Bekendtgørelse af traktat af 22. juni 1972 med Amerikas forenede Stater om udlevering.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af traktat af 22. juni 1972 med
Amerikas forenede Stater om udlevering.
Ved kgl. resolution af 10. juni 1974 har Dannmark ratificeret den i
København den 22. juni 1972 undertegnede traktat om udlevering mellem Danmark
og Amerikas forenede Stater.
Traktaten har følgende ordlyd:
TRAKTAT
om udlevering mellem Kongeriget Danmark og Amerikas forenede
Stater
Kongeriget Danmark og Amerikas forenede Stater er i ønsket om at styrke
samarbejdet mellem de to lande med henblik på gensidig udlevering af
lovovertrædere blevet enige om følgende:
Artikel 1
Hver af de kontraherende stater indvilliger i - under de omstændigheder og
på de betingelser, der er nævnt i denne traktat - til den anden stat at
udlevere personer, der antræffes på dens territorium, og som er sigtet eller
dømt for nogen af de i artikel 3 nævnte lovovertrædelser begået på den anden
stats territorium eller uden for dette på de i artikel 4 angivne betingelser.
Artikel 2
Den anmodede stat skal i medfør af denne traktats bestemmelser kun
udlevere en person, der er sigtet eller dømt for en af de i artikel 3 nævnte
lovovertrædelser, under følgende to betingelser:
1. at lovgivningen i den begærende stat, da
lovovertrædelsen blev begået, indeholdt hjemmel til fængsel i mere end 1 år,
og
2. at der efter den gældende lovgivning i den anmodede
stat i almindelighed er hjemmel til fængsel i mere end 1 år, hvis
lovovertrædelsen var blevet begået på den anmodede stats territorium.
Når den pågældende person er dømt i den begærende stat, skal den idømte
frihedsberøvende foranstaltning være af mindst 4 måneders varighed.
Læs alt
Artikel 3
Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 2 skal udlevering tillades
for følgende lovovertrædelser:
1. Mord; forsætligt manddrab; overfald i den hensigt
at begå mord.
2. Vold under skærpende omstændigheder; tilføjelse af
skade i den hensigt at forvolde grov legemsbeskadigelse.
3. Ulovligt angreb på en andens legeme ved at kaste
ætsende eller skadelige stoffer mod det eller påføre det sådanne stoffer.
4. Voldtægt; forbrydelse mod kønssædeligheden; sodomi
under anvendelse af tvang eller trussel; samleje og andet ulovligt kønsligt
forhold til børn under den alder, som er angivet i lovgivningen i såvel den
begærende som den anmodede stat.
5. Ulovlig svangerskabsafbrydelse.
6. Rufferi; tilskyndelse af en person under 21 år til
at udøve kønslig usædelighed som erhverv eller bistand hertil; medvirken til,
at en person under 21 år eller en person, der på det pågældende tidspunkt er
uvidende om hensigten hermed, bringes ud af landet i den hensigt, at den
pågældende i udlandet skal drive erhverv ved kønslig usædelighed eller skal
benyttes til sådant utugtigt formål; fremme af kønslig usædelighed ved i
gentagne tilfælde eller for vindings skyld at optræde som mellemmand;
udnyttelse af en andens erhverv ved kønslig usædelighed.
7. Kidnapning; ulovlig fjernelse af børn; bortførelse;
ulovlig frihedsberøvelse.
8. Røveri; røverisk overfald.
9. Indbrudstyveri.
10. Andet tyveri.
11. Underslæb.
12. Tilvendelse af ejendele, penge eller værdipapirer
ved falske føregivender eller ved trussel om vold eller ved at bedrage en
offentlig institution, offentligheden eller en enkeltperson ved svig, falske
påstande, anvendelse af postvæsenet eller andet kommunikationsmiddel i
forbindelse med planer, der går ud på at besvige eller bedrage, eller ved
andre bedrageriske midler.
13. Bestikkelse, herunder kræve, fremsætte og modtage
tilbud.
14. Afpresning.
15 Modtagelse eller transport af penge, værdipapirer eller andre genstande
med kendskab til, at disse er erhvervet på ulovlig måde.
16. Bedrageri begået af en depositar, bankfunktionær,
agent, kommissionær, værge, eksekutor, administrator eller en direktør eller
en person i ledende stilling i et selskab.
17. Overtrædelse af lovgivningen om penge eller
dokumentfalsk.
18. Falsk forklaring afgivet for en domstol eller over
for en offentlig myndighed, herunder - i De forenede Staters lovgivning -
mened og forledelse til mened.
19. Brandstiftelse.
20. Overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af
menneskers liv eller sundhed mod: mangel på drikkevand og forgiftet,
forurenet, farligt eller iøvrigt sundhedsfarligt drikkevand, stoffer eller
produkter.
21. Enhver handling begået i den hensigt at bringe
personer, der rejser med jernbane, luftfartøj, skib, bus eller andet
transportmiddel, i fare eller enhver handling, der forstyrrer sikkerheden ved
driften af sådanne transportmidler.
22. Sørøveri; mytteri eller oprør ombord i et
luftfartøj imod luftkaptajnens myndighed; enhver kapring af eller overtagelse
af kontrollen med et luftfartøj ved anvendelse af magt eller trussel herom.
23. Overtrædelse af lovgivningen om tingsbeskadigelse.
24. a) Overtrædelse af lovgivningen om indførsel,
udførsel eller transit af varer.
b) Forsætlig unddragelse af skatter og afgifter.
c) Overtrædelse af lovgivningen om internationale kapitaloverførsler.
25. Overtrædelse af konkurslovgivningen.
26. Overtrædelse af lovgivningen om narkotika,
cannabis sativa L, psykotrope stoffer, kokain og dets derivater og andre
farlige stoffer og kemikalier.
27. Overtrædelse af lovgivningen vedrørende:
a) udbredelse af falske meddelelser, der kan påvirke priserne på varer,
værdipapirer eller lignende; eller
b) fremsættelse af urigtige eller vildledende udtalelser om de økonomiske
forhold i aktieselskaber, handelsselskaber, andelsselskaber eller lignende
foretagender gennem offentlige meddelelser, i beretninger, i
regnskabsopgørelser eller i erklæringer til generalforsamlinger eller til et
medlem af direktionen af et selskab, i meddelelser eller anmeldelser til en
kommission, en myndighed eller en person, der har tilsynsførende eller
instruktorisk beføjelse over handelsselskaber, aktieselskaber eller andre
former for foretagender, eller i en indbydelse til dannelse af sådanne
erhvervsvirksomheder eller udbud af andele i dem.
28. Ulovlig misbrug af embedsmyndighed, der resulterer
i grov legemsbeskadigelse eller i berøvelse af en andens liv, frihed eller
ejendom.
Udlevering skal ligeledes tillades for forsøg på eller medvirken til at
begå de i denne artikel nævnte lovovertrædelser. Forsøg omfatter ,,conspiracy
to commit'» efter amerikansk ret.
Udlevering skal endvidere tillades for en lovovertrædelse, hvoraf en af de
ovennævnte lovovertrædelser er et væsentligt element, når De forenede Staters
føderale jurisdiktionskompetence forudsætter, at der som led i den strafbare
adfærd indgår forhold som transport, brug af transportmidler, anvendelse af
postvæsenet eller af faciliteter mellem enkeltstaterne.
Ved udleveringsbegæringens modtagelse kan vedkommende administrative
myndighed i den anmodede stat afslå en begæring om udlevering, hvis den
skønner, at domstolene i den anmodede stat ikke ville have idømt en
frihedsstraf af over 4 mnåneders varighed for den lovovertrædelse, for
hvilken udlevering begæres.
Artikel 4
I denne traktat forstås en kontraherende stats territorium som hele det
territorium, der hører under denne kontraherende stats jurisdiktion, herunder
luftrum og territorialfarvand samt skibe og luftfartøjer, der er
indregistreret i denne kontraherende stat, hvis luftfartøjet er under
flyvning eller skibet er i rum sø på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev
begået. I denne traktat anses et luftfartøj for at være under flyvning fra
det øjeblik, da motoreffekten anvendes med henblik på start, og indtil det
øjeblik da landingsafløbet er tilendebragt.
Når den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres, er begået uden
for den begærende stats territorium, kan den kompetente danske myndighed
henholdsvis den administrative myndighed i De forenede Stater tillade
udlevering, hvis der efter den anmodede stats lovgivning er hjemmel til straf
for en sådan lovovertrædelse begået under lignende omstændigheder.
Artikel 5
Danmark er ikke forpligtet til at udlevere danske, finske, islandske,
norske eller svenske statsborgere og De forenede Stater er ikke forpligtet
til at udlevere egne statsborgere, men den administrative myndighed i den
anmodede stat skal, forudsat at dens lovgivning ikke er til hinder herfor,
udlevere sådanne statsborgere, hvis den skønner det rigtigst at gøre det.
Hvis udlevering nægtes i medfør af denne artikel, skal den anmodede stat
overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på
strafforfølgning.
Artikel 6
Udlevering skal kun tillades, hvis bevismaterialet ifølge lovgivningen på
det sted, hvor den pågældende antræffes, er tilstrækkeligt enten til at
begrunde, at der blev rejst tiltale mod ham, hvis den påsigtede
lovovertrædelse var begået på det pågældende sted, eller til at dokumentere,
at han er identisk med den person, der er dømt i den begærende stat.
Når udleveringsbegæring fremsættes over for den danske regering, er de
danske myndigheder i overensstemmelse med dansk udleveringslovgivning
berettiget til at kræve sådanne bevisligheder, som kan skabe en formodning om
skyld hos en domfældt. Udlevering kan nægtes, hvis sådanne supplerende
bevisligheder anses for utilstrækkelige.
Artikel 7
Udlevering må ikke tillades i følgende tilfælde:
1. Når der på den anmodede stats territorium er
indledt strafforfølgning mod den person, der begæres udleveret, eller han har
været strafforfulgt og er blevet frikendt eller straffet for den
lovovertrædelse, for hvilken han begæres udleveret. Hvis tiltale er frafaldet
mod en person, der begæres udleveret fra Danmark, kan udlevering kun ske,
hvis dansk lovgivnings betingelser herfor er opfyldt.
2. Når der i en tredje stat har været gennemført
strafforfølgning mod den person, der begæres udleveret, og han er blevet
frifundet eller har udstået sin straf for den lovovertrædelse, for hvilken
han begæres udleveret.
3. Når strafansvaret, eller adgangen til at fuldbyrde
straf for lovovertrædelsen er forældet efter lovgivningen i en af de
kontraherende stater.
4. Hvis den lovovertrædelse, for hvilken den
pågældende begæres udleveret, er en politisk lovovertrædelse eller en
lovovertrædelse, der står i forbindelse med en politisk lovovertrædelse,
eller hvis den anmodede stat har grund til at antage, at begæringen om
udlevering i virkeligheden er fremsat med henblik på at stille ham for retten
eller straffe ham for en politisk lovovertrædelse eller en lovovertrædelse,
der står i forbindelse med en politisk lovovertrædelse. Ethvert spørgsmål om,
hvorvidt en sag er omfattet af denne bestemmelse, afgøres af myndighederne i
den anmodede stat.
5. Hvis den anmodede stat under særlige
omstændigheder, navnlig under hensyntagen til den pågældendes alder,
helbredstilstand eller andre personlige forhold, har grund til at antage, at
udlevering vil være uforenelig med humanitære hensyn.
6. Hvor der er tale om en militær lovovertrædelse.
Udlevering kan nægtes af enhver anden grund, som er angivet i den
anmodedestats lovgivning.
Artikel 8
Når den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres, kan straffes med
døden efter den begærende stats lovgivning, og den anmodede stats lovgivning
ikke hjemler dødsstraf for denne lovovertrædelse, kan udlevering nægtes,
medmindre den begærende stat afgiver sådanne forsikringer, som den anmodede
stat anser for fyldestgørende for, at der ikke vil blive idømt dødsstraf,
eller at en sådan straf ikke vil blive fuldbyrdet.
Artikel 9
Når den person, der begæres udleveret, er genstand for strafforfølgning
eller er lovligt tilbageholdt på den annmodede stats territorium for en anden
lovovertrædelse end den, for hvilken han begæres udleveret, kan afgørelsen om
udlevering udsættes, indtil strafforfølgningen mod ham er afsluttet og den
straf, han er eller måtte blive idømt, er fuldbyrdet.
Artikel 10
Afgørelsen af, om en begæring om udlevering skal imødekommes, træffes i
overensstemmelse med den anmodede stats lovgivning, og den person, der
begæres udleveret, skal have adgang til at gøre brug af de i denne lovgivning
hjemlede retsmidler.
Artikel 11
Begæringen om udlevering skal fremsættes ad diplomatisk vej.
Begæringen skal ledsages af en beskrivelse af den pågældende person,
oplysninger om hans nationalitet og bopæl, hvis sådan foreligger en
redegørelse for sagens omstændigheder, ordlyden af de relevante
lovbestemmelser i den begærende stat, herunder de bestemmelser, der retligt
beskriver gerningsindholdet af lovovertrædelsen og angiver strafferammen,
samt en erklæring om, at strafansvaret eller adgangen til at fuldbyrde idømt
straf for lovovertrædelsen ikke er forældet.
Når begæringen angår en person, som endnu ikke er kendt skyldig eller som
er kendt skyldig, uden at der endnu er truffet afgørelse af
sanktionsspørgsmålet, skal den endvidere ledsages af en arrestordre udstedt
af en dommer eller anden retsembedsmand i den begærende stat og af sådanne
bevisligheder, som efter den anmodede stats lovgivning ville begrunde hans
anholdelse, fængsling og strafforfølgning, hvis lovovertrædelsen var begået i
den sidstnævnte stat, herunder dokumentation for, at den person, der begæres
udleveret, er identisk med den, som arrestordren angår.
Når begæringen vedrører en domfældt, skal den ledsages af en udskrift af
den dom, der er afsagt i den begærende stat, en erklæring om, hvor stor en
del af straffen der ikke er afsonet, og dokumentation for, at den person, der
begæres udleveret, er identisk med den, som dommen angår.
En arrestordre, en vidneforklaring eller anden forklaring afgivet under
ed, retsdokumenter, der godtgør domfældelsen og eventuelle supplerende
bevisligheder, som de danske myndigheder kræver i medfør af artikel 6, stk.
2, eller bekræftede kopier af disse dokumenter, skal anerkendes som
bevismidler ved behandlingen af udleveringsbegæringen, når de - ved en
begæring fra Danmark - er underskrevet eller bekræftet af en dommer eller
anden embedsmand eller er legaliseret ved justitsministeriets officielle
snegl og i hvert tilfælde tillige er attesteret af De forenede Staters
øverste diplomatiske eller konsulære embedsmand i Danmark, eller når de - ved
en begæring fra De forenede Stater - er underskrevet eller attesteret af en
dommer eller anden embedsmand i De forenede Stater og forsynet med
udenrigsministeriets officielle segl. Enhver vidneforklaring eller anden
forklaring, der ikke er afgivet under ed, men som iøvrigt opfylder de i denne
bestemmelse givne krav, skal anerkendes som bevismiddel på samme måde som en
vidneforklaring eller anden forklaring, der er afgivet under ed, når det er
anført, at den pågældende person, før han afgav, forklaring for den begærende
stats retsmyndigheder, af disse myndigheder var blevet underrettet om det
strafansvar, han vil pådrage sig i tilfælde af falsk eller ufuldstændig
forklaring.
Den anmodede stat kan kræve, at de dokumenter, der ledsager begæringen om
udlevering, oversættes til den anmodede stats sprog.
Artikel 12
I hastende sager kan en kontraherende stat anmode om foreløbig anholdelse
og fængsling af den eftersøgte person, indtil begæringen om udlevering kan
fremsættes ad diplomatisk vej. Denne anmodning kan fremsættes enten ad
diplomatisk vej eller direkte mellem det danske justitsministerium og De
forenede Staters justitsministerium. Anmodningen skal indeholde en
beskrivelse af den eftersøgte person og angive, at det er hensigten at begære
ham udleveret, en erklæring om, at der foreligger en arrestordre eller, hvis
han er fundet skyldig og pålagt straf, en domfældelse vedrørende den
pågældende, samt sådanne yderligere oplysninger, som måtte være nødvendige
for at udstede en arrestordre, hvis lovovertrædelsen var blevet begået, eller
den eftersøgte var blevet dømt på den anmodede stats territorium.
Ved modtagelsen af en sådan anmodning skal den anmodede stat tage de
nødvendige skridt for at sikre den pågældendes anholdelse og fængsling.
En person, der fængsles efter en sådan anmodning, kan løslades efter
tredive dages forløb, regnet fra tidspunktet for hans anholdelse, hvis
begæring om hans udlevering, ledsaget af de i artikel 11 anførte dokumenter,
ikke forinden er modtaget. Den begærende stat kan, under angivelse af
grundene dertil, anmode om en forlængelse af fængslingen for en periode, der
ikke overstiger tredive dage, og vedkommende judicielle myndighed i den
anmodede stat skal være berettiget til at forlænge fængslingen. Løsladelse i
medfør af dette stykke udelukker ikke, at der træffes foranstaltninger med
henblik på udlevering af den eftersøgte, hvis en begæring senere modtages.
Artikel 13
Hvis den anmodede stat kræver supplerende bevisligheder eller oplysninger
for at kunne træffe afgørelse om en udleveringsbegæring, skal sådanne
bevisligheder eller oplysninger være overleveret inden for den tidsfrist, som
denne stat fastsætter.
Hvis den pågældende er fængslet, og de tilvejebragte supplerende
bevisligheder eller oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller hvis disse
bevisligheder eller oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den
tidsfrist, der er fastsat af den anmodede stat, skal han løslades. Sådan
løsladelse udelukker ikke, at den begærende stat fremsætter en ny anmodning
vedrørende den samme lovovertrædelse.
Artikel 14
En person, der er udleveret i henhold til denne traktat, kan ikke
tilbageholdes, tiltales eller straffes på den begærende stats territorium for
nogen anden lovovertrædelse end den, han er udleveret for, eller af denne
stat udleveres til en tredje stat, medmindre
1. han har forladt den begærende stats territorium
efter sin udlevering og frivilligt er vendt tilbage hertil,
2. han ikke har forladt den begærende stats
territorium uanset, at han i femogfyrre dage har haft mulighed herfor, eller
3. den anmodede stat har givet sit samtykke til, at
han tilbageholdes, tiltales, straffes eller udleveres til en tredje stat for
en anden lovovertrædelse end den, han blev udleveret for.
En person, der er blevet løsladt, skal gøres opmærksom på de eventuelle
følger af, at han opholder sig på den begærende stats territorium.
Disse bestemmelser gælder ikke for lovovertrædelser begået efter
udleveringen.
Artikel 15
En stat, der modtager to eller flere begæringer om udlevering af den samme
person, enten for den samme lovovertrædelse eller for forskellige
lovovertrædelser, skal ved afgørelsen af, til hvilken af de begærende stater
den vil udlevere den eftersøgte, tage samtlige omstændigheder i betragtning,
herunder især muligheden for en senere udlevering mellem de begærende stater,
lovovertrædelsernes grovhed, gerningsstedet, den eftersøgtes nationalitet og
bopæl, tidspunkterne for begæringernes modtagelse samt bestemmelserne i
eventuelle udleveringsaftaler mellem den anmodede stat og den anden eller de
andre begærende stater.
Artikel 16
Den anmodede stat skal straks ad diploinatisk vej underrette den begærende
stat om sin afgørelse vedrørende udleveringsbegæringen og, hvis den
imødekommes, om, hvor længe den pågældende har været tilbageholdt som følge
af udleveringsbegæringen.
Hvis udlevering er tilladt, skal myndighederne i den begærende stat og den
anmodede stat aftale tid og sted for den pågældendes overlevering.
Hvis udlevering ikke er blevet gennemført, kan den anmodede stat løslade
den pågældende ved udløbet af den frist, som måtte være fastsat i den
anmodede stats lovgivning, og den anmodede stat kan senere nægte at udlevere
den pågældende for den samme lovovertrædelse.
Artikel 17
Hvis udleveringsbegæringen imødekommes, skal alle genstande, der er til
stede, og som er erhvervet som resultat af lovovertrædelsen, eller som er
påkrævede som bevismateriale, overleveres, for så vidt det er foreneligt med
den anmodede stats lovgivning og med respekt af tredjemands rettigheder.
Under iagttagelse af betingelserne i stk. 1 skal de nævnte genstande
overleveres til den begærende stat, selv om den besluttede udlevering ikke
kan gennemføres på grund af den eftersøgtes død eller undvigelse.
Artikel 18
Transport af en person, der af en tredje stat er udleveret til en af de
kontraherende stater gennem den anden kontraherende stats territorium, skal
tillades efter anmodning fremsat ad diplomatisk vej, forudsat at
betingelserne for udlevering af denne person fra transitstaten er opfyldt, og
hensynet til grundlæggende retsprincipper taler imod en sådan
gennemtransport.
Den stat, til hvilken udlevering er sket, skal godtgøre den stat, gennem
hvis territorium gennemtransport fandt sted, de udgifter, som den sidstnævnte
stat måtte have haft i forbindelse med transporten.
Artikel 19
Udgifter ved oversættelse af dokumenter og ved transport af den eftersøgte
skal afholdes af den begærende stat. Vedkommende myndigheder i den anmodede
stat skal på enhver måde inden for deres kompetence bistå embedsmændene i den
begærende stat over for de respektive domstole. Den anmodede stat kan ikke
over for den begærende stat gøre krav på betaling af nogen del af udgifter i
forbindelse med anholdelse, fængsling, efterforskning og overførelse af
personer i henhold til denne traktat.
Artikel 20
Denne traktat finder anvendelse på de i artikel 3 nævnte lovovertrædelser,
hvad enten de er begået før eller efter traktatens ikrafttræden, dog at
udlevering ikke skal tillades for en lovovertrædelse, der er begået før denne
traktats ikrafttræden, hvis den ikke efter begge staters lovgivning var
strafbar på gerningstidspunktet.
Artikel 21
Denne traktat skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal
udveksles i Washington så snart som muligt.
Traktaten træder i kraft den tredivte dag efter udvekslingen af
ratifikationsdokumenterne. Den kan bringes til ophør af hver af de
kontraherende stater på et hvilket som helst tidspunkt ved opsigelse over for
den anden kontraherende stat, hvilken opsigelse får virkning 6 måneder efter
datoen for dens modtagelse.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede dertil af deres respektive
regeringer behørigt bemyndigede underskrevet denne traktat.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer med dansk og engelsk tekst, som begge har
samme gyldighed, i København, den 22. juni 1972.
For Kongeriget Danmark:
K. B. Andersen.
For Amerikas forenede Stater:
Fred J. Russell.
Ratifikationsinstrumenterne udveksledes i Washington den 1. juli 1974, og
traktaten trådte herefter i medfør af artikel 21 i kraft den 31. juli 1974.
Udenrigsministeriet, den 12. august
1974.
Ove Guldberg.
HÆFTE III indeholdende nr. 56-80 er udgivet den 14. oktober 1974.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater om udlevering Retsinformation · 15. april 2010
- Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering Retsinformation · 21. februar 1980
- Forslag til folketingsbeslutning om Kongeriget Danmarks indgåelse af aftale af 22. september 2026 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut og Amerikas Forenede Staters regering om ændring og supplering af aftalen om forsvaret af Grønland Retsinformation · 23. oktober 2026
- Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1) Retsinformation · 30. juni 1993
- Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 23. maj 1873
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2) Retsinformation · 2. september 1955