Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af aldersrente.

BKI nr 13 af 16/02/1950Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. april 1950

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol

om gensidig ydelse af aldersrente.

Den 27. august 1949 er der i Oslo mellem Danmark, Finland, Norge og

Sverige blevet afsluttet følgende konvention med tilhørende slutprotokol:

KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE OM GENSIDIG

YDELSE AF ALDERSRENTE.

---------------

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK, REPUBLIKEN FINLANDS PRÆSIDENT, REPUBLIKEN

ISLANDS PRÆSIDENT, HANS MAJESTÆT NORGES KONGE OG HANS MAJESTÆT KONGEN AF

SVERIGE, hvilke er kommet overens om at afslutte en konvention om gensidig

ydelse af aldersrente, har udnævnt til deres befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:

Socialminister

Johan Strøm;

REPUBLIKEN FINLANDS PRÆSIDENT:

Minister

T. Leivo-Larsson;

REPUBLIKEN ISLANDS PRÆSIDENT:

Ekspeditionschef i socialdepartementet.

Jonas Gudmundsson;

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:

Socialminister

Aaslaug Aasland;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Statsråd og chef for socialdepartementet,

Gustav Møller;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende artikler:

Art. 1.

De kontraherende lande forpligter sig til at yde aldersrente til

Læs alt

statsborgere fra et andet af de kontraherende lande i overensstemmelse med

forskrifterne i denne konvention.

Lige med statsborgere i et af landene stilles i denne konvention den, som

tidligere har været statsborger i vedkommende land, og som ikke har fået

statsborgerret i noget andet land.

Art. 2.

Ved aldersrente efter denne konvention forstås den aldersrente og dertil

hørende tillægsydelser, som ydes i henhold til den i vedkommende land til

enhver tid gældende almindelige sociale forsikringslovgivning. Private og

kommunale pensionsordninger samt andre pensionsordninger for begrænsede

grupper af befolkningen omfattes ikke af konventionen.

Art. 3.

Med hensyn til aldersgrænse og andre betingelser for at få og bevare

aldersrente, samt til aldersrentens størrelse og beregning, gælder

opholdslandets regler.

Dog må pågældende for at få ret til aldersrente i opholdslandet have

opholdt sig der uafbrudt i mindst 5 år, umiddelbart før begæring bliver

fremsat. Midlertidig fraværelse fra opholdslandet i denne tid kommer ikke i

betragtning.

Art 4.

Udgifterne ved aldersrenter efter denne konvention skal fuldt ud bæres af

opholdslandet.

Art. 5.

Denne konvention medfører ingen indskrænkning i de kontraherende landes

ret til at give almindelige bestemmelser om udlændinges ret til at opholde

sig i vedkommende land. Sådanne bestemmelser må dog ikke åbne mulighed for,

at denne konvention omgås.

Art. 6.

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal

snarest muligt deponeres i det norske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som ligger to

fulde kalendermåneder efter datoen for deponeringen af

ratifikationsdokumenterne.

Art. 7.

Ønsker noget af de kontraherende lande at opsige konventionen, skal

skriftlig meddelelse herom tilstilles den norske regering, som straks skal

underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen

blev modtaget.

Opsigelsen gælder alene det land, som har meddelt den, og har gyldighed

fra den 1. januar, som indtræffer mindst 6 måneder efter, at den norske

regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende konvention.

Udfærdiget i Oslo den 27. august 1949 i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk. Konventionen skal forblive deponeret i arkivet til

det norske udenrigsministerium, som skal sende en bekræftet kopi til hver af

parterne.

Johan Strøm.

SLUTPROTOKOL.

I tilslutning til undertegnelsen i dag af konventionen mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig ydelse af aldersrente har de

befuldmægtigede for de kontraherende stater afgivet følgende erklæring:

Det har været de kontraherende landes hensigt at tilvejebringe

ligestilling mellem statsborgerne fra de andre lande og landets egne

statsborgere med hensyn til de offentlige ydelser, som tilstås

aldersrentemodtagere.

For så vidt angår lovhjemlede ydelser, skal ydelserne således for

personer, som omfattes af konventionen, være de samme som for opholdslandets

egne borgere. For så vidt angår tillæg, som er afhængige af den enkelte

kommunes egen bestemmelse, skal hvert land tilstræbe at sikre personer, som

omfattes af konventionen, også sådanne ydelser.

Til belysning af konventionens omfang har de enkelte lande angivet, at

efter den for tiden gældende lovgivning falder følgende ydelser ind under

konventionen.

For Danmark:

1) Aldersrente med følgende tillæg i henhold til folkeforsikringsloven:

Ventetillæg, invaliditetstillæg, hjælpeløshedstillæg, ægteskabstillæg, tillæg

til efterlevende ægtefælle, blindetillæg, rentetillæg, alderstillæg,

beklædningstillæg, brændselstillæg, børnetillæg og personligt tillæg.

2) Adgang til optagelse i alderdomshjem og i aldersrenteboliger.

3) Lægehjælp, kur og pleje (§ 79).

For Finland:

1) Alderdomspension.

2) Tillægspension, inclusive børnetillæg efter §§ 41 og 42 i loven om

folkepensionering.

3) Præmietilbagebetaling til en afdød forsikrets efterlevende efter § 39

i nævnte lov (som svarer til begravelsesbidrag).

For Island:

Lovbestemt:

1) Alderspension.

2) Børnetillæg (rente). Lovhjemlet i begrænset omfang:

3) Hustrutillæg.

4) Hjælpeløshedstillæg.

5) Sygekassekontingent.

For Norge:

1) Alderspension.

2) Tillæg til ægtefælle.

3) Børnetillæg.

4) Begravelseshjælp.

For Sverige:

1) Almindelig alderspension.

2) Boligtillæg til alderspension.

3) Hustrutillæg til alderspension.

4) Blindetillæg til alderspension.

5) Særligt børnetillæg for alderspensionisters børn.

Ved almindelig fraværelse efter art. 3 i konventionen forstås en

fraværelse, som ikke strækker sig ud over 4 måneder. Dog kan også fraværelse

af længere varighed betragtes som midlertidig, når særlige grunde taler

derfor. Således kan der tages hensyn til varigheden af pågældendes samlede

ophold i opholdslandet og grunden til fraværelsen .

De kontraherende lande er enige om, at der for de personer, som omfattes

af konventionen, som betingelse for at opnå aldersrente ikke kan stilles krav

om ophold i opholdelseslandet udover det i art. 3, stk. 2, nævnte tidsrum af

5 år.

Denne slutprotokol træder i kraft samtidig med ovennævnte konvention og

skal have samme virkning og varighed som konventionen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende slutprotokol.

Udfærdiget i Oslo den 27. august 1949 i et eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk. Slutprotokollen skal forblive deponeret i arkivet

til det norske udenrigsministerium, som skal sende en bekræftet kopi til hver

af parterne.

Johan Strøm.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab med tilføjende, at de i

konventionen deltagende landes ratifikationsdokumenter den 30. september 1949

er blevet deponeret i det norske udenrigsministerium.

Udenrigsministeriet, den 16. februar

1959.

Gustav Rasmussen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter