Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af traktat af 30.
november 1977 med Canada om udlevering
Ved kgl. resolution af 15. december 1978 har Danmark ratificeret en i
Ottawa den 30. november 1977 undertegnet traktat mellem Danmark og Canada om
udlevering.
Traktaten med bilag har følgende ordlyd:
TRAKTAT MELLEM KONGERIGET DANMARK OG CANADA OM UDLEVERING
Kongeriget Danmark og Canada er
i ønsket om at regulere spørgsmål om udlevering ved aftale
blevet enige om følgende:
Artikel 1
1. Hver af de kontraherende stater indvilliger i - på
de betingelser, der er nævnt i denne traktat - til den anden kontraherende
stat at udlevere enhver person, der antræffes på dens territorium, og som af
en kompetent myndighed i den anden kontraherende stat sigtes for eller er
dømt af en sådan myndighed for en af de i denne traktats artikel 2 nævnte
lovovertrædelser begået inden for den begærende stats jurisdiktion.
2. Hvis den begærende stat påberåber sig
jurisdiktionsmyndighed over en lovovertrædelse, der er begået uden for dens
territorium, er den anmodede stat kun forpligtet til at udlevere, såfremt den
ville påberåbe sig jurisdiktionsmyndighed på tilsvarende grundlag.
Artikel 2
1. Den anmodede stat skal kun tillade udlevering for
en handling eller undladelse, der realiserer gerningsindholdet i en
lovovertrædelse, som er omfattet af bilaget, og kun hvis handlingen eller
undladelsen er strafbar efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.
2. Udlevering skal også tillades for forsøg på eller
medvirken til at begå enhver af de i bilaget nævnte lovovertrædelser. Forsøg
omfatter conspiracy to commit efter canadisk ret.
3. I denne traktat betyder lovovertrædelse enhver
Læs alt
handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 og 2.
4. Udlevering skal kun tillades, hvis lovovertrædelsen
efter begge de kontraherende staters lovgivning kan straffes med fængsel i
mere end 1 år eller med en mere alvorlig straf eller, hvis den person, der
begæres udleveret, allerede er dømt for en sådan lovovertrædelse, mindst fire
måneders frihedsberøvelse mangler at blive afsonet.
5. Hvis udleveringsbegæringen vedrører flere
lovovertrædelser, hvoraf ikke alle opfylder betingelserne efter stk. 4, kan
den anmodede stat, hvis den tillader udlevering for mindst en
lovovertrædelse, der opfylder disse betingelser, også tillade udlevering for
de andre.
Artikel 3
1. Ingen af de kontraherende stater er forpligtet til
at udlevere egne statsborgere.
2. Hvis udlevering nægtes i henhold til denne artikel,
skal den anmodede stat på den begærende stats anmodning overgive sagen til de
kompetente myndigheder med henblik på strafforfølgning. Til brug for denne
skal alle akter, dokumenter eg bilag oversendes til den anmodede stat, og
alle udgifter i forbindelse med anvendelse af bestemmelserne i dette stykke
bæres af den anmodede stat. Den begærende stat skal have meddelelse om
resultatet af strafforfølgningen.
Artikel 4
1. Udlevering kan nægtes, hvis
a) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, af
den anmodede stat anses for at være en lovovertrædelse af politisk karakter;
b) den anmodede stat er af den opfattelse, at begæringen om udlevering er
fremsat for at strafforfølge eller straffe den pågældende på grund af hans
race, nationalitet, religiøse eller politiske opfattelse, eller at hans
retsstilling vil blive krænket af en af disse grunde;
c) den pågældende allerede har været strafforfulgt og er blevet frifundet
for eller dømt og straffet for den lovovertrædelse, for hvilken udlevering
begæres;
d) den pågældende er sigtet eller der verserer en straffesag mod ham i
den anmodede stat for den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres;
e) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, af
den anmodede stat anses for at være en rent militær lovovertrædelse;
f) strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for den pågældendes
vedkommende er udelukket på grund af forældelse efter lovgivningen i den
begærende eller i den anmodede stat;
g) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, kan
straffes med døden efter den begærende stats lovgivning, og den anmodede
stats lovgivning ikke hjemler sådan en straf for lovovertrædelsen, medmindre
den begærende stat afgiver sådanne forsikringer, som den anmodede stat anser
for fyldestgørende for, at der ikke vil blive idømt dødsstraf, eller at en
sådan straf ikke vil blive fuldbyrdet.
2. Udlevering kan nægtes af enhver anden grund, som er
angivet i den anmodede stats lovgivning.
3. Hvis tiltale for en lovovertrædelse, for hvilken
der begæres udlevering, er frafaldet i Danmark, kan udlevering kun ske, hvis
dansk lovgivnings betingelser herfor er opfyldt.
Artikel 5
Begæring om udlevering skal fremsættes ad diplomatisk vej.
Artikel 6
1. En udleveringsbegæring skal være skriftlig og
ledsages af
a) alle tilgængelige oplysninger om den pågældendes identitet,
nationalitet og sædvanlige bopæl samt en beskrivelse af den pågældende;
b) en beskrivelse af den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende
begæres udleveret, herunder oplysninger om hvornår og hvor den blev begået,
medmindre disse oplysninger fremgår af arrestordren eller domsudskriften, og
c) ordlyden af alle de bestemmelser i den begærende stats lovgivning, som
vedrører lovovertrædelsen, herunder ordlyden af bestemmelser om eller en
erklæring om eventuelle forældelsesfrister.
2. En udleveringsbegæring vedrørende en person, der er
tiltalt for en lovovertrædelse eller dømt som udeblevet, skal ud over de i
stk. 1 nævnte dokumenter ledsages af
a) en arrestordre udstedt af en dommer i den begærende stat og
b) sådanne bevisligheder, som efter lovgivningen i den anmodede stat
ville være tilstrækkeligt grundlag for at arrestere og rejse straffesag mod
den pågældende, hvis lovovertrædelsen var begået i den anmodede stat.
3. En udleveringsbegæring vedrørende en domfældet
person skal ud over de i stk. 1 nævnte dokumenter ledsages af
a) en domsudskrift, herunder oplysning om strafudmålingen, fra en
kompetent myndighed i den begærende stat, og
b) en erklæring om, at der ikke retligt er noget til hinder for
pålæggelse eller fuldbyrdelse af straf, og hvoraf det fremgår, hvor stor en
del af den pålagte straf, der ikke er afsonet.
4. Den anmodede stat kan kræve forelæggelse af
yderligere bevisligheder eller oplysninger, som findes nødvendige med henblik
på udleveringssagen.
Artikel 7
Dokumenter, der kan kræves efter artikel 6, beedigede eller bekræftede
erklæringer, som er modtaget i eller på den begærende stats vegne, eller
erklæringer, der ikke er beediget eller bekræftet, og som er afgivet i
overensstemmelse med lovgivningen i den begærende stat, som bekræftet af
eller for dens justitsminister, skal anerkendes som bevismidler i
udleveringssager i den anmodede stat, hvis det ved en underskrift af en
dommer eller en anden embedsmand i den begærende stat er bekræftet, at de er
originale eller en rigtig kopi deraf og de er legaliseret ved det officielle
segl fra den begærende stats justitsministerium. Et sådant dokument eller en
sådan erklæring, som fremtræder som underskrevet og forsynet med segl på den
angivne måde, anses for at være retsmæssigt bekræftet og legaliseret.
Artikel 8
Hvis udlevering afslås på grund af utilstrækkeligt bevismateriale, kan den
pågældende person løslades af den anmodede stat, hvilket dog ikke skal
udelukke den begærende stat fra at fremsætte en ny anmodning om udlevering
for den samme lovovertrædelse ledsaget af yderligere bevismateriale.
Artikel 9
1. Inden fremsættelse af begæring om udlevering kan
den begærende stats kompetente myndigheder anmode om foreløbig anholdelse og
fængsling af den pågældende person ad diplomatisk vej, gennem Den
internationale politiorganisation (INTERPOL) eller ved direkte henvendelse
til den anmodede stats justitsministerium. Hvis anmodningen om foreløbig
anholdelse og fængsling fremsættes gennem INTERPOL eller ved henvendelse til
den anmodede stats justitsministerium, skal anmodningen bekræftes ad
diplomatisk vej snarest muligt, hvis den pågældende person befinder sig i den
anmodede stat.
2. Anmodningen om foreløbig anholdelse og fængsling
skal ledsages af
a) alle tilgængelige oplysninger om den pågældendes identitet
nationalitet og sædvanlige bopæl samt en beskrivelse af ham;
b) en erklæring om, at man agter at begære udlevering;
c) en beskrivelse af omstændighederne ved den begåede lovovertrædelse;
d) en genpart af arrestordren eller en domsudskrift, herunder oplysning
om idømt straf, eller en erklæring om, at der er udstedt arrestordre, eller
at der er afsagt en dom i den begærende stat, og
e) øvrige oplysninger, der kan berettige en arrestordre i den anmodede
stat.
3. Den anmodede stat skal underrette den begærende
stat, når den pågældende person er anholdt og fængslet.
4. Hvis udleveringsbegæringen ikke er modtaget inden
udløbet af 30 dage efter anholdelsen på grundlag af anmodningen om foreløbig
anholdelse og fængsling eller efter udløbet af en eventuel yderligere frist
fastsat af en dommer i den anmodede stat, kan den pågældende person løslades.
5. Løsladelse efter stk. 4 er ikke til hinder for
indledelse af senere udleveringssag, hvis udleveringsbegæringen modtages
efter en løsladelse.
Artikel 10
Hvis der for samme persons vedkommende fremsættes udleveringsbegæring fra
en af de kontraherende stater og en eller flere andre stater, kan den
anmodede stat efter eget skøn afgøre, til hvilken stat den pågældende person
skal udleveres.
Artikel 11
1. Den anmodende stat skal så hurtigt som muligt give
den begærende stat meddelelse om sin afgørelse vedrørende
udleveringsbegæringen og skal, hvis den imødekommes, holde den pågældende
person parat til at kunne overgives på det tidspunkt og sted, der er aftalt
mellem de kontraherende stater, til de personer, som den begærende stat har
bemyndiget dertil.
2. Hvis den pågældende person har været holdt parat i
overensstemmelse med stk. 1, men ikke er blevet bragt ud af den anmodede
stats territorium inden 30 dage efter udleveringsbegæringen er blevet
imødekommet eller efter en eventuel yderligere frist fastsat af den anmodede
stats kompetente myndigheder, kan den pågældende person løslades, og den
anmodede stat kan derefter nægte at udlevere ham for samme lovovertrædelse.
3. Den anmodede stat skal meddele den begærende stat,
hvor lang tid den pågældende har været anholdt og fængslet med henblik på
udleveringen.
Artikel 12
Den anmodede stat kan udsætte udleveringssagen eller overgivelsen af den
pågældende person med henblik på selv at strafforfølge ham eller for at han
kan afsone en straf for en anden lovovertrædelse end den, for hvilken han
begæres udleveret, og skal i så fald give den begærende stat meddelelse
herom.
Artikel 13
1. Hvis udleveringsbegæringen imødekommes, skal den
anmodede stat overlevere alle genstande, herunder penge, som er påkrævede som
bevismateriale, eller som er erhvervet som resultat af lovovertrædelsen, for
så vidt det er foreneligt med den anmodede stats lovgivning og med respekt af
tredjemands rettigheder. Overleveringen skal så vidt muligt ske samtidig med
udleveringen af den pågældende person og uden særlig begæring herom.
2. Den anmodede stat kan nægte at overlevere
genstande, såfremt den ikke modtager fyldestgørende forsikringer fra den
begærende stat om, at genstandene vil blive tilbageleveret så hurtigt som
muligt.
Artikel 14
1. En person, der er blevet udleveret i henhold til
denne traktat, må ikke tiltales, straffes eller tilbageholdes i den begærende
stat for nogen anden lovovertrædelse begået før udleveringen end den, han er
udleveret for, medmindre
a) den anmodede stat indvilliger heri eller
b) den pågældende, efter at have haft mulighed for lovligt at forlade den
begærende stat, ikke har gjort dette inden for 45 dage eller, hvis han har
forladt den begærende stat, frivilligt er vendt tilbage hertil.
2. Den udleverede person kan tiltales eller straffes
for en anden lovovertrædelse end den, han er udleveret for, hvis den anden
lovovertrædelse støttes på samme faktiske omstændigheder som angivet i
udleveringsbegæringen med ledsagende dokumenter, og forudsat at det er en
lovovertrædelse, for hvilken der kunne ske udlevering efter traktaten.
Artikel 15
Den kontraherende stat, som en person er blevet udleveret til i henhold
til denne traktat, må ikke uden samtykke fra den kontraherende stat, hvorfra
han blev udleveret, videreudlevere den pågældende til en tredje stat,
undtagen under de omstændigheder, der er angivet i artikel 14, stk. 1, litra
b). Anmodningen om samtykke til videreudlevering skal ledsages af de
originale udleveringsdokumenter fra det pågældende tredje land eller kopier
deraf.
Artikel 16
En kontraherende stat skal efter begæring tillade transport gennem sit
territorium af en person, som udleveres fra en tredje stat til den anden
kontraherende stat, for så vidt det er foreneligt med lovgivningen i den
kontraherende stat, gennem hvis territorium transporten skal ske.
Gennemtransport kan afslås af samme grunde, som udlevering af den pågældende
kunne nægtes i henhold til denne traktat. Den kontraherende stat, der anmoder
om tilladelse til gennemtransport, skal fremskaffe de dokumenter, som den
anden kontraherende stat måtte kræve.
Artikel 17
Dokumenter, der fremsendes i overensstemmelse med denne traktat, skal
ledsages af en oversættelse, der er bekræftet i overensstemmelse med
lovgivningen i den begærende stat. Sådanne oversættelser skal anerkendes som
bevismateriale i udleveringssager i den anmodede stat.
Artikel 18
Udgifter, der er påløbet i den anmodede stat i forbindelse med
udleveringen, bæres af denne stat, mens den begærende stat skal bære
udgifterne i forbindelse med transporten af den udleverede person fra det
sted, hvor han i den anmodede stat sidder i varetægt, til den begærende stat
og udgifter i forbindelse med gennemtransport.
Artikel 19
Fremgangsmåden i forbindelse med foreløbig anholdelse og fængsling,
udlevering og gennemtransport skal udelukkende bestemmes af lovgivningen i
den anmodede stat.
Artikel 20
1. I denne traktat betyder en henvisning til en
kontraherende stats territorium hele det territorium, som hører under denne
stats jurisdiktion, herunder territorialfarvand og luftrum.
2. Hvis en lovovertrædelse er blevet begået
a) i rum sø ombord på et skib indregistreret i den begærende stat eller
b) imod eller ombord i et luftfartøj eller imod en
luftnavigationsfacilitet, og den begærende stat har jurisdiktion over
lovovertrædelsen,
skal udlevering tillades i samme omfang, som hvis lovovertrædelsen var
blevet begået på den begærende stats territorium.
3. En lovovertrædelse, der begås delvis inden for en
kontraherende stats territorium, skal anses for fuldt ud at være begået inden
for dens territorium.
Artikel 21
1. Denne traktat skal ratificeres, og
ratifikationsdokumenterne skal udveksles i København så snart som muligt.
2. Traktaten træder i kraft på tidspunktet for
udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.
3. Når traktaten træder i kraft, skal den i forholdet
mellem Canada og Danmark ophæve og erstatte traktaten mellem Det forenede
Kongerige og Danmark om gensidig udlevering af kriminelle, som blev
underskrevet i København den 31. marts 1873.
4. Denne traktat kan bringes til ophør af hver
kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt ved opsigelse over for
den anden kontraherende stat, hvilken opsigelse får virkning 1 år efter
datoen for dens modtagelse.
TlL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil
af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.
UDFÆRDIGET i Ottawa den 30. november 1977 i to eksemplarer på dansk,
engelsk og fransk, idet de tre tekster har samme gyldighed.
H. Tabor
For Kongeriget Danmarks regering
Don Jamieson
For Canadas regering
BILAG
1. Overtrædelse af lovgivningen om drab, herunder
mord, manddrab, barnedrab og uagtsomt manddrab.
2. Overtrædelse af lovgivningen om simpel og grov
legemsbeskadigelse.
3. Ulovlig svangerskabsafbrydelse.
4. Kidnapning; bortførelse; ulovlig frihedsberøvelse.
5. Voldtægt; forbrydelse mod kønssædeligheden;
blodskam; bigami.
6. Ulovligt kønsligt forhold til børn under den alder,
som er angivet i lovgivningen i de kontraherende stater.
7. Rufferi.
8. Forsætlig tilsidesættelse af forsørgelsespligt
eller det at forlade et barn eller en anden af den pågældende afhængig
person, hvis barnets eller personens liv eller helbred udsættes eller
åbenbart risikerer at blive udsat for fare som følge af tilsidesættelsen af
forsørgelsespligten, eller fordi vedkommende forlades.
9. Røveri; tyveri; indbrud; indbrudstyveri; underslæb;
afpresning.
10. Forsætlig tingsbeskadigelse.
11. Overtrædelse af lovgivningen om bedrageri og
mandatsvig; uretmæssig brug af betroede ting; tilvendelse af andres ejendom,
penge eller værdipapirer ved bedrageri eller andet falsk foregivende.
12. Overtrædelse af lovgivningen om dokumentfalsk,
herunder brug af falske eller forfalskede dokumenter.
13. Overtrædelse af lovgivningen om ulovlig modtagelse
eller besiddelse af andres ejendom, herunder penge og værdipapirer.
14. Overtrædelse af lovgivningen om pengefalsk.
15. Overtrædelse af lovgivningen om falsk forklaring,
herunder forledelse til falsk forklaring, om afgivelse af falsk, beediget
skriftlig erklæring, lovbestemt erklæring eller mundtlig forklaring under ed
eller i bekræftet form.
16. Brandstiftelse.
17. Overtrædelse af lovgivningen om forbrydelser, der
hindrer retssystemets funktion; hindring af retssagers forløb eller
sagsbehandlingen for regeringsorganer eller hindring af efterforskning
vedrørende kriminelle lovovertrædelser ved at påvirke, bestikke, sinke, true
eller på nogen måde beskadige rettens embedsmænd, nævninge eller domsmænd,
vidner eller en person, som er bemyndiget til at udføre efterforskningen.
18. Hjælp til eller muliggørelse af en anholdt persons
flugt.
19. Overtrædelse af lovgivningen om bestikkelse.
20. Overtrædelse af lovgivningen om offentlige
uroligheder og optøjer.
21. Overtrædelse af lovgivningen om ulovligt
hasardspil.
22. Enhver handling eller undladelse begået i den
hensigt eller som åbenbart indebærer risiko for at
a) forstyrre sikkerheden for et luftfartøj under flyvning, eller som
bringer eller åbenbart indebærer risiko for at bringe personer i et sådant
luftfartøj i fare, eller
b) ødelægge eller sætte et luftfartøj ude af stand til at flyve.
23. Enhver ulovlig kapring eller overtagelse af
kontrollen med et luftfartøj under flyvning ved anvendelse af magt eller vold
eller trussel om anvendelse af magt eller vold eller nogen anden form for
skræmmemiddel.
24. Enhver ulovlig handling eller undladelse begået i
den hensigt eller som åbenbart indebærer risiko for at bringe personer, som
rejser med eller opholder sig på en jernbane eller i et skib eller andet
transportmiddel, i fare.
25. Sørøveri, mytteri eller en oprørshandling begået
ombord på et skib imod skibets kaptajn eller fører.
26. Overtrædelse af lovgivningen om konkurs.
27. Overtrædelse af lovgivningen om narkotika og andre
farlige stoffer, herunder stoffer opført på liste I, II og III til
enkeltkonventionen af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler og
stoffer opført på liste I, II og III til konventionen af 21. februar 1971 om
psykotrope stoffer, som disse lister måtte blive ændret.
28. Overtrædelse af lovgivningen om skydevåben og
andre våben, ammunition, sprængstoffer brandstiftelsesgenstande eller
nukleart materiale.
29. Overtrædelse af lovgivningen om køb og salg af
værdipapirer.
30. Overtrædelse af lovgivningen om krænkelse af
tavshedspligt.
31. Overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af
offentlighedens liv, sundhed og sikkerhed.
32. Overtrædelse af lovgivningen om åger.
33. Enhver anden lovovertrædelse, for hvilken der
efter lovgivningen i de kontraherende stater kan tillades udlevering.
Efter at ratifikationsinstrumenterne var blevet udvekslet i København den
13. februar 1979, trådte traktaten i medfør af dennes artikel XXI i kraft
samme dato.
Udenrigsministeriet, den 21. december
1979
Lise Østergaard
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af traktat af 22. juni 1972 med Amerikas forenede Stater om udlevering. Retsinformation · 14. oktober 1974
- Bekendtgørelse af europæisk konvention af 27. januar 1977 om bekæmpelse af terrorisme (* 1) Retsinformation · 19. januar 1979
- Kundgjørelse angaaende en med det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland afsluttet Konvention om gjensidig Udlevering af Forbrydere. Retsinformation · 23. maj 1873
- 1997 BSF 11 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF KONVENTION OM FORBUD MOD BRUG, OPLAGRING, PRODUKTION OG OVERFØRSEL AF PERSONELMINER SAMT OM DERES DESTRUKTION Retsinformation · 7. maj 1998
- Bekendtgørelse om en den 13. december i Ottawa afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Canada. Retsinformation · 19. april 1950
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2) Retsinformation · 2. september 1955