Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention om gensidighed med hensyn til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne med tilhørende slutprotokol.

BKI nr 53 af 18/11/1954Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet31. januar 1955

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i

Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

afsluttede konvention om gensidighed med hensyn til ydelser i anledning af

nedsat erhvervsevne med tilhørende slutprotokol.

Ved kgl. resolution af 25. januar 1954 har Danmark ratificeret ovennænvte

konvention og slutprotokol, hvis tekst lyder som følger:

Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

gensidighed med hensyn til ydelser anledning af nedsat erhvervsevne.

Hans Majestæt Kongen af Danmark Republiken Finlands Præsident, Republiken

Islands Præsident, Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af

Sverige, hvilke er kommet overens om at afslutte en konvention om gensidighed

med hensyn til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne, har udnævnt til

deres befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Arbejds- og socialminister Poul Sørensen.

Republiken Finlands Præsident:

Socialminister Vieno Simonen.

Republiken Islands Præsident:

Stats- og socialminister Steingrimur Steinporsson.

Hans Majestæt Norges Konge:

Socialminister Aaslaug Aasland.

Hans Majestæt Kongen af Sverige:

Statsråd og chef for socialdepartementet G. E. Strang,

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende artikler:

Artikel 1.

De kontraherende lande forpligter sig til at give statsborgere fra et

andet af de kontraherende lande ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne i

overensstemmelse med forskrifterne i denne konvention.

Lige med statsborgere i et af landene stilles en kvinde, der ikke selv har

statsborgerret i landet, men som er eller senest har været i ægteskab med en

Læs alt

statsborger i vedkommende land.

Lige med statsborgere i et af landene stilles endvidere den, som tidligere

har været statsborger i vedkommende land, og som ikke har fået statsborgerret

i noget andet land.

Artikel 2.

Ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne omfatter efter denne konvention

invaliderente, proteser samt helbredelses-, optrænings- og

erhvervsforanstaltninger.

Artikel 3.

Med hensyn til betingelserne for at få tilkendt og bevare de af

konventionen omfattede ydelser samt med hensyn til ydelsernes størrelse og

beregning gælder opholdslandets regler.

Dog må pågældende for at få ret til invaliderente i opholdslandet enten

have opholdt sig der uafbrudt i mindst 5 år, umiddelbart før begæring herom

bliver fremsat, eller have opholdt sig der i mindst 1 år, umiddelbart før

begæring fremsættes, og under dette ophold i mindst 1 år have været fysisk og

psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv. For at få ret til de øvrige

ydelser efter denne konvention - proteser, helbredelses-, optrænings- og

erhvervsforanstaltninger - må pågældende have erhvervet fast bopæl i

opholdslandet. Midlertidigt fravær fra opholdslandet kommer ikke i

betragtning.

Artikel 4.

Udgifter ved ydelser efter denne konvention bæres af opholdslandet.

Artikel 5.

Er der i de kontraherende landes lovgivning fastsat regler om, at en

invaliderentemodtager ved opnåelsen af en vis alder skal overgå til

aldersrente, skal statsborgere fra de andre kontraherende lande, der modtager

invaliderente, overgå til aldersrente efter samme regler som opholdslandets

statsborgere.

Artikel 6.

Denne konvention medfører ingen indskrænkninger i de kontraherende landes

ret til at give almindelige bestemmelser om udlændingenes ret til at opholde

sig i vedkommende land. Sådanne bestemmelser må dog ikke åbne mulighed for,

at denne konvention omgås.

Artikel 7.

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal

snarest muligt deponeres i det islandske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som ligger to

fulde kalendermåneder efter datoen for deponeringen af

ratifikationsdokumenterne.

Artikel 8.

Ønsker nogen af de kontraherende lande at opsige konventionen, skal

skriftlig meddelelse herom tilstilles den islandske regering, som straks skal

underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen

blev modtaget.

Opsigelsen gælder alene for det land, som har meddelt den, og har

gyldighed fra den 1. januar, som indtræffer mindst 6 måneder efter, at den

islandske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Konventionen skal være deponeret i det islandske udenrigsministeriums

arkiv, og bekræftede afskrifter skal af det islandske udenrigsministerium

sendes enhver af de kontraherende landes regeringer.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne

konvention.

Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og

svensk, således at der på svensk er udfærdiget to tekster, en for Finland og

en for Sverige, den 20. juli 1953.

(sign.) Poul Sørensen.

(sign.) Vieno Simonen.

(sign.) Steingr. Steinporsson.

(sign.) Aaslaug Aasland.

(sign.) G. E. Strang.

Slutprotokol.

I tilslutning til undertegnelsen i dag af konventionen mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om gensidighed med hensyn til ydelser i

anledning af nedsat erhvervsevne har de befuldmægtigede for de kontraherende

stater afgivet følgende erklæring:

Det har været de kontraherende landes hensigt at give statsborgere fra de

andre lande ret til ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne efter de

regler, som gælder i opholdslandet.

For så vidt angår lovhjemlede ydelser, hvad enten disse består i

invaliderente eller proteser, helbredelses-, optrænings- og

erhvervsforanstaltninger, skal ydelserne således for personer, som omfattes

af konventionen, være de samme som for opholdslandets egne borgere. For så

vidt angår ydelser, som er afhængige af den enkelte kommunes egen

bestemmelse, skal hvert land tilstræbe at sikre personer, som omfattes af

konventionen, også sådanne ydelser.

For Danmarks vedkommende bemærkes det, at adgangen til invaliderente i

Danmark også for statsborgere fra de andre kontraherende lande er afhængig

af, at pågældende er medlem af den danske invalideforsikring, men at den

pligt til at søge optagelse i invalideforsikringen, som påhviler danske

statsborgere, ikke omfatter statsborgere fra de andre kontraherende lande.

Til belysning af konventionens omfang har de enkelte lande angivet, at

efter den for tiden gældende lovgivning flader følgende ydelser ind under

konventionen:

For Danmark:

1. Invaliderente med tillæg i henhold til

folkeforsikringsloven.

2. Bistands- og plejeydelser i henhold til

folkeforsikringslovens § 62.

3. Foranstaltninger i henhold til

folkeforsikringslovens § 60.

4. Kronisk sygehjælp i henhold til forsorgslovens §§

247 - 248.

For Finland:

1. Pension på grund af arbejdsudygtighed, hvorom

regler er givet i lov om folkepensionering af 31. maj 1937, ligesom den i

nævnte lovs § 51 omhandlede sygehjælp og erhvervsuddannelse samt tildeling af

arbejdsredskaber og øvrige hjælpemidler.

2. Invalideforsorg i medfør af lov om invalideforsorg

af 30. december 1946.

3. Invalidepenge i medfør af lov om invalidepenge af

14. juni 1951.

For Island:

1. Ydelser i henhold til folkeforsikringsloven nr.

50/1946 og tillægslov nr. 38/1953:

a. Invaliderente i henhold til folkeforsikringslovens §§ 18 og 19, jfr.

tillægslovens § 5.

b. Børnerente i henhold til folkeforsikringslovens §§ 20 og 2, jfr.

tillægslovens § 5.

c. Invalidebidrag i henhold til folkeforsikringslovens midlertidige

bestemmelser, stk. 3.

d. Ægtefællebidrag i henhold til folkeforsikringslovens § 38, jfr.

tillægslovens § 5.

e. Hjælpeløshedsbidrag i henhold til folkeforsikringslovens § 17.

f. Sygekassekontingent i henhold til tillægslovens § 23, stk. 6.

2. Ydelser i henhold til lov nr. 78/1936 § 1, stk. 3,

og § 6, stk. 4, jfr. § 8 (proteser).

For Norge:

1. Ydelser i henhold til lov af 19. juni 1936 om

vanføre.

2. Hjælp til blinde og vanføre i henhold til

midlertidig lov af 16. juli 1936 om hjælp til blinde og vanføre.

3. Erhvervsoplæring og omskoling for delvis

arbejdsdygtige gennem de specialinstitutioner, som helt eller delvis drives

med statens midler.

For Sverige:

1. Invalidepension og sygebidrag i henhold til lov af

29. juni 1946 om folkepensionering, samt pristalstillæg, hustrutillæg,

boligtillæg og blindetillæg til sådanne ydelser.

2. Særligt børnetillæg for børn af

invalidepensionister og sygebidragsberettigede i henhold til lov af 26. juli

1947 om særlige børnebidrag til børn af enker og invalider m.fl.

3. Den statslige og statsunderstøttede

invaliditetsforebyggende virksomhed samt den statslige og statsunderstøttede

arbejds- og vanføreforsorg, deri indbefattet forsorgen for døvstumme og

blinde.

Hvis et ophold - bortset fra midlertidigt fravær - har strakt sig over 5

år eller mere, forstås ved midlertidigt fravær efter artikel 3 i konventionen

et fravær, som ikke strækker sig udover 4 måneder. Hvis opholdet - bortset

fra midlertidigt fravær - har varet under 5 år, forstås ved midlertidigt

fravær efter artikel 3 i konventionen et fravær, som ikke strækker sig udover

1 måned. Dog kan i begge tilfælde også et fravær af længere varighed

betragtes som midlertidigt, når særlige grunde taler derfor. Således kan der

tages hensyn til varigheden af pågældendes samlede ophold i opholdslandet og

grunden til fraværet.

Denne slutprotokol træder i kraft samtidig med ovennævnte konvention og

skal have samme virkning og varighed som konventionen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende slutprotokol.

Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og

svensk, således at der på svensk er udfærdiget to tekster, en for Finland og

en for Sverige, den 20. juli 1953.

(sign.) Poul Sørensen.

(sign.) Vieno Simonen.

(sign.) Steingr. Steinporsson.

(sign.) Aaslaug Aasland.

(sign.) G. E. Strang.

(sign.) Steingr. Steinporsson.

(sign.) Aaslaug Aasland.

(sign.) G. E. Strang.

(sign.) Poul Sørensen.

(sign.) Vieno Simonen.

I overensstemmelse med konventionens art. 7, stk. 2, er denne for Danmarks

vedkommende trådt i kraft i forhold til Island og Sverige den 1. maj 1954 og

i forhold til Norge og Finland henholdsvis den 1. august og den 1. september

1954. Den til konventionen hører slutprotokol er trådt i kraft samtidig med

konventionen.

Udenrigsministeriet, den 18. november

1954.

H. C. Hansen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter