Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1)

BKI nr 106 af 11/11/1986Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet11. marts 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober

1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 20. juli 1978 har Danmark ratificeret en

i Strasbourg udfærdiget tillægsprotokol til den europæiske konvention af 13.

december 1957 om udlevering, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36

af 28. september 1963, Lovtidende C.

TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE UDLEVERINGSKONVENTION

Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, som

henviser til bestemmelserne i den europæiske udleveringskonvention, som blev

åbnet for undertegnelse i Paris den 13. december 1957 (i det følgende kaldt

»Konventionen«), herunder især artiklerne 3 og 9, og

som finder det ønskeligt at supplere disse artikler med henblik på at

styrke beskyttelsen af menneskeheden og enkeltpersoner,

er belvet enige om følgende:

KAPITEL I

Artikel 1

Ved anvendelse af Konventionens artikel 3 anses følgende ikke som

politiske forbrydelser:

a. forbrydelser mod menneskeheden som angivet i Konventionen om

forebyggelse af og straf for folkedrab, vedtaget den 9. december 1948 af De

forenede Nationers Generalforsamling;

b. overtrædelser som angivet i artikel 50 i Geneve-Konventionen af

1949 om forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten,

artikel 51 i Geneve-Konventionen af 1949 om forbedring af såredes, syges og

skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen, artikel 130 i

Geneve-Konventionen af 1949 om behandling af krigsfanger og artikel 147 i

Geneve-Konventionen af 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid;

c. enhver tilsvarende krænkelse af krigens love, gældende på denne

protokols ikrafttrædelsestidspunkt, og af de på dette tidspunkt gældende

krigens retssædvaner, der ikke allerede er omfattet af de ovennævnte

Læs alt

bestemmelser i Geneve-Konventionerne.

KAPITEL II

Artikel 2

Konventionens artikel 9 suppleres med følgende tekst, idet Konventionens

oprindelige artikel 9 bliver stk. 1, og nedennævnte bestemmelser bliver stk.

2, 3 og 4:

2. Udlevering af en person, over hvem der i en tredje

stat, der har tilsluttet sig Konventionen, er afsagt endelig dom for den

eller de forbrydelser, for hvilke udlevering er begæret, må ikke tillader:

a. hvis han er frifundet ved den ovennævnte dom;

b. hvis den fængselsstraf eller anden retsfølge, som han blev

idømt:

i. er fuldt udstået;

ii. har været genstand for benådning eller amnesti for så vidt angår hele

sanktionen eller den del af den, der ikke er fuldbyrdet;

c. hvis retten har kendt lovovertræderen skyldig uden at pålægge

nogen sanktion.

3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde kan udlevering dog

tillades:

a. hvis den pådømte lovovertrædelse er begået mod en person med

offentlig status eller en institution eller andet, der er af offentlig

karakter i den begærende stat,

c. hvis den person, over hvem dommen er afsagt, selv havde en

offentlig status i den begærende stat,

c. hvis den pådømte lovovertrædelse helt eller delvis blev begået

på den begærende stats territorium eller på et område, der betragtes som

dennes territorium.

4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 forhindrer ikke

anvendelsen af videregående nationale bestemmelser vedrørende den ne bis

in idem- virkning, der knyttes til udenlandske straffedomme.'

KAPITEL III

Artikel 3

1. Nærværende protokol er åben for undertegnelse af de

medlemmer af Europarådet, der har undertegnet Konventionen. Den skal

ratificeres, accepters eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Protokollen træder i kraft 90 dage efter datoen for

deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer,

accepterer eller godkender protokollen, træder denne i kraft 90 dage efter

datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumentet.

4. Et medlem af Europarådet kan ikke ratificere,

acceptere eller godkende denne protokol uden samtidig eller tidligere at have

ratificeret Konventionen.

Artikel 4

1. Enhver stat, som har tiltrådt Konventionen, kan

tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.

2. Sådan tiltrædelse sker ved deponering af et

tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær. Tiltrædelsen får

virkning 90 dage efter deponeringsdatoen.

Artikel 5

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved

deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrumentet angive på hvilket territorium eller hvilke

territorier denne protokol finder anvendelse.

2. Enhver stat kan ved deponering af ratifikations-,

accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet, eller på et hvilket

som helst senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær,

udstrække denne protokol til ethvert andet territorium eller territorier, som

er angivet i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er

ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk.

2, kan, for så vidt angår ethvert i erklæringen nævnt territorium,

tilbagekaldes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er angivet i

denne protokols artikel 8.

Artikel 6

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller

deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at den ikke anerkender enten kapitel I eller

kapitel II.

2. Enhver kontraherende part kan tilbagekalde en

erklæring, fremsat efter reglerne i stk. 1, ved erklæring til Europarådets

generalsekretær. Erklæringen får virkning fra modtagelsesdatoen.

3. Der kan ikke tages forbehold over for denne

protokols bestemmelser.

Artikel 7

Den europæiske strafferetskomite under Europarådet skal holdes underrettet

om denne protokols anvendelse og skal gøre alt, hvad der er nødvendigt, for

at medvirke til lettelse af en fredelig løsning af enhver vanskelighed, der

måtte opstå i forbindelse med dens virke.

Artikel 8

1. Enhver kontraherende part kan for sit eget

vedkommende opsige denne protokol ved meddelelse til Europarådets

generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder

efter, at meddelelsen er modtaget af generalsekretæren.

3. Opsigelse af Konventionen indebærer automatisk

opsigelse af denne protokol.

Artikel 9

Europarådets generalsekretær underretter Rådets medlemsstater og enhver

stat, der har tiltrådt Konventionen, om:

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses-

eller tiltrædelsesinstrument;

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne protokol i henhold til

dennes artikel 3;

d. enhver erklæring modtaget i henhold til bestemmelserne i

artikel 5 og enhver tilbagekaldelse af en sådan erklæring;

e. enhver erklæring afgivet i henhold til bestemmelserne i artikel

6, stk. 1;

f. tilbagekaldelse af enhver erklæring afgivet i henhold til

bestemmelserne i artikel 6, stk. 2;

g. enhver meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i

artikel 8 samt datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede

undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. oktober

1975 på engelsk og fransk,

idet begge tekster har samme gyldighed,

i eet eksemplar, som

opbevares i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær fremsender

bekræftede genparter til signatarstater og tiltrædende stater.

Følgendelande har ratificeret eller tiltrådt tillægsprotokollen på de

vedføjede datoer:

Sverige ......................................... 2. februar 1976

Danmark .......................................... 13. september 1978

Cypern ........................................... 22. maj 1979

Nederlandene ..................................... 12. januar 1982

Island ........................................... 20. juni 1984

Spanien .......................................... 11. marts 1985

Schweiz .......................................... 11. marts 1985

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget

forbehold og afgivet erklæringer som følger:

Sverige

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Sverige afgivet

erklæring om, at Sverige ikke kan acceptere kapitel I.

Danmark

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Danmark afgivet

erklæring om, at Danmark ikke kan acceptere kapitel I.

Nederlandene

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Nederlandene

afgivet erklæring om, at Nederlandene ikke kan acceptere kapitel I.

Erklæring:

Uanset hollandsk lovgivning fuldt ud er i overensstemmelse med artikel 1

(indledningen og pkt. a og b) og ikke indeholder bestemmelser i modstrid med

artikel 1 (indledningen og pkt. c) i tilfælde af handlinger begået under en

mellemfolkelig væbnet konflikt, ønsker Nederlandenes regering at forbeholde

sig ret til at nægte udlevering i henhold til Konventionens artikel 3 i

tilfælde af krænkelse af krigens love og krigens retssædvaner foretaget under

en ikke-mellemfolkelig væbnet konflikt.

Det vil senere blive meddelt, om tillægsprotokollen kan anvendes i forhold

til Aruba.

Island

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 6, stk. 1, har Island afgivet

erklæring om, at Island ikke kan acceptere kapitel I.

Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 3 i kraft for Danmark den

20. august 1979.

Udenrigsministeriet, den 11. november

1986

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter