Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den
nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)
Med hjemmel i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af
overenskomst om retsstillingen for Nato-styrker og af protokol om NATOs
militære hovedkvarterer har Danmark ved kgl. resolution af 10. maj 1955
ratificeret den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem
deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT VEDRØRENDE
STATUS FOR DERES STYRKER
Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4.
april 1949,
som tager i betragtning, at en deltagers styrker ifølge aftale kan blive
udsendt til at gøre tjeneste på en anden deltagers territorium;
som er indforstået med at beslutning om sådanne styrkers udsendelse og
betingelser herfor, forsåvidt sådanne betingelser ikke er fastsat ved
nærværende overenskomst, fortsat vil være genstand for særaftaler mellem
vedkommende deltagere;
som imidlertid ønsker at fastsætte status for en deltagers styrker, når
disse gør tjeneste på en anden deltagers territorium;
er blevet enige om følgende:
Artikel I.
1. I denne overenskomst betyder udtrykket:
(a) »styrke« - personel tilhørende en kontraherende parts
land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse med tjenestepligter
befinder sig på en anden kontraherende parts territorium inden for Den
nordatlantiske Traktats område, dog således, at de pågældende to
kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner, enheder
eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefattet i en
Læs alt
»styrke«, forsåvidt angår nærværende overenskomsts bestemmelser;
(b) »civilt element« - det civile personel, som ledsager en
kontraherende parts styrke og har ansættelse ved et af den kontraherende
parts værn, og som ikke er statsløse personer eller statsborgere i et land,
der ikke er deltager i Den nordatlantiske Traktat, og som ejheller er
statsborgere i eller har sædvanlig bopæl i det land, hvor styrken befinder
sig;
(c) »pårørende« - ægtefællen til et medlem af en styrke eller
af et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af
underhold fra den pågældende;
(d) »afsenderland« - den kontraherende part, som styrken
tilhører;
(e) »modtagerland« - den kontraherende part, på hvis
territorium styrken eller det civile element enten er stationeret eller er på
gennemrejse;
(f) »afsenderlandets militære myndigheder« - de myndigheder i
afsenderlandet, der ifølge dettes lovgivning er bemyndiget til at håndhæve
vedkommende lands militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker
eller civile elementer;
(g) »Det nordatlantiske Råd« - det i henhold til art. 9 i Den
nordatlantiske Traktat oprettede råd eller ethvert af dets underordnede
organer, der er bemyndiget til at handle på dets vegne.
2. Nærværende overenskomst skal finde anvendelse på
myndighederne ved de kontraherende parters politiske underorganer inden for
de af deres territorier, for hvilke nærværende overenskomst gælder, eller for
hvilke den i henhold til artikel XX udstrækkes til at gælde, på samme måde
som den finder anvendelse på de pågældende kontraherende parters centrale
myndigheder, dog således at ejendom, der tilhører politiske underorganer,
ikke skal betragtes som ejendom, der i artikel VIII's forstand tilhører en
kontraherende part.
Artikel II.
Det påhviler en styrke, dens civile element og medlemmerne deraf, såvel
som deres pårørende at respektere modtagerlandets lovgivning og at afholde
sig fra enhver virksomhed, der er uforenelig med ånden i nærværende
overenskomst, og i særdeleshed fra enhver politisk virksomhed i
modtagerlandet. Det påhviler også afsenderlandet at træffe de fornødne
forholdsregler i så henseende.
Artikel III.
1. På de i nærværende artikels stk. 2 angivne
betingelser og under iagttagelse af de af modtagerlandet foreskrevne
bestemmelser vedrørende en styrkes eller dens medlemmers ind- og udrejse skal
sådanne personer være undtaget fra pas- og visumbestemmelser og fritaget for
indvandringsmyndighedernes kontrol ved indrejse i og udrejse af
modtagerlandets territorium. De skal også være undtaget fra modtagerlandets
bestemmelser vedrørende registrering af og kontrol med udlændinge, men de
skal ikke derved anses for at have erhvervet nogen ret til ophold eller
domicil på modtagerlandets territorier.
2. For medlemmer af en styrke vil der ikke udkræves
andre end følgende dokumenter, hvilke skal forevises på forlangende:
(a) et af afsenderlandet udstedt personligt identitetskort forsynet med
fotografi og angivelse af fulde navn, fødselsdato, rang, tjenestegren samt
eventuelle stamnummer;
(b) personlig eller fælles marchordre udfærdiget på afsenderlandets sprog
samt på engelsk og fransk af afsenderlandets eller Den nordatlantiske
Traktats Organisations kompetente myndigheder, og hvori bekræftes den
pågældende enkeltpersons eller gruppes status som medlem eller medlemmer af
en styrke samt den befalede forlægning. Modtagerlandet kan forlange, at en
marchordre kontrasigneres af en af dette land dertil beskikket repræsentant.
3. Medlemmer af et civil element og pårørende skal i
passet angives som sådanne.
4. Såfremt et medlem af en styrke eller et civilt
element ophører med at være i afsenderlandets tjeneste og ikke hjemsendes,
skal afsenderlandets myndigheder øjeblikkelig underrette modtagerlandets
myndigheder med angivelse af fornødne oplysninger. Ligeledes skal
afsenderlandets myndigheder underrette modtagerlandets myndigheder om ethvert
medlem, som er ulovligt udeblevet i mere end 21 dage.
5. Dersom modtagerlandet har forlangt, at et medlem af
en styrke eller et civilt element fjernes fra dets territorium eller har
udstedt udvisningsordre imod et tidligere medlem af en styrke eller af et
civilt element eller imod et medlem eller tidligere medlems pårørende,
påhviler det afsenderlandets myndigheder at modtage den pågældende på landets
eget territorium. Nærværende stykke finder kun anvendelse på personer, som
ikke er statsborgere i modtagerlandet, og som er indrejst i modtagerlandet
som medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller med det formål at
blive medlem deraf, og på sådanne personers pårørende.
Artikel IV.
Modtagerlandet skal enten
(a) anerkende som gyldig - uden køreprøve eller afgift - en
køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt af
afsenderlandet eller et af dettes underorganer til et medlem af en styrke
eller et civilt element, eller
(b) uden at kræve køreprøve aflagt, selv udstede køretilladelse eller
førerbevis til ethvert medlem af en styrke eller civilt element, som er i
besiddelse af køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt at
afsenderlandet eller et af dettes underorganer.
Artikel V.
1. Medlemmerne af en styrke skal som regel bære
uniform. Medmindre der foreligger anden aftale mellem afsenderlandets og
modtagerlandets myndigheder skal betingelserne for at bære civil påklædning
være de samme som gælder for modtagerlandets styrker. En styrkes opstillede
enheder eller formationer skal bære uniform, når de passerer en landegrænse.
2. Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et
civilt element skal foruden registreringsnummer være forsynet med tydeligt
nationalitetsmærke.
Artikel VI.
Medlemmer af en styrke må besidde og bære våben, såfremt de er bemyndiget
dertil ifølge de for dem gældende bestemmelser. Afsenderlandets myndigheder
skal tage anmodninger fra modtagerlandet vedrørende dette spørgsmål under
velvillig overvejelse.
Artikel VII.
1. Under iagttagelse af nærværende artikels
bestemmelser
(a) skal afsenderlandets militære myndigheder have adgang til i
modtagerlandet at udøve al kriminel og disciplinær jurisdiktion, som er dem
tillagt i henhold til afsenderlandets lovgivning over alle personer, som er
undergivet dette lands militære lovgivning,
(b) skal modtagerlandets myndigheder have jurisdiktion over medlemmerne
af en styrke eller et civilt element og disses pårørende forsåvidt angår
lovovertrædelser, der er begået på modtagerlandets territorium og strafbare i
henhold til dette lands lovgivning.
2. (a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have
adgang til at udøve udelukkende jurisdiktion over personer, der er undergivet
dette lands militære lovgivning, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er
strafbare i henhold til afsenderlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser
vedrørende dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i modtagerlandet.
(b) Modtagerlandets myndigheder har ret til at udøve udelukkende
jurisdiktion over medlemmer af en styrke eller af et civilt element samt over
disses pårørende, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er strafbare i
henhold til modtagerlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser vedrørende
dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i afsenderlandet.
(c) Ved anvendelsen af nærværende artikels 2. og 3. stykke anses følgende
lovovertrædelser for at berøre et lands sikkerhed: (i) forræderi,
(ii) sabotage, spionage eller krænkelse af enhver lovbestemmelse
vedrørende statshemmeligheder eller hemmeligheder vedrørende landets forsvar.
3. Har begge lande adgang til at udøve jurisdiktion,
finder følgende regler anvendelse:
(a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have fortrinsret til at
udøve jurisdiktion over et medlem af en styrke eller et civilt element
forsåvidt angår: (i) Lovovertrædelser, der udelukkende er rettet imod dette
lands ejendom eller sikkerhed, eller lovovertrædelser, der udelukkende er
rettet imod et til dette lands styrke eller civile element knyttet medlems
eller pårørendes person eller ejendom.
(ii) Lovovertrædelser der hidrører fra enhver under udøvelsen af
tjenstlig pligt begået handling eller undladelse.
(b) Forsåvidt angår enhver anden lovovertrædelse, skal modtagerlandets
myndigheder have fortrinsret til at udøve jurisdiktion.
(c) Dersom det land, der har fortrinsret, beslutter sig til ikke at udøve
jurisdiktion, skal det snarest muligt underrette det andet lands myndigheder
herom. Myndighederne i det land, som har fortrinsret, skal velvilligt
overveje en af myndighederne i det andet land fremsat anmodning om at ville
frafalde denne ret i tilfælde, hvor det andet land anser et sådant afkald for
særligt betydningsfuldt.
4. Foranstående bestemmelser i nærværende artikel
hjemler ikke afsenderlandets militære myndigheder nogen adgang til at udøve
jurisdiktion over personer, der er statsborgere i eller har fast bopæl i
modtagerlandet, medmindre de er medlemmer af afsenderlandets styrker
5. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder
skal på modtagerlandets territorium bistå hinanden med anholdelse af
medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller disses pårørende og
med deres udlevering til den myndighed, som skal udøve jurisdiktion i
overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
(b) Modtagerlandets myndigheder skal straks underrette afsenderlandets
militære myndigheder om enhver arrestation af et medlem af en styrke eller af
et civilt element eller en pårørende.
(c) Dersom et medlem af en styrke eller et civilt element, over hvem
modtagerlandet agter at udøve jurisdiktion, er i afsenderlandets forvaring,
skal han forblive i dette lands varetægt, indtil der af modtagerlandet er
rejst forundersøgelse eller tiltale imod ham.
6. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder
skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige undersøgelser af
lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge bevismateriale, herunder
foretage beslaglæggelse og, hvor der er anledning dertil, udlevere ting, der
har forbindelse med en lovovertrædelse. Udleveringen af sådanne ting kan
imidlertid gøres betinget af, at de tilbageleveres inden for et tidsrum, der
fastsættes af den myndighed, der udleverer dem.
(b) De kontraherende parters myndigheder skal underrette hinanden om
behandlingen af alle sager, hvori der er sammenstød med hensyn til
jurisdiktionens udøvelse.
7. (a) Afsenderlandets myndigheder må ikke fuldbyrde
en dødsdom i modtagerlandet, dersom sidstnævnte lands lovgivning ikke hjemler
en sådan straf i et tilsvarende tilfælde.
(b) Modtagerlandets myndigheder skal velvilligt overveje en anmodning fra
afsenderlandets myndigheder om bistand til at iværksætte en fængselsstraf,
der på modtagerlandets territorium er afsagt af afsenderlandets myndigheder i
henhold til nærværende artikels bestemmelser.
8. En tiltalt, der af en kontraherende parts
myndigheder er blevet stillet for en domstol i overensstemmelse med
bestemmelserne i nærværende artikel og er blevet frifundet eller i tilfælde
af domfældelse afsoner eller har afsonet sin straf eller er blevet benådet,
kan ikke af en anden kontraherende parts myndigheder påny tiltales inden for
samme territorium for den samme lovovertrædelse. Bestemmelserne i nærværende
stykke skal dog ikke forhindre afsenderlandets militære myndigheder i at
rejse tiltale imod et medlem af dets styrke for krænkelse af disciplinære
regler i forbindelse med den handling eller undladelse, som udgjorde en
lovovertrædelse, for hvilken han har været tiltalt af en anden deltagers
myndigheder.
9. Nårsomhelst der under et modtagerlands jurisdiktion
rejses tiltale mod et medlem af en styrke eller et civilt element, eller mod
en pårørende, skal denne have ret til:
(a) hurtig pådømmelse,
(b) forud for den retlige behandling at blive underrettet om de anklager,
der er rejst imod ham,
(c) at blive konfronteret med de personer, der vidner imod ham,
(d) at indstævne vidner til sin fordel, såfremt disse befinder sig inden
for modtagerlandets jurisdiktion,
(e) selv at vælge sin forsvarer eller opnå bistand af en vederlagsfri
eller beskikket forsvarer i henhold til de til enhver tid gældende
bestemmelser i modtagerlandet,
(f) dersom han anser det for nødvendigt at få bistand af en egnet tolk,
og
(g) at have forbindelse med en repræsentant for regeringen i
afsenderlandet og - dersom retsplejereglerne tillader det - at lade en sådan
repræsentant overvære sagens retlige behandling.
10. (a) En styrkes opstillede enheder eller
formationer skal have adgang til at udøve politimyndighed i lejre, anlæg og
andre områder, som de har rådighed over efter aftale med modtagerlandet.
Styrkens militærpoliti kan træffe alle behørige foranstaltninger til at sikre
opretholdelsen af orden og sikkerhed på sådanne steder.
(b) Udenfor disse områder skal sådant militærpoliti kun udøve sin
virksomhed i henhold til aftale med modtagerlandets myndigheder, i samarbejde
med disse myndigheder og kun i det omfang, sådan virksomhed er nødvendig for
opretholdelsen af disciplin og orden blandt styrkens medlemmer.
11. Enhver kontraherende part skal søge gennemført en
sådan lovgivning, som den anser for nødvendig for på sit territorium at
tilvejebringe tilstrækkelig sikring og beskyttelse af andre kontraherende
parters installationer, udrustning, ejendom, arkiver og officielle aktstykker
samt for at kunne straffe personer, som måtte overtræde en sådan lovgivning.
Artikel VIII.
1. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på
en anden kontraherende part for skade på ejendom, der tilhører førstnævnte og
benyttes af dennes land-, sø- eller luftstridskræfter, såfremt sådan skade
(i) er forvoldt af et medlem af eller en person ansat ved den anden
kontraherende parts værn under udøvelsen af tjenestepligter inden for Den
nordatlantiske Traktats rammer, eller
(ii) er opstået i forbindelse med brugen af et køretøj, skib eller
luftfartøj, der ejes af den anden kontraherende part og anvendes af dennes
værn, forsåvidt det køretøj, skib eller luftfartøj, der har forvoldt skaden,
anvendtes i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske
Traktats rammer eller skaden er blevet forvoldt på ejendom, der anvendtes
under samme omstændigheder.
Krav om bjergeløn fremsat af en kontraherende part overfor en anden
kontraherende part skal frafaldes, forsåvidt det bjergede fartøj eller den
bjergede ladning ejedes af en kontraherende part og blev anvendt af dennes
værn i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske
Traktats rammer.
2. (a) I tilfælde af, at skade er blevet forvoldt
under de i stk. 1 omhandlede omstændigheder på anden ejendom tilhørende en
kontraherende part og beliggende på dennes territorium, og forsåvidt de
pågældende kontraherende parter ikke har truffet anden aftale, skal en
enevoldgiftsmand, udvalgt i overensstemmelse med bestemmelserne i
nedenanførte pkt. (b) afgøre spørgsmålet om ansvaret og skadeserstatningen.
Voldgiftsmanden skal også træffe afgørelse med hensyn til eventuelle modkrav
hidrørende fra samme hændelse.
(b) Den i pkt. (a) ovenfor omhandlede voldgiftsmand skal ifølge aftale
mellem vedkommende kontraherende parter udvælges blandt de af modtagerlandets
statsborgere, der beklæder eller har beklædt en høj judiciel stilling. Dersom
de pågældende kontraherende parter er ude af stand til i løbet af 2 måneder
at blive enige om valget af en sådan voldgiftsmand, kan enhver af dem anmode
Det nordatlantiske Stedfortræderråds formand om at udvælge en person med de
foran anførte kvalifikationer.
(c) Enhver af voldgiftsmanden truffet afgørelse skal være bindende og
endelig for de kontraherende parter.
(d) Ethvert af voldgiftsmanden tilkendt skadeerstatningsbeløb skal
fordeles i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 (e) (i), (ii) og
(iii).
(e) Voldgiftsmandens vederlag fastsættes efter aftale mellem de
pågældende kontraherende parter og skal tilligemed de i forbindelse med
udøvelsen af hans hverv nødvendige udgifter udredes af parterne i lige
andele.
(f) Enhver kontraherende part giver imidlertid afkald på erstatningskrav
i alle tilfælde, hvor skaden er under følgende beløb:
Belgien: B.fr. 70.000 Luxembourg: L.fr. 70.000
Canada: Dollar 1.460 Nederlandene: H.fl. 5.320
Danmark: Kr. 9.670 Norge: Kr. 10.000
Frankrig: F.fr. 490.000 Portugal: Esc. 40.250
Island: Kr. 22.800 Det forenede Kongerige: Pund 500
Italien: Li. 850.000 De forenede Stater: Dollar 1.400
Enhver anden kontraherende part, hvis ejendom er blevet beskadiget ved
samme hændelse, skal også frafalde sit krav indtil forannævnte beløb. I
tilfælde af betydelig afvigelse i valutakurserne for disse møntsorter, skal
de kontraherende parter træffe aftale om en passende regulering af disse
beløb.
3. Bestemmelserne i nærværende artikels 1. og 2.
stykke finder anvendelse på den kontraherende parts skibe »on bare boat
charter« eller rekvirerede på sådanne vilkår, samt på opbragte skibe
(dog ikke i det omfang risikoen for tab eller ansvar bæres af en anden person
end vedkommende kontraherende part).
4. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på
en anden kontraherende part i tilfælde, hvor et medlem af dens værn under
udøvelsen af tjenstlige pligter bliver såret eller afgår ved døden.
5. Erstatningskrav (andre end kontraktmæssige krav og
krav, hvorpå stk. 6 eller 7 i nærværende artikel finder anvendelse), der
opstår som følge af handlinger eller forsømmelser, der må tilskrives
medlemmer af en styrke eller et civilt element under udøvelsen af tjenstlige
pligter, eller som følge af enhver anden handling, undladelse eller
begivenhed, for hvilken en styrke eller et civilt element er retlig
ansvarlig, og som på modtagerlandets territorium forvolder skade på
trediemand, som ikke er en af de kontraherende parter, behandles af
modtagerlandet i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
(a) Erstatningskrav skal anmeldes, behandles og afgøres eller pådømmes i
overensstemmelse med modtagerlandets love og bestemmelser med hensyn til
erstatningskrav, opstået i forbindelse med dets egne værns virksomhed.
(b) Modtagerlandet kan afgøre alle sådanne erstatningskrav, og betaling
af erstatningsbeløbet skal erlægges af modtagerlandet i dets egen valuta.
(c) Hvadenten sådan betaling erlægges ifølge derom truffet aftale, eller
ifølge dom afsagt af en af modtagerlandets kompetente domstole, eller
betaling nægtes af en sådan domstol, skal afgørelsen være bindende og endelig
for de kontraherende parter.
(d) Afsenderlandet skal underrettes om ethvert af modtagerlandet udbetalt
erstatningsbeløb og samtidig tilstilles en udførlig beretning samt forslag
til fordeling i overensstemmelse med nedenstående pkt. (e) (i), (ii) og
(iii). Såfremt der ikke modtages svar i løbet af 2 måneder, skal den
foreslåede fordeling anses for at være akcepteret.
(e) Udgifterne ved fyldestgørelse af krav i medfør af foranstående
punkter og nuværende artikels stk. 2, skal fordeles mellem de kontraherende
parter på følgende måde:
(i) Hvor et afsenderland alene er ansvarligt, skal erstatningsbeløbet
fordeles med 25 pct. på modtagerlandet og 75 pct. på afsenderlandet.
(ii) Hvor mere end eet land er ansvarligt for skaden, skal
erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem disse; hvis modtagerlandet
imidlertid ikke er et af de ansvarlige lande, skal dets bidrag udgøre
halvdelen af det beløb, der skal udredes af hvert af afsenderlandene.
(iii) Hvor skaden forvoldes af de kontraherende parters værn, og det ikke
er muligt særligt at pålægge et enkelt eller flere af disse værn ansvaret for
skaden, skal erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem de pågældende
kontraherende parter; dersom modtagerlandet imidlertid ikke er et af de
lande, hvis værn forvoldte skaden, skal det bidrag udgøre halvdelen af det
beløb, der skal udredes af hvert af de pågældende afsenderlande.
(iv) Modtagerlandet udfærdiger hvert halvår en opgørelse over de i det
forløbne halvår udbetalte beløb i sager, hvor den foreslåede procentvise
fordeling er blevet akcepteret; opgørelsen sendes til de pågældende
afsenderlande tilligemed en anmodning om betaling. Sådan betaling skal finde
sted snarest muligt i modtagerlandets valuta.
(f) I tilfælde hvor anvendelsen af bestemmelserne i nærværende stykke
pkt. (b) og (e) medfører, at en kontraherende part pålægges en betydelig
byrde, kan den anmode Det nordatlantiske Råd om at foranledige sagen afviklet
på et andet grundlag.
(g) Der kan ikke overfor et medlem af en styrke eller et civilt element
foretages retlige skridt til opfyldelse af en i modtagerlandet over den
pågældende afsagt dom i en sag opstået i forbindelse med udøvelsen af
tjenstlige pligter.
(h) Med undtagelse af de tilfælde, hvor pkt. (e) i nærværende stk. finder
anvendelse på erstatningskrav, der falder ind under stk. 2 i nærværende
artikel, skal bestemmelserne i nærværende stk. ikke finde anvendelse på krav,
der opstår som følge af eller i forbindelse med navigation eller brug af et
skib eller lastning, transport eller losning af en ladning, undtagen med
hensyn til erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller skade på person,
og for så vidt stk. 4 i nærværende artikel ikke finder anvendelse.
6. Erstatningskrav mod medlemmer af en styrke eller et
civilt element for uretsmæssige handlinger eller undladelser i modtagerlandet
skal, når handlingen eller undladelsen ikke er begået under udøvelsen af
tjenstlige pligter, behandles på følgende måde:
(a) Modtagerlandets myndigheder skal behandle erstatningskravet og på en
retfærdig og rimelig måde fastsætte erstatning til fordringshaveren, idet
alle sagens omstændigheder, herunder skadelidtes egen handlemåde, skal tages
i betragtning; endvidere skal der udfærdiges en rapport i sagens anledning.
(b) Rapporten skal forelægges afsenderlandets myndigheder, som derefter
uden forhaling afgør, om de vil tilbyde betaling ex gratia og, i bekræftende
fald, beløbets størrelse.
(c) Såfremt der tilbydes betaling ex gratia, og dette akcepteres af
fordringshaveren som fuldstændig fyldestgørelse af kravet, foretager
afsenderlandets myndigheder selv udbetalingen og underretter modtagerlandets
myndigheder om den trufne afgørelse og om det udbetalte beløbs størrelse.
(d) Bestemmelserne i nærværende stk. skal ikke være til hinder for, at
modtagerlandets domstole behandler en sag mod et medlem af en styrke eller et
civilt element, indtil der er ydet fuldstændig fyldestgørelse for kravet.
7. Erstatningskrav, der opstår som følge af
uberettiget brug af et køretøj tilhørende et afsenderlands værn, skal
behandles i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel, medmindre
styrken eller det civile element selv er retlig ansvarlig herfor.
8. Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt en af et
medlem af en styrke eller et civilt element begået uretsmæssig handling eller
undladelse har fundet sted under udøvelsen af tjenstlige pligter, eller om
brugen af et køretøj tilhørende afsenderlandets værn var uberettiget, skal
spørgsmålet forelægges en i overensstemmelse med stk. 2 (b) i nærværende
artikel udvalgt voldgiftsmand, hvis afgørelse på dette punkt skal være
endelig.
9. Afsenderlandet kan ikke gøre fordring på, at
medlemmer af en styrke eller et civilt element unddrages modtagerlandets
jurisdiktion i civile sager undtagen i det omfang, der er fastsat i
nærværende artikels stk. 5 (g).
10. Afsender- og modtagerlandets myndigheder skal
samarbejde ved fremskaffelsen af bevismateriale til sikring af retfærdig
behandling og afgørelse af erstatningskrav, som vedrører de kontraherende
parter.
Artikel IX.
1. Medlemmerne af en styrke eller et civilt element og
deres pårørende kan på stedet købe varer, der er nødvendige til deres eget
forbrug, og sådanne tjenesteydelser, som de har behov for, på samme
betingelser som modtagerlandets statsborgere.
2. Lokale varekøb til en styrkes eller et civilt
elements forsyning skal i almindelighed foretages gennem de myndigheder, der
indkøber sådanne varer til modtagerlandets værn. For at undgå at sådanne
indkøb får skadelig indvirkning på modtagerlandets økonomi, kan
modtagerlandets kompetente myndigheder i påkommende tilfælde begrænse eller
forbyde køb af nærmere angivne varer.
3. Under forbehold af aftaler, som allerede er i
kraft, eller som herefter bliver indgået mellem bemyndigede repræsentanter
for afsender- og modtagerlandet, skal modtagerlandes myndigheder alene have
ansvaret for, at der træffes passende foranstaltninger til at stille de
nødvendige bygninger og områder såvel som de dermed forbundne hjælpemidler og
tjenesteydelser til rådighed for en styrke eller et civilt element. Disse
overenskomster og foranstaltninger skal såvidt muligt være i overensstemmelse
med de i modtagerlandet gældende bestemmelser med hensyn til beboelsesforhold
for og indkvartering af tilsvarende personel. Medmindre der foreligger anden
udtrykkelig aftale, skal modtagerlandets lovgivning være bestemmende for de
rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af besiddelsestagelsen
eller anvendelsen af disse bygninger, områder, hjælpemidler eller
tjenesteydelser.
4. En styrkes eller et civilt elements behov for
stedlig civil arbejdskraft skal imødekommes på samme måde som modtagerlandets
tilsvarende behov og med bistand fra modtagerlandets myndigheder gennem
arbejdsanvisningskontorerne. Antagelses- og arbejdsvilkårene, i særdeleshed
lønninger, løntillæg og bestemmelserne vedrørende arbejderbeskyttelse, skal
være de i henhold til modtagerlandets lovgivning gældende. Sådanne civile
arbejdere, der er antaget af en styrke eller et civilt element, skal i ingen
henseende betragtes som medlem af vedkommende styrke eller civile element.
5. Når en styrke eller et civilt element på det sted,
hvor den er stationeret, har utilstrækkelig læge- eller tandlægehjælp, kan
dens medlemmer og disses pårørende få læge- eller tandlægebehandling,
herunder hospitalsindlæggelse, på de samme betingelser som tilsvarende
personel i modtagerlandet.
6. Modtagerlandet skal yderst velvilligt overveje
anmodninger om indrømmelse af rejselettelser og nedsættelse af billetpriser
for en styrkes eller et civilt elements medlemmer. Disse lempelser og
indrømmelser vil blive gjort til genstand for særlige aftaler mellem de i
betragtning kommende regeringer.
7. Medmindre der foreligger generelle eller specielle
finansielle aftaler mellem de kontraherende parter, skal styrkens myndigheder
snarest i stedlig valuta erlægge betaling for varer, indkvartering og
tjenester, der er ydet i henhold til stk. 2, 3 og 4 og om fornødent stk. 5 og
6 i nærværende artikel.
8. Hverken en styrke, et civilt element, medlemmerne
deraf eller disses pårørende skal på grund af nærværende artikel nyde nogen
fritagelse for skatter eller afgifter, der i henhold til modtagerlandets
afgiftsbestemmelser er pålagt varekøb eller tjenesteydelser.
Artikel X.
1. I det omfang beskatning i modtagerlandet afhænger
af ophold eller domicil, skal de tidsrum, hvori et medlem af en styrke eller
et civilt element befinder sig på dette lands territorium, udelukkende fordi
han er medlem af vedkommende styrke eller civile element, ikke, forsåvidt
sådan beskatning angår, betragtes som ophold eller som medførende forandring
af opholdssted eller domicil. Medlemmer af en styrke eller et civilt element
skal nyde skattefritagelse i modtagerlandet med hensyn til de lønninger og
emolumenter, de i denne egenskab modtager fra afsenderlandet, samt med hensyn
til rørligt gods, hvis tilstedeværelse i modtagerlandet udelukkende skyldes
medlemmernes midlertidige tilstedeværelse der.
2. Nærværende artikel skal ikke hindre, at et medlem
af en styrke eller et civilt element beskattes af enhver indtægtsgivende
virksomhed, som han måtte deltage i i modtagerlandet, og som ikke har
forbindelse med hans ansættelse som sådant medlem, og bortset fra lønninger,
emolumenter og rørligt gods, som omhandlet i stk. 1, skal nærværende artikel
ikke hindre, at et sådant medlem afkræves skat, som han er pligtig til at
erlægge i henhold til modtagerlandets lovgivning, selvom han anses for at
have opholdssted eller domicil udenfor dette lands territorium.
3. Nærværende artikels bestemmelser skal ikke finde
anvendelse på »told«, således som dette er defineret i artikel XI,
stk. 12.
4. Forsåvidt angår nærværende artikel skal udtrykket
»medlem af en styrke« ikke omfatte personer, der er statsborgere i
modtagerlandet.
Artikel XI.
1. Med undtagelse af de tilfælde, hvor nærværende
overenskomst indeholder anden udtrykkelig bestemmelse, skal medlemmer af en
styrke eller et civilt element såvel som deres pårørende være undergivet de
af modtagerlandets toldmyndigheder administrerede love og forskrifter.
Modtagerlandets toldmyndigheder skal i særdeleshed have adgang til i henhold
til de i modtagerlandets love og forskrifter indeholdte almindelige
bestemmelser at visitere medlemmer af en styrke eller et civilt element og
deres pårørende, undersøge deres bagage og køretøjer og beslaglægge genstande
i medfør af sådanne love eller forskrifter.
2. (a) Midlertidig indførsel og genudførsel af
tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element, skal, når
ind- og udførsel foregår ved køretøjets egen kraft, tillades toldfrit mod
forevisning af et triptyque udfærdiget i overensstemmelse med den i bilaget
til nærværende overenskomst angivne formular.
(b) Når midlertidig indførsel af sådanne køretøjer ikke foregår ved
køretøjets egen kraft, skal bestemmelserne i stk. 4 i nærværende artikel
anvendes ved indførselen, og bestemmelserne i stk. 8 ved genudførselen.
(c) Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element skal
være fritaget for betaling af enhver skat, der opkræves for køretøjers
anvendelse af veje.
3. Officielle dokumenter, der er forsynet med
officielt segl, er ikke undergivet toldkontrol. Kurerer, der medfører sådanne
dokumenter, skal uanset deres rang være i besiddelse af en personlig
marchordre, udstedt i overensstemmelse med artikel III, stk. 2 (b). Denne
marchordre skal angive antallet af medbragte forsendelser og bekræfte, at de
kun indeholder officielle dokumenter.
4. En styrke kan toldfrit indføre udrustning og
rimelige mængder levnedsmidler, forsyninger og andre varer, som udelukkende
er bestemt til brug for styrken, og - hvor modtagerlandet tillader det - til
brug for dens civile elementer og pårørende. Sådan toldfri indførsel er
betinget af, at der ved indklareringstoldstedet, foruden sådanne
tolddokumenter, hvorom der træffes aftale, afgives en attest udfærdiget i den
mellem modtagerlandet og afsenderlandet vedtagne form og underskrevet af en
af afsenderlandet dertil bemyndiget person. Underretning om den person, der
er bemyndiget til at underskrive attesterne, såvel som underskrifts- og
stempelprøver skal tilstilles modtagerlandets toldmyndigheder.
5. Et medlem af en styrke eller et civilt element kan,
første gang han indrejser i modtagerlandet for at tiltræde tjeneste der,
eller når hans pårørende første gang indrejser for at slutte sig til ham,
indføre personlige ejendele og møbler toldfrit for det tidsrum tjenesten
varer.
6. Medlemmer af en styrke eller et civilt element kan
midlertidigt toldfrit indføre private motorkøretøjer til deres eget og deres
pårørendes personlige brug. Nærværende artikel medfører ingen forpligtelse
til at fritage private motorkøretøjer for betaling af skat, der opkræves for
private køretøjers anvendelse af veje.
7. Anden indførsel, som foretages af en styrkes
myndigheder, end den, som udelukkende er til brug for vedkommende styrke
eller dens civile element, og anden indførsel end den i stk. 5 og 6 i
nærværende artikel omhandlede, som foretages af et medlem af en styrke eller
et civilt element, skal ikke i medfør af nærværende artikel være berettiget
til toldfrihed eller undtaget fra andre indførselsbestemmelser.
8. Varer, som i henhold til foranstående stk. 2 (b),
4, 5 eller 6 er blevet indført toldfrit,
(a) kan frit genudføres; forsåvidt angår varer indført i henhold til stk.
4, er det dog en betingelse herfor, at der forevises toldvæsenet en i
overensstemmelse med nævnte stk. udfærdiget attest. Toldmyndighederne har
imidlertid adgang til at kontrollere, om de genudførte varer er de samme, som
de i den eventuelle attest beskrevne, og at de virkelig er blevet indført på
de i henholdsvis stk. 2 (b), 4, 5 eller 6 angivne betingelser,
(b) skal normalt ikke kunne overdrages i modtagerlandet, hverken ved salg
eller gave. Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til sådan
overdragelse på de af modtagerlandets kompetente myndigheder fastsatte
betingelser (f.eks. mod betaling af told og afgifter og under iagttagelse af
bestemmelserne vedrørende kontrol med handel og valuta).
9. Udførsel af varer købt i modtagerlandet kan kun
finde sted i overensstemmelse med de i modtagerlandet gældende bestemmelser.
10. Særlige lettelser skal indrømmes af
toldmyndighederne med hensyn til opstillede enheders eller formationers
grænseovergang, forsåvidt de pågældende toldmyndigheder i forvejen er blevet
behørigt underrettet.
11. Modtagerlandet skal træffe særlig foranstaltning
til, at brændstoffer, olier og smøreolier til brug for en styrkes eller et
civilt elements tjenestekøretøjer, luftfartøjer og skibe kan leveres told- og
afgiftsfrit.
12. I nærværende artikels stk. 1-10 betyder
»told« toldafgifter og alle andre ind- og udførselsafgifter med
undtagelse af afgifter og gebyrer, som udelukkende opkræves som betaling for
ydede tjenester; »indførsel« omfatter udtagelse af varer fra
toldpakhus eller andet toldoplag, forsåvidt de pågældende varer ikke er
dyrket, fabrikeret eller forarbejdet i modtagerlandet.
13. Bestemmelserne i nærværende artikel skal ikke blot
finde anvendelse på de omhandlede varer, når de indføres i eller udføres fra
modtagerlandet, men også når de transiteres gennem en kontraherende parts
territorium, og i denne henseende skal udtrykket »modtagerland« i
nærværende artikel anses for at omfatte enhver kontraherende part, gennem
hvis territorium varerne transiteres.
Artikel XII.
1. Modtagerlandets told- eller skattemyndigheder kan,
som vilkår for at indrømme de i nærværende overenskomst fastsatte fritagelser
og begunstigelser i told- eller afgiftsmæssig henseende, forlange sådanne
betingelser, som de skønner nødvendige for at hindre misbrug, iagttaget.
2. Disse myndigheder kan i tilfælde af indførsel til
modtagerlandet af varer, der er dyrket, fremstillet eller forarbejdet i dette
land, og som er blevet udført derfra uden betaling af de skatter og afgifter,
som ville påhvile varerne, hvis de ikke er blevet udført, eller mod
godtgørelse af sådanne skatter og afgifter, nægte at indrømme den i
nærværende overenskomst foreskrevne told- og afgiftsfrihed. Varer udtaget fra
toldpakhus skal anses som indførte, såfremt oplæggelsen af visse varer vil
være at betragte som udførsel.
Artikel XIII.
1. For at forhindre overtrædelse af told- og
afgiftslove og forskrifter skal modtager- og afsenderlandets myndigheder
bistå hinanden med foretagelse af undersøgelser og indsamling af
bevismateriale.
2. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som
ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at genstande, der
beslaglægges af modtagerlandets told- og skattemyndigheder, eller til fordel
for disse, overgives disse myndigheder.
3. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som
ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at medlemmer af en
styrke eller civilt element eller disse pårørende betaler de dem påhvilende
told-, afgifts- og bødebeløb.
4. De af modtagerlandets myndigheder i forbindelse med
overtrædelse af landets told- og afgiftsbestemmelser beslaglagte
tjenestekøretøjer og genstande tilhørende en styrke eller dens civile
element, men ikke tilhørende et medlem af styrken eller det civile element,
skal udleveres til den pågældende styrkes kompetente myndigheder.
Artikel XIV.
1. En styrke, et civilt element og medlemmerne deraf
såvel som disses pårørende skal fortsat være undergivet afsenderlandets
valutabestemmelser og skal tilligemed være undergivet modtagerlandets
valutabestemmelser.
2. Afsender- og modtagerlandets valutamyndigheder kan
udstede særlige forskrifter, som finder anvendelse på en styrke, et civilt
element eller medlemmer deraf såvel som på disses pårørende.
Artikel XV.
1. Under forbehold af denne artikels stk. 2 skal
nærværende overenskomst forblive i kraft i tilfælde af fjendtligheder, på
hvilke Den nordatlantiske Traktat finder anvendelse, dog således at de i
artikel VIII, stk. 2 og 5 indeholdte bestemmelser vedrørende afvikling af
erstatningskrav ikke skal finde anvendelse på krigsskade, og således at
nærværende overenskomsts bestemmelser, i særdeleshed bestemmelserne i art.
III og VII, øjeblikkelig skal tages under fornyet overvejelse af de
pågældende kontraherende parter, som kan træffe aftale om sådanne ændringer,
som de måtte anse for ønskelige, forsåvidt angår overenskomstens anvendelse
mellem disse parter.
2. I tilfælde af sådanne fjendtligheder har hver af de
kontraherende parter ret til for sit vedkommende mod at give 60 dages varsel
til de øvrige kontraherende parter at suspendere anvendelsen af enhver af de
i nærværende overenskomst indeholdte bestemmelser. Dersom denne ret benyttes,
skal de kontraherende parter øjeblikkelig rådføre sig med hverandre med
henblik på at træffe aftale om passende bestemmelser til afløsning af de
suspenderede bestemmelser.
Artikel XVI.
Alle uoverensstemmelser mellem de kontraherende parter vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst skal afgøres ved
indbyrdes forhandling uden rekurs til nogen udenforstående myndighed. Med
undtagelse af de tilfælde, hvor der i nærværende overenskomst foreligger
anden udtrykkelig bestemmelse, skal uoverensstemmelser, der ikke kan afgøres
ved direkte forhandling, henvises til Det nordatlantiske Råd.
Artikel XVII.
Enhver kontraherende part kan nårsomhelst anmode om, at enhver artikel i
nærværende overenskomst tages op til revision. Anmodning herom skal rettes
til Det nordatlantiske Råd.
Artikel XVIII.
1. Nærværende overenskomst skal ratificeres, og
ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt deponeres hos Amerikas
forenede Staters regering, som skal underrette hver signatarmagt om datoen
for sådan deponering.
2. 30 dage efter, at 4 signatarmagter har deponeret
deres ratifikationsinstrumenter, skal nærværende overenskomst træde i kraft
mellem disse. I forhold til enhver anden signatarmagt skal den træde i kraft
30 dage efter deponering af dettes ratifikationsinstrument.
3. Efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft
skal den, under forbehold af Det nordatlantiske Råds godkendelse og på de
betingelser, dette måtte fastsættte, stå åben for tiltrædelse af ethvert
land, der tiltræder Den nordatlantiske Traktat. Tiltrædelsen finder sted ved
deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Amerikas forenede Staters
regering, som skal underrette enhver stat, der har undertegnet eller tiltrådt
overenskomsten, om datoen for den pågældende deponering. I forhold til enhver
stat, på hvis vegne et tiltrædelsesinstrument deponeres, skal nærværende
overenskomst træde i kraft 30 dage efter deponeringen af dette instrument.
Artikel XIX.
1. Nærværende overenskomst kan opsiges af enhver af de
kontraherende parter efter udløbet af en periode på 4 år fra datoen for dens
ikrafttræden.
2. En kontraherende parts opsigelse af overenskomsten
skal ske ved skriftlig meddelelse fra vedkommende kontraherende part til
Amerikas forenede Staters regering, som skal underrette de øvrige
kontraherende parter om enhver sådan meddelelse og om datoen for dens
modtagelse.
3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at
Amerikas forenede Staters regering har modtaget meddelelsen. Efter udløbet af
denne periode på et år, skal overenskomsten ophøre med at være i kraft i
forhold til den kontraherende part, som har opsagt den, men den skal forblive
i kraft imellem de øvrige kontraherende parter.
Artikel XX.
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels 2.
og 3. stk. skal nærværende overenskomst kun finde anvendelse på de
kontraherende parters hjemlige territorier.
2. Ethvert land kan imidlertid samtidig med
deponeringen af dets ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, eller på et
hvilketsomhelst senere tidspunkt notificere Amerikas forenede Staters
regering, at nærværende overenskomst skal udvides til at omfatte alle eller
visse af de territorier indenfor Den mordatlantiske Traktats område, for hvis
mellemfolkelige anliggender det er ansvarligt (såfremt det land, der afgiver
sådan erklæring, skønner det nødvendigt, dog med forbehold af afslutning af
en særlig overenskomst mellem dette land og hvert af de i betragtning
kommende afsenderlande). Nærværende overenskomst skal derefter på det seneste
af følgende tidspunkter udvides til at omfatte det eller de deri omhandlede
territorier: 30 dage efter at Amerikas forenede Staters regering har modtaget
sådan meddelelse, eller 30 dage efter afslutningen af en eventuel særlig
overenskomst, eller når overenskomsten er trådt i kraft i henhold til artikel
XVIII.
3. Et land, som i henhold til denne artikels 2. stk.
har afgivet en erklæring, hvorefter nærværende overenskomst udvides til at
omfatte noget territorium, for hvis mellemfolkelige anliggender det er
ansvarligt, kan selvstændigt opsige overenskomsten forsåvidt angår dette
territorium i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XIX.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede af
deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst.
Udfærdiget i London den 19. juni 1951 på engelsk og fransk, begge tekster
af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Amerikas
forenede Staters regeringsarkiver. Amerikas forenede Staters regering skal
sende bekræftede eksemplarer heraf til alle lande, der har undertegnet eller
tiltrådt overenskomsten.
For Kongeriget Belgien:
OBERT DE THIEUSIES.
For Canada:
L.D. WILGRESS
For Kongeriget Danmark:
STEENSEN-LETH.
For Frankrig:
HERVE ALPHAND.
For Island:
GUNNLAUGUR PETURSSON.
For Italien:
A. ROSSI-LONGHI.
For Storhertugdømmet Luxembourg:
A. CLASEN.
For Kongeriget Nederlandene:
A.W.L. TJARDA VAN STARKENBORGH-STACHOUWER.
For Kongerige Norge:
DAG BRYN.
For Portugal:
R. ENNES ULRICH.
Overenskomsten finder kun anvendelse på Portugals
fastlandsterritorium med udeladelse af de nærliggende øer og de
oversøiske provinser.
For det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland:
HERBERT MORRISON.
For Amerikas forenede Stater:
CHARLES M. SPOFFORD.
BILAG.
Land Ministerium eller styrelsesgren
TRIPTYQUE (* 1)
Gyldig fra til
for midlertidig indførsel i
af følgende tjenestekøretøj:
Fabrikat
----------------------------------------------------------------
Indregistreringsnummer Motornummer
----------------------------------------------------------------
Reservedæk
Fast installeret kommunikationsanlæg
----------------------------------------------------------------
Ihændehaverens navn og underskrift
.........................
Udstedelsesdato Efter ordre af
.........................
MIDLERTIDIGE IND- OG UDREJSER
-Toldstedets navn Dato Vedk. toldembedsmands underskrift
og toldstempel
----------------------------------------------------------------
Udrejse
----------------------------------------------------------------
Indrejse
----------------------------------------------------------------
Udrejse
----------------------------------------------------------------
Indrejse
----------------------------------------------------------------
Udrejse
----------------------------------------------------------------
Indrejse
----------------------------------------------------------------
Udrejse
----------------------------------------------------------------
Indrejse
----------------------------------------------------------------
Den 4. april 1952 godkendte signatarmagternes repræsentanter i Det
nordatlantiske Stedfortræderråd en forhandlingsprotokol, hvorefter de
beføjelser, der i henhold til foranstående overenskomst er tillagt Det
nordatlantiske Stedfortræderråds formand, fra samme dato skal udøves af
generalsekretæren for Den nordatlantiske Traktats Organisation eller i dennes
fravær af hans stedfortræder eller af anden af Det nordatlantiske Råd udpeget
person.
Efter Grækenlands og Tyrkiets tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat
vedtog Det nordatlantiske Råd den 20. august 1952 at opfordre disse to lande
til at tiltræde foranstående overenskomst, når den var trådt i kraft, jfr.
artikel XVIII.
Overenskomsten er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato
angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet:
Frankrig ...................................... 29. september 1952
Norge ......................................... 24. februar 1953
Belgien ....................................... 27. februar 1953
Amerikas forenede Stater ...................... 24. juli 1953
Canada ........................................ 28. august 1953
Nederlandene .................................. 18. november 1953
Luxembourg .................................... 19. marts 1954
Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nord-Irland .................................13. maj 1954
Danmark ....................................... 28. maj 1955.
Endvidere har Tyrkiet og Grækenland tiltrådt overenskomsten henholdsvis
den 18. maj 1954 og den 26. juli 1954.
Overenskomsten er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal
stater den 24. juli 1953 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i
medfør af artikel XVIII trådt i kraft mellem disse den 23. august 1953. For
de landes vedkommende, der ratificerer henholdsvis tiltræder overenskomsten
efter 24. juli 1953, træder den i kraft 30 dage efter deponeringen af
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet. I forhold til Danmark er
overenskomsten trådt i kraft den 27. juni 1955.
Udenrigsministeriet, den 11. august
1955.
H.C. Hansen.-
Officielle noter
(* 1) Nærværende dokument skal udfærdiges på afsenderlandets sprog samt på
engelsk og fransk.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (* 1) Retsinformation · 2. september 1955
- Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATO's militære hovedkvarterer Retsinformation · 13. januar 1999
- Bekendtgørelse af overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller af 19. juni 1995 og 19. december 1997 Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse af overenskomst af 13. december 2001 mellem deltagerne i den Multinationale Stand-by Brigade på Højt Beredskab for FN-operationer vedrørende status for deres styrker Retsinformation · 12. februar 2003
- Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af protokollen af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. Retsinformation · 13. maj 1966
- Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af overenskomsten af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. Retsinformation · 13. maj 1966