Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999

KEN nr 10284 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

80/1999

Advokat [J] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til

Pressenævnet over en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april

1999 og den efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet

hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en

dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres

kampe for at få samvær med deres børn. Klageren er advokat

for moderen til et af disse børn. Klageren og hendes klient medvirkede

ikke i udsendelsen, men der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et

bånd fra klientens telefonsvarer, hvorpå klageren havde indtalt

en besked.

I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge

teksten blev der sagt:

"Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg

hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst

jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo

ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde

ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt

fint.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Vi kan jo også prøve at få den aflyst

med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh,

tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare

gå derud som jeg startede med.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen

har kunnet gøre det.

(speak vedrørende en erklæring fra Lene

Læs alt

Jakobsen)

Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for

den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et

brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der

lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan

du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen -

så kan du svare på , til læge for at få en

lægeattest. Vi snakkes ved.

Speak:

Vi ville gerne have interviewet advokat [J]

om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er

involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette

program."

I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det

bl.a.:

Studiespeak:

En af landets mest kendte

skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et

dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme

metoder i forbindelse med i sag om forældremyndighed.

(Telefonsvarerbånd)

Vi kan også prøve at få den aflyst, med

den begrundelse at du er syg ..

Speak:

Advokat [J] opfordrer en klient til at

lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en

samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel

Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.

Kirsten Reimers-Lund, advokat, medl.,

Advokatrådet:

Advokatrådet har i dag drøftet

udtalelserne, der fremkom i tv-udsendelsen og har bestemt sig til, at sagen

skal indbringes for Advokatnævnet. Vi giver dog naturligvis

først advokaten mulighed for at udtale sig.

(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")

Speak:

Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han

havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere

barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var

morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie,

anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig

undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren

sin ex-mand til politiet.

[J]:

Hun havde jævnligt haft mavesår,

og hun ringer og siger, at jeg kan ikke klare det.

Speak:

Men du opfordrer hende jo på det her

bånd til, hvis du lægger dig syg, så møder jeg op i

stedet for dig, og så sker der ikke noget i fogedretten.

[J]:

Altså jeg siger til hende, så

må du komme ned og få en lægeerklæring, og jeg kan

møde op. Og det er jo klart, jeg kan ikke tage stilling, når hun

ikke er der.

Speak:

På båndet lyder der som om, at

du faktisk opfordrer hende til at melde sig syg.

[J]:

Jamen, det er jo ikke meningen. Meningen er,

at hun kan ikke klare at komme i retten, og så må hun melde sig

syg og få en lægeerklæring. Fordi ..

Speak:

Men du opfordrer hende til det!

[J]:

Nej, det mener jeg altså ikke.

(Telefonsvarerbesked):

Vi kan også prøve at få den aflyst med

den begrundelse at du er syg. Men den vil de jo ikke rigtig tror jeg den

lugter lidt langt væk.

Speak:

Advokatrådet kritiserer også

forsøg på at blive barnets advokat samtidig med, at hun

repræsenterer moren.

K.R.-L.:

Advokat vil begære sig beskikket for

barnet i straffesagen med henblik på at følge med i sagen. Og

der mener vi, at der får man for mange kasketter på, og det er

uetisk at sætte sig i en sådan dobbeltrolle.

[J] (telefonsvarerbesked):

Jeg

tænkte på, at jeg skal jo beskikkes for den lille, så jeg

kan følge sagen. Og du skal nok have et brev med fra mig, eller

også skal jeg sende et derud.

[J]:

Det er en samtale vi har, fortrolig mellem

hende og mig, og sagen er meget opkogt, og selvfølgelig ved

nærmere eftertanke vil jeg da også klart sige, at det skal jeg

ikke.

"

Klageren har vedrørende udsendelsen den 13. april

1999 anført, at udsendelsens tekstning af båndet fra

telefonsvareren ikke er helt korrekt, idet visse passager er udeladt og andre

passager er ændret.

Klageren har videre anført, at det er klart

urigtigt, når det i udsendelsen blev oplyst, at det fremgår af

båndet, at klageren mener det alvorligt, når hun anklager barnets

far for incest.

Klageren har i den forbindelse anført, at hun

aldrig har anklaget barnets far for incest, at der ikke findes noget sted

på båndet, hvor hun anklager barnets far for noget som helst, og

at ordet incest ikke indgår noget sted på båndet.

Klageren har herudover anført, at udtalelserne

på båndet alene er hendes forklaring på konsekvenserne,

hvis hendes klient anmelder barnets fra til politiet "begejstringen"

skyldes alene, at det pres, barnets mor har haft siden barnet fortalte om

diverse besynderlige tiltag fra faderens side nu måske kan finde en

afslutning.

Klageren har derfor i relation til denne udsendelse gjort

gældende, at Danmarks Radio ikke har kontrolleret, om de

oplysninger, der er givet, er korrekte, at Danmarks Radio ikke har

gjort noget forsøg på at finde frem til, om båndet er en

del af en helhed eller kan stå alene, således som den blev

benyttet i udsendelsen, at Danmarks Radio ikke har udvist kritik over

for nyhedskilden, selv om udsagnet kan være farvet af personlig

interesse og i skadevoldende hensigt, at Danmarks Radio ikke har

efterprøvet oplysningerne, der klart var skadelige, krænkende og

agtelsesforringende for klageren, at Danmarks Radio ikke gjorde det

klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer,

at Danmarks Radio burde have kunnet gennemskue, at barnets far ikke

kunne have fået politiets tilladelse til at kopiere andet end

truslerne, hvorfor Danmarks Radio må have været i ond tro,

at det er i strid med god presseskik at anvende et bånd, der

indeholder en helt privat samtale mellem an advokat og en klient, og

at Danmarks Radio måtte have kunnet forudse, at en udsendelse af

pågældende karakter ville give anledning til yderligere negativ

presseomtale for klageren.

Klageren har yderligere anført, at Danmarks Radio

ikke har forsøgt at få hendes kommentarer til det omtalte

bånd. Danmarks Radio rettede i december 1998 henvendelse til klageren

med opfordring til at medvirke i en tv-udsendelse. Klageren afviste at

deltage, da der var tale om en verserende specifik sag. I marts 1999 oplyste

Danmarks Radio over for klageren, at man havde dokumentation for, at hun

havde opfordret sin klient til at melde sin "ex-mand" for incest. Dette

gentog Danmarks Radio over for klageren ved en skrivelse af 23. marts 1999,

hvoraf tillige fremgik, at klageren havde afvist beskyldningerne.

Klageren har vedrørende indslaget den 15. april

1999 anført, at det er direkte vildledende kun at afspille et lille

stykke af båndoptagelsen, og at det klart fremgår, når hele

båndoptagelsen aflyttes, at klageren ikke opfordrer sin klient til at

lægge sig syg.

Klageren har i tillæg hertil anført, at

barnets far aldrig har været gift med barnets mor, hvorfor han ikke kan

være blevet skilt, og at der ikke er noget i det foreliggende

materiale, der berettige til at give så klart vildledende og usande

oplysninger i en TV-avis.

Klageren har desuden anført, at Advokatrådet

har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at klageren ikke

er indbragt for Advokatnævnet.

Klageren har endelig anført, at det ikke kan

være god presseskik ukritisk at anvende et telefonbånd, der er

indtalt af en advokat til en klient oven i købet i en sag, der

føres for lukkede døre. Et sådant bånd må

anses for at være af meget privat art, og burde have givet den

ansvarlige grund til at overveje, hvorledes båndet var kommet i barnets

fars besiddelse, inden det blev benyttet over for offentligheden.

Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at

udsendelsen "Farvel Far" omhandlede proceduren i incestsager med henblik

på fædres retssikkerhed og ikke klageren som person eller

substansen i samværssagen mellem klagerens klient og klientens barns

far. Danmarks Radio har som en del af public-service forpligtelsen til opgave

at holde øje med, at advokater som klageren overholder en vis moralsk

og etisk standard, og såfremt dette ikke er tilfældet at

gøre offentligheden opmærksom herpå. Enhver advokat og

især en kendt skilsmisseadvokat som klageren må tåle

pressens kritiske søgelys, mens en privat person som klagerens klient

naturlivis sikres fuld anonymitet i udsendelsen.

Danmarks Radio har videre anført, at man er

uforstående over for klagerens påstand om, at Danmarks Radio ikke

har søgt at efterprøve indholdet af det omtalte bånd hos

klageren, da klageren samtidig anfører, at klageren er blevet

kontaktet af Danmarks Radio flere gange.

Danmarks Radio har fremlagt et bilag, der sammenligner

tekstningen af telefonsvarerbåndet i udsendelsen med de

udlægninger, der er fremkommet fra henholdsvis klageren og dennes

advokat. Danmarks Radio har i den forbindelse over for klageren

anført, at selv om klageren havde haft ret i påstanden om de

mindre, sproglige ændringer samt indholdet af de uforståelige

passager på båndet, ville det ikke på afgørende vis

ændre klagerens rolle i sagen.

Danmarks Radio har vedrørende udsendelsen den 15.

april 1999 fastholdt, at klagerens klient har anmeldt sit barns far for

incest. Danmarks Radio har videre fastholdt, at Lyngby Politi over for

journalisten har oplyst, at de overvejede at rejse sigtelse mod klageren for

falsk anmeldelse.

Danmarks Radio har yderligere anført, at man finder

det fuldt ud forsvarligt i en nyhedsreportage kun at bringe et mindre uddrag,

specielt når der samtidig henvises til den egentlige udsendelse, og at

det i et indslag i en nyhedsudsendelse aldrig vil være muligt at

fremstille alle aspekter eller bringe enhver dokumentation i fuld

udstrækning.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Tage Clausen, Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere

stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby

politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om Danmarks Radio

havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at

sigte klageren og dennes klient for falsk anmeldelse.

Pressenævnet tager ikke stilling til, hvilken

udlægning af beskeden på telefonsvareren, der er korrekt.

Nævnet finder, at indholdet af telefonsvarerbåndet af Danmarks

Radio kan opfattes som en opfordring til klagerens klient om at anmelde

barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding.

Pressenævnet finder således, at Danmarks Radio

har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens klients

henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en

anmeldelse for incest.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende

oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke

i dokumentarudsendelsen endda med udtrykkelig angivelse af, at Danmarks

Radio ønskede klagerens kommentar til det pågældende

bånd fra telefonsvareren. Klageren ønskede ikke at medvirke, og

ønskede ikke at blive citeret for bestemte udtalelser, og

Pressenævnet finder herefter, at Danmarks Radio har foretaget

fornødent med henblik på at overholde

forelæggelsesforpligtelsen.

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for

kritik af indslaget i TV-avisen den 15. april 1999, idet Danmarks Radio

søgte og fik en udtalelse fra klageren i relation til de

oplysninger, der blev bragt i dette indslag.

Pressenævnet finder endelig ikke grundlag for at

udtale kritik af, at Danmarks Radio har anvendt det pågældende

bånd fra klagerens klients telefonsvarer.

Afsagt den 10. august 1999.

Lignende dokumenter