Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)

BKI nr 44 af 11/08/1955Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet2. september 1955

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i

London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den

nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)

Med hjemmel i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af

overenskomst om retsstillingen for Nato-styrker og af protokol om NATOs

militære hovedkvarterer har Danmark ved kgl. resolution af 10. maj 1955

ratificeret den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem

deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT VEDRØRENDE

STATUS FOR DERES STYRKER

Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4.

april 1949,

som tager i betragtning, at en deltagers styrker ifølge aftale kan blive

udsendt til at gøre tjeneste på en anden deltagers territorium;

som er indforstået med at beslutning om sådanne styrkers udsendelse og

betingelser herfor, forsåvidt sådanne betingelser ikke er fastsat ved

nærværende overenskomst, fortsat vil være genstand for særaftaler mellem

vedkommende deltagere;

som imidlertid ønsker at fastsætte status for en deltagers styrker, når

disse gør tjeneste på en anden deltagers territorium;

er blevet enige om følgende:

Artikel I.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket:

(a) »styrke« - personel tilhørende en kontraherende parts

land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse med tjenestepligter

befinder sig på en anden kontraherende parts territorium inden for Den

nordatlantiske Traktats område, dog således, at de pågældende to

kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner, enheder

eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefattet i en

Læs alt

»styrke«, forsåvidt angår nærværende overenskomsts bestemmelser;

(b) »civilt element« - det civile personel, som ledsager en

kontraherende parts styrke og har ansættelse ved et af den kontraherende

parts værn, og som ikke er statsløse personer eller statsborgere i et land,

der ikke er deltager i Den nordatlantiske Traktat, og som ejheller er

statsborgere i eller har sædvanlig bopæl i det land, hvor styrken befinder

sig;

(c) »pårørende« - ægtefællen til et medlem af en styrke eller

af et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af

underhold fra den pågældende;

(d) »afsenderland« - den kontraherende part, som styrken

tilhører;

(e) »modtagerland« - den kontraherende part, på hvis

territorium styrken eller det civile element enten er stationeret eller er på

gennemrejse;

(f) »afsenderlandets militære myndigheder« - de myndigheder i

afsenderlandet, der ifølge dettes lovgivning er bemyndiget til at håndhæve

vedkommende lands militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker

eller civile elementer;

(g) »Det nordatlantiske Råd« - det i henhold til art. 9 i Den

nordatlantiske Traktat oprettede råd eller ethvert af dets underordnede

organer, der er bemyndiget til at handle på dets vegne.

2. Nærværende overenskomst skal finde anvendelse på

myndighederne ved de kontraherende parters politiske underorganer inden for

de af deres territorier, for hvilke nærværende overenskomst gælder, eller for

hvilke den i henhold til artikel XX udstrækkes til at gælde, på samme måde

som den finder anvendelse på de pågældende kontraherende parters centrale

myndigheder, dog således at ejendom, der tilhører politiske underorganer,

ikke skal betragtes som ejendom, der i artikel VIII's forstand tilhører en

kontraherende part.

Artikel II.

Det påhviler en styrke, dens civile element og medlemmerne deraf, såvel

som deres pårørende at respektere modtagerlandets lovgivning og at afholde

sig fra enhver virksomhed, der er uforenelig med ånden i nærværende

overenskomst, og i særdeleshed fra enhver politisk virksomhed i

modtagerlandet. Det påhviler også afsenderlandet at træffe de fornødne

forholdsregler i så henseende.

Artikel III.

1. På de i nærværende artikels stk. 2 angivne

betingelser og under iagttagelse af de af modtagerlandet foreskrevne

bestemmelser vedrørende en styrkes eller dens medlemmers ind- og udrejse skal

sådanne personer være undtaget fra pas- og visumbestemmelser og fritaget for

indvandringsmyndighedernes kontrol ved indrejse i og udrejse af

modtagerlandets territorium. De skal også være undtaget fra modtagerlandets

bestemmelser vedrørende registrering af og kontrol med udlændinge, men de

skal ikke derved anses for at have erhvervet nogen ret til ophold eller

domicil på modtagerlandets territorier.

2. For medlemmer af en styrke vil der ikke udkræves

andre end følgende dokumenter, hvilke skal forevises på forlangende:

(a) et af afsenderlandet udstedt personligt identitetskort forsynet med

fotografi og angivelse af fulde navn, fødselsdato, rang, tjenestegren samt

eventuelle stamnummer;

(b) personlig eller fælles marchordre udfærdiget på afsenderlandets sprog

samt på engelsk og fransk af afsenderlandets eller Den nordatlantiske

Traktats Organisations kompetente myndigheder, og hvori bekræftes den

pågældende enkeltpersons eller gruppes status som medlem eller medlemmer af

en styrke samt den befalede forlægning. Modtagerlandet kan forlange, at en

marchordre kontrasigneres af en af dette land dertil beskikket repræsentant.

3. Medlemmer af et civil element og pårørende skal i

passet angives som sådanne.

4. Såfremt et medlem af en styrke eller et civilt

element ophører med at være i afsenderlandets tjeneste og ikke hjemsendes,

skal afsenderlandets myndigheder øjeblikkelig underrette modtagerlandets

myndigheder med angivelse af fornødne oplysninger. Ligeledes skal

afsenderlandets myndigheder underrette modtagerlandets myndigheder om ethvert

medlem, som er ulovligt udeblevet i mere end 21 dage.

5. Dersom modtagerlandet har forlangt, at et medlem af

en styrke eller et civilt element fjernes fra dets territorium eller har

udstedt udvisningsordre imod et tidligere medlem af en styrke eller af et

civilt element eller imod et medlem eller tidligere medlems pårørende,

påhviler det afsenderlandets myndigheder at modtage den pågældende på landets

eget territorium. Nærværende stykke finder kun anvendelse på personer, som

ikke er statsborgere i modtagerlandet, og som er indrejst i modtagerlandet

som medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller med det formål at

blive medlem deraf, og på sådanne personers pårørende.

Artikel IV.

Modtagerlandet skal enten

(a) anerkende som gyldig - uden køreprøve eller afgift - en

køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt af

afsenderlandet eller et af dettes underorganer til et medlem af en styrke

eller et civilt element, eller

(b) uden at kræve køreprøve aflagt, selv udstede køretilladelse eller

førerbevis til ethvert medlem af en styrke eller civilt element, som er i

besiddelse af køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt at

afsenderlandet eller et af dettes underorganer.

Artikel V.

1. Medlemmerne af en styrke skal som regel bære

uniform. Medmindre der foreligger anden aftale mellem afsenderlandets og

modtagerlandets myndigheder skal betingelserne for at bære civil påklædning

være de samme som gælder for modtagerlandets styrker. En styrkes opstillede

enheder eller formationer skal bære uniform, når de passerer en landegrænse.

2. Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et

civilt element skal foruden registreringsnummer være forsynet med tydeligt

nationalitetsmærke.

Artikel VI.

Medlemmer af en styrke må besidde og bære våben, såfremt de er bemyndiget

dertil ifølge de for dem gældende bestemmelser. Afsenderlandets myndigheder

skal tage anmodninger fra modtagerlandet vedrørende dette spørgsmål under

velvillig overvejelse.

Artikel VII.

1. Under iagttagelse af nærværende artikels

bestemmelser

(a) skal afsenderlandets militære myndigheder have adgang til i

modtagerlandet at udøve al kriminel og disciplinær jurisdiktion, som er dem

tillagt i henhold til afsenderlandets lovgivning over alle personer, som er

undergivet dette lands militære lovgivning,

(b) skal modtagerlandets myndigheder have jurisdiktion over medlemmerne

af en styrke eller et civilt element og disses pårørende forsåvidt angår

lovovertrædelser, der er begået på modtagerlandets territorium og strafbare i

henhold til dette lands lovgivning.

2. (a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have

adgang til at udøve udelukkende jurisdiktion over personer, der er undergivet

dette lands militære lovgivning, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er

strafbare i henhold til afsenderlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser

vedrørende dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i modtagerlandet.

(b) Modtagerlandets myndigheder har ret til at udøve udelukkende

jurisdiktion over medlemmer af en styrke eller af et civilt element samt over

disses pårørende, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er strafbare i

henhold til modtagerlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser vedrørende

dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i afsenderlandet.

(c) Ved anvendelsen af nærværende artikels 2. og 3. stykke anses følgende

lovovertrædelser for at berøre et lands sikkerhed: (i) forræderi,

(ii) sabotage, spionage eller krænkelse af enhver lovbestemmelse

vedrørende statshemmeligheder eller hemmeligheder vedrørende landets forsvar.

3. Har begge lande adgang til at udøve jurisdiktion,

finder følgende regler anvendelse:

(a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have fortrinsret til at

udøve jurisdiktion over et medlem af en styrke eller et civilt element

forsåvidt angår: (i) Lovovertrædelser, der udelukkende er rettet imod dette

lands ejendom eller sikkerhed, eller lovovertrædelser, der udelukkende er

rettet imod et til dette lands styrke eller civile element knyttet medlems

eller pårørendes person eller ejendom.

(ii) Lovovertrædelser der hidrører fra enhver under udøvelsen af

tjenstlig pligt begået handling eller undladelse.

(b) Forsåvidt angår enhver anden lovovertrædelse, skal modtagerlandets

myndigheder have fortrinsret til at udøve jurisdiktion.

(c) Dersom det land, der har fortrinsret, beslutter sig til ikke at udøve

jurisdiktion, skal det snarest muligt underrette det andet lands myndigheder

herom. Myndighederne i det land, som har fortrinsret, skal velvilligt

overveje en af myndighederne i det andet land fremsat anmodning om at ville

frafalde denne ret i tilfælde, hvor det andet land anser et sådant afkald for

særligt betydningsfuldt.

4. Foranstående bestemmelser i nærværende artikel

hjemler ikke afsenderlandets militære myndigheder nogen adgang til at udøve

jurisdiktion over personer, der er statsborgere i eller har fast bopæl i

modtagerlandet, medmindre de er medlemmer af afsenderlandets styrker

5. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder

skal på modtagerlandets territorium bistå hinanden med anholdelse af

medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller disses pårørende og

med deres udlevering til den myndighed, som skal udøve jurisdiktion i

overensstemmelse med foranstående bestemmelser.

(b) Modtagerlandets myndigheder skal straks underrette afsenderlandets

militære myndigheder om enhver arrestation af et medlem af en styrke eller af

et civilt element eller en pårørende.

(c) Dersom et medlem af en styrke eller et civilt element, over hvem

modtagerlandet agter at udøve jurisdiktion, er i afsenderlandets forvaring,

skal han forblive i dette lands varetægt, indtil der af modtagerlandet er

rejst forundersøgelse eller tiltale imod ham.

6. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder

skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige undersøgelser af

lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge bevismateriale, herunder

foretage beslaglæggelse og, hvor der er anledning dertil, udlevere ting, der

har forbindelse med en lovovertrædelse. Udleveringen af sådanne ting kan

imidlertid gøres betinget af, at de tilbageleveres inden for et tidsrum, der

fastsættes af den myndighed, der udleverer dem.

(b) De kontraherende parters myndigheder skal underrette hinanden om

behandlingen af alle sager, hvori der er sammenstød med hensyn til

jurisdiktionens udøvelse.

7. (a) Afsenderlandets myndigheder må ikke fuldbyrde

en dødsdom i modtagerlandet, dersom sidstnævnte lands lovgivning ikke hjemler

en sådan straf i et tilsvarende tilfælde.

(b) Modtagerlandets myndigheder skal velvilligt overveje en anmodning fra

afsenderlandets myndigheder om bistand til at iværksætte en fængselsstraf,

der på modtagerlandets territorium er afsagt af afsenderlandets myndigheder i

henhold til nærværende artikels bestemmelser.

8. En tiltalt, der af en kontraherende parts

myndigheder er blevet stillet for en domstol i overensstemmelse med

bestemmelserne i nærværende artikel og er blevet frifundet eller i tilfælde

af domfældelse afsoner eller har afsonet sin straf eller er blevet benådet,

kan ikke af en anden kontraherende parts myndigheder påny tiltales inden for

samme territorium for den samme lovovertrædelse. Bestemmelserne i nærværende

stykke skal dog ikke forhindre afsenderlandets militære myndigheder i at

rejse tiltale imod et medlem af dets styrke for krænkelse af disciplinære

regler i forbindelse med den handling eller undladelse, som udgjorde en

lovovertrædelse, for hvilken han har været tiltalt af en anden deltagers

myndigheder.

9. Nårsomhelst der under et modtagerlands jurisdiktion

rejses tiltale mod et medlem af en styrke eller et civilt element, eller mod

en pårørende, skal denne have ret til:

(a) hurtig pådømmelse,

(b) forud for den retlige behandling at blive underrettet om de anklager,

der er rejst imod ham,

(c) at blive konfronteret med de personer, der vidner imod ham,

(d) at indstævne vidner til sin fordel, såfremt disse befinder sig inden

for modtagerlandets jurisdiktion,

(e) selv at vælge sin forsvarer eller opnå bistand af en vederlagsfri

eller beskikket forsvarer i henhold til de til enhver tid gældende

bestemmelser i modtagerlandet,

(f) dersom han anser det for nødvendigt at få bistand af en egnet tolk,

og

(g) at have forbindelse med en repræsentant for regeringen i

afsenderlandet og - dersom retsplejereglerne tillader det - at lade en sådan

repræsentant overvære sagens retlige behandling.

10. (a) En styrkes opstillede enheder eller

formationer skal have adgang til at udøve politimyndighed i lejre, anlæg og

andre områder, som de har rådighed over efter aftale med modtagerlandet.

Styrkens militærpoliti kan træffe alle behørige foranstaltninger til at sikre

opretholdelsen af orden og sikkerhed på sådanne steder.

(b) Udenfor disse områder skal sådant militærpoliti kun udøve sin

virksomhed i henhold til aftale med modtagerlandets myndigheder, i samarbejde

med disse myndigheder og kun i det omfang, sådan virksomhed er nødvendig for

opretholdelsen af disciplin og orden blandt styrkens medlemmer.

11. Enhver kontraherende part skal søge gennemført en

sådan lovgivning, som den anser for nødvendig for på sit territorium at

tilvejebringe tilstrækkelig sikring og beskyttelse af andre kontraherende

parters installationer, udrustning, ejendom, arkiver og officielle aktstykker

samt for at kunne straffe personer, som måtte overtræde en sådan lovgivning.

Artikel VIII.

1. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på

en anden kontraherende part for skade på ejendom, der tilhører førstnævnte og

benyttes af dennes land-, sø- eller luftstridskræfter, såfremt sådan skade

(i) er forvoldt af et medlem af eller en person ansat ved den anden

kontraherende parts værn under udøvelsen af tjenestepligter inden for Den

nordatlantiske Traktats rammer, eller

(ii) er opstået i forbindelse med brugen af et køretøj, skib eller

luftfartøj, der ejes af den anden kontraherende part og anvendes af dennes

værn, forsåvidt det køretøj, skib eller luftfartøj, der har forvoldt skaden,

anvendtes i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske

Traktats rammer eller skaden er blevet forvoldt på ejendom, der anvendtes

under samme omstændigheder.

Krav om bjergeløn fremsat af en kontraherende part overfor en anden

kontraherende part skal frafaldes, forsåvidt det bjergede fartøj eller den

bjergede ladning ejedes af en kontraherende part og blev anvendt af dennes

værn i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske

Traktats rammer.

2. (a) I tilfælde af, at skade er blevet forvoldt

under de i stk. 1 omhandlede omstændigheder på anden ejendom tilhørende en

kontraherende part og beliggende på dennes territorium, og forsåvidt de

pågældende kontraherende parter ikke har truffet anden aftale, skal en

enevoldgiftsmand, udvalgt i overensstemmelse med bestemmelserne i

nedenanførte pkt. (b) afgøre spørgsmålet om ansvaret og skadeserstatningen.

Voldgiftsmanden skal også træffe afgørelse med hensyn til eventuelle modkrav

hidrørende fra samme hændelse.

(b) Den i pkt. (a) ovenfor omhandlede voldgiftsmand skal ifølge aftale

mellem vedkommende kontraherende parter udvælges blandt de af modtagerlandets

statsborgere, der beklæder eller har beklædt en høj judiciel stilling. Dersom

de pågældende kontraherende parter er ude af stand til i løbet af 2 måneder

at blive enige om valget af en sådan voldgiftsmand, kan enhver af dem anmode

Det nordatlantiske Stedfortræderråds formand om at udvælge en person med de

foran anførte kvalifikationer.

(c) Enhver af voldgiftsmanden truffet afgørelse skal være bindende og

endelig for de kontraherende parter.

(d) Ethvert af voldgiftsmanden tilkendt skadeerstatningsbeløb skal

fordeles i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 (e) (i), (ii) og

(iii).

(e) Voldgiftsmandens vederlag fastsættes efter aftale mellem de

pågældende kontraherende parter og skal tilligemed de i forbindelse med

udøvelsen af hans hverv nødvendige udgifter udredes af parterne i lige

andele.

(f) Enhver kontraherende part giver imidlertid afkald på erstatningskrav

i alle tilfælde, hvor skaden er under følgende beløb:

Belgien: B.fr. 70.000 Luxembourg: L.fr. 70.000

Canada: Dollar 1.460 Nederlandene: H.fl. 5.320

Danmark: Kr. 9.670 Norge: Kr. 10.000

Frankrig: F.fr. 490.000 Portugal: Esc. 40.250

Island: Kr. 22.800 Det forenede Kongerige: Pund 500

Italien: Li. 850.000 De forenede Stater: Dollar 1.400

Enhver anden kontraherende part, hvis ejendom er blevet beskadiget ved

samme hændelse, skal også frafalde sit krav indtil forannævnte beløb. I

tilfælde af betydelig afvigelse i valutakurserne for disse møntsorter, skal

de kontraherende parter træffe aftale om en passende regulering af disse

beløb.

3. Bestemmelserne i nærværende artikels 1. og 2.

stykke finder anvendelse på den kontraherende parts skibe »on bare boat

charter« eller rekvirerede på sådanne vilkår, samt på opbragte skibe

(dog ikke i det omfang risikoen for tab eller ansvar bæres af en anden person

end vedkommende kontraherende part).

4. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på

en anden kontraherende part i tilfælde, hvor et medlem af dens værn under

udøvelsen af tjenstlige pligter bliver såret eller afgår ved døden.

5. Erstatningskrav (andre end kontraktmæssige krav og

krav, hvorpå stk. 6 eller 7 i nærværende artikel finder anvendelse), der

opstår som følge af handlinger eller forsømmelser, der må tilskrives

medlemmer af en styrke eller et civilt element under udøvelsen af tjenstlige

pligter, eller som følge af enhver anden handling, undladelse eller

begivenhed, for hvilken en styrke eller et civilt element er retlig

ansvarlig, og som på modtagerlandets territorium forvolder skade på

trediemand, som ikke er en af de kontraherende parter, behandles af

modtagerlandet i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

(a) Erstatningskrav skal anmeldes, behandles og afgøres eller pådømmes i

overensstemmelse med modtagerlandets love og bestemmelser med hensyn til

erstatningskrav, opstået i forbindelse med dets egne værns virksomhed.

(b) Modtagerlandet kan afgøre alle sådanne erstatningskrav, og betaling

af erstatningsbeløbet skal erlægges af modtagerlandet i dets egen valuta.

(c) Hvadenten sådan betaling erlægges ifølge derom truffet aftale, eller

ifølge dom afsagt af en af modtagerlandets kompetente domstole, eller

betaling nægtes af en sådan domstol, skal afgørelsen være bindende og endelig

for de kontraherende parter.

(d) Afsenderlandet skal underrettes om ethvert af modtagerlandet udbetalt

erstatningsbeløb og samtidig tilstilles en udførlig beretning samt forslag

til fordeling i overensstemmelse med nedenstående pkt. (e) (i), (ii) og

(iii). Såfremt der ikke modtages svar i løbet af 2 måneder, skal den

foreslåede fordeling anses for at være akcepteret.

(e) Udgifterne ved fyldestgørelse af krav i medfør af foranstående

punkter og nuværende artikels stk. 2, skal fordeles mellem de kontraherende

parter på følgende måde:

(i) Hvor et afsenderland alene er ansvarligt, skal erstatningsbeløbet

fordeles med 25 pct. på modtagerlandet og 75 pct. på afsenderlandet.

(ii) Hvor mere end eet land er ansvarligt for skaden, skal

erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem disse; hvis modtagerlandet

imidlertid ikke er et af de ansvarlige lande, skal dets bidrag udgøre

halvdelen af det beløb, der skal udredes af hvert af afsenderlandene.

(iii) Hvor skaden forvoldes af de kontraherende parters værn, og det ikke

er muligt særligt at pålægge et enkelt eller flere af disse værn ansvaret for

skaden, skal erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem de pågældende

kontraherende parter; dersom modtagerlandet imidlertid ikke er et af de

lande, hvis værn forvoldte skaden, skal det bidrag udgøre halvdelen af det

beløb, der skal udredes af hvert af de pågældende afsenderlande.

(iv) Modtagerlandet udfærdiger hvert halvår en opgørelse over de i det

forløbne halvår udbetalte beløb i sager, hvor den foreslåede procentvise

fordeling er blevet akcepteret; opgørelsen sendes til de pågældende

afsenderlande tilligemed en anmodning om betaling. Sådan betaling skal finde

sted snarest muligt i modtagerlandets valuta.

(f) I tilfælde hvor anvendelsen af bestemmelserne i nærværende stykke

pkt. (b) og (e) medfører, at en kontraherende part pålægges en betydelig

byrde, kan den anmode Det nordatlantiske Råd om at foranledige sagen afviklet

på et andet grundlag.

(g) Der kan ikke overfor et medlem af en styrke eller et civilt element

foretages retlige skridt til opfyldelse af en i modtagerlandet over den

pågældende afsagt dom i en sag opstået i forbindelse med udøvelsen af

tjenstlige pligter.

(h) Med undtagelse af de tilfælde, hvor pkt. (e) i nærværende stk. finder

anvendelse på erstatningskrav, der falder ind under stk. 2 i nærværende

artikel, skal bestemmelserne i nærværende stk. ikke finde anvendelse på krav,

der opstår som følge af eller i forbindelse med navigation eller brug af et

skib eller lastning, transport eller losning af en ladning, undtagen med

hensyn til erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller skade på person,

og for så vidt stk. 4 i nærværende artikel ikke finder anvendelse.

6. Erstatningskrav mod medlemmer af en styrke eller et

civilt element for uretsmæssige handlinger eller undladelser i modtagerlandet

skal, når handlingen eller undladelsen ikke er begået under udøvelsen af

tjenstlige pligter, behandles på følgende måde:

(a) Modtagerlandets myndigheder skal behandle erstatningskravet og på en

retfærdig og rimelig måde fastsætte erstatning til fordringshaveren, idet

alle sagens omstændigheder, herunder skadelidtes egen handlemåde, skal tages

i betragtning; endvidere skal der udfærdiges en rapport i sagens anledning.

(b) Rapporten skal forelægges afsenderlandets myndigheder, som derefter

uden forhaling afgør, om de vil tilbyde betaling ex gratia og, i bekræftende

fald, beløbets størrelse.

(c) Såfremt der tilbydes betaling ex gratia, og dette akcepteres af

fordringshaveren som fuldstændig fyldestgørelse af kravet, foretager

afsenderlandets myndigheder selv udbetalingen og underretter modtagerlandets

myndigheder om den trufne afgørelse og om det udbetalte beløbs størrelse.

(d) Bestemmelserne i nærværende stk. skal ikke være til hinder for, at

modtagerlandets domstole behandler en sag mod et medlem af en styrke eller et

civilt element, indtil der er ydet fuldstændig fyldestgørelse for kravet.

7. Erstatningskrav, der opstår som følge af

uberettiget brug af et køretøj tilhørende et afsenderlands værn, skal

behandles i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel, medmindre

styrken eller det civile element selv er retlig ansvarlig herfor.

8. Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt en af et

medlem af en styrke eller et civilt element begået uretsmæssig handling eller

undladelse har fundet sted under udøvelsen af tjenstlige pligter, eller om

brugen af et køretøj tilhørende afsenderlandets værn var uberettiget, skal

spørgsmålet forelægges en i overensstemmelse med stk. 2 (b) i nærværende

artikel udvalgt voldgiftsmand, hvis afgørelse på dette punkt skal være

endelig.

9. Afsenderlandet kan ikke gøre fordring på, at

medlemmer af en styrke eller et civilt element unddrages modtagerlandets

jurisdiktion i civile sager undtagen i det omfang, der er fastsat i

nærværende artikels stk. 5 (g).

10. Afsender- og modtagerlandets myndigheder skal

samarbejde ved fremskaffelsen af bevismateriale til sikring af retfærdig

behandling og afgørelse af erstatningskrav, som vedrører de kontraherende

parter.

Artikel IX.

1. Medlemmerne af en styrke eller et civilt element og

deres pårørende kan på stedet købe varer, der er nødvendige til deres eget

forbrug, og sådanne tjenesteydelser, som de har behov for, på samme

betingelser som modtagerlandets statsborgere.

2. Lokale varekøb til en styrkes eller et civilt

elements forsyning skal i almindelighed foretages gennem de myndigheder, der

indkøber sådanne varer til modtagerlandets værn. For at undgå at sådanne

indkøb får skadelig indvirkning på modtagerlandets økonomi, kan

modtagerlandets kompetente myndigheder i påkommende tilfælde begrænse eller

forbyde køb af nærmere angivne varer.

3. Under forbehold af aftaler, som allerede er i

kraft, eller som herefter bliver indgået mellem bemyndigede repræsentanter

for afsender- og modtagerlandet, skal modtagerlandes myndigheder alene have

ansvaret for, at der træffes passende foranstaltninger til at stille de

nødvendige bygninger og områder såvel som de dermed forbundne hjælpemidler og

tjenesteydelser til rådighed for en styrke eller et civilt element. Disse

overenskomster og foranstaltninger skal såvidt muligt være i overensstemmelse

med de i modtagerlandet gældende bestemmelser med hensyn til beboelsesforhold

for og indkvartering af tilsvarende personel. Medmindre der foreligger anden

udtrykkelig aftale, skal modtagerlandets lovgivning være bestemmende for de

rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af besiddelsestagelsen

eller anvendelsen af disse bygninger, områder, hjælpemidler eller

tjenesteydelser.

4. En styrkes eller et civilt elements behov for

stedlig civil arbejdskraft skal imødekommes på samme måde som modtagerlandets

tilsvarende behov og med bistand fra modtagerlandets myndigheder gennem

arbejdsanvisningskontorerne. Antagelses- og arbejdsvilkårene, i særdeleshed

lønninger, løntillæg og bestemmelserne vedrørende arbejderbeskyttelse, skal

være de i henhold til modtagerlandets lovgivning gældende. Sådanne civile

arbejdere, der er antaget af en styrke eller et civilt element, skal i ingen

henseende betragtes som medlem af vedkommende styrke eller civile element.

5. Når en styrke eller et civilt element på det sted,

hvor den er stationeret, har utilstrækkelig læge- eller tandlægehjælp, kan

dens medlemmer og disses pårørende få læge- eller tandlægebehandling,

herunder hospitalsindlæggelse, på de samme betingelser som tilsvarende

personel i modtagerlandet.

6. Modtagerlandet skal yderst velvilligt overveje

anmodninger om indrømmelse af rejselettelser og nedsættelse af billetpriser

for en styrkes eller et civilt elements medlemmer. Disse lempelser og

indrømmelser vil blive gjort til genstand for særlige aftaler mellem de i

betragtning kommende regeringer.

7. Medmindre der foreligger generelle eller specielle

finansielle aftaler mellem de kontraherende parter, skal styrkens myndigheder

snarest i stedlig valuta erlægge betaling for varer, indkvartering og

tjenester, der er ydet i henhold til stk. 2, 3 og 4 og om fornødent stk. 5 og

6 i nærværende artikel.

8. Hverken en styrke, et civilt element, medlemmerne

deraf eller disses pårørende skal på grund af nærværende artikel nyde nogen

fritagelse for skatter eller afgifter, der i henhold til modtagerlandets

afgiftsbestemmelser er pålagt varekøb eller tjenesteydelser.

Artikel X.

1. I det omfang beskatning i modtagerlandet afhænger

af ophold eller domicil, skal de tidsrum, hvori et medlem af en styrke eller

et civilt element befinder sig på dette lands territorium, udelukkende fordi

han er medlem af vedkommende styrke eller civile element, ikke, forsåvidt

sådan beskatning angår, betragtes som ophold eller som medførende forandring

af opholdssted eller domicil. Medlemmer af en styrke eller et civilt element

skal nyde skattefritagelse i modtagerlandet med hensyn til de lønninger og

emolumenter, de i denne egenskab modtager fra afsenderlandet, samt med hensyn

til rørligt gods, hvis tilstedeværelse i modtagerlandet udelukkende skyldes

medlemmernes midlertidige tilstedeværelse der.

2. Nærværende artikel skal ikke hindre, at et medlem

af en styrke eller et civilt element beskattes af enhver indtægtsgivende

virksomhed, som han måtte deltage i i modtagerlandet, og som ikke har

forbindelse med hans ansættelse som sådant medlem, og bortset fra lønninger,

emolumenter og rørligt gods, som omhandlet i stk. 1, skal nærværende artikel

ikke hindre, at et sådant medlem afkræves skat, som han er pligtig til at

erlægge i henhold til modtagerlandets lovgivning, selvom han anses for at

have opholdssted eller domicil udenfor dette lands territorium.

3. Nærværende artikels bestemmelser skal ikke finde

anvendelse på »told«, således som dette er defineret i artikel XI,

stk. 12.

4. Forsåvidt angår nærværende artikel skal udtrykket

»medlem af en styrke« ikke omfatte personer, der er statsborgere i

modtagerlandet.

Artikel XI.

1. Med undtagelse af de tilfælde, hvor nærværende

overenskomst indeholder anden udtrykkelig bestemmelse, skal medlemmer af en

styrke eller et civilt element såvel som deres pårørende være undergivet de

af modtagerlandets toldmyndigheder administrerede love og forskrifter.

Modtagerlandets toldmyndigheder skal i særdeleshed have adgang til i henhold

til de i modtagerlandets love og forskrifter indeholdte almindelige

bestemmelser at visitere medlemmer af en styrke eller et civilt element og

deres pårørende, undersøge deres bagage og køretøjer og beslaglægge genstande

i medfør af sådanne love eller forskrifter.

2. (a) Midlertidig indførsel og genudførsel af

tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element, skal, når

ind- og udførsel foregår ved køretøjets egen kraft, tillades toldfrit mod

forevisning af et triptyque udfærdiget i overensstemmelse med den i bilaget

til nærværende overenskomst angivne formular.

(b) Når midlertidig indførsel af sådanne køretøjer ikke foregår ved

køretøjets egen kraft, skal bestemmelserne i stk. 4 i nærværende artikel

anvendes ved indførselen, og bestemmelserne i stk. 8 ved genudførselen.

(c) Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element skal

være fritaget for betaling af enhver skat, der opkræves for køretøjers

anvendelse af veje.

3. Officielle dokumenter, der er forsynet med

officielt segl, er ikke undergivet toldkontrol. Kurerer, der medfører sådanne

dokumenter, skal uanset deres rang være i besiddelse af en personlig

marchordre, udstedt i overensstemmelse med artikel III, stk. 2 (b). Denne

marchordre skal angive antallet af medbragte forsendelser og bekræfte, at de

kun indeholder officielle dokumenter.

4. En styrke kan toldfrit indføre udrustning og

rimelige mængder levnedsmidler, forsyninger og andre varer, som udelukkende

er bestemt til brug for styrken, og - hvor modtagerlandet tillader det - til

brug for dens civile elementer og pårørende. Sådan toldfri indførsel er

betinget af, at der ved indklareringstoldstedet, foruden sådanne

tolddokumenter, hvorom der træffes aftale, afgives en attest udfærdiget i den

mellem modtagerlandet og afsenderlandet vedtagne form og underskrevet af en

af afsenderlandet dertil bemyndiget person. Underretning om den person, der

er bemyndiget til at underskrive attesterne, såvel som underskrifts- og

stempelprøver skal tilstilles modtagerlandets toldmyndigheder.

5. Et medlem af en styrke eller et civilt element kan,

første gang han indrejser i modtagerlandet for at tiltræde tjeneste der,

eller når hans pårørende første gang indrejser for at slutte sig til ham,

indføre personlige ejendele og møbler toldfrit for det tidsrum tjenesten

varer.

6. Medlemmer af en styrke eller et civilt element kan

midlertidigt toldfrit indføre private motorkøretøjer til deres eget og deres

pårørendes personlige brug. Nærværende artikel medfører ingen forpligtelse

til at fritage private motorkøretøjer for betaling af skat, der opkræves for

private køretøjers anvendelse af veje.

7. Anden indførsel, som foretages af en styrkes

myndigheder, end den, som udelukkende er til brug for vedkommende styrke

eller dens civile element, og anden indførsel end den i stk. 5 og 6 i

nærværende artikel omhandlede, som foretages af et medlem af en styrke eller

et civilt element, skal ikke i medfør af nærværende artikel være berettiget

til toldfrihed eller undtaget fra andre indførselsbestemmelser.

8. Varer, som i henhold til foranstående stk. 2 (b),

4, 5 eller 6 er blevet indført toldfrit,

(a) kan frit genudføres; forsåvidt angår varer indført i henhold til stk.

4, er det dog en betingelse herfor, at der forevises toldvæsenet en i

overensstemmelse med nævnte stk. udfærdiget attest. Toldmyndighederne har

imidlertid adgang til at kontrollere, om de genudførte varer er de samme, som

de i den eventuelle attest beskrevne, og at de virkelig er blevet indført på

de i henholdsvis stk. 2 (b), 4, 5 eller 6 angivne betingelser,

(b) skal normalt ikke kunne overdrages i modtagerlandet, hverken ved salg

eller gave. Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til sådan

overdragelse på de af modtagerlandets kompetente myndigheder fastsatte

betingelser (f.eks. mod betaling af told og afgifter og under iagttagelse af

bestemmelserne vedrørende kontrol med handel og valuta).

9. Udførsel af varer købt i modtagerlandet kan kun

finde sted i overensstemmelse med de i modtagerlandet gældende bestemmelser.

10. Særlige lettelser skal indrømmes af

toldmyndighederne med hensyn til opstillede enheders eller formationers

grænseovergang, forsåvidt de pågældende toldmyndigheder i forvejen er blevet

behørigt underrettet.

11. Modtagerlandet skal træffe særlig foranstaltning

til, at brændstoffer, olier og smøreolier til brug for en styrkes eller et

civilt elements tjenestekøretøjer, luftfartøjer og skibe kan leveres told- og

afgiftsfrit.

12. I nærværende artikels stk. 1-10 betyder

»told« toldafgifter og alle andre ind- og udførselsafgifter med

undtagelse af afgifter og gebyrer, som udelukkende opkræves som betaling for

ydede tjenester; »indførsel« omfatter udtagelse af varer fra

toldpakhus eller andet toldoplag, forsåvidt de pågældende varer ikke er

dyrket, fabrikeret eller forarbejdet i modtagerlandet.

13. Bestemmelserne i nærværende artikel skal ikke blot

finde anvendelse på de omhandlede varer, når de indføres i eller udføres fra

modtagerlandet, men også når de transiteres gennem en kontraherende parts

territorium, og i denne henseende skal udtrykket »modtagerland« i

nærværende artikel anses for at omfatte enhver kontraherende part, gennem

hvis territorium varerne transiteres.

Artikel XII.

1. Modtagerlandets told- eller skattemyndigheder kan,

som vilkår for at indrømme de i nærværende overenskomst fastsatte fritagelser

og begunstigelser i told- eller afgiftsmæssig henseende, forlange sådanne

betingelser, som de skønner nødvendige for at hindre misbrug, iagttaget.

2. Disse myndigheder kan i tilfælde af indførsel til

modtagerlandet af varer, der er dyrket, fremstillet eller forarbejdet i dette

land, og som er blevet udført derfra uden betaling af de skatter og afgifter,

som ville påhvile varerne, hvis de ikke er blevet udført, eller mod

godtgørelse af sådanne skatter og afgifter, nægte at indrømme den i

nærværende overenskomst foreskrevne told- og afgiftsfrihed. Varer udtaget fra

toldpakhus skal anses som indførte, såfremt oplæggelsen af visse varer vil

være at betragte som udførsel.

Artikel XIII.

1. For at forhindre overtrædelse af told- og

afgiftslove og forskrifter skal modtager- og afsenderlandets myndigheder

bistå hinanden med foretagelse af undersøgelser og indsamling af

bevismateriale.

2. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som

ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at genstande, der

beslaglægges af modtagerlandets told- og skattemyndigheder, eller til fordel

for disse, overgives disse myndigheder.

3. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som

ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at medlemmer af en

styrke eller civilt element eller disse pårørende betaler de dem påhvilende

told-, afgifts- og bødebeløb.

4. De af modtagerlandets myndigheder i forbindelse med

overtrædelse af landets told- og afgiftsbestemmelser beslaglagte

tjenestekøretøjer og genstande tilhørende en styrke eller dens civile

element, men ikke tilhørende et medlem af styrken eller det civile element,

skal udleveres til den pågældende styrkes kompetente myndigheder.

Artikel XIV.

1. En styrke, et civilt element og medlemmerne deraf

såvel som disses pårørende skal fortsat være undergivet afsenderlandets

valutabestemmelser og skal tilligemed være undergivet modtagerlandets

valutabestemmelser.

2. Afsender- og modtagerlandets valutamyndigheder kan

udstede særlige forskrifter, som finder anvendelse på en styrke, et civilt

element eller medlemmer deraf såvel som på disses pårørende.

Artikel XV.

1. Under forbehold af denne artikels stk. 2 skal

nærværende overenskomst forblive i kraft i tilfælde af fjendtligheder, på

hvilke Den nordatlantiske Traktat finder anvendelse, dog således at de i

artikel VIII, stk. 2 og 5 indeholdte bestemmelser vedrørende afvikling af

erstatningskrav ikke skal finde anvendelse på krigsskade, og således at

nærværende overenskomsts bestemmelser, i særdeleshed bestemmelserne i art.

III og VII, øjeblikkelig skal tages under fornyet overvejelse af de

pågældende kontraherende parter, som kan træffe aftale om sådanne ændringer,

som de måtte anse for ønskelige, forsåvidt angår overenskomstens anvendelse

mellem disse parter.

2. I tilfælde af sådanne fjendtligheder har hver af de

kontraherende parter ret til for sit vedkommende mod at give 60 dages varsel

til de øvrige kontraherende parter at suspendere anvendelsen af enhver af de

i nærværende overenskomst indeholdte bestemmelser. Dersom denne ret benyttes,

skal de kontraherende parter øjeblikkelig rådføre sig med hverandre med

henblik på at træffe aftale om passende bestemmelser til afløsning af de

suspenderede bestemmelser.

Artikel XVI.

Alle uoverensstemmelser mellem de kontraherende parter vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst skal afgøres ved

indbyrdes forhandling uden rekurs til nogen udenforstående myndighed. Med

undtagelse af de tilfælde, hvor der i nærværende overenskomst foreligger

anden udtrykkelig bestemmelse, skal uoverensstemmelser, der ikke kan afgøres

ved direkte forhandling, henvises til Det nordatlantiske Råd.

Artikel XVII.

Enhver kontraherende part kan nårsomhelst anmode om, at enhver artikel i

nærværende overenskomst tages op til revision. Anmodning herom skal rettes

til Det nordatlantiske Råd.

Artikel XVIII.

1. Nærværende overenskomst skal ratificeres, og

ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt deponeres hos Amerikas

forenede Staters regering, som skal underrette hver signatarmagt om datoen

for sådan deponering.

2. 30 dage efter, at 4 signatarmagter har deponeret

deres ratifikationsinstrumenter, skal nærværende overenskomst træde i kraft

mellem disse. I forhold til enhver anden signatarmagt skal den træde i kraft

30 dage efter deponering af dettes ratifikationsinstrument.

3. Efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft

skal den, under forbehold af Det nordatlantiske Råds godkendelse og på de

betingelser, dette måtte fastsættte, stå åben for tiltrædelse af ethvert

land, der tiltræder Den nordatlantiske Traktat. Tiltrædelsen finder sted ved

deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Amerikas forenede Staters

regering, som skal underrette enhver stat, der har undertegnet eller tiltrådt

overenskomsten, om datoen for den pågældende deponering. I forhold til enhver

stat, på hvis vegne et tiltrædelsesinstrument deponeres, skal nærværende

overenskomst træde i kraft 30 dage efter deponeringen af dette instrument.

Artikel XIX.

1. Nærværende overenskomst kan opsiges af enhver af de

kontraherende parter efter udløbet af en periode på 4 år fra datoen for dens

ikrafttræden.

2. En kontraherende parts opsigelse af overenskomsten

skal ske ved skriftlig meddelelse fra vedkommende kontraherende part til

Amerikas forenede Staters regering, som skal underrette de øvrige

kontraherende parter om enhver sådan meddelelse og om datoen for dens

modtagelse.

3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at

Amerikas forenede Staters regering har modtaget meddelelsen. Efter udløbet af

denne periode på et år, skal overenskomsten ophøre med at være i kraft i

forhold til den kontraherende part, som har opsagt den, men den skal forblive

i kraft imellem de øvrige kontraherende parter.

Artikel XX.

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels 2.

og 3. stk. skal nærværende overenskomst kun finde anvendelse på de

kontraherende parters hjemlige territorier.

2. Ethvert land kan imidlertid samtidig med

deponeringen af dets ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, eller på et

hvilketsomhelst senere tidspunkt notificere Amerikas forenede Staters

regering, at nærværende overenskomst skal udvides til at omfatte alle eller

visse af de territorier indenfor Den mordatlantiske Traktats område, for hvis

mellemfolkelige anliggender det er ansvarligt (såfremt det land, der afgiver

sådan erklæring, skønner det nødvendigt, dog med forbehold af afslutning af

en særlig overenskomst mellem dette land og hvert af de i betragtning

kommende afsenderlande). Nærværende overenskomst skal derefter på det seneste

af følgende tidspunkter udvides til at omfatte det eller de deri omhandlede

territorier: 30 dage efter at Amerikas forenede Staters regering har modtaget

sådan meddelelse, eller 30 dage efter afslutningen af en eventuel særlig

overenskomst, eller når overenskomsten er trådt i kraft i henhold til artikel

XVIII.

3. Et land, som i henhold til denne artikels 2. stk.

har afgivet en erklæring, hvorefter nærværende overenskomst udvides til at

omfatte noget territorium, for hvis mellemfolkelige anliggender det er

ansvarligt, kan selvstændigt opsige overenskomsten forsåvidt angår dette

territorium i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XIX.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede af

deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i London den 19. juni 1951 på engelsk og fransk, begge tekster

af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Amerikas

forenede Staters regeringsarkiver. Amerikas forenede Staters regering skal

sende bekræftede eksemplarer heraf til alle lande, der har undertegnet eller

tiltrådt overenskomsten.

For Kongeriget Belgien:

OBERT DE THIEUSIES.

For Canada:

L.D. WILGRESS

For Kongeriget Danmark:

STEENSEN-LETH.

For Frankrig:

HERVE ALPHAND.

For Island:

GUNNLAUGUR PETURSSON.

For Italien:

A. ROSSI-LONGHI.

For Storhertugdømmet Luxembourg:

A. CLASEN.

For Kongeriget Nederlandene:

A.W.L. TJARDA VAN STARKENBORGH-STACHOUWER.

For Kongerige Norge:

DAG BRYN.

For Portugal:

R. ENNES ULRICH.

Overenskomsten finder kun anvendelse på Portugals

fastlandsterritorium med udeladelse af de nærliggende øer og de

oversøiske provinser.

For det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland:

HERBERT MORRISON.

For Amerikas forenede Stater:

CHARLES M. SPOFFORD.

BILAG.

Land Ministerium eller styrelsesgren

TRIPTYQUE (* 1)

Gyldig fra til

for midlertidig indførsel i

af følgende tjenestekøretøj:

Fabrikat

----------------------------------------------------------------

Indregistreringsnummer Motornummer

----------------------------------------------------------------

Reservedæk

Fast installeret kommunikationsanlæg

----------------------------------------------------------------

Ihændehaverens navn og underskrift

.........................

Udstedelsesdato Efter ordre af

.........................

MIDLERTIDIGE IND- OG UDREJSER

-Toldstedets navn Dato Vedk. toldembedsmands underskrift

og toldstempel

----------------------------------------------------------------

Udrejse

----------------------------------------------------------------

Indrejse

----------------------------------------------------------------

Udrejse

----------------------------------------------------------------

Indrejse

----------------------------------------------------------------

Udrejse

----------------------------------------------------------------

Indrejse

----------------------------------------------------------------

Udrejse

----------------------------------------------------------------

Indrejse

----------------------------------------------------------------

Den 4. april 1952 godkendte signatarmagternes repræsentanter i Det

nordatlantiske Stedfortræderråd en forhandlingsprotokol, hvorefter de

beføjelser, der i henhold til foranstående overenskomst er tillagt Det

nordatlantiske Stedfortræderråds formand, fra samme dato skal udøves af

generalsekretæren for Den nordatlantiske Traktats Organisation eller i dennes

fravær af hans stedfortræder eller af anden af Det nordatlantiske Råd udpeget

person.

Efter Grækenlands og Tyrkiets tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat

vedtog Det nordatlantiske Råd den 20. august 1952 at opfordre disse to lande

til at tiltræde foranstående overenskomst, når den var trådt i kraft, jfr.

artikel XVIII.

Overenskomsten er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato

angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet:

Frankrig ...................................... 29. september 1952

Norge ......................................... 24. februar 1953

Belgien ....................................... 27. februar 1953

Amerikas forenede Stater ...................... 24. juli 1953

Canada ........................................ 28. august 1953

Nederlandene .................................. 18. november 1953

Luxembourg .................................... 19. marts 1954

Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nord-Irland .................................13. maj 1954

Danmark ....................................... 28. maj 1955.

Endvidere har Tyrkiet og Grækenland tiltrådt overenskomsten henholdsvis

den 18. maj 1954 og den 26. juli 1954.

Overenskomsten er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal

stater den 24. juli 1953 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i

medfør af artikel XVIII trådt i kraft mellem disse den 23. august 1953. For

de landes vedkommende, der ratificerer henholdsvis tiltræder overenskomsten

efter 24. juli 1953, træder den i kraft 30 dage efter deponeringen af

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet. I forhold til Danmark er

overenskomsten trådt i kraft den 27. juni 1955.

Udenrigsministeriet, den 11. august

1955.

H.C. Hansen.-

Officielle noter

(* 1) Nærværende dokument skal udfærdiges på afsenderlandets sprog samt på

engelsk og fransk.

Lignende dokumenter