pågældende ikke er
umyndiggjort eller under lavværgemål.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3, ændres, således at det
er en betingelse for at få tilladelse, at den pågældende er myndig og ikke er
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7.
Baggrunden herfor er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, ikke findes at burde
gives tilladelse til godskørsel for fremmed regning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Til § 31
Lov om buskørsel
Ifølge reglerne i lov om buskørsel skal den, der udfører erhvervsmæssig
personbefordring med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til
befordring af flere end ni personer, have tilladelse hertil. I lovens § 12
fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at personer kan meddeles
en sådan tilladelse. Der stilles bl.a. krav om, at de pågældende ikke er
umyndiggjort eller under lavværgemål.
Som følge af de nye former for værgemål og den ændrede terminologi, der
indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 3,
ændret, således at det er en betingelse for at få tilladelse, at den
pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller § 7.
Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 30 om
godskørsel samt de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.
Til § 32
Ikrafttræden
Loven bør træde i kraft samtidig med den nye værgemålslov, det vil sige
den 1. januar 1997, jf. værgemålslovens § 52.
Til § 33
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27-29 kan dog ved kongelig
anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
For Færøerne kan § 3, §§ 7-8, § 19 og §§ 27-28 ved kongelig anordning
sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
Boligministeriet
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.«.
§ 109. .....
Stk. 2. De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være
myndige og uberygtede. De må ikke være umyndiggort eller under lavværgemål,
og deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte
betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli
1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 4, affattes således:
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til
værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende
gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«.
§ 4. Til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt kan ikke
anvendes:
1. .....
2. .....
3. .....
4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til
myndighedsloven er undergivet den umyndiges egen rådighed.
§ 3
I lov om registrerede arkitekter, jf. lov nr. 202 af 28. maj 1975, som
ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i arkitektregistret og dermed til
at benytte betegnelsen »registreret arkitekt« har enhver person,
der over for arkitektnævnet godtgør, at vedkommende
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
have rådighed over sit bo.«.
§ 4. Autorisation gives, når følgende betingelser er opfyldt:
1) .....
2) .....
3) Ansøgeren skal være myndig og have rådighed over sit bo.
4) .....
5) .....
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18.
november 1992, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har
enhver, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
§ 6
I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og
afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 936
af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
ansøgeren må ikke være under konkurs.«
§ 4. Autorisation gives, når følgende betingelser er opfyldt:
1) .....
2) .....
3) .....
4) Ansøgeren må ikke være umyndig eller under konkurs.
5) .....
6) .....
Erhvervsministeriet
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september
1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være
under konkurs.«.
§ 3. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Stifterne skal være myndige og må ikke have anmeldt
betalingsstandsning eller være under konkurs.
2. § 52, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må
ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.«.
§ 52. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige
personer.
Stk. 2. .....
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7.«.
§ 149. .....
Stk. 2. Filialbestyrere skal være myndige. I øvrigt finder lovens
bestemmelser om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse
på filialbestyrere.
Stk. 3. .....
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtggørelse nr. 756 af 18.
november 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 13, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.«.
§ 13. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige.
Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være bosat her
i landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet
strider mod internationale forpligtelser.
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 29. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Revisor skal være myndig. Revisor skal have bopæl her i
landet, medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet
strider mod internationale forpligtelser eller med bestemmelser fastsat af
industriministeren.
Stk. 4. .....
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«.
§ 3. .....
Stk. 2. Umyndige personer kan ikke være medlem af en europæisk
økonomisk firmagruppe.
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som statsautoriseret revisor har
enhver person, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i Revisorregistret og dermed til
at benytte betegnelsen »registreret revisor« har enhver person, der
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret
ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«
til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 8. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. .....
Stk. 5. .....
Stk. 6. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et
konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan uanset stk. 1 og 4 fortsætte
driften af, have ejerinteresser i eller være leverandør af navn og
forskrifter for forretningsgange til en ejendomsformidlingsvirksomhed med
henblik på afvikling eller afhændelse. Adgangen hertil gælder dog kun indtil
1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 25. .....
Stk. 2. Ret til at blive optaget i registret har enhver person,
som
1) .....
2) er myndig og ikke under lavværgemål,
3)-11) .....
Stk. 3 .....
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30. juni 1993,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven«
til: »værgemålsloven«.
§ 2. Personer har ret til at drive næring som nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 1-3, når de:
1) .....
2) .....
3) er myndige eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen
hånd at drive vedkommende næring.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort'til:
»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:
»værgemålets iværksættelse«.
§ 8. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et
konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan fastsætte virksomheden med
henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun
indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller
umyndiggørelsen. I særlige tilfælde kan skifteretten forlænge fristen.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,
som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
§ 3.
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. Politimesteren, i København magistraten, kan tillade, at
der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserrne i
stk. 1, nr. 1 og 2. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i
riget eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter myndighedsloven til
at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, 2. pkt.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge
for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes,
skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling,
afhændelse eller lignende.«.
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 7. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. .....
Stk. 4. .....
Stk. 5. Efter anmeldelse til politimesteren, i København
magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et
konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden næringsbrev fortsætte
afdødes, skyldnerens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på
afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år
efter dødsfaldet, konkursdekretet eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde
kan politimesteren, i København magistraten, forlænge fristen.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der opfylder
nedenstående betingelser:
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål, og
4) .....
Stk. 2. .....
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling,».
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som dispachør har enhver person,
der
1) .....
2) .....
3) .....
4) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under
konkursbehandling,
5) ....
6) ....
7) ....
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende
ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling og«.
§ 1. .....
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som translatør og tolk har
enhver person, der
1) .....
2) .....
3) .....
4) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under
konkursbehandling og
5) .....
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 31, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for
aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«.
§ 31. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Hvis indehaveren af en registreret ret over et skib er
eller bliver umyndiggjort, skal dette registreres, for at umyndiggørelsen kan
gøres gældende over for aftaler vedrørende skibet, som i god tro indgås med
den umyndige. Tilsvarende regler gælder om lavværgemål.
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 3. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 4. grad kræves, at
vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
2. § 5, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 5. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 3. grad kræves, at
vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
3. § 7, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. eller 2. grad
kræves, at vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
4. § 11, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2.
grad kræves, at vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig.
5. § 12, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller
2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig.
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 21. For at kunne påmønstres som bedstemand skal vedkommende:
1) .....
2) .....
3) være myndig.
Stk. 2. .....
7. § 26, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 26. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves,
at vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig,
4) .....
5) .....
8. § 29, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«.
§ 29. Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 3. grad kræves,
at vedkommende:
1) .....
2) .....
3) er myndig.
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til
værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
§ 5. .....
Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud
1) .....
2) .....
3) .....
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
9) .....
10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og
65.
Indenrigsministeriet
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august
1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6«.
§ 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,
er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er
umyndiggjort.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse
af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 22. .....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen
berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller
erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret.
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1.
pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til:
»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
§ 1. .....
Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, har
ikke valgret.
§ 108 a. .....
Stk. 2. For en dansk statsborger, der er umyndiggjort med
retsvirkning i Danmark, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.
Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med
retsvirkning i Danmark, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at
indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den på gældende har fortabt sin
valgbarhed til kommunale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i indeværende
valgperiode har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til
kommunale råd, jf. § 4, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten
tillige med oplysning om, hvornår forældelsesfristen for, at den pågældende
strafbare handling kan medføre tab af valgbarhed til kommunale råd, udløber,
jf. § 4, stk. 2.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse,
ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6«.
§ 12. .....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen
berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra
kommunen, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse eller
erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet
til en anden kommune inden for samme amtskommune, og optages vælgeren ikke på
valglisten i denne kommune, jf. § 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten,
at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til amtsrådsvalget.
3. § 20, stk. 1, affattes således:
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget, skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før
valgdagen.«.
§ 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Følgende valgbetingelser skal dog
være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen:
1) Fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen.
2) Dansk indfødsret, medmindre den pågældende senest på valgdagen har haft
fast bopæl i riget i de forudgående 3 år.
3) Ikke umyndiggjort med retsvirkning her i landet.
Stk. 2. .....
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i
Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
1) .....
2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og
har fast bopæl i en af den øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark, eller
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark,
medmindre vedkommende er umyndiggjort med retsvirkning i Danmark.
Stk. 2. .....
§ 47 a. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med
retsvirkning i Danmark, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest.
Stk. 4. For en dansk statsborger, der ikke er umyndiggjort med
retsvirkning i Danmark, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at
indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin
valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Hvis Folketinget tidligere har
truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til
Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, skal oplysning herom påføres
valgbarhedsattesten.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september
1978, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort«
til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
§ 3. Fra det centrale personregister (CPR) kan til private
personer og virksomheder m.v., der forud over for registret kan identificere
en bestemt person, videregives følgende oplysninger om vedkommende person:
1) .....
2) .....
3) .....
4) oplysning om, at personen er umyndiggjort, afgået ved døden, forsvundet
eller er udvandret af landet.
Stk. 2. .....
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 4. Bevilling kan efter ansøgning meddeles til personer,
aktieselskaber eller lignende, der opfylder næringslovens betingelser for at
opnå næringsbrev som handlende eller industridrivende. Ved bevilling til
afholdelse af offentlig fiskeauktion kræves endvidere for personer, at
vedkommende
1) .....
2) .....
3) er myndig og ikke under lavværgemål,
4) .....
5) .....
Stk. 2. .....
Socialministeriet
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december
1994, som senest ændret ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller unde samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 132. De i § 130 nævnte dommere beskikkes af justitsministeren
efter forhandling med socialministeren. Justitsministeren fastsætter deres
antal og træffer bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede
skal være myndige, uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2. .....
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994,
som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 36, 2. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«.
§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan
administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen
skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan rejse sag om, at pensionisten
umyndiggøres.
Sundhedsministeriet
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20.
juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 24, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af
mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at
varetage sine anliggender.«.
§ 24. Tager en person, der ikke har autorisation som læge, syge i
kur, og udsætter han derved helbred for påviselig fare, straffes han med bøde
eller hæfte. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har
forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis han tidligere
er dømt for overtrædelse af denne paragraf eller §§ 25 eller 26, kan straffen
stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme gælder, hvis patienten er
sindssyg, åndssvag, under 18 år eller umyndiggjort, således at han ikke selv
kan tage bestemmelse om sine personlige forhold.
§ 28
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr.
622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«.
§ 11. .....
Stk. 2. .....
Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til personer, der er under
18 år og ugift eller umyndiggjort i personlig henseende, uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver eller værgen.
§ 29
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli
1995, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 15. .....
Stk. 2. Apotekerbevilling kan kun meddeles til en person, der
1) .....
2) er myndig og ikke er under lavværgemål,
3) .....
4) .....
5) .....
Stk. 3. .....
Trafikministeriet
§ 30
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer,
der
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
§ 31
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
§ 12. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles personer,
der
1) .....
2) .....
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
4) .....
5) .....
6) .....
7) .....
8) .....
Efter 2. behandling den 25. april 1996
Boligministeriet
§ 1
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som
ændret ved lov nr. 1065 og lov nr. 1066 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 109, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.«
§ 2
I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli
1993, som ændret ved lov nr. 1067 af 22. december 1993, foretages følgende
ændring:
1. § 4, nr. 4, affattes således:
»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til
værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende
gælder for midler, der tilhører en person, der er under værgemål efter
værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne midler.«
§ 3
I lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved
lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 4
I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
534 af 25. juni 1993, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
have rådighed over sit bo.«
§ 5
I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18.
november 1992, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 6
I lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i
forbindelse med vand- og afløbsledninger, som ændret ved lov nr. 936 af 27.
december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
ansøgeren må ikke være under konkurs.«
Erhvervsministeriet
§ 7
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september
1995, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være
under konkurs.«
2. § 52, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må
ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7.«
3. § 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7.«
§ 8
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18.
november 1991, som ændret ved lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 13, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.«
2. § 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 9
I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål
efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«
§ 10
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 11
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22.
august 1994, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 12
I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret
ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 6, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«
til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 8, stk. 6, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
3. § 25, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
§ 13
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som
senest ændret ved lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »myndighedsloven«
til: »værgemålsloven«.
2. I § 8, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til:
»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6,».
3. I § 8, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:
»værgemålets iværksættelse«.
§ 14
I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.,
som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres
»myndighedsloven« til: »værgemålsloven«.
2. § 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et
dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge
for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes,
skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling,
afhændelse eller lignende.«
3. I § 7, stk. 5, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
4. § 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og«.
§ 15
I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som
ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling,».
§ 16
I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts
1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende
ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7 eller har sit bo under
konkursbehandling og«.
§ 17
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. § 31, stk. 3 , affattes således:
»Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for
aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«
§ 18
I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 5, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. § 7, nr. 3 , affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
4. § 11, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
5. § 12, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
6. § 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
7. § 26, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. § 29, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 19
I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:
»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til
værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 61 og 65.«
Indenrigsministeriet
§ 20
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august
1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »umyndiggjort« til: »under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6«.
2. I § 22, stk. 2, ændres »umyndiggørelse, ophævelse
af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,».
§ 21
I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr.
208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, og § 108 a, stk. 2 og stk. 3,
1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i Danmark« til:
»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
2. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggørelse,
ophævelse af umyndiggørelse« til: »iværksættelse eller ophævelse af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6,».
3. § 20, stk. 1, affattes således:
»En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast
bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før
valgdagen.«
§ 22
I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i § 47 a, stk.
3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »umyndiggjort med retsvirkning i
Danmark« til: »under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6«.
§ 23
I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september
1978, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »umyndiggjort«
til: »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet
§ 24
I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages
følgende ændring:
1. § 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Socialministeriet
§ 25
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar
1996, foretages følgende ændring:
1. § 132, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal
være uberygtede og vederhæftige.«.
§ 26
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994,
som senest ændret ved lov nr. 1114 af 20. december 1995, foretages følgende
ændring:
1. § 36, 2. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for
pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.«
Sundhedsministeriet
§ 27
I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20.
juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 24, 3. pkt., affattes således:
»Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af
mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at
varetage sine anliggender.«
§ 28
I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige
HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Det samme gælder, hvis den pågældende er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 og værgemålet omfatter sådanne midler.«
2. § 2, nr. 1, affattes således:
»1) § 25 og §§ 28-30 i værgemålsloven og«.
3. § 2, nr. 2, affattes således:
»2) værgemålslovens kapitel 5.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
5. I § 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
6. I § 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
§ 29
I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden foretages
følgende ændring:
1. I § 7 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens § 5, såfremt værgemålet omfatter sådanne
midler.«
§ 30
I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr.
622 af 19. juli 1995, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«
§ 31
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli
1995, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
Trafikministeriet
§ 32
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995,
foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Færdselsstyrelsen
kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har
anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der
er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte
virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning,
afhændelse, afvikling eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks
måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets
afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen
forlænges.«
§ 33
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed,
der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en
værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, midlertidigt få tilladelse
til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller
lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet,
betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller
værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«
§ 34
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 35
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 3, §§ 6-8, §§ 10-12, §§ 15-19, § 23 og §§ 27, 28, 30 og
31 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 3, 7, 8, 19, 27, 28 og 30 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 23. maj 1996
- En umyndig person født i 1995 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- En umyndig person født i 1996 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- Klageren er blevet anset for skattepligt af den samlede indtægt ved drift af H1 I/S, hvor klageren alene ejer 70 % Landsskatteretten · 13. februar 2009
- Fradrag for renteudgifter Landsskatteretten · 23. november 2021
- Bekendtgørelse af lov om boligsparekontrakter Retsinformation · 21. januar 2005