Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af traktat af 22. juni 1972 med Amerikas forenede Stater om udlevering.

BKI nr 80 af 12/08/1974Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet14. oktober 1974

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af traktat af 22. juni 1972 med

Amerikas forenede Stater om udlevering.

Ved kgl. resolution af 10. juni 1974 har Dannmark ratificeret den i

København den 22. juni 1972 undertegnede traktat om udlevering mellem Danmark

og Amerikas forenede Stater.

Traktaten har følgende ordlyd:

TRAKTAT

om udlevering mellem Kongeriget Danmark og Amerikas forenede

Stater

Kongeriget Danmark og Amerikas forenede Stater er i ønsket om at styrke

samarbejdet mellem de to lande med henblik på gensidig udlevering af

lovovertrædere blevet enige om følgende:

Artikel 1

Hver af de kontraherende stater indvilliger i - under de omstændigheder og

på de betingelser, der er nævnt i denne traktat - til den anden stat at

udlevere personer, der antræffes på dens territorium, og som er sigtet eller

dømt for nogen af de i artikel 3 nævnte lovovertrædelser begået på den anden

stats territorium eller uden for dette på de i artikel 4 angivne betingelser.

Artikel 2

Den anmodede stat skal i medfør af denne traktats bestemmelser kun

udlevere en person, der er sigtet eller dømt for en af de i artikel 3 nævnte

lovovertrædelser, under følgende to betingelser:

1. at lovgivningen i den begærende stat, da

lovovertrædelsen blev begået, indeholdt hjemmel til fængsel i mere end 1 år,

og

2. at der efter den gældende lovgivning i den anmodede

stat i almindelighed er hjemmel til fængsel i mere end 1 år, hvis

lovovertrædelsen var blevet begået på den anmodede stats territorium.

Når den pågældende person er dømt i den begærende stat, skal den idømte

frihedsberøvende foranstaltning være af mindst 4 måneders varighed.

Læs alt

Artikel 3

Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 2 skal udlevering tillades

for følgende lovovertrædelser:

1. Mord; forsætligt manddrab; overfald i den hensigt

at begå mord.

2. Vold under skærpende omstændigheder; tilføjelse af

skade i den hensigt at forvolde grov legemsbeskadigelse.

3. Ulovligt angreb på en andens legeme ved at kaste

ætsende eller skadelige stoffer mod det eller påføre det sådanne stoffer.

4. Voldtægt; forbrydelse mod kønssædeligheden; sodomi

under anvendelse af tvang eller trussel; samleje og andet ulovligt kønsligt

forhold til børn under den alder, som er angivet i lovgivningen i såvel den

begærende som den anmodede stat.

5. Ulovlig svangerskabsafbrydelse.

6. Rufferi; tilskyndelse af en person under 21 år til

at udøve kønslig usædelighed som erhverv eller bistand hertil; medvirken til,

at en person under 21 år eller en person, der på det pågældende tidspunkt er

uvidende om hensigten hermed, bringes ud af landet i den hensigt, at den

pågældende i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller skal

benyttes til sådant utugtigt formål; fremme af kønslig usædelighed ved i

gentagne tilfælde eller for vindings skyld at optræde som mellemmand;

udnyttelse af en andens erhverv ved kønslig usædelighed.

7. Kidnapning; ulovlig fjernelse af børn; bortførelse;

ulovlig frihedsberøvelse.

8. Røveri; røverisk overfald.

9. Indbrudstyveri.

10. Andet tyveri.

11. Underslæb.

12. Tilvendelse af ejendele, penge eller værdipapirer

ved falske føregivender eller ved trussel om vold eller ved at bedrage en

offentlig institution, offentligheden eller en enkeltperson ved svig, falske

påstande, anvendelse af postvæsenet eller andet kommunikationsmiddel i

forbindelse med planer, der går ud på at besvige eller bedrage, eller ved

andre bedrageriske midler.

13. Bestikkelse, herunder kræve, fremsætte og modtage

tilbud.

14. Afpresning.

15 Modtagelse eller transport af penge, værdipapirer eller andre genstande

med kendskab til, at disse er erhvervet på ulovlig måde.

16. Bedrageri begået af en depositar, bankfunktionær,

agent, kommissionær, værge, eksekutor, administrator eller en direktør eller

en person i ledende stilling i et selskab.

17. Overtrædelse af lovgivningen om penge eller

dokumentfalsk.

18. Falsk forklaring afgivet for en domstol eller over

for en offentlig myndighed, herunder - i De forenede Staters lovgivning -

mened og forledelse til mened.

19. Brandstiftelse.

20. Overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af

menneskers liv eller sundhed mod: mangel på drikkevand og forgiftet,

forurenet, farligt eller iøvrigt sundhedsfarligt drikkevand, stoffer eller

produkter.

21. Enhver handling begået i den hensigt at bringe

personer, der rejser med jernbane, luftfartøj, skib, bus eller andet

transportmiddel, i fare eller enhver handling, der forstyrrer sikkerheden ved

driften af sådanne transportmidler.

22. Sørøveri; mytteri eller oprør ombord i et

luftfartøj imod luftkaptajnens myndighed; enhver kapring af eller overtagelse

af kontrollen med et luftfartøj ved anvendelse af magt eller trussel herom.

23. Overtrædelse af lovgivningen om tingsbeskadigelse.

24. a) Overtrædelse af lovgivningen om indførsel,

udførsel eller transit af varer.

b) Forsætlig unddragelse af skatter og afgifter.

c) Overtrædelse af lovgivningen om internationale kapitaloverførsler.

25. Overtrædelse af konkurslovgivningen.

26. Overtrædelse af lovgivningen om narkotika,

cannabis sativa L, psykotrope stoffer, kokain og dets derivater og andre

farlige stoffer og kemikalier.

27. Overtrædelse af lovgivningen vedrørende:

a) udbredelse af falske meddelelser, der kan påvirke priserne på varer,

værdipapirer eller lignende; eller

b) fremsættelse af urigtige eller vildledende udtalelser om de økonomiske

forhold i aktieselskaber, handelsselskaber, andelsselskaber eller lignende

foretagender gennem offentlige meddelelser, i beretninger, i

regnskabsopgørelser eller i erklæringer til generalforsamlinger eller til et

medlem af direktionen af et selskab, i meddelelser eller anmeldelser til en

kommission, en myndighed eller en person, der har tilsynsførende eller

instruktorisk beføjelse over handelsselskaber, aktieselskaber eller andre

former for foretagender, eller i en indbydelse til dannelse af sådanne

erhvervsvirksomheder eller udbud af andele i dem.

28. Ulovlig misbrug af embedsmyndighed, der resulterer

i grov legemsbeskadigelse eller i berøvelse af en andens liv, frihed eller

ejendom.

Udlevering skal ligeledes tillades for forsøg på eller medvirken til at

begå de i denne artikel nævnte lovovertrædelser. Forsøg omfatter ,,conspiracy

to commit'» efter amerikansk ret.

Udlevering skal endvidere tillades for en lovovertrædelse, hvoraf en af de

ovennævnte lovovertrædelser er et væsentligt element, når De forenede Staters

føderale jurisdiktionskompetence forudsætter, at der som led i den strafbare

adfærd indgår forhold som transport, brug af transportmidler, anvendelse af

postvæsenet eller af faciliteter mellem enkeltstaterne.

Ved udleveringsbegæringens modtagelse kan vedkommende administrative

myndighed i den anmodede stat afslå en begæring om udlevering, hvis den

skønner, at domstolene i den anmodede stat ikke ville have idømt en

frihedsstraf af over 4 mnåneders varighed for den lovovertrædelse, for

hvilken udlevering begæres.

Artikel 4

I denne traktat forstås en kontraherende stats territorium som hele det

territorium, der hører under denne kontraherende stats jurisdiktion, herunder

luftrum og territorialfarvand samt skibe og luftfartøjer, der er

indregistreret i denne kontraherende stat, hvis luftfartøjet er under

flyvning eller skibet er i rum sø på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev

begået. I denne traktat anses et luftfartøj for at være under flyvning fra

det øjeblik, da motoreffekten anvendes med henblik på start, og indtil det

øjeblik da landingsafløbet er tilendebragt.

Når den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres, er begået uden

for den begærende stats territorium, kan den kompetente danske myndighed

henholdsvis den administrative myndighed i De forenede Stater tillade

udlevering, hvis der efter den anmodede stats lovgivning er hjemmel til straf

for en sådan lovovertrædelse begået under lignende omstændigheder.

Artikel 5

Danmark er ikke forpligtet til at udlevere danske, finske, islandske,

norske eller svenske statsborgere og De forenede Stater er ikke forpligtet

til at udlevere egne statsborgere, men den administrative myndighed i den

anmodede stat skal, forudsat at dens lovgivning ikke er til hinder herfor,

udlevere sådanne statsborgere, hvis den skønner det rigtigst at gøre det.

Hvis udlevering nægtes i medfør af denne artikel, skal den anmodede stat

overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på

strafforfølgning.

Artikel 6

Udlevering skal kun tillades, hvis bevismaterialet ifølge lovgivningen på

det sted, hvor den pågældende antræffes, er tilstrækkeligt enten til at

begrunde, at der blev rejst tiltale mod ham, hvis den påsigtede

lovovertrædelse var begået på det pågældende sted, eller til at dokumentere,

at han er identisk med den person, der er dømt i den begærende stat.

Når udleveringsbegæring fremsættes over for den danske regering, er de

danske myndigheder i overensstemmelse med dansk udleveringslovgivning

berettiget til at kræve sådanne bevisligheder, som kan skabe en formodning om

skyld hos en domfældt. Udlevering kan nægtes, hvis sådanne supplerende

bevisligheder anses for utilstrækkelige.

Artikel 7

Udlevering må ikke tillades i følgende tilfælde:

1. Når der på den anmodede stats territorium er

indledt strafforfølgning mod den person, der begæres udleveret, eller han har

været strafforfulgt og er blevet frikendt eller straffet for den

lovovertrædelse, for hvilken han begæres udleveret. Hvis tiltale er frafaldet

mod en person, der begæres udleveret fra Danmark, kan udlevering kun ske,

hvis dansk lovgivnings betingelser herfor er opfyldt.

2. Når der i en tredje stat har været gennemført

strafforfølgning mod den person, der begæres udleveret, og han er blevet

frifundet eller har udstået sin straf for den lovovertrædelse, for hvilken

han begæres udleveret.

3. Når strafansvaret, eller adgangen til at fuldbyrde

straf for lovovertrædelsen er forældet efter lovgivningen i en af de

kontraherende stater.

4. Hvis den lovovertrædelse, for hvilken den

pågældende begæres udleveret, er en politisk lovovertrædelse eller en

lovovertrædelse, der står i forbindelse med en politisk lovovertrædelse,

eller hvis den anmodede stat har grund til at antage, at begæringen om

udlevering i virkeligheden er fremsat med henblik på at stille ham for retten

eller straffe ham for en politisk lovovertrædelse eller en lovovertrædelse,

der står i forbindelse med en politisk lovovertrædelse. Ethvert spørgsmål om,

hvorvidt en sag er omfattet af denne bestemmelse, afgøres af myndighederne i

den anmodede stat.

5. Hvis den anmodede stat under særlige

omstændigheder, navnlig under hensyntagen til den pågældendes alder,

helbredstilstand eller andre personlige forhold, har grund til at antage, at

udlevering vil være uforenelig med humanitære hensyn.

6. Hvor der er tale om en militær lovovertrædelse.

Udlevering kan nægtes af enhver anden grund, som er angivet i den

anmodedestats lovgivning.

Artikel 8

Når den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres, kan straffes med

døden efter den begærende stats lovgivning, og den anmodede stats lovgivning

ikke hjemler dødsstraf for denne lovovertrædelse, kan udlevering nægtes,

medmindre den begærende stat afgiver sådanne forsikringer, som den anmodede

stat anser for fyldestgørende for, at der ikke vil blive idømt dødsstraf,

eller at en sådan straf ikke vil blive fuldbyrdet.

Artikel 9

Når den person, der begæres udleveret, er genstand for strafforfølgning

eller er lovligt tilbageholdt på den annmodede stats territorium for en anden

lovovertrædelse end den, for hvilken han begæres udleveret, kan afgørelsen om

udlevering udsættes, indtil strafforfølgningen mod ham er afsluttet og den

straf, han er eller måtte blive idømt, er fuldbyrdet.

Artikel 10

Afgørelsen af, om en begæring om udlevering skal imødekommes, træffes i

overensstemmelse med den anmodede stats lovgivning, og den person, der

begæres udleveret, skal have adgang til at gøre brug af de i denne lovgivning

hjemlede retsmidler.

Artikel 11

Begæringen om udlevering skal fremsættes ad diplomatisk vej.

Begæringen skal ledsages af en beskrivelse af den pågældende person,

oplysninger om hans nationalitet og bopæl, hvis sådan foreligger en

redegørelse for sagens omstændigheder, ordlyden af de relevante

lovbestemmelser i den begærende stat, herunder de bestemmelser, der retligt

beskriver gerningsindholdet af lovovertrædelsen og angiver strafferammen,

samt en erklæring om, at strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde idømt

straf for lovovertrædelsen ikke er forældet.

Når begæringen angår en person, som endnu ikke er kendt skyldig eller som

er kendt skyldig, uden at der endnu er truffet afgørelse af

sanktionsspørgsmålet, skal den endvidere ledsages af en arrestordre udstedt

af en dommer eller anden retsembedsmand i den begærende stat og af sådanne

bevisligheder, som efter den anmodede stats lovgivning ville begrunde hans

anholdelse, fængsling og strafforfølgning, hvis lovovertrædelsen var begået i

den sidstnævnte stat, herunder dokumentation for, at den person, der begæres

udleveret, er identisk med den, som arrestordren angår.

Når begæringen vedrører en domfældt, skal den ledsages af en udskrift af

den dom, der er afsagt i den begærende stat, en erklæring om, hvor stor en

del af straffen der ikke er afsonet, og dokumentation for, at den person, der

begæres udleveret, er identisk med den, som dommen angår.

En arrestordre, en vidneforklaring eller anden forklaring afgivet under

ed, retsdokumenter, der godtgør domfældelsen og eventuelle supplerende

bevisligheder, som de danske myndigheder kræver i medfør af artikel 6, stk.

2, eller bekræftede kopier af disse dokumenter, skal anerkendes som

bevismidler ved behandlingen af udleveringsbegæringen, når de - ved en

begæring fra Danmark - er underskrevet eller bekræftet af en dommer eller

anden embedsmand eller er legaliseret ved justitsministeriets officielle

snegl og i hvert tilfælde tillige er attesteret af De forenede Staters

øverste diplomatiske eller konsulære embedsmand i Danmark, eller når de - ved

en begæring fra De forenede Stater - er underskrevet eller attesteret af en

dommer eller anden embedsmand i De forenede Stater og forsynet med

udenrigsministeriets officielle segl. Enhver vidneforklaring eller anden

forklaring, der ikke er afgivet under ed, men som iøvrigt opfylder de i denne

bestemmelse givne krav, skal anerkendes som bevismiddel på samme måde som en

vidneforklaring eller anden forklaring, der er afgivet under ed, når det er

anført, at den pågældende person, før han afgav, forklaring for den begærende

stats retsmyndigheder, af disse myndigheder var blevet underrettet om det

strafansvar, han vil pådrage sig i tilfælde af falsk eller ufuldstændig

forklaring.

Den anmodede stat kan kræve, at de dokumenter, der ledsager begæringen om

udlevering, oversættes til den anmodede stats sprog.

Artikel 12

I hastende sager kan en kontraherende stat anmode om foreløbig anholdelse

og fængsling af den eftersøgte person, indtil begæringen om udlevering kan

fremsættes ad diplomatisk vej. Denne anmodning kan fremsættes enten ad

diplomatisk vej eller direkte mellem det danske justitsministerium og De

forenede Staters justitsministerium. Anmodningen skal indeholde en

beskrivelse af den eftersøgte person og angive, at det er hensigten at begære

ham udleveret, en erklæring om, at der foreligger en arrestordre eller, hvis

han er fundet skyldig og pålagt straf, en domfældelse vedrørende den

pågældende, samt sådanne yderligere oplysninger, som måtte være nødvendige

for at udstede en arrestordre, hvis lovovertrædelsen var blevet begået, eller

den eftersøgte var blevet dømt på den anmodede stats territorium.

Ved modtagelsen af en sådan anmodning skal den anmodede stat tage de

nødvendige skridt for at sikre den pågældendes anholdelse og fængsling.

En person, der fængsles efter en sådan anmodning, kan løslades efter

tredive dages forløb, regnet fra tidspunktet for hans anholdelse, hvis

begæring om hans udlevering, ledsaget af de i artikel 11 anførte dokumenter,

ikke forinden er modtaget. Den begærende stat kan, under angivelse af

grundene dertil, anmode om en forlængelse af fængslingen for en periode, der

ikke overstiger tredive dage, og vedkommende judicielle myndighed i den

anmodede stat skal være berettiget til at forlænge fængslingen. Løsladelse i

medfør af dette stykke udelukker ikke, at der træffes foranstaltninger med

henblik på udlevering af den eftersøgte, hvis en begæring senere modtages.

Artikel 13

Hvis den anmodede stat kræver supplerende bevisligheder eller oplysninger

for at kunne træffe afgørelse om en udleveringsbegæring, skal sådanne

bevisligheder eller oplysninger være overleveret inden for den tidsfrist, som

denne stat fastsætter.

Hvis den pågældende er fængslet, og de tilvejebragte supplerende

bevisligheder eller oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller hvis disse

bevisligheder eller oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den

tidsfrist, der er fastsat af den anmodede stat, skal han løslades. Sådan

løsladelse udelukker ikke, at den begærende stat fremsætter en ny anmodning

vedrørende den samme lovovertrædelse.

Artikel 14

En person, der er udleveret i henhold til denne traktat, kan ikke

tilbageholdes, tiltales eller straffes på den begærende stats territorium for

nogen anden lovovertrædelse end den, han er udleveret for, eller af denne

stat udleveres til en tredje stat, medmindre

1. han har forladt den begærende stats territorium

efter sin udlevering og frivilligt er vendt tilbage hertil,

2. han ikke har forladt den begærende stats

territorium uanset, at han i femogfyrre dage har haft mulighed herfor, eller

3. den anmodede stat har givet sit samtykke til, at

han tilbageholdes, tiltales, straffes eller udleveres til en tredje stat for

en anden lovovertrædelse end den, han blev udleveret for.

En person, der er blevet løsladt, skal gøres opmærksom på de eventuelle

følger af, at han opholder sig på den begærende stats territorium.

Disse bestemmelser gælder ikke for lovovertrædelser begået efter

udleveringen.

Artikel 15

En stat, der modtager to eller flere begæringer om udlevering af den samme

person, enten for den samme lovovertrædelse eller for forskellige

lovovertrædelser, skal ved afgørelsen af, til hvilken af de begærende stater

den vil udlevere den eftersøgte, tage samtlige omstændigheder i betragtning,

herunder især muligheden for en senere udlevering mellem de begærende stater,

lovovertrædelsernes grovhed, gerningsstedet, den eftersøgtes nationalitet og

bopæl, tidspunkterne for begæringernes modtagelse samt bestemmelserne i

eventuelle udleveringsaftaler mellem den anmodede stat og den anden eller de

andre begærende stater.

Artikel 16

Den anmodede stat skal straks ad diploinatisk vej underrette den begærende

stat om sin afgørelse vedrørende udleveringsbegæringen og, hvis den

imødekommes, om, hvor længe den pågældende har været tilbageholdt som følge

af udleveringsbegæringen.

Hvis udlevering er tilladt, skal myndighederne i den begærende stat og den

anmodede stat aftale tid og sted for den pågældendes overlevering.

Hvis udlevering ikke er blevet gennemført, kan den anmodede stat løslade

den pågældende ved udløbet af den frist, som måtte være fastsat i den

anmodede stats lovgivning, og den anmodede stat kan senere nægte at udlevere

den pågældende for den samme lovovertrædelse.

Artikel 17

Hvis udleveringsbegæringen imødekommes, skal alle genstande, der er til

stede, og som er erhvervet som resultat af lovovertrædelsen, eller som er

påkrævede som bevismateriale, overleveres, for så vidt det er foreneligt med

den anmodede stats lovgivning og med respekt af tredjemands rettigheder.

Under iagttagelse af betingelserne i stk. 1 skal de nævnte genstande

overleveres til den begærende stat, selv om den besluttede udlevering ikke

kan gennemføres på grund af den eftersøgtes død eller undvigelse.

Artikel 18

Transport af en person, der af en tredje stat er udleveret til en af de

kontraherende stater gennem den anden kontraherende stats territorium, skal

tillades efter anmodning fremsat ad diplomatisk vej, forudsat at

betingelserne for udlevering af denne person fra transitstaten er opfyldt, og

hensynet til grundlæggende retsprincipper taler imod en sådan

gennemtransport.

Den stat, til hvilken udlevering er sket, skal godtgøre den stat, gennem

hvis territorium gennemtransport fandt sted, de udgifter, som den sidstnævnte

stat måtte have haft i forbindelse med transporten.

Artikel 19

Udgifter ved oversættelse af dokumenter og ved transport af den eftersøgte

skal afholdes af den begærende stat. Vedkommende myndigheder i den anmodede

stat skal på enhver måde inden for deres kompetence bistå embedsmændene i den

begærende stat over for de respektive domstole. Den anmodede stat kan ikke

over for den begærende stat gøre krav på betaling af nogen del af udgifter i

forbindelse med anholdelse, fængsling, efterforskning og overførelse af

personer i henhold til denne traktat.

Artikel 20

Denne traktat finder anvendelse på de i artikel 3 nævnte lovovertrædelser,

hvad enten de er begået før eller efter traktatens ikrafttræden, dog at

udlevering ikke skal tillades for en lovovertrædelse, der er begået før denne

traktats ikrafttræden, hvis den ikke efter begge staters lovgivning var

strafbar på gerningstidspunktet.

Artikel 21

Denne traktat skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal

udveksles i Washington så snart som muligt.

Traktaten træder i kraft den tredivte dag efter udvekslingen af

ratifikationsdokumenterne. Den kan bringes til ophør af hver af de

kontraherende stater på et hvilket som helst tidspunkt ved opsigelse over for

den anden kontraherende stat, hvilken opsigelse får virkning 6 måneder efter

datoen for dens modtagelse.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil af deres respektive

regeringer behørigt bemyndigede underskrevet denne traktat.

UDFÆRDIGET i to eksemplarer med dansk og engelsk tekst, som begge har

samme gyldighed, i København, den 22. juni 1972.

For Kongeriget Danmark:

K. B. Andersen.

For Amerikas forenede Stater:

Fred J. Russell.

Ratifikationsinstrumenterne udveksledes i Washington den 1. juli 1974, og

traktaten trådte herefter i medfør af artikel 21 i kraft den 31. juli 1974.

Udenrigsministeriet, den 12. august

1974.

Ove Guldberg.

HÆFTE III indeholdende nr. 56-80 er udgivet den 14. oktober 1974.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter