Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
72/1999
K har ved advokat [J] klaget til Pressenævnet over
en tv-udsendelse bragt i Danmarks Radio den 13. april 1999 og den
efterfølgende omtale i TV-avisen den 15. april 1999, idet hun mener,
at god presseskik er tilsidesat.
Tv-udsendelsen den 13. april 1999 var en
dokumentarudsendelse med titlen "Farvel Far", der handlede om 3 fædres
kampe for at få samvær med deres børn. Det ene af disse
børn er klagerens datter. Klageren medvirkede ikke i udsendelsen, men
der blev i udsendelsen afspillet uddrag af et bånd fra klagerens
telefonsvarer, hvorpå klagerens advokat [J] har indtalt en besked til
klageren.
I udsendelsen blev båndet tekstet. Ifølge
teksten blev der sagt:
"Ja, hej (navn udeladt), det var jo herligt, det jeg
hørte. Det er [J]. Nu skal du høre jeg tror det er bedst
jeg går derud sammen med lægeerklæringen, fordi jeg kan jo
ikke tage bestemmelser om noget som helst og hvis du vil vente med at anmelde
ham, bliver han anholdt på fredag så ville det jo være helt
fint.
(Interview med advokat Anders Lindholt)
Vi kan jo også prøve at få den aflyst
med den begrundelse at du er syg, men den vil de ikke rigtig .. øh,
tror jeg .. den lugter lidt langt væk, men det måske nemmere bare
gå derud som jeg startede med.
(Interview med advokat Anders Lindholt)
Det er fantastisk flot det der med Lene Lene Jakobsen
har kunnet gøre det.
(speak vedrørende en erklæring fra Lene
Læs alt
Jakobsen)
Og .. jeg tænkte på jeg skal jo beskikkes for
den lille .. så jeg kan følge sagen .. og du skal nok have et
brev med fra mig eller også skal jeg sende et brev derud som ligger der
lige efter at du har været oppe og anmelde det .. eller også kan
du samtidig sige du jo gerne vil have mig, men vi skal lige snakkes sammen -
så kan du svare på , til læge for at få en
lægeattest. Vi snakkes ved.
Speak:
Vi ville gerne have interviewet advokat [J]
om denne fremgangsmåde er normal i de samværssager, hun er
involveret i , men [J] har ikke ønsket at medvirke i dette
program."
I indslaget i TV-avisen den 15. april 1999 hed det
bl.a.:
Studiespeak:
En af landets mest kendte
skilsmisseadvokater bliver nu angrebet af sine egne advokatkollegaer. Et
dokumentarprogram har nemlig afsløret, at hun brugte tvivlsomme
metoder i forbindelse med en sag om forældremyndighed.
(Telefonsvarerbånd)
Vi kan også prøve at få den aflyst, med
den begrundelse at du er syg ..
Speak:
Advokat [J] opfordrer en klient til at
lægge sig syg for at undgå at møde i retten i en
samværssag. Opfordringen blev vist i DR-dokumentarprogrammet "Farvel
Far" i tirsdags, og i dag reagerede advokatrådet.
(Billeder fra dokumentarprogrammet "Farvel Far")
Speak:
Da [F] blev skilt, slog retten fast, at han
havde ret til samvær med sin datter. Men moren ville ikke udlevere
barnet, selv om fogedretten gav hende stribevis af bøder. [J] var
morens advokat, og pludselig blev [F], der her ses med sin nye familie,
anklaget for incest mod datteren. En børnesagkyndig
undersøgelse frikendte ham for anklagerne, men alligevel meldte moren
sin ex-mand til politiet.
Speak:
Politiet afviste at rejse sigtelse mod [F] og i
forbindelse med aktindsigt i sagen, fik han ved en fejl udleveret et
bånd fra sin ex-kones telefonsvarer. Beskeden fra [J] bliver indtalt
få dage før moren endnu engang skal møde i
fogedretten.
Speak:
[F], som vi så i indslaget, vandt for
nylig en injuriesag mod sin ex-kone, og Lyngby Politi overvejer nu at rejse
sigtelse mod [J] og hendes klient for falsk anmeldelse."
Klageren har anført, at det er i strid med de
faktiske forhold, når det i udsendelserne er anført, at klageren
og barnets far var samlevende og blev skilt, og at barnets far er klagerens
eksmand.
Klageren har i den forbindelse anført, at hun og
barnets far aldrig har været gift eller samlevende og heller ikke har
haft bofællesskab. Der har alene været tale om et løst
forhold af kortere varighed mellem en ung kvinde på 22-23 år og
en 40-årig mand.
Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med en anden sag
for Pressenævnet er blevet bekendt med, at hendes barns far har haft
folkeregisteradresse på hendes adresse i ca. 1½ måned, men at hun
intet har vidst herom.
Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks
Radio ikke har efterprøvet oplysningen herom, således som de
vejledende regler for god presseskik kræver, selv om dette let kunne
været sket ved henvendelse til klageren eller hendes advokat.
Klageren har videre anført, at der også i
indslaget den 15. april 1999 bringes forkerte oplysninger om det reelle
forhold mellem klageren og hendes barns far.
Klageren har herudover anført, at det er forkert,
når det i indslaget den 15. april 1999 blev sagt, at politiet
overvejede at rejse sigtelse mod klageren og hendes advokat for falsk
anmeldelse. Klageren har ikke foretaget anmeldelse af barnets far i
forbindelse med hans samvær med datteren, men har alene anmeldt ham for
chikane over for hende selv. Der er derfor heller ikke tale om en falsk
anmeldelse vedrørende faderens samvær med datteren.
Klageren har anført, at oplysningerne om, at
politiet overvejede at rejse sigtelse mod klageren og dennes advokat burde
være efterprøvet i særlig grad ved forelæggelse for
"den pågældende", dvs. klageren eller eventuelt hendes advokat.
Da en sådan forelæggelse ikke ville kunne bringe nogen afklaring,
burde Danmarks Radio derfor atter have taget kontakt med Lyngby politi for at
sikre sig, at der var belæg for udtalelsen.
Klageren har i den forbindelse anført, at Danmarks
Radio ikke har dokumenteret, hvem hos Lyngby Politi, der har fremsat
udtalelsen om, at man overvejede at sigte klageren og hendes advokat for
falsk anmeldelse.
Klageren har herudover anført, at hun og hendes
advokat flere gange er blevet opfordret til at medvirke i udsendelsen, men at
de aldrig er blevet anmodet om at verificere udsendelsens oplysninger.
Klageren har endelig anført, at der er indgivet en
selvstændig klage fra hendes advokat.
Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at man
med udsendelsen "Farvel Far" ønskede at belyse sagsgangen i
incestsager med henblik på de incestanklagede fædres
retssikkerhed. Danmarks Radio har derfor på intet tidspunkt haft
interesse i at behandle samværssagen mellem klageren og barnets far,
når der ses bort fra de enkelte faktuelle oplysninger om sagen, som er
nødvendige for at forstå den principielle problemstilling i, at
mødre med en incestanklage kan påvirke en samværssag, uden
at anklagen nogen sinde bliver underlagt en behandling, som lever op til de
mest elementære krav om retssikkerhed.
Danmarks Radio har videre anført, at klageren ikke
er nævnt ved navn i hverken udsendelsen "Farvel Far" eller i TV-avisen
og ikke umiddelbart kan identificeres, hvis man ikke er bekendt med sagen i
forvejen.
Danmarks Radio har fremlagt udskrift af
Søllerød Kommunes folkeregister, hvoraf fremgår, at
barnets far i 1½ måned i 1990 boede på klagerens adresse. Denne
oplysning bestyrkes af Moestrups Lokaltelefonbog for området og af
klagerens forklaring til Fogedretten i samværssagen. Danmarks Radio har
derfor ikke fundet anledning til yderligere at søge disse oplysninger
efterprøvet, da de efter den foreliggende dokumentation fremstår
som utvivlsomme. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at man i
forbindelse med forberedelsen af udsendelsen "Farvel Far" henvendte sig til
klageren med henblik på at give hende adgang til at kommentere de
oplysninger, der forelå, men klagerens ønskede ikke at
medvirke.
Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af ordet
"skilt" anført, at dette ikke er anvendt som et juridisk begreb, men
som en sædvanlig sprogbrug, der anvendes, når to menneskers
samliv ophører.
Danmarks Radio har vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt Lyngby Politi overvejer at rejse
sigtelse mod klageren, anført, at der ikke er nogen grund til at
tvivle på, at politiet har opfattet klagerens henvendelser til politiet
som anmeldelser bl.a. vedrørende seksuelle overgreb. På grundlag
af en anmeldelsesrapport, der er fremlagt i sagen, fastholder Danmarks Radio,
at man har været i besiddelse af så klar dokumentation for, at
der er foretaget anmeldelse mod barnets far for seksuelle overgreb, at der
ikke har været grundlag for at foretage yderligere efterprøvelse
af disse oplysninger ved forelæggelse for klageren.
Danmarks Radio har fastholdt, at der er tale om en loyal
gengivelse af oplysningen fra Lyngby Politi, om at man overvejede at sigte
klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Denne oplysning kunne ikke
efterprøves ved henvendelse til klageren eller dennes advokat, idet
ingen af disse kunne have mulighed for at kende yderligere til politiets
overvejelser om at rejse sigtelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard,
Tage Clausen, Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet kan ikke foretage en
bevisførelse, og nævnet kan derfor ikke tage nærmere
stilling til karakteren af den henvendelse, klageren har foretaget til Lyngby
politi. Nævnet kan heller ikke tage stilling til, om Danmarks Radio
havde grundlag for bemærkningen om, at Lyngby politi overvejede at
sigte klageren og dennes advokat for falsk anmeldelse. Pressenævnet
finder, at Danmarks Radio har haft fornødent grundlag for at betegne
klagerens henvendelse til politiet om en mulig krænkelse af hendes
datter som en anmeldelse.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale
kritik af, at faderen til klagerens barn er blevet omtalt som klagerens
eksmand.
Pressenævnet lægger efter de foreliggende
oplysninger til grund, at Danmarks Radio har anmodet klageren om at medvirke
i dokumentarudsendelsen. Klageren ønskede ikke at medvirke, og
Pressenævnet finder, at der i denne sag ikke er oplysninger, der
derefter burde have været efterprøvet i særlig grad ved
forelæggelse for klageren forud for offentliggørelsen.
Pressenævnet finder vedrørende indslaget i
TV-avisen den 15. april 1999, at dette indslag rettede sig mod klagerens
advokat og ikke mod klageren, og at det derfor var tilstrækkeligt, at
Danmarks Radio søgte og fik en udtalelse fra klagerens advokat i
relation til de oplysninger, der blev bragt i dette indslag.
Afsagt den 10. august 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 58/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0983 Retsinformation · 23. juni 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-07777 Retsinformation · 26. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0675 Retsinformation · 23. november 2021