Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20.
december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1)
I henhold til kongelig resolution af 3. december 1991 har Danmark
ratificeret FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer, der blev vedtaget den 19. december 1988 i Wien på Den diplomatiske
Konference om denne konvention.
Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske,
russiske og spanske tekst udelades):
Oversættelse
FN'S KONVENTION IMOD ULOVLIG HANDEL MED NARKOTIKA OG PSYKOTROPE
STOFFER, 1988 Parterne i nærværende Konvention,
som er dybt bekymrede over omfanget af og den stigende tendens i den
ulovlige produktion af, efterspørgsel efter og handel med narkotika og
psykotrope stoffer, hvilket udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed
og velfærd og på skadelig vis påvirker samfundets økonomiske, kulturelle og
politiske fundament,
som ligeledes er dybt bekymrede over den støt stigende indtrængen
i forskellige sociale grupper, som ulovlig handel med narkotika og psykotrope
stoffer udgør, og i særdeleshed over, at børn i mange dele af verden udnyttes
som et forbrugermarked for ulovlige stoffer og til formål for ulovlig
produktion, distribution af og handel med narkotika og psykotrope stoffer,
som indebærer en alvorlig fare af uoverskuelig karakter,
som erkender forbindelserne mellem ulovlig handel og anden
beslægtet organiseret kriminalitet, som underminerer lovlige økonomiske
systemer og udgør en trussel mod staters stabilitet, sikkerhed og
suverænitet,
som ligeledes erkender, at ulovlig handel er international
kriminalitet, og at bekæmpelse heraf kræver omgående opmærksomhed og højeste
prioritet,
som er bevidste om, at ulovlig handel skaber store økonomiske
Læs alt
fortjenester og rigdom, som sætter transnationale kriminelle organisationer i
stand til at infiltrere, besmitte og korrumpere regeringsstrukturer, legitim
kommerciel og finansiel forretningsvirksomhed og samfundet på samtlige
niveauer,
som har til hensigt at fratage personer beskæftiget med ulovlig
handel udbyttet af deres kriminelle handlinger og derigennem fjerne
hovedincitamentet hertil,
som ønsker at fjerne de grundlæggende årsager til problemet med
misbrug af narkotika og psykotrope stoffer, herunder den ulovlige
efterspørgsel efter sådanne midler og stoffer og de enorme fortjenester
afledt af ulovlig handel,
som finder, at forholdsregler er påkrævet for at kontrollere visse
stoffer, herunder prækursorer, kemikalier og opløsningsmidler, som anvendes
til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, hvis lettilgængelighed
har ført til en stigning i skjult fremstilling af sådanne midler og stoffer,
som har til hensigt at forbedre det internationale samarbejde om
afskaffelsen af ulovlig handel ad søvejen,
som erkender, at bekæmpelsen af ulovlig handel er alle staters
kollektive ansvar, og at det i den forbindelse er nødvendigt at koordinere
aktiviteterne inden for rammerne af internationalt samarbejde,
som anerkender De Forenede Nationers kompetence inden for området
kontrol med narkotika og psykotrope stoffer, og som stræber efter, at de
internationale organer, som beskæftiger sig med denne kontrol, bør være inden
for denne organisations rammer,
som på ny bekræfter de ledende principper i nuværende traktater på
området vedrørende narkotika og psykotrope stoffer og det kontrolsystem, de
omfatter,
som erkender behovet for at styrke og udbygge de foranstaltninger,
der er indeholdt i Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, denne
Konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen
angående narkotiske midler, 1961, og Konventionen om psykotrope stoffer,
1971, for at imødegå omfanget og udbredelsen af ulovlig handel og dens
alvorlige konsekvenser,
som ligeledes erkender betydningen af at styrke og øge effektive
retlige midler med henblik på internationalt samarbejde i kriminelle
anliggender til bekæmpelse af den internationale kriminelle virksomhed, der
afledes af ulovlig handel,
som ønsker at afslutte en omfattende, effektiv og operativ
international konvention, som er specifikt rettet mod ulovlig handel, og som
behandler problemets forskellige aspekter som en helhed, i særdeleshed de
aspekter, som ikke er forudset i de eksisterende traktater inden for området
narkotika og psykotrope stoffer,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
Med mindre andet udtrykkeligt er angivet eller fremgår af sammenhængen,
skal nedenstående definitioner finde anvendelse på samtlige denne Konventions
bestemmelser:
(a) Ved »Udvalg« forstås det Internationale Kontroludvalg for
Narkotiske Midler nedsat i henhold til Enkeltkonventionen angående narkotiske
midler, 1961, og samme konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring
af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961;
(b) Ved »Hampeplante« forstås enhver plante af slægten
Cannabis;
(c) Ved »Kokabusk« forstås planten af enhver art af slægten
Erythroxylon;
(d) Ved »Kommerciel fragtfører« forstås enhver person eller
offentlig, privat eller anden enhed beskæftiget med at transportere personer,
varer eller post mod vederlag, løn eller anden ydelse;
(e) Ved »Kommission« forstås Kommissionen for Narkotiske Midler
under De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd;
(f) Ved »Konfiskation«, som omfatter beslaglæggelse, hvor
gennemførligt, forstås vedvarende berøvelse af et formuegode ifølge kendelse
afsagt af en domstol eller anden kompetent myndighed;
(g) Ved »Kontrolleret leverance« forstås den fremgangsmåde at
tillade ulovlige eller mistænkelige forsendelser af narkotika, psykotrope
stoffer, stoffer optaget i tabel I og II vedlagt nærværende konvention, eller
stoffer, der erstatter dem, at passere ud af, igennem eller ind i et eller
flere landes territorier med disses kompetente myndigheders viden og kontrol
med henblik på at identificere personer impliceret i begåelse af forbrydelser
i henhold til artikel 3, stk. 1, i nærværende Konvention;
(h) Ved »1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen angående
narkotiske midler, 1961;
(i) Ved »Den ændrede 1961-Konvention« forstås
Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, som ændret ved
Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler,
1972;
(j) Ved »1971-Konvention« forstås Konventionen om psykotrope
stoffer, 1971;
(k) Ved »Råd« forstås De Forenede Nationers Økonomiske og
Sociale Råd;
(l) Ved »Indefrysning« eller »Beslaglæggelse« forstås
midlertidigt forbud mod overførsel, ombytning, omdirigering eller flytning af
formuegoder eller midlertidig overvågning eller kontrol med formuegoder på
grundlag af en kendelse afsagt af en domstol eller kompetent myndighed;
(m) Ved »Ulovlig handel« forstås de i nærværende Konventions
artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte forbrydelser;
(n) Ved »Narkotika« forstås ethvert stof, hvad enten det er et
naturprodukt eller fremstillet ad syntetisk vej, der er nævnt i bilag I og II
til Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961 og denne Konvention
som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående
narkotiske midler, 1961;
(o) Ved »Opiumvalmue« forstås planten af arten Papaver
somniferum L;
(p) Ved »Udbytte« forstås enhver form for formuegoder, der
stammer fra eller er opnået direkte eller indirekte ved begåelse af en
forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1;
(q) Ved »Formuegoder« forstås aktiver af enhver art, hvad enten
det er materielle eller immaterielle aktiver, rørligt eller urørligt gods,
løsøre eller fast ejendom, juridiske akter eller dokumenter, som dokumenterer
adkomst til eller rettigheder over sådanne aktiver;
(r) Ved »Psykotropt stof« forstås ethvert stof, såvel naturligt
forekommende som fremstillet ad syntetisk vej samt ethvert naturprodukt
optaget i bilag I, II, III og IV til Konventionen om psykotrope stoffer,
1971;
(s) Ved »Generalsekretær« forstås De Forenede Nationers
generalsekretær;
(t) Ved »Tabel I« og »Tabel II« forstås de
tilsvarende nummererede fortegnelser over stoffer, der er vedføjet nærværende
Konvention, og således som disse fortegnelser løbende måtte blive ændret i
henhold til artikel 12;
(u) Ved »Transitstat« forstås en stat gennem hvis territorium
ulovlig narkotika, psykotrope stoffer og de i tabel I og tabel II nævnte
stoffer føres, og som hverken er oprindelsesland eller endeligt
bestemmelsessted herfor.
Artikel 2
Konventionens rækkevidde
1. Formålet med nærværende konvention er at fremme
samarbejdet mellem parterne, således at de mere effektivt kan tage fat på de
forskellige aspekter af ulovlig handel af internationalt omfang med narkotika
og psykotrope stoffer. Parterne skal ved opfyldelsen af deres forpligtelser i
medfør af denne konvention træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder
lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, i overensstemmelse med
de grundlæggende bestemmelser i deres respektive nationale retssystemer.
2. Parterne skal udføre deres forpligtelser under
nærværende Konvention på en måde, der er forenelig med principperne om
staternes suveræne ligestilling og territoriale integritet samt princippet om
ikke-indblanding i andre staters indre anliggender.
3. En part må ikke inden for en anden parts
territorium udøve jurisdiktion og udføre funktioner, som udelukkende er
forbeholdt denne anden parts myndigheder i henhold til dens nationale
lovgivning.
Artikel 3
Forbrydelser og sanktioner
1. Hver part skal træffe sådanne forholdsregler, som
vil være nødvendige for at fastslå følgende forhold som lovovertrædelser i
henhold til dens nationale lovgivning, når overtrædelsen begås forsætligt:
(a) (i) Produktion, fremstilling, udvinding, tilberedning, tilbud, udbud
til salg, distribution, salg, levering på hvilke som helst betingelser,
mæglervirksomhed, forsendelse, transitforsendelse, transport, import eller
eksport af en hver form for narkotika eller psykotrope stoffer, der strider
imod bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller
1971-Konventionen;
(ii) Dyrkning af opiumvalmue, kokabusk eller hampeplante med henblik på
fremstilling af narkotika i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen og
den ændrede 1961-Konvention;
(iii) Besiddelse eller køb af enhver form for narkotika eller psykotrope
stoffer med henblik på enhver af de under punkt (i) anførte former for
virksomhed;
(iv) Fremstilling, transport eller distribution af udstyr, materialer
eller stoffer, som anført i tabel I og tabel II, med viden om, at de skal
anvendes i forbindelse med eller til ulovlig dyrkning, produktion eller
fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;
(v) Organisering, ledelse eller finansiering af enhver af de under
punkterne (i), (ii), (iii) eller (iv) anførte forbrydelser.
(b) (i) Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse
formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i
nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser, med det formål
at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller at bistå
enhver person, der er indblandet i begåelse af en sådan forbrydelse eller
forbrydelser med den hensigt at unddrage sig de retlige konsekvenser af disse
handlinger;
(ii) Fordølgelse eller tilsløring af et formuegodes beskaffenhed,
oprindelse, placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller
ejendomsret til det, vidende at et sådant formuegode hidrører fra en eller
flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra
deltagelse i sådanne forbrydelser;
(c) Under iagttagelse af hver parts forfatningsmæssige principper og
retssystemets grundlæggende begreber:
(i) erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på
modtagelsestidspunktet om, at formuegodet hidrørte fra en eller flere
forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse
i en sådan forbrydelse eller forbrydelser;
(ii) besiddelse af udstyr eller materialer eller stoffer optaget i tabel
I og tabel II med viden om, at de bliver anvendt eller skal anvendes i eller
til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller
psykotrope stoffer;
(iii) Offentlig ansporing eller tilskyndelse af andre i enhver form til
at begå nogen af de i nærværende artikel nævnte forbrydelser eller til
ulovligt at anvende narkotika eller psykotrope stoffer;
(iv) Deltagelse i, tilknytning eller medvirken til at begå og forsøg på
at begå og ved hjælp til, tilskyndelse til, fremme af og rådgivning i
forbindelse med udførelsen af enhver af de i nærværende artikel indeholdte
forbrydelser.
2. Under forbehold af hver parts forfatningsmæssige
principper og dens retssystems grundlæggende begreber skal enhver part træffe
sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til at fastslå at
besiddelse, køb eller dyrkning af narkotika eller psykotrope stoffer til
personligt forbrug i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen, den
ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen er forbrydelser i henhold til
dens nationale lovgivning, hvis de er begået forsætligt.
3. Kendskab til, hensigt eller formål indgående som
bestanddel af en forbrydelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 vil
kunne udledes af objektive faktiske omstændigheder.
4. (a) Hver part skal gøre begåelse af de i henhold
til denne artikels stk. 1 fastslåede forbrydelser genstand for sanktioner,
som tager hensyn til disse forbrydelsers alvorlige karakter, såsom fængsling
eller andre former for frihedsberøvelse, økonomiske sanktioner og
konfiskation.
(b) Udover domfældelse eller straf kan parterne bestemme, at en person,
der har begået en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1,
underkastes foranstaltninger som behandling, uddannelse, efterbehandling,
revalidering og resocialisering.
(c) Uanset bestemmelserne i ovenstående pkt. (a) og (b) kan parterne i
relevante sager af mindre art som alternativ til domfældelse eller straf
træffe foranstaltninger såsom uddannelse, revalidering eller resocialisering,
samt, når overtræderen er stofmisbruger, behandling og efterbehandling.
(d) Parterne kan, enten som alternativ til domfældelse eller straf eller
ud over domfældelse eller straf for en forbrydelse i henhold til denne
artikels stk. 2, træffe foranstaltninger med henblik på behandling,
uddannelse, efterbehandling, revalidering eller resocialisering af
overtræderen.
5. Parterne skal sikre, at deres domstole og andre
kompetente myndigheder, som har jurisdiktion hertil, kan tage hensyn til
faktiske omstændigheder, der gør begåelse af de i denne artikels stk. 1
nævnte forbrydelser særligt alvorlige, såsom:
(a) at en organiseret kriminel gruppe, som overtræderen tilhører, har
været indblandet i forbrydelsen;
(b) at overtræderen er indblandet i andre internationale organiserede
kriminelle aktiviteter;
(c) at overtræderen er indblandet i andre ulovlige aktiviteter, som er
fremmet ved begåelse af forbrydelsen;
(d) at overtræderen har gjort brug af vold eller våben;
(e) at overtræderen beklæder et offentligt embede, og at forbrydelsen har
relation til det pågældende embede;
(f) at mindreårige er blevet misbrugt eller udnyttet;
(g) at forbrydelsen er begået i en straffeanstalt eller i en
uddannelsesinstitution eller i en socialinstitution eller i umiddelbar nærhed
heraf, eller på andre steder, hvor skolebørn og studerende færdes med henblik
på undervisnings-, sports- eller sociale aktiviteter;
(h) Tidligere domfældelse, i særdeleshed for forbrydelser af lignende
art, hvad enten de er begået i udlandet eller i den pågældendes eget land, i
den udstrækning, en parts nationale lovgivning tillader det.
6. Parterne skal søge at sikre, at skønsmæssige
juridiske beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning i forbindelse
med strafforfølgning af personer for forbrydelser efter denne artikel udøves
således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i forbindelse med
disse forbrydelser og under hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække
fra begåelse af sådanne forbrydelser.
7. Parterne skal sikre, at deres domstole eller andre
kompetente myndigheder tager hensyn til alvoren af de i denne artikels stk. 1
nævnte forbrydelser samt til de i denne artikels stk. 5 nævnte omstændigheder
ved forbrydelser, når de overvejer muligheden af en løsladelse før tiden
eller prøveløsladelse af personer, der er dømt for sådanne forbrydelser.
8. Enhver part skal, hvis det er hensigtsmæssigt, ved
sin nationale lovgivning fastsætte en lang forældelsesfrist for at indlede
retsforfølgning for enhver forbrydelse i henhold til stk. 1 i denne artikel
og en endnu længere forældelsesfrist, når den angivelige overtræder har
unddraget sig retsforfølgning.
9. Enhver part skal træffe de fornødne
foranstaltninger i overensstemmelse med sit eget retssystem for at sikre, at
en person, der er tiltalt for eller dømt for en forbrydelse i henhold til
denne artikels stk. 1, og som opholder sig inden for partens territorium, er
tilstede under den påkrævede straffesag.
10. Med henblik på samarbejdet mellem parterne i
henhold til denne konvention, herunder især samarbejdet i henhold til artikel
5, 6, 7 og 9, skal forbrydelser ifølge denne artikel ikke anses for at være
skattemæssige eller politiske forbrydelser eller anses for at have et
politisk motiv uden præjudice for parternes forfatningsmæssige begrænsninger
og grundlæggende nationale lovgivning.
11. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om,
at beskrivelsen af de forbrydelser den omhandler, samt de juridiske
straffriheds- og strafnedsættelsesgrunde derfor er forbeholdt en parts
nationale lovgivning, og at sådanne forbrydelser skal retsforfølges og
straffes i overensstemmelse med denne lovgivning.
Artikel 4
Jurisdiktion
1. Hver part:
(a) skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for
at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk.
1, når:
(i) forbrydelsen er begået inden for dens territorium;
(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, som sejler under dens
flag, eller luftfartøj, der er indregistreret i statens nationalitetsregister
på det tidspunkt, forbrydelsen er begået;
(b) kan træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at
fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,
når:
(i) forbrydelsen er begået af en statsborger i dens land eller af en
person, som har fast bopæl inden for dens territorium;
(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, i forbindelse med
hvilket parten i medfør af artikel 17 har været bemyndiget til at træffe
passende foranstaltninger, forudsat at sådan jurisdiktion skal udøves alene
på grundlag af de i denne artikels stk. 4 og 9 omhandlede overenskomster
eller ordninger;
(iii) forbrydelsen hører under de i artikel 3, stk. 1, pkt. (c) (iv),
omhandlede forbrydelser og er begået uden for den pågældende parts
territorium med henblik på at begå en forbrydelse i henhold til artikel 3,
stk. 1, inden for dens territorium.
2. Hver part:
(a) skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være
nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til
artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens
territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part som
følge af:
(i) at forbrydelsen er begået inden for dens territorium eller ombord på
et fartøj, der sejler under dens flag, eller et luftfartøj, der er opført i
statens nationalitetsregister på det tidspunkt, forbrydelsen blev begået;
eller
(ii) at forbrydelsen er begået af en af dens statsborgere;
(b) kan ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være
nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over forbrydelser i henhold til
artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens
territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part.
3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af
nogen strafferetlig jurisdiktion fastslået af en part i medfør af dens
nationale lovgivning.
Artikel 5
Konfiskation
1. Hver part skal træffe sådanne foranstaltninger, som
måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation af:
(a) udbytte fra forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, eller
formuegoder, hvis værdi modsvarer et sådant udbytte,
(b) narkotika og psykotrope stoffer, materialer og udstyr eller andre
hjælpemidler, der er anvendt eller påtænkt anvendt på nogen måde i
forbindelse med de i henhold til artikel 3, stk. 1, omhandlede forbrydelser.
2. Hver part skal ligeledes træffe sådanne
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens
kompetente myndigheder at identificere, efterspore og indefryse eller
beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels
stk. 1 omhandlede effekter, med konfiskation for øje.
3. Med henblik på at gennemføre de i denne artikel
omhandlede foranstaltninger skal parterne give domstolene eller andre
kompetente myndigheder beføjelse til at afsige kendelse om, at bankudtog,
finansielle dokumenter eller handelsdokumenter stilles til rådighed eller
beslaglægges. Ingen part må under henvisning til bankhemmeligheden afslå at
handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
4. (a) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra
en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3,
stk. 1, skal den part inden for hvis territorium udbytte, formuegoder,
hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter befinder
sig:
(i) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på
at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges,
efterkomme den; eller
(ii) forelægge en kendelse om konfiskation udstedt af den begærende part
i henhold til stk. 1 i denne artikel for de kompetente myndigheder med
henblik på at give den retskraft i det ønskede omfang, for så vidt som den
har forbindelse med udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre effekter,
som omhandlet i stk. 1, og som befinder sig inden for den anmodede parts
territorium.
(b) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med
jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den
anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, efterspore og
indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i
denne artikels stk. 1 omhandlede effekter med henblik på, at der kan afsiges
kendelse om endelig konfiskation, som beordret enten af den begærende part
eller i medfør af en anmodning fra den anmodede part i henhold til dette
stykkes pkt. (a).
(c) De i stk. 4, pkt. (a) og (b), nævnte afgørelser eller handlinger skal
foretages af den anmodede part i overensstemmelse med og undergivet
bestemmelserne i dens nationale lovgivning og proceduremæssige regler eller
en eventuel bilateral eller multilateral traktat, overenskomst eller aftale,
som den måtte være bundet af over for den begærende part.
(d) Bestemmelserne i artikel 7, stk. 6 til 19, skal finde anvendelse
mutatis mutandis. Ud over de i artikel 7, stk. 10, beskrevne
oplysninger skal anmodninger, der fremsættes i henhold til denne artikel,
indeholde følgende:
(i) for så vidt angår anmodninger i medfør af dette stykkes, pkt. (a),
(i), en beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, samt en
redegørelse for de omstændigheder, som den anmodede part påberåber sig, og
som er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at anmode
om en kendelse i medfør af dens nationale lovgivning;
(ii) for så vidt angår anmodninger i medfør af pkt. (a), (ii), en
genpart, der kan anvendes i retten, af en kendelse om konfiskation, som er
udstedt af den begærende part, og som anmodningen er baseret på, samt en
redegørelse for omstændighederne og oplysninger om, i hvilket omfang
kendelsen ønskes fuldbyrdet;
(iii) for så vidt angår anmodninger vedrørende pkt. (b), en redegørelse
for de omstændigheder, som den begærende part påberåber sig, og en
beskrivelse af de handlinger, der ønskes iværksat.
(e) Parterne skal til Generalsekretæren fremsende teksten til de love og
forskrifter, som sætter denne bestemmelse i kraft, samt teksten til enhver
efterfølgende ændring i sådanne love og forskrifter.
(f) Hvis en part vælger at gøre de i dette stykkes pkt. (a) og (b),
omhandlede foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat,
skal denne part betragte denne konvention som det nødvendige og
tilstrækkelige traktatgrundlag.
(g) Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale traktater,
overenskomster og aftaler med henblik på at øge effektiviteten af det
internationale samarbejde i henhold til denne artikel.
5. (a) Udbytte eller formuegoder, der konfiskeres af
en part i medfør af denne artikels stk. 1 eller stk. 4, skal afhændes af den
pågældende part i overensstemmelse med dens nationale lovgivning og
administrative procedurer.
(b) Når en part handler på en anden parts anmodning i medfør af denne
artikel, kan den især overveje at indgå aftaler om:
(i) at bidrage med værdien af et sådant udbytte eller sådanne formuegoder
eller midler fra salget deraf, eller en betydelig del deraf, til
mellemstatslige organer, der har specialiseret sig i at bekæmpe den ulovlige
handel med og misbrug af narkotika og psykotrope stoffer;
(ii) at dele - på permanent basis eller fra sag til sag - udbytte eller
formuegoder, eller midler fra salget deraf med andre parter i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning, administrative procedurer
eller bilaterale eller multilaterale aftaler indgået med henblik herpå.
6. (a) Såfremt udbytte er omsat eller konverteret til
andre formuegoder, skal disse formuegoder kunne gøres til genstand for de i
denne artikel omhandlede foranstaltninger i stedet for udbyttet.
(b) Såfremt udbytte er blandet sammen med formuegoder, der er erhvervet
retmæssigt, skal sådanne formuegoder, uden præjudice for beføjelser
vedrørende konfiskation eller indefrysning, kunne gøres til genstand for
konfiskation op til den anslåede værdi af det udbytte, der er blandet sammen
med andre formuegoder.
(c) Indtægter eller andre midler, der stammer fra:
(i) udbytte;
(ii) formuegoder, som udbyttet er omsat eller konverteret til; eller
(iii) formuegoder, som udbyttet er blandet sammen med, skal ligeledes
være omfattet af de i denne artikel omhandlede forholdsregler på samme måde
og i samme omfang som udbyttet.
7. Enhver part kan overveje at sikre omvendt
bevisbyrde for så vidt angår den lovlige oprindelse af påstået udbytte eller
andre formuegoder, som kan være genstand for konfiskation, i det omfang et
sådant skridt er i overensstemmelse med principperne i dens nationale
lovgivning og karakteren af dens retsforfølgnings- og andre procedureregler.
8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke fortolkes
som præjudicerende for rettigheder, som en godtroende tredjemand måtte have.
9. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om,
at de foranstaltninger, den henviser til, skal defineres og gennemføres i
overensstemmelse med og være undergivet bestemmelserne i en parts nationale
lovgivning.
Artikel 6
Udlevering
1. Denne artikel skal finde anvendelse på de i henhold
til artikel 3, stk. 1, af parterne fastslåede forbrydelser.
2. Enhver forbrydelse, som denne artikel finder
anvendelse på, skal anses for at indgå som en forbrydelse, for hvilken
udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte
eksistere mellem parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne
forbrydelser indgå som forbrydelser, for hvilke udlevering kan finde sted, i
enhver traktat om udlevering, som indgås mellem dem.
3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at
der eksisterer en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en
anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat
med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering
med hensyn til enhver forbrydelse, som denne artikel finder anvendelse på. De
parter, der har brug for detaljeret lovgivning med henblik på at anvende
denne konvention som retsgrundlag for en udlevering, skal overveje at vedtage
den nødvendige lovgivning med henblik herpå.
4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at
der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de forbrydelser,
som denne artikel finder anvendelse på, som forbrydelser, der kan medføre
udlevering.
5. Udlevering er underkastet de betingelser, som er
fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende
udleveringstraktater, herunder også de grunde, under henvisning til hvilke
den anmodede part kan nægte udlevering.
6. Ved behandling af anmodninger, der modtages i
medfør af denne artikel, kan den anmodede stat nægte at efterkomme sådanne
anmodninger, hvis der er vægtige grunde, der giver dens juridiske myndigheder
eller andre kompetente myndigheder anledning til at tro, at opfyldelse deraf
vil fremme en retsforfølgning eller straf af en person på grund af dennes
race, religion, nationalitet eller politiske overbevisning, eller af en af
disse grunde vil være til skade for en person, der er berørt af anmodningen.
7. Parterne skal bestræbe sig på at fremskynde
udleveringsproceduren og forenkle de dermed forbundne beviskrav vedrørende
enhver lovovertrædelse, som denne artikel finder anvendelse på.
8. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale
lovgivning og udleveringstraktater kan den anmodede part, såfremt den finder
det godtgjort, at omstændighederne berettiger dertil, og at sagen haster,
efter opfordring fra den begærende part, tage en person, som ønskes
udleveret, og som opholder sig i dens territorium, i forvaring eller træffe
andre passende forholdsregler for at sikre den pågældendes tilstedeværelse
under udleveringssagen.
9. Uden præjudice for udøvelse af nogen strafferetlig
kompetence i henhold til dens nationale lovgivning, skal en part, inden for
hvis territorium en påstået forbryder befinder sig:
(a) hvis den ikke udleverer den pågældende for en forbrydelse i henhold
til artikel 3, stk. 1, af de i artikel 4, stk. 2, pkt. (a), fastlagte grunde,
forelægge sagen for dens kompetente myndigheder med henblik på
retsforfølgning, med mindre andet aftales med den begærende part;
(b) hvis den ikke udleverer den pågældende for en sådan forbrydelse og
har fastslået sin jurisdiktion vedrørende den pågældende forbrydelse i medfør
af artikel 4, stk. 2, pkt. (b), forelægge sagen for dens kompetente
myndigheder med henblik på retsforfølgning, med mindre andet ønskes af den
begærende part for at bevare dennes retmæssige jurisdiktion.
10. Såfremt en udlevering, der er begæret med henblik
på fuldbyrdelsen af en dom, afvises på grund af, at den pågældende person er
statsborger i den anmodede parts land, skal den anmodede part, hvis der er
hjemmel derfor i dens lovgivning og i overensstemmelse med kravene i dens
lovgivning, efter anmodning fra den begærende part overveje fuldbyrdelsen af
den dom, som er afsagt i henhold til den begærende parts lovgivning, eller
den resterende del deraf.
11. Parterne skal søge at indgå bilaterale og
multilaterale overenskomster for at gennemføre eller øge effektiviteten af
udleveringer.
12. Parterne kan overveje at indgå bilaterale eller
multilaterale overenskomster enten som ad hoc- overenskomster eller
generelle overenskomster om overførelse til deres land af personer, der er
idømt fængsel eller andre former for frihedsberøvelse for forbrydelser, som
denne artikel finder anvendelse på, med henblik på, at de pågældende kan
afsone resten af straffen der.
Artikel 7
Gensidig retshjælp
1. Parterne skal i medfør af denne artikel i videst
muligt omfang yde hinanden gensidig retshjælp i forbindelse med
efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med forbrydelser
som fastslået i medfør af artikel 3, stk. 1.
2. Den gensidige retshjælp, der kan ydes i henhold til
denne artikel, kan begæres til ethvert af følgende formål:
(a) optagelse af vidneudsagn eller udtalelser fra personer;
(b) forkyndelse af juridiske dokumenter;
(c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser;
(d) undersøgelse af genstande og steder;
(e) tilvejebringelse af oplysninger og bevismidler;
(f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede genparter af
relevante dokumenter og registre, herunder bankudskrifter, økonomiske
oplysninger samt selskabs- og forretningsoplysninger;
(g) identifikation eller opsporing af udbytte, formuegoder, hjælpemidler
eller andre genstande til bevisformål.
3. Parterne kan yde hinanden enhver anden form for
gensidig retshjælp, der er tilladt i henhold til den anmodede parts nationale
lovgivning.
4. Efter anmodning skal parterne - i det omfang, det
er i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis - lette eller
fremme tilstedeværelsen af eller adgangen til personer, herunder personer,
der er i varetægt, som indvilliger i at bistå ved efterforskning eller
deltage i retssager.
5. En part kan ikke afslå at yde gensidig retshjælp i
henhold til denne artikel under påberåbelse af bankhemmelighed.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke
præjudicere forpligtelser i henhold til nogen anden traktat, hverken
bilateral eller multilateral, som - helt eller delvis - regulerer eller vil
komme til at regulere gensidig retshjælp i straffesager.
7. Stk. 8 til 19 i denne artikel finder anvendelse på
anmodninger, der afgives i henhold til denne artikel, såfremt de pågældende
parter ikke er bundet af en traktat vedrørende gensidig retshjælp. Såfremt
parterne er bundet af en sådan traktat, finder de tilsvarende bestemmelser i
den pågældende traktat anvendelse, med mindre parterne i stedet aftaler at
anvende stk. 8 til 19 i denne artikel.
8. Parterne skal udpege en myndighed, eller om
fornødent, myndigheder, der skal have ansvar for og bemyndigelse til at
efterkomme anmodninger om gensidig retshjælp eller til at oversende dem til
de kompetente myndigheder med henblik på efterkommelse heraf.
Generalsekretæren underrettes om den eller de myndigheder, der udpeges til
dette formål. Oversendelse af anmodninger om gensidig retshjælp og enhver
meddelelse i denne forbindelse skal effektueres mellem myndigheder, der
udpeges af parterne; dette krav skal være uden præjudice for en parts ret til
at kræve, at sådanne anmodninger og meddelelser rettes ad diplomatisk vej og,
i hastesager, såfremt parterne er enige herom, gennem Den internationale
Kriminalpolitiorganisation (Interpol), hvis det er muligt.
9. Anmodninger skal fremsættes skriftligt på et sprog,
der kan accepteres af den anmodede part. Generalsekretæren underrettes om det
eller de sprog, der kan accepteres af den enkelte part. I hastesager, og
såfremt parterne er enige herom, kan anmodninger fremsættes mundtligt, men
skal straks bekræftes skriftligt.
10. Anmodninger om gensidig retshjælp skal indeholde:
(a) den begærende myndigheds identitet;
(b) genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller
retssag, som anmodningen vedrører, samt navn på og virkeområdet for den
myndighed, der står for denne efterforskning, retsforfølgning eller retssag;
(c) et resume af de relevante kendsgerninger, undtagen i tilfælde af
anmodninger med henblik på forkyndelse af juridiske dokumenter;
(d) en beskrivelse af den bistand, der søges, og nærmere oplysninger om
enhver særlig procedure, som den begærende part ønsker fulgt;
(e) om muligt, identitet, opholdssted og nationalitet for så vidt angår
enhver involveret person;
(f) det formål, hvortil bevismateriale, oplysninger eller andre skridt
ønskes indhentet eller foretaget.
11. Den anmodede part kan anmode om yderligere
oplysninger, når det skønnes nødvendigt for efterkommelsen af anmodningen i
overensstemmelse med dens nationale lovgivning, eller når dette kan lette en
sådan efterkommelse.
12. En anmodning skal efterkommes i overensstemmelse
med den anmodede parts nationale lovgivning og, i det omfang det ikke strider
imod den anmodede parts nationale lovgivning, og hvor det er muligt, i
overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i anmodningen.
13. Den begærende part må ikke viderebringe eller
bruge andre oplysninger eller bevismateriale, der er tilstillet den af den
anmodede part i efterforskninger, retsforfølgninger eller retssager, end de,
der er anført i anmodningen, uden den anmodede parts forudgående samtykke.
14. Den begærende part kan kræve, at den anmodede part
behandler anmodningens indhold og emne fortroligt, bortset fra i det omfang
det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part
ikke kan efterkomme kravet om fortrolighed, skal den straks underrette den
begærende part herom.
15. Begæring om gensidig retshjælp kan afslås:
(a) såfremt anmodningen ikke fremsættes i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne artikel;
(b) såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af anmodningen vil
kunne krænke dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre
væsentlige interesser;
(c) såfremt den anmodede parts myndigheder i medfør af den nationale
lovgivning ville være afskåret fra at udføre den handling, der anmodes om, i
forbindelse med enhver lignende forbrydelse, såfremt denne havde været
genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for dens
egen jurisdiktion;
(d) såfremt det ville stride imod den anmodede parts retssystem
vedrørende gensidig retshjælp at efterkomme anmodningen.
16. Ethvert afslag på gensidig retshjælp skal
begrundes.
17. Gensidig retshjælp kan udsættes af den anmodede
part med den begrundelse, at den vanskeliggør en igangværende efterforskning,
retsforfølgning eller retssag. I sådanne tilfælde skal den anmodede part
konsultere den begærende part med henblik på at beslutte, om bistanden
alligevel kan ydes under hensyn til sådanne vilkår og betingelser, som den
anmodede part skønner nødvendige.
18. Et vidne, en ekspert eller enhver anden person,
der indvilliger i at aflægge vidneudsagn i en retssag eller bistå ved
efterforskning, retsforfølgning eller en retssag inden for den begærende
parts territorium, skal ikke retsforfølges, tilbageholdes, straffes eller
underkastes nogen begrænsning i sin personlige frihed inden for dette
territorium for så vidt angår handlinger, undladelser eller domfældelse forud
for hans afrejse fra den anmodede parts område. Et sådant frit lejde ophører,
når vidnet, eksperten eller en anden person i en periode på femten på
hinanden følgende dage eller en anden periode, der er aftalt mellem parterne,
fra den dato, hvor han officielt er blevet underrettet om, at hans
tilstedeværelse ikke længere er påkrævet for domsmyndighederne, har haft
mulighed for at forlade territoriet, men ikke desto mindre frivilligt er
forblevet inden for territoriet, eller frivilligt er vendt tilbage dertil
efter at have forladt det.
19. Almindelige omkostninger i forbindelse med
efterkommelse af en anmodning afholdes af den anmodede part, med mindre de
pågældende parter aftaler andet. Såfremt udgifter af væsentlig eller
ekstraordinær karakter er eller vil være påkrævet for at efterkomme
anmodningen, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at fastsætte
vilkår og betingelser for efterkommelse af anmodningen, samt på hvilken måde
omkostningerne skal afholdes.
20. Parterne skal i det omfang, det måtte være
nødvendigt, overveje muligheden af at indgå bi- eller multilaterale
overenskomster eller ordninger, der kan tjene til at fremme formålet med og
realisere eller forstærke denne artikels bestemmelser.
Artikel 8
Overførelse af retsforfølgning
Parterne skal overveje muligheden af at overføre strafferetlig forfølgning
vedrørende forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, til hinanden i
tilfælde, hvor en sådan overførelse findes at være fremmende for en korrekt
retspleje.
Artikel 9
Andre former for samarbejde og uddannelse
1. Parterne skal samarbejde tæt med hinanden, i
overensstemmelse med deres nationale retslige og administrative systemer, med
henblik på at øge effektiviteten af retshåndhævende foranstaltninger til
bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. De skal i
særdeleshed, på grundlag af bilaterale eller multilaterale overenskomster
eller ordninger:
(a) oprette og opretholde kommunikationskanaler mellem deres kompetente
organer og tjenestegrene med henblik på at fremme en sikker og hurtig
udveksling af oplysninger vedrørende alle aspekter af forbrydelser i henhold
til artikel 3, stk. 1, herunder, såfremt parterne skønner det påkrævet,
forbindelser til andre former for kriminel virksomhed,
(b) samarbejde med hinanden i forbindelse med gennemførelse af
undersøgelser i forbindelse med forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,
og som er af international karakter, vedrørende:
(i) identitet, færden og virksomhed for så vidt angår personer, der er
mistænkt for at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk.
1,
(ii) bevægelser af udbytte og formuegoder, der er resultatet af begåelse
af sådanne forbrydelser,
(iii) bevægelser af narkotika, psykotrope stoffer, stoffer omfattet af
tabel I og tabel II til denne Konvention samt hjælpemidler eller andet, der
anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse af sådanne
forbrydelser,
(c) i påkommende tilfælde, og såfremt det ikke strider imod national
lovgivning, oprette fælles arbejdsgrupper, under hensyntagen til behovet for
at beskytte sikkerheden for personer og operationer, med henblik på at
gennemføre bestemmelserne i dette stykke. Enhver parts embedsmænd, der måtte
deltage i disse grupper, skal optræde som værende bemyndiget af de rette
myndigheder hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted; i
alle sådanne tilfælde skal de involverede parter sikre sig, at suveræniteten
hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted, respekteres
fuldt ud;
(d) i påkommende tilfælde tilvejebringe nødvendige kvanta af stoffer til
undersøgelsesmæssige og efterforskningsmæssige formål;
(e) lette et effektivt samarbejde mellem deres kompetente organer og
tjenestegrene og fremme udveksling af personale og andre eksperter, herunder
udstationering af forbindelsesofficerer.
2. Hver part skal, i nødvendigt omfang, iværksætte,
udvikle og forbedre særlige uddannelsesprogrammer for dens retshåndhævende og
andet personale, herunder toldpersonale, som er beskæftiget med bekæmpelse af
forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne programmer skal i
særdeleshed omfatte:
(a) metoder, der anvendes til afsløring og bekæmpelse af forbrydelser i
henhold til artikel 3, stk. 1;
(b) veje og fremgangsmåder, der anvendes af personer, som mistænkes for
at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, særlig i
transitlande, samt passende modforanstaltninger;
(c) overvågning af import og eksport af narkotika, psykotrope stoffer og
stoffer omfattet af tabel I og tabel II,
(d) afsløring og overvågning af bevægelser af udbytte og formuegoder
opnået i forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3,
stk. 1, samt af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer omfattet af tabel I
og tabel II samt hjælpemidler, der anvendes eller påtænkes anvendt i
forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,
(e) metoder, der anvendes til at overføre, skjule eller tilsløre sådant
udbytte, formuegoder og hjælpemidler;
(f) indsamling af bevismateriale;
(g) kontrolmetoder i frihandelsområder og frihavne;
(h) moderne retshåndhævelsesmetoder.
3. Parterne skal bistå hinanden med at planlægge og
gennemføre forsknings- og uddannelsesprogrammer med henblik på at dele
ekspertise på de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og i
denne forbindelse også, når det er hensigtsmæssigt, anvende regionale og
internationale konferencer og seminarer til at fremme samarbejde og stimulere
drøftelsen af problemer af gensidig interesse, herunder transitlandes særlige
problemer og behov.
Artikel 10
Internationalt samarbejde og bistand til transitlande
1. Parterne skal samarbejde, direkte eller gennem
kompetente internationale eller regionale organisationer, om i muligt omfang
at bistå og støtte transitlande og, i særdeleshed, udviklingslande, der har
behov for sådan bistand og støtte, gennem programmer for teknisk samarbejde
vedrørende forbud og andre beslægtede aktiviteter.
2. Parterne skal forpligte sig, direkte eller gennem
kompetente internationale eller regionale organisationer, til at yde
økonomisk bistand til sådanne transitlande med henblik på at udvide og styrke
den infrastruktur, der er nødvendig for en effektiv kontrol med og
forebyggelse af ulovlig handel.
3. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale
overenskomster eller ordninger med henblik på at øge effektiviteten af
internationalt samarbejde i henhold til denne artikel og kan overveje
finansielle ordninger i denne forbindelse.
Artikel 11
Kontrollerede leverancer
1. Såfremt det er tilladt i henhold til de
grundlæggende principper i deres respektive nationale retssystemer, skal
parterne træffe de nødvendige foranstaltninger inden for deres muligheder med
henblik på at tillade passende brug af kontrolleret leverance på
internationalt niveau, på grundlag af gensidigt indgåede overenskomster eller
ordninger, med henblik på at identificere personer, der er indblandet i
forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og tage retslige skridt over
for dem.
2. Beslutninger om at anvende kontrolleret leverance
træffes konkret i de enkelte tilfælde, og der kan, om nødvendigt, tages
hensyn til finansielle ordninger og aftaler med hensyn til de berørte parters
udøvelse af jurisdiktion.
3. Ulovlige forsendelser, i forbindelse med hvilke der
tillades kontrolleret leverance, kan med de berørte parters tilladelse
standses og tillades at fortsætte med de narkotiske eller psykotrope stoffer
intakte eller fjernet eller helt eller delvis erstattet.
Artikel 12
Stoffer der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika
eller psykotrope stoffer
1. Parterne skal træffe de foranstaltninger, de
skønner hensigtsmæssige, for at forhindre spredning af stoffer omfattet af
tabel I og tabel II, der anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller
psykotrope stoffer, og skal samarbejde med hinanden herom.
2. Såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af
oplysninger, der efter dens eller dets mening vil kræve, at et stof optages i
tabel I eller tabel II, skal den eller det underrette Generalsekretæren herom
og overgive ham oplysninger til støtte for underretningen. Den i denne
artikels stk. 2 til 7 beskrevne procedure skal også finde anvendelse, såfremt
en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, som berettiger, at et
stof slettes fra tabel I eller tabel II eller for overførsel af et stof fra
den ene tabel til den anden.
3. Generalsekretæren skal sende en sådan underretning,
og alle oplysninger, som han finder relevante, til parterne, Kommissionen, og
- såfremt underretning indgives af en part - til Udvalget. Parterne skal
sende deres kommentarer til underretningen til Generalsekretæren sammen med
alle supplerende oplysninger, som måtte bistå Udvalget i at foretage en
vurdering og Kommissionen i at nå frem til en afgørelse.
4. Såfremt Udvalget, under hensyntagen til omfanget,
betydningen og udbredelsen af den lovlige brug af stoffet samt muligheden for
og den lethed, hvormed alternative stoffer kan anvendes både til lovlige
formål og til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,
finder:
(a) at stoffet hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika
eller psykotrope stoffer,
(b) at omfanget og udbredelsen af den ulovlige fremstilling af et
narkotisk eller psykotropt stof skaber alvorlige sundhedsmæssige eller
sociale problemer for offentligheden, således at internationale
foranstaltninger er påkrævede, skal det forelægge Kommissionen en vurdering
af stoffet, herunder de mulige konsekvenser af at føje stoffet til enten
tabel I eller tabel II, for så vidt angår både lovlig brug og ulovlig
fremstilling heraf, sammen med henstillinger om eventuelle
overvågningsforanstaltninger, som måtte være hensigtsmæssige i lyset af dets
vurdering.
5. Under hensyntagen til kommentarer afgivet af
parterne og til kommentarer og anbefalinger fra Udvalget, hvis vurdering skal
være bestemmende for så vidt angår videnskabelige spørgsmål, og tillige under
behørig hensyntagen til enhver anden relevant faktor, kan Kommissionen med to
tredjedeles flertal blandt medlemmerne beslutte at placere et stof i tabel I
eller tabel II.
6. Enhver afgørelse, som Kommissionen træffer i medfør
af denne artikel, skal af Generalsekretæren fremsendes til alle stater og
andre enheder, som er eller er berettiget til at blive parter i henhold til
denne Konvention, og til Udvalget. En sådan afgørelse får fuld gyldighed for
hver enkelt stat et hundrede og firs dage efter datoen for en sådan
meddelelse.
7. (a) Afgørelser truffet af Kommissionen i henhold
til denne artikel kan tages op til fornyet vurdering af Rådet efter anmodning
fra en part indgivet inden et hundrede og firs dage efter datoen for
meddelelsen om afgørelsen. Anmodningen om en fornyet vurdering skal sendes
til Generalsekretæren sammen med alle relevante oplysninger, hvorpå
anmodningen er baseret.
(b) Generalsekretæren skal fremsende kopi af anmodningen om en fornyet
vurdering samt relevante oplysninger til Kommissionen, Udvalget og alle
parterne med opfordring til at fremsætte deres kommentarer inden for halvfems
dage. Alle kommentarer, der modtages, skal forelægges Rådet til behandling.
(c) Rådet kan fastholde eller omgøre Kommissionens afgørelse.
Underretning om Rådets afgørelse skal fremsendes til alle stater og andre
enheder, der er eller er berettiget til at blive parter i henhold til denne
Konvention, til Kommissionen og til Udvalget.
8. (a) Uden præjudice for de almindelige bestemmelser,
der er indeholdt i denne artikels stk. 1 og bestemmelserne i
1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, skal
parterne træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige med
henblik på at overvåge fremstilling og distribution af stofferne i tabel I og
tabel II, der finder sted inden for deres territorium.
(b) I denne forbindelse kan parterne:
(i) kontrollere alle personer og virksomheder, der er involveret i
fremstilling og distribution af sådanne stoffer;
(ii) med licens kontrollere foretagender og lokaliteter, hvor en sådan
fremstilling eller distribution finder sted;
(iii) kræve, at licensindehavere får tilladelse til at udføre ovennævnte
operationer;
(iv) forhindre ophobning af sådanne stoffer i producenters og
distributørers besiddelse ud over de kvanta, der er nødvendige for normal
forretningsdrift og de gældende markedsforhold.
9. Hver enkelt part skal med hensyn til stofferne i
tabel I og tabel II træffe følgende foranstaltninger:
(a) indføre og opretholde et system til overvågning af international
handel med stofferne i tabel I og tabel II med henblik på at fremme
identifikation af mistænkelige transaktioner. Sådanne overvågningssystemer
skal anvendes i tæt samarbejde med producenter, importører, eksportører,
grossister og detailhandlere, der skal informere de kompetente myndigheder om
mistænkelige ordrer og transaktioner,
(b) sikre beslaglæggelse af ethvert stof i tabel I eller tabel II,
såfremt der er tilstrækkeligt bevis for, at det er til anvendelse i
forbindelse med ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,
(c) snarest muligt underrette de berørte parters kompetente myndigheder
og tjenestegrene, såfremt der er grund til at antage at import, eksport,
eller transit af et stof i tabel I eller tabel II er beregnet til ulovlig
fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, herunder i særdeleshed
oplysninger om betalingsmidler og andre væsentlige elementer, som førte til
denne antagelse,
(d) kræve, at import- og eksportforsendelser mærkes og dokumenteres på
passende måde. Handelsdokumenter, som for eksempel fakturaer,
ladningsmanifester, toldpapirer, transport- og andre forsendelsesdokumenter,
skal omfatte navnene, som givet i tabel I og tabel II, på de stoffer, der
importeres eller eksporteres, det kvantum, der importeres eller eksporteres,
samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt de kendes, på
modtageren af forsendelsen,
(e) sikre, at de dokumenter, der henvises til i dette stykkes pkt. (d),
opbevares i en periode på mindst 2 år og kan stilles til rådighed for
undersøgelse af de kompetente myndigheder.
10. (a) Ud over bestemmelserne i stk. 9 og efter
anmodning til Generalsekretæren fra en part, der har en interesse heri, skal
enhver part, fra hvis territorium et stof i tabel I eksporteres, sikre, at
følgende oplysninger, før en sådan eksport, afgives af dens kompetente
myndigheder til de kompetente myndigheder i importlandet:
(i) navn og adresse på eksportøren og importøren og, såfremt de kendes,
på modtageren af forsendelsen;
(ii) navnet på stoffet i tabel I;
(iii) det kvantum, der eksporteres;
(iv) forventet indførselssted og forventet afsendelsesdato;
(v) enhver anden oplysning, som parterne har indgået indbyrdes aftale om.
(b) En part kan vedtage strengere eller mere skærpede
kontrolforanstaltninger end dem, der er fastsat i dette stykke, såfremt
sådanne foranstaltninger efter dens mening er ønskelige eller nødvendige.
11. Såfremt en part giver oplysninger til en anden
part i henhold til denne artikels stk. 9 og 10, kan den part, der giver
sådanne oplysninger, kræve, at den part, der modtager dem, skal behandle
enhver handels-, forretnings-, kommerciel- eller erhvervsmæssig hemmmelighed
eller forretningsgang fortroligt.
12. Hver part skal årligt - i den form og på den måde,
der er foreskrevet af Udvalget, samt på de af dette til rådighed stillede
formularer - tilstille Udvalget oplysninger vedrørende:
(a) de mængder stoffer i tabel I og tabel II, der er beslaglagt, og,
såfremt bekendt disses oprindelsesland,
(b) ethvert stof, der ikke er omfattet af tabel I og tabel II, der
identificeres som havende været anvendt i forbindelse med ulovlig
fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, og som parten finder
tilstrækkeligt betydningsfuldt til at blive bragt til Udvalgets kendskab,
(c) metoder til omdirigering og ulovlig fremstilling.
13. Udvalget skal årligt rapportere til Kommissionen
om gennemførelsen af denne artikel, og Kommissionen skal regelmæssigt
underkaste tabel I og tabel II's tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed
fornyet revision.
14. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse på farmaceutiske præparater eller andre præparater indeholdende
stoffer fra tabel I og tabel II, der er sammensat på en sådan måde, at disse
stoffer ikke nemt kan anvendes eller udvindes ved hjælp af let tilgængelige
midler.
Artikel 13
Materialer og udstyr
Parterne skal træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige,
med henblik på at forhindre handel med og ulovlig spredning af materialer og
udstyr til ulovlig produktion eller fremstilling af narkotika og psykotrope
stoffer og skal samarbejde herom.
Artikel 14
Foranstaltninger med henblik på at afskaffe dyrkning af narkotiske
planter og på at eliminere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og
psykotrope stoffer
1. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne
konvention af parterne, må ikke være mindre vidtgående end de bestemmelser,
dels vedrørende afskaffelsen af ulovlig dyrkning af planter, der indeholder
narkotika og psykotrope stoffer, dels vedrørende eliminering af ulovlig
efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer, der er indeholdt i
bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og
1971-Konventionen.
2. Hver part skal træffe passende foranstaltninger for
at forhindre ulovlig dyrkning af og for at udrydde planter, der indeholder
narkotika eller psykotrope stoffer, som for eksempel opiumvalmuer, kokabuske
og hampeplanter, og som dyrkes ulovligt inden for dens territorium. De
foranstaltninger, der træffes, skal respektere grundlæggende
menneskerettigheder og tage behørigt hensyn til traditionelt lovligt brug,
hvor der er historisk bevis for et sådant brug, samt til beskyttelse af
miljøet.
3. (a) Parterne kan samarbejde med henblik på at øge
effektiviteten af udryddelsesbestræbelserne. Et sådant samarbejde kan, bl.a.
omfatte støtte, hvor påkrævet, til integreret landbrugsmæssig udvikling, der
medfører økonomisk levedygtige alternativer til ulovlig dyrkning. Faktorer
som adgang til markeder, de til rådighed stående ressourcer og de gældende
socio-økonomiske forhold bør tages i betragtning, før sådanne
landbrugsmæssige programmer gennemføres. Parterne kan aftale andre passende
foranstaltninger vedrørende samarbejde.
(b) Parterne skal også fremme udveksling af videnskabelige og tekniske
oplysninger og gennemførelse af forskning vedrørende udryddelse.
(c) Når de har fælles grænser, skal parterne søge at samarbejde om
bekæmpelsesprogrammer inden for deres respektive områder langs disse grænser.
4. Parterne skal vedtage passende foranstaltninger med
det formål at eliminere eller reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika
og psykotrope stoffer med henblik på at mindske menneskelige lidelser og
eliminere økonomiske incitamenter til ulovlig handel. Disse foranstaltninger
kan, bl.a. være baseret på henstillinger fra De Forenede Nationer, FN's
særorganisationer, såsom WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og andre
kompetente internationale organisationer på den »Comprehensive
Multidisciplinary Outline« (den omfattende tværfaglige strategi), der
blev vedtaget af den Internationale Konference vedrørende stofmisbrug og
ulovlig handel, der blev afholdt i 1987, således som den gælder for statslige
og ikke-statslige organer og private initiativer med hensyn til forebyggelse,
behandling og revalidering. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale
overenskomster eller ordninger med henblik på at eliminere eller reducere
ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer.
5. Parterne kan også træffe de nødvendige
foranstaltninger med hensyn til hurtig destruktion eller lovlig bortskaffelse
af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og tabel II, der er
blevet beslaglagt eller konfiskeret, og med hensyn til at tillade at behørigt
dokumenterede nødvendige mængder af sådanne stoffer anvendes som bevis.
Artikel 15
Kommercielle fragtførere
1. Parterne skal træffe passende foranstaltninger for
at sikre, at transportmidler, der drives af kommercielle fragtførere ikke
anvendes til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne
foranstaltninger kan omfatte særlige ordninger med kommercielle fragtførere.
2. Enhver part skal kræve, at kommercielle fragtførere
tager rimelige forholdsregler for at forhindre anvendelse af deres
transportmidler til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1.
Sådanne forholdsregler kan omfatte:
(a) Såfremt en kommerciel fragtførers hovedkontor er hjemmehørende inden
for partens territorium:
(i) uddannelse af personale i at identificere mistænkelige forsendelser
eller personer;
(ii) fremme af personalets retskaffenhed;
(b) Såfremt en kommerciel fragtfører opererer inden for partens
territorium:
(i) forudgående fremlæggelse af ladningsmanifester, når dette er muligt;
(ii) anvendelse af ikke-manipulerbare, individuelt kontrollable
forseglinger af transportbeholdere;
(iii) rapportering til de relevante myndigheder, hurtigst muligt, af alle
mistænkelige omstændigheder, der kan stå i forbindelse med begåelsen af
forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1.
3. Enhver part skal stræbe efter at sikre, at
kommercielle fragtførere og de relevante myndigheder ved ind- og
udførselssteder samt andre toldkontrolområder samarbejder med henblik på at
forhindre uvedkommende adgang til transportmidler og last samt på at
gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger.
Artikel 16
Handelsdokumenter og mærkning af eksportvarer
1. Enhver part skal kræve, at lovlig udførsel af
narkotika og psykotrope stoffer dokumenteres på behørig vis. Ud over kravene
om dokumentation i henhold til artikel 31 i 1961-Konventionen, artikel 31 i
den ændrede 1961-Konvention og artikel 12 i 1971-Konventionen, skal
handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester, told-, transport- og
andre forsendelsesdokumenter indeholde navnene på de narkotiske og psykotrope
stoffer, der eksporteres som anført i de respektive bilag til
1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, det
kvantum, der eksporteres, samt navn og adresse på eksportøren, importøren,
og, såfremt det kendes, på modtageren af forsendelsen.
2. Enhver part skal kræve, at forsendelser af
narkotika og psykotrope stoffer, der eksporteres, ikke mærkes vildledende.
Artikel 17
Ulovlig transport til søs
1. Parterne skal samarbejde i videst muligt omfang med
henblik på at bekæmpe ulovlig transport til søs i overensstemmelse med
international havret.
2. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at
et fartøj, der fører dens flag eller ikke fører noget flag eller
registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan kræve bistand fra
andre parter med henblik på at forhindre dets anvendelse til dette formål. De
parter, der anmodes herom, skal yde en sådan bistand inden for de muligheder,
der er til rådighed for dem.
3. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at
et fartøj, der udøver retten til fri sejlads i overensstemmelse med
international ret, og som fører en anden parts flag eller registreringsmærke,
er involveret i ulovlig transport, kan underrette flagstaten herom, kræve
bekræftelse af registrering og, i tilfælde af bekræftelse, kræve tilladelse
fra flagstaten til at træffe passende foranstaltninger over for fartøjet.
4. I henhold til stk. 3 eller i overensstemmelse med
gældende traktater mellem dem eller i overensstemmelse med enhver anden
overenskomst eller ordning indgået mellem disse parter, kan flagstaten give
den begærende part tilladelse til, bl.a.:
(a) at borde skibet;
(b) at ransage skibet;
(c) såfremt der findes bevis på meddelagtighed i ulovlig transport, at
træffe passende foranstaltninger med hensyn til fartøjet, personer og last om
bord.
5. Såfremt der træffes foranstaltninger i medfør af
denne artikel, skal de berørte parter tage behørigt hensyn til nødvendigheden
af ikke at bringe sikkerheden for menneskeliv på søen samt skibets og lastens
sikkerhed i fare eller præjudicere flagstatens eller enhver anden berørt
stats kommercielle og lovlige interesser.
6. Flagstaten kan, i overensstemmelse med dens
forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 1, gøre sin tilladelse
betinget af vilkår, der fastsættes ved indbyrdes aftale mellem den og den
begærende part, herunder vilkår vedrørende ansvar.
7. Med henblik på de formål, der er omhandlet i denne
artikels stk. 3 og 4, skal en part reagere hurtigt på en anmodning fra en
anden part for at fastslå, om et fartøj, der fører dens flag, har ret til at
gøre dette, samt på anmodninger om tilladelse i henhold til stk. 3. Enhver
part skal på det tidspunkt, den bliver part i denne Konvention, udpege en
myndighed eller, om nødvendigt, myndigheder til at modtage og svare på
sådanne anmodninger. Der skal gennem Generalsekretæren gives underretning om
en sådan udpegelse til alle andre parter inden for en måned efter udpegelsen.
8. En part, der har taget skridt i medfør af denne
artikel, skal straks underrette den pågældende flagstat om resultaterne af
sådanne skridt.
9. Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller
regionale overenskomster eller ordninger med henblik på at gennemføre eller
øge effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel.
10. Handlinger i henhold til denne artikels stk. 4
skal kun udføres af krigsskibe eller militære fly eller andre skibe eller
fly, der er tydeligt mærket, og som kan identificeres som værende i statens
tjeneste og bemyndiget i så henseende.
11. Enhver handling, der iværksættes i henhold til
denne artikel, skal tage behørigt hensyn til nødvendigheden af ikke at
indgribe i eller anfægte kyststaters rettigheder og forpligtelser og udøvelse
af jurisdiktion i overensstemmelse med international havret.
Artikel 18
Frihandelsområder og frihavne
1. Parterne skal iværksætte foranstaltninger til
bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i
tabel I og tabel II inden for frihandelsområder og i frihavne, der ikke er
mindre vidtgående end dem, der finder anvendelse inden for andre dele af
deres territorier.
2. Parterne skal bestræbe sig på:
(a) at overvåge varers og personers bevægelser inden for
frihandelsområder og i frihavne og skal i den forbindelse bemyndige de
kompetente myndigheder til at undersøge laster og ind- og udgående fartøjer,
herunder lystbåde og fiskefartøjer, samt luftfartøjer og motorkøretøjer,
samt, hvis det er hensigtsmæssigt, til at visitere besætningsmedlemmer,
passagerer og undersøge deres bagage,
(b) at indføre og opretholde et system til afsløring af forsendelser, der
mistænkes for at indeholde narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I
og tabel II, der passerer ind og ud af frihandelsområder og frihavne,
(c) at indføre og opretholde med overvågningssystemer i havne- og
dokområder og i lufthavne og ved grænsekontrolsteder i frihandelsområder og
frihavne.
Artikel 19
Anvendelse af postsystemet
1. I overensstemmelse med deres forpligtelser i
henhold til Verdenspostunionens konventioner og i overensstemmelse med
grundlæggende principper i deres nationale retssystemer skal parterne vedtage
foranstaltninger til bekæmpelse af anvendelse af postsystemet til ulovlig
handel og samarbejde med hinanden herom.
2. De i denne artikels stk. 1 omhandlede
foranstaltninger skal især omfatte:
(a) koordineret aktion med henblik på at forhindre og bekæmpe anvendelse
af postsystemet til ulovlig handel;
(b) indførelse og opretholdelse gennem bemyndiget retshåndhævende
personale af efterforsknings- og kontrolsystemer udformet med henblik på at
afsløre ulovlige postforsendelser af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer
i tabel I og tabel II;
(c) lovgivningsforanstaltninger med henblik på at muliggøre anvendelsen
af passende forholdsregler til at sikre de for retsforfølgning nødvendige
beviser.
Artikel 20
Oplysninger, der skal afgives af parterne
1. Parterne skal gennem Generalsekretæren afgive
oplysninger til Kommissionen om, hvorledes denne konvention fungerer inden
for deres territorier og i særdeleshed:
(a) teksten til love og forskrifter, der er vedtaget med henblik på at
gennemføre denne konvention,
(b) nærmere oplysninger om tilfælde af ulovlig handel inden for deres
jurisdiktion, som de finder af betydning på grund af afsløringen af nye
tendenser, de involverede mængder, de kilder, hvorfra stofferne kommer, eller
de metoder, der anvendes af de involverede personer.
2. Parterne skal afgive disse oplysninger på den måde
og på de tidspunkter, som Kommissionen måtte kræve.
Artikel 21
Kommissionens opgaver
Kommissionen er bemyndiget til at behandle alle spørgsmål, der har
relation til denne konventions formål og i særdeleshed:
(a) skal Kommissionen, på grundlag af de oplysninger, der forelægges den
i medfør af artikel 20, tage konventionens virkemåde op til revision,
(b) kan Kommissionen fremsætte forslag og generelle henstillinger baseret
på undersøgelse af de oplysninger, den har modtaget fra parterne,
(c) kan Kommissionen henlede Udvalgets opmærksomhed på ethvert spørgsmål,
som kan være relevant for Udvalgets opgaver,
(d) skal Kommissionen, vedrørende ethvert spørgsmål, der henvises til den
af Udvalget i henhold til artikel 22, stk. 1, pkt. (b), træffe de
foranstaltninger, som den skønner hensigtsmæssige,
(e) kan Kommissionen, i overensstemmelse med de procedurer, der er
fastlagt i artikel 22, ændre tabel I og tabel II,
(f) kan Kommissionen henlede ikke-parters opmærksomhed på beslutninger og
henstillinger, som den vedtager i henhold til denne konvention, med henblik
på, at de kan overveje at træffe foranstaltninger i overensstemmelse dermed.
Artikel 22
Udvalgets opgaver
1. Uden præjudice for Kommissionens opgaver i henhold
til artikel 21 og uden præjudice for Udvalgets og Kommissionens opgaver i
henhold til 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention samt
1971-Konventionen:
(a) kan Udvalget, såfremt det - på grundlag af dets undersøgelse af
oplysninger, som er til rådighed for det, for Generalsekretæren eller for
Kommissionen, eller af oplysninger, der er meddelt af FN'organer - har grund
til at tro, at formålene med denne konvention i spørgsmål, der falder ind
under dets kompetence, ikke opfyldes, anmode en part eller flere parter om at
fremlægge relevante oplysninger,
(b) for så vidt angår artikel 12, 13 og 16:
(i) kan Udvalget - efter at have iværksat forholdsregler i henhold til
denne artikels pkt. (a), og såfremt det er overbevist om nødvendigheden heraf
- opfordre den berørte part til at vedtage de foranstaltninger til
afhjælpning heraf, som det efter omstændighederne finder nødvendige for
gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 12, 13 og 16,
(ii) skal Udvalget - forud for iværksættelse af aktioner i henhold til
(iii) nedenfor - behandle dets kommunikationer med den berørte part
fortroligt i henhold til ovenstående punkter,
(iii) kan Udvalget - hvis det finder, at den berørte part ikke har
truffet de foranstaltninger til afhjælpning, som den er blevet opfordret til
at træffe i henhold til dette punkt, henlede parternes, Rådets og
Kommissionens opmærksomhed på sagen. Enhver rapport, der offentliggøres af
Udvalget i henhold til dette punkt, skal også indeholde den berørte parts
synspunkter, såfremt denne anmoder herom.
2. Enhver part skal opfordres til at være
repræsenteret ved et møde i Udvalget, hvor et spørgsmål af direkte interesse
for den pågældende part behandles i henhold til denne artikel.
3. Såfremt en beslutning, der træffes af Udvalget i
henhold til denne artikel, ikke er enstemmig, skal mindretallets synspunkter
anføres.
4. Udvalgets afgørelser i henhold til denne artikel
træffes med totredjedeles flertal blandt det samlede antal medlemmer af
Udvalget.
5. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver i
henhold til denne artikels pkt. 1 (a), skal Udvalget sikre fortroligheden af
alle oplysninger, som måtte komme i dets besiddelse.
6. Udvalgets ansvar i henhold til denne artikel skal
ikke gælde for så vidt angår traktater eller overenskomster, indgået mellem
parterne i overensstemmelse med denne Konventions bestemmelser.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde
anvendelse på tvister mellem parterne, der falder ind under bestemmelserne i
artikel 32.
Artikel 23
Udvalgets beretninger
1. Udvalget skal udarbejde en årlig beretning om dets
arbejde, der indeholder en analyse af de oplysninger, der står til dets
rådighed, og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, en redegørelse for eventuelle
forklaringer, der er afgivet eller afkrævet af parter, samt eventuelle
bemærkninger og henstillinger, som Udvalget ønsker at fremsætte. Udvalget kan
udarbejde eventuelle yderligere beretninger, som det finder nødvendige.
Beretningerne skal forelægges Rådet gennem Kommissionen, som kan fremsætte de
kommentarer hertil, som den finder passende.
2. Udvalgets beretninger skal videresendes til
parterne, og de skal derefter offentliggøres af Generalsekretæren. Parterne
skal tillade ubegrænset distribution deraf.
Artikel 24
Anvendelse af strengere forholdsregler end de, der er fastsat i denne
konvention
En part kan vedtage strengere eller mere skærpede forholdsregler end de,
der er fastsat i denne Konvention, såfremt sådanne foranstaltninger efter
dens mening er ønskelige eller nødvendige for at forebygge eller bekæmpe
ulovlig handel.
Artikel 25
Forholdet til tidligere vedtagne traktatmæssige rettigheder og
forpligtelser
Bestemmelserne i denne Konvention skal ikke medføre ophævelse af
rettigheder, som parterne i denne Konvention har haft, eller forpligtelser,
som de har påtaget sig, i henhold til 1961-Konventionen, den ændrede
1961-Konvention samt 1971-Konventionen.
Artikel 26
Undertegnelse
Denne Konvention er åben for undertegnelse på FN's kontor i Wien fra 20.
december 1988 til 28. februar 1989 og derefter i FN's hovedkvarter i New York
indtil 20. december 1989, af
(a) alle stater,
(b) Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia,
(c) regionale organisationer for økonomisk integration, der har
kompetence med hensyn til forhandling, afslutning og anvendelse af
internationale overenskomster på de områder, der er omfattet af denne
konvention, idet henvisninger i denne konvention til parter, stater eller
nationale tjenester skal finde anvendelse på sådanne organisationer inden for
grænserne for deres kompetence.
Artikel 27
Ratifikation, accept, godkendelse eller formel bekræftelsesakt
1. Denne Konvention er underlagt ratifikation, accept
eller godkendelse af stater og Namibia som repræsenteret ved De Forenede
Nationers Råd for Namibia, og der kan indgives formelle bekræftelsesakter fra
de regionale organisationer for økonomisk integration, der er henvist til i
artikel 26, pkt. (c). Instrumenter vedrørende ratifikation, accept eller
godkendelse og vedrørende formelle bekræftelsesakter skal deponeres hos
Generalsekretæren.
2. I deres instrumenter vedrørende formel bekræftelse
skal regionale organisationer for økonomisk integration afgive erklæring om
omfanget af deres kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved
denne Konvention. Disse organisationer skal også informere Generalsekretæren
om enhver ændring i omfanget af deres kompetence med hensyn til de spørgsmål,
der reguleres ved denne konvention.
Artikel 28
Tiltrædelse
1. Denne Konvention skal være åben for tiltrædelse af
enhver stat, af Namibia, repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for
Namibia, og af de regionale organisationer for økonomisk integration, der er
omhandlet i artikel 26, pkt. (c). Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos Generalsekretæren.
2. I deres tiltrædelsesinstrumenter skal de regionale
organisationer for økonomisk integration afgive erklæring om omfanget af
deres kompetence med hensyn til de spørgsmål, der reguleres ved denne
konvention. Disse organisationer skal også informere Generalsekretæren om
eventuelle ændringer i omfanget af deres kompetence med hensyn til de
spørgsmål, der reguleres ved denne konvention.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. Denne Konvention skal træde i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering hos Generalsekretæren af
det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument af stater eller af Namibia repræsenteret ved De
Forenede Nationers Råd for Namibia.
2. For hver enkelt stat eller for Namibia
repræsenteret ved De Forenede Nationers Råd for Namibia, der ratificerer,
accepterer, godkender eller tiltræder denne Konvention efter deponeringen af
det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponeringen af dens ratifikations-,
accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
3. For hver enkelt organisation for økonomisk
integration, der er omhandlet i artikel 26, pkt. (c), som deponerer et
instrument vedrørende en formel bekræftelsesakt eller et
tiltrædelsesinstrument, træder Konventionen i kraft på den
halvfemsindstyvende dag efter en sådan deponering eller på den dato, hvor
konventionen træder i kraft i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, alt
efter hvilken dato, der er den seneste.
Artikel 30
Opsigelse
1. En part kan opsige denne Konvention på ethvert
tidspunkt ved skriftlig underretning stilet til Generalsekretæren.
2. En sådan opsigelse skal træde i kraft for den
pågældende part et år efter datoen for Generalsekretærens modtagelse af
underretningen.
Artikel 31
Ændringer
1. Enhver part kan foreslå en ændring til denne
konvention. Teksten til en sådan ændring og begrundelserne herfor skal
fremsendes af den pågældende part til Generalsekretæren, der skal kommunikere
den videre til de andre parter og skal spørge dem, om de kan acceptere den
foreslåede ændring. Såfremt en foreslået ændring, der er blevet rundsendt på
denne måde, ikke er blevet forkastet af nogen part inden for en periode på
fireogtyve måneder, efter at den er blevet rundsendt, skal den anses for at
være blevet accepteret og skal træde i kraft over for en part halvfems dage
efter, at denne part har deponeret et instrument hos Generalsekretæren, der
udtrykker dens samtykke til at være bundet af denne ændring.
2. Såfremt en foreslået ændring er blevet forkastet af
en part, skal Generalsekretæren konsultere parterne og, såfremt et flertal
kræver det, skal han forelægge sagen, sammen med parternes eventuelle
kommentarer, for Rådet, der kan beslutte at indkalde til en konference i
overensstemmelse med artikel 62, stk. 4, i De Forenede Nationers Pagt. Enhver
ændring, der er resultatet af en sådan konference, skal optages i en
Ændringsprotokol. Der kræves udtrykkeligt samtykke stilet til
Generalsekretæren til at være bundet af en sådan Protokol.
Artikel 32
Bilæggelse af tvister
1. Såfremt der mellem to eller flere parter skulle
opstå tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne konvention,
skal parterne konsultere hinanden med henblik på at bilægge tvisten ved
forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, henvisning til
regionale organer, retssag eller andre fredelige midler efter eget valg.
2. Enhver sådan tvist, der ikke kan bilægges på den
måde, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, skal - efter anmodning fra en
af de stater, der er part i tvisten - henvises til Den Internationale Domstol
til afgørelse.
3. Såfremt en regional organisation for økonomisk
integration, som der er henvist til i artikel 26, pkt. (c), er part i en
tvist, der ikke kan bilægges på den måde, der er beskrevet i denne artikels
stk. 1, kan den, gennem en stat, der er medlem af De Forenede Nationer,
anmode Rådet om at indhente et responsum fra Den Internationale Domstol i
overensstemmelse med artikel 65 i Domstolens Statut, og dette responsum skal
anses for afgørende.
4. Enhver stat kan på tidspunktet for sin
undertegnelse eller ratifikation, accept eller godkendelse af denne
konvention eller tiltrædelse deraf, ligesom enhver regional organisation for
økonomisk integration på tidspunktet for sin undertegnelse eller deponering
af en formel bekræftelses- eller tiltrædelsesakt erklære, at den ikke
betragter sig selv som bundet af denne artikels stk. 2 og 3. De andre parter
skal ikke være bundet af stk. 2 og 3 for så vidt angår enhver part, der har
afgivet en sådan erklæring.
5. Enhver part, der har afgivet en erklæring i
overensstemmelse med denne artikels stk. 4 kan på ethvert tidspunkt trække
erklæringen tilbage ved underretning til Generalsekretæren.
Artikel 33
Autentiske tekster
De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster
til denne konvention er alle lige autentiske.
Artikel 34
Depositar
Generalsekretæren skal være depositar for denne Konvention.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har nedenstående, der er behørigt bemyndigede
hertil, undertegnet denne Konvention.
UDFÆRDIGET I WIEN, i et originalt eksemplar, den tyvende december
nittenhundrede og otteogfirs.
BILAG
Tabel I
Efedrin
Ergometrin
Ergotamin
Lysergsyre
1-Phenyl-2-Propanon
Pseudoefedrin
Salte af de i tabel I optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er
mulig.
Tabel II
Acetanhydrid
Acetone
Antranilsyre
Ætylæter
Fenylacetsyre
Piperidin
Salte af de i tabel II optagne stoffer, når dannelsen af sådanne salte er
mulig.
Konventionen trådte i kraft den 11. november 1990, 90 dage efter at det
20. ratifikationsinstrument den 11. august 1990 blev deponeret hos de
Forenede Nationers Generalsekretær.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 19. december 1991 hos De
Forenede Nationers Generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af
artikel 29, stk. 2, i kraft for Danmark den 18. marts 1992.
I forbindelse med ratifikationen blev der afgivet en erklæring om, at
konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland, samt taget følgende
forbehold overfor konventionens artikel 17: »En tilladelse
(»authorization«) meddelt af en dansk myndighed i henhold til
artikel 17 betyder alene, at Danmark vil afstå fra at påberåbe sig krænkelse
af dansk suverænitet ved den anmodende (»requesting«) stats bording
af fartøjer. Danske myndigheder kan ikke bemyndige en fremmed stat til
retsskridt på den danske stats vegne'.
Endvidere blev der afgivet erklæringer om, at retsanmodninger om gensidig
retshjælp i henhold til artikel 7, stk. 8 og henvendelser i medfør af artikel
17 i henhold til artikel 17, stk. 7 skal stiles til Justitsministeriet,
Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
Pr. 18. marts 1992, datoen for konventionens ikrafttræden for Danmark, var
konventionen endvidere trådt i kraft for følgende lande:
Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Bahrain, Bangladesh, Bhutan, Den
bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik (Hviderusland), Bolivia,
Brasilien, Cameroun, Canada, Chile, Costa Rica, Cypern, Ecuador, Egypten,
Elfenbenskysten, Forenede arabiske Emirater, Frankrig, Ghana, Grenada,
Guatemala, Guinea, Honduras, Indien, Italien, Jordan, Jugoslavien, Kina,
Madagaskar, Mexico, Monaco, Myanmar, Nepal, Nicaragua, Nigeria, Oman,
Pakistan, Paraguay, Portugal, Qatar, Senegal, De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Sri Lanka, Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, Sverige, Syrien, Den Tjekkiske og Slovakiske
Føderative Republik, Togo, Tunesien, Uganda, Den ukrainske socialistiske
Sovjetrepublik, Venezuela.
De Europæiske Økonomiske Fællesskaber tiltrådte konventionen den 31.
december 1990 ved deponering af et formelt bekræftelsesinstrument
indeholdende en erklæring i medfør af konventionens artikel 27, stk. 2, om
Fællesskabernes kompetence i handelspolitiske anliggender, herunder
vedrørende stoffer, der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af
narkotika og psykotrope stoffer, der omfattes af konventionens artikel 12.
Amerikas forenede Stater har taget forbehold med hensyn til konventionens
artikel 7 og artikel 32, stk. 2.
Bahrain har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk.
2.
Bolivia har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk.
2.
Brasilien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 17,
stk. 11. De tolv EF-lande har efterfølgende registreret enslydende
indsigelser overfor dette forbehold.
Frankrig har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk.
2 og stk. 3.
Kina har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32, stk. 2
og stk. 3.
Myanmar har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og
artikel 32, stk. 2 og stk. 3.
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har taget forbehold
med hensyn til konventionens artikel 7, stk. 18.
Sverige har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk.
10.
Venezuela har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 6 og
artikel 11.
Efterfølgende har nedennævnte lande ratificeret eller tiltrådt
konventionen med virkning fra det ud for hvert land angivne tidspunkt:
Saudi Arabien 8. april 1992
Peru 15. april 1992
Grækenland 27. april 1992
Afghanistan 14. maj 1992
Seychellerne 27. maj 1992
Luxembourg 28. juli 1992
Burkina Faso 31. august 1992
Japan 10. september 1992
Slovenien har den 6. juli 1992 givet meddelelse om, at landet succederer i
konventionen.
Peru har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 1
(a) (ii) og artikel 32, stk. 2 og stk. 3.
Saudi Arabien har taget forbehold med hensyn til konventionens artikel 32,
stk. 2 og stk. 3.
Udenrigsministeriet, den 17. juni 1993
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
(* 1) Der henvises til efterfølgende Bekendtgørelse af ændring i
FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og
psykotrope stoffer.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ændring i FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer Retsinformation · 1. december 1993
- Forslag til Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om narkotikaprækursorer Retsinformation · 24. februar 2005
- Bekendtgørelse af aftale af 18. november 1997 mellem Kongeriget Danmarks regering og Regeringen i Republikken Litauen om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 14. marts 2001
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT Y. BOT fremsat den 15. juli 2010 1 Sag C-137/09 EU-domme · 15. juli 2010
- Bekendtgørelse af aftale af 31. august 1995 mellem Kongeriet Danmarks regering og regeringen i Republikken Letland om gensidig bistand i toldsager Retsinformation · 6. juni 1996
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. februar 2015. — Miguel M. m.fl. EU-domme · 5. februar 2015