Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
80/1999
Advokat [J] har ved advokat Hans Helmer Jensen klaget til
Pressenævnet over en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april
1999 og den efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet
hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en
dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres
kampe for at få samvær med deres børn. Klageren er advokat
for moderen til et af disse børn. Klageren og hendes klient medvirkede
ikke i udsendelsen, men der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et
bånd fra klientens telefonsvarer, hvorpå klageren havde indtalt
en besked.
I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge
teksten blev der sagt:
"Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg
hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst
jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo
ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde
ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt
fint.
(Interview med advokat Anders Lindholt)
Vi kan jo også prøve at få den aflyst
med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh,
tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare
gå derud som jeg startede med.
(Interview med advokat Anders Lindholt)
Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen
har kunnet gøre det.
(speak vedrørende en erklæring fra Lene
Læs alt
Jakobsen)
Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for
den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et
brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der
lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan
du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen -
så kan du svare på , til læge for at få en
lægeattest. Vi snakkes ved.
Speak:
Vi ville gerne have interviewet advokat [J]
om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er
involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette
program."
I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det
bl.a.:
Studiespeak:
En af landets mest kendte
skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et
dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme
metoder i forbindelse med i sag om forældremyndighed.
(Telefonsvarerbånd)
Vi kan også prøve at få den aflyst, med
den begrundelse at du er syg ..
Speak:
Advokat [J] opfordrer en klient til at
lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en
samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel
Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.
Kirsten Reimers-Lund, advokat, medl.,
Advokatrådet:
Advokatrådet har i dag drøftet
udtalelserne, der fremkom i tv-udsendelsen og har bestemt sig til, at sagen
skal indbringes for Advokatnævnet. Vi giver dog naturligvis
først advokaten mulighed for at udtale sig.
(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")
Speak:
Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han
havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere
barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var
morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie,
anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig
undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren
sin ex-mand til politiet.
[J]:
Hun havde jævnligt haft mavesår,
og hun ringer og siger, at jeg kan ikke klare det.
Speak:
Men du opfordrer hende jo på det her
bånd til, hvis du lægger dig syg, så møder jeg op i
stedet for dig, og så sker der ikke noget i fogedretten.
[J]:
Altså jeg siger til hende, så
må du komme ned og få en lægeerklæring, og jeg kan
møde op. Og det er jo klart, jeg kan ikke tage stilling, når hun
ikke er der.
Speak:
På båndet lyder der som om, at
du faktisk opfordrer hende til at melde sig syg.
[J]:
Jamen, det er jo ikke meningen. Meningen er,
at hun kan ikke klare at komme i retten, og så må hun melde sig
syg og få en lægeerklæring. Fordi ..
Speak:
Men du opfordrer hende til det!
[J]:
Nej, det mener jeg altså ikke.
(Telefonsvarerbesked):
Vi kan også prøve at få den aflyst med
den begrundelse at du er syg. Men den vil de jo ikke rigtig tror jeg den
lugter lidt langt væk.
Speak:
Advokatrådet kritiserer også
forsøg på at blive barnets advokat samtidig med, at hun
repræsenterer moren.
K.R.-L.:
Advokat vil begære sig beskikket for
barnet i straffesagen med henblik på at følge med i sagen. Og
der mener vi, at der får man for mange kasketter på, og det er
uetisk at sætte sig i en sådan dobbeltrolle.
[J] (telefonsvarerbesked):
Jeg
tænkte på, at jeg skal jo beskikkes for den lille, så jeg
kan følge sagen. Og du skal nok have et brev med fra mig, eller
også skal jeg sende et derud.
[J]:
Det er en samtale vi har, fortrolig mellem
hende og mig, og sagen er meget opkogt, og selvfølgelig ved
nærmere eftertanke vil jeg da også klart sige, at det skal jeg
ikke.
"
Klageren har vedrørende udsendelsen den 13. april
1999 anført, at udsendelsens tekstning af båndet fra
telefonsvareren ikke er helt korrekt, idet visse passager er udeladt og andre
passager er ændret.
Klageren har videre anført, at det er klart
urigtigt, når det i udsendelsen blev oplyst, at det fremgår af
båndet, at klageren mener det alvorligt, når hun anklager barnets
far for incest.
Klageren har i den forbindelse anført, at hun
aldrig har anklaget barnets far for incest, at der ikke findes noget sted
på båndet, hvor hun anklager barnets far for noget som helst, og
at ordet incest ikke indgår noget sted på båndet.
Klageren har herudover anført, at udtalelserne
på båndet alene er hendes forklaring på konsekvenserne,
hvis hendes klient anmelder barnets fra til politiet "begejstringen"
skyldes alene, at det pres, barnets mor har haft siden barnet fortalte om
diverse besynderlige tiltag fra faderens side nu måske kan finde en
afslutning.
Klageren har derfor i relation til denne udsendelse gjort
gældende, at Danmarks Radio ikke har kontrolleret, om de
oplysninger, der er givet, er korrekte, at Danmarks Radio ikke har
gjort noget forsøg på at finde frem til, om båndet er en
del af en helhed eller kan stå alene, således som den blev
benyttet i udsendelsen, at Danmarks Radio ikke har udvist kritik over
for nyhedskilden, selv om udsagnet kan være farvet af personlig
interesse og i skadevoldende hensigt, at Danmarks Radio ikke har
efterprøvet oplysningerne, der klart var skadelige, krænkende og
agtelsesforringende for klageren, at Danmarks Radio ikke gjorde det
klart, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer,
at Danmarks Radio burde have kunnet gennemskue, at barnets far ikke
kunne have fået politiets tilladelse til at kopiere andet end
truslerne, hvorfor Danmarks Radio må have været i ond tro,
at det er i strid med god presseskik at anvende et bånd, der
indeholder en helt privat samtale mellem an advokat og en klient, og
at Danmarks Radio måtte have kunnet forudse, at en udsendelse af
pågældende karakter ville give anledning til yderligere negativ
presseomtale for klageren.
Klageren har yderligere anført, at Danmarks Radio
ikke har forsøgt at få hendes kommentarer til det omtalte
bånd. Danmarks Radio rettede i december 1998 henvendelse til klageren
med opfordring til at medvirke i en tv-udsendelse. Klageren afviste at
deltage, da der var tale om en verserende specifik sag. I marts 1999 oplyste
Danmarks Radio over for klageren, at man havde dokumentation for, at hun
havde opfordret sin klient til at melde sin "ex-mand" for incest. Dette
gentog Danmarks Radio over for klageren ved en skrivelse af 23. marts 1999,
hvoraf tillige fremgik, at klageren havde afvist beskyldningerne.
Klageren har vedrørende indslaget den 15. april
1999 anført, at det er direkte vildledende kun at afspille et lille
stykke af båndoptagelsen, og at det klart fremgår, når hele
båndoptagelsen aflyttes, at klageren ikke opfordrer sin klient til at
lægge sig syg.
Klageren har i tillæg hertil anført, at
barnets far aldrig har været gift med barnets mor, hvorfor han ikke kan
være blevet skilt, og at der ikke er noget i det foreliggende
materiale, der berettige til at give så klart vildledende og usande
oplysninger i en TV-avis.
Klageren har desuden anført, at Advokatrådet
har udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at klageren ikke
er indbragt for Advokatnævnet.
Klageren har endelig anført, at det ikke kan
være god presseskik ukritisk at anvende et telefonbånd, der er
indtalt af en advokat til en klient oven i købet i en sag, der
føres for lukkede døre. Et sådant bånd må
anses for at være af meget privat art, og burde have givet den
ansvarlige grund til at overveje, hvorledes båndet var kommet i barnets
fars besiddelse, inden det blev benyttet over for offentligheden.
Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at
udsendelsen "Farvel Far" omhandlede proceduren i incestsager med henblik
på fædres retssikkerhed og ikke klageren som person eller
substansen i samværssagen mellem klagerens klient og klientens barns
far. Danmarks Radio har som en del af public-service forpligtelsen til opgave
at holde øje med, at advokater som klageren overholder en vis moralsk
og etisk standard, og såfremt dette ikke er tilfældet at
gøre offentligheden opmærksom herpå. Enhver advokat og
især en kendt skilsmisseadvokat som klageren må tåle
pressens kritiske søgelys, mens en privat person som klagerens klient
naturlivis sikres fuld anonymitet i udsendelsen.
Danmarks Radio har videre anført, at man er
uforstående over for klagerens påstand om, at Danmarks Radio ikke
har søgt at efterprøve indholdet af det omtalte bånd hos
klageren, da klageren samtidig anfører, at klageren er blevet
kontaktet af Danmarks Radio flere gange.
Danmarks Radio har fremlagt et bilag, der sammenligner
tekstningen af telefonsvarerbåndet i udsendelsen med de
udlægninger, der er fremkommet fra henholdsvis klageren og dennes
advokat. Danmarks Radio har i den forbindelse over for klageren
anført, at selv om klageren havde haft ret i påstanden om de
mindre, sproglige ændringer samt indholdet af de uforståelige
passager på båndet, ville det ikke på afgørende vis
ændre klagerens rolle i sagen.
Danmarks Radio har vedrørende udsendelsen den 15.
april 1999 fastholdt, at klagerens klient har anmeldt sit barns far for
incest. Danmarks Radio har videre fastholdt, at Lyngby Politi over for
journalisten har oplyst, at de overvejede at rejse sigtelse mod klageren for
falsk anmeldelse.
Danmarks Radio har yderligere anført, at man finder
det fuldt ud forsvarligt i en nyhedsreportage kun at bringe et mindre uddrag,
specielt når der samtidig henvises til den egentlige udsendelse, og at
det i et indslag i en nyhedsudsendelse aldrig vil være muligt at
fremstille alle aspekter eller bringe enhver dokumentation i fuld
udstrækning.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen, Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet kan ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere
stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby
politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til om Danmarks Radio
havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at
sigte klageren og dennes klient for falsk anmeldelse.
Pressenævnet tager ikke stilling til, hvilken
udlægning af beskeden på telefonsvareren, der er korrekt.
Nævnet finder, at indholdet af telefonsvarerbåndet af Danmarks
Radio kan opfattes som en opfordring til klagerens klient om at anmelde
barnets far for misbrug og som en opfordring til urigtig sygemelding.
Pressenævnet finder således, at Danmarks Radio
har haft fornødent grundlag for at betegne klagerens klients
henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes datter som en
anmeldelse for incest.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende
oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke
i dokumentarudsendelsen endda med udtrykkelig angivelse af, at Danmarks
Radio ønskede klagerens kommentar til det pågældende
bånd fra telefonsvareren. Klageren ønskede ikke at medvirke, og
ønskede ikke at blive citeret for bestemte udtalelser, og
Pressenævnet finder herefter, at Danmarks Radio har foretaget
fornødent med henblik på at overholde
forelæggelsesforpligtelsen.
Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for
kritik af indslaget i TV-avisen den 15. april 1999, idet Danmarks Radio
søgte og fik en udtalelse fra klageren i relation til de
oplysninger, der blev bragt i dette indslag.
Pressenævnet finder endelig ikke grundlag for at
udtale kritik af, at Danmarks Radio har anvendt det pågældende
bånd fra klagerens klients telefonsvarer.
Afsagt den 10. august 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0983 Retsinformation · 23. juni 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07777 Retsinformation · 26. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00852 Retsinformation · 31. maj 2016