Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af
den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af
lovovertrædere.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28.
september 1963 og nr. 18 af 15. februar 1972, Lovtidende C, meddeles det, at
yderligere følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har
ratificeret den i Paris den 13. december 1957 vedtagne europæiske konvention
om udlevering af lovovertrædere:
Forbundsrepublikken Tyskland
(incl. Land Berlin)....1. januar 1977
Luxembourg............16. februar 1977.
De pågældende lande har taget forbehold eller afgivet erklæring som
følger:
Forbundsrepublikken Tyskland
ad artikel 6.
Udlevering af egne statsborgere er ikke tilladt ifølge
Forbundsrepublikkens grundlovs artikel 16, stk. 2, første sætning, og må
derfor afslås i alle tilfælde.
Begrebet »statsborgere« i konventionens artikel 6, stk.1(b),
dækker alle tyskere i Forbundsrepublikkens grundlovs artikel 116, stk. 1's
forstand.
ad artikel 21.
I tilfælde af gennemtransport vil artikel 11 bliver anvendt mutatis
mutandis.
ad artikel 21, stk. 2.
Gennemtransport af tyskere gennem Forbundsrepublikken Tysklands
territorium er ikke tilladt i henhold til Forbundsrepublikkens grundlovs
artikel 16, stk. 2, første sætning, og må derfor afslås i alle tilfælde.
ad artikel 21, stk. 4 a.
I de tilfælde, hvor gennemtransport skal ske ved overflyvning af
Læs alt
Forbundsrepublikkens territorium uden at det er hensigten at lande, vil en
forsikring om, at den udleverede person ifølge de for den begærende stat
foreliggende kendsgerninger og dokumenter ikke er og ikke påberåber sig at
være tysker, være påkrævet.
ad artikel 23.
I de tilfælde, hvor udleveringsbegæringen og de dokumenter, der skal
fremlægges, ikke er affattet på tysk, må de vedlægges en oversættelse til
tysk eller til et af Europarådets officielle sprog.
ad artikel 27, stk. 3.
Konventionen skal også omfatte Land Berlin med virkning fra samme dato som
for Forbundsrepublikken Tyskland; dog kan en begæring om udlevering af
statsborgere fra Frankrig, Det forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland og Amerikas forenede Stater kun imødekommes, efter at den
pågældende stats militære chef i Berlin har sammetykket heri.
Luxembourg
Forbehold: ad artikel 1.
Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til ikke at tillade
udlevering, der er begæret med henblik på fuldbyrdelse af en inappellabel
udeblivelsesdom, hvis sådan udlevering vil kunne bevirke, at den pågældende
person straffes uden at have fået lejlighed til at forsvare sig i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 c, i konventionen om beskyttelse af
menneskerettigheder og frihedsrettigheder.
Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til at afslå udlevering af
humanitære grunde, hvis udlevering ville forårsage særlige lidelser for den
pågældende person, f.eks. på grund af vedkommendes ungdom, høje alder eller
helbredstilstand.
ad artikel 6 og 21.
Den luxembourgske regering vil ikke tillade udlevering eller
gennemtransport af sine egne statsborgere.
ad artikel 7.
Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til ikke at tillade
udlevering, hvis den begærende stat ville være beføjet til at afslå
udlevering i lignende sager.
ad artikel 9.
Den luxembourgske regering vil ikke tillade udlevering, hvis den finder,
at de kompetente myndigheder i et tredjeland har afsagt endelig dom over den
pågældende person for den forbrydelse, for hvilken udlevering begæres, og den
pågældende enten frifandtes eller afsoner sin dom, allerede har afsonet den
eller er blevet fritaget for at afsone den.
ad artikel 28.
Som følge af særlige ordninger mellem Benelux-landene anerkender den
luxembourgske regering ikke artikel 28, stk. 1 og 2, for så vidt angår
forholdet til Nederlandene og Belgien.
Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til at fravige disse
bestemmelser for så vidt angår forholdet til de øvrige medlemsstater i det
europæiske fællesskab.
Erklæringer: ad artikel 6.
For så vidt angår begrebet »statsborgere« i konventionens
artikel 6, stk. 1(b) skal dette forstås som personer med luxembourgsk
indfødsret samt udlændinge, der er integreret i det luxembourgske samfund i
det omfang, disse kan retsforfølge i Luxembourg for den handling, for hvilken
udlevering begæres.
ad artikel 19.
Den Luxembourgske regering vil ikke tillade midlertidig udlevering i
medfør af artikel 19, stk. 2, undtagen af en person, der afsoner en dom på
luxembourgsk territorium og under særlige omstændigheder.
ad artikel 21, stk. 5.
Den luxembourgske regering forbeholder sig ret til kun at tillade
gennemtransport på de betingelser, der gælder for udlevering.
Norge
Norge, der tidligere har ratificeret konventionen, har i medfør af den nye
norske udleveringslov af 13. juni 1975 ved en notifikation af 17. januar 1977
til Europarådets generalsekretær taget de i sin tid afgivne erklæringer og
forbehold op til revision.
Herefter opretholdes forbeholdet i henhold til konventionens artikel 1.
Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 2, stk. 1, erstattes af
følgende :
Norge tillader i henhold til den norske udleveringslov af 13. juni 1975 §
3 kun udlevering for en lovovertrædelse eller kunne medføre frihedsstraf i
mere end eet år.
Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 3, stk. 3, modificeres og
erstattes af følgende:
Norge forbeholder sig ret til under hensyn til individuelle omstændigheder
at betragte den i konventionens artikel 3, stk. 3, beskrevne forbrydelse som
en politisk forbrydelse.
Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 4 tilbagekaldes af
erstattes af følgende:
Når en handling, der er strafbar efter den militære lovgivning, også
omfatter en lovovertrædelse, for hvilken udlevering ellers kan finde sted,
forbeholder Norge sig ret til at betinge sig, at den udleverede person ikke
straffes, efter den begærende stats militære lovgivning.
Forbeholdet med hensyn til konventionens artikel 12 bibeholdes.
Erklæringen i henhold til konventionens artikel 6, stk. 1(b) bibeholdes.
Den norske regering har i henhold til konventionens artikel 28, stk. 3,
afgivet erklæring om, at konventionen ikke skal finde anvendelse på
udlevering til Danmark, Finland og Sverige, da udlevering mellem disse stater
finder sted på grundlag af en ensartet lovgivning.
Udenrigsministeriet, den 1. februar 1979
F.M.
EIGIL JØRGENSEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsaftale af 9. september 1985 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere med Forbundsrepublikken Tyskland om gensidig retshjælp i straffesager vedrørende fiskal kriminalitet Retsinformation · 29. august 1986
- Bekendtgørelse af Europæisk konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere.(* 1) (* 2) Retsinformation · 10. december 1963
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer Retsinformation · 26. oktober 1978
- Bekendtgørelse af multilateral overenskomst af 30. april 1956 om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa. Retsinformation · 27. august 1965
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1) Retsinformation · 11. marts 1987