Bekendtgørelse af multilateral overenskomst af 30. april 1956 om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af multilateral overenskomst af
30. april 1956 om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i
Europa.
Ved kgl. resolution af 5. august 1957 har Danmark ratificeret den under
30. april 1956 i Paris vedtagne multilaterale overenskomst om kommercielle
rettigheder for ikke-planmæssig lufttrafik i Europa.
Overenskomstens ordlyd er som følger (den spanske tekst er udeladt):
Multilateral overenskomst om kommercielle rettigheder for ikke-planmæssig
lufttrafik i Europa
DE UNDERTEGNEDE REGERINGER HAR,
I BETRAGTNING AF, at hver af de stater, som er deltagere i denne
overenskomst, er af den opfattelse, at luftfartøjer, anvendt til
ikke-planmæssige kommercielle flyvninger inden for Europa, der ikke er til
skade for deres planmæssige lufttrafik, skal have fri adgang til deres
territorier for at optage eller afsætte trafik.
I BETRAGTNING AF, at den ordning er tilfredsstillende, som ifølge
bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i den i Chicago den 7. december 1944
undertegnede konvention angående international civil luftfart, i det følgende
benævnt »konventionen«, finder anvendelse på internationale
flyvninger med private luftfartøjer og luftfartøjer, der udfører
ikke-planmæssig kommerciel trafik ved indflyvning på eller overflyvning af
konventionsstaternes territorier uden mellemlanding eller med teknisk
mellemlanding der, og
I ØNSKET OM at nå til en mere omfattende overenskomst med hensyn til den
ved konventionens artikel 5, stk. 2, hjemlede ret for deres respektive
kommercielle luftfartøjer til at optage eller afsætte passagerer, gods eller
post, når disse luftfartøjer udfører anden erhvervsmæssig international
befordring end planmæssig international lufttrafik,
AFSLUTTET nærværende overenskomst i dette øjemed.
Artikel 1.
Læs alt
Nærværende overenskomst finder anvendelse på ethvert civilt luftfartøj,
som
(a) er indregistreret i en stat, der er medlem af Den europæiske civile
Luftfartskonference, og
(b) anvendes af en i en af de kontraherende stater hjemmehørende
statsborger, som er behørigt bemyndiget hertil af denne stats kompetente
nationale myndigheder, når det udfører anden erhvervsmæssig international
befordring end planmæssig international lufttrafik inden for de territorier,
på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til artikel 11.
Artikel 2.
1) De kontraherende stater er enige om at give de i artikel 1 i
nærværende overenskomst omhandlede luftfartøjer fri adgang til deres
respektive territorier for at optage eller afsætte trafik uden at pålægge dem
de i konventionens artikel 5, stk. 2, omhandlede »forskrifter,
betingelser eller indskrænkninger«, når disse luftfartøjer benyttes til:
(a) flyvninger i humanitært øjemed eller i forbindelse med en
nødsituation,
(b) lejlighedsvis befordring af passagerer med lufttaxi udført på
bestilling, forudsat at luftfartøjet ikke har sædekapacitet til mere end seks
passagerer, at bestemmelsesstedet er valgt af den eller dem, som har hyret
luftfartøjet, og at ingen del af luftfartøjets kapacitet videresælges til
offentligheden,
(c) flyvninger, hvor luftfartøjets hele kapacitet er lejet af en enkelt
person (fysisk eller juridisk) til transport af dennes personale eller gods,
forudsat at ingen del af nævnte kapacitet videresælges,
(d) enkelte flyvninger under den forudsætning, at intet
luftfartsforetagende eller gruppe af luftfartsforetagender i henhold til
nærværende afsnit inden for sin samlede luftfartøjspark har ret til mere end
een flyvning om måneden mellem de samme to trafikcentre.
2) Samme ordning gælder for luftfartøjer, der benyttes til en af følgende
former for virksomhed:
(a) rene fragttransporter,
(b) passagerbefordring mellem områder, som ikke har tilstrækkelig direkte
indbyrdes forbindelse i form af planmæssig lufttrafik,
idet dog enhver kontraherende stat kan forlange den i nærværende afsnit
omhandlede virksomhed indstillet, hvis den skønner, at denne er til skade for
dens planmæssige lufttrafik inden for de territorier, på hvilke nærværende
overenskomst finder anvendelse; enhver kontraherende stat kan forlange
fuldstændige oplysninger om arten og omfanget af enhver sådan virksomhed, som
er afsluttet eller under udførelse, og
desuden kan enhver kontraherende stat med hensyn til den i nærværende
afsnits stk. (b) omhandlede virksomhed frit fastsætte udstrækningen af
områderne (incl. den eller de deer beliggende lufthavne) og til enhver tid
ændre denne fastsættelse samt afgøre, hvorvidt disse områder har
tilstrækkelig direkte indbyrdes forbindelser i form af planmæssig lufttrafik.
Artikel 3.
De kontraherende stater er endvidere enige om, at i tilfælde, der ikke
omfattes af artikel 2, og i hvilke de kræver iagttagelse af forskrifter,
betingelser eller indskrænkninger for de i konventionens artikel 5, stk. 2,
omhandlede ikke-planmæssige flyvninger, skal indholdet af sådanne
forskrifter, betingelser eller indskrænkninger af hver kontraherende stat
fastsættes i offentliggjorte bestemmelser, der skal angive:
(a) den tidsfrist, inden for hvilken de krævede oplysninger (tillige med
et andragende om foreløbig tilladelse, dersom et sådant kræves) skal være
indgivet; denne tidsfrist må ikke overstige to fulde arbejdsdage, når der er
tale om en enkelt flyvning eller om en serie på højst fire flyvninger;
længere tidsfrister kan fastsættes for mere omfattende serier af flyvninger,
(b) den kontraherende stats luftfartsmyndighed, til hvilken disse
oplysninger (tillige med andragendet, hvis et sådant kræves) kan stiles
direkte uden at fremsendes ad diplomatisk vej,
(c) de oplysninger, der skal gives, og som, hvor der er tale om
tilladelse til en enkelt flyvning eller en serie på højst fire flyvninger,
ikke skal omfatte andet end
1) luftfartsforetagendets navn;
2) luftfartøjstype og registreringsmærker;
3) dato og forventet tidspunkt for ankomst til og afgang fra den
kontraherende stats territorium,
4) luftfartøjets rute;
5) formålet med flyvningen, antallet af passagerer samt arten og mængden
af gods, der skal optages eller afsættes
Artikel 4.
1) Såfremt der opstår nogen tvist mellem kontraherende stater vedrørende
fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst, skal disse i
første række søge at bilægge den ved direkte forhandling.
2) (a) Såfremt det ikke lykkes dem at opnå enighed, kan de aftale at
henvise tvisten til afgørelse ved en voldgiftsdomstol eller en voldgiftsmand.
(b) Såfremt de ikke når til enighed om afgørelse ved voldgift inden
forløbet af en måned efter, at den ene stat har underrettet den anden stat
om, at den vil henvende sig til en sådan voldgiftsinstans, eller hvis de
inden forløbet af yderligere tre måneder efter, at de er nået til enighed om
at henvise tvisten til voldgiftsafgørelse, ikke kan nå til enighed om
voldgiftsdomstolens sammensætning eller om udpegning af en voldgiftsmand, kan
hver af de pågældende kontraherende stater henvise tvisten til Den
internationale civile Luftfartsorganisations råd til afgørelse. Intet medlem
af rådet kan udøve stemmeret under rådet behandling af en tvist, hvori det
selv er part. Hvis nævnte råd erklærer sig uvillig til at behandle tvisten,
kan hver af de pågældende kontraherende stater indbringe den for Den
internationale Domstol.
3) De kontraherende stater forpligter sig til at efterkomme enhver
afgørelse truffet i henhold til nærværende artikels afsnit 2.
4) Såfremt og sålænge en kontraherende stat ikke retter sig efter en
afgørelse, der er truffet i henhold til nærværende artikels afsnit 2, kan de
andre kontraherende stater begrænse, suspendere eller tilbagekalde alle
rettigheder, som er tilstået den i henhold til nærværende overenskomst.
Artikel 5.
1) Nærværende overenskomst skal være åben for undertegnelse af de stater,
der er medlemmer af Den europæiske civile Luftfartskonference.
2) Den skal ratificeres af signatarstaterne.
3) Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Organisationen for
international civil Luftfart.
Artikel 6.
1) Såsnart to sinatarstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter
vedrørende nærværende overenskomst, træder den i kraft mellem disse stater
tre måneder efter datoen for deponeringen af det andet
ratifikationsinstrument. For hver stat, der derefter deponerer sit
ratifikationsinstrument, træder den i kraft tre måneder efter deponeringen af
et sådant ratifikationsinstrument.
2) Såsnart nærværende overenskomst træder i kraft, skal den af
generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart
registreres hos De Forenede Nationer.
Artikel 7.
1) Nærværende overenskomst skal være åben for underskrift i seks måneder,
efter at den er trådt i kraft. Derefter skal den være åben for tiltrædelse af
enhver ikke-signatarstat, der er medlem af Den europæiske civile
Luftfartskonference.
2) Enhver stats tiltrædelse skal ske ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos Organisationen for international civil Luftfart og
får virkning tre måneder efter datoen for deponeringen.
Artikel 8.
1) Enhver kontraherende stat kan opsige nærværende overenskomst ved
meddelelse til præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference og
til Organisationen for international civil Luftfart.
2) Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at Organisationen for
international civil Luftfart har modtaget meddelelsen om opsigelsen.
Artikel 9.
1) Generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart
skal underrette præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference og
alle de stater, der er medlemmer af denne, om
(a) deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
og datoen derfor, inden tredive dage efter deponeringsdatoen, og
(b) modtagelsen af enhver opsigelse og datoen derfor, inden tredive dage
efter datoen for modtagelsen.
2) Generalsekretæren for Organisationen for international civil Luftfart
skal ligeledes underrette præsidenten for Den europæiske civile
Luftfartskonference og de stater, der er medlemmer af denne, om datoen for
overenskomstens ikrafttræden i henhold til artikel 6, stk. 1.
Artikel 10.
1) Mindst femogtyve procent (25%) af de kontraherende stater skal ved
anmodning fremsat over for Organisationen for international civil Luftfart
tidligst tolv (12) måneder efter nærværende overenskomsts ikrafttræden kunne
kræve afholdt et møde mellem de kontraherende stater med henblik på
overvejelse af enhver ændring af overenskomsten, som måtte blive foreslået.
Et sådant møde skal med mindst tre måneders varsel til de kontraherende
stater sammenkaldes af Organisationen for international civil Luftfart efter
samråd med præsidenten for Den europæiske civile Luftfartskonference.
2) Enhver forslået ændring af overenskomsten skal godkendes af et flertal
af alle de kontraherende stater på nævnte møde, hvor mindst to tredjedele af
de kontraherende stater skal være til stede.
3) Ændringen træder i kraft for de stater, der har ratificeret den, efter
at den er blevet ratificeret af det på nævnte møde fastsatte antal
kontraherende stater, og til det på mødet fastsatte tidspunkt.
Artikel 11.
Nærværende overenskomst finder anvendelse på alle de kontraherende staters
egentlige territorier med undtagelse af fjerntliggende øer i Atlanterhavet og
øer med delvis uafhængig status, med hensyn til hvilke enhver kontraherende
stat på tidspunktet for deponeringen af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument kan erklære, at nærværende overenskomst finder
anvendelse.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede,
underskrevet på deres respektive regeringers vegne.
UDFÆRDIGET i Paris den tredivte april nitten hundrede seksoghalvtreds i to
eksemplarer på det engelske, franske og spanske sprog, som hvert har samme
gyldighed. Nærværende overenskomst skal deponeres hos Organisationen for
international civil Luftfart, der skal sende bekræftede afskrifter af den til
alle sine medlemsstater.
Norge
Rolf Andvord
Portugal
Schweiz
G. Bauer
Spanien
El Conde de Casa Rojas
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sverige
R. Kumlin
Tyrkiet
N. Yolga
Forbundsrepublikken Tyskland
K. Knipfer
Østrig
A. Vollgruber
Overenskomsten, som trådte i kraft den 21. august 1957, undertegnedes på
Danmarks vegne den 21. november 1956. Danmarks ratifikationsinstrument
deponeredes hos Organisationen for international civil Luftfart i Montreal
den 12. september 1957, hvorefter overenskomsten trådte i kraft for Danmarks
vedkommende den 12. december 1957.
Endvidere har følgende lande ratificeret eller tiltrådt overenskomsten,
som for deres vedkommende trådte i kraft på de vedføjede datoer:
Belgien............................................22. juli 1960
Finland............................................ 6. februar 1958
Frankrig........................................... 5. september 1957
Irland............................................. 2. november 1961
Island.............................................25. december 1961
Luxembourg.........................................23. marts 1964
Nederlandene (omfatter ikke nederlandske
oversøiske territorier)............................20 april 1958
Norge.............................................. 5. november 1957
Portugal (omfatter ikke Madeira og Azorerne)......17. januar 1959
Schweiz............................................21. august 1957
Spanien............................................30. august 1957
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(incl. Kanaløerne og Man)..........................11. april 1960
Sverige............................................13. november 1957
Tyrkiet............................................ 4. februar 1959
Forbundsrepublikken Tyskland.......................11. december 1959
Østrig.............................................21. august 1957.
Udenrigsministeriet, den 10. marts 1965.
J. O. Krag.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 3. november 1982 til ændring af den internationale overenskomst af 25. september 1956 om fælles finansiering af visse luftfartstjenester i Grønland og på Færøerne Retsinformation · 15. november 1984
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland. Retsinformation · 17. maj 1958
- Bekendtgørelse af protokol af 3. november 1982 til ændring af den internationale overenskomst af 25. september 1956 om fælles finansiering af visse luftfartstjenester i Island Retsinformation · 15. november 1984
- Bekendtgørelse om en luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Chile. Retsinformation · 29. maj 1957
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 16. juni 1988 med Argentina Retsinformation · 2. november 1994
- Bekendtgørelse af international overenskomst af 25. september 1956 om fælles finansiering af visse luftfartstjenester i Island. (* 5) Retsinformation · 25. september 1958