Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention om gensidighed med hensyn til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne med tilhørende slutprotokol.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
afsluttede konvention om gensidighed med hensyn til ydelser i anledning af
nedsat erhvervsevne med tilhørende slutprotokol.
Ved kgl. resolution af 25. januar 1954 har Danmark ratificeret ovennænvte
konvention og slutprotokol, hvis tekst lyder som følger:
Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om
gensidighed med hensyn til ydelser anledning af nedsat erhvervsevne.
Hans Majestæt Kongen af Danmark Republiken Finlands Præsident, Republiken
Islands Præsident, Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af
Sverige, hvilke er kommet overens om at afslutte en konvention om gensidighed
med hensyn til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne, har udnævnt til
deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Arbejds- og socialminister Poul Sørensen.
Republiken Finlands Præsident:
Socialminister Vieno Simonen.
Republiken Islands Præsident:
Stats- og socialminister Steingrimur Steinporsson.
Hans Majestæt Norges Konge:
Socialminister Aaslaug Aasland.
Hans Majestæt Kongen af Sverige:
Statsråd og chef for socialdepartementet G. E. Strang,
hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende artikler:
Artikel 1.
De kontraherende lande forpligter sig til at give statsborgere fra et
andet af de kontraherende lande ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne i
overensstemmelse med forskrifterne i denne konvention.
Lige med statsborgere i et af landene stilles en kvinde, der ikke selv har
statsborgerret i landet, men som er eller senest har været i ægteskab med en
Læs alt
statsborger i vedkommende land.
Lige med statsborgere i et af landene stilles endvidere den, som tidligere
har været statsborger i vedkommende land, og som ikke har fået statsborgerret
i noget andet land.
Artikel 2.
Ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne omfatter efter denne konvention
invaliderente, proteser samt helbredelses-, optrænings- og
erhvervsforanstaltninger.
Artikel 3.
Med hensyn til betingelserne for at få tilkendt og bevare de af
konventionen omfattede ydelser samt med hensyn til ydelsernes størrelse og
beregning gælder opholdslandets regler.
Dog må pågældende for at få ret til invaliderente i opholdslandet enten
have opholdt sig der uafbrudt i mindst 5 år, umiddelbart før begæring herom
bliver fremsat, eller have opholdt sig der i mindst 1 år, umiddelbart før
begæring fremsættes, og under dette ophold i mindst 1 år have været fysisk og
psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv. For at få ret til de øvrige
ydelser efter denne konvention - proteser, helbredelses-, optrænings- og
erhvervsforanstaltninger - må pågældende have erhvervet fast bopæl i
opholdslandet. Midlertidigt fravær fra opholdslandet kommer ikke i
betragtning.
Artikel 4.
Udgifter ved ydelser efter denne konvention bæres af opholdslandet.
Artikel 5.
Er der i de kontraherende landes lovgivning fastsat regler om, at en
invaliderentemodtager ved opnåelsen af en vis alder skal overgå til
aldersrente, skal statsborgere fra de andre kontraherende lande, der modtager
invaliderente, overgå til aldersrente efter samme regler som opholdslandets
statsborgere.
Artikel 6.
Denne konvention medfører ingen indskrænkninger i de kontraherende landes
ret til at give almindelige bestemmelser om udlændingenes ret til at opholde
sig i vedkommende land. Sådanne bestemmelser må dog ikke åbne mulighed for,
at denne konvention omgås.
Artikel 7.
Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal
snarest muligt deponeres i det islandske udenrigsministerium.
Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som ligger to
fulde kalendermåneder efter datoen for deponeringen af
ratifikationsdokumenterne.
Artikel 8.
Ønsker nogen af de kontraherende lande at opsige konventionen, skal
skriftlig meddelelse herom tilstilles den islandske regering, som straks skal
underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen
blev modtaget.
Opsigelsen gælder alene for det land, som har meddelt den, og har
gyldighed fra den 1. januar, som indtræffer mindst 6 måneder efter, at den
islandske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.
Konventionen skal være deponeret i det islandske udenrigsministeriums
arkiv, og bekræftede afskrifter skal af det islandske udenrigsministerium
sendes enhver af de kontraherende landes regeringer.
Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne
konvention.
Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og
svensk, således at der på svensk er udfærdiget to tekster, en for Finland og
en for Sverige, den 20. juli 1953.
(sign.) Poul Sørensen.
(sign.) Vieno Simonen.
(sign.) Steingr. Steinporsson.
(sign.) Aaslaug Aasland.
(sign.) G. E. Strang.
Slutprotokol.
I tilslutning til undertegnelsen i dag af konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om gensidighed med hensyn til ydelser i
anledning af nedsat erhvervsevne har de befuldmægtigede for de kontraherende
stater afgivet følgende erklæring:
Det har været de kontraherende landes hensigt at give statsborgere fra de
andre lande ret til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne efter de
regler, som gælder i opholdslandet.
For så vidt angår lovhjemlede ydelser, hvad enten disse består i
invaliderente eller proteser, helbredelses-, optrænings- og
erhvervsforanstaltninger, skal ydelserne således for personer, som omfattes
af konventionen, være de samme som for opholdslandets egne borgere. For så
vidt angår ydelser, som er afhængige af den enkelte kommunes egen
bestemmelse, skal hvert land tilstræbe at sikre personer, som omfattes af
konventionen, også sådanne ydelser.
For Danmarks vedkommende bemærkes det, at adgangen til invaliderente i
Danmark også for statsborgere fra de andre kontraherende lande er afhængig
af, at pågældende er medlem af den danske invalideforsikring, men at den
pligt til at søge optagelse i invalideforsikringen, som påhviler danske
statsborgere, ikke omfatter statsborgere fra de andre kontraherende lande.
Til belysning af konventionens omfang har de enkelte lande angivet, at
efter den for tiden gældende lovgivning flader følgende ydelser ind under
konventionen:
For Danmark:
1. Invaliderente med tillæg i henhold til
folkeforsikringsloven.
2. Bistands- og plejeydelser i henhold til
folkeforsikringslovens § 62.
3. Foranstaltninger i henhold til
folkeforsikringslovens § 60.
4. Kronisk sygehjælp i henhold til forsorgslovens §§
247 - 248.
For Finland:
1. Pension på grund af arbejdsudygtighed, hvorom
regler er givet i lov om folkepensionering af 31. maj 1937, ligesom den i
nævnte lovs § 51 omhandlede sygehjælp og erhvervsuddannelse samt tildeling af
arbejdsredskaber og øvrige hjælpemidler.
2. Invalideforsorg i medfør af lov om invalideforsorg
af 30. december 1946.
3. Invalidepenge i medfør af lov om invalidepenge af
14. juni 1951.
For Island:
1. Ydelser i henhold til folkeforsikringsloven nr.
50/1946 og tillægslov nr. 38/1953:
a. Invaliderente i henhold til folkeforsikringslovens §§ 18 og 19, jfr.
tillægslovens § 5.
b. Børnerente i henhold til folkeforsikringslovens §§ 20 og 2, jfr.
tillægslovens § 5.
c. Invalidebidrag i henhold til folkeforsikringslovens midlertidige
bestemmelser, stk. 3.
d. Ægtefællebidrag i henhold til folkeforsikringslovens § 38, jfr.
tillægslovens § 5.
e. Hjælpeløshedsbidrag i henhold til folkeforsikringslovens § 17.
f. Sygekassekontingent i henhold til tillægslovens § 23, stk. 6.
2. Ydelser i henhold til lov nr. 78/1936 § 1, stk. 3,
og § 6, stk. 4, jfr. § 8 (proteser).
For Norge:
1. Ydelser i henhold til lov af 19. juni 1936 om
vanføre.
2. Hjælp til blinde og vanføre i henhold til
midlertidig lov af 16. juli 1936 om hjælp til blinde og vanføre.
3. Erhvervsoplæring og omskoling for delvis
arbejdsdygtige gennem de specialinstitutioner, som helt eller delvis drives
med statens midler.
For Sverige:
1. Invalidepension og sygebidrag i henhold til lov af
29. juni 1946 om folkepensionering, samt pristalstillæg, hustrutillæg,
boligtillæg og blindetillæg til sådanne ydelser.
2. Særligt børnetillæg for børn af
invalidepensionister og sygebidragsberettigede i henhold til lov af 26. juli
1947 om særlige børnebidrag til børn af enker og invalider m.fl.
3. Den statslige og statsunderstøttede
invaliditetsforebyggende virksomhed samt den statslige og statsunderstøttede
arbejds- og vanføreforsorg, deri indbefattet forsorgen for døvstumme og
blinde.
Hvis et ophold - bortset fra midlertidigt fravær - har strakt sig over 5
år eller mere, forstås ved midlertidigt fravær efter artikel 3 i konventionen
et fravær, som ikke strækker sig udover 4 måneder. Hvis opholdet - bortset
fra midlertidigt fravær - har varet under 5 år, forstås ved midlertidigt
fravær efter artikel 3 i konventionen et fravær, som ikke strækker sig udover
1 måned. Dog kan i begge tilfælde også et fravær af længere varighed
betragtes som midlertidigt, når særlige grunde taler derfor. Således kan der
tages hensyn til varigheden af pågældendes samlede ophold i opholdslandet og
grunden til fraværet.
Denne slutprotokol træder i kraft samtidig med ovennævnte konvention og
skal have samme virkning og varighed som konventionen.
Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende slutprotokol.
Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og
svensk, således at der på svensk er udfærdiget to tekster, en for Finland og
en for Sverige, den 20. juli 1953.
(sign.) Poul Sørensen.
(sign.) Vieno Simonen.
(sign.) Steingr. Steinporsson.
(sign.) Aaslaug Aasland.
(sign.) G. E. Strang.
(sign.) Steingr. Steinporsson.
(sign.) Aaslaug Aasland.
(sign.) G. E. Strang.
(sign.) Poul Sørensen.
(sign.) Vieno Simonen.
I overensstemmelse med konventionens art. 7, stk. 2, er denne for Danmarks
vedkommende trådt i kraft i forhold til Island og Sverige den 1. maj 1954 og
i forhold til Norge og Finland henholdsvis den 1. august og den 1. september
1954. Den til konventionen hører slutprotokol er trådt i kraft samtidig med
konventionen.
Udenrigsministeriet, den 18. november
1954.
H. C. Hansen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention om gensidig ydelse af mødrehjælp med tilhørende slutprotokol. Retsinformation · 31. januar 1955
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato. Retsinformation · 31. december 1931
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af aldersrente. Retsinformation · 19. april 1950
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet konvention med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af hjælp til trængende. Retsinformation · 21. juni 1951
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål. Retsinformation · 16. marts 1954
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 19. November 1934 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Arv og Dødsboskifte. Retsinformation · 14. oktober 1935