Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven)

Gældende LOV nr 389 af 14/06/1995ÆndringslovJustitsministeriet15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love

(Ændringer som følge af værgemålsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november

1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 29. marts 1995, foretages

følgende ændringer:

1. I § 42, stk. 3, udgår »og som er myndig, uberygtet

og vederhæftig,».

2. I § 52 udgår »er myndig, uberygtet og vederhæftig,

samt«.

3. I § 93, stk. 4, ændres »umyndiggjort eller under

lavværgemål« til: »umyndige, under værgemål efter værgemålslovens §

5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

4. § 119, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

5. § 257 affattes således:

» § 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde

på egen hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af

forældrene i et retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den

umyndiges vegne under retsmødet.

Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er

umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den

pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende

gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra

den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.

Læs alt

værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller

en freds- eller æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den,

der er under værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning

ikke kan tage stilling hertil.«

6. I § 260, stk. 2, ændres »umyndige og umyndiggjorte,

af lavværger for personer, der er sat under lavværgemål« til:

»personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

7. § 448 b ophæves.

8. § 456 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er en part umyndig som følge af

mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan

parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det

påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i

værgemålslovens §§ 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.«

9. Kapitel 43 affattes således:

»Kapitel 43

Værgemålssager

§ 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om

1) værgemål,

2) prøvelse af statsamtets værgemålsafgørelser og

3) rettens værgebeskikkelse.

§ 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted,

hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har

hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for

Københavns Byret.

§ 459. Som parter anses

1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål,

2) den, der har anmodet om værgemålet, og

3) den, der har anmodet om, at statsamtets afgørelse indbringes for

retten.

Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens § 16, stk.

1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen.

§ 460. Giver den, der begæres sat under værgemål

eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat

for denne. Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov

herfor.

§ 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer

bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af

lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre

sagkyndige samt andre oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan

retten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller er under

værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den

pågældende skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne

oplysninger, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til

udelukkelsen.

§ 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal

foregå for lukkede døre.

Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af

forhandlingerne i retten. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

§ 463. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse

om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.

§ 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En

foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af

værge sker ved beslutning eller kendelse.

§ 465. Om salær og godtgørelse af udlæg til den

beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt

fri proces, jf. kapitel 31. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal

afholdes på samme måde.

Stk. 2. Retten kan pålægge den, som begæres sat under

værgemål eller er under værgemål, at betale sagsomkostningerne, medmindre

denne opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2. Retten kan pålægge andre

parter at betale sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil.

§ 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter

bestemmelsen i § 459 kan optræde som parter under byrettens behandling af

sagen.

Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten.

Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og

sagens akter til landsretten.

Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter

samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen.

Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det

bestemmes af den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken

anke sker.«

10. § 475 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Klageren optræder på egen hånd, selv om den pågældende er

umyndig.«

11. I § 501, stk. 3, nr. 3, ændres »var umyndig, under

lavværgemål eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående

sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til at handle

fornuftsmæssigt« til: »var umyndig eller på grund af sindssygdom,

herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående

sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle

fornuftmæssigt«.

12. § 730, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab,

tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at

optræde på sigtedes vegne.«

13. § 802, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter

reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6.«

14. I § 925, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis han er

under 18 år, hans værge samtykker heri, og«.

15. I § 925 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og, hvis han er

under 18 år, hans værge«.

§ 2

I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,

som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, foretages følgende

ændringer:

1. § 13, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen

ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §

6.

Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en

umyndig, eller hvis den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal

værgen lade umyndigheden tinglyse. For mindreårige skal fødselsdagen

oplyses.«

2. § 48 affattes således:

» § 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses for at få gyldighed over

for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige. Over for aftaler om fast

ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1.«

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som

senest ændret ved § 4 i lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende

ændringer:

1. § 12, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) værgemål,».

2. § 41 d, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

efter værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens § 48,».

§ 4

I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som ændret ved § 1 i lov nr.

1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 22 affattes således:

» § 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, erhverver

tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over

for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis

retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand

ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er

under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt

værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en

sådan fuldmagt, som er omtalt i § 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt

fuldmægtigen, da retshandelen blev foretaget, havde eller burde have sådan

kundskab.«

2. § 24 affattes således:

» § 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne

foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten

foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den,

der er kommet under værgemål, mod tab.«

§ 5

I lov om gældsbreve, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986,

foretages følgende ændring:

I § 17 ændres »mindreårighed, tinglyst umyndiggørelse og

lavværgemål eller manglende fornuft (lov nr. 277 af 30. juni 1922 om

umyndighed og værgemål § 65),» til: »umyndighed som følge af

mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt,

jf. værgemålslovens § 46,».

§ 6

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september

1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages

følgende ændring:

Efter § 24 indsættes:

»Børns erstatningsansvar m.v.

§ 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for

skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog

kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes

billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed

og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den

skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at

skaden kan fås godtgjort hos andre.

§ 24 b. En person, som på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand

har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for

skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan

erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes

billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed

eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den

skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at

skaden kan fås godtgjort hos andre.

Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af

beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en

sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret

udelukket.«

§ 7

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11.

august 1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 442 af 1. juni 1994, foretages

følgende ændringer:

1. § 12, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være

under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter

værgemålslovens § 7.«

2. § 24, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«

§ 8

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148

af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som 2. pkt.:

»Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af

ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods

ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18.

år.«

2. § 3 affattes således:

» § 3. Den, som er under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens

samtykke.«

§ 9

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.

januar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 35, 2. pkt., affattes således:

»Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.«

2. § 52 ophæves.

§ 10

I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om

privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

635 af 15. september 1986, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse« til: »værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2,

ophævelse af sådanne værgemål«.

§ 11

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15.

september 1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to

vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed og

dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under

værgemål efter værgemålslovens § 5.«

2. § 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves

værgens samtykke til anerkendelsen.«

3. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte

18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab,

medmindre statsamtet bestemmer andet.«

4. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 12

I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986,

som senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende

ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver

samtykke fra forældrene.«

2. § 14 affattes således:

» § 14. Den, som er under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige

handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er

indhentet fra værgen.«

3. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens

§ 6, skal erklæring fra værgen indhentes.«

§ 13

I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som

senest ændret ved § 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende

ændring:

I § 61 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om

anbringelse af myndiges båndlagte midler.«

§ 14

I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725

af 23. oktober 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 396 af 13. juni 1990,

foretages følgende ændringer:

1. § 5, litra a og b, affattes således:

»a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som

følge af mindreårighed,

b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, medmindre

værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab

med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,».

2. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at

der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig

værge, jf. reglen i værgemålslovens § 47, kan beskikkelsen foretages af

retten.«

3. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »myndlingens«

til: »den umyndiges«.

4. I § 49 ændres »bestyres efter § 3 i lov om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »bestyres

efter § 35 i værgemålsloven«.

5. I § 51, stk. 1, ændres »myndlingens« til:

»den umyndiges«.

6. I § 78, 2. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse

og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en

forvaltningsafdeling« til: »værgemålslovens § 35, stk. 1, skal

bestyres i en forvaltningsafdeling«.

7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »myndige,

pålidelige og vederhæftige personer« til: »personer, der er

pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter

værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

8. I § 90, 1. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse

og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »værgemålslovens § 35,

stk. 1,».

§ 15

I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres

»myndighedslovgivningens« til: »værgemålslovgivningens«.

2. § 2, stk. 1, affattes således:

»Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i

værgemålslovens kapitel 5.«

3. I § 2, stk. 2, ændres »jfr. § 3 i lov om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »jf.

værgemålslovens § 35, stk. 1.«

4. I § 25, stk. 4, ændres »jfr. § 3 i lov om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,» til: »jf.

værgemålslovens § 35, stk. 1,».

§ 16

I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15.

september 1986, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1133 af 21. december

1994, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude

af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når

omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse efter anmodning

fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder

bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets

afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.«

2. § 6, stk. 1, affattes således:

»Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal

forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.«

3. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »,

forældremyndighedens indehaver eller værgen« til: »eller

forældremyndighedens indehaver«.

§ 17

I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12.

juli 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er

omfattet af bestemmelserne i § 6, stk. 2, og § 7.«

2. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet

psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt

eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet,

kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade

sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne

værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.

Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet

skal foretages, og af værgen.«

3. § 7 affattes således:

» § 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages,

en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende

sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af

ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne

på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation

efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en

særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen

i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan

indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og

værgen.«

§ 18

I lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien foretages følgende ændring:

§ 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Er patienten ude af stand til at afgive

gyldigt samtykke, kan indgrebet kun gennemføres, såfremt der over for

patienten iværksættes værgemål efter værgemålslovens § 5, der omfatter

personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til

psykokirurgiske indgreb, og værgen giver skriftligt samtykke til

indgrebet.«

§ 19

I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som senest ændret ved § 2

i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller

under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

2. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«

til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under

værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».

3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres

»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.

§ 20

I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 386 af 20. maj

1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til:

»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,

jf. værgemålslovens § 6,» og »umyndiggjortes« til:

»umyndiges«.

2. I § 7, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:

»værgemålets iværksættelse«.

§ 21

I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf.

lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, som ændret ved § 12 i lov

nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »bliver umyndiggjort« til:

»bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.

§ 22

I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende

fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638

af 16. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 222 af 10. april 1991,

foretages følgende ændring:

I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om

midlernes forvaltning og anbringelse.«

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Sager om umyndiggørelse eller lavværgemål, der

ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene, behandles efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

§ 24

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 4-15, 18, 19 og 21 kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 14.

juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter