Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1)

BKI nr 50 af 17/06/1993Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet30. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20.

december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1)

I henhold til kongelig resolution af 3. december 1991 har Danmark

ratificeret FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope

stoffer, der blev vedtaget den 19. december 1988 i Wien på Den diplomatiske

Konference om denne konvention.

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske,

russiske og spanske tekst udelades):

Oversættelse

FN'S KONVENTION IMOD ULOVLIG HANDEL MED NARKOTIKA OG PSYKOTROPE

STOFFER, 1988 Parterne i nærværende Konvention,

som er dybt bekymrede over omfanget af og den stigende tendens i den

ulovlige produktion af, efterspørgsel efter og handel med narkotika og

psykotrope stoffer, hvilket udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed

og velfærd og på skadelig vis påvirker samfundets økonomiske, kulturelle og

politiske fundament,

som ligeledes er dybt bekymrede over den støt stigende indtrængen

i forskellige sociale grupper, som ulovlig handel med narkotika og psykotrope

stoffer udgør, og i særdeleshed over, at børn i mange dele af verden udnyttes

som et forbrugermarked for ulovlige stoffer og til formål for ulovlig

produktion, distribution af og handel med narkotika og psykotrope stoffer,

som indebærer en alvorlig fare af uoverskuelig karakter,

som erkender forbindelserne mellem ulovlig handel og anden

beslægtet organiseret kriminalitet, som underminerer lovlige økonomiske

systemer og udgør en trussel mod staters stabilitet, sikkerhed og

suverænitet,

som ligeledes erkender, at ulovlig handel er international

kriminalitet, og at bekæmpelse heraf kræver omgående opmærksomhed og højeste

prioritet,

som er bevidste om, at ulovlig handel skaber store økonomiske

Læs alt

fortjenester og rigdom, som sætter transnationale kriminelle organisationer i

stand til at infiltrere, besmitte og korrumpere regeringsstrukturer, legitim

kommerciel og finansiel forretningsvirksomhed og samfundet på samtlige

niveauer,

som har til hensigt at fratage personer beskæftiget med ulovlig

handel udbyttet af deres kriminelle handlinger og derigennem fjerne

hovedincitamentet hertil,

som ønsker at fjerne de grundlæggende årsager til problemet med

misbrug af narkotika og psykotrope stoffer, herunder den ulovlige

efterspørgsel efter sådanne midler og stoffer og de enorme fortjenester

afledt af ulovlig handel,

som finder, at forholdsregler er påkrævet for at kontrollere visse

stoffer, herunder prækursorer, kemikalier og opløsningsmidler, som anvendes

til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, hvis lettilgængelighed

har ført til en stigning i skjult fremstilling af sådanne midler og stoffer,

som har til hensigt at forbedre det internationale samarbejde om

afskaffelsen af ulovlig handel ad søvejen,

som erkender, at bekæmpelsen af ulovlig handel er alle staters

kollektive ansvar, og at det i den forbindelse er nødvendigt at koordinere

aktiviteterne inden for rammerne af internationalt samarbejde,

som anerkender De Forenede Nationers kompetence inden for området

kontrol med narkotika og psykotrope stoffer, og som stræber efter, at de

internationale organer, som beskæftiger sig med denne kontrol, bør være inden

for denne organisations rammer,

som på ny bekræfter de ledende principper i nuværende traktater på

området vedrørende narkotika og psykotrope stoffer og det kontrolsystem, de

omfatter,

som erkender behovet for at styrke og udbygge de foranstaltninger,

der er indeholdt i Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, denne

Konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen

angående narkotiske midler, 1961, og Konventionen om psykotrope stoffer,

1971, for at imødegå omfanget og udbredelsen af ulovlig handel og dens

alvorlige konsekvenser,

som ligeledes erkender betydningen af at styrke og øge effektive

retlige midler med henblik på internationalt samarbejde i kriminelle

anliggender til bekæmpelse af den internationale kriminelle virksomhed, der

afledes af ulovlig handel,

som ønsker at afslutte en omfattende, effektiv og operativ

international konvention, som er specifikt rettet mod ulovlig handel, og som

behandler problemets forskellige aspekter som en helhed, i særdeleshed de

aspekter, som ikke er forudset i de eksisterende traktater inden for området

narkotika og psykotrope stoffer,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

Med mindre andet udtrykkeligt er angivet eller fremgår af sammenhængen,

skal nedenstående definitioner finde anvendelse på samtlige denne Konventions

bestemmelser:

(a) Ved »Udvalg« forstås det Internationale Kontroludvalg for

Narkotiske Midler nedsat i henhold til Enkeltkonventionen angående narkotiske

midler, 1961, og samme konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring

af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961;

(b) Ved »Hampeplante« forstås enhver plante af slægten

Cannabis;

(c) Ved »Kokabusk« forstås planten af enhver art af slægten

Erythroxylon;

(d) Ved »Kommerciel fragtfører« forstås enhver person eller

offentlig, privat eller anden enhed beskæftiget med at transportere personer,

varer eller post mod vederlag, løn eller anden ydelse;

(e) Ved »Kommission« forstås Kommissionen for Narkotiske Midler

under De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd;

(f) Ved »Konfiskation«, som omfatter beslaglæggelse, hvor

gennemførligt, forstås vedvarende berøvelse af et formuegode ifølge kendelse

afsagt af en domstol eller anden kompetent myndighed;

(g) Ved »Kontrolleret leverance« forstås den fremgangsmåde at

tillade ulovlige eller mistænkelige forsendelser af narkotika, psykotrope

stoffer, stoffer optaget i tabel I og II vedlagt nærværende konvention, eller

stoffer, der erstatter dem, at passere ud af, igennem eller ind i et eller

flere landes territorier med disses kompetente myndigheders viden og kontrol

med henblik på at identificere personer impliceret i begåelse af forbrydelser

i henhold til artikel 3, stk. 1, i nærværende Konvention;

(h) Ved »1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen angående

narkotiske midler, 1961;

(i) Ved »Den ændrede 1961-Konvention« forstås

Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, som ændret ved

Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler,

1972;

(j) Ved »1971-Konvention« forstås Konventionen om psykotrope

stoffer, 1971;

(k) Ved »Råd« forstås De Forenede Nationers Økonomiske og

Sociale Råd;

(l) Ved »Indefrysning« eller »Beslaglæggelse« forstås

midlertidigt forbud mod overførsel, ombytning, omdirigering eller flytning af

formuegoder eller midlertidig overvågning eller kontrol med formuegoder på

grundlag af en kendelse afsagt af en domstol eller kompetent myndighed;

(m) Ved »Ulovlig handel« forstås de i nærværende Konventions

artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte forbrydelser;

(n) Ved »Narkotika« forstås ethvert stof, hvad enten det er et

naturprodukt eller fremstillet ad syntetisk vej, der er nævnt i bilag I og II

til Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961 og denne Konvention

som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående

narkotiske midler, 1961;

(o) Ved »Opiumvalmue« forstås planten af arten Papaver

somniferum L;

(p) Ved »Udbytte« forstås enhver form for formuegoder, der

stammer fra eller er opnået direkte eller indirekte ved begåelse af en

forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1;

(q) Ved »Formuegoder« forstås aktiver af enhver art, hvad enten

det er materielle eller immaterielle aktiver, rørligt eller urørligt gods,

løsøre eller fast ejendom, juridiske akter eller dokumenter, som dokumenterer

adkomst til eller rettigheder over sådanne aktiver;

(r) Ved »Psykotropt stof« forstås ethvert stof, såvel naturligt

forekommende som fremstillet ad syntetisk vej samt ethvert naturprodukt

optaget i bilag I, II, III og IV til Konventionen om psykotrope stoffer,

1971;

(s) Ved »Generalsekretær« forstås De Forenede Nationers

generalsekretær;

(t) Ved »Tabel I« og »Tabel II« forstås de

tilsvarende nummererede fortegnelser over stoffer, der er vedføjet nærværende

Konvention, og således som disse fortegnelser løbende måtte blive ændret i

henhold til artikel 12;

(u) Ved »Transitstat« forstås en stat gennem hvis territorium

ulovlig narkotika, psykotrope stoffer og de i tabel I og tabel II nævnte

stoffer føres, og som hverken er oprindelsesland eller endeligt

bestemmelsessted herfor.

Artikel 2

Konventionens rækkevidde

1. Formålet med nærværende konvention er at fremme

samarbejdet mellem parterne, således at de mere effektivt kan tage fat på de

forskellige aspekter af ulovlig handel af internationalt omfang med narkotika

og psykotrope stoffer. Parterne skal ved opfyldelsen af deres forpligtelser i

medfør af denne konvention træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder

lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, i overensstemmelse med

de grundlæggende bestemmelser i deres respektive nationale retssystemer.

2. Parterne skal udføre deres forpligtelser under

nærværende Konvention på en måde, der er forenelig med principperne om

staternes suveræne ligestilling og territoriale integritet samt princippet om

ikke-indblanding i andre staters indre anliggender.

3. En part må ikke inden for en anden parts

territorium udøve jurisdiktion og udføre funktioner, som udelukkende er

forbeholdt denne anden parts myndigheder i henhold til dens nationale

lovgivning.

Artikel 3

Forbrydelser og sanktioner

1. Hver part skal træffe sådanne forholdsregler, som

vil være nødvendige for at fastslå følgende forhold som lovovertrædelser i

henhold til dens nationale lovgivning, når overtrædelsen begås forsætligt:

(a) (i) Produktion, fremstilling, udvinding, tilberedning, tilbud, udbud

til salg, distribution, salg, levering på hvilke som helst betingelser,

mæglervirksomhed, forsendelse, transitforsendelse, transport, import eller

eksport af en hver form for narkotika eller psykotrope stoffer, der strider

imod bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller

1971-Konventionen;

(ii) Dyrkning af opiumvalmue, kokabusk eller hampeplante med henblik på

fremstilling af narkotika i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen og

den ændrede 1961-Konvention;

(iii) Besiddelse eller køb af enhver form for narkotika eller psykotrope

stoffer med henblik på enhver af de under punkt (i) anførte former for

virksomhed;

(iv) Fremstilling, transport eller distribution af udstyr, materialer

eller stoffer, som anført i tabel I og tabel II, med viden om, at de skal

anvendes i forbindelse med eller til ulovlig dyrkning, produktion eller

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;

(v) Organisering, ledelse eller finansiering af enhver af de under

punkterne (i), (ii), (iii) eller (iv) anførte forbrydelser.

(b) (i) Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse

formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i

nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser, med det formål

at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller at bistå

enhver person, der er indblandet i begåelse af en sådan forbrydelse eller

forbrydelser med den hensigt at unddrage sig de retlige konsekvenser af disse

handlinger;

(ii) Fordølgelse eller tilsløring af et formuegodes beskaffenhed,

oprindelse, placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller

ejendomsret til det, vidende at et sådant formuegode hidrører fra en eller

flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra

deltagelse i sådanne forbrydelser;

(c) Under iagttagelse af hver parts forfatningsmæssige principper og

retssystemets grundlæggende begreber:

(i) erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på

modtagelsestidspunktet om, at formuegodet hidrørte fra en eller flere

forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse

i en sådan forbrydelse eller forbrydelser;

(ii) besiddelse af udstyr eller materialer eller stoffer optaget i tabel

I og tabel II med viden om, at de bliver anvendt eller skal anvendes i eller

til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller

psykotrope stoffer;

(iii) Offentlig ansporing eller tilskyndelse af andre i enhver form til

at begå nogen af de i nærværende artikel nævnte forbrydelser eller til

ulovligt at anvende narkotika eller psykotrope stoffer;

(iv) Deltagelse i, tilknytning eller medvirken til at begå og forsøg på

at begå og ved hjælp til, tilskyndelse til, fremme af og rådgivning i

forbindelse med udførelsen af enhver af de i nærværende artikel indeholdte

forbrydelser.

2. Under forbehold af hver parts forfatningsmæssige

principper og dens retssystems grundlæggende begreber skal enhver part træffe

sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til at fastslå at

besiddelse, køb eller dyrkning af narkotika eller psykotrope stoffer til

personligt forbrug i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen, den

ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen er forbrydelser i henhold til

dens nationale lovgivning, hvis de er begået forsætligt.

3. Kendskab til, hensigt eller formål indgående som

bestanddel af en forbrydelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 vil

kunne udledes af objektive faktiske omstændigheder.

4. (a) Hver part skal gøre begåelse af de i henhold

til denne artikels stk. 1 fastslåede forbrydelser genstand for sanktioner,

som tager hensyn til disse forbrydelsers alvorlige karakter, såsom fængsling

eller andre former for frihedsberøvelse, økonomiske sanktioner og

konfiskation.

(b) Udover domfældelse eller straf kan parterne bestemme, at en person,

der har begået en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1,

underkastes foranstaltninger som behandling, uddannelse, efterbehandling,

revalidering og resocialisering.

(c) Uanset bestemmelserne i ovenstående pkt. (a) og (b) kan parterne i

relevante sager af mindre art som alternativ til domfældelse eller straf

træffe foranstaltninger såsom uddannelse, revalidering eller resocialisering,

samt, når overtræderen er stofmisbruger, behandling og efterbehandling.

(d) Parterne kan, enten som alternativ til domfældelse eller straf eller

ud over domfældelse eller straf for en forbrydelse i henhold til denne

artikels stk. 2, træffe foranstaltninger med henblik på behandling,

uddannelse, efterbehandling, revalidering eller resocialisering af

overtræderen.

5. Parterne skal sikre, at deres domstole og andre

kompetente myndigheder, som har jurisdiktion hertil, kan tage hensyn til

faktiske omstændigheder, der gør begåelse af de i denne artikels stk. 1

nævnte forbrydelser særligt alvorlige, såsom:

(a) at en organiseret kriminel gruppe, som overtræderen tilhører, har

været indblandet i forbrydelsen;

(b) at overtræderen er indblandet i andre internationale organiserede

kriminelle aktiviteter;

(c) at overtræderen er indblandet i andre ulovlige aktiviteter, som er

fremmet ved begåelse af forbrydelsen;

(d) at overtræderen har gjort brug af vold eller våben;

(e) at overtræderen beklæder et offentligt embede, og at forbrydelsen har

relation til det pågældende embede;

(f) at mindreårige er blevet misbrugt eller udnyttet;

(g) at forbrydelsen er begået i en straffeanstalt eller i en

uddannelsesinstitution eller i en socialinstitution eller i umiddelbar nærhed

heraf, eller på andre steder, hvor skolebørn og studerende færdes med henblik

på undervisnings-, sports- eller sociale aktiviteter;

(h) Tidligere domfældelse, i særdeleshed for forbrydelser af lignende

art, hvad enten de er begået i udlandet eller i den pågældendes eget land, i

den udstrækning, en parts nationale lovgivning tillader det.

6. Parterne skal søge at sikre, at skønsmæssige

juridiske beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning i forbindelse

med strafforfølgning af personer for forbrydelser efter denne artikel udøves

således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i forbindelse med

disse forbrydelser og under hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække

fra begåelse af sådanne forbrydelser.

7. Parterne skal sikre, at deres domstole eller andre

kompetente myndigheder tager hensyn til alvoren af de i denne artikels stk. 1

nævnte forbrydelser samt til de i denne artikels stk. 5 nævnte omstændigheder

ved forbrydelser, når de overvejer muligheden af en løsladelse før tiden

eller prøveløsladelse af personer, der er dømt for sådanne forbrydelser.

8. Enhver part skal, hvis det er hensigtsmæssigt, ved

sin nationale lovgivning fastsætte en lang forældelsesfrist for at indlede

retsforfølgning for enhver forbrydelse i henhold til stk. 1 i denne artikel

og en endnu længere forældelsesfrist, når den angivelige overtræder har

unddraget sig retsforfølgning.

9. Enhver part skal træffe de fornødne

foranstaltninger i overensstemmelse med sit eget retssystem for at sikre, at

en person, der er tiltalt for eller dømt for en forbrydelse i henhold til

denne artikels stk. 1, og som opholder sig inden for partens territorium, er

tilstede under den påkrævede straffesag.

10. Med henblik på samarbejdet mellem parterne i

henhold til denne konvention, herunder især samarbejdet i henhold til artikel

5, 6, 7 og 9, skal forbrydelser ifølge denne artikel ikke anses for at være

skattemæssige eller politiske forbrydelser eller anses for at have et

politisk motiv uden præjudice for parternes forfatningsmæssige begrænsninger

og grundlæggende nationale lovgivning.

11. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om,

at beskrivelsen af de forbrydelser den omhandler, samt de juridiske

straffriheds- og strafnedsættelsesgrunde derfor er forbeholdt en parts

nationale lovgivning, og at sådanne forbrydelser skal retsforfølges og

straffes i overensstemmelse med denne lovgivning.

Artikel 4

Jurisdiktion

1. Hver part:

(a) skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for

at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk.

1, når:

(i) forbrydelsen er begået inden for dens territorium;

(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, som sejler under dens

flag, eller luftfartøj, der er indregistreret i statens nationalitetsregister

på det tidspunkt, forbrydelsen er begået;

(b) kan træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at

fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,

når:

(i) forbrydelsen er begået af en statsborger i dens land eller af en

person, som har fast bopæl inden for dens territorium;

(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, i forbindelse med

hvilket parten i medfør af artikel 17 har været bemyndiget til at træffe

passende foranstaltninger, forudsat at sådan jurisdiktion skal udøves alene

på grundlag af de i denne artikels stk. 4 og 9 omhandlede overenskomster

eller ordninger;

(iii) forbrydelsen hører under de i artikel 3, stk. 1, pkt. (c) (iv),

omhandlede forbrydelser og er begået uden for den pågældende parts

territorium med henblik på at begå en forbrydelse i henhold til artikel 3,

stk. 1, inden for dens territorium.

2. Hver part:

(a) skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være

nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til

artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens

territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part som

følge af:

(i) at forbrydelsen er begået inden for dens territorium eller ombord på

et fartøj, der sejler under dens flag, eller et luftfartøj, der er opført i

statens nationalitetsregister på det tidspunkt, forbrydelsen blev begået;

eller

(ii) at forbrydelsen er begået af en af dens statsborgere;

(b) kan ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være

nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over forbrydelser i henhold til

artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens

territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part.

3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af

nogen strafferetlig jurisdiktion fastslået af en part i medfør af dens

nationale lovgivning.

Artikel 5

Konfiskation

1. Hver part skal træffe sådanne foranstaltninger, som

måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation af:

(a) udbytte fra forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, eller

formuegoder, hvis værdi modsvarer et sådant udbytte,

(b) narkotika og psykotrope stoffer, materialer og udstyr eller andre

hjælpemidler, der er anvendt eller påtænkt anvendt på nogen måde i

forbindelse med de i henhold til artikel 3, stk. 1, omhandlede forbrydelser.

2. Hver part skal ligeledes træffe sådanne

foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens

kompetente myndigheder at identificere, efterspore og indefryse eller

beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels

stk. 1 omhandlede effekter, med konfiskation for øje.

3. Med henblik på at gennemføre de i denne artikel

omhandlede foranstaltninger skal parterne give domstolene eller andre

kompetente myndigheder beføjelse til at afsige kendelse om, at bankudtog,

finansielle dokumenter eller handelsdokumenter stilles til rådighed eller

beslaglægges. Ingen part må under henvisning til bankhemmeligheden afslå at

handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

4. (a) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra

en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3,

stk. 1, skal den part inden for hvis territorium udbytte, formuegoder,

hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter befinder

sig:

(i) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på

at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges,

efterkomme den; eller

(ii) forelægge en kendelse om konfiskation udstedt af den begærende part

i henhold til stk. 1 i denne artikel for de kompetente myndigheder med

henblik på at give den retskraft i det ønskede omfang, for så vidt som den

har forbindelse med udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre effekter,

som omhandlet i stk. 1, og som befinder sig inden for den anmodede parts

territorium.

(b) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med

jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den

anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, efterspore og

indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i

denne artikels stk. 1 omhandlede effekter med henblik på, at der kan afsiges

kendelse om endelig konfiskation, som beordret enten af den begærende part

eller i medfør af en anmodning fra den anmodede part i henhold til dette

stykkes pkt. (a).

(c) De i stk. 4, pkt. (a) og (b), nævnte afgørelser eller handlinger skal

foretages af den anmodede part i overensstemmelse med og undergivet

bestemmelserne i dens nationale lovgivning og proceduremæssige regler eller

en eventuel bilateral eller multilateral traktat, overenskomst eller aftale,

som den måtte være bundet af over for den begærende part.

(d) Bestemmelserne i artikel 7, stk. 6 til 19, skal finde anvendelse

mutatis mutandis. Ud over de i artikel 7, stk. 10, beskrevne

oplysninger skal anmodninger, der fremsættes i henhold til denne artikel,

indeholde følgende:

(i) for så vidt angår anmodninger i medfør af dette stykkes, pkt. (a),

(i), en beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, samt en

redegørelse for de omstændigheder, som den anmodede part påberåber sig, og

som er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at anmode

om en kendelse i medfør af dens nationale lovgivning;

(ii) for så vidt angår anmodninger i medfør af pkt. (a), (ii), en

genpart, der kan anvendes i retten, af en kendelse om konfiskation, som er

udstedt af den begærende part, og som anmodningen er baseret på, samt en

redegørelse for omstændighederne og oplysninger om, i hvilket omfang

kendelsen ønskes fuldbyrdet;

(iii) for så vidt angår anmodninger vedrørende pkt. (b), en redegørelse

for de omstændigheder, som den begærende part påberåber sig, og en

beskrivelse af de handlinger, der ønskes iværksat.

(e) Parterne skal til Generalsekretæren fremsende teksten til de love og

forskrifter, som sætter denne bestemmelse i kraft, samt teksten til enhver

efterfølgende ændring i sådanne love og forskrifter.

(f) Hvis en part vælger at gøre de i dette stykkes pkt. (a) og (b),

omhandlede foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat,

skal denne part betragte denne konvention som det nødvendige og

tilstrækkelige traktatgrundlag.

(g) Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale traktater,

overenskomster og aftaler med henblik på at øge effektiviteten af det

internationale samarbejde i henhold til denne artikel.

5. (a) Udbytte eller formuegoder, der konfiskeres af

en part i medfør af denne artikels stk. 1 eller stk. 4, skal afhændes af den

pågældende part i overensstemmelse med dens nationale lovgivning og

administrative procedurer.

(b) Når en part handler på en anden parts anmodning i medfør af denne

artikel, kan den især overveje at indgå aftaler om:

(i) at bidrage med værdien af et sådant udbytte eller sådanne formuegoder

eller midler fra salget deraf, eller en betydelig del deraf, til

mellemstatslige organer, der har specialiseret sig i at bekæmpe den ulovlige

handel med og misbrug af narkotika og psykotrope stoffer;

(ii) at dele - på permanent basis eller fra sag til sag - udbytte eller

formuegoder, eller midler fra salget deraf med andre parter i

overensstemmelse med dens nationale lovgivning, administrative procedurer

eller bilaterale eller multilaterale aftaler indgået med henblik herpå.

6. (a) Såfremt udbytte er omsat eller konverteret til

andre formuegoder, skal disse formuegoder kunne gøres til genstand for de i

denne artikel omhandlede foranstaltninger i stedet for udbyttet.

(b) Såfremt udbytte er blandet sammen med formuegoder, der er erhvervet

retmæssigt, skal sådanne formuegoder, uden præjudice for beføjelser

vedrørende konfiskation eller indefrysning, kunne gøres til genstand for

konfiskation op til den anslåede værdi af det udbytte, der er blandet sammen

med andre formuegoder.

(c) Indtægter eller andre midler, der stammer fra:

(i) udbytte;

(ii) formuegoder, som udbyttet er omsat eller konverteret til; eller

(iii) formuegoder, som udbyttet er blandet sammen med, skal ligeledes

være omfattet af de i denne artikel omhandlede forholdsregler på samme måde

og i samme omfang som udbyttet.

7. Enhver part kan overveje at sikre omvendt

bevisbyrde for så vidt angår den lovlige oprindelse af påstået udbytte eller

andre formuegoder, som kan være genstand for konfiskation, i det omfang et

sådant skridt er i overensstemmelse med principperne i dens nationale

lovgivning og karakteren af dens retsforfølgnings- og andre procedureregler.

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke fortolkes

som præjudicerende for rettigheder, som en godtroende tredjemand måtte have.

9. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om,

at de foranstaltninger, den henviser til, skal defineres og gennemføres i

overensstemmelse med og være undergivet bestemmelserne i en parts nationale

lovgivning.

Artikel 6

Udlevering

1. Denne artikel skal finde anvendelse på de i henhold

til artikel 3, stk. 1, af parterne fastslåede forbrydelser.

2. Enhver forbrydelse, som denne artikel finder

anvendelse på, skal anses for at indgå som en forbrydelse, for hvilken

udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte

eksistere mellem parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne

forbrydelser indgå som forbrydelser, for hvilke udlevering kan finde sted, i

enhver traktat om udlevering, som indgås mellem dem.

3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at

der eksisterer en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en

anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat

med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering

med hensyn til enhver forbrydelse, som denne artikel finder anvendelse på. De

parter, der har brug for detaljeret lovgivning med henblik på at anvende

denne konvention som retsgrundlag for en udlevering, skal overveje at vedtage

den nødvendige lovgivning med henblik herpå.

4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at

der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de forbrydelser,

som denne artikel finder anvendelse på, som forbrydelser, der kan medføre

udlevering.

5. Udlevering er underkastet de betingelser, som er

fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende

udleveringstraktater, herunder også de grunde, under henvisning til hvilke

den anmodede part kan nægte udlevering.

6. Ved behandling af anmodninger, der modtages i

medfør af denne artikel, kan den anmodede stat nægte at efterkomme sådanne

anmodninger, hvis der er vægtige grunde, der giver dens juridiske myndigheder

eller andre kompetente myndigheder anledning til at tro, at opfyldelse deraf

vil fremme en retsforfølgning eller straf af en person på grund af dennes

race, religion, nationalitet eller politiske overbevisning, eller af en af

disse grunde vil være til skade for en person, der er berørt af anmodningen.

7. Parterne skal bestræbe sig på at fremskynde

udleveringsproceduren og forenkle de dermed forbundne beviskrav vedrørende

enhver lovovertrædelse, som denne artikel finder anvendelse på.

8. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale

lovgivning og udleveringstraktater kan den anmodede part, såfremt den finder

det godtgjort, at omstændighederne berettiger dertil, og at sagen haster,

efter opfordring fra den begærende part, tage en person, som ønskes

udleveret, og som opholder sig i dens territorium, i forvaring eller træffe

andre passende forholdsregler for at sikre den pågældendes tilstedeværelse

under udleveringssagen.

9. Uden præjudice for udøvelse af nogen strafferetlig

kompetence i henhold til dens nationale lovgivning, skal en part, inden for

hvis territorium en påstået forbryder befinder sig:

(a) hvis den ikke udleverer den pågældende for en forbrydelse i henhold

til artikel 3, stk. 1, af de i artikel 4, stk. 2, pkt. (a), fastlagte grunde,

forelægge sagen for dens kompetente myndigheder med henblik på

retsforfølgning, med mindre andet aftales med den begærende part;

(b) hvis den ikke udleverer den pågældende for en sådan forbrydelse og

har fastslået sin jurisdiktion vedrørende den pågældende forbrydelse i medfør

af artikel 4, stk. 2, pkt. (b), forelægge sagen for dens kompetente

myndigheder med henblik på retsforfølgning, med mindre andet ønskes af den

begærende part for at bevare dennes retmæssige jurisdiktion.

10. Såfremt en udlevering, der er begæret med henblik

på fuldbyrdelsen af en dom, afvises på grund af, at den pågældende person er

statsborger i den anmodede parts land, skal den anmodede part, hvis der er

hjemmel derfor i dens lovgivning og i overensstemmelse med kravene i dens

lovgivning, efter anmodning fra den begærende part overveje fuldbyrdelsen af

den dom, som er afsagt i henhold til den begærende parts lovgivning, eller

den resterende del deraf.

11. Parterne skal søge at indgå bilaterale og

multilaterale overenskomster for at gennemføre eller øge effektiviteten af

udleveringer.

12. Parterne kan overveje at indgå bilaterale eller

multilaterale overenskomster enten som ad hoc- overenskomster eller

generelle overenskomster om overførelse til deres land af personer, der er

idømt fængsel eller andre former for frihedsberøvelse for forbrydelser, som

denne artikel finder anvendelse på, med henblik på, at de pågældende kan

afsone resten af straffen der.

Artikel 7

Gensidig retshjælp

1. Parterne skal i medfør af denne artikel i videst

muligt omfang yde hinanden gensidig retshjælp i forbindelse med

efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med forbrydelser

som fastslået i medfør af artikel 3, stk. 1.

2. Den gensidige retshjælp, der kan ydes i henhold til

denne artikel, kan begæres til ethvert af følgende formål:

(a) optagelse af vidneudsagn eller udtalelser fra personer;

(b) forkyndelse af juridiske dokumenter;

(c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser;

(d) undersøgelse af genstande og steder;

(e) tilvejebringelse af oplysninger og bevismidler;

(f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede genparter af

relevante dokumenter og registre, herunder bankudskrifter, økonomiske

oplysninger samt selskabs- og forretningsoplysninger;

(g) identifikation eller opsporing af udbytte, formuegoder, hjælpemidler

eller andre genstande til bevisformål.

3. Parterne kan yde hinanden enhver anden form for

gensidig retshjælp, der er tilladt i henhold til den anmodede parts nationale

lovgivning.

4. Efter anmodning skal parterne - i det omfang, det

er i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis - lette eller

fremme tilstedeværelsen af eller adgangen til personer, herunder personer,

der er i varetægt, som indvilliger i at bistå ved efterforskning eller

deltage i retssager.

5. En part kan ikke afslå at yde gensidig retshjælp i

henhold til denne artikel under påberåbelse af bankhemmelighed.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke

præjudicere forpligtelser i henhold til nogen anden traktat, hverken

bilateral eller multilateral, som - helt eller delvis - regulerer eller vil

komme til at regulere gensidig retshjælp i straffesager.

7. Stk. 8 til 19 i denne artikel finder anvendelse på

anmodninger, der afgives i henhold til denne artikel, såfremt de pågældende

parter ikke er bundet af en traktat vedrørende gensidig retshjælp. Såfremt

parterne er bundet af en sådan traktat, finder de tilsvarende bestemmelser i

den pågældende traktat anvendelse, med mindre parterne i stedet aftaler at

anvende stk. 8 til 19 i denne artikel.

8. Parterne skal udpege en myndighed, eller om

fornødent, myndigheder, der skal have ansvar for og bemyndigelse til at

efterkomme anmodninger om gensidig retshjælp eller til at oversende dem til

de kompetente myndigheder med henblik på efterkommelse heraf.

Generalsekretæren underrettes om den eller de myndigheder, der udpeges til

dette formål. Oversendelse af anmodninger om gensidig retshjælp og enhver

meddelelse i denne forbindelse skal effektueres mellem myndigheder, der

udpeges af parterne; dette krav skal være uden præjudice for en parts ret til

at kræve, at sådanne anmodninger og meddelelser rettes ad diplomatisk vej og,

i hastesager, såfremt parterne er enige herom, gennem Den internationale

Kriminalpolitiorganisation (Interpol), hvis det er muligt.

9. Anmodninger skal fremsættes skriftligt på et sprog,

der kan accepteres af den anmodede part. Generalsekretæren underrettes om det

eller de sprog, der kan accepteres af den enkelte part. I hastesager, og

såfremt parterne er enige herom, kan anmodninger fremsættes mundtligt, men

skal straks bekræftes skriftligt.

10. Anmodninger om gensidig retshjælp skal indeholde:

(a) den begærende myndigheds identitet;

(b) genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller

retssag, som anmodningen vedrører, samt navn på og virkeområdet for den

myndighed, der står for denne efterforskning, retsforfølgning eller retssag;

(c) et resume af de relevante kendsgerninger, undtagen i tilfælde af

anmodninger med henblik på forkyndelse af juridiske dokumenter;

(d) en beskrivelse af den bistand, der søges, og nærmere oplysninger om

enhver særlig procedure, som den begærende part ønsker fulgt;

(e) om muligt, identitet, opholdssted og nationalitet for så vidt angår

enhver involveret person;

(f) det formål, hvortil bevismateriale, oplysninger eller andre skridt

ønskes indhentet eller foretaget.

11. Den anmodede part kan anmode om yderligere

oplysninger, når det skønnes nødvendigt for efterkommelsen af anmodningen i

overensstemmelse med dens nationale lovgivning, eller når dette kan lette en

sådan efterkommelse.

12. En anmodning skal efterkommes i overensstemmelse

med den anmodede parts nationale lovgivning og, i det omfang det ikke strider

imod den anmodede parts nationale lovgivning, og hvor det er muligt, i

overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i anmodningen.

13. Den begærende part må ikke viderebringe eller

bruge andre oplysninger eller bevismateriale, der er tilstillet den af den

anmodede part i efterforskninger, retsforfølgninger eller retssager, end de,

der er anført i anmodningen, uden den anmodede parts forudgående samtykke.

14. Den begærende part kan kræve, at den anmodede part

behandler anmodningens indhold og emne fortroligt, bortset fra i det omfang

det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part

ikke kan efterkomme kravet om fortrolighed, skal den straks underrette den

begærende part herom.

15. Begæring om gensidig retshjælp kan afslås:

(a) såfremt anmodningen ikke fremsættes i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne artikel;

(b) såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af anmodningen vil

kunne krænke dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre

væsentlige interesser;

(c) såfremt den anmodede parts myndigheder i medfør af den nationale

lovgivning ville være afskåret fra at udføre den handling, der anmodes om, i

forbindelse med enhver lignende forbrydelse, såfremt denne havde været

genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for dens

egen jurisdiktion;

(d) såfremt det ville stride imod den anmodede parts retssystem

vedrørende gensidig retshjælp at efterkomme anmodningen.

16. Ethvert afslag på gensidig retshjælp skal

begrundes.

17. Gensidig retshjælp kan udsættes af den anmodede

part med den begrundelse, at den vanskeliggør en igangværende efterforskning,

retsforfølgning eller retssag. I sådanne tilfælde skal den anmodede part

konsultere den begærende part med henblik på at beslutte, om bistanden

alligevel kan ydes under hensyn til sådanne vilkår og betingelser, som den

anmodede part skønner nødvendige.

18. Et vidne, en ekspert eller enhver anden person,

der indvilliger i at aflægge vidneudsagn i en retssag eller bistå ved

efterforskning, retsforfølgning eller en retssag inden for den begærende

parts territorium, skal ikke retsforfølges, tilbageholdes, straffes eller

underkastes nogen begrænsning i sin personlige frihed inden for dette

territorium for så vidt angår handlinger, undladelser eller domfældelse forud

for hans afrejse fra den anmodede parts område. Et sådant frit lejde ophører,

når vidnet, eksperten eller en anden person i en periode på femten på

hinanden følgende dage eller en anden periode, der er aftalt mellem parterne,

fra den dato, hvor han officielt er blevet underrettet om, at hans

tilstedeværelse ikke længere er påkrævet for domsmyndighederne, har haft

mulighed for at forlade territoriet, men ikke desto mindre frivilligt er

forblevet inden for territoriet, eller frivilligt er vendt tilbage dertil

efter at have forladt det.

19. Almindelige omkostninger i forbindelse med

efterkommelse af en anmodning afholdes af den anmodede part, med mindre de

pågældende parter aftaler andet. Såfremt udgifter af væsentlig eller

ekstraordinær karakter er eller vil være påkrævet for at efterkomme

anmodningen, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at fastsætte

vilkår og betingelser for efterkommelse af anmodningen, samt på hvilken måde

omkostningerne skal afholdes.

20. Parterne skal i det omfang, det måtte være

nødvendigt, overveje muligheden af at indgå bi- eller multilaterale

overenskomster eller ordninger, der kan tjene til at fremme formålet med og

realisere eller forstærke denne artikels bestemmelser.

Artikel 8

Overførelse af retsforfølgning

Parterne skal overveje muligheden af at overføre strafferetlig forfølgning

vedrørende forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, til hinanden i

tilfælde, hvor en sådan overførelse findes at være fremmende for en korrekt

retspleje.

Artikel 9

Andre former for samarbejde og uddannelse

1. Parterne skal samarbejde tæt med hinanden, i

overensstemmelse med deres nationale retslige og administrative systemer, med

henblik på at øge effektiviteten af retshåndhævende foranstaltninger til

bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. De skal i

særdeleshed, på grundlag af bilaterale eller multilaterale overenskomster

eller ordninger:

(a) oprette og opretholde kommunikationskanaler mellem deres kompetente

organer og tjenestegrene med henblik på at fremme en sikker og hurtig

udveksling af oplysninger vedrørende alle aspekter af forbrydelser i henhold

til artikel 3, stk. 1, herunder, såfremt parterne skønner det påkrævet,

forbindelser til andre former for kriminel virksomhed,

(b) samarbejde med hinanden i forbindelse med gennemførelse af

undersøgelser i forbindelse med forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,

og som er af international karakter, vedrørende:

(i) identitet, færden og virksomhed for så vidt angår personer, der er

mistænkt for at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk.

1,

(ii) bevægelser af udbytte og formuegoder, der er resultatet af begåelse

af sådanne forbrydelser,

(iii) bevægelser af narkotika, psykotrope stoffer, stoffer omfattet af

tabel I og tabel II til denne Konvention samt hjælpemidler eller andet, der

anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse af sådanne

forbrydelser,

(c) i påkommende tilfælde, og såfremt det ikke strider imod national

lovgivning, oprette fælles arbejdsgrupper, under hensyntagen til behovet for

at beskytte sikkerheden for personer og operationer, med henblik på at

gennemføre bestemmelserne i dette stykke. Enhver parts embedsmænd, der måtte

deltage i disse grupper, skal optræde som værende bemyndiget af de rette

myndigheder hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted; i

alle sådanne tilfælde skal de involverede parter sikre sig, at suveræniteten

hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted, respekteres

fuldt ud;

(d) i påkommende tilfælde tilvejebringe nødvendige kvanta af stoffer til

undersøgelsesmæssige og efterforskningsmæssige formål;

(e) lette et effektivt samarbejde mellem deres kompetente organer og

tjenestegrene og fremme udveksling af personale og andre eksperter, herunder

udstationering af forbindelsesofficerer.

2. Hver part skal, i nødvendigt omfang, iværksætte,

udvikle og forbedre særlige uddannelsesprogrammer for dens retshåndhævende og

andet personale, herunder toldpersonale, som er beskæftiget med bekæmpelse af

forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne programmer skal i

særdeleshed omfatte:

(a) metoder, der anvendes til afsløring og bekæmpelse af forbrydelser i

henhold til artikel 3, stk. 1;

(b) veje og fremgangsmåder, der anvendes af personer, som mistænkes for

at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, særlig i

transitlande, samt passende modforanstaltninger;

(c) overvågning af import og eksport af narkotika, psykotrope stoffer og

stoffer omfattet af tabel I og tabel II,

(d) afsløring og overvågning af bevægelser af udbytte og formuegoder

opnået i forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3,

stk. 1, samt af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer omfattet af tabel I

og tabel II samt hjælpemidler, der anvendes eller påtænkes anvendt i

forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,

(e) metoder, der anvendes til at overføre, skjule eller tilsløre sådant

udbytte, formuegoder og hjælpemidler;

(f) indsamling af bevismateriale;

(g) kontrolmetoder i frihandelsområder og frihavne;

(h) moderne retshåndhævelsesmetoder.

3. Parterne skal bistå hinanden med at planlægge og

gennemføre forsknings- og uddannelsesprogrammer med henblik på at dele

ekspertise på de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og i

denne forbindelse også, når det er hensigtsmæssigt, anvende regionale og

internationale konferencer og seminarer til at fremme samarbejde og stimulere

drøftelsen af problemer af gensidig interesse, herunder transitlandes særlige

problemer og behov.

Artikel 10

Internationalt samarbejde og bistand til transitlande

1. Parterne skal samarbejde, direkte eller gennem

kompetente internationale eller regionale organisationer, om i muligt omfang

at bistå og støtte transitlande og, i særdeleshed, udviklingslande, der har

behov for sådan bistand og støtte, gennem programmer for teknisk samarbejde

vedrørende forbud og andre beslægtede aktiviteter.

2. Parterne skal forpligte sig, direkte eller gennem

kompetente internationale eller regionale organisationer, til at yde

økonomisk bistand til sådanne transitlande med henblik på at udvide og styrke

den infrastruktur, der er nødvendig for en effektiv kontrol med og

forebyggelse af ulovlig handel.

3. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale

overenskomster eller ordninger med henblik på at øge effektiviteten af

internationalt samarbejde i henhold til denne artikel og kan overveje

finansielle ordninger i denne forbindelse.

Artikel 11

Kontrollerede leverancer

1. Såfremt det er tilladt i henhold til de

grundlæggende principper i deres respektive nationale retssystemer, skal

parterne træffe de nødvendige foranstaltninger inden for deres muligheder med

henblik på at tillade passende brug af kontrolleret leverance på

internationalt niveau, på grundlag af gensidigt indgåede overenskomster eller

ordninger, med henblik på at identificere personer, der er indblandet i

forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og tage retslige skridt over

for dem.

2. Beslutninger om at anvende kontrolleret leverance

træffes konkret i de enkelte tilfælde, og der kan, om nødvendigt, tages

hensyn til finansielle ordninger og aftaler med hensyn til de berørte parters

udøvelse af jurisdiktion.

3. Ulovlige forsendelser, i forbindelse med hvilke der

tillades kontrolleret leverance, kan med de berørte parters tilladelse

standses og tillades at fortsætte med de narkotiske eller psykotrope stoffer

intakte eller fjernet eller helt eller delvis erstattet.

Artikel 12

Stoffer der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika

eller psykotrope stoffer

1. Parterne skal træffe de foranstaltninger, de

skønner hensigtsmæssige, for at forhindre spredning af stoffer omfattet af

tabel I og tabel II, der anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller

psykotrope stoffer, og skal samarbejde med hinanden herom.

2. Såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af

oplysninger, der efter dens eller dets mening vil kræve, at et stof optages i

tabel I eller tabel II, skal den eller det underrette Generalsekretæren herom

og overgive ham oplysninger til støtte for underretningen. Den i denne

artikels stk. 2 til 7 beskrevne procedure skal også finde anvendelse, såfremt

en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, som berettiger, at et

stof slettes fra tabel I eller tabel II eller for overførsel af et stof fra

den ene tabel til den anden.

3. Generalsekretæren skal sende en sådan underretning,

og alle oplysninger, som han finder relevante, til parterne, Kommissionen, og

- såfremt underretning indgives af en part - til Udvalget. Parterne skal

sende deres kommentarer til underretningen til Generalsekretæren sammen med

alle supplerende oplysninger, som måtte bistå Udvalget i at foretage en

vurdering og Kommissionen i at nå frem til en afgørelse.

4. Såfremt Udvalget, under hensyntagen til omfanget,

betydningen og udbredelsen af den lovlige brug af stoffet samt muligheden for

og den lethed, hvormed alternative stoffer kan anvendes både til lovlige

formål og til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,

finder:

(a) at stoffet hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika

eller psykotrope stoffer,

(b) at omfanget og udbredelsen af den ulovlige fremstilling af et

narkotisk eller psykotropt stof skaber alvorlige sundhedsmæssige eller

sociale problemer for offentligheden, således at internationale

foranstaltninger er påkrævede, skal det forelægge Kommissionen en vurdering

af stoffet, herunder de mulige konsekvenser af at føje stoffet til enten

tabel I eller tabel II, for så vidt angår både lovlig brug og ulovlig

fremstilling heraf, sammen med henstillinger om eventuelle

overvågningsforanstaltninger, som måtte være hensigtsmæssige i lyset af dets

vurdering.

5. Under hensyntagen til kommentarer afgivet af

parterne og til kommentarer og anbefalinger fra Udvalget, hvis vurdering skal

være bestemmende for så vidt angår videnskabelige spørgsmål, og tillige under

behørig hensyntagen til enhver anden relevant faktor, kan Kommissionen med to

tredjedeles flertal blandt medlemmerne beslutte at placere et stof i tabel I

eller tabel II.

6. Enhver afgørelse, som Kommissionen træffer i medfør

af denne artikel, skal af Generalsekretæren fremsendes til alle stater og

andre enheder, som er eller er berettiget til at blive parter i henhold til

denne Konvention, og til Udvalget. En sådan afgørelse får fuld gyldighed for

hver enkelt stat et hundrede og firs dage efter datoen for en sådan

meddelelse.

7. (a) Afgørelser truffet af Kommissionen i henhold

til denne artikel kan tages op til fornyet vurdering af Rådet efter anmodning

fra en part indgivet inden et hundrede og firs dage efter datoen for

meddelelsen om afgørelsen. Anmodningen om en fornyet vurdering skal sendes

til Generalsekretæren sammen med alle relevante oplysninger, hvorpå

anmodningen er baseret.

(b) Generalsekretæren skal fremsende kopi af anmodningen om en fornyet

vurdering samt relevante oplysninger til Kommissionen, Udvalget og alle

parterne med opfordring til at fremsætte deres kommentarer inden for halvfems

dage. Alle kommentarer, der modtages, skal forelægges Rådet til behandling.

(c) Rådet kan fastholde eller omgøre Kommissionens afgørelse.

Underretning om Rådets afgørelse skal fremsendes til alle stater og andre

enheder, der er eller er berettiget til at blive parter i henhold til denne

Konvention, til Kommissionen og til Udvalget.

8. (a) Uden præjudice for de almindelige bestemmelser,

der er indeholdt i denne artikels stk. 1 og bestemmelserne i

1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, skal

parterne træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige med

henblik på at overvåge fremstilling og distribution af stofferne i tabel I og

tabel II, der finder sted inden for deres territorium.

(b) I denne forbindelse kan parterne:

(i) kontrollere alle personer og virksomheder, der er involveret i

fremstilling og distribution af sådanne stoffer;

(ii) med licens kontrollere foretagender og lokaliteter, hvor en sådan

fremstilling eller distribution finder sted;

(iii) kræve, at licensindehavere får tilladelse til at udføre ovennævnte

operationer;

(iv) forhindre ophobning af sådanne stoffer i producenters og

distributørers besiddelse ud over de kvanta, der er nødvendige for normal

forretningsdrift og de gældende markedsforhold.

9. Hver enkelt part skal med hensyn til stofferne i

tabel I og tabel II træffe følgende foranstaltninger:

(a) indføre og opretholde et system til overvågning af international

handel med stofferne i tabel I og tabel II med henblik på at fremme

identifikation af mistænkelige transaktioner. Sådanne overvågningssystemer

skal anvendes i tæt samarbejde med producenter, importører, eksportører,

grossister og detailhandlere, der skal informere de kompetente myndigheder om

mistænkelige ordrer og transaktioner,

(b) sikre beslaglæggelse af ethvert stof i tabel I eller tabel II,

såfremt der er tilstrækkeligt bevis for, at det er til anvendelse i

forbindelse med ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,

(c) snarest muligt underrette de berørte parters kompetente myndigheder

og tjenestegrene, såfremt der er grund til at antage at import, eksport,

eller transit af et stof i tabel I eller tabel II er beregnet til ulovlig

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, herunder i særdeleshed

oplysninger om betalingsmidler og andre væsentlige elementer, som førte til

denne antagelse,

(d) kræve, at import- og eksportforsendelser mærkes og dokumenteres på

passende måde. Handelsdokumenter, som for eksempel fakturaer,

ladningsmanifester, toldpapirer, transport- og andre forsendelsesdokumenter,

skal omfatte navnene, som givet i tabel I og tabel II, på de stoffer, der

importeres eller eksporteres, det kvantum, der importeres eller eksporteres,

samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt de kendes, på

modtageren af forsendelsen,

(e) sikre, at de dokumenter, der henvises til i dette stykkes pkt. (d),

opbevares i en periode på mindst 2 år og kan stilles til rådighed for

undersøgelse af de kompetente myndigheder.

10. (a) Ud over bestemmelserne i stk. 9 og efter

anmodning til Generalsekretæren fra en part, der har en interesse heri, skal

enhver part, fra hvis territorium et stof i tabel I eksporteres, sikre, at

følgende oplysninger, før en sådan eksport, afgives af dens kompetente

myndigheder til de kompetente myndigheder i importlandet:

(i) navn og adresse på eksportøren og importøren og, såfremt de kendes,

på modtageren af forsendelsen;

(ii) navnet på stoffet i tabel I;

(iii) det kvantum, der eksporteres;

(iv) forventet indførselssted og forventet afsendelsesdato;

(v) enhver anden oplysning, som parterne har indgået indbyrdes aftale om.

(b) En part kan vedtage strengere eller mere skærpede

kontrolforanstaltninger end dem, der er fastsat i dette stykke, såfremt

sådanne foranstaltninger efter dens mening er ønskelige eller nødvendige.

11. Såfremt en part giver oplysninger til en anden

part i henhold til denne artikels stk. 9 og 10, kan den part, der giver

sådanne oplysninger, kræve, at den part, der modtager dem, skal behandle

enhver handels-, forretnings-, kommerciel- eller erhvervsmæssig hemmmelighed

eller forretningsgang fortroligt.

12. Hver part skal årligt - i den form og på den måde,

der er foreskrevet af Udvalget, samt på de af dette til rådighed stillede

formularer - tilstille Udvalget oplysninger vedrørende:

(a) de mængder stoffer i tabel I og tabel II, der er beslaglagt, og,

såfremt bekendt disses oprindelsesland,

(b) ethvert stof, der ikke er omfattet af tabel I og tabel II, der

identificeres som havende været anvendt i forbindelse med ulovlig

fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, og som parten finder

tilstrækkeligt betydningsfuldt til at blive bragt til Udvalgets kendskab,

(c) metoder til omdirigering og ulovlig fremstilling.

13. Udvalget skal årligt rapportere til Kommissionen

om gennemførelsen af denne artikel, og Kommissionen skal regelmæssigt

underkaste tabel I og tabel II's tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed

fornyet revision.

14. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde

anvendelse på farmaceutiske præparater eller andre præparater indeholdende

stoffer fra tabel I og tabel II, der er sammensat på en sådan måde, at disse

stoffer ikke nemt kan anvendes eller udvindes ved hjælp af let tilgængelige

midler.

Artikel 13

Materialer og udstyr

Parterne skal træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige,

med henblik på at forhindre handel med og ulovlig spredning af materialer og

udstyr til ulovlig produktion eller fremstilling af narkotika og psykotrope

stoffer og skal samarbejde herom.

Artikel 14

Foranstaltninger med henblik på at afskaffe dyrkning af narkotiske

planter og på at eliminere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og

psykotrope stoffer

1. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne

konvention af parterne, må ikke være mindre vidtgående end de bestemmelser,

dels vedrørende afskaffelsen af ulovlig dyrkning af planter, der indeholder

narkotika og psykotrope stoffer, dels vedrørende eliminering af ulovlig

efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer, der er indeholdt i

bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og

1971-Konventionen.

2. Hver part skal træffe passende foranstaltninger for

at forhindre ulovlig dyrkning af og for at udrydde planter, der indeholder

narkotika eller psykotrope stoffer, som for eksempel opiumvalmuer, kokabuske

og hampeplanter, og som dyrkes ulovligt inden for dens territorium. De

foranstaltninger, der træffes, skal respektere grundlæggende

menneskerettigheder og tage behørigt hensyn til traditionelt lovligt brug,

hvor der er historisk bevis for et sådant brug, samt til beskyttelse af

miljøet.

3. (a) Parterne kan samarbejde med henblik på at øge

effektiviteten af udryddelsesbestræbelserne. Et sådant samarbejde kan, bl.a.

omfatte støtte, hvor påkrævet, til integreret landbrugsmæssig udvikling, der

medfører økonomisk levedygtige alternativer til ulovlig dyrkning. Faktorer

som adgang til markeder, de til rådighed stående ressourcer og de gældende

socio-økonomiske forhold bør tages i betragtning, før sådanne

landbrugsmæssige programmer gennemføres. Parterne kan aftale andre passende

foranstaltninger vedrørende samarbejde.

(b) Parterne skal også fremme udveksling af videnskabelige og tekniske

oplysninger og gennemførelse af forskning vedrørende udryddelse.

(c) Når de har fælles grænser, skal parterne søge at samarbejde om

bekæmpelsesprogrammer inden for deres respektive områder langs disse grænser.

4. Parterne skal vedtage passende foranstaltninger med

det formål at eliminere eller reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika

og psykotrope stoffer med henblik på at mindske menneskelige lidelser og

eliminere økonomiske incitamenter til ulovlig handel. Disse foranstaltninger

kan, bl.a. være baseret på henstillinger fra De Forenede Nationer, FN's

særorganisationer, såsom WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og andre

kompetente internationale organisationer på den »Comprehensive

Multidisciplinary Outline« (den omfattende tværfaglige strategi), der

blev vedtaget af den Internationale Konference vedrørende stofmisbrug og

ulovlig handel, der blev afholdt i 1987, således som den gælder for statslige

og ikke-statslige organer og private initiativer med hensyn til forebyggelse,

behandling og revalidering. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale

overenskomster eller ordninger med henblik på at eliminere eller reducere

ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer.

5. Parterne kan også træffe de nødvendige

foranstaltninger med hensyn til hurtig destruktion eller lovlig bortskaffelse

af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og tabel II, der er

blevet beslaglagt eller konfiskeret, og med hensyn til at tillade at behørigt

dokumenterede nødvendige mængder af sådanne stoffer anvendes som bevis.

Artikel 15

Kommercielle fragtførere

1. Parterne skal træffe passende foranstaltninger for

at sikre, at transportmidler, der drives af kommercielle fragtførere ikke

anvendes til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne

foranstaltninger kan omfatte særlige ordninger med kommercielle fragtførere.

2. Enhver part skal kræve, at kommercielle fragtførere

tager rimelige forholdsregler for at forhindre anvendelse af deres

transportmidler til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1.

Sådanne forholdsregler kan omfatte:

(a) Såfremt en kommerciel fragtførers hovedkontor er hjemmehørende inden

for partens territorium:

(i) uddannelse af personale i at identificere mistænkelige forsendelser

eller personer;

(ii) fremme af personalets retskaffenhed;

(b) Såfremt en kommerciel fragtfører opererer inden for partens

territorium:

(i) forudgående fremlæggelse af ladningsmanifester, når dette er muligt;

(ii) anvendelse af ikke-manipulerbare, individuelt kontrollable

forseglinger af transportbeholdere;

(iii) rapportering til de relevante myndigheder, hurtigst muligt, af alle

mistænkelige omstændigheder, der kan stå i forbindelse med begåelsen af

forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1.

3. Enhver part skal stræbe efter at sikre, at

kommercielle fragtførere og de relevante myndigheder ved ind- og

udførselssteder samt andre toldkontrolområder samarbejder med henblik på at

forhindre uvedkommende adgang til transportmidler og last samt på at

gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger.

Artikel 16

Handelsdokumenter og mærkning af eksportvarer

1. Enhver part skal kræve, at lovlig udførsel af

narkotika og psykotrope stoffer dokumenteres på behørig vis. Ud over kravene

om dokumentation i henhold til artikel 31 i 1961-Konventionen, artikel 31 i

den ændrede 1961-Konvention og artikel 12 i 1971-Konventionen, skal

handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester, told-, transport- og

andre forsendelsesdokumenter indeholde navnene på de narkotiske og psykotrope

stoffer, der eksporteres som anført i de respektive bilag til

1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, det

kvantum, der eksporteres, samt navn og adresse på eksportøren, importøren,

og, såfremt det kendes, på modtageren af forsendelsen.

2. Enhver part skal kræve, at forsendelser af

narkotika og psykotrope stoffer, der eksporteres, ikke mærkes vildledende.

Artikel 17

Ulovlig transport til søs

1. Parterne skal samarbejde i videst muligt omfang med

henblik på at bekæmpe ulovlig transport til søs i overensstemmelse med

international havret.

2. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at

et fartøj, der fører dens flag eller ikke fører noget flag eller

registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan kræve bistand fra

andre parter med henblik på at forhindre dets anvendelse til dette formål. De

parter, der anmodes herom, skal yde en sådan bistand inden for de muligheder,

der er til rådighed for dem.

3. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at

et fartøj, der udøver retten til fri sejlads i overensstemmelse med

international ret, og som fører en anden parts flag eller registreringsmærke,

er involveret i ulovlig transport, kan underrette flagstaten herom, kræve

bekræftelse af registrering og, i tilfælde af bekræftelse, kræve tilladelse

fra flagstaten til at træffe passende foranstaltninger over for fartøjet.

4. I henhold til stk. 3 eller i overensstemmelse med

gældende traktater mellem dem eller i overensstemmelse med enhver anden

overenskomst eller ordning indgået mellem disse parter, kan flagstaten give

den begærende part tilladelse til, bl.a.:

(a) at borde skibet;

(b) at ransage skibet;

(c) såfremt der findes bevis på meddelagtighed i ulovlig transport, at

træffe passende foranstaltninger med hensyn til fartøjet, personer og last om

bord.

5. Såfremt der træffes foranstaltninger i medfør af

denne artikel, skal de berørte parter tage behørigt hensyn til nødvendigheden

af ikke at bringe sikkerheden for menneskeliv på søen samt skibets og lastens

sikkerhed i fare eller præjudicere flagstatens eller enhver anden berørt

stats kommercielle og lovlige interesser.

6. Flagstaten kan, i overensstemmelse med dens

forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 1, gøre sin tilladelse

betinget af vilkår, der fastsættes ved indbyrdes aftale mellem den og den

begærende part, herunder vilkår vedrørende ansvar.

7. Med henblik på de formål, der er omhandlet i denne

artikels stk. 3 og 4, skal en part reagere hurtigt på en anmodning fra en

anden part for at fastslå, om et fartøj, der fører dens flag, har ret til at

gøre dette, samt på anmodninger om tilladelse i henhold til stk. 3. Enhver

part skal på det tidspunkt, den bliver part i denne Konvention, udpege en

myndighed eller, om nødvendigt, myndigheder til at modtage og svare på

sådanne anmodninger. Der skal gennem Generalsekretæren gives underretning om

en sådan udpegelse til alle andre parter inden for en måned efter udpegelsen.

8. En part, der har taget skridt i medfør af denne

artikel, skal straks underrette den pågældende flagstat om resultaterne af

sådanne skridt.

9. Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller

regionale overenskomster eller ordninger med henblik på at gennemføre eller

øge effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel.

10. Handlinger i henhold til denne artikels stk. 4

skal kun udføres af krigsskibe eller militære fly eller andre skibe eller

fly, der er tydeligt mærket, og som kan identificeres som værende i statens

tjeneste og bemyndiget i så henseende.

11. Enhver handling, der iværksættes i henhold til

denne artikel, skal tage behørigt hensyn til nødvendigheden af ikke at

indgribe i eller anfægte kyststaters rettigheder og forpligtelser og udøvelse

af jurisdiktion i overensstemmelse med international havret.

Artikel 18

Frihandelsområder og frihavne

1. Parterne skal iværksætte foranstaltninger til

bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i

tabel I og tabel II inden for frihandelsområder og i frihavne, der ikke er

mindre vidtgående end dem, der finder anvendelse inden for andre dele af

deres territorier.

2. Parterne skal bestræbe sig på:

(a) at overvåge varers og personers bevægelser inden for

frihandelsområder og i frihavne og skal i den forbindelse bemyndige de

kompetente myndigheder til at undersøge laster og ind- og udgående fartøjer,

herunder lystbåde og fiskefartøjer, samt luftfartøjer og motorkøretøjer,

samt, hvis det er hensigtsmæssigt, til at visitere besætningsmedlemmer,

passagerer og undersøge deres bagage,

(b) at indføre og opretholde et system til afsløring af forsendelser, der

mistænkes for at indeholde narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I

og tabel II, der passerer ind og ud af frihandelsområder og frihavne,

(c) at indføre og opretholde med overvågningssystemer i havne- og

dokområder og i lufthavne og ved grænsekontrolsteder i frihandelsområder og

frihavne.

Artikel 19

Anvendelse af postsystemet

1. I overensstemmelse med deres forpligtelser i

henhold til Verdenspostunionens konventioner og i overensstemmelse med

grundlæggende principper i deres nationale retssystemer skal parterne vedtage

foranstaltninger til bekæmpelse af anvendelse af postsystemet til ulovlig

handel og samarbejde med hinanden herom.

2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede

foranstaltninger skal især omfatte:

(a) koordineret aktion med henblik på at forhindre og bekæmpe anvendelse

af postsystemet til ulovlig handel;

(b) indførelse og opretholdelse gennem bemyndiget retshåndhævende

personale af efterforsknings- og kontrolsystemer udformet med henblik på at

afsløre ulovlige postforsendelser af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer

i tabel I og tabel II;

(c) lovgivningsforanstaltninger med henblik på at muliggøre anvendelsen

af passende forholdsregler til at sikre de for retsforfølgning nødvendige

beviser.

Artikel 20

Oplysninger, der skal afgives af parterne

1. Parterne skal gennem Generalsekretæren afgive

oplysninger til Kommissionen om, hvorledes denne konvention fungerer inden

for deres territorier og i særdeleshed:

(a) teksten til love og forskrifter, der er vedtaget med henblik på at

gennemføre denne konvention,

(b) nærmere oplysninger om tilfælde af ulovlig handel inden for deres

jurisdiktion, som de finder af betydning på grund af afsløringen af nye

tendenser, de involverede mængder, de kilder, hvorfra stofferne kommer, eller

de metoder, der anvendes af de involverede personer.

2. Parterne skal afgive disse oplysninger på den måde

og på de tidspunkter, som Kommissionen måtte kræve.

Artikel 21

Kommissionens opgaver

Kommissionen er bemyndiget til at behandle alle spørgsmål, der har

relation til denne konventions formål og i særdeleshed:

(a) skal Kommissionen, på grundlag af de oplysninger, der forelægges den

i medfør af artikel 20, tage konventionens virkemåde op til revision,

(b) kan Kommissionen fremsætte forslag og generelle henstillinger baseret

på undersøgelse af de oplysninger, den har modtaget fra parterne,

(c) kan Kommissionen henlede Udvalgets opmærksomhed på ethvert spørgsmål,

som kan være relevant for Udvalgets opgaver,

(d) skal Kommissionen, vedrørende ethvert spørgsmål, der henvises til den

af Udvalget i henhold til artikel 22, stk. 1, pkt. (b), træffe de

foranstaltninger, som den skønner hensigtsmæssige,

(e) kan Kommissionen, i overensstemmelse med de procedurer, der er

fastlagt i artikel 22, ændre tabel I og tabel II,

(f) kan Kommissionen henlede ikke-parters opmærksomhed på beslutninger og

henstillinger, som den vedtager i henhold til denne konvention, med henblik

på, at de kan overveje at træffe foranstaltninger i overensstemmelse dermed.

Artikel 22

Udvalgets opgaver

1. Uden præjudice for Kommissionens opgaver i henhold

til artikel 21 og uden præjudice for Udvalgets og Kommissionens opgaver i

henhold til 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention samt

1971-Konventionen:

(a) kan Udvalget, såfremt det - på grundlag af dets undersøgelse af

oplysninger, som er til rådighed for det, for Generalsekretæren eller for

Kommissionen, eller af oplysninger, der er meddelt af FN'organer - har grund

til at tro, at formålene med denne konvention i spørgsmål, der falder ind

under dets kompetence, ikke opfyldes, anmode en part eller flere parter om at

fremlægge relevante oplysninger,

(b) for så vidt angår artikel 12, 13 og 16:

(i) kan Udvalget - efter at have iværksat forholdsregler i henhold til

denne artikels pkt. (a), og såfremt det er overbevist om nødvendigheden heraf

- opfordre den berørte part til at vedtage de foranstaltninger til

afhjælpning heraf, som det efter omstændighederne finder nødvendige for

gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 12, 13 og 16,

(ii) skal Udvalget - forud for iværksættelse af aktioner i henhold til

(iii) nedenfor - behandle dets kommunikationer med den berørte part

fortroligt i henhold til ovenstående punkter,

(iii) kan Udvalget - hvis det finder, at den berørte part ikke har

truffet de foranstaltninger til afhjælpning, som den er blevet opfordret til

at træffe i henhold til dette punkt, henlede parternes, Rådets og

Kommissionens opmærksomhed på sagen. Enhver rapport, der offentliggøres af

Udvalget i henhold til dette punkt, skal også indeholde den berørte parts

synspunkter, såfremt denne anmoder herom.

2. Enhver part skal opfordres til at være

repræsenteret ved et møde i Udvalget, hvor et spørgsmål af direkte interesse

for den pågældende part behandles i henhold til denne artikel.

3. Såfremt en beslutning, der træffes af Udvalget i

henhold til denne artikel, ikke er enstemmig, skal mindretallets synspunkter

anføres.

4. Udvalgets afgørelser i henhold til denne artikel

træffes med totredjedeles flertal blandt det samlede antal medlemmer af

Udvalget.

5. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver i

henhold til denne artikels pkt. 1 (a), skal Udvalget sikre fortroligheden af

alle oplysninger, som måtte komme i dets besiddelse.

6. Udvalgets ansvar i henhold til denne artikel skal

ikke gælde for så vidt angår traktater eller overenskomster, indgået mellem

parterne i overensstemmelse med denne Konventions bestemmelser.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde

anvendelse på tvister mellem parterne, der falder ind under bestemmelserne i

artikel 32.

Artikel 23

Udvalgets beretninger

1. Udvalget skal udarbejde en årlig beretning om dets

arbejde, der indeholder en analyse af de oplysninger, der står til dets

rådighed, og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, en redegørelse for eventuelle

forklaringer, der er afgivet eller afkrævet af parter, samt eventuelle

bemærkninger og henstillinger, som Udvalget ønsker at fremsætte. Udvalget kan

udarbejde eventuelle yderligere beretninger, som det finder nødvendige.

Beretningerne skal forelægges Rådet gennem Kommissionen, som kan fremsætte de

kommentarer hertil, som den finder passende.

2. Udvalgets beretninger skal videresendes til

parterne, og de skal derefter offentliggøres af Generalsekretæren. Parterne

skal tillade ubegrænset distribution deraf.

Artikel 24

Anvendelse af strengere forholdsregler end de, der er fastsat i denne

konvention

En part kan vedtage strengere eller mere skærpede forholdsregler end de,

der er fastsat i denne Konvention, såfremt sådanne foranstaltninger efter

dens mening er ønskelige eller nødvendige for at forebygge eller bekæmpe

ulovlig handel.

Artikel 25

Forholdet til tidligere vedtagne traktatmæssige rettigheder og

forpligtelser

Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke medføre ophævelse af

rettigheder, som parterne i denne Konvention har haft, eller forpligtelser,

som de har påtaget sig, i henhold til 1961-Konventionen, den ændrede

1961-Konvention samt 1971-Konventionen.

Artikel 26

Undertegnelse

Denne Konvention er åben for undertegnelse på FN's kontor i Wien fra 20.

december 1988 til 28. februar 1989 og derefter i FN's hovedkvarter i New York

indtil 20. december 1989, af

(a) alle stater,

(b) Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia,

(c) regionale organisationer for økonomisk integration, der har

kompetence med hensyn til forhandling, afslutning og anvendelse af

internationale overenskomster på de områder, der er omfattet af denne

konvention, idet henvisninger i denne konvention til parter, stater eller

nationale tjenester skal finde anvendelse på sådanne organisationer inden for

grænserne for deres kompetence.

Artikel 27

Ratifikation, accept, godkendelse eller formel bekræftelsesakt

1. Denne Konvention er underlagt ratifikation, accept

eller godkendelse af stater og Namibia som repræsenteret ved De Forenede

Nationers Råd for Namibia, og der kan indgives formelle bekræftelsesakter fra

de regionale organisationer for økonomisk integration, der er henvist til i

artikel 26, pkt. (c). Instrumenter vedrørende ratifikation, accept eller

godkendelse og vedrørende formelle bekræftelsesakter skal deponeres hos

Generalsekretæren.

2. I deres instrumenter vedrørende formel bekræftelse

skal regionale organisationer for økonomisk integration afgive erklæring om

omfanget af deres kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved

denne Konvention. Disse organisationer skal også informere Generalsekretæren

om enhver ændring i omfanget af deres kompetence med hensyn til de spørgsmål,

der reguleres ved denne konvention.

Artikel 28

Tiltrædelse

1. Denne Konvention skal være åben for tiltrædelse af

enhver stat, af Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for

Namibia, og af de regionale organisationer for økonomisk integration, der er

omhandlet i artikel 26, pkt. (c). Tiltrædelse sker ved deponering af et

tiltrædelsesinstrument hos Generalsekretæren.

2. I deres tiltrædelsesinstrumenter skal de regionale

organisationer for økonomisk integration afgive erklæring om omfanget af

deres kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved denne

konvention. Disse organisationer skal også informere Generalsekretæren om

eventuelle ændringer i omfanget af deres kompetence med hensyn til de

spørgsmål, der reguleres ved denne konvention.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. Denne Konvention skal træde i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering hos Generalsekretæren af

det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument af stater eller af Namibia repræsenteret ved De

Forenede Nationers Råd for Namibia.

2. For hver enkelt stat eller for Namibia

repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia, der ratificerer,

accepterer, godkender eller tiltræder denne Konvention efter deponeringen af

det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af dens ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. For hver enkelt organisation for økonomisk

integration, der er omhandlet i artikel 26, pkt. (c), som deponerer et

instrument vedrørende en formel bekræftelsesakt eller et

tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter en sådan deponering eller på den dato, hvor

konventionen træder i kraft i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, alt

efter hvilken dato, der er den seneste.

Artikel 30

Opsigelse

1. En part kan opsige denne Konvention på ethvert

tidspunkt ved skriftlig underretning stilet til Generalsekretæren.

2. En sådan opsigelse skal træde i kraft for den

pågældende part et år efter datoen for Generalsekretærens modtagelse af

underretningen.

Artikel 31

Ændringer

1. Enhver part kan foreslå en ændring til denne

konvention. Teksten til en sådan ændring og begrundelserne herfor skal

fremsendes af den pågældende part til Generalsekretæren, der skal kommunikere

den videre til de andre parter og skal spørge dem, om de kan acceptere den

foreslåede ændring. Såfremt en foreslået ændring, der er blevet rundsendt på

denne måde, ikke er blevet forkastet af nogen part inden for en periode på

fireogtyve måneder, efter at den er blevet rundsendt, skal den anses for at

være blevet accepteret og skal træde i kraft over for en part halvfems dage

efter, at denne part har deponeret et instrument hos Generalsekretæren, der

udtrykker dens samtykke til at være bundet af denne ændring.

2. Såfremt en foreslået ændring er blevet forkastet af

en part, skal Generalsekretæren konsultere parterne og, såfremt et flertal

kræver det, skal han forelægge sagen, sammen med parternes eventuelle

kommentarer, for Rådet, der kan beslutte at indkalde til en konference i

overensstemmelse med artikel 62, stk. 4, i De Forenede Nationers Pagt. Enhver

ændring, der er resultatet af en sådan konference, skal optages i en

Ændringsprotokol. Der kræves udtrykkeligt samtykke stilet til

Generalsekretæren til at være bundet af en sådan Protokol.

Artikel 32

Bilæggelse af tvister

1. Såfremt der mellem to eller flere parter skulle

opstå tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne konvention,

skal parterne konsultere hinanden med henblik på at bilægge tvisten ved

forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, henvisning til

regionale organer, retssag eller andre fredelige midler efter eget valg.

2. Enhver sådan tvist, der ikke kan bilægges på den

måde, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, skal - efter anmodning fra en

af de stater, der er part i tvisten - henvises til Den Internationale Domstol

til afgørelse.

3. Såfremt en regional organisation for økonomisk

integration, som der er henvist til i artikel 26, pkt. (c), er part i en

tvist, der ikke kan bilægges på den måde, der er beskrevet i denne artikels

stk. 1, kan den, gennem en stat, der er medlem af De Forenede Nationer,

anmode Rådet om at indhente et responsum fra Den Internationale Domstol i

overensstemmelse med artikel 65 i Domstolens Statut, og dette responsum skal

anses for afgørende.

4. Enhver stat kan på tidspunktet for sin

undertegnelse eller ratifikation, accept eller godkendelse af denne

konvention eller tiltrædelse deraf, ligesom enhver regional organisation for

økonomisk integration på tidspunktet for sin undertegnelse eller deponering

af en formel bekræftelses- eller tiltrædelsesakt erklære, at den ikke

betragter sig selv som bundet af denne artikels stk. 2 og 3. De andre parter

skal ikke være bundet af stk. 2 og 3 for så vidt angår enhver part, der har

afgivet en sådan erklæring.

5. Enhver part, der har afgivet en erklæring i

overensstemmelse med denne artikels stk. 4 kan på ethvert tidspunkt trække

erklæringen tilbage ved underretning til Generalsekretæren.

Artikel 33

Autentiske tekster

De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster

til denne konvention er alle lige autentiske.

Artikel 34

Depositar

Generalsekretæren skal være depositar for denne Konvention.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt bemyndigede

hertil, undertegnet denne Konvention.

UDFÆRDIGET I WIEN, i et originalt eksemplar, den tyvende december

nittenhundrede og otteogfirs.

BILAG

Tabel I

Efedrin

Ergometrin

Ergotamin

Lysergsyre

1-Phenyl-2-Propanon

Pseudoefedrin

Salte af de i tabel I optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er

mulig.

Tabel II

Acetanhydrid

Acetone

Antranilsyre

Ætylæter

Fenylacetsyre

Piperidin

Salte af de i tabel II optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er

mulig.

Konventionen trådte i kraft den 11. november 1990, 90 dage efter at det

20. ratifikationsinstrument den 11. august 1990 blev deponeret hos de

Forenede Nationers Generalsekretær.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 19. december 1991 hos De

Forenede Nationers Generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af

artikel 29, stk. 2, i kraft for Danmark den 18. marts 1992.

I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at

konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland, samt taget følgende

forbehold overfor konventionens artikel 17: »En tilladelse

(»authorization«) meddelt af en dansk myndighed i henhold til

artikel 17 betyder alene, at Danmark vil afstå fra at påberåbe sig krænkelse

af dansk suverænitet ved den anmodende (»requesting«) stats bording

af fartøjer. Danske myndigheder kan ikke bemyndige en fremmed stat til

retsskridt på den danske stats vegne'.

Endvidere blev der afgivet erklæringer om, at retsanmodninger om gensidig

retshjælp i henhold til artikel 7, stk. 8 og henvendelser i medfør af artikel

17 i henhold til artikel 17, stk. 7 skal stiles til Justitsministeriet,

Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

Pr. 18. marts 1992, datoen for konventionens ikrafttræden for Danmark, var

konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:

Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Bahrain, Bangladesh, Bhutan, Den

bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik (Hviderusland), Bolivia,

Brasilien, Cameroun, Canada, Chile, Costa Rica, Cypern, Ecuador, Egypten,

Elfenbenskysten, Forenede arabiske Emirater, Frankrig, Ghana, Grenada,

Guatemala, Guinea, Honduras, Indien, Italien, Jordan, Jugoslavien, Kina,

Madagaskar, Mexico, Monaco, Myanmar, Nepal, Nicaragua, Nigeria, Oman,

Pakistan, Paraguay, Portugal, Qatar, Senegal, De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Sri Lanka, Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland, Sverige, Syrien, Den Tjekkiske og Slovakiske

Føderative Republik, Togo, Tunesien, Uganda, Den ukrainske socialistiske

Sovjetrepublik, Venezuela.

De Europæiske Økonomiske Fællesskaber tiltrådte konventionen den 31.

december 1990 ved deponering af et formelt bekræftelsesinstrument

indeholdende en erklæring i medfør af konventionens artikel 27, stk. 2, om

Fællesskabernes kompetence i handelspolitiske anliggender, herunder

vedrørende stoffer, der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af

narkotika og psykotrope stoffer, der omfattes af konventionens artikel 12.

Amerikas forenede Stater har taget forbehold med hensyn til konventionens

artikel 7 og artikel 32, stk. 2.

Bahrain har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk.

2.

Bolivia har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk.

2.

Brasilien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 17,

stk. 11. De tolv EF-lande har efterfølgende registreret enslydende

indsigelser overfor dette forbehold.

Frankrig har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk.

2 og stk. 3.

Kina har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2

og stk. 3.

Myanmar har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og

artikel 32, stk. 2 og stk. 3.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har taget forbehold

med hensyn til konventionens artikel 7, stk. 18.

Sverige har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk.

10.

Venezuela har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og

artikel 11.

Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt

konventionen med virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt:

Saudi Arabien 8. april 1992

Peru 15. april 1992

Grækenland 27. april 1992

Afghanistan 14. maj 1992

Seychellerne 27. maj 1992

Luxembourg 28. juli 1992

Burkina Faso 31. august 1992

Japan 10. september 1992

Slovenien har den 6. juli 1992 givet meddelelse om, at landet succederer i

konventionen.

Peru har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 1

(a) (ii) og artikel 32, stk. 2 og stk. 3.

Saudi Arabien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32,

stk. 2 og stk. 3.

Udenrigsministeriet, den 17. juni 1993

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

(* 1) Der henvises til efterfølgende Bekendtgørelse af ændring i

FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og

psykotrope stoffer.

Lignende dokumenter