Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love
(Ændringer som følge af værgemålsloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november
1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 209 af 29. marts 1995, foretages
følgende ændringer:
1. I § 42, stk. 3, udgår »og som er myndig, uberygtet
og vederhæftig,».
2. I § 52 udgår »er myndig, uberygtet og vederhæftig,
samt«.
3. I § 93, stk. 4, ændres »umyndiggjort eller under
lavværgemål« til: »umyndige, under værgemål efter værgemålslovens §
5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
4. § 119, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
5. § 257 affattes således:
» § 257. I retssager kan en umyndig ikke optræde
på egen hånd. Udøves værgemål af forældre i forening, og udebliver den ene af
forældrene i et retsmøde, mens den anden møder, optræder den mødte på den
umyndiges vegne under retsmødet.
Stk. 2. Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er
umyndig, anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den
pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende
gyldigt har indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra
den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
Læs alt
værgemålslovens § 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller
en freds- eller æreskrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den,
der er under værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning
ikke kan tage stilling hertil.«
6. I § 260, stk. 2, ændres »umyndige og umyndiggjorte,
af lavværger for personer, der er sat under lavværgemål« til:
»personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
7. § 448 b ophæves.
8. § 456 f, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er en part umyndig som følge af
mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan
parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det
påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i
værgemålslovens §§ 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.«
9. Kapitel 43 affattes således:
»Kapitel 43
Værgemålssager
§ 457. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om
1) værgemål,
2) prøvelse af statsamtets værgemålsafgørelser og
3) rettens værgebeskikkelse.
§ 458. Sagerne indbringes for byretten på det sted,
hvor den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål, har
hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for
Københavns Byret.
§ 459. Som parter anses
1) den, som begæres sat under værgemål eller er under værgemål,
2) den, der har anmodet om værgemålet, og
3) den, der har anmodet om, at statsamtets afgørelse indbringes for
retten.
Stk. 2. Endvidere kan de i værgemålslovens § 16, stk.
1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under sagen.
§ 460. Giver den, der begæres sat under værgemål
eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat
for denne. Retten kan beskikke advokat for andre parter, hvis de har behov
herfor.
§ 461. Retten sørger for sagens oplysning og træffer
bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af
lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner, udtalelser fra andre
sagkyndige samt andre oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten bestemme, at den, der begæres sat under værgemål eller er under
værgemål, ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den
pågældende skal, inden sagen afgøres, gøres bekendt med de fremkomne
oplysninger, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
§ 462. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal
foregå for lukkede døre.
Stk. 2. Retten kan forbyde offentlig gengivelse af
forhandlingerne i retten. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.
§ 463. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse
om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
§ 464. Rettens værgemålsafgørelse træffes ved dom. En
foreløbig afgørelse om værgemål træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af
værge sker ved beslutning eller kendelse.
§ 465. Om salær og godtgørelse af udlæg til den
beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt
fri proces, jf. kapitel 31. Retten kan bestemme, at også andre udgifter skal
afholdes på samme måde.
Stk. 2. Retten kan pålægge den, som begæres sat under
værgemål eller er under værgemål, at betale sagsomkostningerne, medmindre
denne opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2. Retten kan pålægge andre
parter at betale sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil.
§ 466. Anke kan iværksættes af dem, der efter
bestemmelsen i § 459 kan optræde som parter under byrettens behandling af
sagen.
Stk. 2. Anke sker ved meddelelse til byretten.
Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og
sagens akter til landsretten.
Stk. 3. Under anke behandles sagen i landsretten efter
samme regler, som er fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen.
Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det
bestemmes af den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken
anke sker.«
10. § 475 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Klageren optræder på egen hånd, selv om den pågældende er
umyndig.«
11. I § 501, stk. 3, nr. 3, ændres »var umyndig, under
lavværgemål eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående
sindsforvirring eller lignende tilstand manglede evnen til at handle
fornuftsmæssigt« til: »var umyndig eller på grund af sindssygdom,
herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående
sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle
fornuftmæssigt«.
12. § 730, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Er sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab,
tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til at
optræde på sigtedes vegne.«
13. § 802, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter
reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6.«
14. I § 925, stk. 1, 1. pkt., udgår », hvis han er
under 18 år, hans værge samtykker heri, og«.
15. I § 925 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og, hvis han er
under 18 år, hans værge«.
§ 2
I tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986,
som senest ændret ved lov nr. 153 af 8. marts 1994, foretages følgende
ændringer:
1. § 13, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2. Samme meddelelsespligt påhviler værgen
ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §
6.
Stk. 3. Hvis en ejendom ved arv udlægges til en
umyndig, eller hvis den pågældende på anden måde erhverver fast ejendom, skal
værgen lade umyndigheden tinglyse. For mindreårige skal fødselsdagen
oplyses.«
2. § 48 affattes således:
» § 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses for at få gyldighed over
for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige. Over for aftaler om fast
ejendom skal der tillige ske tinglysning efter denne lovs § 1.«
§ 3
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som
senest ændret ved § 4 i lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 12, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) værgemål,».
2. § 41 d, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne
efter værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens § 48,».
§ 4
I lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 600 af 8. september 1986, som ændret ved § 1 i lov nr.
1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 22 affattes således:
» § 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, erhverver
tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over
for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis
retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand
ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er
under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt
værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold til en
sådan fuldmagt, som er omtalt i § 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt
fuldmægtigen, da retshandelen blev foretaget, havde eller burde have sådan
kundskab.«
2. § 24 affattes således:
» § 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne
foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten
foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den,
der er kommet under værgemål, mod tab.«
§ 5
I lov om gældsbreve, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986,
foretages følgende ændring:
I § 17 ændres »mindreårighed, tinglyst umyndiggørelse og
lavværgemål eller manglende fornuft (lov nr. 277 af 30. juni 1922 om
umyndighed og værgemål § 65),» til: »umyndighed som følge af
mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt,
jf. værgemålslovens § 46,».
§ 6
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september
1986, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages
følgende ændring:
Efter § 24 indsættes:
»Børns erstatningsansvar m.v.
§ 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for
skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog
kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes
billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed
og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den
skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at
skaden kan fås godtgjort hos andre.
§ 24 b. En person, som på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand
har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for
skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan
erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes
billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed
eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den
skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at
skaden kan fås godtgjort hos andre.
Stk. 2. Har den skadegørende ved misbrug af
beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en
sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret
udelukket.«
§ 7
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 11.
august 1992, som ændret ved § 6 i lov nr. 442 af 1. juni 1994, foretages
følgende ændringer:
1. § 12, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7.«
2. § 24, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.«
§ 8
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som 2. pkt.:
»Statsamtet kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af
ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods
ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18.
år.«
2. § 3 affattes således:
» § 3. Den, som er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens
samtykke.«
§ 9
I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5.
januar 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 35, 2. pkt., affattes således:
»Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten.«
2. § 52 ophæves.
§ 10
I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om
privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
635 af 15. september 1986, foretages følgende ændring:
I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »umyndiggørelse, ophævelse af
umyndiggørelse« til: »værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2,
ophævelse af sådanne værgemål«.
§ 11
I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15.
september 1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to
vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne underskriftens ægthed og
dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under
værgemål efter værgemålslovens § 5.«
2. § 11, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves
værgens samtykke til anerkendelsen.«
3. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte
18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab,
medmindre statsamtet bestemmer andet.«
4. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 12
I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986,
som senest ændret ved § 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende
ændringer:
1. § 7, stk. 1, affattes således:
»Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver
samtykke fra forældrene.«
2. § 14 affattes således:
» § 14. Den, som er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er
indhentet fra værgen.«
3. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6, skal erklæring fra værgen indhentes.«
§ 13
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. september 1986, som
senest ændret ved § 10 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændring:
I § 61 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om
anbringelse af myndiges båndlagte midler.«
§ 14
I lov om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725
af 23. oktober 1986, som ændret ved § 5 i lov nr. 396 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 5, litra a og b, affattes således:
»a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som
følge af mindreårighed,
b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, medmindre
værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab
med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,».
2. Efter § 11 indsættes:
» § 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at
der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig
værge, jf. reglen i værgemålslovens § 47, kan beskikkelsen foretages af
retten.«
3. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »myndlingens«
til: »den umyndiges«.
4. I § 49 ændres »bestyres efter § 3 i lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »bestyres
efter § 35 i værgemålsloven«.
5. I § 51, stk. 1, ændres »myndlingens« til:
»den umyndiges«.
6. I § 78, 2. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse
og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en
forvaltningsafdeling« til: »værgemålslovens § 35, stk. 1, skal
bestyres i en forvaltningsafdeling«.
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »myndige,
pålidelige og vederhæftige personer« til: »personer, der er
pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
8. I § 90, 1. pkt., ændres »§ 3 i lov om anbringelse
og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »værgemålslovens § 35,
stk. 1,».
§ 15
I lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres
»myndighedslovgivningens« til: »værgemålslovgivningens«.
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i
værgemålslovens kapitel 5.«
3. I § 2, stk. 2, ændres »jfr. § 3 i lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.« til: »jf.
værgemålslovens § 35, stk. 1.«
4. I § 25, stk. 4, ændres »jfr. § 3 i lov om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.,» til: »jf.
værgemålslovens § 35, stk. 1,».
§ 16
I lov om svangerskabsafbrydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 15.
september 1986, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1133 af 21. december
1994, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude
af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når
omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse efter anmodning
fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets
afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen.«
2. § 6, stk. 1, affattes således:
»Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal
forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.«
3. I § 6, stk. 3, 2. pkt., ændres »,
forældremyndighedens indehaver eller værgen« til: »eller
forældremyndighedens indehaver«.
§ 17
I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12.
juli 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der er
omfattet af bestemmelserne i § 6, stk. 2, og § 7.«
2. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet
psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt
eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet,
kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade
sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne
værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.
Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet
skal foretages, og af værgen.«
3. § 7 affattes således:
» § 7. Er den, på hvem indgrebet skal foretages,
en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende
sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af
ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne
på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation
efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en
særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen
i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan
indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og
værgen.«
§ 18
I lov nr. 331 af 24. maj 1989 om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien foretages følgende ændring:
§ 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Er patienten ude af stand til at afgive
gyldigt samtykke, kan indgrebet kun gennemføres, såfremt der over for
patienten iværksættes værgemål efter værgemålslovens § 5, der omfatter
personlige forhold, herunder beføjelse til at meddele samtykke til
psykokirurgiske indgreb, og værgen giver skriftligt samtykke til
indgrebet.«
§ 19
I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som senest ændret ved § 2
i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
2. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »umyndiggjort«
til: »person, der er under værgemål efter værgemålslovens § 5, under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,».
3. I § 17, stk. 2, 2. pkt., ændres
»umyndiggørelsen« til: »værgemålets iværksættelse«.
§ 20
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 386 af 20. maj
1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, 1. pkt., ændres »umyndiggjort« til:
»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6,» og »umyndiggjortes« til:
»umyndiges«.
2. I § 7, 2. pkt., ændres »umyndiggørelsen« til:
»værgemålets iværksættelse«.
§ 21
I lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, som ændret ved § 12 i lov
nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring:
I § 2, stk. 4, 1. pkt., ændres »bliver umyndiggjort« til:
»bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7«.
§ 22
I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende
fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 638
af 16. september 1986, som senest ændret ved lov nr. 222 af 10. april 1991,
foretages følgende ændring:
I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om
midlernes forvaltning og anbringelse.«
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Sager om umyndiggørelse eller lavværgemål, der
ved lovens ikrafttræden er under behandling ved domstolene, behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
§ 24
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 4-15, 18, 19 og 21 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 14.
juni 1995
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bjørn Westh
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1994 LSF 191 FORSLAG TIL VÆRGEMÅLSLOV Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling af værgemålssager, ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-, tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen m.v.) Retsinformation · 26. marts 2009
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) NR L 127 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 25. april 1996