Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1999

KEN nr 10280 af 10/08/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. august 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

72/1999

K har ved advokat [J] klaget til Pressenævnet over

en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april 1999 og den

efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet hun mener,

at god presseskik er tilsidesat.

Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en

dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres

kampe for at få samvær med deres børn. Det ene af disse

børn er klagerens datter. Klageren medvirkede ikke i udsendelsen, men

der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et bånd fra klagerens

telefonsvarer, hvorpå klagerens advokat [J] har indtalt en besked til

klageren.

I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge

teksten blev der sagt:

"Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg

hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst

jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo

ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde

ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt

fint.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Vi kan jo også prøve at få den aflyst

med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh,

tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare

gå derud som jeg startede med.

(Interview med advokat Anders Lindholt)

Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen

har kunnet gøre det.

(speak vedrørende en erklæring fra Lene

Læs alt

Jakobsen)

Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for

den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et

brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der

lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan

du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen -

så kan du svare på , til læge for at få en

lægeattest. Vi snakkes ved.

Speak:

Vi ville gerne have interviewet advokat [J]

om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er

involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette

program."

I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det

bl.a.:

Studiespeak:

En af landets mest kendte

skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et

dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme

metoder i forbindelse med en sag om forældremyndighed.

(Telefonsvarerbånd)

Vi kan også prøve at få den aflyst, med

den begrundelse at du er syg ..

Speak:

Advokat [J] opfordrer en klient til at

lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en

samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel

Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.

(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")

Speak:

Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han

havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere

barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var

morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie,

anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig

undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren

sin ex-mand til politiet.

Speak:

Politiet afviste at rejse sigtelse mod [F] og i

forbindelse med aktindsigt i sagen, fik han ved en fejl udleveret et

bånd fra sin ex-kones telefonsvarer. Beskeden fra [J] bliver indtalt

få dage før moren endnu engang skal møde i

fogedretten.

Speak:

[F], som vi så i indslaget, vandt for

nylig en injuriesag mod sin ex-kone, og Lyngby Politi overvejer nu at rejse

sigtelse mod [J] og hendes klient for falsk anmeldelse."

Klageren har anført, at det er i strid med de

faktiske forhold, når det i udsendelserne er anført, at klageren

og barnets far var samlevende og blev skilt, og at barnets far er klagerens

eksmand.

Klageren har i den forbindelse anført, at hun og

barnets far aldrig har været gift eller samlevende og heller ikke har

haft bofællesskab. Der har alene været tale om et løst

forhold af kortere varighed mellem en ung kvinde på 22-23 år og

en 40-årig mand.

Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med en anden sag

for Pressenævnet er blevet bekendt med, at hendes barns far har haft

folkeregisteradresse på hendes adresse i ca. 1½ måned, men at hun

intet har vidst herom.

Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks

Radio ikke har efterprøvet oplysningen herom, således som de

vejledende regler for god presseskik kræver, selv om dette let kunne

været sket ved henvendelse til klageren eller hendes advokat.

Klageren har videre anført, at der også i

indslaget den 15. april 1999 bringes forkerte oplysninger om det reelle

forhold mellem klageren og hendes barns far.

Klageren har herudover anført, at det er forkert,

når det i indslaget den 15. april 1999 blev sagt, at politiet

overvejede at rejse sigtelse mod klageren og hendes advokat for falsk

anmeldelse. Klageren har ikke foretaget anmeldelse af barnets far i

forbindelse med hans samvær med datteren, men har alene anmeldt ham for

chikane over for hende selv. Der er derfor heller ikke tale om en falsk

anmeldelse vedrørende faderens samvær med datteren.

Klageren har anført, at oplysningerne om, at

politiet overvejede at rejse sigtelse mod klageren og dennes advokat burde

være efterprøvet i særlig grad ved forelæggelse for

"den pågældende", dvs. klageren eller eventuelt hendes advokat.

Da en sådan forelæggelse ikke ville kunne bringe nogen afklaring,

burde Danmarks Radio derfor atter have taget kontakt med Lyngby politi for at

sikre sig, at der var belæg for udtalelsen.

Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks

Radio ikke har dokumenteret, hvem hos Lyngby Politi, der har fremsat

udtalelsen om, at man overvejede at sigte klageren og hendes advokat for

falsk anmeldelse.

Klageren har herudover anført, at hun og hendes

advokat flere gange er blevet opfordret til at medvirke i udsendelsen, men at

de aldrig er blevet anmodet om at verificere udsendelsens oplysninger.

Klageren har endelig anført, at der er indgivet en

selvstændig klage fra hendes advokat.

Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at man

med udsendelsen "Farvel Far" ønskede at belyse sagsgangen i

incestsager med henblik på de incestanklagede fædres

retssikkerhed. Danmarks Radio har derfor på intet tidspunkt haft

interesse i at behandle samværssagen mellem klageren og barnets far,

når der ses bort fra de enkelte faktuelle oplysninger om sagen, som er

nødvendige for at forstå den principielle problemstilling i, at

mødre med en incestanklage kan påvirke en samværssag, uden

at anklagen nogen sinde bliver underlagt en behandling, som lever op til de

mest elementære krav om retssikkerhed.

Danmarks Radio har videre anført, at klageren ikke

er nævnt ved navn i hverken udsendelsen "Farvel Far" eller i TV-avisen

og ikke umiddelbart kan identificeres, hvis man ikke er bekendt med sagen i

forvejen.

Danmarks Radio har fremlagt udskrift af

Søllerød Kommunes folkeregister, hvoraf fremgår, at

barnets far i 1½ måned i 1990 boede på klagerens adresse. Denne

oplysning bestyrkes af Moestrups Lokaltelefonbog for området og af

klagerens forklaring til Fogedretten i samværssagen. Danmarks Radio har

derfor ikke fundet anledning til yderligere at søge disse oplysninger

efterprøvet, da de efter den foreliggende dokumentation fremstår

som utvivlsomme. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at man i

forbindelse med forberedelsen af udsendelsen "Farvel Far" henvendte sig til

klageren med henblik på at give hende adgang til at kommentere de

oplysninger, der forelå, men klagerens ønskede ikke at

medvirke.

Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af ordet

"skilt" anført, at dette ikke er anvendt som et juridisk begreb, men

som en sædvanlig sprogbrug, der anvendes, når to menneskers

samliv ophører.

Danmarks Radio har vedrørende

spørgsmålet om, hvorvidt Lyngby Politi overvejer at rejse

sigtelse mod klageren, anført, at der ikke er nogen grund til at

tvivle på, at politiet har opfattet klagerens henvendelser til politiet

som anmeldelser bl.a. vedrørende seksuelle overgreb. På grundlag

af en anmeldelsesrapport, der er fremlagt i sagen, fastholder Danmarks Radio,

at man har været i besiddelse af så klar dokumentation for, at

der er foretaget anmeldelse mod barnets far for seksuelle overgreb, at der

ikke har været grundlag for at foretage yderligere efterprøvelse

af disse oplysninger ved forelæggelse for klageren.

Danmarks Radio har fastholdt, at der er tale om en loyal

gengivelse af oplysningen fra Lyngby Politi, om at man overvejede at sigte

klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Denne oplysning kunne ikke

efterprøves ved henvendelse til klageren eller dennes advokat, idet

ingen af disse kunne have mulighed for at kende yderligere til politiets

overvejelser om at rejse sigtelse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,

Tage Clausen, Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en

bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere

stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby

politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til, om Danmarks Radio

havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at

sigte klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet

finder, at Danmarks Radio har haft fornødent grundlag for at betegne

klagerens henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes

datter som en anmeldelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale

kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens

eksmand.

Pressenævnet lægger efter de foreliggende

oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke

i dokumentarudsendelsen. Klageren ønskede ikke at medvirke, og

Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er oplysninger, der

derefter burde have været efterprøvet i særlig grad ved

forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet finder vedrørende indslaget i

TV-avisen den 15. april 1999, at dette indslag rettede sig mod klagerens

advokat og ikke mod klageren, og at det derfor var tilstrækkeligt, at

Danmarks Radio søgte og fik en udtalelse fra klagerens advokat i

relation til de oplysninger, der blev bragt i dette indslag.

Afsagt den 10. august 1999.

Lignende dokumenter