Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere.

BKI nr 15 af 01/02/1979Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. maj 1979

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af

den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af

lovovertrædere.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28.

september 1963 og nr. 18 af 15. februar 1972, Lovtidende C, meddeles det, at

yderligere følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har

ratificeret den i Paris den 13. december 1957 vedtagne europæiske konvention

om udlevering af lovovertrædere:

Forbundsrepublikken Tyskland

(incl. Land Berlin)....1. januar 1977

Luxembourg............16. februar 1977.

De pågældende lande har taget forbehold eller afgivet erklæring som

følger:

Forbundsrepublikken Tyskland

ad artikel 6.

Udlevering af egne statsborgere er ikke tilladt ifølge

Forbundsrepublikkens grundlovs artikel 16, stk. 2, første sætning, og må

derfor afslås i alle tilfælde.

Begrebet »statsborgere« i konventionens artikel 6, stk.1(b),

dækker alle tyskere i Forbundsrepublikkens grundlovs artikel 116, stk. 1's

forstand.

ad artikel 21.

I tilfælde af gennemtransport vil artikel 11 bliver anvendt mutatis

mutandis.

ad artikel 21, stk. 2.

Gennemtransport af tyskere gennem Forbundsrepublikken Tysklands

territorium er ikke tilladt i henhold til Forbundsrepublikkens grundlovs

artikel 16, stk. 2, første sætning, og må derfor afslås i alle tilfælde.

ad artikel 21, stk. 4 a.

I de tilfælde, hvor gennemtransport skal ske ved overflyvning af

Læs alt

Forbundsrepublikkens territorium uden at det er hensigten at lande, vil en

forsikring om, at den udleverede person ifølge de for den begærende stat

foreliggende kendsgerninger og dokumenter ikke er og ikke påberåber sig at

være tysker, være påkrævet.

ad artikel 23.

I de tilfælde, hvor udleveringsbegæringen og de dokumenter, der skal

fremlægges, ikke er affattet på tysk, må de vedlægges en oversættelse til

tysk eller til et af Europarådets officielle sprog.

ad artikel 27, stk. 3.

Konventionen skal også omfatte Land Berlin med virkning fra samme dato som

for Forbundsrepublikken Tyskland; dog kan en begæring om udlevering af

statsborgere fra Frankrig, Det forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland og Amerikas forenede Stater kun imødekommes, efter at den

pågældende stats militære chef i Berlin har sammetykket heri.

Luxembourg

Forbehold: ad artikel 1.

Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til ikke at tillade

udlevering, der er begæret med henblik på fuldbyrdelse af en inappellabel

udeblivelsesdom, hvis sådan udlevering vil kunne bevirke, at den pågældende

person straffes uden at have fået lejlighed til at forsvare sig i

overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 c, i konventionen om beskyttelse af

menneskerettigheder og frihedsrettigheder.

Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til at afslå udlevering af

humanitære grunde, hvis udlevering ville forårsage særlige lidelser for den

pågældende person, f.eks. på grund af vedkommendes ungdom, høje alder eller

helbredstilstand.

ad artikel 6 og 21.

Den luxembourgske regering vil ikke tillade udlevering eller

gennemtransport af sine egne statsborgere.

ad artikel 7.

Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til ikke at tillade

udlevering, hvis den begærende stat ville være beføjet til at afslå

udlevering i lignende sager.

ad artikel 9.

Den luxembourgske regering vil ikke tillade udlevering, hvis den finder,

at de kompetente myndigheder i et tredjeland har afsagt endelig dom over den

pågældende person for den forbrydelse, for hvilken udlevering begæres, og den

pågældende enten frifandtes eller afsoner sin dom, allerede har afsonet den

eller er blevet fritaget for at afsone den.

ad artikel 28.

Som følge af særlige ordninger mellem Benelux-landene anerkender den

luxembourgske regering ikke artikel 28, stk. 1 og 2, for så vidt angår

forholdet til Nederlandene og Belgien.

Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til at fravige disse

bestemmelser for så vidt angår forholdet til de øvrige medlemsstater i det

europæiske fællesskab.

Erklæringer: ad artikel 6.

For så vidt angår begrebet »statsborgere« i konventionens

artikel 6, stk. 1(b) skal dette forstås som personer med luxembourgsk

indfødsret samt udlændinge, der er integreret i det luxembourgske samfund i

det omfang, disse kan retsforfølge i Luxembourg for den handling, for hvilken

udlevering begæres.

ad artikel 19.

Den Luxembourgske regering vil ikke tillade midlertidig udlevering i

medfør af artikel 19, stk. 2, undtagen af en person, der afsoner en dom på

luxembourgsk territorium og under særlige omstændigheder.

ad artikel 21, stk. 5.

Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til kun at tillade

gennemtransport på de betingelser, der gælder for udlevering.

Norge

Norge, der tidligere har ratificeret konventionen, har i medfør af den nye

norske udleveringslov af 13. juni 1975 ved en notifikation af 17. januar 1977

til Europarådets generalsekretær taget de i sin tid afgivne erklæringer og

forbehold op til revision.

Herefter opretholdes forbeholdet i henhold til konventionens artikel 1.

Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 2, stk. 1, erstattes af

følgende :

Norge tillader i henhold til den norske udleveringslov af 13. juni 1975 §

3 kun udlevering for en lovovertrædelse eller kunne medføre frihedsstraf i

mere end eet år.

Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 3, modificeres og

erstattes af følgende:

Norge forbeholder sig ret til under hensyn til individuelle omstændigheder

at betragte den i konventionens artikel 3, stk. 3, beskrevne forbrydelse som

en politisk forbrydelse.

Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 4 tilbagekaldes af

erstattes af følgende:

Når en handling, der er strafbar efter den militære lovgivning, også

omfatter en lovovertrædelse, for hvilken udlevering ellers kan finde sted,

forbeholder Norge sig ret til at betinge sig, at den udleverede person ikke

straffes, efter den begærende stats militære lovgivning.

Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 12 bibeholdes.

Erklæringen i henhold til konventionens artikel 6, stk. 1(b) bibeholdes.

Den norske regering har i henhold til konventionens artikel 28, stk. 3,

afgivet erklæring om, at konventionen ikke skal finde anvendelse på

udlevering til Danmark, Finland og Sverige, da udlevering mellem disse stater

finder sted på grundlag af en ensartet lovgivning.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1979

F.M.

EIGIL JØRGENSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter