Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

BKI nr 62 af 15/08/1986Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. februar 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af

den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 18 af 17. juli

1963 og nr. 32 af 26. april 1973, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere

følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller

tiltrådt den af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 20. april 1959

vedtagne konvention om gensidig retshjælp i straffesager:

Belgien......................................... 13. august 1975

Forbundsrepublikken

Tyskland........................................ 2. oktober 1976

Luxembourg...................................... 18. november 1976

Finland......................................... 29. januar 1981

Spanien......................................... 18. august 1982

Island.......................................... 18. september 1984

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og

afgivet erklæring som følger:

Belgien

Forbehold:

ad artikel 2

Begæring om retshjælp kan afslås:

a) Hvis der er rimelig grund til at antage. at antage, at anmodningen

drejer sig om en undersøgelse, der er iværksat med henblik på at rejse

tiltale, straffe eller på anden måde gribe ind over for en tiltalt på grund

af hans religion eller politiske overbevisning, hans nationalitet, race eller

den befolkningsgruppe han tilhører.

b) Hvis det drejer sig om en retsforfølgning, der er uforenelig med

princippet »non bis in idem«.

c) Hvis det drejer sig om en undersøgelse vedrørende handlinger, for

hvilke tiltalte retsforfølges i Belgien.

Læs alt

ad artikel 11

den belgiske regering vil ikke tillade midlertidig overførelse, medmindre

den pågældende person afsoner en dom på dens territorium, og såfremt der ikke

er særlige grunde, som er til hinder derfor.

ad artikel 22

Den belgiske regering vil ikke give underretning om de påfølgende

foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 22, medmindre opbygningen af

dens strafferegister tillader dette.

ad artikel 26

På grund af særlige aftaler mellem Benelux-landene accepterer den belgiske

regering ikke artikel 26, stk. 1 og 3, for så vidt angår forholdet til

Nederlandene og Luxembourg.

Den belgiske regering forbeholder sig ret til at træde tilbage fra disse

bestemmelser som følge af forholdet til de øvrige medlemsstater i Det

europæiske økonomiske Fællesskab.

Erklæringer:

ad artikel 4

Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil ikke blive

efterkommet, medmindre det drejer sig om forbrydelser, for hvilke der kan ske

udlevering efter den europæiske konvention om udlevering, og forudsat at en

belgisk domstol har tilladt, at begæringen efterkommes i overensstemmelse med

intern lovgivning.

Så længe Belgien ikke har ratificeret den europæiske konvention om

udlevering, vil retsanmodninger kun blive taget til følge, hvis disse vil

kunne efterkommes efter belgisk ret.

ad artikel 24

For så vidt angår denne konvention betragter Belgien medlemmer af

domstole, undersøgelsesdommere og repræsentanter for anklagemyndigheden som

juridicielle myndigheder.

Forbundsrepublikken Tyskland

Forbehold og erklæringer:

ad artikel 5

Ransagning og beslaglæggelse tillades kun, såfremt betingelserne i artikel

5, stk. 1 a) og c), er opfyldt.

ad artikel 7

Anmodning om forkyndelse af stævning for en tiltalt, som opholder sig på

Forbundsrepublikken Tysklands territorium, tages principielt kun til følge,

såfremt den er modtaget af de tyske myndigheder senest 1 måned inden den for

fremmødet fastsatte dato.

ad artikel 11

Overførsel af vidner vil blive nægtet i alle de tilfælde, der er opregnet

i stk. 1, 2. pkt.

ad artikel 16

Begæring om gensidig retshjælp samt de til begæringen henhørende

dokumenter skal være ledsaget af en til tysk foretaget oversættelse eller

oversættelse til et af de officielle sprog i Europarådet.

ad artikel 24

Som judicielle myndigheder betragtes i denne konvention:

Den tyske justitsminister, Bonn, Bad-Godesberg

Forbundsdomstolen, Karlsruhe

Rigsadvokaten ved forbundsdomstolen i Karlsruhe

Delstaten Baden-Würtenbergs justitsministerium, Stuttgart

Delstaten Bayerns justitsministerium, München

Justitssenatoren i Berlin

Senatoren for retspleje og straffefyldbyrdelse i Bremen

De judicielle myndigheder for den frie Hansestad Hamborg

Delstaten Hessens justitsminister, Wiesbaden

Delstaten Niedersachsens justitsminister, Hannover

Delstaten Nordrhein-Westfalens justitsminister, Düsseldorf

Delstaten Rheinland-Pfalz's justitsministerium, Mainz

Delstaten Saarlands minister for retspleje, Saabrücken

Delstaten Schleswig-Holsteins justitsminister i Kiel

Delstaten Bayerns højesteret i München

De regionale landsretter

De regionale retter

De lokale retter

Statsadvokaturen ved Bayerns højesteret, München

Statsadvokaturene ved de regionale landsretter

Statsadvokaturerne ved de regionale retter

Det centrale kontor ved Landsjustitsforvaltningen til opklaring af

nationalsocialistiske forbrydelser, Ludwigsburg.

ad artikel 25

Konventionen skal også gælde for Land Berlin med virkning fra den dato, på

hvilken den træder i kraft i Forbundsrepublikken Tyskland.

Luxembourg

Forbehold:

ad artikel 2

Begæring om retshjælp kan afslås:

a) Hvis der er rimelig anledning til at antage, at anmodningen drejer sig

om en undersøgelse, der er iværksat med henblik på at rejse tiltale, straffe

eller på anden måde gribe ind over for en tiltale på grund af hans religion

eller politiske overbevisning, hans nationalitet, race eller den

befolkningsgruppe han tilhører.

b) Hvis det drejer sig om en retsforfølgning, der er uforenelig med

princippet »non bis in idem«.

c) Hvis det drejer sig om en undersøgelse vedrørende handlinger, for

hvilke tiltalte retsforfølges i Luxembourg.

ad artikel 11

Luxembourgs regering vil ikke tillade midlertidig overførelse, medmindre

den pågældende person afsoner en dom på Luxembourgs territorium, og såfremt

der ikke er særlige grunde , som er til hinder derfor.

ad artikel 16

Anmodninger med bilag skal være ledsaget af en oversættelse til fransk,

tysk eller engelsk.

ad artikel 22

Luxembourgs regering vil ikke give underretning om de påfølgende

foranstaltninger, der omhandles i artikel 22, medmindre opbygningen af dens

strafferegistre tillader dette.

ad artikel 26

På grund af særlige aftaler mellem Benelux-landene accepterer Luxembourgs

regering ikke artikel 26, stk. 1 og 3, for så vidt angår forholdet til

Belgien og Nederlandene.

Luxembourgs regering forbeholder sig ret til at træde tilbage fra disse

bestemmelser som følge af forholdet til de øvrige medlemmer i Det europæiske

økonomiske Fællesskab.

Erklæringer

ad artikel 5

Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil ikke blive

efterkommet, medmindre det drejer sig om forbrydelser, for hvilke der kan ske

udlevering efter den europæiske konvention om udlevering og forudsat, at en

luxembourgsk domstol har tilladt, at begæringen efterkommes i

overensstemmelse med intern lovgivning.

ad artikel 24

For så vidt angår denne konvention betragter Luxembourg medlemmer af

domstole, undersøgelsesdommere og repræsentanter for anklagemyndigheden som

judicielle myndigheder.

Finland

Forbehold:

ad artikel 2

Begæring om retshjælp kan afslås:

a) Hvis den forbrydelse, som har givet anledning til begæring, ikke ville

være strafbar efter finsk ret, såfremt forbrydelsen under tilsvarende

omstændigheder var begået i Finland.

b) Hvis der allerede er indledt efterforskning i Finland eller i

tredjeland.

c) Hvis der i Finland eller i tredjeland enten er indledt retsforfølgning

mod den person, som er sigtet i den begærende stat, eller hvis den sigtede

ved endelig dom er blevet domfældet eller frifundet.

d) Hvis eller i tredjeland har besluttet at opgive eller at undlade at

indlede efterforskning eller retsforfølgning med hensyn til den omhandlede

lovovertrædelse.

e) Hvis de kompetente myndigheder i Finland retsforfølgning eller dommens

fuldbyrdelse er forældet efter finsk ret.

ad artikel 11

Den retshjælp, som denne artikel omhandler kan ikke ydes i Finland.

ad artikel 13

Udskrift eller oplysning fra strafferegistre meddeles kun, såfremt det

vedrører en person, der er sigtet eller tiltalt.

ad artikel 15, stk. 7

Den mellem Finland, Danmark, Island, Norge og Sverige afsluttede aftale om

gensidig retshjælp vedrører forkyndelse af dokumenter og optagelse af

vidneforklaring forbliver i kraft.

ad artikel 20

Det under artikel 15, stk. 7, omhandlede forbehold finder tillige

anvendelse ved denne artikel.

ad artikel 22

Finland vil ikke give underretning om domfældelser og påfølgende

foranstaltninger, der omhandles i artikel 22.

ad artikel 26, stk. 1

Det under artikel 15, stk. 7, tagne forbehold finder tillige anvendelse

ved denne artikel.

Erklæringer:

ad artikel 5

Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil kun efterkommet,

når betingelserne i artikel 5, stk. 1 a-c, er opfyldt.

ad artikel 7, stk. 3

Forkyndelse af en stævning for en person, som opholder sig i Finland, skal

overleveres til de finske myndigheder mindst 30 dage forud for den for

retsmødet fastsatte dato.

ad artikel 15, stk. 6

Alle begæringer om retsbistand skal fremsendes til justitsministeriet.

ad artikel 16, stk. 1

Begæring og tilhørende dokumenter, som ikke foreligger på finsk, svensk

eller engelsk, skal være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog.

Finland påtager sig ikke oversættelse af svaret og bilagte dokumenter. Svensk

er det andet officielle sprog i Finland.

ad artikel 24

I henseende til artiklerne 3, 4 og 6 betragtes retterne og

undersøgelsesdommerne som judicielle myndigheder. Bortset herfra betragtes

retterne, undersøgelsesdommerne og de offentlige anklager som judicielle

myndigheder.

ad artikel 25

For så vidt angår artikel 25 har Finland noteret sig, at

Forbundsrepublikken Tyskland den 2. oktober 1976 har afgivet en erklæring i

overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, vedrørende Berlin (West). Yderligere

har Finland bemærket, at artikel 25's øvrige stk. om udstrækning af

anvendelsesområder for øjeblikket ikke har nogen praktisk betydning.

ad artikel 26, stk. 4

Til trods for konventionens bestemmelser vil Finland i forhold til de

øvrige nordiske lande anvende loven om pligt til at møde som vidne i retten i

et andet nordisk land.

Spanien

Forbehold:

ad artikel 5, stk. 1

Spanien forbeholder sig, et retsanmodninger om ransagning eller

beslaglæggelse kun skal efterkommes på følgende betingelser:

a) at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er

strafbar efter spansk lovgivning,

b) at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, kan

medføre udlevering efter spansk lovgivning,

c) at efterkommelsen af retsanmodningen er forenelig med spansk

lovgivning.

ad artikel 16, stk. 2

Spanien forbeholder sig at kræve, at begæringer og tilhørende dokumenter

skal være ledsaget af en autoriseret oversættelse til spansk.

ad artikel 22

Spanien forbeholder sig at undlade at underrette andre parter om

oplysninger om spanske statsborgere, der er slettet i strafferegistret.

Erklæringer:

ad artikel 7, stk. 3

Spanien erklærer, at tidsfristen skal være mindst 30 dage.

ad artikel 15, stk. 6

Spanien erklærer, at det spanske justitsministerium skal have sendt en

kopi i tilfælde af hastende retsanmodninger fra den begærende parts

judicielle myndigheder til dets judicielle myndigheder.

ad artikel 24

Spanien erklærer, at følgende myndigheder vil være at anse som judicielle

myndigheder:

a) Almindelige dommere og retter.

b) Offentlige anklagere.

c) Militære judicielle myndigheder.

Island

Forbehold:

ad artikel 1, stk. 1

Island vil kun yde hjælp i retssager vedrørende forebyggelser, som også er

strafbare ifølge islandsk lov.

Begæring om retshjælp kan afslås:

a) hvis de judicielle myndigheder i Island eller i en tredjestat har

iværksat retsforfølgning mod den anklagede for den samme forbrydelse, som har

givet anledning til anmodning fra den begærende stat, eller

b) hvis den anklagede er blevet dømt eller frikendt ved en endelig dom

afsagt af judicielle myndigheder i Island eller en tredjestat for den samme

forbrydelse, som har givet anledning til anmodningen fra den begærede stat,

eller begærende

c) hvis de judicielle myndigheder i Island eller en tredjestat har

besluttet ikke at fortsætte eller ikke at iværksætte retsforfølgning for den

samme forbrydelse, som har givet anledning til anmodningen fra den begærende

stat.

ad artikel 13, stk. 1

Forpligtelsen til at videregive udskrifter af og oplysninger fra

strafferegistre i henhold til denne bestemmelse skal alene gælde for

straffeattester for den person, som er sigtet for en forbrydelse i det

pågældende kriminelle forhold.

Erklæringer:

ad artikel 5, stk. 1

En begæring om ransagning eller beslaglæggelse kan afvises, hvis

betingelserne i artikel 5, stk. 1, pkt. a, b og c, ikke er opfyldt.

ad artikel 7, stk. 3

Anmodning om forkyndelse af stævning for en tiltalt, som befinder sig i

Island, må være de kompetente islandske myndigheder i hænde mindst 50 dage

før den for fremmødet fastsatte dato.

ad artikel 15, stk. 6

Alle anmodninger om retsbistand skal sendes til justitsministeriet.

ad artikel 16, stk. 2

Anmodninger med bilag, som ikke er skrevet på islandsk, dansk, engelsk,

norsk eller svensk, skal være ledsaget af en oversættelse til islandsk eller

engelsk.

ad artikel 24

Som judicielle myndigheder betragtes i denne konvention:

Justitsministeriet, alle domstole, rigsadvokaten samt politichefer/mestre.

Nedennævnte lande, der tidligere har ratificeret eller tiltrådt

konventionen, har efterfølgende ændret deres tidligere afgivne forbehold

eller erklæringer som følger:

Israel

ad artikel 24

Erklæring af 28. oktober 1974:

For så vidt angår denne konvention skal enhver kompetent ret eller domstol

samt den israelske rigsadvokat anses som en judiciel myndighed.

ad artikel 3, stk. 1, artikel 5, stk. 1, og artikel 17

De tidligere tagne forbehold er ifølge erklæring af 16. oktober 1974

ophævet.

Italien

ad artikel 24

Følgende myndigheder vil ifølge erklæring af 29. august 1977 yderligere

være at betragte som judicielle myndigheder:

Rigsretten

Den parlamentariske undersøgelseskommission.

Sverige

ad artikel 5

Det tidligere forbehold er den 16. januar 1976 trukket tilbage.

ad artikel 11

Den i denne artikel omhandlede retshjælp kan ikke ydes i Sverige.

Østrig

ad artikel 2, pkt. a

Den østrigske regering har den 2. maj 1983 ophævet forbeholdet.

ad artikel 4

Den østrigske regering har den 30. august 1976 ophævet forbeholdet.

Udenrigsministeriet, den 15. august 1986

F.M.

O. E. Møller

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter